Journalisten. Den viden og videbegærlighed omsætter jeg til journalistik.

Transkript

1 Journalisten Hjemme i sofaen har der altid været kamp om fjernbetjeningen. Også om programmerne, men mest om siderne på tekst-tv. Min søster ville se Beverly Hills min far og jeg ville se nyheder. Vi sled i fællesskab flere tekst-tv-knapper ned i kampen om at holde os opdaterede. I dag er tekst-tv skiftet ud med Twitter, men behovet for at vide, hvad der sker i verden, er stadig det samme. Den viden og videbegærlighed omsætter jeg til journalistik. I kølvandet på den nye skolereform kiggede jeg nærmere på, hvordan reformen påvirker idrætsforeningerne. Det blev til en historie om, at Længere skoledage får elever til at droppe sport, og at Frivillighed i skolen koster penge. Begge artikler blev trykt i Berlingske. Og jeg vil skrive endnu flere nyheder, der undersøger konsekvenserne af de politiske beslutninger. Derfor har jeg også netop sendt en anmodning om aktindsigt af sted til Sundhedsstyrelsen. For jeg ved, at der blandt tonsvis af dokumenter om screening af nyfødte ligger en væsentlig nyhedshistorie, som vil interessere andre end mig selv. Èn nyhed - flere vinkler Som journalist er jeg af den overbevisning, at nyheder skal angribes fra flere sider. Derfor spiste jeg frokost på et plejehjem, hvor man serverer hjemmelavet økologisk mad, da forargelsen over vakuumpakket mad til ældre var størst. Det blev til reportagen På Skjulhøjgård er mayonnaisen hjemmerørt. Og når jeg hører, at endnu et kuld håbefulde sangtalenter ti uger i træk prøver chancen i bedste sendetid, spørger jeg en tidligere vinder af Voice om, hvorfor hun endnu ikke har brugt den pladekontrakt, der fulgte med

2 titlen som Danmarks største stemme. Insisterende, men venlig Jeg knokler hele tiden med ord og nye idéer. Når kampen for at finde det helt rigtige tillægsord overtager min nattesøvn, eller når jeg til en fest hører venner tale om en, der i sit forsøg på at komme ud af en spiseforstyrrelse, har givet sig selv et forbud mod at læse dameblade, så bliver min undren vakt. Efter mere end 20 opkald, adskillige s og bemærkningen "Du er godt nok vedholdende - men på en venlig måde," fik jeg den udtalelse fra det offentlige sundhedsvæsen, jeg havde kæmpet for. Det blev til en baggrundsartikel om, hvordan sundhedshysteriet i medierne påvirker unge kvinder, der i forvejen har et anstrengt forhold til mad. Nu vil jeg være hende, der tweeter egne gode nyhedshistorier, der er med til at sætte dagsordenen. Jeg er klar til at yde det, der rykker min artikel fra opslaget på side 10 frem til forsiden. Derfor søger jeg en praktikplads, der kan lære mig at blive endnu bedre til at opstøve de gode idéer, lave de skarpeste rubrikker og skrive de bedste historier. Læs mere om personen bag. Personen Jeg er opvokset på det sydligste Sjælland. I byen med tårnet med guldgåsen på toppen, og hvor den største butik i gågaden er Bad Boyz Tattoo. Det var et provinsliv i Vordingborg, jeg som 18-årig med Hamborg-togets hast søgte væk fra. I dag er jeg stolt af at have de berømte gummistøvler plantet i den sydsjællandske muld. For livet i provinsen har lært mig at være ydmyg. Og det har givet mig viljen til at knokle. Allerede som 13-årig cyklede jeg byen rundt med kontoplaner og resultatopgørelser som bybud for den lokale revisor. Med ømme ben og tåspidser, der akkurat kunne nå pedalerne, ræsede jeg hver eftermiddag gennem bunker af breve. Siden er cyklen skiftet ud med både designervaser og digitale penselværktøjer, og titler som butikschef og grafisk designer er tilføjet mit cv. Selvstændig og arbejdsom Den ihærdighed, der i slutningen af 1990'erne fik fart i cykelhjulene, er stadig den samme. Ved siden af mit studie i journalistik kæmper jeg som kommunikationsmedarbejder i Carlsberg Byen for at overbevise de københavnske politikere og potentielle investorer om vigtigheden af at have mennesket i centrum i udviklingen af byen. Udover at skrive om alt fra Hjemløselandsholdet til arkitekturpolitik har jeg ansvaret for den daglige pressehåndtering. Den erfaring er jeg nu klar til at bruge i mit journalistiske arbejde. For jeg vil ikke længere påvirke beslutningstagerne og sælge historier. Jeg vil selv skrive historierne i aviserne. Kulturnørd med hang til nye medier Det første mine øjne møder om morgenen er det daglige nyhedsoverblik på min iphone. På de sociale medier følger jeg udover #dkpol særligt med på #dkkultur. For kultur har altid været en lige så stor interesse for mig som politik. Jeg skrev min første anmeldelse af Leopold og Leopolds nyeste cd i den lokale avis, samtidig med jeg fik mit afgangsbevis i

3 9. klasse. Senest har jeg blogget fra Kulturmødet på Mors. På mit andet fag Dansk har jeg set på kulturjournalistik og mediehistorie fra et videnskabeligt perspektiv, ligesom jeg er gået i dybden med mediernes kulturelle funktion og public service-mediernes fremtid. Derfor ryster jeg heller ikke på hånden, når folk spørger, hvorfor jeg vil være journalist og arbejde i en branche, der med konstant faldende oplagstal for længst har haft sin storhedstid. Jeg er sikker på, at journalistikken fortsat vil spille en afgørende rolle i samfundet, hvis den formår at være nærværende og udvikle sig i takt med den nye medievirkelighed. Noget jeg i øvrigt allerede havde en holdning til som 15-årig i Vordingborg Dagblad. Se mine produktioner. Produktioner NYHEDER: FOLKESKOLEREFORMENS KONSEKVENSER Publiceret i Berlingske, oktober 2014 Umiddelbart efter indførelsen af den nye folkeskolereform undersøgte jeg, hvilke konsekvenser reformen har for foreningslivet. Det blev til to nyhedsartikler, der begge blev publiceret i Berlingske. Læs Længere skoledage får elever til at droppe sport (pdf) Læs Frivillighed i skolen koster penge (pdf) REPORTAGE: PÅ SKJULHØJGÅRD ER MAYONNAISEN HJEMMERØRT Publiceret i Berlingske, oktober 2014 Som følge af kritikken om vakuumpakket mad til ældre skrev jeg en reportage fra et plejehjem, der er gået i den modsatte retning og i stedet har gjort måltiderne til omdrejningspunkt for de ældres hverdag. På Skjulhøjgård serverer de hjemmelavet økologisk mad. Læs På Skjulhøjgård er mayonnaisen hjemmerørt (pdf) PORTRÆT: EMILIE PÄETAVALU - DANMARKS STØRSTE STEMME? Publiceret på navisen.dk, juni 2014 Emilie Päetavalu strøg som den første til tops i TV2s talentprogram Voice - Danmarks største stemme - og blev derved endnu et sangtalent, der er udklækket af et dansk talentprogram. I kølvandet på hendes deltagelse skrev jeg et portræt med udgangspunkt i den kunstnermyte, hun beundrer og samtidig kæmper imod. Læs "Jeg vil for evigt have Voice-logoet printet i panden" (pdf)

4 BAGGRUND: NÅR MADALLERGI BLIVER EN UNDSKYLDNING Publiceret på navisen.dk, oktober 2014 I takt med det øgede fokus på fødevareallergi og moderne kure undersøgte jeg, hvilke konsekvenser det har for unge kvinder, som i forvejen har et usundt forhold til mad. Det blev til en case-båren baggrundsartikel. Læs Når madallergi bliver en undskyldning (pdf) NYHED: KØBENHAVN STÅR UDEN BYCYKLER Publiceret på b.dk, april 2013 I foråret 2013 undrede jeg mig over, hvorfor Københavns Kommune havde valgt at fjerne de gamle bycykler, inden de nye var klar til brug. Det blev til en række artikler, der blev publiceret på b.dk, og som efterfølgende blev citeret bredt i de danske medier. Læs København må undvære bycyklerne hele sommeren (pdf) Læs Ekspert: Manglende bycykler skader turismen (pdf) DIVERSE NYHEDER Publiceret i Berlingske Læs Nye regler skal gøre det lettere at være besøgsven og skoleonkel (link) Læs Professorer sniger Dylan-citater ind i forskning (pdf) Læs Thomas Larsen: Ellen Trane i V-ledelsen kan styrke Kristian Jensen (pdf) TV: DU SKAL TAGE SELFIES, NÅR DU NETSHOPPER Publiceret på navisen.dk, september 2014 Næsten halvdelen af alle tøjkøb ender med at blive sendt retur. Derfor undersøgte jeg, hvad danske virksomheder gør ved problemet. Fitbay er med et socialt netværk for kroppe én mulig løsning på problemet. Jeg har selv skrevet speak, filmet og klippet indslaget. Se indslag Se mit CV. CV Jeg har været vidt omkring i mit 30-årige liv. For jeg er ikke bange for at afsøge mine egne grænser og tage nye udfordringer op. Derfor er jeg heller ikke færdig med at lære, og jeg glæder mig til at kaste mig ud i nye oplevelser og udfordringer i et 12 måneders praktikforløb hos jer.

5 JOURNALISTISK ERHVERVSERFARING Juni nu: Presse og kommunikation, Carlsberg Byen P/S Som en del af kommunikationsafdelingen i Carlsberg Byen har jeg været med til at udvikle kommunikationsstrategien og udarbejde medieplaner, samt stået for den praktiske udførelse heraf. Udover at have ansvaret for den daglige medieovervågning har jeg stået for al tekstlig fremstilling fra nyhedsartikler til præsentationer af projektet på Carlsberg Byens hjemmeside. September 2014: Medieprojekt, Berlingske I 14 dage indgik jeg som en del af indlandsredaktionen på Berlingske. Det korte ophold gav mig et indblik i dagligdagen på en af landets største redaktioner og førte til en række artikler i avisen. August nu: Tekstforfatter, Innovativ Kulturledelse Som tekstforfatter hos Innovativ Kulturledelse har jeg forfattet pressemeddelelser og blogindlæg om udviklingen i de danske kulturinstitutioner. UDDANNELSE August nu: Kandidatuddannelse i Journalistik & Dansk, Roskilde Universitet I juni 2014 afsluttede jeg den ene del af min kandidatudannelse i Dansk, hvor jeg har specialiseret mig i kulturformidling og nye mediefænomener. Den anden del af min uddannelse er Journalistik, og den der efter 4 1/2 år med togture til Trekroner nu fører mig videre til næste stop hos jer. August juni 2013: Bachelor i Journalistik & Dansk, Roskilde Universitet Bacheloruddannelsen på RUC har udover en introduktion til videnskaben givet mig en viden om virkeligheden, når man skal samarbejde i en gruppe. I grupper på op til 8 studerende har jeg lært, at samarbejde kræver tid og gode argumenter, men også hvor langt man kan nå, når man fagligt og socialt supplerer hinanden. August juni 2010: Entrepreneurship-designer, Københavns Erhvervsakademi Uddannelsen som E-designer har givet mig en grundlæggende introduktion til designfeltet og har udviklet mine færdigheder med professionalisering af arbejdet med idéudvikling og innovative løsninger, både når det gælder grafiske og strategiske opgaver. Derudover har jeg på uddannelsen lært at arbejde målgruppeorienteret på en række forskellige medieplatforme. August Juni 2003: HHX, Vordingborg Handelsskole International studieretning med engelsk og fransk som fremmedsprog.

6 FRIVILLIGT ARBEJDE Februar nu: Næstformand i Studienævnet, Roskilde Universitet Som medlem af Studienævnet på Roskilde Universitet har jeg gennem de seneste år kæmpet for at skabe de bedste faglige rammer for de studerende. Med posten som næstformand har jeg blandt meget andet haft ansvar for godkendelse af meritansøgninger, udarbejdelse af studieordninger og planlægning af semesterstart i 2013 og 2014 og udførelsen heraf. ANDET Af anden relevant erfaring kan nævnes, at jeg er fortrolig med brug af Final Cut Pro, Photoshop og InDesign. I 2008 erhvervede jeg mig et kørekort. I de sidste par år har jeg brugt en del af min fritid på at videreudvikle mine færdigheder indenfor fotografering. Se hele mit CV. Anbefaling "Britt er et stort aktiv for Carlsberg Byen, og jeg er på egne og Carlsberg Byens vegne ked af, at vi må sige farvel til hende, da hun skal i praktik. I får med Britt en kompetent og fagligt dygtig medarbejder, der følger tingene til dørs og leverer varen også når det til tider skal gå stærkt. Det skader bestemt heller ikke, at hun er en god kollega og sparringspartner med konstruktive og løsningsorienterede forslag, som hun gerne selv tager ansvaret for at føre ud i livet. Pernille Hebsgaard Rohdemeier, kommunikationschef i Carlsberg Byen P/S. Læs hele anbefalingen (pdf). Kontakt Britt Christensen Født d. 9. oktober 1984 Henrik Rungs Gade 18, 3 tv 2200 København N brittch@ruc.dk Find mig på

7 Curriculum Vitae Britt Christensen Bopæl Henrik Rungs Gade 18, 3 tv, 2200 København N Telefon brittch@ruc.dk Født 9. oktober 1984 Hjemmeside Faglig profil Jeg er en idérig og udadvendt studerende, der brænder for skriftlig formidling. Jeg er selvstændig og stiller store krav til både mig selv og mine omgivelser. Jeg nyder at dykke ned i tekster, mennesker og komplekse problemstillinger og formidle dem skarpt og præcist både når der er tid til fordybelse, og når det skal gå stærkt. Erhvervserfaring 2013 nu Presse og kommunikation, Carlsberg Byen P/S Som en del af kommunikationsafdelingen i Carlsberg Byen har jeg været med til at udvikle kommunikationsstrategien og udarbejde medieplaner, samt stået for den praktiske udførelse heraf. Ansvarsområde Udarbejdelse af artikler til hjemmeside. Medieplanlægning og udarbejdelse af pressemeddelelser. Udarbejdelse af strategi for direct marketing og eksekveringen heraf. Jeg har blandt andet haft ansvar for udarbejdelse af nyhedsbreve, både til internt og eksternt brug. Udarbejdelse af strategi for brug af sociale medier. Udvikling af salgsmateriale, både tekst og grafisk opsætning. Udvikling af skiltestrategi og grafisk opsætning heraf. Nabokommunikation Medieprojekt, Berlingske I 14 dage indgik jeg som en del af indlandsredaktionen på Berlingske. Det korte ophold gav mig et indblik i dagligdagen på en af landets største redaktioner og førte til en række artikler i avisen nu Tekstforfatter, Innovativ Kulturledelse Som tekstforfatter hos Innovativ Kulturledelse har jeg forfattet pressemeddelelser og blogindlæg om udviklingen i de danske kulturinstitutioner Salgsassistent (deltid), Rosendahl A/S Jeg fortsatte med at arbejde 25 timer om ugen i Rosendahl, efter jeg startede på mit studie. En del af ansvarsområderne var i den periode de samme, som da jeg var butikschef.

8 Butikschef, Rosendahl A/S Fra mit job som butikschef i Rosendahl har jeg erfaring med ledelse og motivering af medarbejdere samt daglig drift af butikken. Jobbet har lært mig at arbejde i en hektisk og travl hverdag, hvor der sættes store krav til dig som leder og sælger. Ansvarsområde Daglig ledelse af 10 medarbejdere. Ansvar for budgettering samt det daglige salg og indkøb af varer. Ansvar for afholdelse af diverse events. Salgsmøder. Dekoration af butikker i hele af landet. Opbygning og dekoration af messestande Salgsassistent, Rosendahl A/S Diverse ungdomsarbejder I mine unge år har jeg bl.a. arbejdet som bybud hos PR Revision, solgt softice i Havnekiosken og fejet gulve hos AB Hairdesign. Uddannelse 2013 nu Journalistik og Dansk (Medier) cand.comm. Roskilde Universitet Fagligt fokus Journalistik og medievidenskab. Kurser Baggrundsskrivning, Kritisk Interview, Tv-kørekort, Kulturjournalistik, Medieæstetik, Mediehistorie og Mediegenrer. Projekter Mediernes ændrede kulturelle funktion og public service-mediernes fremtid Journalistik og Dansk (Litteratur & Medier) bachelor Roskilde Universitet Fagligt fokus Nyhedsjournalistik, litteratur og kultur. Specialkurser Journalistisk produktion og arbejdsmetoder, Litteraturhistorie, Medieanalyse, Historie, Fotografi, etnografiske feltstudier af byrum & Performance design Bachelor Manden i undtagelsestilstanden den sociale vending i 00 ernes litteratur Øvrige projekter Undersøgelse af dansk damebladsjournalistik, kulturanalyse af Kreuzberg i Berlin, publikumsudvikling og projekter med fokus på forskellige kommunikationsløsninger Entrepreneurship-designer Københavns Erhvervsakademi Fagligt fokus Projekter Kommunikation, idégenerering og grafisk design. Udvikling af visuel identitet og digitale kommunikationsløsninger Magasin Du Nord, elev Fagligt fokus Salg og service samt grundlæggende købmandsskab Vordingborg Handelsskole, HHX international International studieretning med engelsk og fransk som fremmedsprog. Frivilligt arbejde 2013 nu Næstformand i Studienævnet på Roskilde Universitet Som medlem af Studienævnet på Roskilde Universitet har jeg gennem de seneste år kæmpet for at skabe de bedste faglige rammer for de studerende.

9 Ansvarsområde Godkendelse af meritansøgninger, planlægning og udarbejdelse af studieordninger, ansvar for semesterstart 2013 og Sprog Engelsk Nordisk Tysk & Fransk IT Grafisk design TV-redigering CMS-værktøjer Visualisering Sociale medier Microsoft Office Flydende, både skrift og tale Behersker både norsk og svensk Elementært Jeg er fuld fortrolig med brug af Adobe, Indesign, Illustrator og Photoshop Final Cut Pro Opdatering af hjemmesider i WordPress og Umbraco Google Fusion Strategisk brug af diverse sociale medier i kommercielle sammenhænge Word, Excel og PowerPoint Personlige kompetencer og færdigheder Jeg er ansvarsfuld og arbejder hårdt, uanset hvilke udfordringer jeg står overfor. Jeg er initiativrig og vant til at kommunikere med mange forskellige typer af mennesker. I forbindelse med mine studier har jeg udviklet mine samarbejdsfærdigheder, ligesom den projektorienterede arbejdsgang på RUC, såvel som i Carlsberg Byen, har lært mig at bevare overblikket og være en god starter såvel som afslutter. Som bonusinfo kan nævnes, at jeg har prøvet kræfter med ikke færre end 11 sportsgrene, heriblandt windsurfing men det blev hurtigt en for kold fornøjelse. Jeg har svært ved at kende forskel på højre og venstre, til gengæld tager jeg gerne kampen op med procentregningen, også uden lommeregner. Og så elsker jeg at støvsuge. Referencepersoner Carlsberg Byen P/S Kontakt Innovativ Kulturledelse Kontakt Pernille Hebsgaard Rohdemeier, kommunikationschef Tlf // phr@carlsbergbyen.dk Nadja Kalnæs, indehaver og stifter Tlf // mail@nadjakalnaes.dk

10 27. august 2014 ANBEFALING AF BRITT CHRISTENSEN Britt har været ansat som kommunikationsmedarbejder i Carlsberg Byen siden juni I perioden har hun med stort engagement og faglig dygtighed været med til at udvikle og styrke vores kommunikationsindsats. Stillingen kræver, at Britt arbejder meget selvstændigt og på kryds og tværs af en travl organisation. Her nyder vi godt af hendes evne til at tage initiativ, få tingene gjort og samarbejde med mange forskellige interessenter og fagområder. Opgaverne som kommunikationsmedarbejder i Carlsberg Byen spænder vidt, fra produktion af tekster, over presse- og borgerkontakt til mere AD-prægede opgaver som udarbejdelse af brochurer og bannere. Det er derfor en stor fordel, at Britt fagligt spænder vidt og mestrer både den strategiske kommunikation og den praktiske udførsel, ligesom hun har stor flair for det grafiske arbejde. Britt evner at evner at kommunikere med Carlsberg Byens mange målgrupper og har blik for de respektive behov og kanaler, ligesom hun ubesværet arbejder på vores forskellige platforme. I sin tid i Carlsberg Byen har Britt været med til at udvikle eksisterende platforme, som fx hjemmeside og Facebook, ligesom hun har været med til at introducere nye platforme som fx nyhedsbreve, LinkedIn og Instagram. Jeg oplever Britt som en meget engageret, initiativrig og ansvarsbevidst medarbejder med et naturligt talent for kommunikation og et godt blik for, hvordan kommunikation bedst muligt understøtter opgaverne. Britt er en stort aktiv for Carlsberg Byen, og jeg er på egne og Carlsberg Byens vegne ked af, at vi må sige farvel til hende, da hun skal i praktik i forbindelse med sin uddannelse. Men når det nu ikke kan være anderledes, kan jeg varmt anbefale Britt. I får i hende en kompetent og fagligt dygtig medarbejder, der følger tingene til dørs og leverer varen også når det til tider skal gå stærkt. Det skader bestemt heller ikke, at hun er en god kollega og sparringspartner med konstruktive og løsningsorienterede forslag, som hun gerne selv tager ansvaret for at føre ud i livet. Pernille Hebsgaard Rohdemeier Kommunikationschef Carlsberg Byen P/S Olivia Hansens Gade København V CVR phr@carlsbergbyen.dk carlsbergbyen.dk

11 R E D I G E R E T A F J o n M at h o r n e 12 /Nationalt ONSDAG 01. OKTO B ER SEKTION L N Y H EDSANA LYSE Bent Winther sa m f u n d s r e da k tør VELKOMMEN! Men velkommen til hvem? K an vi sortere i indvandringen til Danmark, så vi får de»rigtige«og ikke de»forkerte«hertil? Kan vi øge indvandringen markant, uden at det ændrer vores samfund for altid med den utryghed, det skaber? Og kan vi overhovedet opretholde vores velstand og velfærd uden en betydelig indvandring? Spørgsmålene bliver omdrejningspunkt for den politiske debat i årene, der kommer. Det bliver ikke kedeligt. Indvandrerdebatten spiller på alle registre og har mere eller mindre afgjort de seneste fire folketingsvalg. Når den konservative leder, Søren Pape, siger, at han ikke vil sortere i den arbejdskraft, der kommer hertil, i forhold til deres hjemland og er»fløjtende ligeglad«med, om de kommer hertil fra Indien, Brasilien eller Saudi-Arabien, så stikker han hånden ned i netop den hvepserede, som den nye indvandrerdebat tegner til at blive. Og når Venstre i sensommeren efter lang tids interne diskussioner spiller ud med en ny indvandrerkurs, der netop skelner mellem arbejdskraft fra»rigtige«og»forkerte«lande, er det for at adressere et af tidens mest ømtålelige spørgsmål. Og når en diskussion om østeuropæeres adgang til den danske børnecheck fylder hele valgkampen til Europa-Parlamentet, er det, fordi indvandring af arbejdskraft er et af de mest sprængfyldte temaer lige nu. Bliver kampen om arbejdskraft i Europa i fremtiden så benhård, som Dansk Industri og samfundsøkonomer forudser, ligger her kimen til et politisk valg af historiske dimensioner mellem fortsat betydelig bremse på indvandringen og højere velstand. Uden indvandring vil befolkningen i EU i 2050 være skrumpet med 25,9 procent, viser tal fra Eurostat, EUs statistikorganisation. Med den indvandring, der tegner sig, vil den»kun«skrumpe med 9,5 procentpoint. Og Østeuropa, hvorfra vi i de senere år har hentet en stor del af den ekstra arbejdskraft til Vesteuropa, skrumper befolkningsmæssigt med en langt større hast end Vesteuropa. Uden indvandring vil befolkningerne i de østeuropæiske lande frem mod 2050 falde med godt og vel en tredjedel. Det er derfor, Dansk Industris direktør Karsten Dybvad kigger ud mod resten af verden for at finde den arbejdskraft, som hans virksomheder kommer til at mangle. Men er danskerne klar til det? Manglen på arbejdskraft har altid ført til store samfundsforandringer. I 60erne var det kvindefrigørelsen, da kvinderne i stort tal kom ind på arbejdsmarkedet, i begyndelsen af 70erne var det import af arbejdskraft, gæstearbejdere fra især Tyrkiet og Jugoslavien, der var med til at forandre de danske byer og sætte en ny dagsorden om integration og fremmede kulturer. Derefter fulgte et par årtier med stor arbejdsløshed. Og siden slutningen af 90erne har vi diskuteret velfærdsreformer, der kan øge arbejdsstyrken i takt med, at befolkningssammensætningen ændres, og der bliver flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Reformerne, der er gennemført, har ændret det danske velfærdssamfund, men sporet ser nu ud til at tørre ud. Ikke at man Hvem skal vi leve af? D Bserie Danmark kommer til at mangle hænder i fremtiden, lyder det fra arbejdsgivere og økonomiske eksperter. Men skal udenlandsk arbejdskraft eller reformer sikre vores velfærd de kommende år? Berlingske zoomer ind på udenlandsk arbejdskraft i Danmark og de muligheder og udfordringer, den skaber. Læs tidligere artikler på b.dk/emne/hvem-skal-vi-leve-af ikke fortsat kan gennemføre reformer af dagpenge, skattesystem, kontanthjælp, tilbagetrækning og andre velfærdssystemer, men de lavthængende frugter er plukket, og fra nu af kommer det til at gøre mere ondt, og det bliver sværere at skaffe den politiske opbakning. Selv den liberale tænketank CEPOS erkender, at den politiske vilje nok allerhøjst er til en udvidelse af arbejdsstyrken med personer gennem reformer frem til Og behovet er langt større. Debatten om indvandring af arbejdskraft kløver de borgerlige partier, fordi erhvervslivet er blevet en aktiv spiller, den kløver Venstre, når en række Venstre-folk advarer mod udlændingeudspillets sortering af indvandrere, og den kløver regeringspartierne og etablerer en ny front mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Arbejdsgiverne er interesserede i at øge udbuddet, mens lønmodtagernes objektive interesse er at formindske det. Det betyder nemlig højere løn i hvert fald på kort sigt. Fagbevægelsens og Socialdemokraternes overordnede synspunkt har i årevis været, at det er et spørgsmål om uddannelse. Når så mange står uden for arbejdsmarkedet, må det være et spørgsmål om at tilpasse deres kvalifikationer til behovet. Men selv om Danmark aldrig har brugt så mange penge på uddannelse som nu, er gruppen, der står udenfor, ikke formindsket nævneværdigt. Så den vej er om ikke tørret ud, så i hvert fald ved at blive tørlagt. Mens argumenterne for indvandring de seneste årtier har været humanitære og moralske, både når det gælder asylansøgere, flygtninge og familiesammenføring, vil de i årene, der kommer, i stigende grad blive økonomiske. Derfor er de i vildrede i den borgerlige lejr, og vi så en forsmag på det ved Dansk Industris årlige topmøde i går med temaet: Velkommen. Men velkommen til hvem? læsømere BUSINESS»Erhvervslivet bekymret over blå udlændingekurs«2. sektion /10-11 b.dk/emne/hvem-skal-vi-leve-af»det er lettere med danske arbejdere, men der er bare ikke nogen«længere skoledage Skole og fritid. Efter skolereformen har eleverne fået meget sværere ved at nå til træning efter skoletid. Flere idrætsforeninger melder nu om markant faldende medlemstal. Af Britt Christensen og Louise Grønkjær indland@berlingske.dk En dreng tripper alene rundt på banerne i Hal B i Solrød Idrætscenter og svinger sin ketcher gennem luften. Det giver genlyd gennem hele hallen, når hans kridhvide kondisko støder mod det karakteristiske halgulv med multifarvede striber. De firkantede røde tal på det store ur på væggen viser, at klokken er Badmintontræningen skulle være begyndt kl , men selv om Solrød Strand Badmintonklub efter sommerferien, da skolereformen trådte i kraft, har skubbet undervisningen en halv time, melder klubben om, at flere af børnene har svært ved at nå det. Så badmintonklubben syd for København har mistet cirka hver fjerde af sine ungdomsspillere efter sommerferien. Det har medført, at 21 ungdomshold er blevet reduceret til 14. Preben Nørgaard, som er træner og sportschef i klubben, er ikke i tvivl om, at frafaldet skyldes folkeskolereformen.»for mig taler det sit tydelige sprog, når vi har ligget stabilt på 230 medlemmer i femseks år og lige pludselig mister en stykker,«siger Preben Nørgaard. Og Solrød Strand Badmintonklub er ikke den eneste forening, der melder om faldende medlemstal på grund af reformen. Ifølge René Toft, formand for Badminton Danmark, har forbundet fået flere henvendelser fra klubber, som efter sommerferien har meldt om drastisk faldende medlemstal.»klubberne fortæller, at folk ikke kommer mere, fordi tiden i børnefamilierne simpelthen ikke er der længere,«siger René Toft. Drastrisk frafald I Dansk Volleyball Forbund er udviklingschef Peter Morell også»bekymret for udviklingen«, og han fortæller om klubber med op til 50 procent frafald. Det gælder bl.a. Team Køge Volleys afdeling i Ejby, hvor medlemstallet blandt børn og unge er faldet fra 30 til 15 over sommerferien. Også Dansk Håndbold Forbund har fået flere henvendelser fra klubber, som oplever markant frafald.»i nogle foreninger ser vi konsekvenserne

12 R E D I G E R E T A F J o n M at h o r n e L Nationalt / 13 ONSDAG 01. OKTOBER SEKTION Der bliver stadig smashet igennem i Solrød Idrætscenter, men fremmødet afspejler, at skoleeleverne har fået meget sværere ved at nå frem til fritidsaktiviteterne med nye, længere skoledage. Foto: Søren Bidstrup >>fakta Elevernes skoledag Med den nye folkeskolereform, der trådte i kraft 1. august, skal alle elever være i skole sekssyv timer om dagen. Elevernes skoledag varierer dog alt efter klassetrin: Elevernes gennemsnitlige skoleuge er typisk på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4. til 6. klasse og 35 timer i 7. til 9. klasse. Ifølge reformen skal skolerne samarbejde med det lokale foreningsliv om at inkorporere flere kultur- og idrætsaktiviteter i skoledagen. får elever til at droppe sport af den længere skoledag. Ingen tvivl om det. Det er klart, at det er en udfordring, som vi bliver nødt til at tage seriøst,«siger Morten Stig Christensen, generalsekretær for Dansk Håndbold Forbund. De tre forbund påpeger, at mens nogle klubber melder om drastiske frafald på op til 50 procent, har andre fundet gode løsninger i samarbejde med lokale folkeskoler. Det store frafald bekræftes af en undersøgelse, som Epinion har foretaget for DR Nyheder. I undersøgelsen, hvor forældre er blevet spurgt, svarer hver femte, at deres børn har været nødt til at droppe fritidsaktiviteterne, fordi de ikke kan nå det som konsekvens af den nye skolereform. Ubrugelige haltider Holte Badmintonforening nord for København er endnu en forening, som også melder om faldende medlemstal blandt børn og unge efter sommerferien. Klubben har mistet flere end en tredjedel af sine medlemmer hen over sommeren, og i modsætning til Solrød har Holte Badmintonforening ikke haft mulighed for at rykke træningen. Der er nemlig ikke ledige tider i den lokale hal senere på dagen.»det handler ikke om, at vi er for eller imod skolereformen. Vi kan bare konstatere, at vores haltider før klokken 16 stort set er ubrugelige nu. Vi havde en træning klokken 14 sidste år, hvor der var 18 spillere, og nu er der nul. Og vi havde en klokken 15, hvor der var 20 spillere. Nu er der fem. Det er utroligt frustrerende,«siger Carsten Loesch, som er formand for Holte Badmintonklub. En af de mange spillere i Holte, som har været nødt til at lægge ketsjeren på hylden, er Oscar Engelstoft, som går i 8. klasse. Træningen for Oscars årgang begynder klokken 15, og med den nye skolereform har han skoledage, der først slutter klokken »Det er synd, for han vil gerne, men det er bare ikke foreneligt med det nye skema,«siger Oscars far, Flemming Engelstoft. Eliten holder ved Inde i Hal A i Solrød er virkeligheden en anden end i Hal B. Her brager popmusik ud af højttalerne, mens 14 børn varmer op ved at løbe op og ned ad trapperne mellem tilskuerpladserne. Så snart de begynder at spille, står det klart, at de er bedre end gennemsnittet. Nok også en hel del bedre. De er nemlig elitespillere.»det er ikke eliten, men bredden i badminton, det går ud over med denne skolereform,«siger René Toft fra Badminton Danmark. Hos DGI, landsorganisationen for idrætsforeninger, mener direktør Søren Brixen, at det er for tidligt at drage konklusioner om reformens konsekvenser for foreningslivet.»det er for tidligt at være pessimistisk. Lad os nu se tiden lidt an. Vi har også set gode takter flere steder, hvor vi oplever, at skolerne og foreningerne taler sammen,«siger Søren Brixen. Han påpeger også, at badminton har oplevet faldende medlemstal de senere år.»derfor tror jeg, det er lidt forkert at tage nedgangen som konklusion for, at det skyldes skolereformen. Det skal vi se nogle klare beviser for, før vi kan drage den konklusion,«siger Søren Brixen. I badmintonklubberne i Holte og Solrød har de dog ikke været ramt af den generelle nedgang. De to klubber har nemlig begge oplevet fremgang de senere år. Og formanden for Badminton Danmark, René Toft, er da heller ikke enig i Søren Brixens udlægning.»det er rigtigt, at der har været en generel afmatning, men at klubberne nu råber vagt i gevær har ikke noget at gøre med, at vi har haft et generelt fald,«siger René Toft. Tilbage på eliteholdet i Solrød slår vennerne Emil Frydenreich og Daniel Ravn på ni og ti år så hårdt til fjerbolden, at den ligner en plukket høne, da den endelig bliver smashet i gulvet. To af deres kammerater er stoppet til badminton, fordi de ikke kunne nå det, men de to drenge har absolut ingen planer om at droppe de fire ugentlige eftermiddage i hallen.»om mandagen tager jeg endda direkte til karate efter badminton. Så dér er jeg meget sent hjemme,«siger Daniel Ravn. brokol l a p s Proppen fjernet fra Helsingørmotorvejen Oprydningsarbejdet på Helsingørmotorvejen efter lørdagens brokollaps var i går kommet så langt, at motorvejen klokken 15 blev genåbnet i begge retninger. Brokollapset satte ifølge Vejdirektoratet ikke noget større aftryk på eftermiddagstrafikken måske fordi bilister for en sikkerheds skyld var søgt andre veje. I går skulle arbejdet på en ny motorvejsbro nær afkørslen Holeby på Lolland være indledt, men vejarbejderne må imidlertid lægge planerne til side, fordi det endnu er uvist, præcis hvad der fik broen nær Gl. Holte til at kollapse, skriver bt.dk.»det er os, der står med skylden, hvis endnu en bro falder sammen. Derfor tør vi ikke tage nogen chancer,«siger pressechef Martin Østergaard-Nielsen, Vejdirektoratet, til bt.dk. BNB r efor m Antorini skærer skoleplan ud i pap Knallertkørekort, kosmetik og yoga som valgfag. En frivillig lektiecafe som ikke er frivillig i praksis, fordi den er placeret midt i skoledagen. Det er nogle af de ting, Berlingske har skrevet siden folkeskolereformens ikrafttræden i august. Det har nu fået undervisningsminister Christine Antorini (S) til at sende et brev til kommunerne, hvor hun fastslår, hvordan reformens dele skal tolkes, bl.a. at lektiecafeerne skal ligge i skoledagens ydertimer:»det er intentionen med den politiske aftale om den frivillige lektiehjælp, at elever skal have mulighed for at holde fri i stedet for at deltage i lektiehjælpen,«skriver ministeren. Christine Antorini roser skolernes nytænkning i valgfag, men understreger samtidig, at fagene på lige fod med alle andre fag skal have et fagligt sigte og i øvrigt ikke må være kun for enten drenge eller piger. Hun fastslår samtidig, at SFOen skal være åben for de elever, der ikke deltager i lektiehjælpen eller faglig fordybelse. VGM U n dv ige m a nøv r e Aleqa Hammond afværger mistillidsvotum Et flertal i Grønlands Landsting bestående af partierne Siumut og Atassut har afværget et forslag om et mistillidsvotum mod regeringschef Aleqa Hammond (SIU). Det skriver sermitsiaq.ag. Et flertal på har samtidig godkendt Aleqa Hammonds ansøgning om orlov fra Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre, red.) og Inatsisartut (Grønlands Landsting, red.), mens undersøgelsen af hendes forbrug af offentlige midler til privat forbrug står på. Det skete, selv om oppositionen flere gange påpegede, at Aleqa Hammond ifølge revisionsudvalget i Inatsisartut har handlet ulovligt ved at bruge landskassen som sin egen personlige kassekredit. Partierne Inuit Ataqatigiit, Demokraterne, Partii Inuit og Partii Naleraq har krævet, at Aleqa Hammond går af. BNB

13 Længere skoledage får elever til at droppe sport Berlingske Side ord Artikel-id: e49a2a59 Original artikel Skole og fritid. Efter skolereformen har eleverne fået meget sværere ved at nå til træning efter skoletid. Flere idrætsforeninger melder nu om markant faldende medlemstal. af Britt Christensen og Louise Grønkjær En dreng tripper alene rundt på banerne i Hal B i Solrød Idrætscenter og svinger sin ketcher gennem luften. Det giver genlyd gennem hele hallen, når hans kridhvide kondisko støder mod det karakteristiske halgulv med multifarvede striber. De firkantede røde tal på det store ur på væggen viser, at klokken er Badmintontræningen skulle være begyndt kl , men selv om Solrød Strand Badmintonklub efter sommerferien, da skolereformen trådte i kraft, har skubbet undervisningen en halv time, melder klubben om, at flere af børnene har svært ved at nå det. Så badmintonklubben syd for København har mistet cirka hver fjerde af sine ungdomsspillere efter sommerferien. Det har medført, at 21 ungdomshold er blevet reduceret til 14. Preben Nørgaard, som er træner og sportschef i klubben, er ikke i tvivl om, at frafaldet skyldes folkeskolereformen.»for mig taler det sit tydelige sprog, når vi har ligget stabilt på 230 medlemmer i femseks år og lige pludselig mister en stykker,«siger Preben Nørgaard. Og Solrød Strand Badmintonklub er ikke den eneste forening, der melder om faldende medlemstal på grund af reformen. Ifølge René Toft, formand for Badminton Danmark, har forbundet fået flere henvendelser fra klubber, som efter sommerferien har meldt om drastisk faldende medlemstal.»klubberne fortæller, at folk ikke kommer mere, fordi tiden i børnefamilierne simpelthen ikke er der længere,«siger René Toft. Drastrisk frafald I Dansk Volleyball Forbund er udviklingschef Peter Morell også»bekymret for udviklingen«, og han fortæller om klubber med op til 50 procent frafald. Det gælder bl. a. Team Køge Volleys afdeling i Ejby, hvor medlemstallet blandt børn og unge er faldet fra 30 til 15 over sommerferien. Også Dansk Håndbold Forbund har fået flere henvendelser fra klubber, som oplever markant frafald.»i nogle foreninger ser vi konsekvenserne af den længere skoledag. Ingen tvivl om det. Det er klart, at det er en udfordring, som vi bliver nødt til at tage seriøst,«siger Morten Stig Christensen, generalsekretær for Dansk Håndbold Forbund. De tre forbund påpeger, at mens nogle klubber melder om drastiske frafald på op til 50 procent, har andre fundet gode løsninger i samarbejde med lokale folkeskoler. Det store frafald bekræftes af en undersøgelse, som Epinion har foretaget for DR Nyheder. I

14 undersøgelsen, hvor forældre er blevet spurgt, svarer hver femte, at deres børn har været nødt til at droppe fritidsaktiviteterne, fordi de ikke kan nå det som konsekvens af den nye skolereform. Ubrugelige haltider Holte Badmintonforening nord for København er endnu en forening, som også melder om faldende medlemstal blandt børn og unge efter sommerferien. Klubben har mistet flere end en tredjedel af sine medlemmer hen over sommeren, og i modsætning til Solrød har Holte Badmintonforening ikke haft mulighed for at rykke træningen. Der er nemlig ikke ledige tider i den lokale hal senere på dagen.»det handler ikke om, at vi er for eller imod skolereformen. Vi kan bare konstatere, at vores haltider før klokken 16 stort set er ubrugelige nu. Vi havde en træning klokken 14 sidste år, hvor der var 18 spillere, og nu er der nul. Og vi havde en klokken 15, hvor der var 20 spillere. Nu er der fem. Det er utroligt frustrerende,«siger Carsten Loesch, som er formand for Holte Badmintonklub. En af de mange spillere i Holte, som har været nødt til at lægge ketsjeren på hylden, er Oscar Engelstoft, som går i 8. klasse. Træningen for Oscars årgang begynder klokken 15, og med den nye skolereform har han skoledage, der først slutter klokken »Det er synd, for han vil gerne, men det er bare ikke foreneligt med det nye skema,«siger Oscars far, Flemming Engelstoft. Eliten holder ved Inde i Hal A i Solrød er virkeligheden en anden end i Hal B. Her brager popmusik ud af højttalerne, mens 14 børn varmer op ved at løbe op og ned ad trapperne mellem tilskuerpladserne. Så snart de begynder at spille, står det klart, at de er bedre end gennemsnittet. Nok også en hel del bedre. De er nemlig elitespillere.»det er ikke eliten, men bredden i badminton, det går ud over med denne skolereform,«siger René Toft fra Badminton Danmark. Hos DGI, landsorganisationen for idrætsforeninger, mener direktør Søren Brixen, at det er for tidligt at drage konklusioner om reformens konsekvenser for foreningslivet.»det er for tidligt at være pessimistisk. Lad os nu se tiden lidt an. Vi har også set gode takter flere steder, hvor vi oplever, at skolerne og foreningerne taler sammen,«siger Søren Brixen. Han påpeger også, at badminton har oplevet faldende medlemstal de senere år.»derfor tror jeg, det er lidt forkert at tage nedgangen som konklusion for, at det skyldes skolereformen. Det skal vi se nogle klare beviser for, før vi kan drage den konklusion,«siger Søren Brixen. I badmintonklubberne i Holte og Solrød har de dog ikke været ramt af den generelle nedgang. De to klubber har nemlig begge oplevet fremgang de senere år. Og formanden for Badminton Danmark, René Toft, er da heller ikke enig i Søren Brixens udlægning.»det er rigtigt, at der har været en generel afmatning, men at klubberne nu råber vagt i gevær har ikke noget at gøre med, at vi har haft et generelt fald,«siger René Toft. Tilbage på eliteholdet i Solrød slår vennerne Emil Frydenreich og Daniel Ravn på ni og ti år så hårdt til

15 fjerbolden, at den ligner en plukket høne, da den endelig bliver smashet i gulvet. To af deres kammerater er stoppet til badminton, fordi de ikke kunne nå det, men de to drenge har absolut ingen planer om at droppe de fire ugentlige eftermiddage i hallen.»om mandagen tager jeg endda direkte til karate efter badminton. Så dér er jeg meget sent hjemme,«siger Daniel Ravn. indland@berlingske.dk Fakta: fakta ELEVERNES SKOLEDAG Med den nye folkeskolereform, der trådte i kraft 1. august, skal alle elever være i skole sekssyv timer om dagen. Elevernes skoledag varierer dog alt efter klassetrin: Elevernes gennemsnitlige skoleuge er typisk på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4. til 6. klasse og 35 timer i 7. til 9. klasse. Ifølge reformen skal skolerne samarbejde med det lokale foreningsliv om at inkorporere flere kultur-og idrætsaktiviteter i skoledagen.

16 Alt materiale i Infomedia er ophavsretligt beskyttet. Kunden må ikke sælge, videregive, distribuere, gengive eller mangfoldiggøre materiale fra Infomedia uden særlig og skriftlig aftale med Infomedia. Overført (downloadet) materiale skal slettes efter anvendelsen og må ikke indlægges i informations-genfindingssystemer, som for eksempel elektroniske postsystemer, databaser, fælles netværk eller lignende. Videreformidling Kunden må foretage videreformidling (ved videreformidling forstås kopiering, distribution via elektronisk post, tilrådighedsstillelse i databaser, på netværk eller lignende) af modtagne overskrift- og indledningsformater inden for kundens egen virksomhed. Al anden videreformidling af materiale fra Infomedia skal aftales skriftligt med Infomedia.

17 R E D I G E R E T A F k ir s te n b l igaard 12 /Nationalt S Ø N DAG 0 5. O K TO B E R SEKTION Frivillighed i skolen koster penge Folkeskolereform. Der skal mere end frivillighed til, hvis Foreningsdanmark skal ind på skolerne. Det har man erfaret i Slagelse, hvor kommunen betaler den lokale volleyballklub for at undervise i skoletiden. Louise Grønkjær og Britt Christensen indland@berlingske.dk Fem drenge har taget plads på tilskuerrækkernes 70er-brune plasticsæder i Antvorskovhallen i Slagelse. De kigger modvilligt op fra deres mobiltelefoner, da læreren henvender sig.»jeg har ikke noget tøj med.jeg har forstuvet min tå.det har jeg også,«lyder det fra rækken. Mellem drengene render to mænd rundt iført blå sweatshirts med»volleyklubben Vestsjælland«påtrykt på ryggen. De fæstner lange gule liner på tværs af hallen, så mange kan spille volley på én gang. Og det er netop planen denne fredag morgen, hvor den lokale volleyballforening skal træne tre af skolens 8. klasser.»det er fedt, at der kommer en professionel, som kan vejlede os i at lave korrekte baggerslag,«siger Anna Jørgensen, som går i 8.C på Antvorskov Skole. Og som led i den nye folkeskolereform er der lagt op til, at flere af landets skoleelever kan glæde sig over at få undervisning, som idrætsforeninger står for. Det er nemlig tan- Rig på nye horisonter Krydstogter for livsnydere... Et cruise er rigt på forkælelse. Juleferie i Middelhavet Skønne krydstogter i det østlige eller vestlige Middelhav med mulighed for masser af spændende kulturoplevelser undervejs. Vælg imellem to ruter fra Genova: mod vest, hvor skibet kommer til Tenerife og Madeira eller mod øst, hvor der er landgang i Grækenland og Tyrkiet. Nyd f.eks. en anderledes juleferie på det elegante skib MSC Fantasia, som er et af MSC Cruises største skibe. Her finder man alle tænkelige faciliteter i smukke, luksuriøse omgivelser. 16/12 fra kr ,- Tillæg udv. kahyt pr. pers. kr Tillæg balkonkahyt pr. pers. kr DAGES KRYDSTOGT Inkluderet i prisen Fly fra København t/r Lufthavnstransfer t/r 11 nætter ombord på MSC Fantasia Helpension på skibet Afrejsedatoer (priser fra 8.995,-) Fra København: 16/12, 27/12, 18/1, 29/1 og 3/3. De Kanariske Øer Rejs væk fra den danske vinter til skønne varmegrader ved de Kanariske Øer. Vælg imellem to spændende ruter med besøg på henholdsvis skønne Madeira eller eksotiske Casablanca i Marokko. Begge ruter starter på Grand Canaria og kommer også forbi øen med det evige forår - Tenerife. 8 DAGES KRYDSTOGT I sejler med MSC Armonia, som i efteråret 2014 bliver opgraderet med nye kahytter og endnu flottere faciliteter. Fra kr. Drikkevarepakken ALL INCLUSIVE ombord Varieret underholdning Gratis adgang til fitness, pools, shows etc ,- Tillæg udv. kahyt pr. pers. kr Tillæg balkonkahyt p.p. fra kr Inkluderet i prisen Fly fra KBH / Billund t/r Lufthavnstransfer t/r 7 nætter ombord på MSC Armonia Helpension på skibet Drikkevarepakken ALL INCLUSIVE ombord Varieret underholdning Gratis adgang til fitness, pools, shows etc. Afrejsedatoer Fra København / Billund: Se mere på eller ring Oplys annoncekode: BERLINGSKE Hver lørdag i perioden 29/ / L

18 R E D I G E R E T A F k ir s te n b l igaard L Nationalt / 13 S Ø N DAG 0 5. O K TO B E R SEKTION 8.C på Antvorskov Skole i Slagelse nyder godt af volleyballtræner Kim Buchwalds erfaring i idrætsundervisningen. Kommunen har nemlig valgt at samarbejde med idrætsklubberne om undervisningen, og derfor er bl.a. Volleyklubben Vestsjælland med til at undervise. Foto: Niels Ahlmann Olesen ken, at skolerne skal samarbejde med det lokale foreningsliv om at inkorporere flere idrætsaktiviteter i skoledagen. Berlingske kunne onsdag fortælle, at flere idrætsforeninger melder om markant faldende medlemstal som konsekvens af den længere skoledag. Men i Slagelse tror man på, at reformen med tiden kan skabe mere liv i foreningerne.»modsat den debat, der er i øjeblikket, tror vi faktisk, at skolereformen kan få endnu flere børn til at komme ud i foreningslivet,«siger Emil Krapper, idræts- og bevægelseskonsulent i Slagelse Kommune. Kommunen har de seneste fire år samarbejdet med den lokale volleyballforening, og i forbindelse med folkeskolereformen har man udvidet samarbejdet til andre lokale idrætsforeninger. Det har kun været muligt, fordi kommunen har lavet en strategi for at få foreningerne ind på skolerne, fortæller Emil Krapper.»Det er vigtigt, at vi som kommune påtager os den overordnede rolle og kobler foreningslivet og skolelivet sammen. Det sker ikke automatisk,«siger han og understreger, at frivillige ikke kan løfte opgaven alene:»kommunen har anerkendt, at det ikke er nok med frivillig hjælp. Måske kan man nogle steder løse det ved, at frivillige tager fri eller bruger ferie. Men hvis det rigtigt skal rykke og have en høj kvalitet, er vi nødt til at anerkende det økonomisk.«slagelse Kommune har bl.a. afsat kr. årligt til lokale foreninger, så klubberne økonomisk kan støtte de trænere, der tager fri for at undervise i skoletiden. Svært at få til at gå op Tilbage i Antvorskovhallen fyldes luften med vildfarne bolde, sveddunst og teenageskrig. Og hvis man ser bort fra flokken med gode undskyldninger ude på bænken, er eleverne begejstrede for dagens lektion. Og begejstringen for foreningernes trænere deles på lærerværelset. Men ifølge skolens idrætslærere er det svært at koordinere samarbejdet. For mens Kim Buchwald, som træner eleverne denne fredag morgen, er fuldtidsansat i Volleyklubben Vestsjælland, kan andre Now with more handles to love. THE NEW MINI NU MED 5 DØRE. Aldrig har det været sjovere at vælge en fornuftig bil. For udover 5 døre, har den et større bagagerum og en mere rummelig kabine. Men den er selvfølgelig lige så sprudlende og energisk som altid. Du kan opleve den hos din MINI forhandler den oktober. Ny MINI 5 dørs: Privatleasing fra kr pr. måned. kontantpris fra kr A+ MINI One 5 dørs kontantpris fra kr. Finansiering via MINI Financial Services. MINI PrivatLeasing af MINI Cooper fra kr./md. ved 36 mdr. Førstegangsbetaling kr km, inkl. service og ekskl. dæk, forsikring og grøn ejerafgift. Etabl. gebyr kr. Adm. gebyr 25 kr./md. Totalomk. i perioden fra kr. Priserne er baseret på endelig kreditgodkendelse. Bilen er vist med ekstraudstyr. Forbrug 16,9-28,6 km/l, CO2-udledning g/km, hk. trænere, på trods af kommunens tilskud, have svært ved at få fri.»det er helt klart en udfordring at få tingene til at passe sammen. Hvis trænerne endelig kan få fri, så er det jo ikke sikkert, at det passer ind i elevernes og lærernes skemaer, eller at hallen er ledig på det tidspunkt,«siger Michael Voss, som er idrætslærer på Antvorskov Skole. Lærerne fortæller, at deres elever stadig går til sport i de lokale foreninger efter skole, og at træningen i skolen ikke kan erstatte foreningstræningen. 14-årige Oliver Geertsen har da heller ingen planer om at lægge fritidsaktiviteterne på hylden.»jeg skater og går stadig til springgymnastik, for det bliver jeg ikke undervist i på skolen,«siger han. I hallen er idrætstimen ved at være slut.»det eneste, vi skal nå, er, at jeg deler de her ud,«siger træner Kim Buchwald og vifter med en bunke visitkort, mens eleverne forsvinder ud i omklædningsrummet, og kampen om bruserne går i gang.

19 Frivillighed i skolen koster penge Berlingske Side ord Artikel-id: e49bbfa8 Original artikel Folkeskolereform. Der skal mere end frivillighed til, hvis Foreningsdanmark skal ind på skolerne. Det har man erfaret i Slagelse, hvor kommunen betaler den lokale volleyballklub for at undervise i skoletiden. af Louise Grønkjær og Britt Christensen Fem drenge har taget plads på tilskuerrækkernes 70er-brune plasticsæder i Antvorskovhallen i Slagelse. De kigger modvilligt op fra deres mobiltelefoner, da læreren henvender sig.»jeg har ikke noget tøj med.jeg har forstuvet min tå.det har jeg også,«lyder det fra rækken. Mellem drengene render to mænd rundt iført blå sweatshirts med»volleyklubben Vestsjælland«påtrykt på ryggen. De fæstner lange gule liner på tværs af hallen, så mange kan spille volley på én gang. Og det er netop planen denne fredag morgen, hvor den lokale volleyballforening skal træne tre af skolens 8. klasser.»det er fedt, at der kommer en professionel, som kan vejlede os i at lave korrekte baggerslag,«siger Anna Jørgensen, som går i 8. C på Antvorskov Skole. Og som led i den nye folkeskolereform er der lagt op til, at flere af landets skoleelever kan glæde sig over at få undervisning, som idrætsforeninger står for. Det er nemlig tanken, at skolerne skal samarbejde med det lokale foreningsliv om at inkorporere flere idrætsaktiviteter i skoledagen. Berlingske kunne onsdag fortælle, at flere idrætsforeninger melder om markant faldende medlemstal som konsekvens af den længere skoledag. Men i Slagelse tror man på, at reformen med tiden kan skabe mere liv i foreningerne.»modsat den debat, der er i øjeblikket, tror vi faktisk, at skolereformen kan få endnu flere børn til at komme ud i foreningslivet,«siger Emil Krapper, idræts-og bevægelseskonsulent i Slagelse Kommune. Kommunen har de seneste fire år samarbejdet med den lokale volleyballforening, og i forbindelse med folkeskolereformen har man udvidet samarbejdet til andre lokale idrætsforeninger. Det har kun været muligt, fordi kommunen har lavet en strategi for at få foreningerne ind på skolerne, fortæller Emil Krapper.»Det er vigtigt, at vi som kommune påtager os den overordnede rolle og kobler foreningslivet og skolelivet sammen. Det sker ikke automatisk,«siger han og understreger, at frivillige ikke kan løfte opgaven alene:»kommunen har anerkendt, at det ikke er nok med frivillig hjælp. Måske kan man nogle steder løse det ved, at frivillige tager fri eller bruger ferie. Men hvis det rigtigt skal rykke og have en høj kvalitet, er vi nødt til at anerkende det økonomisk.«slagelse Kommune har bl. a. afsat kr. årligt til lokale foreninger, så klubberne økonomisk kan støtte de trænere, der tager fri for at undervise i skoletiden. Svært at få til at gå op Tilbage i Antvorskovhallen fyldes luften med vildfarne bolde, sveddunst og teenageskrig.

20 Og hvis man ser bort fra flokken med gode undskyldninger ude på bænken, er eleverne begejstrede for dagens lektion. Og begejstringen for foreningernes trænere deles på lærerværelset. Men ifølge skolens idrætslærere er det svært at koordinere samarbejdet. For mens Kim Buchwald, som træner eleverne denne fredag morgen, er fuldtidsansat i Volleyklubben Vestsjælland, kan andre trænere, på trods af kommunens tilskud, have svært ved at få fri.»det er helt klart en udfordring at få tingene til at passe sammen. Hvis trænerne endelig kan få fri, så er det jo ikke sikkert, at det passer ind i elevernes og lærernes skemaer, eller at hallen er ledig på det tidspunkt,«siger Michael Voss, som er idrætslærer på Antvorskov Skole. Lærerne fortæller, at deres elever stadig går til sport i de lokale foreninger efter skole, og at træningen i skolen ikke kan erstatte foreningstræningen. 14-årige Oliver Geertsen har da heller ingen planer om at lægge fritidsaktiviteterne på hylden.»jeg skater og går stadig til springgymnastik, for det bliver jeg ikke undervist i på skolen,«siger han. I hallen er idrætstimen ved at være slut.»det eneste, vi skal nå, er, at jeg deler de her ud,«siger træner Kim Buchwald og vifter med en bunke visitkort, mens eleverne forsvinder ud i omklædningsrummet, og kampen om bruserne går i gang. indland@berlingske.dk