BEVÆGELSES- EKSPERIMENTARIET
|
|
- Pia Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET Som regel træner mennesker med handicap og deres assistenter hver for sig og i forskellige træningsmiljøer og ofte med forskellige formål. For mennesker med handicap er fysisk aktivitet ofte et led i rehabilitering eller vedligeholdelse af fysiske funktioner, som ofte foregår i kommunalt regi. Assistenterne udfolder i reglen deres fysiske aktivitet i den frivillige foreningsidræt eller træningscenteret, med det formål at forbedre deres sundhed og udseende. Bevægelseseksperimentariet arbejder på at bryde med denne sædvane ved at tilrettelægge aktiviteterne sådan, at personer med handicap og deres personlige assistenter kan træne på samme tid, både sammen og individuelt. BEVÆGELSES- EKSPERIMENTARIET - Idrætsfællesskaber for mennesker med og uden handicap I dette hæfte kan man læse om erfaringerne fra projekt Bevægelseseksperimentariet - både konkrete anvisninger til fælles fysisk aktivitet i hverdagen, og anvisninger til, hvad der er vigtigt at overveje, når man skal sammensætte undervisningsforløb med henblik på at støtte op om bevægelsesaktiviteter i fællesskab mellem borger og assistent. Perspektiver på god praksis Hvordan kan mennesker med og uden handicap indgå i fælles bevægelsesaktiviteter, så det bliver et naturligt element i hverdagen? Det spørgsmål satte Egmont Højskolen og Handicapidrættens Videnscenter sig for at udforske med projektet Bevægelseseksperimentariet. I dette hæfte kan du finde erfaringer af projektet i form af råd og anvisninger til hvad man skal overveje, når man skal planlægge og udføre idrætsaktiviteter i fællesskab. Tak til Helsefonden og TrygFonden for økonomisk støtte.
2 2 BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET 3 Bevægelseseksperimentariet - Idrætsfællesskaber for mennesker med og uden handicap er udgivet af Egmont Højskolen Villavej 25, 8300 Odder Tlf: mail@egmont-hs.dk Handicapidrættens Videnscenter Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup Tlf: Post@handivid.dk Redaktion: Anne-Merete Kissow og Bo Therkildsen Foto: Kasper Rander og Lisa Schlage Opsætning og layout: Peter Ludvigsen, grafisk designer mdd Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S. Miljøcertificeret efter ISO ISBN: Egmont Højskolen er en folkehøjskole, som tilbyder højskoleophold, hvor personer med og uden funktionsnedsættelser deltager i ligeværdige fællesskaber. Samtidigt ansætter elever med behov for omsorg og pleje elever uden funktionsnedsættelse som personlige assistenter udenfor undervisningstiden under deres højskoleophold. For tiden er der 195 elever på højskolen, hvoraf 92 har en funktionsnedsættelse. De fleste er i alderen år. Et ophold på Egmont Højskolen er et led i en proces, hvor barrierer nedbrydes med henblik på at skabe social inklusion. Dette afspejles i højskolens formålsparagraf, som pointerer, at myndighed, værdighed og solidaritet er centrale værdier for skolen. Tak til: TechnoGym for rådgivning og inspiration til brug af udstyr og teknologi og til Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet for dialog og udvikling af teknologi. Bevægelseseksperimentariet - en introduktion Flere af Egmont Højskolens elever med handicap har igennem flere år hyppigt givet udtryk for, at de ønskede at deltage i idræt og bevægelse i fællesskab med andre i fritiden - og meget gerne i fællesskab med eleverne uden handicap. Hvordan kan det lade sig gøre? Det var hovedspørgsmålet bag projekt Bevægelseseksperimentariet. Dette hæfte er lavet for at formidle de erfaringer, der er kommet ud af projekt Bevægelseseksperimentariet. Hæftet er en forenklet og formidlet udgave af rapporten Erfaringer fra Bevægelseseksperimentarium på Egmont Højskolen, som blev færdig i juni Rapporten bygger på observationer, studier og interview med både lærere og elever, der har deltaget i Bevægelseseksperimentariet fra 1. august 2013 til 20. december 2014, hvor projektets praktiske del sluttede. Herunder beskriver vi formålet og baggrunden for projektet. I det følgende afsnit beskriver vi, hvordan borger/assistent-samarbejdet traditionelt foregår og hvordan disse traditioner er blevet bøjet i projektet. Hæftets hovedafsnit indeholder beskrivelser af, hvad der er vigtigt at overveje, når man skal tilrettelægge undervisningsforløb med henblik på at støtte bevægelsesaktiviteter i fællesskab, samt råd og anvisninger til hvad der virker motiverende for, at borger/assistentgrupper selv organiserer fælles bevægelsesaktiviteter i hverdagen. Formål med Bevægelseseksperimentariet Formålet med projekt Bevægelseseksperimentarium har været dels at udvikle et aktivt træningsmiljø, hvor mennesker med og uden handicap kan være fysisk aktive sammen med individuelle mål, dels at oparbejde interpersonelle relationer mellem elever med handicap og deres assistenter, og dels at gøre bevægelse og vedligeholdelse af kroppen til et naturligt element i hverdagen. Dette skal ske gennem afprøvning og tilpasning af eksisterende træningsudstyr, udvikling af nyt træningsapparatur, og brug af ny og / eller alternativ teknologi i forbindelse med etableringen af et fælles træningscenter for mennesker med og uden handicap. Der skal herunder indsamles og bearbejdes træningsdata for at demonstrere og dokumentere værdien af fysisk aktivitet og inspirere til livslang fysisk udfoldelse. Baggrund for projektet Som regel er mennesker med handicap og deres assistenter fysisk aktive hver for sig og i forskellige miljøer og ofte med forskellige formål.
3 4 BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET 5 For mennesker med handicap er fysisk aktivitet ofte et led i rehabilitering eller vedligeholdelse af fysiske funktioner, som ofte foregår i kommunalt regi. Assistenterne udfolder i reglen deres fysiske aktivitet i den frivillige foreningsidræt eller træningscenteret, med det formål at forbedre deres sundhed og udseende. Bevægelseseksperimentariet arbejder på at bryde med denne sædvane ved at tilrettelægge aktiviteterne sådan, at personer med handicap og deres personlige assistenter kan være fysisk aktive på samme tid, både sammen og individuelt. Baggrunden for denne idé er, at der blandt Egmont Højskolens elever med handicap hyppigt udtrykkes ønsker om at deltage i klub / på hold sammen med andre, så fysisk aktivitet kan blive en del af hverdagen sammen med assistenten. Bevægelseseksperimentariet skal altså ses som et højskolefag, der forbereder eleverne til at deltage i bevægelses- og foreningsfællesskaber i hverdagen, også i tilfælde, hvor deres fysiske og mentale forudsætninger er meget forskellige. Det har med andre ord et klart inkluderende perspektiv. Generelt deltager mennesker med handicap langt mindre end andre i foreningsliv og i andre af de fritidsaktiviteter, der kendetegner et almindeligt hverdagsliv. Årsager til disse forhold angives at være manglende tilgængelighed på grund af fysiske og kommunikative barrierer samt negative holdninger og usikkerhed over for at invitere mennesker med handicap ind i fællesskabet. Forhåbningen er, at elevernes oplevelser af udbytterige fællesskaber omkring fysisk aktivitet i Bevægelseseksperimentariet kan give dem handleredskaber til at overvinde disse barrierer, når de kommer tilbage i deres hjemlige omgivelser. Desuden er det en antagelse, at fællesskab omkring meningsfulde fritidsaktiviteter kan bedre det fælles arbejdsmiljø for elever i borger-assistentsamarbejdet (BPA) på højskolen. Samarbejde mellem Borger og Assistent (BPA) Bevægelseseksperimentariet sætter sig for at nytænke forholdet mellem borger og assistent i BPA-arbejdet. Almindeligvis opfatter man her assistenten som borgerens arme og ben. En person, hvis handlinger styres af borgeren med henblik på at yde personlige tjenester, hjælp eller omsorg. Den forståelse udspringer af en handicappolitisk bevægelse fra erne, hvor unge mennesker med handicap insisterede på selv at styre deres hjælp til at leve et myndigt liv med selvbestemmelse. I den optik er det assistentens opgave at reagere på borgerens bud og ikke at agere på eget initiativ. Assistenten er så at sige et redskab for borgerens vilje. I bevægelseseksperimentariet er forholdet anderledes. Her er der fokus på den fælles oplevelse af bevægelsesaktivitet og på relationen mellem borger og deres assistenter i højskoleforløbet. Interessen retter sig mod, om kvaliteten af det arbejdsmiljø, der skabes i borger/assistent-samarbejdet, har sammenhæng med, at de to parter deltager i meningsfulde aktiviteter sammen. Vi ser altså borgeren og assistenten som to ligeværdige mennesker, der sammen, men med forskellige kropslige forudsætninger, skal skabe gode spilleregler og betingelser for det fællesskab, bevægelsesaktiviteterne indebærer. Ved at tilrettelægge aktiviteterne sådan, at personer med handicap og deres personlige assistenter kan træne på samme tid, både sammen og individuelt, imødekommes borgerens ønske om at opleve et idrætsfællesskab med assistenten. Der lægges op til, at assistenter får øje på, at det er muligt at træne sammen med borgeren, mens de er på arbejde, til fælles glæde og nytte for begge parter, og at de tager denne viden med sig, når de forlader højskolen. Desuden skabes basis for, at assistenterne udvider deres opfattelse af, hvordan mennesker med og uden handicap i almindelighed kan deltage i aktivitetsfællesskaber sammen. Borger/assistent-samarbejdet i Bevægelseseksperimentariet Der er mindst to dilemmaer i at arbejde på den måde. Det ene drejer sig om assistentens forventning til samarbejdet. Hvis forventningen er, at han / hun skal være en forlængelse af borgerens krop, betyder det, at borgeren skal tage initiativ og sætte assistenten i gang med handling. Det er borgeren, der skal sætte dagsorden for bevægelsesfællesskabet. Men det er ikke sådan det fungerer i bevægelseseksperimentariet. Her forventes det, at borger og assistent finder ud af det sammen på en måde, hvor begge parter får de bedste udfordringer.
4 6 BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET 7 Individuelle træningsmål At kunne deltage Det andet handler om deltagelse i faget. Almindeligvis er assistenten på arbejde hos borgeren uden for undervisningstiden og deltager i sine egne højskolefag, når borgeren har undervisning. Borgeren støttes her af hjælpelærere, om nødvendigt. I bevægelseseksperimentariet skal både borger og assistenter vælge faget, og de deltager som et team. Det betyder, at assistenten har en arbejdsrelateret rolle i undervisningstiden. For nogle kan det her være svært at skabe en anden relation end den, der almindeligvis gælder for borger/assistent-relationen uden for undervisningstiden, dvs. gå efter den fælles interesse. Denne usikkerhed omkring rollerne kan også gøre sig gældende, når borgere og assistenter som team skal videreføre undervisningen til fælles aktiviteter i fritiden på højskolen. Spørgsmålet om, hvem der her skal tage initiativ til bevægelsesaktiviteter, bliver jævnligt taget op i undervisningen. God praksis for bevægelsesaktiviteter i fællesskab Undervisningen tilrettelægges, så der tages højde for deltagernes forskellige kropslige, psykologiske og kognitive forudsætninger. Hensigten er, at alle skal kunne deltage og få optimalt udbytte, og at alle finder motivation og drivkraft til at være fysisk aktive sammen, også selv om de har forskellige individuelle mål med det. Men også at de bliver inspireret og får forudsætninger for at dyrke bevægelsesaktiviteter sammen i fritiden. Herunder uddybes, hvad det betyder i den konkrete undervisning. Som hovedregel foregår aktiviteterne i borgere / assistent-grupperne. På den måde bliver begge parter bevidste om, hvad personen med handicap kan, personen selv får øvelse i at formulere, hvad han/hun behøver hjælp til for at kunne deltage. Parterne lærer hinanden at kende i bevægelse, en viden, de kan bruge, når de skal være aktive sammen i fritiden. Ind imellem undervises borger og assistenter hver for sig. Der er fokus på deltagernes individuelle træningsmål, og hvad der skal til, for at den enkelte får optimalt udbytte af aktiviteterne. Det er også her, deltagerne undervises i principper for træning af styrke og kredsløb tilpasset den enkelte og får ideer til, hvordan disse kan bruges i fritiden. Formålet med denne undervisning er at gøre forskelle i deltagernes forudsætninger tydelige, for at det bliver lettere at finde frem til de fælles muligheder.
5 8 BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET 9 Fælles bevægelsesenergi I de fælles aktiviteter lægger underviserne vægt på at skabe fælles bevægelsesenergi frem for, at alle nødvendigvis skal gøre det samme. I træningsrummet træner borger og assistenter tæt på hinanden, men i forskellige træningsmaskiner. Der er fokus på at deltagerne løfter energiniveauet hos hinanden og inspirerer hinanden til at yde maximalt i træningen. Træning i maskiner giver god mulighed for at borgere og assistenter oplever fællesskab, selv om de arbejder med hver sin aktivitet. Der lægges vægt på, at træning mod individuelle mål ikke sker på bekostning af fællesskabet. I hallen styres aktiviteterne af underviseren og organiseres, så de kan udføres på forskellige måder med samme idrætslige mål. Aktiviteten tilpasses til den enkeltes færdighedsniveau vha. små hjælpemidler og idrætsrekvisitter som måtter, bolde, skumplinte etc. Der eksperimenteres med udgangsstillinger, så den enkelte kan arbejde optimalt mod målet, og deltagerne hjælper og støtter hinanden parvis eller i små grupper, så alle får det bedste udbytte. Lærerstyrede aktiviteter i hallen giver gode, fælles oplevelser af at være i aktivitet sammen. Det er også her, assistenterne får et klart billede af, hvordan de bedst kan støtte borgeren til at yde sit bedste. Spil og lege tilrettelægges, så man bliver udfordret og kan bidrage, hvad enten man er kørestolsbruger, benytter gangredskab, har problemer med at huske eller har andre funktionsnedsættelser. Det gøres ved at tilpasse undervisningsstil, regler, organisering, rammer og redskaber til deltagernes forskellige forudsætninger. Fælles oplevelser I udendørsaktiviteter er det især vigtigt at finde aktivitetshjælpemidler, der gør det muligt for personer med handicap at komme frem i terrænet sammen med assistenterne. Deltagerne skal undervises i, hvordan de bruger og tilpasser de enkelte hjælpemidler. Underviserne har fokus på, at deltagerne får en varieret og bred opfattelse af bevægelse og træning, så de har de bedste forudsætninger for at skabe aktiviteter sammen i fritiden. Det betyder, at underviserne stiller bevægelsesopgaver, hvor deltagerne opfordres til at tænke kreativt og udvikle løsninger, hvor alle i gruppen bidrager optimalt.
6 Træning af 10 BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET 11 kredsløb Deltagerne opfordres til at gøre sig klart, hvad formålet med aktiviteten er, så forventninger og indsats afstemmes. Handler det fx om træning af kredsløb eller skal det være en mindful oplevelse at cykle de 12 km fra Hou til Odder og tilbage? Det er vigtigt at maskinerne i træningsrummet er genkendelige for deltagerne. Højskolen har valgt udstyr fra Technogym, som bruges i de fleste kommercielle fitnesscentre. Størstedelen af maskinerne er specielt indrettet, så de kan bruges af alle, og det er let at ændre den enkelte maskine, så den fx kan bruges af en person i kørestol. De er tilkoblet et welness-key system, der opsamler data, når man træner. Hver person har sin egen USB-nøgle, som sættes i maskinen ved træningens begyndelse. Nøglen opsamler data fra øvelserne og guider personen videre til næste maskine og øvelse. Hver person har altså et program, hvor man kan sætte mål for sin træning og holde sig selv fast i en træningsrytme. Dette inspirerer de fleste til at træne. Systemet giver også deltagerne mulighed for at tage foto af sig selv, når de udfører øvelsen, så det fremover er sig selv, de ser, når de bruger nøglen. Især for elever med kognitive vanskeligheder er det en god hjælp til at huske deres træningsprogram og fastholde motivationen. Nøglen og billederne kan også bruges, hvis den enkelte skal have hjælp af en person, der ikke i forvejen kender træningsprogrammet. Systemet kan knyttes til deltagernes smartphones, og programmet kan udskrives og bruges, når man kommer hjem. I træningsrummet findes desuden særlige maskiner, der gør det muligt for personer med stærkt nedsat kraft og koordination at træne kredsløb. Fx en håndcykel, som kan bruges direkte fra kørestol (Cranking) og et løbebånd, hvor man kan reducere personens vægt vha en luftbælg (AlterG). I undervisningen gøres brug af særligt udformede aktivitetshjælpemidler, fx håndcykler, tandem-cykler, race-runnere og aktive kørestole. Det giver alle de bedste forudsætninger for at deltage i aktiviteterne og bruge og udvikle deres aktuelle færdigheder. Aktivitetshjælpemidler
7 12 BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET 13 Aktiviteter i fritiden En del af ideen i Bevægelseseksperimentariet er, at borger/assistentgrupperne selv skal organisere fælles bevægelsesaktiviteter og træning uden for undervisningstiden på højskolen, og at træning bliver et naturligt element i hverdagen. I undervisningen lærer deltagerne, hvad de kan gøre fælles, og hvordan de sammen kan bruge højskolens forskellige aktivitetsarenaer: Idrætshallen, træningsrummet, svømmehallen og de udendørs faciliteter. Erfaringer fra Bevægelseseksperimentariet viser, at der er flere forhold, der har stor betydning for, i hvor høj grad deltagerne benytter sig af de aktivitetsmuligheder, der findes på højskolen i fritiden. Herunder det, deltagere og undervisere fremhæver som vigtigt. Tilgængelige redskaber I træningsrummet skal maskinerne være let tilgængelige og lette at justere, så de kan bruges af alle, uanset funktionsevne. Det er en fordel at maskinerne er genkendelige fra andre fitnesscentre, så deltagerne kan bruge eventuelle erfaringer fra tidligere træning og let kan bruge og udvikle deres træningserfaring i et lokalt træningscenter efter højskoleopholdet. Der skal opretholdes en god disciplin omkring oprydning og orden i rummet, så adgangsforhold til maskinerne ikke bliver besværlige. Det er vigtigt, at alle maskiner står i samme rum, så man med forskellige forudsætninger kan træne sammen mod individuelle mål i forskellige maskiner, og samtidig opleve en fælles træningsenergi. I den sammenhæng er det værd at overveje den indbyrdes placering af maskinerne. Fx er det hensigtsmæssigt, at der tæt på hinanden står maskiner, hvor man kan træne kredsløb både siddende og stående. Det er vigtigt, at borgere og assistenter får hjælp til at lægge et passende træningsprogram ind på USB-nøglen og får koordineret deres programmer, så de kan træne sammen på en måde, der er optimal for begge parter. Deltagerne skal have let adgang til aktivitetshjælpemidler, så de også i fritiden let kan vælge det grej, der giver dem mulighed for at være aktive sammen. Deltagerne skal være fortrolige med brug og indstilling af hjælpemidlerne, så de hurtigt kan komme i gang med en aktivitet, når de ønsker det. Det er vigtigt, at aktivitetshjælpemidler til enhver tid er vedligeholdte og klar til brug.
8 14 BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET 15 aktivitetsarenaer Forskellige Deltagerne må være fortrolige med de forskellige aktivitetsarenaer. I undervisningen præsenteres de for og eksperimenterer med varierede aktiviteter, som kan udføres i fritiden. Men for nogle deltagere kan det være en fordel, hvis de har adgang til vejledning omkring aktiviteter i fritiden. Fx i form af, at der er en underviser eller en anden kyndig person til rådighed på et eller flere faste tidspunkter uden for undervisningstiden i løbet af ugen. Mange deltagere har behov for en form for ydre motivation for at fastholde deres træningsaktivitet. Det virker motiverende på de fleste, at de en gang om ugen offentliggør deres aktivitetsmål for andre ved fx at hænge dem op på en tavle, og ugen efter fortæller offentligt, om de har nået deres mål. En Challenge, hvor deltagerne i en afgrænset periode registrerer alle deres aktiviteter via deres USB nøgle eller apps på mobiltelefonen og konkurrerer om at få flest registrerede enheder, motiverer mange til større aktivitetsniveau i den periode. Let håndterlig teknologi virker motiverende og gør træningen mere håndgribelig for de fleste. Her er forskellige eksisterende trænings-apps til smartphones et godt redskab. De fleste deltagere har i forvejen gode kompetencer i at bruge apps, og hvis det er nødvendigt, hjælper deltagerne hinanden med at få det til at fungere. For mange borgere med handicap er det en proces at lære selv at tage styring og give klart udtryk for, hvad han / hun behøver, for at være aktiv sammen med andre i fritiden. Her kan borger/ assistentgruppen have glæde af dialog med en underviser om, hvordan man som borger kan tage initiativ og bede om hjælp til det, man behøver, for at man kan deltage. Og hvordan man ønsker, at assistenten skal hjælpe i denne proces. Assistenterne skal i den sammenhæng have viden om, hvordan de ansporer borgeren til aktivitet uden at tage ansvaret fra ham / hende. Og de skal klædes på i forhold til viden om træning, kunne sætte mål for træningsaktiviteterne og overordnet vide, hvordan man opnår målene. Motivation
9 16 BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET 17 Relationen mellem borger og assistent i hverdagen Det er en grundlæggende idé bag Bevægelseseksperimentariet at påvirke relationen mellem borger og assistenter, så de har flere fælles aktiviteter sammen i hverdagen, både idrætsligt og i andre sammenhænge. Det at en efterhånden stor gruppe elever har gjort mange ting fælles i forbindelse med Bevægelseseksperimentariet påvirker efter undervisernes opfattelse den generelle ånd på højskolen i forhold til at lave aktiviteter borgere og assistenter sammen. Det ses både i de frivilligt organiserede aktiviteter og i de store fælles events som fx vandre-marathon. Underviserne oplever, at der er en god indstilling blandt eleverne til de fælles aktiviteter. Den oplevelse deler borger / assistentgrupperne. Det er blevet naturligt for dem at forestille sig og igangsætte fælles aktiviteter sammen uanset forskelle i funktionsevne, og de er glade, når fællesskabet fungerer. En assistent til en ung kvinde med muskelsvind siger: Vi skulle til vandremaraton midt i semestret, og måske fordi vi var i gang med Bevægelseseksperimentariet var vi allerede begyndt at tænke over, hvordan kan vi indrette os, så alle kan være med? Jeg kunne godt forestille mig, at bevægelseseksperimentariet har været med til at få os til at tænke mere på, at selvfølgelig skal vi følges hele gruppen. Og måske har vandre-marathon også bagefter fået os til at ville gøre det endnu bedre i bevægelseseksperimentariet. Begrænsninger i Bevægelseseksperimentariet Underviserne oplever, at det er meget vanskeligt at skabe gode aktivitetsbetingelser for assistenter til borgere med erhvervet hjerneskade gennem et helt semester, så de føler, at de også selv får udbytte af aktiviteterne. Det kræver det meste af assistentens nærvær at hjælpe og holde disse borgere fast i aktiviteten, da de har udtalte kognitive vanskeligheder, har svært ved at tage initiativ og har meget brug for hjælp. Derfor er det svært at få et egentligt fællesskab til at fungere. Denne gruppe er ikke bevægelseseksperimentariets egentlige målgruppe, da det retter sig mod dem, der vil kunne indgå i en BPA-ordning. Forløbet har imidlertid givet vigtige erfaringer angående deres deltagelse i aktivitetsfællesskaber, men nok på bekostning af assistenternes aktivitetsniveau.
10 18 BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET 19 Citater fra deltagerne Folk udefra kan godt se, at jeg har trænet. Måske har jeg tabt mig. Og jeg er blevet stærkere. Jeg er blevet bedre til at køre min kørestol. Jeg kan f.eks. selv køre ned i kiosken i Hou. (Mand med muskelsvind). Jeg kan holde til mere. Jeg kan holde til at træne i længere tid, og jeg kan løbe og spille i længere tid end jeg kunne før jeg havde bevægelseseksperimentariet. (Mand med væksthæmning). Man træner jo sammen med andre, det synes jeg er bedre i forhold til at træne alene. For hvis jeg træner alene, så er det sgu lidt kedeligt. (Mand med muskelsvind). Jeg synes, det har været rigtig godt at hjælpe hinanden. For når jeg træner alene, er det rigtig svært at blive ved og holde fast. Når vi træner sammen, kan vi hjælpe hinanden, og på den måde bliver vi begge bedre. Det er et win-win-forhold. (Assistent til mand med lammelser i ben). Jeg har godt kunnet li det med, at man skulle ind og træne med hjælperen. Det er også mere hyggeligt end at træne hos fysioterapeuten, hvor du er alene. (Kvinde med lammelser i ben). Vi var jo inde og træne nogle aftener, når hun ikke lige havde ondt. Så det var noget, vi fik med, at vi pludselig fik det til et fælles projekt, og så blev hun også mere og mere tryg ved løbebåndet. Så kunne vi træne sammen, hvor jeg også kunne få noget ud af det, så det var jo super fedt. (Assistent til kvinde med muskelsvind). Vi har hele tiden haft den aftale, at der ikke var noget der skulle forhindres af, at J. sad i stol. Hvis der var noget vi gerne ville, så prøvede vi at få J. med også. Der har vi i hvert fald fået noget ud af det. (Assistent til mand med fremadskridende muskellidelse). Jeg synes, det har været fedt at ha noget, man kunne samles om og være fælles om, frem for bare de der daglige rutiner. Det er fedt at ha et fag sammen og dyrke idræt sammen. Jeg synes generelt, at man bonder på en anden måde, når man dyrker idræt sammen og har det at samles om. (Assistent til mand med væksthæmning).
11 20 BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET 21 Vi har set, at du egentlig godt kan. Måske har det betydet, at når jeg ville have dig til selv at tage tøjet på om morgenen, har jeg tænkt: Arh, prøv at strække armene lidt mere. Prøv at være lidt mere med. For jeg har set, at du egentlig godt kan. (Assistent til kvinde med muskelsvind). Jeg er overrasket over den fysiske fremgang, han gjorde allerede meget tidligt, men sidste gang lavede han push-ups med strakte ben. Der var totalt overraskende. (Assistent til mand med rygmarvsskade). Jeg var også virkelig overrasket selv. Jeg forsøgte bare, og så kunne jeg! (Mand med rygmarvsskade). Jeg har selv lært en del om, hvordan jeg ønsker tingene. Jeg har lært at forklare det bedre til assistenterne for at være sikker på, at der ikke er noget, der går galt. (Mand med rygmarvsskade). Jeg synes generelt bevægelseseksperimentariet har overrasket mig i forhold til, hvor meget der egentlig kan lade sig gøre, selv om man har nogle funktionsnedsættelser. At næsten alt kan lade sig gøre alligevel. Det synes jeg er fedt at man kan gå ind og træne, selv om man har nogle forskellige forudsætninger. (Assistent til kvinde med cerebral parese). Jeg synes, jeg har fået nogle redskaber til, at alle kan være med. Sådan at man kan have et fællesskab omkring det at være aktiv sammen i idræt og træning. Og det synes jeg, har været mega fedt at opleve. (Assistent til mand med væksthæmning). Forskellige forudsætninger
12 22 BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET BEVÆGELSESEKSPERIMENTARIET 23 Perspektiver for idrætsfællesskaber Der er mange tegn på, at det gavner arbejdsmiljøet for højskoleelever i borger-assistentsamarbejdet (BPA), at man har adgang til meningsfulde fællesaktiviteter, som de tilbydes i Bevægelseseksperimentariet. Udsagn fra borger og assistenter peger på, de har lettere ved at finde aktiviteter, de kan være fælles om i hverdagen, og at det gør, at de bliver mere aktive sammen. Assistenterne ændrer syn på borgeren, når de oplever, at borgerne typisk kan deltage mere aktivt i bevægelsesaktiviteterne, end de forventede. Dermed får de et bedre udgangspunkt for at stille passende krav til borgerne om at deltage aktivt i hverdagen, og det kan gøre arbejdet lettere for assistenten. Det at man lærer hinanden at kende i pressede situationer og har fælles oplevelser af, hvordan det er at give sig fuldt ud, giver dem en god team-følelse. I forhold til at skulle finde fælles meningsfulde aktiviteter øver borger og assistenter bevidst deres kommunikation om, hvem der skal tage initiativ. Især borgeren træner i at tage initiativ og være tydelig i forhold til, hvad han/hun ønsker at gøre, og hvad han / hun behøver hjælp til. Endelig er der tilsyneladende et handicappolitisk element i samarbejdet: Assistenterne oplever, at de generelt får et andet syn på mennesker med handicap, når de ser, hvad borgerne kan i de fælles aktiviteter, og hvilke muligheder der er for, at de kan deltage, når forholdene er lagt tilrette for det. Forventninger om fællesskab i forhold til bevægelsesaktiviteter kan dog også medføre problemer og frustration i forholdet imellem borger og assistent. Det viser sig fx der, hvor assistenten ikke har lyst eller brænder for at få den fælles træning til at fungere, og borgeren derfor ikke føler, at han/ hun får den nødvendige støtte til at være fysisk aktiv. Oplagte problemer opstår også i grupper, hvor assistenten konstant skal kæmpe med borgerens motivation for at deltage i bevægelsesaktiviteterne. Her forsvinder oplevelsen af meningsfuldhed i de aktiviteter, der skulle være fælles, men ikke bliver det. Assistenterne oplever derfor, at de er på hårdt arbejde i undervisningstiden, og at de bliver snydt for deres egen undervisning. Såvel borgere som assistenter oplever, at de får inspiration og erfaringer med, som de kan bruge i deres hjemmemiljø efter højskoleopholdet. Erfaringer fra Bevægelseseksperimentariet viser mange tegn på, at meningsfulde fælles bevægelsesaktiviteter i borger/assistent-relationen kan bidrage til en dannelsesproces, hvor både borger og assistenter erfarer værdien af forpligtende fællesskaber mellem mennesker med vidt forskellige forudsætninger. Som en assistent udtrykker det, er det et eksempel på, hvordan man som mennesker kan være hinandens fremkaldervæske og kalde på de bedste sider i hinanden. Det næste er så spørgsmålet, om de eksisterende idrætsmuligheder i deltagernes hjemmemiljø åbner muligheder for, at den fælles aktivitet kan foregå, når højskoleopholdet er slut. Der er utvivlsomt brug for udvikling i de lokale idrætsmiljøer i den henseende. Forhåbningen er, at dette hæfte kan tjene som inspiration for både fitnesscentre, idrætsklubber og andre aktivitetstilbud, når det handler om at udvikle arenaer, hvor mennesker med og uden handicap kan udfolde sig sammen i idræt, træning og bevægelse. Yderligere inspiration og vejledning - samt information om de forskellige træningsredskaber og aktivitetshjælpemidler - kan fås ved henvendelse til Idrætslærerne på Egmont Højskolen og til Handicapidrættens Videnscenter. Lisa Schlage li@egmont-hs.dk Peter Scharling ps@egmont-hs.dk Mads Thøgersen mads_thoegersen@hotmail.com Idrætslærere på Egmont Højskolen Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Idrætskonsulent i Handicapidrættens Videnscenter
Bevægelseseksperimentarium på Egmont Højskolen
Bevægelseseksperimentarium på Egmont Højskolen Anne-Merete Kissow, Konsulent og Seniorforsker, Ph.d. Handicapidrættens Videnscenter, Danmark, og Nasjonal Kompetansetjeneste for Barn og Unge med Funksjonsnedsettelser,
Læs mereProjekt: Mænd med ADHD
Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at
Læs mereKan borgernes deltagelse i samfundet øges via fysisk aktivitet? Anne-Merete Kissow, ph.d., konsulent og seniorforsker ak@handivid.
Kan borgernes deltagelse i samfundet øges via fysisk aktivitet? Anne-Merete Kissow, ph.d., konsulent og seniorforsker ak@handivid.dk Det korte svar Deltagelse i fællesskaber, hvor man samles omkring idræt
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereBoldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle boldspil med få regler - deltage i lege og leglignende opvarmningsformer
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereInformationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen
Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en
Læs mereIdræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Læs mereTILPASSET IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN
TILPASSET IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN INKLUSION AF ELEVER MED FYSISKE OG PSYKISKE HANDICAP I IDRÆTSUNDERVISNINGEN FORÆLDREFOLDER Idræt er et læringsfag I idrætsfaget skal eleverne lære at indgå i alsidige,
Læs mereSårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018
Simone Christiansen Sårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018 Præsentation Simone Christiansen simone.christiansen@dgi.dk Socialpsykolog DGI Inklusion Idræt for børn med særlige behov Boost
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereLivet er for kort til at kede sig
Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereErfaringer fra Bevægelseseksperimentarium på Egmont Højskolen
Erfaringer fra Bevægelseseksperimentarium på Egmont Højskolen I dette skrift samles erfaringer fra et Bevægelseseksperimentarium, som fandt sted på Egmont Højskolen fra 1. august, 2013, til 20. december
Læs mereDu kan finde mere vejledning og information på hjemmesiden http://www.handivid.dk/
Vejledning Denne vejledning er udarbejdet af Handicapidrættens Videnscenter efter aftale med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Vejledningen skal give inspiration til lærere og pædagogisk personale,
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills
Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik
Læs merePædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs mereDet er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!
Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre
Læs mereDet er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!
Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre for holde
Læs mere1Unge sportudøveres prioritering og planlægning
1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE
ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE PROGRAM Hvordan skal man forstå kvalitetsstandarder? Hvad kan man skrue på? Hvordan har vi arbejdet med udarbejdelsen af kvalitetsstandarder i Randers
Læs mereTALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE. 26.01.15 Norsk Friidrett - kompetansehelg
TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE Talentudvikling er en kerneudfordring Idrettsklub Talent-identifikation Sætter potentialet i centrum Talent i biologisk perspektiv Sætter potentialet i centrum
Læs mere2010 Elevtrivselsundersøgelsen
1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen Syd Svarprocent: 97% (489 besvarelser ud af 52 mulige) Elevtrivsel 1 Social- og Sundhedsskolen Syd Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet
Læs mereKøreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.
KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret
Læs mereDiakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014
Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview
Læs mereTættere på medlemmernes behov
Tættere på medlemmernes behov Fokus på udvikling af bedre tilbud til foreningsmedlemmer med tennisforbundets medlemsanalyse som case. Vejen den 25. maj 2011. Den organiserede (voksen)idræt er under pres
Læs mereIdéhæfte til brug af filmen om
1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereIdékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse
Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret
Læs mereET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den
Læs mereSamlet resultat for elevtrivsel for Produktionsleder 2014 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 41 %)
Samlet resultat for elevtrivsel for Produktionsleder 2014 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 41 %) 1. Er du kvinde eller mand? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter 2.
Læs mereUddannelse vejen til den gode træning
Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab
Læs mereEtniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereEt godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik
Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo
Læs mereIndhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...
handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereHVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening
1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig
Læs mereFrivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund
Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereÆldrepuljen gør en forskel
Ældrepuljen gør en forskel Tre historier om god ældrepleje, som ældrepuljen er med til at styrke Nyhedsbrev juli 2014 Center for Velfærd & Omsorg Ældrepuljen gør en forskel i Lejre Kommune Det er fire
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereDet vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen
Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de
Læs mereKropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner
Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor
Læs mere2010 Elevtrivselsundersøgelsen
1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen STV Svarprocent: % (483 besvarelser ud af 483 mulige) Elevtrivsel Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Regionsgennemsnit
Læs mereKapitel 5. Noget om arbejde
Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?
ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereVEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013
VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.
Læs mere8500 Undervisningsteori
Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 2 HVS 8500-002-46 FEB 2011 Lektion 2: Ydre faktorer Undervisningsprincipper Gennemførelse af undervisning og undervisningsmetoder Undervisningsmidler
Læs mereInklusion i folkeskolen
Baggrund: Vi er en gruppe handicappede, bosat på Djursland, der arbejder på at nedbryde fordomme om handicappede og for at øge kendskabet til og forståelsen for at mennesker med handicap kan være lige
Læs mereVærd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen
Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereGuide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut
Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens
Læs mereNyt projekt om natur og sundhed
Nyt projekt om natur og sundhed Hør mere på informationsmøderne d. 19. og d. 24. januar 2017 Naturen er god for vores helbred og livskvalitet. Derfor undersøger en gruppe forskere nu, hvordan mennesker
Læs merevisualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereSkærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog
Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg
Læs mereDen konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.
TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin
Læs mereNyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014
Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 EM i Herning MIT 2013 Baltimore Jeg sidder på min seng her i Baltimore en solrig søndag formiddag, Det er min første rigtige fridag i 2014, ingen træning, ingen
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereREHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET
REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk
Læs mereElevtrivselsundersøgelse
Elevtrivselsundersøgelse til Ressourceregnskab Masterspørgeskema 20 Dette er udgaven med det komplette spørgeskema til EUD. Der vil blive lavet to identiske versioner af spørgeskemaet, et hvor betegnelsen
Læs mereSofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år
Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 0-1 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 0-1 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne
Læs mereElevtrivselsundersøgelse. EUD Grundforløb
2011 Elevtrivselsundersøgelse EUD Grundforløb Obligatorisk del Sådan besvarer du spørgeskemaet Inden du besvarer et spørgsmål bedes du læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. Det er vigtigt, at
Læs mereKvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning
Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning
Læs mere- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen
- Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje
Læs mereFRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen
FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET Potentialet ved mere friluftsliv i skolen SÆT FRILUFTSLIV PÅ SKOLESKEMAET Friluftsrådet mener, at alle børn og unge har ret til friluftsoplevelser i naturen og, at der er et stort
Læs mereIdræt som redskab til inkluderende fælleskaber
Idræt som redskab til inkluderende fælleskaber Line Storm Maj-Britt S. Buch Rene Christensen Rene Osterhammel Thomas Buch STU-elev: Mikkel Nyhave Efterskoleelev: Christopher Clemensen Idrætsefterskole
Læs mereLæs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.
I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen
Læs mereFLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND
FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært
Læs mereHandicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune
Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereIdrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00
Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger
Læs mereSamlet resultat for elevtrivsel på hovedforløbet anlægsgartner 2014 Frekvensanalyse (120 besvarelser svarende til 83 %)
Samlet resultat for elevtrivsel på hovedforløbet anlægsgartner 2014 Frekvensanalyse (120 besvarelser svarende til 83 %) 1. Er du kvinde eller mand? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereDen 14. november 2018 blev der afholdt en energifyldt workshop om Bevæg dig for livet i Lejre Kommune.
Indhold Den 14. november 2018 blev der afholdt en energifyldt workshop om Bevæg dig for livet i Lejre Kommune. Der var samlet over 100 borgere, frivillige, foreninger, skovejere, sundhedsprofessionelle,
Læs mereFra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!
Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,
Læs mereET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik 2019-2021 Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den tredje alder. Ældre borgere
Læs merePOLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE
POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE Side 2 I Politi Et ophold på Vejle Idrætshøjskoles politilinje kan hjælpe dig med at få drømmen om politiskolen til at gå i opfyldelse. En fremtid ved politiet? Vejle Idrætshøjskoles
Læs meredin guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN
din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle
Læs mereBILAG 2: Domæner og items i BørneRAP
BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP DOMÆNER Primær personers samvær med barnet Bevægelse og færden: Mundmotoriske færdigheder At holde en kropsstilling At ændre kropsstilling Færdes indendørs Færdes udendørs
Læs mere