MODELLER FOR OMDANNELSE AF VESTEGNENS ERHVERVSOMRÅDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MODELLER FOR OMDANNELSE AF VESTEGNENS ERHVERVSOMRÅDER"

Transkript

1 Dialogprojekt Revitalisering af Hovedstadens Vestegn MODELLER FOR OMDANNELSE AF VESTEGNENS ERHVERVSOMRÅDER November

2 Indhold 1. Forord 3 2. Sammenfatning 5 3. Projektets forudsætninger og forløb 9 4. Modelarbejder - analyse Modeludvikling Anbefalinger og forslag 43 Bilag 1: Deltagerliste 49 Bilag 2: Tjeklister 51 Denne rapport er udarbejdet af Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S for Miljøministeriet, Hovedstadens Udviklingsråd, Erhvervsknudepunktet Hovedstadens Vestegn og kommunerne på Vestegnen. Modelarbejderne er en del af Dialogprojekt Revitalisering af Hovedstadens Vestegn. Dialogprojektet er et samarbejdsprojekt, hvor samtlige deltagende parter har indgået i en styregruppe: Erhvervsknudepunktet Hovedstadens Vestegn, Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk Kommuner, Københavns Amt, Hovedstadens Udviklingsråd, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Trafikministeriet og Skov- og Naturstyrelsen / landsplanområdet. Skov- og Naturstyrelsen/landsplanområdet har stået for den overordnede projektledelse, og styringen af projektet har været varetaget af et projektsekretariat med repræsentanter for Erhvervsknudepunktet Hovedstadens Vestegn, Hovedstadens Udviklingsråd og Skov- og Naturstyrelsen / landsplanområdet. Deltagerne i projektets del 2 fremgår af bilag til rapporten. Kort gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse G13-00 Copyright Korttegning og illustrationer: Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S Fotos: Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S November

3 1. Forord Københavns forstæder er velplanlagte, og de ligger optimalt i forhold til de overordnede veje og baneforbindelser. De har spillet en stor rolle for udviklingen af hovedstaden til en moderne og attraktiv storbyregion. Men efter 25 til 50 år har forstæderne brug for et bymæssigt løft. Her ligger et stort byudviklingspotentiale, som med de rette planlægningsmæssige initiativer kan bidrage til yderligere at højne byens kvaliteter. Især er der mange erhvervsområder, der kan trænge til en saltvandsindsprøjtning. Det er baggrunden for samarbejdet om revitalisering af Hovedstadens Vestegn mellem Miljøministeriet, HUR og Erhvervsknudepunktet Hovedstadens Vestegn. Dialogprojekt Vestegnen blev aftalt som led i opfølgningen på Landsplanredegørelse Projektet skal understøtte revitaliseringen af forstæderne og dermed den regionale udvikling i hovedstadsregionen. Dialogen har ledt til udformningen af nye overordnede rammer for omdannelsen i Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. Og der peges fremad mod yderligere initiativer ved udarbejdelsen af landsplandirektivet for hovedstadsområdet i Men samarbejdet standser ikke her. Med kommunalreformen er det forudsat, at hovedstadsområdets overordnede kvaliteter videreudvikles i en tæt dialog mellem planlægningens aktører. Kommunernes regionale ansvar forudsætter overvejelser og samarbejde på tværs af kommunegrænserne og fælles kommunale indspil til de overordnede rammer. Dialogprojektets omdrejningspunkt har været at se nærmere på mulighederne for at forny og fortætte eksisterende erhvervsområder med både forskellige typer af erhverv og boliger. Rapportens hovedafsnit illustrerer de modeller for omdannelse og fornyelse af erhvervsområderne, som er udviklet på baggrund af en vurdering af erhvervsområdernes svagheder og muligheder. Det stiller store krav til planlægningen for omdannelsen af det enkelte område at udvikle nye kvaliteter, uden at de eksisterende går tabt. Rapporten afsluttes med anbefalinger og forslag til initiativer, der kan overvejes i den konkrete planlægningssituation. Hvert område har unikke forudsætninger, som bør udvikles i et målrettet samarbejde mellem de involverede parter. Der er især brug for at tage vidtgående hensyn til de eksisterende erhverv, når nye funktioner successivt indplaceres i områderne. Resultaterne er ikke kun anvendelige på Vestegnen. Mange af problemstillingerne er fælles for erhvervsområder i andre dele af hovedstadsområdet, og de vil også kunne genkendes andre steder i landet. Det er derfor et fælles håb fra de deltagende parter i Vestegnsprojektet, at rapporten vil inspirere andre kommuner til at arbejde videre med omdannelse og fornyelse af ældre erhvervsområder. Niels Østergård Vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen 3

4 Colgate-Palmolives fabriksanlæg på Smedeland er en af de gamle produktionsvirksomheder i Hersted Industripark. Ishøj Industrikvarter er har en meget høj tilgængelighed fra motorvej og mange store og velindrettede lagerbygninger. I Ejby Industriområde ligger mange transport- og distributionsvirksomheder, som udnytter den gode adgang til det overordnede vejnet - her en busentreprenør på Ejby Industrivej. 4

5 2. Sammenfatning Dialogprojektets hovedkonklusioner Dialogprojektet Revitalisering af Hovedstadens Vestegn viser, at Vestegnens store erhvervsområder er stærkt præget af de forandringer, der sker i erhvervslivet generelt. Der er et åbenbart behov for revitalisere disse områder ved at muliggøre en udviklings- og omdannelsesproces. Vestegnens erhvervsområder har særlige kvaliteter og befinder sig i en særlig udviklingssituation som følge af placeringen mellem hovedstadens center og periferi. Områderne er etableret i 60 erne og 70 erne og er velplacerede ved det overordnede vejnet og velplanlagte. Derfor har disse områder store kvaliteter, der ikke kan erstattes af andre områder, hvis de først er gået tabt. Det er af afgørende betydning at tage udgangspunkt i denne særlige situation, når områdernes fremtidige udvikling skal tilrettelægges. Erhvervsområderne på Vestegnen adskiller sig fra de ældre erhvervsområder i de centrale byområder og i havneområderne. Forandringerne har derfor også en særlig karakter i disse områder. De oprindelige anvendelser ophører ikke fuldstændigt i samlede, større områder, men dynamiske og konkurrencedygtige virksomheder bliver ved med at ligge side om side med skrantende virksomheder og fraflyttede ejendomme. En brugbar strategi for revitalisering og omdannelse af Vestegnens erhvervsområder skal derfor udformes helt anderledes end en strategi for omdannelse af de centrale områder. Det kan konstateres, at Dialogprojekt Vestegnen har medvirket til, at der ved færdiggørelsen af Regionplan 2005 er sat fokus på de særlige problemstillinger, der knytter sig til omdannelsen af disse erhvervsområder. Der er behov for at udvikle særlige løsninger i form af fleksible og differentierede regionale rammer for den videre omdannelse. Det er nødvendigt at udvikle en strategi for revitalisering af Vestegnens erhvervsområder for at undgå, at disse områders særlige kvaliteter sættes over styr, for at undgå miljøkonflikter, for at undgå en forslumning af områderne, og for at undgå et spild af de samfundsmæssige investeringer, der er lagt i disse områder. Det er nødvendigt at se i øjnene, at revitaliseringen vil være en meget langsigtet proces. Dialogprojektet viser, at erhvervsområderne, som de fungerer i dag, ikke i tilstrækkeligt omfang kan optage de nye udviklingstendenser, der præger erhvervslivet på Vestegnen. Der er brug for en flersidig indsats for at ændre dette. På den ene side er der et stort behov for at fastholde og udvikle erhvervsområderne ud fra deres oprindelige hovedformål. På den anden side er der klare signaler om, at der stilles helt nye krav for at gøre dem attraktive som udviklingsog lokaliseringsområder for fremtidens erhverv. Dialogprojektet peger på, at der nogle steder kan åbnes for andre anvendelser end erhverv, herunder til boliger. Omdannelse bør ske afgrænset og planlagt, og specielt omdannelse til boligformål vil på grund af disse områders særpræg som hovedregel kræve en helt særlig indsats og først efter en omhyggelig planlægning. Endelig peger dialogprojektet på, at der er behov for en nyudvikling af både planlægning og af samarbejdsformer for i praksis at få igangsat den nødvendige revitaliseringsproces. Vestegnen må satse på sine særlige kvaliteter i kraft af beliggenheden i forhold til byen, arbejdskraften og tilgængeligheden. På grundlag af samlede betragtninger bør der ske en prioritering af udviklings- og omdannelsesområderne på hele Vestegnen. Kommuner og virksomheder har fælles interesse i udviklingen af områderne og i en dialog herom. En bevidst branding af det enkelte område er vigtig for markedsføringen af området og dets virksomheder og for udviklingsmulighederne. Der er behov for revitalisering Der skal bygges videre på Vestegnens særpræg Der er brug for at udvikle regionale rammer, der understøtter omdannelse Der er brug for en særlig strategi Der er brug for forandring Der skal tid til boligomdannelse Der er brug for planlægning og samarbejde Der er brug for samarbejde om branding og markedsføring Dialogprojektets konklusioner er endvidere sammenfattet i de efterfølgende tre afsnit i dette kapitel: Strategi for revitalisering af Vestegnens erhvervsområder, Nye anvendelser og Planlægning og udvikling. 5

6 Strategi for revitalisering af Vestegnens erhvervsområder Fastholdelse til erhvervsformål Overudbud af erhvervsarealer bør bremses Fortætning Iværksættermiljøer bør fremmes Planlægningen bør styrkes Plangrundlaget bør moderniseres Letbane i Ring 3 Bedre busbetjening Modernisering af bygningsmassen Grundlæggende bør en strategi for revitalisering af Vestegnens erhvervsområder baseres på, at områderne overvejende fastholdes som lokaliseringsområder for erhvervsvirksomheder, der udnytter områdernes særlige kvaliteter med hensyn til tilgængelighed og infrastruktur. Dialogprojektet peger ikke konkret på, hvor store områder, der skal fastholdes til erhverv, men beskriver principper og muligheder, som kan indgå i en afvejning. Der er i dag et meget stor udbud af erhvervsarealer i hovedstadsområdet. Dette overudbud bremser den ønskelige omdannelse og fornyelse af de eksisterende erhvervsområder. Fortsat nyudlæg af erhvervsområder vil have den samme effekt. Vestegnens erhvervsområder har en unik beliggenhed i forhold til hele regionen, men efterspørgslen påvirkes dels af by- og erhvervsudviklingen i de mest attraktive områder i Københavns Havn og Ørestaden, dels af udbuddet af jomfruelige arealer til erhvervsudvikling længere ude i byfingrene og i hele det øvrige byområde. Vestegnens styrke ligger i kombinationen af relativt lavere ejendomspriser og en bymæssig beliggenhed. Der er derfor brug for en tilbageholdenhed med nyudlæg af erhvervsområder i hovedstadsområdet. Der er stadig muligheder for en fortætning i de stationsnære områder - også på Vestegnen. Det er vigtigt, at disse muligheder udnyttes fuldt ud og konkretiseres i kommunernes planlægning. Uden for de stationsnære områder er der brug for mere fleksible omdannelsesmuligheder, der tager større hensyn til det enkelte områdes særlige forhold. Dialogprojektet har vist, at der i Vestegnens erhvervsområder sker en opblomstring af iværksættermiljøer inden for næsten alle brancher. Det sker især i de oprindeligt planlagte håndværkerområder, men også på større ejendomme, der opdeles i mindre enheder. De mindre og billigere håndværksejendomme synes attraktive for iværksættere, der bor eller tidligere har arbejdet i lokalområdet. Fremme af iværksættermiljøer kan blive et vigtigt element i udviklingen af Vestegnens erhvervsområder. Der er brug for at udarbejde kommunale strategiplaner for erhvervsområderne, hvor der sættes mål for, hvilken erhvervsudbygning, der ønskes i de forskellige områder. Denne strategiplanlægning vil blive stærkere, hvis den sker i et tværkommunalt samarbejde, og hvis den sker i et samarbejde med erhvervsområdernes virksomheder. Med strukturreformen får kommunerne et større ansvar for planlægningen. Det vil i højere grad end hidtil være op til kommunerne - hver især og i et samarbejde - at komme med udspil til strategier for omdannelse og udvikling af erhvervsområderne og til en arbejdsdeling mellem områderne. Mange af Vestegnens erhvervsområder har en hensigtsmæssig placering i forhold til miljøfølsomme anvendelser. Selvom miljøbelastningerne fra mange af de nye typer virksomheder bliver stadig mindre, er der stadig betydelige gener knyttet til den tunge trafik. Erhvervsområdernes placering direkte ved den overordnede vejstruktur understreger, at de bør fastholdes og udvikles som erhvervsområder. Omdannelsen af områderne indebærer, at nye anvendelser flytter ind. Det medfører miljøkonflikter mellem erhvervsvirksomheder indbyrdes og mellem erhverv og andre anvendelser. For at undgå disse konflikter bør plangrundlaget, der ofte består af ældre byplanvedtægter og lokalplaner, moderniseres på grundlag af en kommunal strategiplanlægning for erhvervsområderne og i et samarbejde med områdernes virksomheder. Det er meget væsentligt, at en velovervejet zonering og regulering, der kan minimere de gensidige miljøgener, indgår i denne planlægning. En kommende letbane i Ring 3 s tracé vil skabe nye stationsnære områder, som kan dreje mulighederne i dele af erhvervsområderne mod mere arbejdspladsintensive anvendelser. I dialogprojektet er mulighederne for at kvalitetsudvikle busbetjeningen baseret på S-busser mv. blevet diskuteret. Mulighederne bør undersøges nærmere. De hidtidige erfaringer peger ikke på en kvalitet, der svarer til banebetjening, men det er muligt, at særlige tiltag f.eks. udformning af busstationer mv. kan øge bussernes attraktion. Når kommunerne overtager det direkte økonomiske ansvar for busdriften, vil der blive et nyt og større incitament til at sammentænke busbetjening og byudvikling. Dialogprojektet peger på, at der er brug for en massiv indsats for at gennemføre en bygningsmæssig modernisering og udbygning af de mange produktionsbygninger, der blev opført i 60 erne og 70 erne store, standardiserede haller på tæt udnyttede grunde. Der er brug for en fornyelsesindsats, som åbner både for rokering af virksomheder, omformning af eksisterende tomme bebyggelser, nedrivning eller 6

7 større omdannelser og ændringer af infrastrukturen. De bebyggelsesregulerende bestemmelser i plangrundlaget står mange steder uændrede fra områdernes oprindelige etablering. En modernisering af plangrundlaget kan åbne for øget fleksibilitet og for udvikling af eksisterende og nye bygninger og af helheder og sammenhænge mv. En udvikling af de arkitektoniske og bymæssige kvaliteter i områderne er væsentlig for fremtidens erhverv, men gerne utraditionelt, kreativt og fornyende frem for traditionel pænhed og med en stor frihedsgrad for de enkelte virksomheder. Bedre bymæssig kvalitet Nye anvendelser Medens efterspørgslen på arealer til erhvervsformål er beskeden, er der et stort pres på boligmarkedet i hovedstadsområdet. Der planlægges omfattende boligbyggerier centralt i København i de kommende år, men de attraktive beliggenheder medfører boligpriser, som kun kan betales af mindre dele af hovedstadens befolkning. Det indebærer, at omdannelse af erhvervsområder til boligformål nogle steder kan være attraktiv økonomisk i forhold til at skaffe boliger til almindelige indkomstgrupper. Det gælder primært erhvervsområder, der ligger tæt integreret med boligområder, og hvor der er mulighed for en miljømæssigt velfungerende zonering imellem eksisterende og fremtidige boligområder og de erhverv, der fortsat skal eksistere i områderne. Der er også på Vestegnen behov for at forny boligudbuddet med henblik på at skabe en bredere befolkningssammensætning og en jævnere fordeling, så belastningen på de forskellige offentlige serviceområder kan udlignes. Det er muligt at anvende planlovens byomdannelsesregler og udlægge særlige byomdannelsesområder i kommuneplanen med rækkefølgebestemmelser, men lovens krav om, at de miljøbelastende virksomheder overvejende skal være flyttet ud eller være på vej ud er generelt ikke opfyldt i disse områder. Velfungerende virksomheder mellem ledigblevne ejendomme indebærer, at der nogle steder bliver tale om en meget langsigtet byomdannelse. Situationen kræver i alle tilfælde en meget omhyggelig planlægningsindsats. Dialogprojektet peger på, at mange erhvervstyper kan muliggøre et tættere naboskab imellem boliger og erhverv, så mødet imellem erhvervsområder og boligområder ikke blot løses gennem traditionelle afstandszoner, beplantningsbælte, volde mv. I praksis indebærer indpasning af boliger, at en særlig indsats bliver nødvendig for at rokere enkelte miljøbelastende virksomheder, som kan bremse for omdannelsen af større, sammenhængende områder, og måske også en særlig indsats med opkøb og regulering af ejendomme. Omdannelsen får en byfornyelsesmæssig karakter. I dele af erhvervsområderne på Vestegnen er der opstået centerlignende områder med mange publikumsrettede og serviceprægede aktiviteter inden for detailhandel, engroshandel, salg af særligt pladskrævende varegrupper, udstillinger mv. Dialogprojektet peger på, at denne udvikling kalder på en særlig planlægningsindsats. Nye lokale centerdannelser og klynger med butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper bør etableres med udgangspunkt i en tværkommunal planlægning. Det er samtidig væsentligt, at disse anvendelser ikke presser andre virksomheder ud af erhvervsområdet. En væsentlig forudsætning for at åbne for nye anvendelser er at sikre erhvervsområderne en tættere trafikal og funktionel sammenhæng med omliggende bykvarterer primært ved at udbygge stiforbindelser for gående og cyklende trafik. Nogle steder vil en omdannelse til boligformål og en større integration med de omliggende byområder kunne åbne for indplacering af kultur- og fritidsaktiviteter i ledige erhvervsbygninger. Der er et stigende behov for fritidstilbud og et stigende pres på de grønne kiler og de grønne områder mellem boligområderne. Der kan skabes yderligere attraktionsværdier i forstæderne, hvis de rekreative muligheder forbedres ved at skaffe plads til de mange, moderne fritidsaktiviteter som f.eks. paintball-baner, rollespil, skateboard, rollerblades etc. - aktiviteter, som kan være pladskrævende og støjende, og som kan have brug for indendørs faciliteter, hvis de skal kunne dyrkes hele året. Omdannelse til boligformål Naboskab uden miljøkonflikter Planlægning af detailhandel Trafikal sammenhæng med boligområderne Indpasning af kultur og fritid Planlægning og udvikling Dialogprojektet peger på et behov for at koordinere det tværkommunale samarbejde, idet erhvervsområderne i fremtiden i højere grad bør udnytte deres særlige Tværkommunal planlægning 7

8 Modernisering af plangrundlaget Nye samarbejdsformer beliggenhedsmæssige forudsætninger. Med kommunalreformen får kommunerne et større ansvar for planlægningen. En vigtig opgave vil være formulering af strategier for erhvervsområdernes udvikling. En anden vigtig opgave vil være at udarbejde nye strategier for fortætning. Dialogprojektet peger på, at der er behov for en modernisering af plangrundlaget for erhvervsområderne både for at imødekomme erhvervsudviklingen og indplaceringen af nye anvendelser. Kommune- og lokalplanlægning vil næppe være tilstrækkelig. Omdannelsen af 60 ernes store produktionshaller, udvikling og rokering af virksomheder med henblik på at få en miljømæssigt mere hensigtsmæssig zonering, gennemførelse af fornyelse af eksisterende ældre bebyggelse, udvikling af infrastruktur mv. peger på en særlig udviklingsindsats, der kan sammenlignes med byfornyelsen i ældre byområder og tidligere havneområder. Der kan være brug for etablering af udviklingsselskaber, der sammen med kommuner og virksomheder kan gennemføre den ønskede udvikling og omdannelse. Der er brug for at intensivere samarbejdet mellem virksomhederne indbyrdes i de enkelte erhvervsområder og med kommunerne om markedsføring, udvikling og forbedring af områderne. 8

9 3. Projektets forudsætninger og forløb Situationen i Vestegnens erhvervsområder De tre udvalgte modelområder Ishøj Industrikvarter, Hersted Industripark og Ejby-Islev Industriområde Dialogprojektet viser et nyt billede af erhvervsområderne på Vestegnen frem. Det peger på, at der er en særlig dynamik i erhvervsudviklingen i disse områder som følge af deres gunstige beliggenhed i hovedstrukturen i hovedstadsområdet. Samtidig viser projektet, at de foreliggende planer ikke er gearet til den nuværende situation, hvor det handler om at forny og udvikle de fuldt udbyggede erhvervs- Særlig dynamik og særlige behov 9

10 Kuvøser for iværksættere Forandringer i virksomhederne Stigende efterspørgsel efter synlighed områders kvaliteter. Der er behov for at udvikle en visionær nytænkning for udviklingen af områderne. Vestegnen klarer sig erhvervsmæssigt godt, især inden for transport og distribution af varer og tjenesteydelser, engroshandel, byggeri og anlæg - erhverv, der har en vigtig funktion for forsyningen af hovedstaden - også i fremtiden. Vestegnens fremtrædende position inden for disse produktions- og transporterhverv skyldes, at erhvervsområderne som hovedregel er velplanlagte og har en unik beliggenhed i forhold til den overordnede bystruktur, tæt ved de overordnede motorveje og indfaldsveje til byen. En af de lokaliseringsfaktorer, der vejer tungest for virksomhederne generelt, er bygningernes egnethed og muligheder for funktionel indretning og drift. Dernæst vejer tilgængeligheden tungest, og det gælder beliggenheden både i forhold til kollektiv trafik og motorvejsbetjening. Der ligger mange planlagte områder med mindre produktions- og håndværksvirksomheder som en del af Vestegnens erhvervsområder. De fungerer som kuvøser for nye virksomheder, der vokser frem og udvikles. Vestegnen har som helhed relativt mange virksomheder inden for videnserhverv, men med relativt få medarbejdere. Styrken og tyngden ligger inden for de videnstunge elektronikerhverv, der generelt har de samme krav til beliggenhed som de traditionelle produktions- og transporterhverv. Udviklingen indebærer, at produktionen flytter ud. Men mange af de traditionelt stærke produktionsvirksomheder på Vestegnen overlever ved at satse på højteknologisk produktion, salg og service, mv., som styrker konkurrenceevnen. Der sker en intern brancheglidning i mange virksomheder, således at de bliver mere kontoriserede, men samtidig opretholder produktion på stedet i et tæt samarbejde med udviklingsarbejde. Der sker en generel brancheglidning mod mere intensive produktionserhverv. I takt med øget specialisering bliver det vigtigt for virksomhederne at fastholde kvalificerede medarbejderne. En del virksomheder vælger at blive på Vestegnen, når de får behov for nye og måske større lokaler, for at kunne fastholde deres medarbejdere. Billedet af de nye virksomheder og deres lokaliseringsbehov er blevet mere nuanceret i løbet af dette dialogprojekt. Dialogprojektet har tydeliggjort, at Vestegnens erhvervsområder langt hen ad vejen har kvaliteter, som også vil blive efterspurgt fremover. De er en del af storbyen, men ejendomspriserne her er lavere end i de centrale områder. Den gode beliggenhed ved det overordnede vejnet medfører stor synlighed og pres for etablering af publikums- og kundeorienterede virksomheder f.eks. butikker, herunder til særligt pladskrævende varegrupper. Der er gennem årene etableret forskellige andre typer af virksomheder og funktioner i de traditionelle erhvervsområder, som medfører konflikter med de bestående virksomheder i områderne. Denne udvikling risikerer på sigt at udvikle sig til en trussel mod de konkurrencedygtige virksomheder, som har valgt at blive på Vestegnen. Det aktualiserer behovet for at tage stilling til, om områdets beliggenhed skal anvendes til at tilgodese transportvirksomheders behov for tilgængelighed eller kundeorienterede virksomheders behov for synlighed. Dialogprojektets forløb Deltagere Dialogprojektets første del Dialogprojektet er gennemført som et samarbejdsprojekt mellem de 8 kommuner på Københavns Vestegn - Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk Kommuner, Erhvervsknudepunktet Hovedstadens Vestegn, Hovedstadens Udviklingsråd og Skov- og Naturstyrelsen / landsplanområdet. Økonomi- og Erhvervsministeriet, Trafikministeriet og Københavns Amt har deltaget i projektet. Den nærmere baggrund for projektet fremgår af program og kommissorium. I projektets første del blev der opbygget en fælles forståelse blandt projektets mange deltagere. Der blev udarbejdet en fælles beskrivelse af Vestegnens erhvervsliv og erhvervsområder og herunder en såkaldt SWOT-analyse. En SWOT-analyse er en analyse af styrker, svagheder, muligheder og trusler i forhold til erhvervsområderne. Oxford Research og Møller & Grønborg Arkitekter og Planlæggere AS var konsulenter på denne del af projektet, som afsluttedes i foråret Det stod efter projektets første del klart, at det overordnede billede af Vestegnens erhvervsmæssige forudsætninger ikke kunne stå alene, men måtte suppleres med en konkret vurdering af hvert områdes svagheder og styrker. Der opstod behov for at udvikle et enkelt redskab til at lave SWOT-analyser på erhvervsområdeniveau. De 10

11 faktorer, der skal indgå i en SWOT-analyse på dette niveau som grundlag for den fysiske planlægningsindsats, må bygge på det enkelte områdes forudsætninger i bred forstand og vurdering af de styrker, svagheder, muligheder og trusler, som de faktiske omstændigheder medfører. Der blev derfor udarbejdet en tjekliste for gennemgang af nogle af de faktorer, som har indflydelse på mulighederne for at udnytte det enkelte erhvervsområde. Tjeklisten gør det muligt at beskrive kvaliteter og muligheder i de eksisterende erhvervsområder på en enkel og hurtig måde. Tjeklisten bygger på oplysninger, der er let tilgængelige, og den kan være et godt arbejdsredskab for kommuner, der gerne vil tage temperaturen på erhvervsområdernes omdannelsesmuligheder. Den giver ikke et entydigt svar på, hvad et område skal anvendes til, men den giver et billede af, hvilke begrænsninger og muligheder, der kan lægges vægt på i det videre planlægningsarbejde. Tjeklisten, der indgår som bilag 2 i denne rapport, indeholdt følgende hovedpunkter: Tjekliste 1. Området og byen 2. Tilgængelighed 3. Grunde, bygninger og lokaler 4. Virksomhederne 5. Trafik og miljø 6. Dynamikken 7. Planer og visioner for omdannelse Denne gennemgang blev efterfølgende lagt til grund for udvælgelsen af tre modelområder til det efterfølgende modelarbejde. Modelarbejdet blev baseret på tre principielle rene omdannelsestyper - eller arketyper for omdannelse: Omdannelse til mere arbejdskraftintensiv anvendelse Valg af modelområder Omdannelse ved modernisering til traditionelle transporttunge virksomheder Omdannelse fra erhverv til bolig Ved anvendelse af nedenstående matrix er der valgt tre erhvervsområder ud, som er bedst egnet som modeleksempler til at belyse de udvalgte problemstillinger, nemlig områderne Ejby og Islevdal Industriområde, Hersted Industripark og Ishøj Industrikvarter. Screening: Hvor er de interessante og generelle problemstillinger? Lokale og regionale hensyn Trafikalt Potentielt stationsnært Bus-tog tilgængelig Bil tilgængelighed Trængsel ( Trafikkapacitet ) Naboskab Støj m.v. Tung/let trafik Fremkommelighed Transport og distribution Lokalisering for transporterhverv Byens forsyning Udbuddet generelt Bidraget til kvalitet i regionens udbud Områder på tværs af kommunegrænser Mere arbejdskraftintensiv anvendelse Omdannelse arketyper Modernisering if. traditionelle/transporttunge virksomheder Omdannelse til boliger Matrix anvendt til udvælgelsen af modelområderne 11

12 Områderne er valgt, fordi de tilsammen repræsenterer de mest interessante problemstillinger, og fordi de er bedst egnede til at beskrive målet for eller problemerne i den ønskede omdannelse. At de pågældende områder er valgt, betyder ikke, at de generelt er mere velegnede til omdannelse end de øvrige erhvervsområder. Områderne er valgt, fordi de er egnede til at afprøve de relevante problemstillinger og deres løsninger. Det skal understreges, at modellerne ikke er tænkt som konkrete planer for de pågældende områder. De tre områder har følgende karakteristika: Ishøj Industrikvarter har en høj tilgængelighed fra motorvej og mange og store lageregnede bygninger. Hersted Industripark har traditionelle virksomheder og samtidig en snigende kontorisering. Området er potentielt stationsnært ved etablering af en eventuel letbane i Ring 3. Ejby / Islev Industriområde er et sammenhængende erhvervsområde beliggende i to kommuner og i kanten af fingerbyens håndflade. Området er ligeledes potentielt stationsnært ved en eventuel letbane i Ring 3. Dialogprojektets anden del Analyse af modelområderne Hasløv & Kjærsgård Arkitektfirma I/S blev i efteråret 2004 sat på opgaven at styre modelarbejdet i dialogprojektets anden del. Der blev etableret tre arbejdsgrupper - én for hvert af de tre modelområder. Repræsentanter for kommuner, amt, HUR og Skov- og Naturstyrelsen / landsplanområdet har deltaget i de enkelte arbejdsgrupper og i en fælles opsamling. De tre områder er i dialogprojektets anden del - modelarbejdet - analyseret ud fra de lokale og regionale hensyn, der er beskrevet i matrixen. Udgangspunktet for vurderingen af udviklingsmulighederne har været at: fastholde en fortsat anvendelse til erhverv og erhvervstyper med et varieret udbud af arbejdspladser, muliggøre en modernisering af erhvervsområderne rettet mod de forandringer, der i disse år ses i erhvervslivet, men som fastholder områdernes særlige kvaliteter for lokalisering af transportkrævende virksomheder, vurdere omdannelsesmuligheder med nye anvendelser, hvor flere formål har indgået i arbejdet, f.eks. boliger, fritidsanlæg, særlige butikstyper mv. Modeludvikling Anbefalinger Redaktion Herefter er der udviklet modeller for omdannelse af de tre områder. De tre modeller er udviklet som en kombination af to eller af tre arketyper, hvor det har været relevant. Modellerne er bearbejdet i en hovedstruktur eller masterplan, der er udpeget egnede redskaber og forslag til planlægningsmæssige reguleringer, og konsekvenserne af realiseringen af modellen er beskrevet. Særlige problemstillinger er belyst i illustrative modelskitser, som er generelt anvendelige under tilsvarende forhold. På baggrund af modelarbejdet er der udarbejdet en række anbefalinger. Anbefalingerne sigter på at være generelt anvendelige og på at kunne inspirere i omdannelsen ikke blot af de tre modelområder, men også af andre erhvervsområder med tilsvarende forhold. Den endelige redaktion af rapporten og anbefalingerne og udarbejdelsen af sammenfatningen er sket i en redaktionsgruppe med repræsentanter for Skov- og Naturstyrelsen / landsplanområdet, Erhvervsknudepunktet og Hasløv & Kjærsgaard. 12

Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen

Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen TVÆRBANEN Højt prioriteret trafikprojekt RING 5 Højt prioriteret trafikprojekt Sep. 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor en fælles strategi? 3

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Et fremtidsbillede - En hovedstrukturmæssig skitse af hvordan kommunen kan se ud fuld udbygget med hensyn til erhverv, boliger, overordnede infraserukturelle

Læs mere

LEJEPROSPEKT Gennemgribende istandsat erhvervspark God beliggenhed tæt på Ring 3 og motorvejsnettet

LEJEPROSPEKT Gennemgribende istandsat erhvervspark God beliggenhed tæt på Ring 3 og motorvejsnettet Slotsherrensvej 215, 2610 Rødovre Tlf.: 36 72 99 10, Fax: 36 72 99 12 www.frihedengruppen.dk LEJEPROSPEKT Gennemgribende istandsat erhvervspark God beliggenhed tæt på Ring 3 og motorvejsnettet Smedeland

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

F I N G E R P L A N 2 0 0 7. Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

F I N G E R P L A N 2 0 0 7. Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning F I N G E R P L A N 2 0 0 7 1 Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning 2 F I N G E R P L A N 2 0 0 7 Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Udgivet

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Forslag til ABCDE-screeningsskema - Til kommunens interne arbejde med lokalisering af rette virksomhed på rette sted iht. ABCDE-modellen.

Forslag til ABCDE-screeningsskema - Til kommunens interne arbejde med lokalisering af rette virksomhed på rette sted iht. ABCDE-modellen. 1 Virksomheden Virksomhedens navn Virksomhedens branche gerne kode Kort beskrivelse af virksomheden (fx nuværende beliggenhed, alder, primære arbejdsområde, kendskab til kommunen) Virksomhedens egne ønsker

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN

ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN Vestegnssamarbejdet ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN Projektbeskrivelse for PLAN 09 eksempelprojekt Februar 2007 Plan09 eksempelprojekt Side 1 1. BAGGRUND & HOVEDMÅL Nedenfor beskrives i afsnit 1.1 og 1.2

Læs mere

LOOP CITY. hvidbogen

LOOP CITY. hvidbogen LOOP CITY hvidbogen Udarbejdet af Ringby - Letbanesamarbejdet maj 2011 INDEX HVIDBOG Forord: Kortbilag: Resume: 5 6 8 Høringssvar: Region Hovedstaden Albertslund Kommune Brøndby Kommune Gladsaxe Kommune

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

Forslag til Fingerplan 2013. Punkt nr. 4 - Forslag til Fingerplan 2013 i offentlig høring Bilag 1 - Side 1 af 22. Hovedbudskaber

Forslag til Fingerplan 2013. Punkt nr. 4 - Forslag til Fingerplan 2013 i offentlig høring Bilag 1 - Side 1 af 22. Hovedbudskaber Bilag 1 - Side 1 af 22 F Forslag til Fingerplan 2013 Hovedbudskaber Bilag 1 - Side 2 af 22 Forslag til Fingerplan 2013 - Hovedbudskaber Udgivet af Miljøministeriet Redaktion: Naturstyrelsen Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

TIL SALG NORDLANDSVEJ 68 8240 RISSKOV

TIL SALG NORDLANDSVEJ 68 8240 RISSKOV TIL SALG NORDLANDSVEJ 68 8240 RISSKOV 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 31 EU Vejlby By, Ellevang BELIGGENDE: Nordlandsvej 68 8240 Risskov KOMMUNE: Århus Kommune ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Planstrategi 2011 - forslag til revideret tekst i cases for de tre stationsnære områder NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Plan- og Miljøafdelingen Sagsbehandler: Henrik Nielsen j.nr. 11/39550

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

KIRKEBJERG. en levende bydel. Helhedsplan for omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde

KIRKEBJERG. en levende bydel. Helhedsplan for omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde KIRKEBJERG en levende bydel Helhedsplan for omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde Mindretalsudtalelse Ved Glostrup Kommunalbestyrelses behandling af den endelige vedtagelse af helhedsplanen for Kirkebjerg

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

Flot nyere butik beliggende i Center Nord

Flot nyere butik beliggende i Center Nord Flot nyere butik beliggende i Center Nord Lejeopstilling Parkering lige uden for døren Sag 862099 Nørrevænget 5B, 8600 Silkeborg Mange anvendelsesmuligheder Lyse udstillingslokaler Lager i kælderen Årlig

Læs mere

Planlægning for områder til erhverv barrierer og muligheder

Planlægning for områder til erhverv barrierer og muligheder Planlægning for områder til erhverv barrierer og muligheder Planlægning for områder til erhverv barrierer og muligheder er udarbejdet af BM Arkitekter ApS for Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Citater:

Læs mere

Erhvervs-og byudvikling

Erhvervs-og byudvikling Erhvervs-og byudvikling set fra Glostrup Kommune 1. Del - Erhvervsudviklingen Af Niels Thede Schmidt-Hansen, erhvervschef i Glostrup Kommune 2. Del - Byudviklingen Af Rasmus Groth Hansen, byplanlægger

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Erhvervsudvikling i København

Erhvervsudvikling i København Erhvervsudvikling i København Kenneth Horst Hansen //Fuldmægtig //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Vækst og erhvervsudvikling i København 2. Planlægning for erhvervsudvikling 3. Fremtidens

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten Indledning Den kreative og levende by Det er et velfærdsmål at byerne skal være kreative steder at leve og udvikle sig i. Byerne skal have uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der skal være plads

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forvaltningen for Plan og Byg Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forslag til: Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune og Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune

Læs mere

Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. E-17.01.01 erhvervsområde Møllegården, Vordingborg

Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. E-17.01.01 erhvervsområde Møllegården, Vordingborg Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. E-17.01.01 erhvervsområde Møllegården, Vordingborg Sags nr. 13/17364 3 Områdets anvendelse Advokat Jesper Popp på vegne af Næstvedvej 62 Der gøres

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Udlejningsprospekt CPH Business Park Stamholmen 143-161 2650 Hvidovre. Få glade medarbejdere og luft I budgettet

Udlejningsprospekt CPH Business Park Stamholmen 143-161 2650 Hvidovre. Få glade medarbejdere og luft I budgettet Udlejningsprospekt CPH Business Park Stamholmen 143-161 2650 Hvidovre Få glade medarbejdere og luft I budgettet 01 Ejendommen Moderne kontorlokaler i hovedstaden til attraktive priser CPH Business Park

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne Århus Kommune Magistratens 2. Afdeling Maj 2001 SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen er beliggende i Værløse, i stor grønt naturskønt område. Sydlejren udgør 73 ha af området syd for

Læs mere

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup,

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADEBSLEV KOMMUNE ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR/14. Byplanvedtægt nr. 14 for et område øst for Starup«I medfør af byplanloven ( lovbekendtgørelse

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Centralt for hele Europa Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Business Park Falster ligger i knudepunktet mellem det europæiske kontinent og Skandinavien I Nordeuropæisk perspektiv ligger Business Park

Læs mere

Naverland 2 2600 Glostrup

Naverland 2 2600 Glostrup Naverland 600 Glostrup Bygning 90 Kontorfællesskab Kontorer fra 5 m Kontorhus på Naverland ligger som et markant vartegn - det eneste højhus - i området. Anlæggene omkring bygningen, der er smukke og præsentable,

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Ørnekærs Vænge, Vibeholms Vænge og Pilegårds Vænge

Ørnekærs Vænge, Vibeholms Vænge og Pilegårds Vænge 1.B.1 Ørnekærs Vænge, Vibeholms Vænge og Pilegårds Vænge 1.B.1 Ørnekærs Vænge, Vibeholms Vænge og Pilegårds Vænge Boligområde Bebyggelsesprocent 30 1½ etage 8,5 m Boligformål Åben lav parcelhuse Lokalplaner

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Lokalplan nr. 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge fra den 23. juli til den 19. september 2014. Plan Juli 2014 Baggrund Lokalplanens indhold Borgerinddragelse Kommuneplan 2013-2025 Eksisterende

Læs mere