Du kan finde mere vejledning og information på hjemmesiden

Transkript

1 Vejledning Denne vejledning er udarbejdet af Handicapidrættens Videnscenter efter aftale med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Vejledningen skal give inspiration til lærere og pædagogisk personale, som arbejder med en inkluderende idrætsundervisning. Du kan finde mere vejledning og information på hjemmesiden Inklusionsdidaktik Elever med nedsat funktionsevne (kørestolsbrugere, kronisk syge, blinde, hørehæmmede, elever med ADHD, med generelle indlæringsvanskeligheder m.fl.) har behov for, at undervisningen tilpasses deres forudsætninger og potentialer. Elevernes behov kræver inkluderende didaktiske overvejelser hos læreren. Denne vejledning giver eksempler på didaktiske overvejelser og redskaber i forbindelse med en inkluderende idrætsundervisning. Handicapidrættens Videnscenters anbefalinger tager udgangspunkt i Knud Aage Nielsens model Spilhjulet (Knud Aage Nielsen, 1983), som er et redskab til at skabe boldlege og aktiviteter. Denne model har inspireret Handicapidrættens Videnscenter til følgende model, som kan bruges generelt, når man skal udvikle, differentiere og tilpasse lege og aktiviteter i idræt: Betingelser/ Regler Rekvisit Størrelse/vægt/ form/egenskaber/ antal/materiale Deltagere Tilladt/forbudt/krav Aktivitet Bane Størrelse, form, underlag Antal hold/ antal deltagere pr. hold/ Mål/redskab Placering, antal, form, materiale Følgende områder kan med fordel tildeles ekstra fokus i planlægningen af en inkluderende idrætsundervisning: Introduktion og hjælpemidler

2 Regler / organisering Baner / rammer Rekvisitter Eksempler på strategier indenfor de fire områder: Introduktion og hjælpemidler For nogle elever har introduktionen til undervisningen særlig betydning. Elever med autisme spektrum forstyrrelser Tourettes syndrom, ADHD, OCD og andre udviklingsforstyrrelser har ofte brug for forudsigelighed og fast struktur. Eleverne kan have behov for, at der er lavet en række detaljerede aftaler om strategier for handling f.eks. om hvad de skal medbringe, hvordan de kommer fra klassen til idrætsarenaen, hvordan omklædning skal foregå, hvem af de voksne, de har kontakt med mm. Evt. konflikter og praktiske problemer skal løses inden undervisningen. Det kan være en idé at forberede eleverne på indholdet af undervisningen i god tid og at starte og slutte undervisningen på samme måde hver gang. Introducer nye ting lidt af gangen samtidig med, at noget er velkendt. Nogle elever har behov for visuel støttet materiale, som viser hvilke aktiviteter, eleven skal undervises i, og i hvilken rækkefølge. Det kan fx være 3 fotos eller piktogrammer, der viser hvilke 3 aktiviteter, der skal bruges som opvarmning og i hvilken rækkefølge. Elever med kognitive problemer kan have svært ved at begribe en verbal instruktion. De kan have brug for, at man i praksis demonstrerer aktiviteten (f.eks. regler i en leg), eller at man fører deltageren gennem aktiviteten. Man kan starte med ét eller få elementer og langsomt lægge flere på, til man har opbygget den egentlige aktivitet. Det kan være en fordel, at lade elever med nedsat bevægefunktion benytte og skifte mellem forskellige typer af aktivitetshjælpemidler og sørge for, at de er til rådighed ved undervisningens start: vandrestave, racerunner, keywalker, 3-hjulet cykel, rolator, hippocamper, rullebræt el. lign. både inde og ude. Lån, lej eller anskaf relevante aktivitetshjælpemidler til forskellige temaer med forskellige typer af aktiviteter og lad også de andre elever anvende hjælpemidler som kørestole og lign. Regler/organisering: Alle elever skal have mulighed for at være aktive sammen med andre elever og ikke segregeres fra fællesskabet. Tilrettelæg evt., at der kan pågå to eller flere aktiviteter samtidigt (f.eks. stationer), så eleverne har muligheder for at vælge aktivitet eller for at løse opgaver på forskellige niveauer. For elever med kognitive handicap kan det være meget vigtigt med tydelige regler og rammer, og samtidig er der behov for en vis grad af fleksibilitet.

3 Elever med funktionsnedsættelser har ofte selv ideer til, hvordan de får udfordringer ved en given aktivitet, så involver dem i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen. Lad eleverne være med til at bestemme reglerne evt. differentiere reglerne, så der gælder forskellige regler for forskellige elever (som handicap i golf), således at alle bliver udfordret på eget niveau. Hvis man har elever, der bevæger sig langsomt, kan man skabe lige muligheder for alle ved at give de andre elever passende udfordringer: Giv f.eks. deltagerne uden nedsat bevægefunktion særlige opgaver: hinke, løbe baglæns, hoppe på samlede ben osv. Lad deltagerne arbejde sammen 2 & 2 eller 3 & 3. Det kan være en hjælp for eleven med nedsat funktionsevne at have en makker eller to, samtidig med at der i opgaven ligger en social læringsmulighed. Giv opgaver, der skal løses kreativt. Ved at arbejde med opgaveløsninger kan alle komme i spil ud fra egne muligheder og forudsætninger. F.eks.: hvordan kan en gruppe på 3 komme igennem en forhindringsbane på forskellige måder med fokus på forflytninger, spring, rotationer? Baner/rammer: Størrelse, form og underlag på idrætsarenaen kan have betydning. Juster størrelsen af og formen på idrætsarenaen både før og under aktiviteten. F.eks. jo mindre bane, jo nemmere for fangeren ved tagfatlege. Tilpas baner og rammer efter elevernes funktionsniveau. Elever med nedsat bevægefunktion kan måske få en mindre bane at løbe på - f.eks. i rundbold (kun 1. og 2. base). Blinde og svagsynede kan have fordel af at blive ført rundt i rummet inden aktiviteten. Benyt snore tapet på gulvet for at markere baner og linjer. Brug stærke kontrastfarver på gulv, rekvisitter, personer og redskaber. Benyt rekvisitter med lyd (f.eks. bolde), lydfyr til markering eller en person, der klapper eller råber for at angive punkter og retning. Elever med autisme spektrum forstyrrelser, ADHD m.fl.: Gør baner og rammer tydelige for eleverne f.eks. med farver eller numre, optegnede linjer eller områder markeret af redskaber. Giv evt. ekstra plads eller et eget område. Rekvisitter: Vær opmærksom på valg af størrelse, vægt, form, egenskaber og antal af rekvisitter. Ramper og nedløbsrør kan være et godt hjælpemiddel for personer med nedsat armfunktion, så bolde kan trilles i stedet for kastes.

4 Blindebriller kan give særlige udfordringer til ikke-blinde. Stærke farver hjælper elever med nedsat syn. Boldspil: Udfordr elever til at træne tekniske færdigheder ved at bruge mange forskellige typer af bolde mm. og ved at bevæge sig i særlige baner, hvor man skal under, over, gennem, op i osv.. Her kan en elev med muskelsvind i kørestol f.eks. bruge fluesmækker og ballon og udfordre sig selv i en del af banen. Se flere gode tips på Handicapidrættens Videnscenters hjemmeside ( Tilpasning af aktiviteterne Idrætsaktiviteter kan varieres og udbygges på rigtig mange måder. Nedenstående model kan benyttes som inspiration til at vælge aktiviteter, der passer til Fælles Mål, færdigheds- og vidensområder og målgruppe. Læs mere om arbejdet med læringsmål her: Undervisningsoplæg Der kan være fordele ved at arbejde med forskellige typer af opgavesituationer, når man vil arbejde med undervisningsdifferentiering, medbestemmelse og inklusion. I den forbindelse kan Hillerødmodellen (Hillerødmodellen, Christensen og Torstensen, 1981) være et værktøj til inspiration: Christensen og Torstensen kalder rubrik 1 for traditionel undervisning, og den illustrerer at opgaven på både indholds- og formsiden er lukkede. Opgaver med lukket indhold åben form (rubrik 2a)fokuserer især på social læring og opgaver med åbent indhold lukket form (rubrik 2b) fokuserer især på faglig læring i flg. Christensen og

5 Torstenson. Opgaver med både åbent indhold og form kan være med til at sætte fokus på opgaveløsninger med mange forskellige og differentierede metoder til at arbejde med undervisningsoplægget og med flere mulige resultater som opfyldelse af målet for undervisningen. Kamp og konkurrence Inkluderende idrætsundervisning kræver som nævnt, at eleverne får forklaret og forstår bliver opdraget til - at der kan gælde forskellige betingelser for forskellige børn. Det giver de bedste udfordringer til alle og gør det dermed sjovest at deltage i undervisningen. Hvis man f.eks. arbejder med konkurrence er det mest spændende med så stor jævnbyrdighed som muligt. Reglerne er ikke nødvendigvis ens for alle; alle skal ikke nødvendigvis bruge de samme rekvisitter; holdene er ikke nødvendigvis lige store og banen er måske ikke ens for alle (se aktivitetshjulet). Eleverne er ofte selv de bedste til at skabe tilpasninger, så de bliver så jævnbyrdige som muligt. Idrætslæreren kan med fordel introducere handicapidrætsgrene for eleverne (f.eks. goalball, kørestolsrugby, boccia). Det er idrætsgrene, der udfordrer alle, og her er det sandsynligvis eleven med nedsat funktionsevne, der er bedst. Kontakt evt. Dansk Handicap Idræts-Forbund. Individuelle idrætter I de individuelle idrætter er det vigtigt at holde fokus på,, og at der arbejdes mod personlig fremgang og ikke mod at sammenligne sig med og konkurrere mod de andre. I spring med længde som fokus, kan det dreje sig om at komme langt på forskellige måder, eller alternativt at få noget til at bevæge sig langt, hvis man ikke selv er i stand til det. Hvis fokus er højde, kan det dreje sig om at komme over noget, men også at kunne rive noget ned, der er placeret så højt som muligt. Hvis man f.eks. arbejder med styrketræning, kan opgaven i stedet for 20 armstrækkere være: hvordan kan vi arbejde med vores arme og træne styrke? Svarene kan være individuelle, og der kan laves dagbog, hvor resultater fra gang til gang noteres. Inddragelse er et vigtigt element Elevsamarbejde Elever uden handicap skal ikke agere støtteperson for en elev med handicap det vil give en skæv rollefordeling og et skævt magtforhold mellem eleverne og skaber ikke inklusion, men der findes forskellige metoder til, at elever med særlige behov inkluderes i aktiviteter igennem elevsamarbejde f.eks. cooperative learning, peertutoring m.fl. Eleverne i klassen opdrages til, at de gensidigt skal hjælpe hinanden, forhandle sig til fælles løsninger af opgaver osv. Det gælder alle elever, og det kræver en åbenhed om og en respekt for hver elevs (og lærers) styrker og svagheder. Det kræver også et etisk fokus på, hvordan man respektfuldt kan tale om følelsesmæssigt svære samtaleemner på en for alle værdig måde. Det er en vigtig social læringsmulighed for alle elever i klassen.

6 Forældreinddragelse Det kan ofte være en god investering at deltage i klassens første og evt. flere forældremøder og afstemme forventningerne til faget gennem at belyse idrætsfagets kompetenceområder: kroppens muligheder, idrættens værdier og kultur. Det er ikke blot et pausefag eller et fag, hvor man har mulighed for træning i sportsgrene, som man dyrker i forening. Det er vigtigt at forklare om læringsperspektiverne i den inkluderende undervisning. Forældrenes opbakning er afgørende for, at alle eleverne får optimale læringsbetingelser i idræt. Ledelse og kollegaer På samme måde kan det være vigtigt at informere ledelse og kollegaer og sørge for, at de bakker op om faget, at de forstår vigtigheden af, at der er tilstrækkelige ressourcer, og at de også kan se mulighederne for og fordelene ved at inkludere. Den inkluderende idrætsundervisning viser med stor tydelighed, at det er vigtigt med kvalitet i undervisningen. Det vil bl.a. sige at undervisningen bør varetages af kvalificerede idrætslærere med indgående kendskab til fagets centrale kundskabs og færdighedsområder. Det er nødvendigt med mange ideer og grundige erfaringer for kreativt at kunne variere, differentiere og tilpasse.