Afslutningsdokument fritidstilbud

Transkript

1 Afslutningsdokument fritidstilbud Arbejdsgruppen tager som sit udgangspunkt, at arbejdet i SFO og klub er et pædagogisk tilbud ikke et pasningstilbud. Arbejdsgruppen foreslår, at mål for SFO og klubberne justeres jævnfør medsendte bilag 1 om målformulering i SFO og bilag 2 om målformulering for klubområdet. Arbejdsgruppen foreslår, at det problematiske ved at have tre takster for SFO-tilbud løses ved, at der bliver én takst for at benytte SFO-tilbud. En samlet oversigt over arbejdsgruppens anbefalinger og indstillinger findes på side 6. Arbejdsgruppen har set på forskellige dele af fritidstilbuddet og dets samspil med skole og det omgivende samfund. Nedenstående er arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger. Når der i teksten skrives SFO, er det fritidstilbuddet for elever i 0. til 3. klasse. Når der i teksten skrives klub, menes fritidstilbuddet for elever i 4. til 7. klasse Når der tales om ungdomsklub, menes fritidstilbuddet for elever/unge fra 7. klasse til 18 år. Fritidstilbuddet Det er vigtigt, at fritidstilbuddet er for alle børn. Fritidslivet er vigtigt for alle børn, også dem der skal have hjælp til at blive en del af skole og samfund. Derfor indstilles det at: Så mange børn som muligt følger det almindelige fritidstilbud, der passer til deres aldersgruppe. Dette skal vurderes individuelt; men det skal undgås, at elever i 9. klasse går i special-sfo. Institutionerne skal have de nødvendige resurser til at kunne løfte opgaven. Der vil her kunne være tale om omfordeling af de nuværende resurser. Der er ikke et sparepotentiale her, snarere tværtimod. I stedet for at have special-sfo/klub kan der arbejdes med en SFO i SFOen og en klub i klubben, så specialeleverne vil opleve at have et naturligt tilhørsforhold til normalområdet. Der kan her arbejdes med svingdørspædagogikken. Der vil være en gruppe børn og unge, hvortil der skal laves et andet attraktivt tilbud. Det skal være muligt at understøtte de frivilliges arbejde med elever med specielle udfordringer. Det fordrer varme hænder - en idrætsven eller bedst fritidspædagoger, der i perioder fysisk er med til sport, spejder mm. Det er meget vigtigt at indtænke, at de børn, der virkelig har behov for at deltage i et fritidstilbud, også har mulighederne. Der kan her være tale om større pulje til pædagogiske fripladser eller tilskud til kontingent i foreningslivet. Det er vigtigt at lytte til de unge for at lave et tilbud, der matcher deres ønsker og behov. Specialskoler og klubber i deres område får en særlig udfordring, når også special-elever skal følge normalområdet og ikke gå i special SFO men almen SFO og klub. 1

2 Vi ser, at ungdomsklubberne kan få en særlig opgave i forhold til de unge, der har særlige behov. Det tænkes, at der for disse unge vil være et tilbud i tiden 15 til 18. Altså et udvidet tilbud. Det er ikke tænkt, at de unge skal være i klubben; men at de her skal have særlig støtte til at agere i det omgivende samfund. Der kan her være tale om at være mentor/trivselsspædagog i forhold til fritidsjob, fritidsaktiviteter i diverse fritidstilbud, idrætsklubber, mv. Trivselsspædagogen kan via coaching og helhedstænkning hjælpe de unge med at styrke den fremadrettede proces vedrørende uddannelse/arbejde og fritid. Når det drejer sig om unge med særlige behov, skal der sættes ind så hurtigt som muligt, Her vil man med fordel kunne bruge trivselspædagogen som mentor. Den unges udfordringer har ikke kun tilknytning til skole og erhvervsliv, men også fritiden skal tænkes ind, således der bliver lavet en helhedsindsats i længere eller kortere tid. Ifølge Det Kriminal Præventive Råd viser både mentor- og fritidsindsatser sig at have ganske positive og veldokumenterede effekter på de unge i risikozonen. Det tænkes, at der i kommunen etableres to tilbud: et i Viborg og et i Bjerringbro. Økonomisk tænkes det, at der kunne findes midler til ovenstående ved omfordeling af midlerne indenfor puljen ungdomsklubber. Udover ovenstående tænkes, at vi bibeholder de tilbud, der i dag er i ungdomsklubberne. Vi ser fritidsdelen som en særdeles vigtig faktor i relation til inklusionsopgaven. For børn og unge op til 18 år skal skolens pædagogisk uddannede personale, lærere og pædagoger, i samarbejde med det uddannede personale i klubber og Ungdomsskolen iværksætte tiltag, som støtter elever med særlige behov, understøtter inklusionsopgaven og tilgodeser elever med særlige kompetencer, så deres potentiale stimuleres. Det indstilles derfor, at på alle skoler og klubber skal mindst 1 pædagog gennemføre kompetenceudvikling på niveau med f. eks. KRAP, så der er en ekstra resurse til inklusionstiltag og understøttende undervisning/aktiviteter i såvel skole- som fritid. Struktur SFO og klub Overordnet mener vi, at SFO og klub ledelsesmæssigt skal organiseres som nu. Med selvstændige ledelser i skole og klub. En fælles ledelse mellem skole og klub vil få for store konsekvenser i forhold til den fleksible anvendelse af resurser og personale på klubområdet. Ligeledes kan frygtes, at det pædagogiske indhold og udvikling, som klubberne i den nuværende struktur genererer, vil blive ændret, hvis klubberne lægges under skolerne. Ungdomsdelen kan med den nuværende organisering under selvstændig ledelse tænkes som en opsøgende gruppe, som opsøger/arbejder med de unge, dér hvor man oplever, at de samles. Således kan personalet bedre flyttes rundt til de klubber, hvor der opleves behov. Personalet fra klubberne tænkes også at indgå i den understøttende undervisning. En alternativ organisering er, at klubberne bliver lagt under Ungdomsskolen. Det meget vigtigt med et væsentligt større samarbejde skole/sfo og klub imellem. Det vil på det pædagogiske felt give synergieffekter og på personaleniveau give bedre mulighed for at tilbyde attraktive stillinger på fuld tid. Eksempelvis kan en klubmedarbejders arbejdsdag 3-deles så han arbejder lidt i skoletiden, lidt i fritidsklubben om eftermiddagen og lidt i ungdomsklubben om aftenen. På samme måde kan man se en SFO-pædagogs arbejde organiseret. Ligeledes kunne man tænke personalet i dagtilbud ind i dette. Mange steder bor skoler og børnehaver dør om dør kunne man lokalt drøfte samarbejder om pædagogik og personale her? 2

3 Samspillet skole og fritid Samspillet mellem skole, fritidstilbud, det frivillige arbejde og andre aktører kan beskrives ud fra følgende model: Det frivillige arbejde Skole Fritid (SFO klub) Erhvervsliv Ungdomsud dannelser mv. Det ses vigtigt at få udvisket skillelinjen mellem skole og fritidstilbud. En anden dynamik i skole og fritidstilbud vil opstå, når der etableres reelt samarbejde mellem lærere og pædagoger i f.eks. den understøttende undervisning. Der stilles krav til at lærere, SFO-pædagoger og klubpædagoger inviteres ind i et dagligt samarbejde om det praktiske læringsmiljø. Her er det vigtigt, at få alles kompetencer i spil. Der samarbejdes omkring struktur i tilbud Der samarbejdes omkring indholdsdelen. Der skal tænkes undervisning på en anden måde Etablering af andre læringsrum og hvem, der strukturerer disse. (samarbejde mellem lærere og pædagoger) En fysisk placering af SFO og klub i umiddelbar nærhed af hinanden vil kunne give et bedre tilbud til børnene. Et tilbud, der i perioder vil give samspil/tilbud, der giver samarbejde mellem store og små. Ligeledes vil pædagogerne i de to institutioner kunne udnytte deres spidskompetencer bedre. Det skal konstateres, at samspillet mellem skole og fritidstilbud gælder alle elever i folkeskolen også eleverne i skolens ældste klasser. Ligeledes skal det pointeres, at samarbejdet ikke kun omfatter SFO, men også de forskellige klubtilbud. Andre aktører (det frivillige arbejde og erhvervslivet) Det er vigtigt at overveje, hvordan det frivillige arbejde (sport, spejder mv.) blive en naturlig del af fritidstilbuddet. Vi ser en mulighed, hvor de frivillige aktiviteter indgår som en del af fritidstilbuddet. Altså at de frivillige på en eller anden måde er integreret i det kommunale fritidstilbud, så de står for aktiviteter på institutionen el. lign. Her vil klubbernes ung-trænere kunne være et bindeled. Ung-trænerne kan i samarbejde med det pædagogiske personale lave nye og spændende aktiviteter i fritidstilbuddet. Det kunne være boldspil, dans, spejder, rollespil, skak, ja, kun fantasien og de lokale foreninger sætter grænsen. Konkret kunne tilbud af den art strikkes sammen, så en pædagog er sammen med to ung-trænere. Vi ser, at både de frivillige tilbud og det kommunale fritidstilbud vil have interesse i samarbejdet. Disse tilbud kan ligeledes strække sig ind i skoletidens understøttende undervisning. Tilbud med deltagelse af lokale pensionister eller andre ses også som en mulighed. 3

4 Konkrete kontakter til de frivillige aktører viser, at de er bekymrede for, om de har mulighed for at stille frivillige ledere til rådighed i det tidsrum, vi kunne ønske det. Derfor indstilles det, at der blandt de ældste elever uddannes juniorledere inspireret af projekt Springbrættet og De foreningsløse og rastløse i Houlkær og Skive Kommune, hvor elever fra årgang tilbydes lederuddannelse inden for idræt. Her efter kan oprettes aktiviteter specielt for målgruppen af elever, som ikke er medlem af de lokale foreninger med Juniorlederne som instruktører. I aktiviteter, hvor eksterne resursepersoner inddrages, gøres det i tæt samarbejde med det pædagogiske personale i såvel skole- som fritidsaktiviteter. Det kan både være i undervisningsforløb, valgfagstilbud og fritidsaktiviteter. I skoletiden skal det i særlige tilfælde være muligt for eleverne at få merit, så de frigøres fra undervisning for at kunne fungere som instruktør i undervisningsforløb. Ligeledes bør eleverne kunne få merit for at deltage i undervisning på andre steder end distriktsskolen. Det kunne være talentklasse, undervisningsforløb i samarbejde med erhvervsskoler eller lokale virksomheder. Eksempler er: Projekter: Gennemføre forskellige aktivitetsprojekter, hvor der i samarbejde med skolen arbejdes gennem alternative læringsmiljøer, såsom eksempelvis teater, medie-leg, specialsport, udeliv, mv. Rullende værksteder: Pædagoger, der kan tilbyde specialviden i en periode, eksempelvis i et valgfagsforløb. Det kan blandt andet være til at arbejde med drama, rollespil, musik, kunst, medier, mv. Bevægelse: Eksterne instruktører kan sammen med personalet varetage bevægelsesaktiviteter, som eksempelvis traditionel sport (boldspil, gymnastik, atletik), speciel sport (karate, rugby, mv.), urban sport (scating, trial cykling, scate- og waveboards, parkour, mv.), adventure sport (kajak, mountainbike, klatring, mv.), fysisk leg (cirkus og gøgl, teatersport, mv.) Det indstilles ligeledes, at der udarbejdes et katalog med ideer til aktiviteter, oversigter over specialudstyr og faciliteter samt kontaktoplysninger til diverse foreninger og klubber, som kan tænkes relevante i samarbejdet mellem skole og fritidstilbud. Det er vigtigt, at der indtænkes samarbejde med det lokale erhvervsliv (her tænkt bredt) i samarbejdsmodellen. Her skal tages udgangspunkt i projekt Skolen på job 4

5 Lektiehjælp Frivillige lektiehjælpstimer/faglig fordybelse giver en åbningstidsudfordring for fritidstilbuddet. Der skal organiseres en pasning af de børn, der ikke går til lektiehjælp, og der skal være lødigt indhold i lektiehjælpstimerne. Overvejelser: Indholdet af lektiehjælpstimerne skal nøje overvejes. Som vi ser det, skal det ikke være bevidstløs lektiehjælp, men et pædagogisk tilbud om at få en god struktur på skoledagen, overskue den og få arbejdet med lektier eller alternativt fagligt indhold. Ligeledes bør der findes et andet navn til timerne. Timernes placering på dagen er ikke uvæsentlig. En placering i første lektion vil være en mulighed for bedre at kunne indfri punkt 1. Vi mener, at det er vigtigt, at lektiehjælpstimerne bliver valgt og derfor skal indholdet være lødigt og alternativet ikke for attraktivt. Uanset hvor på dagen timerne lægges, vil der skulle etableres pasning for de ikkedeltagende elever i 0. til 6. klasse. Det betyder, at de dage, hvor der er lektiehjælp, skal institutionerne have ændret åbningstid. Enten en fortsættelse af morgenpasning eller før kl. 14 om eftermiddagen. Der skal være fokus på en styrkelse af alle elevers faglige niveau ved bl.a. at tilbyde faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som tidsmæssigt og indholdsmæssigt tilpasses niveau og behov. Fælles obligatorisk valgfag understøttende undervisning i udskolingen Arbejdsgruppen indstiller at der arbejdes med en model, hvor man på alle skoler i Viborg Kommune stopper normal undervisning i overbygningen kl. 12 en fast ugedag. Eleverne kan så have obligatorisk valgfag i tiden 12 til 15. Det tænkes, at eleverne kunne have valgfaget mange steder: på distriktsskolen, på anden skole end distriktsskolen, på ungdomsskolen, på gymnasiet, på erhvervsskoler, i erhvervslivet, mm. Indholdet kunne spænde vidt alt efter elevernes interesser. Der vil selvfølgelig ligge en opgave i transport til enkelte aktiviteter. Nedenstående model eksemplificerer forslaget: Obligatorisk undervisning på distriktsskolen Tilvalgs aktiviteter på eller udenfor distriktsskolen. Erhvervsskoler Gymnasier Ungdomsskolens fagudbud Eliteidrætsklasse Lokale erhvervsliv Kulturskolerne Ungdomsklubber mm 5

6 Anbefalinger og indstillinger SFO og klub er et pædagogisk tilbud ikke et pasningstilbud. SFO og klubbernes mål justeres ifølge vedlagte bilag. De tre takster for SFO afskaffes, og der bliver én takst for SFO. Så mange børn som muligt følger det almindelige fritidstilbud, der passer til deres aldersgruppe. Institutionerne skal have de nødvendige resurser til at løfte opgaven. I stedet for at have special-sfo/klub arbejdes med en SFO i SFOen og en klub i klubben. Der kan her arbejdes med svingdørspædagogikken. De frivilliges arbejde med elever med specielle udfordringer understøttes gennem en idrætsven eller bedst fritidspædagoger, der i perioder fysisk er med til sport, spejder, mm. For at løfte en særlig opgave i forhold til unge med særlige behov etableres tilbud i Viborg og Bjerringbro med mentorordning og trivselspædagoger. Mindst 1 pædagog på alle skoler og klubber gennemfører kompetenceudvikling på niveau med f. eks. KRAP, så der er en ekstra ressource til inklusionstiltag og understøttende undervisning/aktiviteter i såvel skole- som fritid. SFO og klub organiseres ledelsesmæssigt som nu med selvstændige ledelser i skole og klub. Der iværksættes et væsentligt større samarbejde skole/sfo og klub imellem. Der stilles krav om, at alle lærere, SFO-pædagoger og klubpædagoger inviteres ind i et dagligt samarbejde om det praktiske læringsmiljø. En fysisk placering af SFO og klub i umiddelbar nærhed af hinanden vil kunne give et bedre tilbud til børnene. De frivillige aktiviteter indgår som en del af fritidstilbuddet. Blandt de ældste elever uddannes juniorledere. I aktiviteter, hvor eksterne ressourcepersoner inddrages, gøres det i tæt samarbejde med det pædagogiske personale. I skoletiden skal det i særlige tilfælde være muligt for eleverne at få merit, så de frigøres fra undervisning for at kunne fungere som instruktør i undervisningsforløb. Eleverne skal kunne få merit for at deltage i undervisning på andre steder end distriktsskolen. Der udarbejdes et katalog med ideer til aktiviteter, oversigter over specialudstyr og faciliteter samt kontaktoplysninger til diverse foreninger og klubber, som kan tænkes relevante i samarbejdet mellem skole og fritidstilbud. Der indtænkes samarbejde med det lokale erhvervsliv (bredt tænkt). Der tages udgangspunkt i projekt Skolen på job. Der skal organiseres en pasning af de børn, der ikke går til lektiehjælp, og der skal være lødigt indhold i lektiehjælpstimerne. Der laves fælles tidspunkt for obligatorisk valgfag understøttende undervisning i udskolingen i hele Viborg Kommune 6