MODELLER FOR OMDANNELSE AF VESTEGNENS ERHVERVSOMRÅDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MODELLER FOR OMDANNELSE AF VESTEGNENS ERHVERVSOMRÅDER"

Transkript

1 Dialogprojekt Revitalisering af Hovedstadens Vestegn MODELLER FOR OMDANNELSE AF VESTEGNENS ERHVERVSOMRÅDER November

2 Indhold 1. Forord 3 2. Sammenfatning 5 3. Projektets forudsætninger og forløb 9 4. Modelarbejder - analyse Modeludvikling Anbefalinger og forslag 43 Bilag 1: Deltagerliste 49 Bilag 2: Tjeklister 51 Denne rapport er udarbejdet af Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S for Miljøministeriet, Hovedstadens Udviklingsråd, Erhvervsknudepunktet Hovedstadens Vestegn og kommunerne på Vestegnen. Modelarbejderne er en del af Dialogprojekt Revitalisering af Hovedstadens Vestegn. Dialogprojektet er et samarbejdsprojekt, hvor samtlige deltagende parter har indgået i en styregruppe: Erhvervsknudepunktet Hovedstadens Vestegn, Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk Kommuner, Københavns Amt, Hovedstadens Udviklingsråd, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Trafikministeriet og Skov- og Naturstyrelsen / landsplanområdet. Skov- og Naturstyrelsen/landsplanområdet har stået for den overordnede projektledelse, og styringen af projektet har været varetaget af et projektsekretariat med repræsentanter for Erhvervsknudepunktet Hovedstadens Vestegn, Hovedstadens Udviklingsråd og Skov- og Naturstyrelsen / landsplanområdet. Deltagerne i projektets del 2 fremgår af bilag til rapporten. Kort gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse G13-00 Copyright Korttegning og illustrationer: Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S Fotos: Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S November

3 1. Forord Københavns forstæder er velplanlagte, og de ligger optimalt i forhold til de overordnede veje og baneforbindelser. De har spillet en stor rolle for udviklingen af hovedstaden til en moderne og attraktiv storbyregion. Men efter 25 til 50 år har forstæderne brug for et bymæssigt løft. Her ligger et stort byudviklingspotentiale, som med de rette planlægningsmæssige initiativer kan bidrage til yderligere at højne byens kvaliteter. Især er der mange erhvervsområder, der kan trænge til en saltvandsindsprøjtning. Det er baggrunden for samarbejdet om revitalisering af Hovedstadens Vestegn mellem Miljøministeriet, HUR og Erhvervsknudepunktet Hovedstadens Vestegn. Dialogprojekt Vestegnen blev aftalt som led i opfølgningen på Landsplanredegørelse Projektet skal understøtte revitaliseringen af forstæderne og dermed den regionale udvikling i hovedstadsregionen. Dialogen har ledt til udformningen af nye overordnede rammer for omdannelsen i Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. Og der peges fremad mod yderligere initiativer ved udarbejdelsen af landsplandirektivet for hovedstadsområdet i Men samarbejdet standser ikke her. Med kommunalreformen er det forudsat, at hovedstadsområdets overordnede kvaliteter videreudvikles i en tæt dialog mellem planlægningens aktører. Kommunernes regionale ansvar forudsætter overvejelser og samarbejde på tværs af kommunegrænserne og fælles kommunale indspil til de overordnede rammer. Dialogprojektets omdrejningspunkt har været at se nærmere på mulighederne for at forny og fortætte eksisterende erhvervsområder med både forskellige typer af erhverv og boliger. Rapportens hovedafsnit illustrerer de modeller for omdannelse og fornyelse af erhvervsområderne, som er udviklet på baggrund af en vurdering af erhvervsområdernes svagheder og muligheder. Det stiller store krav til planlægningen for omdannelsen af det enkelte område at udvikle nye kvaliteter, uden at de eksisterende går tabt. Rapporten afsluttes med anbefalinger og forslag til initiativer, der kan overvejes i den konkrete planlægningssituation. Hvert område har unikke forudsætninger, som bør udvikles i et målrettet samarbejde mellem de involverede parter. Der er især brug for at tage vidtgående hensyn til de eksisterende erhverv, når nye funktioner successivt indplaceres i områderne. Resultaterne er ikke kun anvendelige på Vestegnen. Mange af problemstillingerne er fælles for erhvervsområder i andre dele af hovedstadsområdet, og de vil også kunne genkendes andre steder i landet. Det er derfor et fælles håb fra de deltagende parter i Vestegnsprojektet, at rapporten vil inspirere andre kommuner til at arbejde videre med omdannelse og fornyelse af ældre erhvervsområder. Niels Østergård Vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen 3

4 Colgate-Palmolives fabriksanlæg på Smedeland er en af de gamle produktionsvirksomheder i Hersted Industripark. Ishøj Industrikvarter er har en meget høj tilgængelighed fra motorvej og mange store og velindrettede lagerbygninger. I Ejby Industriområde ligger mange transport- og distributionsvirksomheder, som udnytter den gode adgang til det overordnede vejnet - her en busentreprenør på Ejby Industrivej. 4

5 2. Sammenfatning Dialogprojektets hovedkonklusioner Dialogprojektet Revitalisering af Hovedstadens Vestegn viser, at Vestegnens store erhvervsområder er stærkt præget af de forandringer, der sker i erhvervslivet generelt. Der er et åbenbart behov for revitalisere disse områder ved at muliggøre en udviklings- og omdannelsesproces. Vestegnens erhvervsområder har særlige kvaliteter og befinder sig i en særlig udviklingssituation som følge af placeringen mellem hovedstadens center og periferi. Områderne er etableret i 60 erne og 70 erne og er velplacerede ved det overordnede vejnet og velplanlagte. Derfor har disse områder store kvaliteter, der ikke kan erstattes af andre områder, hvis de først er gået tabt. Det er af afgørende betydning at tage udgangspunkt i denne særlige situation, når områdernes fremtidige udvikling skal tilrettelægges. Erhvervsområderne på Vestegnen adskiller sig fra de ældre erhvervsområder i de centrale byområder og i havneområderne. Forandringerne har derfor også en særlig karakter i disse områder. De oprindelige anvendelser ophører ikke fuldstændigt i samlede, større områder, men dynamiske og konkurrencedygtige virksomheder bliver ved med at ligge side om side med skrantende virksomheder og fraflyttede ejendomme. En brugbar strategi for revitalisering og omdannelse af Vestegnens erhvervsområder skal derfor udformes helt anderledes end en strategi for omdannelse af de centrale områder. Det kan konstateres, at Dialogprojekt Vestegnen har medvirket til, at der ved færdiggørelsen af Regionplan 2005 er sat fokus på de særlige problemstillinger, der knytter sig til omdannelsen af disse erhvervsområder. Der er behov for at udvikle særlige løsninger i form af fleksible og differentierede regionale rammer for den videre omdannelse. Det er nødvendigt at udvikle en strategi for revitalisering af Vestegnens erhvervsområder for at undgå, at disse områders særlige kvaliteter sættes over styr, for at undgå miljøkonflikter, for at undgå en forslumning af områderne, og for at undgå et spild af de samfundsmæssige investeringer, der er lagt i disse områder. Det er nødvendigt at se i øjnene, at revitaliseringen vil være en meget langsigtet proces. Dialogprojektet viser, at erhvervsområderne, som de fungerer i dag, ikke i tilstrækkeligt omfang kan optage de nye udviklingstendenser, der præger erhvervslivet på Vestegnen. Der er brug for en flersidig indsats for at ændre dette. På den ene side er der et stort behov for at fastholde og udvikle erhvervsområderne ud fra deres oprindelige hovedformål. På den anden side er der klare signaler om, at der stilles helt nye krav for at gøre dem attraktive som udviklingsog lokaliseringsområder for fremtidens erhverv. Dialogprojektet peger på, at der nogle steder kan åbnes for andre anvendelser end erhverv, herunder til boliger. Omdannelse bør ske afgrænset og planlagt, og specielt omdannelse til boligformål vil på grund af disse områders særpræg som hovedregel kræve en helt særlig indsats og først efter en omhyggelig planlægning. Endelig peger dialogprojektet på, at der er behov for en nyudvikling af både planlægning og af samarbejdsformer for i praksis at få igangsat den nødvendige revitaliseringsproces. Vestegnen må satse på sine særlige kvaliteter i kraft af beliggenheden i forhold til byen, arbejdskraften og tilgængeligheden. På grundlag af samlede betragtninger bør der ske en prioritering af udviklings- og omdannelsesområderne på hele Vestegnen. Kommuner og virksomheder har fælles interesse i udviklingen af områderne og i en dialog herom. En bevidst branding af det enkelte område er vigtig for markedsføringen af området og dets virksomheder og for udviklingsmulighederne. Der er behov for revitalisering Der skal bygges videre på Vestegnens særpræg Der er brug for at udvikle regionale rammer, der understøtter omdannelse Der er brug for en særlig strategi Der er brug for forandring Der skal tid til boligomdannelse Der er brug for planlægning og samarbejde Der er brug for samarbejde om branding og markedsføring Dialogprojektets konklusioner er endvidere sammenfattet i de efterfølgende tre afsnit i dette kapitel: Strategi for revitalisering af Vestegnens erhvervsområder, Nye anvendelser og Planlægning og udvikling. 5

6 Strategi for revitalisering af Vestegnens erhvervsområder Fastholdelse til erhvervsformål Overudbud af erhvervsarealer bør bremses Fortætning Iværksættermiljøer bør fremmes Planlægningen bør styrkes Plangrundlaget bør moderniseres Letbane i Ring 3 Bedre busbetjening Modernisering af bygningsmassen Grundlæggende bør en strategi for revitalisering af Vestegnens erhvervsområder baseres på, at områderne overvejende fastholdes som lokaliseringsområder for erhvervsvirksomheder, der udnytter områdernes særlige kvaliteter med hensyn til tilgængelighed og infrastruktur. Dialogprojektet peger ikke konkret på, hvor store områder, der skal fastholdes til erhverv, men beskriver principper og muligheder, som kan indgå i en afvejning. Der er i dag et meget stor udbud af erhvervsarealer i hovedstadsområdet. Dette overudbud bremser den ønskelige omdannelse og fornyelse af de eksisterende erhvervsområder. Fortsat nyudlæg af erhvervsområder vil have den samme effekt. Vestegnens erhvervsområder har en unik beliggenhed i forhold til hele regionen, men efterspørgslen påvirkes dels af by- og erhvervsudviklingen i de mest attraktive områder i Københavns Havn og Ørestaden, dels af udbuddet af jomfruelige arealer til erhvervsudvikling længere ude i byfingrene og i hele det øvrige byområde. Vestegnens styrke ligger i kombinationen af relativt lavere ejendomspriser og en bymæssig beliggenhed. Der er derfor brug for en tilbageholdenhed med nyudlæg af erhvervsområder i hovedstadsområdet. Der er stadig muligheder for en fortætning i de stationsnære områder - også på Vestegnen. Det er vigtigt, at disse muligheder udnyttes fuldt ud og konkretiseres i kommunernes planlægning. Uden for de stationsnære områder er der brug for mere fleksible omdannelsesmuligheder, der tager større hensyn til det enkelte områdes særlige forhold. Dialogprojektet har vist, at der i Vestegnens erhvervsområder sker en opblomstring af iværksættermiljøer inden for næsten alle brancher. Det sker især i de oprindeligt planlagte håndværkerområder, men også på større ejendomme, der opdeles i mindre enheder. De mindre og billigere håndværksejendomme synes attraktive for iværksættere, der bor eller tidligere har arbejdet i lokalområdet. Fremme af iværksættermiljøer kan blive et vigtigt element i udviklingen af Vestegnens erhvervsområder. Der er brug for at udarbejde kommunale strategiplaner for erhvervsområderne, hvor der sættes mål for, hvilken erhvervsudbygning, der ønskes i de forskellige områder. Denne strategiplanlægning vil blive stærkere, hvis den sker i et tværkommunalt samarbejde, og hvis den sker i et samarbejde med erhvervsområdernes virksomheder. Med strukturreformen får kommunerne et større ansvar for planlægningen. Det vil i højere grad end hidtil være op til kommunerne - hver især og i et samarbejde - at komme med udspil til strategier for omdannelse og udvikling af erhvervsområderne og til en arbejdsdeling mellem områderne. Mange af Vestegnens erhvervsområder har en hensigtsmæssig placering i forhold til miljøfølsomme anvendelser. Selvom miljøbelastningerne fra mange af de nye typer virksomheder bliver stadig mindre, er der stadig betydelige gener knyttet til den tunge trafik. Erhvervsområdernes placering direkte ved den overordnede vejstruktur understreger, at de bør fastholdes og udvikles som erhvervsområder. Omdannelsen af områderne indebærer, at nye anvendelser flytter ind. Det medfører miljøkonflikter mellem erhvervsvirksomheder indbyrdes og mellem erhverv og andre anvendelser. For at undgå disse konflikter bør plangrundlaget, der ofte består af ældre byplanvedtægter og lokalplaner, moderniseres på grundlag af en kommunal strategiplanlægning for erhvervsområderne og i et samarbejde med områdernes virksomheder. Det er meget væsentligt, at en velovervejet zonering og regulering, der kan minimere de gensidige miljøgener, indgår i denne planlægning. En kommende letbane i Ring 3 s tracé vil skabe nye stationsnære områder, som kan dreje mulighederne i dele af erhvervsområderne mod mere arbejdspladsintensive anvendelser. I dialogprojektet er mulighederne for at kvalitetsudvikle busbetjeningen baseret på S-busser mv. blevet diskuteret. Mulighederne bør undersøges nærmere. De hidtidige erfaringer peger ikke på en kvalitet, der svarer til banebetjening, men det er muligt, at særlige tiltag f.eks. udformning af busstationer mv. kan øge bussernes attraktion. Når kommunerne overtager det direkte økonomiske ansvar for busdriften, vil der blive et nyt og større incitament til at sammentænke busbetjening og byudvikling. Dialogprojektet peger på, at der er brug for en massiv indsats for at gennemføre en bygningsmæssig modernisering og udbygning af de mange produktionsbygninger, der blev opført i 60 erne og 70 erne store, standardiserede haller på tæt udnyttede grunde. Der er brug for en fornyelsesindsats, som åbner både for rokering af virksomheder, omformning af eksisterende tomme bebyggelser, nedrivning eller 6

7 større omdannelser og ændringer af infrastrukturen. De bebyggelsesregulerende bestemmelser i plangrundlaget står mange steder uændrede fra områdernes oprindelige etablering. En modernisering af plangrundlaget kan åbne for øget fleksibilitet og for udvikling af eksisterende og nye bygninger og af helheder og sammenhænge mv. En udvikling af de arkitektoniske og bymæssige kvaliteter i områderne er væsentlig for fremtidens erhverv, men gerne utraditionelt, kreativt og fornyende frem for traditionel pænhed og med en stor frihedsgrad for de enkelte virksomheder. Bedre bymæssig kvalitet Nye anvendelser Medens efterspørgslen på arealer til erhvervsformål er beskeden, er der et stort pres på boligmarkedet i hovedstadsområdet. Der planlægges omfattende boligbyggerier centralt i København i de kommende år, men de attraktive beliggenheder medfører boligpriser, som kun kan betales af mindre dele af hovedstadens befolkning. Det indebærer, at omdannelse af erhvervsområder til boligformål nogle steder kan være attraktiv økonomisk i forhold til at skaffe boliger til almindelige indkomstgrupper. Det gælder primært erhvervsområder, der ligger tæt integreret med boligområder, og hvor der er mulighed for en miljømæssigt velfungerende zonering imellem eksisterende og fremtidige boligområder og de erhverv, der fortsat skal eksistere i områderne. Der er også på Vestegnen behov for at forny boligudbuddet med henblik på at skabe en bredere befolkningssammensætning og en jævnere fordeling, så belastningen på de forskellige offentlige serviceområder kan udlignes. Det er muligt at anvende planlovens byomdannelsesregler og udlægge særlige byomdannelsesområder i kommuneplanen med rækkefølgebestemmelser, men lovens krav om, at de miljøbelastende virksomheder overvejende skal være flyttet ud eller være på vej ud er generelt ikke opfyldt i disse områder. Velfungerende virksomheder mellem ledigblevne ejendomme indebærer, at der nogle steder bliver tale om en meget langsigtet byomdannelse. Situationen kræver i alle tilfælde en meget omhyggelig planlægningsindsats. Dialogprojektet peger på, at mange erhvervstyper kan muliggøre et tættere naboskab imellem boliger og erhverv, så mødet imellem erhvervsområder og boligområder ikke blot løses gennem traditionelle afstandszoner, beplantningsbælte, volde mv. I praksis indebærer indpasning af boliger, at en særlig indsats bliver nødvendig for at rokere enkelte miljøbelastende virksomheder, som kan bremse for omdannelsen af større, sammenhængende områder, og måske også en særlig indsats med opkøb og regulering af ejendomme. Omdannelsen får en byfornyelsesmæssig karakter. I dele af erhvervsområderne på Vestegnen er der opstået centerlignende områder med mange publikumsrettede og serviceprægede aktiviteter inden for detailhandel, engroshandel, salg af særligt pladskrævende varegrupper, udstillinger mv. Dialogprojektet peger på, at denne udvikling kalder på en særlig planlægningsindsats. Nye lokale centerdannelser og klynger med butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper bør etableres med udgangspunkt i en tværkommunal planlægning. Det er samtidig væsentligt, at disse anvendelser ikke presser andre virksomheder ud af erhvervsområdet. En væsentlig forudsætning for at åbne for nye anvendelser er at sikre erhvervsområderne en tættere trafikal og funktionel sammenhæng med omliggende bykvarterer primært ved at udbygge stiforbindelser for gående og cyklende trafik. Nogle steder vil en omdannelse til boligformål og en større integration med de omliggende byområder kunne åbne for indplacering af kultur- og fritidsaktiviteter i ledige erhvervsbygninger. Der er et stigende behov for fritidstilbud og et stigende pres på de grønne kiler og de grønne områder mellem boligområderne. Der kan skabes yderligere attraktionsværdier i forstæderne, hvis de rekreative muligheder forbedres ved at skaffe plads til de mange, moderne fritidsaktiviteter som f.eks. paintball-baner, rollespil, skateboard, rollerblades etc. - aktiviteter, som kan være pladskrævende og støjende, og som kan have brug for indendørs faciliteter, hvis de skal kunne dyrkes hele året. Omdannelse til boligformål Naboskab uden miljøkonflikter Planlægning af detailhandel Trafikal sammenhæng med boligområderne Indpasning af kultur og fritid Planlægning og udvikling Dialogprojektet peger på et behov for at koordinere det tværkommunale samarbejde, idet erhvervsområderne i fremtiden i højere grad bør udnytte deres særlige Tværkommunal planlægning 7

8 Modernisering af plangrundlaget Nye samarbejdsformer beliggenhedsmæssige forudsætninger. Med kommunalreformen får kommunerne et større ansvar for planlægningen. En vigtig opgave vil være formulering af strategier for erhvervsområdernes udvikling. En anden vigtig opgave vil være at udarbejde nye strategier for fortætning. Dialogprojektet peger på, at der er behov for en modernisering af plangrundlaget for erhvervsområderne både for at imødekomme erhvervsudviklingen og indplaceringen af nye anvendelser. Kommune- og lokalplanlægning vil næppe være tilstrækkelig. Omdannelsen af 60 ernes store produktionshaller, udvikling og rokering af virksomheder med henblik på at få en miljømæssigt mere hensigtsmæssig zonering, gennemførelse af fornyelse af eksisterende ældre bebyggelse, udvikling af infrastruktur mv. peger på en særlig udviklingsindsats, der kan sammenlignes med byfornyelsen i ældre byområder og tidligere havneområder. Der kan være brug for etablering af udviklingsselskaber, der sammen med kommuner og virksomheder kan gennemføre den ønskede udvikling og omdannelse. Der er brug for at intensivere samarbejdet mellem virksomhederne indbyrdes i de enkelte erhvervsområder og med kommunerne om markedsføring, udvikling og forbedring af områderne. 8

9 3. Projektets forudsætninger og forløb Situationen i Vestegnens erhvervsområder De tre udvalgte modelområder Ishøj Industrikvarter, Hersted Industripark og Ejby-Islev Industriområde Dialogprojektet viser et nyt billede af erhvervsområderne på Vestegnen frem. Det peger på, at der er en særlig dynamik i erhvervsudviklingen i disse områder som følge af deres gunstige beliggenhed i hovedstrukturen i hovedstadsområdet. Samtidig viser projektet, at de foreliggende planer ikke er gearet til den nuværende situation, hvor det handler om at forny og udvikle de fuldt udbyggede erhvervs- Særlig dynamik og særlige behov 9

10 Kuvøser for iværksættere Forandringer i virksomhederne Stigende efterspørgsel efter synlighed områders kvaliteter. Der er behov for at udvikle en visionær nytænkning for udviklingen af områderne. Vestegnen klarer sig erhvervsmæssigt godt, især inden for transport og distribution af varer og tjenesteydelser, engroshandel, byggeri og anlæg - erhverv, der har en vigtig funktion for forsyningen af hovedstaden - også i fremtiden. Vestegnens fremtrædende position inden for disse produktions- og transporterhverv skyldes, at erhvervsområderne som hovedregel er velplanlagte og har en unik beliggenhed i forhold til den overordnede bystruktur, tæt ved de overordnede motorveje og indfaldsveje til byen. En af de lokaliseringsfaktorer, der vejer tungest for virksomhederne generelt, er bygningernes egnethed og muligheder for funktionel indretning og drift. Dernæst vejer tilgængeligheden tungest, og det gælder beliggenheden både i forhold til kollektiv trafik og motorvejsbetjening. Der ligger mange planlagte områder med mindre produktions- og håndværksvirksomheder som en del af Vestegnens erhvervsområder. De fungerer som kuvøser for nye virksomheder, der vokser frem og udvikles. Vestegnen har som helhed relativt mange virksomheder inden for videnserhverv, men med relativt få medarbejdere. Styrken og tyngden ligger inden for de videnstunge elektronikerhverv, der generelt har de samme krav til beliggenhed som de traditionelle produktions- og transporterhverv. Udviklingen indebærer, at produktionen flytter ud. Men mange af de traditionelt stærke produktionsvirksomheder på Vestegnen overlever ved at satse på højteknologisk produktion, salg og service, mv., som styrker konkurrenceevnen. Der sker en intern brancheglidning i mange virksomheder, således at de bliver mere kontoriserede, men samtidig opretholder produktion på stedet i et tæt samarbejde med udviklingsarbejde. Der sker en generel brancheglidning mod mere intensive produktionserhverv. I takt med øget specialisering bliver det vigtigt for virksomhederne at fastholde kvalificerede medarbejderne. En del virksomheder vælger at blive på Vestegnen, når de får behov for nye og måske større lokaler, for at kunne fastholde deres medarbejdere. Billedet af de nye virksomheder og deres lokaliseringsbehov er blevet mere nuanceret i løbet af dette dialogprojekt. Dialogprojektet har tydeliggjort, at Vestegnens erhvervsområder langt hen ad vejen har kvaliteter, som også vil blive efterspurgt fremover. De er en del af storbyen, men ejendomspriserne her er lavere end i de centrale områder. Den gode beliggenhed ved det overordnede vejnet medfører stor synlighed og pres for etablering af publikums- og kundeorienterede virksomheder f.eks. butikker, herunder til særligt pladskrævende varegrupper. Der er gennem årene etableret forskellige andre typer af virksomheder og funktioner i de traditionelle erhvervsområder, som medfører konflikter med de bestående virksomheder i områderne. Denne udvikling risikerer på sigt at udvikle sig til en trussel mod de konkurrencedygtige virksomheder, som har valgt at blive på Vestegnen. Det aktualiserer behovet for at tage stilling til, om områdets beliggenhed skal anvendes til at tilgodese transportvirksomheders behov for tilgængelighed eller kundeorienterede virksomheders behov for synlighed. Dialogprojektets forløb Deltagere Dialogprojektets første del Dialogprojektet er gennemført som et samarbejdsprojekt mellem de 8 kommuner på Københavns Vestegn - Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk Kommuner, Erhvervsknudepunktet Hovedstadens Vestegn, Hovedstadens Udviklingsråd og Skov- og Naturstyrelsen / landsplanområdet. Økonomi- og Erhvervsministeriet, Trafikministeriet og Københavns Amt har deltaget i projektet. Den nærmere baggrund for projektet fremgår af program og kommissorium. I projektets første del blev der opbygget en fælles forståelse blandt projektets mange deltagere. Der blev udarbejdet en fælles beskrivelse af Vestegnens erhvervsliv og erhvervsområder og herunder en såkaldt SWOT-analyse. En SWOT-analyse er en analyse af styrker, svagheder, muligheder og trusler i forhold til erhvervsområderne. Oxford Research og Møller & Grønborg Arkitekter og Planlæggere AS var konsulenter på denne del af projektet, som afsluttedes i foråret Det stod efter projektets første del klart, at det overordnede billede af Vestegnens erhvervsmæssige forudsætninger ikke kunne stå alene, men måtte suppleres med en konkret vurdering af hvert områdes svagheder og styrker. Der opstod behov for at udvikle et enkelt redskab til at lave SWOT-analyser på erhvervsområdeniveau. De 10

11 faktorer, der skal indgå i en SWOT-analyse på dette niveau som grundlag for den fysiske planlægningsindsats, må bygge på det enkelte områdes forudsætninger i bred forstand og vurdering af de styrker, svagheder, muligheder og trusler, som de faktiske omstændigheder medfører. Der blev derfor udarbejdet en tjekliste for gennemgang af nogle af de faktorer, som har indflydelse på mulighederne for at udnytte det enkelte erhvervsområde. Tjeklisten gør det muligt at beskrive kvaliteter og muligheder i de eksisterende erhvervsområder på en enkel og hurtig måde. Tjeklisten bygger på oplysninger, der er let tilgængelige, og den kan være et godt arbejdsredskab for kommuner, der gerne vil tage temperaturen på erhvervsområdernes omdannelsesmuligheder. Den giver ikke et entydigt svar på, hvad et område skal anvendes til, men den giver et billede af, hvilke begrænsninger og muligheder, der kan lægges vægt på i det videre planlægningsarbejde. Tjeklisten, der indgår som bilag 2 i denne rapport, indeholdt følgende hovedpunkter: Tjekliste 1. Området og byen 2. Tilgængelighed 3. Grunde, bygninger og lokaler 4. Virksomhederne 5. Trafik og miljø 6. Dynamikken 7. Planer og visioner for omdannelse Denne gennemgang blev efterfølgende lagt til grund for udvælgelsen af tre modelområder til det efterfølgende modelarbejde. Modelarbejdet blev baseret på tre principielle rene omdannelsestyper - eller arketyper for omdannelse: Omdannelse til mere arbejdskraftintensiv anvendelse Valg af modelområder Omdannelse ved modernisering til traditionelle transporttunge virksomheder Omdannelse fra erhverv til bolig Ved anvendelse af nedenstående matrix er der valgt tre erhvervsområder ud, som er bedst egnet som modeleksempler til at belyse de udvalgte problemstillinger, nemlig områderne Ejby og Islevdal Industriområde, Hersted Industripark og Ishøj Industrikvarter. Screening: Hvor er de interessante og generelle problemstillinger? Lokale og regionale hensyn Trafikalt Potentielt stationsnært Bus-tog tilgængelig Bil tilgængelighed Trængsel ( Trafikkapacitet ) Naboskab Støj m.v. Tung/let trafik Fremkommelighed Transport og distribution Lokalisering for transporterhverv Byens forsyning Udbuddet generelt Bidraget til kvalitet i regionens udbud Områder på tværs af kommunegrænser Mere arbejdskraftintensiv anvendelse Omdannelse arketyper Modernisering if. traditionelle/transporttunge virksomheder Omdannelse til boliger Matrix anvendt til udvælgelsen af modelområderne 11

12 Områderne er valgt, fordi de tilsammen repræsenterer de mest interessante problemstillinger, og fordi de er bedst egnede til at beskrive målet for eller problemerne i den ønskede omdannelse. At de pågældende områder er valgt, betyder ikke, at de generelt er mere velegnede til omdannelse end de øvrige erhvervsområder. Områderne er valgt, fordi de er egnede til at afprøve de relevante problemstillinger og deres løsninger. Det skal understreges, at modellerne ikke er tænkt som konkrete planer for de pågældende områder. De tre områder har følgende karakteristika: Ishøj Industrikvarter har en høj tilgængelighed fra motorvej og mange og store lageregnede bygninger. Hersted Industripark har traditionelle virksomheder og samtidig en snigende kontorisering. Området er potentielt stationsnært ved etablering af en eventuel letbane i Ring 3. Ejby / Islev Industriområde er et sammenhængende erhvervsområde beliggende i to kommuner og i kanten af fingerbyens håndflade. Området er ligeledes potentielt stationsnært ved en eventuel letbane i Ring 3. Dialogprojektets anden del Analyse af modelområderne Hasløv & Kjærsgård Arkitektfirma I/S blev i efteråret 2004 sat på opgaven at styre modelarbejdet i dialogprojektets anden del. Der blev etableret tre arbejdsgrupper - én for hvert af de tre modelområder. Repræsentanter for kommuner, amt, HUR og Skov- og Naturstyrelsen / landsplanområdet har deltaget i de enkelte arbejdsgrupper og i en fælles opsamling. De tre områder er i dialogprojektets anden del - modelarbejdet - analyseret ud fra de lokale og regionale hensyn, der er beskrevet i matrixen. Udgangspunktet for vurderingen af udviklingsmulighederne har været at: fastholde en fortsat anvendelse til erhverv og erhvervstyper med et varieret udbud af arbejdspladser, muliggøre en modernisering af erhvervsområderne rettet mod de forandringer, der i disse år ses i erhvervslivet, men som fastholder områdernes særlige kvaliteter for lokalisering af transportkrævende virksomheder, vurdere omdannelsesmuligheder med nye anvendelser, hvor flere formål har indgået i arbejdet, f.eks. boliger, fritidsanlæg, særlige butikstyper mv. Modeludvikling Anbefalinger Redaktion Herefter er der udviklet modeller for omdannelse af de tre områder. De tre modeller er udviklet som en kombination af to eller af tre arketyper, hvor det har været relevant. Modellerne er bearbejdet i en hovedstruktur eller masterplan, der er udpeget egnede redskaber og forslag til planlægningsmæssige reguleringer, og konsekvenserne af realiseringen af modellen er beskrevet. Særlige problemstillinger er belyst i illustrative modelskitser, som er generelt anvendelige under tilsvarende forhold. På baggrund af modelarbejdet er der udarbejdet en række anbefalinger. Anbefalingerne sigter på at være generelt anvendelige og på at kunne inspirere i omdannelsen ikke blot af de tre modelområder, men også af andre erhvervsområder med tilsvarende forhold. Den endelige redaktion af rapporten og anbefalingerne og udarbejdelsen af sammenfatningen er sket i en redaktionsgruppe med repræsentanter for Skov- og Naturstyrelsen / landsplanområdet, Erhvervsknudepunktet og Hasløv & Kjærsgaard. 12

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen

Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen TVÆRBANEN Højt prioriteret trafikprojekt RING 5 Højt prioriteret trafikprojekt Sep. 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor en fælles strategi? 3

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-03-2007 Dato: 15-02-2007 Sag nr.: KB 34 (ØU 45, TMU 16) Sagsbehandler: Dan Gabriel Jensen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Regionplantillæg. TV-byens fremtidige anvendelse. Retningslinier og redegørelse

Regionplantillæg. TV-byens fremtidige anvendelse. Retningslinier og redegørelse Regionplantillæg TV-byens fremtidige anvendelse Retningslinier og redegørelse Januar 2004 TV-byens fremtidige anvendelse Retningslinier og redegørelse Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter rammeområde

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune

Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Ishøj Kommune Kommuneplantillæg nr. 14 Forslag Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Indhold 2 Formål 3 Redegørelse

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008 Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Vedtaget den 24. juni 2008 Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

FORSLAG - TILLÆG NR. 5 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2013

FORSLAG - TILLÆG NR. 5 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2013 Offentlig høring i perioden fra 16.09.2015 til 11.11.2015 FORSLAG - TILLÆG NR. 5 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2013 Baggrund I 2003 2004 udarbejdede gl. Fakse Kommune en samlende og perspektiverende lokalplan for

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Strategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY TEKNISK FORVALTNING XXX 200X Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Gedved Kommune. Områdets beliggenhed og status Området,

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Borgmesteren. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø

Borgmesteren. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Borgmesteren Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 4631 3000 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk 15. maj

Læs mere

MILJØMINISTERIET By- og Landskabsstyrelsen

MILJØMINISTERIET By- og Landskabsstyrelsen Hovedstadsområdet overordnet plankoordinering Hovedstadsområdet 1 storbyområde (Fingerbyen) med sammenhængende bolig- og arbejdsmarkeder 1,9 mio. mennesker 34 kommuner (tidl. 50) 2 regioner (28 + 6 kommuner)

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Lokalplan 1.49. Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen

Lokalplan 1.49. Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen Lokalplan 1.49 Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen Ishøj Kommune 2006 Indholdsfortegnelse: Redegørelse... 3 Baggrund for lokalplan nr. 1.49... 3 Lokalplanområdet... 3 Veje...

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. august 2004 Arne Bager 8940 2643 Kollegiebyggeri,

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Et fremtidsbillede - En hovedstrukturmæssig skitse af hvordan kommunen kan se ud fuld udbygget med hensyn til erhverv, boliger, overordnede infraserukturelle

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

LEJEPROSPEKT Gennemgribende istandsat erhvervspark God beliggenhed tæt på Ring 3 og motorvejsnettet

LEJEPROSPEKT Gennemgribende istandsat erhvervspark God beliggenhed tæt på Ring 3 og motorvejsnettet Slotsherrensvej 215, 2610 Rødovre Tlf.: 36 72 99 10, Fax: 36 72 99 12 www.frihedengruppen.dk LEJEPROSPEKT Gennemgribende istandsat erhvervspark God beliggenhed tæt på Ring 3 og motorvejsnettet Smedeland

Læs mere

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer LOKALPLAN 14.31 For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer GREVE KOMMUNE Rådhusholmen 10 2670 GREVE TLF 43 97 97 97 Lokalplanen er udarbejdet af Teknisk Forvaltning

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Disposition De statslige udmeldinger Status Kommuneplanrevision 2009 Erhvervsarealer generelt Erhvervsudvikling

Læs mere

Byrådscentret 27-02-2012

Byrådscentret 27-02-2012 NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 11. City Syd, syd for Vægten, Erhverv og Butikker. Kommuneplantillæg 3.012, Lokalplan 3-6-107 samt delvis ophævelse af lokalplan 05-028, Aalborg City Syd, sydvestlige del (2. forelæggelse). 2010-30893.

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune Regionplan 2001-2012 TILLÆG 8 Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune August 2003 1 Regionplan 2001-2012 TILLÆG LÆG 8 Anlægsområde øst

Læs mere

NIELS BOHR SCIENCE PARK

NIELS BOHR SCIENCE PARK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN TILLÆG FOR NIELS BOHR SCIENCE PARK Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 20. juni 2012. Forslaget er i offentlighøring fra d.

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 1 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 Tillæg til Kommuneplan 1998-2009 Ballerup Idrætsby Ballerup Kommunalbestyrelse juni 2004 Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 1998-2009 2 Dette forslag til Tillæg

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Arealudlæg og restrummelighed for erhvervsområder Kommuneplan 2013

Arealudlæg og restrummelighed for erhvervsområder Kommuneplan 2013 Arealudlæg og restrummelighed for erhvervsområder Kommuneplan 2013 Målsætninger Den overordnede målsætning for udvikling på erhvervsområdet i Holbæk Kommune er at skabe bedre rammer for erhvervslivet,

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 134 For et område til erhvervsformål ved Højvangsvej i Hadbjerg August 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040 E-mail: hadstenkommune@hadsten.dk

Læs mere

Opsamling på arbejdet med Brammings Erhvervsområder

Opsamling på arbejdet med Brammings Erhvervsområder Opsamling på arbejdet med Brammings Erhvervsområder april 2013 Indhold Baggrund side 3 Problemstilling side 4 Kort over boliger og erhverv i erhvervsområder side 5 Forklaring af miljøklasser side 6 Gruppens

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Strategi for byernes erhverv

Strategi for byernes erhverv Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige

Læs mere

Principper for særlig pladskrævende varer mv. i Farum Erhvervsområde.

Principper for særlig pladskrævende varer mv. i Farum Erhvervsområde. Principper for særlig pladskrævende varer mv. i Farum Erhvervsområde. Med henblik på en fastlæggelse af planlægningsprincipperne for detailhandel med særlig pladskrævende varer i Farum Erhvervsområde redegøres

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

INDHOLD REDEGØRELSE. NY LOKALPLANBESTEMMELSE side 12. KORTBILAG side Matrikelkort 2. Revision af kortbilag 3, til lokalplan 27

INDHOLD REDEGØRELSE. NY LOKALPLANBESTEMMELSE side 12. KORTBILAG side Matrikelkort 2. Revision af kortbilag 3, til lokalplan 27 INDHOLD REDEGØRELSE Lokalplantillæggets baggrund side 5 Planområdet Planens indhold side 7 Planens forhold til anden planlægning mv Planens retsvirkninger side 10 NY LOKALPLANBESTEMMELSE side 12 KORTBILAG

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner

Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner I det følgende beskrives kortfattet planprocessen ved ændring af et givet område til fremtidig anvendelse til erhvervsformål. Erhvervs-anvendelse

Læs mere

Forslag til ABCDE-screeningsskema - Til kommunens interne arbejde med lokalisering af rette virksomhed på rette sted iht. ABCDE-modellen.

Forslag til ABCDE-screeningsskema - Til kommunens interne arbejde med lokalisering af rette virksomhed på rette sted iht. ABCDE-modellen. 1 Virksomheden Virksomhedens navn Virksomhedens branche gerne kode Kort beskrivelse af virksomheden (fx nuværende beliggenhed, alder, primære arbejdsområde, kendskab til kommunen) Virksomhedens egne ønsker

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

Byrådet har vedtaget Lokalplan nr. 100 og det tilhørende Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune.

Byrådet har vedtaget Lokalplan nr. 100 og det tilhørende Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune. Følgebrev Endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg for Rostigrunden Byrådet har vedtaget Lokalplan nr. 100 og det tilhørende Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune.

Læs mere

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG Ophævelse af lokalplan Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 18.december 2014 til 5. februar 2015 Indholdsfortegnelse Formål 1 Redegørelse

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3 Vejledende grænseværdier for støjbelastning Bilag 3 Bilag 3 Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Bilag 3 indeholder redegørelsesbidrag til fortolkning af regionplanens bestemmelser om støj m.v.

Læs mere

Strategi for byernes erhverv

Strategi for byernes erhverv Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige

Læs mere

STRUER KOMMUNE Juni 2016

STRUER KOMMUNE Juni 2016 STRUER KOMMUNE Juni 2016 FORSLAG TIL TILLÆG NR 1 TIL LOKALPLAN NR. 288 FOR et ERHVERVSOMRÅDE VED GIMSINGLUNDVEJ I høring fra den 27. juni til den 22. august 2016 plangrundlag ORdliste Lov om Planlægning

Læs mere

TIL SALG FØLAGER 5 2500 VALBY

TIL SALG FØLAGER 5 2500 VALBY TIL SALG FØLAGER 5 2500 VALBY 2 MATR. NR.: Matr. nr. 9 a, Valby, København. ADRESSE: Følager 5, 2500 Valby. GRUNDAREAL: Grundarealet udgør aktuelt 18.093 m², heraf vej 0 m². Efter gennemførsel af magelæg

Læs mere

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone Greve Kommuneplan 2005-2017 Vis byzone opdater 1B5, NORDLIGE DEL AF HUNDIGE STRANDOMRÅDE Åben/lav boligbebyggelse og grønne områder samt nærmere fastlagt butiks- og erhvervsformål. for delområde: 1: Butikker

Læs mere

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal.

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal. Notat Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 7. februar 2012 Sagsident: 10/56 Sagsbehandler: Søren

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 28. april 2016 Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

BILAG C. Planstrategi 2011-2023

BILAG C. Planstrategi 2011-2023 BILAG C. Planstrategi 2011-2023 af byrådets afstemning om forelagte ændringsforslag til forslag til Planstrategi 2011-2023. Nedenstående oversigt over afstemningspunkter er kronologisk bygget op i forhold

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 26. MARTS 2014 KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE: Ændring af: - etablering af et nyt rammeområde 12.E.03 omfattende erhvervsejendomme

Læs mere