Årsberetning for Rådet for Dansk Forsikring og Pension *

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning for Rådet for Dansk Forsikring og Pension *"

Transkript

1 NFT 2/1998 Årsberetning for Rådet for Dansk Forsikring og Pension * af adm. direktør Bent Knie-Andersen, Alm. Brand Bent Knie-Andersen På rådets vegne vil jeg gerne byde velkommen til årsmødet. En særlig velkomst skal lyde til økonomiminister Marianne Jelved, der nu har været vor ressortminister i mere end et år. Ligeledes vil jeg gerne byde velkommen til justitsminister Frank Jensen, der har lovet i et indlæg i dag at berøre nogle af de mange samarbejdsområder, som rådet har med Justitsministeriet. En særlig velkomst skal også rettes til repræsentanterne for Nationalbanken, Finanstilsynet, for ministerier og andre offentlige myndigheder og de organisationer, vi samarbejder med, samt til pressen. Det er første gang, at der afholdes årsmøde i Rådet for Dansk Forsikring og Pension. Som bekendt blev rådet dannet ved sammenlægning af Assurandør-Societetet og Arbejdsmarkedspensionsrådet i fjor, hvorved der er dannet en fælles organisation for alle virksomheder, der er omfattet af EU s forsikringsdirektiver og Lov om forsikringsvirksomhed. Denne sammenlægning medfører i øvrigt en intern strukturel tilpasning på skadesforsikringssiden, idet en række organisationer og udvalg her vil indgå i enhedsorganisationen. Danmarks økonomi Dansk økonomi befinder sig fremdeles i en god situation. Danmark opfylder uden videre kravene til deltagelse i det fælleseuropæiske valutaarrangement, der træder i kraft den 1. januar Når vi alligevel ikke deltager i valutaunionen, er årsagen som bekendt alene af politisk karakter. Den danske tilbageholdenhed vil dog på ingen måde forhindre, at indførelsen af euroen for erhvervslivet og i det økonomiske samspil herhjemme får en indgribende virkning. Dansk økonomi er fuldt integreret i den vesteuropæiske økonomikreds, ligesom nye relationer er under stærk udvikling i forhold til de central- og østeuropæiske lande. Amsterdam-traktaten må opfattes som et vigtigt skridt på denne vej. *. Aflagt af formanden, adm. direktør Bent Knie-Andersen, Alm. Brand ved rådets årsmøde den 29. april 1998 på Hotel d Angleterre i København. 180

2 Imidlertid er der også visse foruroligende træk, som med voksende styrke gør sig gældende i dansk økonomi. Først og fremmest er det bekymrende, at overskuddet på betalingsbalancens løbende poster nu er i fare for at blive afløst af en underskudssituation. Betalingsbalanceunderskud har i størsteparten af dette århundrede været en møllesten om halsen på dansk økonomi; resultatet er som bekendt, at der i dag stadig eksisterer en betydelig dansk nettogæld til udlandet. Det er bydende nødvendigt, at vi ikke vender tilbage til tidligere tiders økonomiske sump, og at den økonomiske politik tilrettelægges med henblik på at undgå dette. Yderligere kan der også konstateres andre tegn på økonomiske overophedningsfænomener, og det er problematisk, at den fornødne styring af udviklingen i den samlede offentlige økonomi synes at svigte. Politikerne vil som bekendt gerne detailregulere mangfoldige forhold i nutidens samfund. Jeg tror, at det er klogere at koncentrere kræfterne om de store linier og lade detaljerne hvile. Udviklingen i forsikring For forsikringserhvervet har det forløbne beretningsår som helhed været tilfredsstillende. Jeg skal i denne forbindelse henvise til den mere indgående redegørelse i rådets trykte årsberetning. Vi kan notere os en markant fremgangslinie på livsforsikrings- og pensionsområdet såvel med hensyn til arbejdsmarkedspensioner og andre kollektive ordninger som vedrørende de individuelle livs- og pensionsforsikringer. Der er under ét tale om en klar absolut fremgang for forsikringsselskaber og pensionskasser. Også den relative markedsposition er styrket, hvilket naturligvis er yderligere tilfredsstillende i et som helhed voksende marked. På skadesforsikringsmarkedet er der opnået positive resultater. Udviklingen må dog ses på baggrund af en gunstig udvikling på kapitalmarkedet, og samlet er der stadig tale om utilfredsstillende resultater af den basale forsikringsvirksomhed. Det er svært at nå en ønskelig rentabilitet i de store skadesforsikringsbrancher på trods af gennemførte rationaliseringer og omkostningstilpasninger. Det skyldes naturligvis en særdeles hård konkurrence, som også her gør sig gældende og det kan så i det mindste forbrugerne og kunderne glæde sig over. Forsikringserhvervet supplerer den offentlige sektor Forsikringsselskaber og pensionskasser er et væsentligt led i samfundets sociale og finansielle infrastruktur. De spænder et økonomisk sikkerhedsnet ud under enkeltpersoner og virksomheder i tilfælde af brand, tyveri og storm samt ved ulykker, invaliditet, tab af forsørger og meget mere, ligesom det tilgrundliggende offentlige alderdomsforsørgelsessystem i stigende grad er udbygget med forskellige former for livs- og pensionsforsikringer. Det er vigtigt at forstå, at al form for forsikringsvirksomhed hviler på et solidaritetsprincip. Forskellige befolkningsgrupper eller erhvervsvirksomheder indgår via forsikringen aftale om løbende at indbetale præmier, der så udgør det økonomiske grundlag for udbetaling af kompensation til dem, der rammes af den begivenhed, forsikringsaftalen omfatter. Solidaritetsprincippet er afgørende for al forsikringsvirksomhed, privat og individuel forsikring, såvel som kollektive ordninger. I livsforsikrings- og pensionsvirksomheden, der er et væsentligt led i alderdomsforsørgelsen, indgår yderligere et væsentligt opsparingsmoment som en integreret del af produktsortimentet. Faktisk er det største og mest omfattende forsikringsselskab, vi har, staten eller rettere den offentlige sektor som helhed. Gennem 181

3 det offentliges virksomhed søges afhjulpet økonomiske og sociale konsekvenser af sygdom, invaliditet, indkomstbortfald i forbindelse med arbejdsløshed, tilbagetrækning fra arbejdslivet osv. Her er alle obligatoriske deltagere, og finansieringen sker via skatter og afgifter. Det private forsikringssystem supplerer det offentlige, og det spænder over et væld af ordninger fra lovpligtige forsikringer over ordninger aftalt for større eller mindre grupper på arbejdsmarkedet til forsikringer, som den enkelte person eller virksomhed selv kan tegne. Denne kendsgerning indebærer selvsagt, at forsikringserhvervet i vidt omfang er supplerende og komplementært i forhold til den offentlige sektor. Der kan derfor tænkes - og findes også rundt i verden - mange forskellige grænsedragninger mellem den offentlige sektor og forsikringserhvervet. Vigtigt er det imidlertid at påpege, at der er forskel på de løsninger, som administreres af det offentlige, og de markedsbaserede løsninger, der omfatter større eller mindre grupper uden for det offentlige regi. I den private sektor er forskellige aftaler og produkter det karakteristiske og aktuel såvel som potentiel konkurrence den afgørende reguleringsfaktor selvfølgelig inden for rammerne af eksisterende lovgivning og grundlæggende aftaler. Det betyder, at variationer gør sig gældende, og at der er forskel på forsikringsvirksomhedernes priser og produkter. Forsikrings- og pensionssystemet fungerer ikke som et centralt statsligt direktorat, men derimod med den dynamik og pluralisme, som kendetegner et markedsbaseret system. Somme tider er der desværre medier eller politikere, som har svært ved at forstå og respektere dette. Specielt når der fokuseres på enkelttilfælde. Forsikrings- og pensionsvirksomheder repræsenterer forskellige former for erhvervsvirksomheder og skal grundlæggende drives og virke som sådanne. Men forsikringsvirksomheder er også et centralt led i samfundets finansielle infrastruktur. Det er selvfølgelig mest markant for livsforsikringsselskabers og pensionskassers vedkommende, idet disse virksomheder er et afgørende element i kapitalformidlingen. Der er under ét tale om den absolut største gruppe af institutionelle investorer; men bortset fra de ved lovgivningen fastlagte investeringsregler, er der ikke tale om en centraldirigeret form for virksomhed. Der er således 86 livsog pensionsforsikringsselskaber og pensionskasser i Danmark, og selv om en del af disse er koncernforbundne, er der alligevel tale om et stort antal selvstændige forvaltningsenheder. Ingen af dem er i sig selv dominerende i kapitalformidlingen. Det er oven i købet således, at en række af de i dag relativt mindre i løbet af en årrække vil vokse sig forholdsmæssig meget større. Der er således grundlag for at konstatere, at der for så vidt angår kapitalformidlingen er tale om et pluralistisk system, hvilket i sig selv bidrager til den højest mulige grad af effektivitet. Milliardsyge, opsparing og demokrati Pensionsopsparingen og de danske forsikringsselskaber og pensionskasser har i det forløbne år været genstand for intens mediemæssig og politisk interesse. Der er tale om et såkaldt Joakim von And-syndrom, der afføder en særlig form for sygdom; diagnosen er svimmelhed ved tanken om eksistensen af store milliardbeløb, udløsende reflekser om disses forvaltning og anvendelse. Den samlede pensionsformue opgøres til over milliarder kroner. Det er et stort tal, men der har altid forekommet store kapitalansamlinger i rimeligt udviklede samfund. For forsikringserhvervet er det imidlertid svært at forstå, at det forhold, at brede kredse af lønmodtagere og almindelige erhvervsdriv- 182

4 ende gennem deres pensionsopsparing står bag en væsentlig kapitalopbygning, skulle give anledning til uro. Der er jo som bekendt tale om, at beløbene forvaltes i mange selvstændige enheder i et pluralistisk system, der foruden forsikringsselskaber og pensionskasser omfatter ATP og LD eller sker i form af pensionsopsparingen i mere end 100 pengeinstitutter. Der er personer, der har ment, at pensionsopsparingssystemet ikke i tilstrækkelig grad er konkurrencebetonet, og at den enkelte pensionsopsparer ikke i fornødent omfang har indflydelse på investeringsbeslutningerne. Lad mig tage udgangspunkt i, at den danske kombination af forsikrings- og opsparingselementer i pensionsøjemed, der udelukkende bygger på funderede ordninger, internationalt anses som et forbillede, og at man i adskillige lande, aktuelt f.eks. i Sverige og Frankrig, forsøger at tilpasse sig noget tilsvarende. Dette hænger bl.a. sammen med, at pensionssystemet herhjemme ikke er mobilitetshæmmende i en grad, som man ser det i andre udviklede lande. Systemet er ligeledes uomtvisteligt præget af en stærk konkurrence. Den må selvfølgelig udspille sig på baggrund af, at det er tjenesteydelser, der er tale om. Det er komplicerede produkter, der på dette felt udbydes med en typisk 30 til 40 års tidshorisont. Det giver stor afhængighed af konjunktur- og samfundsmæssigt bestemte variationer, og der er i høj grad behov for skattemæssig stabilitet. Men konkurrencen findes i virksomt og relevant omfang. Der er tale om en aktuel konkurrence, der synliggøres hver dag. Men ikke mindre væsentlig er den såkaldte potentielle konkurrence, der nu anerkendes som en lige så væsentlig kraft i moderne konkurrenceteori. Man kan naturligvis spørge, om firmaordninger, overenskomstbaserede pensionssystemer etc., hvor den enkelte ikke kan træde ud af ordningen som følge af de generelle bestemmelser, ikke må anses for afskærmet mod konkurrence. Herpå er svaret, at selv de største kollektive ordninger altid risikerer et godt tilbud fra årvågne konkurrerende operatører, og at nøgletal og anden åbenhed om pensionsvirksomhedernes komparative præstationer nok skal holde enhver professionel ledelse til ilden. Al aktuel vurdering tyder på, at den potentielle konkurrence virker fuldt ud. Så er der demokratiet. Er det ikke rimeligt, at den enkelte selv har en høj grad af selvbestemmelse over, hvordan de midler, der skal sikre den pågældendes alderdomsforsørgelse, bliver investeret? Svaret herpå er, at går efterspørgslen i retning af ordninger med en mere individualiseret investeringsforvaltning, kan og vil branchen opfylde dette. Forsikrings- og pensionserhvervet er i høj grad kunde- og medlemsstyret. Men det er også erfaringen, at de fleste pensionsopsparere ønsker en professionel investeringsforvaltning, og de enkelte livsforsikrings- og pensionsinstitutter er selvfølgelig under alle omstændigheder nødsaget til at følge lovgivningens investeringsregler, som tager sigte på at sikre de bedst mulige fremtidige pensioner. Arbejdsmarkedspensionsordningerne er som bekendt opbygget efter demokratiske principper, godkendt ved urafstemninger på arbejdsmarkedet. Og på markedet findes også i dag produkter, hvor der er valgfrihed mellem forskellige investeringsstrategier. Det må imidlertid ikke glemmes, at netop mange pensionsordninger er etableret gennem aftaler på arbejdsmarkedet, og at det her er de faglige organisationer på lønmodtager- og arbejdsgiverside, der har valgt pensionsordningernes indhold, ligesom ansatte og arbejdsgivere i firmaordninger har gjort det. Det er også de pågældende organisationer, der vælger de ledelser, der styrer ordningerne. Det er her nødvendigt, at det er arbejdsmarkedets parter, der efter de normale spilleregler i fællesskab styrer udviklingen og aftaler eventuelle ændringer. 183

5 Individuel flytteret ud af sådanne kollektive ordninger herunder af firmaordninger vil derfor være i modstrid mod vor højt besungne frihed til at lade løn- og arbejdsforhold afgøre ved kollektiv overenskomst. At indførelse heraf også vil kunne betyde systemernes sammenbrud med en heraf følgende almindelig forringelse af pensionssystemet i direkte modstrid med, hvad der er behov for i et samfund, hvor der bliver flere og flere ældre, og hvor det offentliges mulighed for økonomisk at sikre fremtidens pensionister er faldende, skal blot nævnes for fuldstændighedens skyld. Flytteret i individuelle ordninger forefindes allerede, men det er klart, at flytteretten må modsvares af gebyrer, der forhindrer spekulation mod selskaberne, både af hensyn til disse, men også for at sikre de personer, hvis ordninger forbliver i selskaberne. Jeg skal her minde om, at der ved jobskifte er indført så godt som gratis flytteordning. Der tales i disse år meget om, at arbejdsgiverne bør påtage sig et socialt ansvar. Det har arbejdsgiverne længe gjort individuelt via firmaordninger og generelt ved de tværgående arbejdsmarkedspensionsordninger, der som bekendt er blevet massivt udbygget gennem de senere år. Der er grund til at respektere denne udvikling der også internationalt anses for forbilledlig. Vi vil derfor kraftigt fraråde indgreb på dette område for at imødekomme mere kortsigtede modefænomener. Der er etableret en hårfin balance, der på den ene side tilgodeser nødvendigheden af opbygningen af en større del af alderdomsforsørgelsessystemet baseret på funderet finansiering og på den anden side indgår som et integreret led i løndannelsen. En ændring vil meget let kunne fjerne arbejdsmarkedets parters interesse for en fortsat bevarelse og udbygning. Beskatning og pensionsopsparing Der lægges nu op til en ny skattereform. Det har naturligvis i høj grad rådets interesse, da skattereglerne har en afgørende indflydelse på livsforsikrings- og pensionsinstitutternes forhold gennem deres påvirkning af udviklingen i og sammensætningen af pensionsopsparingen. Det er vigtigt at fastholde og forøge den samlede indenlandske opsparing. Det skyldes nødvendigheden af stadig fornyelse og forbedring af produktionsapparatet og infrastrukturen, så Danmark kan klare sig i den internationale konkurrence. Dertil kræves et betydeligt investeringsniveau, og skal en sund udvikling på betalingsbalancen samtidig sikres, fordres en høj opsparing. I den forbindelse er pensionsopsparingen af central betydning, og et ubetinget krav til politikerne vil være, at der, skattereform eller ikke skattereform, bevares et tydeligt og for pensionsopsparerne forståeligt incitament til fortsat pensionsopsparing i forsikringsselskaber og pensionskasser. Nu er det uden tvivl sådan, at opsparingen til alderdommen vil blive foretaget også uden skattemæssige incitamenter, eftersom alderdomsforsørgelse er et af de gedigne opsparingsformål, der betinger en stor del af befolkningens økonomiske adfærd. Men der er en klar samfundsmæssig interesse i, at denne opsparing i vidt omfang bindes, så den ikke frigøres, før pensionsalderen indtræder eller i tilfælde af invaliditet og for de efterladte ved tidlig død. Det er en kendsgerning, at mange ellers i privatøkonomiske vanskelige situationer kunne blive fristet til at forgribe sig på pensionsopsparingen, ligesom en almindelig perspektivisk forkortelse i adfærden medfører, at mange i de unge år slet ikke får påbegyndt en pensionsopsparing, hvis der ikke forefindes et eller andet særligt incitament hertil. Der er derfor al mulig grund til at antage, at pensions- 184

6 opsparingen bliver større, hvis den foretages gennem pensionsinstitutterne, end hvis det blot overlades til personlig opsparing uden for pensionssystemet at tilvejebringe det fornødne supplement til den offentlige alderdomsforsørgelse. Alt andet lige kan det selvfølgelig af den enkelte betragtes som en ulempe, at opsparingen skal bindes og alene kan frigøres under særlige betingelser. For at sikre indgåelsen af den slags aftaler er det derfor bydende nødvendigt, at der gives et særligt incitament. Det gælder, hvad enten der er tale om individuelle pensionsaftaler eller aftaler på arbejdsmarkedet, hvormed en del af lønsummen disponeres. Incitament til pensionsopsparing Det har været anført, at det at have fradragsog bortseelsesretten for pensionsopsparing blot medfører en privat opsparing, som modsvares af en mindre offentlig opsparing, og at det ville være mere rationelt i stedet for at lade det offentlige foretage den fornødne opsparing. Dette er imidlertid en misforståelse. Der er ingen grund til at tro, at det vedvarende stærke udgiftspres mod de offentlige kasser og ønskerne om skattelettelser skulle tillade en langsigtet offentlig overskudspolitik af den art. Dertil kommer, at kapitalformidling via et pluralistisk privat system af forsikringsselskaber, pensionskasser m.v. giver væsentlig større effektivitet og smidighed end alternative arrangementer byggende på statslig overskudsdisponering. Der må derfor fastholdes et incitament til pensionsopsparingen, og vi ønsker at bevare fradrags- og bortseelsesretten. Den kan ikke erstattes af løfter om lempeligere beskatning på udbetalingstidspunktet, simpelthen fordi der ikke er tillid til værdien af den slags politiske løfter. Ønsker man ved den kommende skattereform at sætte bruttoskatten i vejret, vil der være tale om en udhulning af fradragsretten, og det må vi på det bestemteste advare imod. Er der på trods heraf flertal i Folketinget herfor, bør i hvert fald en forhøjelse ud over det nuværende arbejdsmarkedsbidrag i stedet for lægges på pensionsudbetalingerne. Ganske vist giver det ikke umiddelbart samme provenu i statskassen; men ingen kan vel heller med rimelighed hævde, at en sådan beskatning af et opsparingselement alligevel på nogen måde kan bruges som led i en forbrugsbegrænsende saneringspakke? Da man sidste gang ønskede at begrænse forbruget, skete det gennem forhøjelse af arbejdsmarkedsbidragsprocenten med en procent til ni procent, gældende for året Den ekstra procent i arbejdsmarkedsbidrag er et midlertidigt pensionsbidrag, der indbetales til ATP. Der skal ikke herske tvivl om, at pensionsindbetalinger, midlertidige eller permanente, efter vor opfattelse bør ske til de institutter, der normalt forvalter pensionsopsparing, og ikke til offentlige ordninger. Nu er der andre skattemæssige forhold end fradragsret, som betinger incitament til pensionsopsparing. Først og fremmest er det nødvendigt, at den løbende afkastbeskatning realrenteafgiften levner mulighed for tilstrækkelig stor forrentning. Vi står i den forbindelse helt uforstående over for, at der tilsyneladende stadig eksisterer planer om at belægge pensionsinstitutternes aktieafkast med en særlig afgift med henblik på at finansiere en nedsættelse af selskabsskatten. For det første er det svært for os at se en nationaløkonomisk sammenhæng mellem en form for afgift på aktieafkast og nedsættelse af selskabsskatten. For det andet betyder en yderligere beskatning af pensionsafkast en direkte modarbejdelse af et af alle ansvarlige politiske ledere fastslået nødvendigt incitament til opsparing. For det tredje har vi svært ved at forstå det argument, at en sådan aktieafkast-afgift blot vil neutralisere virkningen af de kursstigninger på aktier, som alt andet 185

7 lige vil fremkomme som følge af selskabsskattenedsættelsen. Hvorfor skal der lige nøjagtig ske neutralisering af den del af aktiebesiddelsen, der indgår i lønmodtagernes pensionsopsparing? Og hvordan vil man begrunde, at afkastet af udenlandske aktier rammes ved en sådan afgift, for de aktier stiger vel ikke i kurs, fordi den danske selskabsskat nedsættes? Der er tale om et projekt, der ikke er velovervejet i sine økonomiske og fordelingsmæssige virkninger. Vi advarede kraftigt mod en gennemførelse, da projektet blev søgt vedtaget i oktober 1996, og vi er stadig af uændret opfattelse. Til gengæld ser vi gerne grænserne for institutternes mulighed for investering i aktier justeret til glæde for dansk erhvervsliv. Rådet for Dansk Forsikring og Pension deltager gerne i en drøftelse af skatteforholdene, herunder pensionsbeskatningen, med regeringen og de politiske partier. Vi er af den opfattelse, at der fortsat skal være et tydeligt incitament i skattereglerne til pensionsopsparing. Ligeledes bør der sikres stabilitet i reglerne; det er ofte lovet os fra toneangivende politisk hold, og så vidt jeg har forstået på regeringsgrundlaget og de fra andre partier faldne udtalelser, er der bred politisk enighed herom. En skattereform bør gennemføres på en sådan måde, at disse tilgrundliggende synspunkter respekteres. Forbrugerpolitisk handlingsplan Forbrugerpolitiske spørgsmål drøftes både i EU og herhjemme. For forbrugerne er det helt væsentlige, at der er effektiv konkurrence på markederne. Naturligvis skal der som baggrund herfor sikres en så høj grad af markedsgennemsigtighed, som det er muligt. Det er ikke nogen nem sag i betragtning af forsikrings- og pensionsprodukternes ofte komplicerede karakter samt et udpræget kundeønske om skræddersyede ydelser både på skadesog livsforsikringsområdet. På EU-plan har rådet gennem den europæiske forsikringsorganisation CEA støttet bestræbelserne på at opnå en fornuftig dialog med de europæiske forbrugerorganisationer, hvilket også er lykkedes på trods af modstand fra en række andre landes forsikringsorganisationer. Herhjemme er rådets bestyrelse ved at færdiggøre oplægget til en forbrugerpolitisk handlingsplan for forsikringserhvervet. Vi har taget dette initiativ, fordi vi netop finder, at markedet i kraft af produkternes komplekse karakter nødvendiggør en ekstra indsats, også selv om der tidligere er gjort meget på dette felt. Erhvervets særlige situation fremgår også af, at det er underlagt en særlig forsikringsaftalelov og omfattende informationsforpligtelser; noget tilsvarende kendes ikke fra andre finansielle erhverv. Det er derfor vor bedømmelse, at et særligt etisk regelsæt, som man kender det fra pengeinstitut- og realkreditsektoren, ikke vil være et tilstrækkeligt bidrag på vort felt. Den forbrugerpolitiske handlingsplan omhandler 14 initiativer eller indsatsområder, og en del af dette er allerede igangsat. Der sigtes således på at tilpasse forsikringsbetingelser og øge kundevejledning på felter, som erfaringsmæssigt giver anledning til misforståelser og klagesager. Eksempelvis overvejes for øjeblikket i en arbejdsgruppe en revision af den mere end 100 år gamle ulykkesdefinition med henblik på at undgå, at kunderne skuffes i deres forventninger til forsikringsdækningen. Det er bestemt ikke nemt, for samtidig med at vi må konstatere, at kunderne har problemer med forståelsen af den gældende definition, så er det indlysende, at en eller anden afgrænsning må ske, ligesom det af hensyn til gennemsigtigheden på markedet bør ske på et i videst muligt omfang fælles grundlag. Et andet eksempel er den indsats for bedre kundeinformation vedrørende helbredsinformationer ved forsikringstegning, som rådet allerede påbegyndte i fjor. Vi 186

8 arbejder endvidere med en medlemshenstilling vedrørende god forsikringsskik i forbindelse med rådgivning ved forsikringens tegning, i dens løbetid, og når forsikringsbegivenheden indtræffer. Rammebetingelserne for ejerskifteforsikringer drøftes bl. a. med Justitsministeriet med henblik på en mulig revision. Vi må konstatere, at dette forsikringsområde hverken for huskøberne eller forsikringsselskaberne endnu har fundet nogen tilfredsstillende form. Det er hensigten via Forsikringsoplysningen at udarbejde en række forbrugerguides vedrørende de almindelige forbrugerforsikringer, der for forbrugeren yderligere skal belyse, hvilke spørgsmål der bør lægges vægt på i tegningssituationen. Jeg skal skåne årsmødet for en længere opremsning, men blot til sidst nævne, at rådet netop med Forbrugerrådet har færdigbehandlet en revision af Familiens Basisforsikring, og at vi indgår i arbejdet i Finanstilsynet med forberedelsen af et forslag til lov om forsikringsmæglere. Den forbrugerpolitiske handlingsplan vil naturligvis blive drøftet med Forbrugerrådet og med myndighederne, så snart det forberedende arbejde i løbet af kort tid er afsluttet. Vi ønsker bestemt ikke at ligge på den lade side med hensyn til en stadig forbedring af gennemsigtighed og videreudvikling af forsikrings- og pensionsmarkedet. Men vi er skeptiske med hensyn til gennemførelsen af forbrugerpolitiske foranstaltninger ved generelle lovregler, der ikke kan tage hensyn til markedernes specifikke struktur og problemer. Vi må i den forbindelse tage afstand fra det forslag til ny markedsføringslov, som blev fremsat i den tidligere folketingssamling, men bortfaldt ved valgudskrivelsen. Gennemførelse af forslaget vil skabe retsusikkerhed for erhvervslivet, og det må forundre, at det ikke før fremsættelsen ved et kommissionsarbejde eller på anden måde blev drøftet bredt med inddragelse af erhvervslivets repræsentanter. Vi tager også afstand fra det ligeledes bortfaldte lovforslag om et center for forbrugerinformation. Der er her tale om en sammenblanding af objektiv informationsformidling og subjektiv interessevaretagelse, der ikke er til gavn for nogen af delene. Vi har noteret os, at den nye erhvervsminister ikke vil fremsætte lovforslag på disse områder før sommerferien. Forhåbentlig vil ministeren tage sig tid til at tilpasse lovforslagene, også i et samarbejde med erhvervslivet, hvis de i en anden og mere acceptabel form skal frem i Folketinget igen. Endelig vil jeg tage afstand fra de tanker om en økonomisk rådgivningslov og om erstatning for skuffede forventninger, som er blevet luftet i Rådgiverudvalget. Også selv om det, at man skulle kunne få erstatning for skuffede forventninger efter rådgivningen, uden at man har lidt et økonomisk tab, åbner for helt nye og spændende indtjeningsmuligheder! Grænsen mellem offentlige og private aktiviteter Forsikring er en aktivitet, der hviler på solidariteten inden for et nærmere fastlagt område. Derved grænser privat forsikringsvirksomhed op til aktiviteterne i den offentlige sektor, og det kan diskuteres, hvor grænsedragningen skal ske. Erfaringsmæssigt ændrer den sig også over tid. Opbygningen af arbejdsmarkedspensioner i forsikringsselskaber og pensionskasser er således eksempel på en klar nyorientering af opgaveløsningen i forhold til den klassiske grænsedragning. Oprettelsen ved lovgivning af en partsstyret selvejende institution til varetagelse af erhvervssygdomsdelen af arbejdsskadeforsikring er et eksempel på en bevægelse i den modsatte retning. Rådet har en fordomsfri holdning til grænsedragningen, men vi finder, at forsikrings- og pensionserhvervet inden for velfærdsområdet og på adskillige andre felter kan supplere og aflaste den offentlige indsats. Vi er nær fær- 187

9 diggørelsen af en grundlæggende redegørelse herom, hvis indhold vi vil drøfte også med de relevante offentlige myndigheder. Velfærdsudspil, forbrugerpolitisk handlingsplan og bidrag til opsparingsvenlig skatte- politik indgår i det bidrag rådet og dets medlemsvirksomheder gerne vil yde op mod sekelskiftet. Det er mit håb, at det alt sammen vil muliggøre en frugtbar og resultatskabende dialog med myndighederne og det øvrige samfund. Notits dødsfald Det er med den største beklagelse, at jeg som dansk redaktør må meddele, at Kontorchef, cand. jur. Robert Oest-Larsen er afgået ved døden. Robert var i perioden dansk redaktør av NFT. I mere end 25 år satte han sit personlige præg på tidsskriftet og udviste altid en ihærdighed med at indhente alsidige artikler og ikke mindst en akkuratesse med det spoglige indhold. Med Roberts bortgang mistede vi en god ven og kollega. Æret være hans minde. Erik B. Johansen 188

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing

Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing NFT 4/2004 Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing af Niels Jørgen Larsen Niels Jørgen Larsen niels.jorgen.larsen@seb.se Danskerne skal have bedre mulighed for at tilrettelægge sin pensionsopsparing,

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Grundlag for økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens tale på Forsikring & Pensions Årsmøde den 6. maj 2010. [Kun det talte ord gælder]

Grundlag for økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens tale på Forsikring & Pensions Årsmøde den 6. maj 2010. [Kun det talte ord gælder] Grundlag for økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens tale på Forsikring & Pensions Årsmøde den 6. maj 2010 [Kun det talte ord gælder] Indledning Tak for invitationen til at komme her i dag og tale

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

Dansk forsikring mod år 2000

Dansk forsikring mod år 2000 Dansk forsikring mod år 2000 NFT 1/1994 af adm. dir. Bent Knie-Andersen 1 Dansk forsikring har i de seneste år gennemgået betydelige ændringer. Efter 80 ernes ekspansionsstrategier og eksperimenteren med

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder Pensionsordning i Nordea Liv & Pension For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i TK Development har vi valgt Nordea Liv & Pension som

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Midtconsult har vi valgt Nordea Liv & Pension som leverandør

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

NYE UDFORDRINGER SAMME PENSION?

NYE UDFORDRINGER SAMME PENSION? NYE UDFORDRINGER SAMME PENSION? 2 NYE UDFORDRINGER SAMME PENSION? Med din pensionsordning i Danica Pension har du et økonomisk sikkerhedsnet, som er tilpasset netop dine behov. Det gælder både forsikring

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Nordisk försäkringstidskrift 3/2012. Den danske regerings forbrugerpolitiske handlingsplan

Nordisk försäkringstidskrift 3/2012. Den danske regerings forbrugerpolitiske handlingsplan Den danske regerings forbrugerpolitiske handlingsplan Under slagordene Trygge forbrugere Aktive valg har den danske regering i midten af august måned præsenteret en forbrugerpolitisk handlingsplan med

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension J.nr. 4/0120-0401-0043/TIF/SEM Konkurrencestyrelsen har den 3. august 2009 modtaget anmeldelse af fusion mellem Industriens Pensionsforsikring

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Information om din gruppeordning. Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP)

Information om din gruppeordning. Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP) Information om din gruppeordning Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP) Indholdsfortegnelse Den nye gruppeordning 5 Typeeksempler på individuelle valg 8 Andre

Læs mere

Pensionskoncept. Sundhed Tryghed Frihed

Pensionskoncept. Sundhed Tryghed Frihed Pensionskoncept Sundhed Tryghed Frihed Medarbejdere og virksomhed Den bedst mulige sikring Vi mener, det er afgørende, at alle medarbejdere i Grontmij Carl Bro har en pensionsopsparing, en sundhedsordning

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

[1] AP Pensions tilbud i september november 2012 til aktive tidligere FSP- medlemmer om pr. 1. januar 2013 at vælge sig over i AP Netlink.

[1] AP Pensions tilbud i september november 2012 til aktive tidligere FSP- medlemmer om pr. 1. januar 2013 at vælge sig over i AP Netlink. [1] Redegørelse til Finanstilsynet FSP/AP Pension, januar 2011 medio 2013 Finanssektorens Pensionskasses (FSP) tilbud til medlemmerne inklusive pensionisterne om omvalg fra Gennemsnitsrente med ydelsesgaranti

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

893/12. xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxx xx xxxx xxxx. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Lyngby. k e n d e l s e :

893/12. xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxx xx xxxx xxxx. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Lyngby. k e n d e l s e : 893/12 Den 29. maj 2012 blev i sag nr. 81.213: xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxx xx xxxx xxxx mod Danica Pension Parallelvej 17 2800 Lyngby afsagt k e n d e l s e : Sikrede er i kraft af sin ansættelse omfattet

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Quick Care indfører nu pensionsordning for alle medarbejdere. Vi har valgt Nordea Liv & Pension som leverandør af din pension.

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Adm. direktør Torben Möger Pedersen 3. december 2013 Agenda I Lidt historik II Hvordan har arbejdsmarkedspensionernes

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet

Social- og Integrationsministeriet Social- og Integrationsministeriet Høringssvar om Kommissionens Hvidbog om Pensioner 07.03.2012 har læst Kommissionens Hvidbog om pensioner med stor interesse. Vi bakker op om langt de fleste af hvidbogens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Gruppeordning en fremtid uden tvang?

Gruppeordning en fremtid uden tvang? Gruppeordning en fremtid uden tvang? Gruppeordningen en fremtid uden tvang? Gruppeordningens fremtid Mere end 6000 medlemmer af Dansk Journalistforbund er omfattet af en obligatorisk forsikring, som er

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen.

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen. Boligudvalget L 177 - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt Spørgsmål A: Ministeren bedes uddybe besvarelsen af de spørgsmål, der er stillet til lovforslaget med særligt vægt på svarene vedrørende skimmelsvamp,

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT I PENSAM ER DU ALTID I GODE HÆNDER Din pensionsordning i PenSam giver dig en god basisdækning med muligheder for individuel tilpasning. Den indeholder opsparing til din

Læs mere

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder assistance 8 TIMER DIN PENSION - få overblik over dine muligheder 2 PENSIONSINFO Den rigtige pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Georg Jensen har vi

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Ny pensionsleverandør I EG Koncernen har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør fordi de opfylder vores høje

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Hvis du har valgt udbetalingsgaranti - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere

Pension og livsforsikring

Pension og livsforsikring Pension og livsforsikring Forsikringsbetingelser gældende fra den 1. juni 2013 Nr. 06 13 Indhold 1. Om pension og livsforsikring... 2 1.1. Om udbetaling... 2 1.2. Skat og afgifter... 2 1.3. Forrentning...

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

RESUME RAPPORT 2008:5. International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet

RESUME RAPPORT 2008:5. International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet SIDE 1 International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet Forsikring & Pension har i en årrække arbejdet med at styrke åbenhed og gennemsigtighed på forsikringsområdet. På skadesforsikringsområdet

Læs mere

Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28. PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar

Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28. PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28 PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar 19.09.2013 Vi har modtaget Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Ad 1: Muligheden for at anvende fortrolige personoplysninger, bl.a. helbredsoplysninger,

Ad 1: Muligheden for at anvende fortrolige personoplysninger, bl.a. helbredsoplysninger, Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Databeskyttelse - s supplerende bemærkninger til EU-Kommissionens forslag til forordning om databeskyttelse Den 2. juli 2012 fremsendte en række bemærkninger

Læs mere

Tag hånd om din formue

Tag hånd om din formue Tag hånd om din formue -Skal du spare op i din virksomhed eller via din pension? v/formuekonsulent Susanne Rømer Strategi - risikospredning er sund fornuft Frie midler Manglende risikospredning Ejendom

Læs mere

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC Rammeaftale om pensionsordning mellem Offentligt Ansattes Organisationer - OAO Akademikerne Lærernes Centralorganisation - LC Centralorganisationen af 2010 - C010 og Ø Tryggingarfelagiå LIV fra 1. januar

Læs mere

Det såkaldte dørsalg af forsikringer

Det såkaldte dørsalg af forsikringer NFT 1/1996 Det såkaldte dørsalg af forsikringer af Claus Tønnesen, vicedirektør i Assurandør-Societetet Det sidste par år har der igen været gang i debatten om den undtagelse i lov om visse forbrugeraftaler

Læs mere

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder Dine funktionærers firmapension få overblik over jeres muligheder En bedre pensionsordning til dine medarbejdere For at sikre den bedste pensionsordning til alle medlemmerne i Grafisk Arbejdsgiverforening

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

07.72 O.13 19/2014 Side 1. Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension

07.72 O.13 19/2014 Side 1. Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension Side 1 Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension KL Sundhedskartellet Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Formål... 3 Kapitel 2. Aftaler om

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere