Nye skud på visne grene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye skud på visne grene"

Transkript

1 Nye skud på visne grene Interaktionistisk teori som basalt udgangspunkt for forbedret livskvalitet Evaluering af projektet Livskvalitetsløft for metadonister Et forsøgs- og udviklingsprojekt udviklet af Markusholm og Konsulentfirmaet Projekt- & Procespartner i et finansielt samarbejde med Socialministeriets narkopulje 1

2 Indeks Evalueringsrapportens fokus side 3 Baggrunden for projektet side 4 Projektideen side 5 Fase I Indslusningsdelen side 5 Fase II Uddannelsesdelen side 7 Fase III Firmatrænerdelen side 8 Deltagerprofiler og deres individuelle projektforløb side 10 Projektets særlige problemstillinger side 22 Projektets pædagogiske indgangsvinkel Interaktionistisk teori side 23 Konklusion side 24 2

3 Evalueringrapportens fokus Denne evalueringsrapport er baseret på en gennemgang af den oprindelige udformning af projektansøgningen, og sættes i relation til de faktiske forhold for afviklingen af projektet. Rapporten er baseret på baggrund af interview gennem hele projektperioden, med deltagerne, projektlederen, medarbejderne og alle øvrige involverede i projektet. Der fokuseres på projektets beskrivelse, vurdering af projekts indhold, projektets forløb og deltagernes udbytte. Der vil i denne evaluering blive lagt særlig vægt på betydningen af at et menneske mødes med respekt, i forhold til vedkommendes personlige udvikling. Mere konkret betyder det, at der vil blive fokuseret på nogle af de holdninger der gør sig gældende i dagens Danmark - hvilket, tror jeg, har stor betydning for effekten og det endelige projekt resultat. Der fokuseres på projektets interaktionistiske indgangsvinkel. Mere konkret betyder det, at der sættes fokus på de pædagogiske indgangsvinkler i projektarbejdet, med de faktiske forhold som projekterne arbejder under. I denne rapport vil der blive fokusere på de overvejelser som man i (Amts) Kommunerne bør gøre sig ved at opstarte og deltage i et projekt, og den forpligtende stillingtagen man ligeledes skal have gjort sig, hvis man skal leve op til tankerne ved at der ydes økonomisk støtte til et sådant forsøgs- og udviklingsprojekt. Sidst konkluderes på projektets berettigelse som forsøgs- og udviklingsprojekt, og hvilke forbedringer man eventuelt kunne foretage for at bedre projektarbejdet og støtte kommende udviklingstiltag. 3

4 Baggrunden for projektet På institutionen Markusholm, som ved opstarten af projektet, var en underafdeling af Dag- & døgncentret i København, har man i mange år arbejdet efter en behandlingsfilosofi som siger at man tager mod mennesker med psyko/sociale problemstillinger, herunder alle former for misbrug. Via en individuel vurdering, hjælper, støtter og træner man dem i at komme tilbage til samfundet, til en værdig og selvstændig tilværelse. Som årene er gået, er Markusholm blevet udbyder af behandling til alle amter og kommuner, og deres behandlingsformer må således indrette sig efter de stadigt skiftende behandlingsbehov som opleves i dagens Danmark. I tiden op til projektets start, modtog man mange henvendelser fra især misbrugscentrene, om efterbehandling af metadonister, og ud fra disse henvendelser, så man sig nødsaget til at søge at udvikle en omsorgs- og ansvars model som tager udgangspunkt i metadonisten som et helt menneske og deraf søge at skabe en forbedret livskvalitet for denne målgruppe. Man mente at der i mange år stort set kun var fokuseret på brugernes problemer og svagheder, på bekostning af de menneskelige kvaliteter og de personlige ressourcer, som denne målgruppe trods alt har. På den måde mente man at behandling kan virke mod hensigten og passivisere og forkrøble brugernes selvtillid, og dermed være medvirkende til at klientgøre dem mere end godt er. Evalueringen af dette projekt vil vise om disse antagelser var rigtige! 4

5 Projektideen Man udviklede et forsøgs- og udviklingsprojekt som søgte at udvikle nye metoder til at forbedre livskvaliteten for metadonister, med udgangspunkt i en pædagogisk metodeudvikling hvor normalisering, socialisering og respekten for individet og det Holistiske menneskesyn skulle træde i forgrunden. Med en baggrundsviden om resultater fra metadonprojekter i Tyskland, hvor 25 % af personer i metadonbehandling er i beskæftigelse, men hvor man erfarede at de samme tal i Danmark for lignende projekter kun er 5 % i beskæftigelse, mente man at den dengang (i 2000) forbedrede beskæftigelsessituation på arbejdsmarkedet i, alt andet lige, måtte betyde muligheder for en forbedret integration på arbejdsmarkedet for denne målgruppe. om end der dog kun ville kunne blive tale om jobs i forskellige beskyttede former. Dette vil ville man søge at bevise gennem dette projekt. Man opdelte projektet i tre faser: Fase I Indslusningsdelen I selve grundideen i projektet gik det første led i behandlingen af metadonisterne ud på at fjerne disse fra det stofrelaterede miljø, og føre dem ind i nogle rammer, hvor junksnak og junkmentalitet ikke var de primære sociale kontaktflader. Man søgte med andre ord, at give deltagerne et miljøskift med positive indtryk og oplevelser i hverdagen, som kunne motivere deltageren til at realisere nogle af sine drømme om en normal tilværelse. Deltagerne blev tilbudt egen lejlighed med køkken og bad. En boformen som ligger tæt op af den virkelighed, deltageren flytter hjem til efter endt projektforløb. I denne første del af projektet var det vigtigt at stabilisere metadonisten på en metadondosis, hvor han/hun kan fungere fysisk og mentalt. Dette måtte ske i et tæt samspil mellem anbringende myndighed, metadonisten og Markusholm. Der var ikke noget krav om nedtrapning. Formålet med dette er at skabe ro og give metadonisten et pusterum, hvor det var vigtigt, at metadonisten er medspiller i behandlingsforløbet, således at der ikke stilles urealistiske høje krav som deltageren ikke formåede at honorere. 5

6 I denne første del af projektet var det ofte påkrævet at tage hånd om deltagerens almene helbredstilstand! Basale behov som sund og regelmæssig kost, personlig hygiejne, tandlægebesøg m.v. havde deltagerne ikke selv formået at tage hånd om. Dette sættes ligeledes i fokus i denne fase af projektet. Ligledes introduceres deltageren til almindelige fritidstilbud, for at genskabe en almindelig dagsrytme. Men udover, at deltagerne skulle stabiliseres på metadon, måtte man erfare, at de fleste (d.s. 90 % af deltagerne i Projektet) havde et sideløbende forbrug af lægeordineret medicin i kategorierne: psykisk-medicin, smertestilende medicin og sovemedicin. Ligeså måtte vi erfare de fleste, både mandlige og kvindelige deltagere, havde/har et alkoholforbrug der til tider tangerer misbrug. Det viste sig, at det ikke kun er metadonen der skulle stabiliseres, men at også den øvrige medicin som deltagerne fik, ligesom en del af deltagerne skulle afruses og have antabus. Når deltagerne var stabiliseret, viste det sig som regel at deltageren havde en del varige følgeskader, som har været gemt bagved bruget/misbruget af medicin og andre euforiserende stoffer. Disse følgeskader kan opdeles i forskellige kategorier såsom; Fysiske skader : specielt de ting der påvirker mobiliteten, ondt i ryggen og ondt i andre legemsdele samt problemer med de indre organer så som lever, nyre osv.. Ondt i sindet ; hvilket udmøntede sig i Skizofreni, depressioner, paranoia, angst o.lign. En del af deltagerne var i en dement tilstand, hvilket undrede os meget, da vi, selvom vi har stor erfaring i arbejdet med stofmisbruger, ikke har set så udpræget tilstande af demens i vores tidligere arbejde med denne gruppe. Et par enkelte af disse deltagere havde så udpræget demens, at vi oplevede, at udover en svækkelse af den intellektuelle - og hukommelsesmæssige situation, var der også en svækkelse af tale- og bevægelsefunktion, hvilket bevirkede at vi her måtte sige at disse deltagere ikke ville kunne profitere, at firmatrænermodellen sådan som den så ud i den oprindelige beskrivelse. Overfor disse deltagere valgte vi at bruge resurser på ADL træning (Almindelige Dagligdags Træning) således at disse deltagere fik indlært strukturer og færdigheder, 6

7 således at de nemmere ville kunne klare nogle opgaver når de kom ud og skulle bo for sig selv i egen lejlighed. Fase II- Uddannelsesdelen Anden fase handlede om at afdække og danne sig et overblik over deltagerens helhedssituation og om hvordan deltageren ser på sin egen situation? Der blev stillet følgende spørgsmål: hvilke ønsker og drømme har deltageren for fremtiden hvilke mål er realistiske skal der kigges efter et muligt job med skånehensyn Projektets pædagogiske udgangspunkt blev taget i det hele menneske, og derfor blev der indarbejdet kursusdage for projektmedarbejdere og deltagere i denne fase, for at man sammen kunne sætte fælles fokus på livskvalitet. Gennem kommunikationstræning og en viden om en omsorgs- og ansvarsfilosofi, skulle deltagerne sættes i stand til at programmere deres kommunikation og forstå sammenhæng mellem menneskets sanser og sprog. Kursusdagene skulle bidrage til metodeudvikling for behandling af denne målgruppe og gennem kursusintroduktion i projektet, blev det forsøgt at få genskabt motivation og lyst for den enkelte deltager, til at genopbygge et socialt netværk, og derved få et menneskeligt kvalitetsløft. Der blev især fokuseret på: - at deltagerne fik klarhed over egne erfaringer, værdier og ressourcer samt socialt netværk, og byggede videre på det - at deltagerne fik mod på tilværelsen, og byggede videre på det - at deltagerne selv begyndte at tage ansvar og begyndte at fokusere på sit eget liv og videre udvikling - at deltagerne fokuserede mod strategisk planlægning af det videre projektforløb, ud fra kendskab til sit eget livsforløb 7

8 I denne projektfase var det vigtigt at deltagerne selv satte ord på deres begreb af ordet livskvalitet. Ligeledes blev der arbejdet en del på at få afklaret deltagerens økonomiske, familiemæssige, boligmæssige og personlige sociale forhold. Områder som på grundlag af klientens livsførelse, var i total kaos. Alle deltagere havde en meget lav selværesfølelse, de havde absolut et behov for at få opbygget en selvtillid der gjorde, at de kunne møde den konfrontation som det er, at komme videre i livet. Alle deltagere havde et ønske om, at få en normal tilværelse, at blive normal og komme til at leve et normalt liv, og gennem kursusdelen fik langt de fleste lagt rimeligt realistiske mål. Fase III - Firmatrænerdelen Efterfølgende blev der udarbejdet en handleplan som skulle danne grundlag for valg af virksomhed eller forening, hvor arbejdstræning skulle foregå. Den enkelte deltager blev herefter søgt placeret i en given praktikperiode i en lokal privat virksomhed eller forening. Man havde dog også muligheder for at placere deltagere på Markusholms eget smede- og tømrer værksted. Ideen var at i en given virksomhed eller forening, skulle det være er en af de ordinære ansatte der var tilknyttet projektet som firmatræner og havde ansvaret for at den pågældende deltager blev normaliseret g støttet, både fagligt som menneskeligt på denne arbejdsplads. Begrebet firmatræner er et nyt begreb. Der menes med dette begreb, at der på den pågældende virksomhed/forening skal udpeges en person som skal have den pågældende projektdeltagere med som føl på arbejdspladsen. Firmatræneren skulle aflønnes med en symbolsk betaling, da det forventes; - at denne firmatræner også er ansvarlig for at deltagerne evt. afhentes ved deres bopæl om morgenen, - og at firmatræneren indfører deltagerne i deres egne fritidsaktiviteter. 8

9 Det var meningen at firmatræneren skulle medvirke, i samarbejde med projektets koordinatorer, til at der opbygges et netværk, der både kunne styrke, opkvalificere og fastholde deltageren, både på/i virksomheden/foreningen ved sidemandsoplæring i arbejdstiden, som hos den pågældende deltager i fritiden. Samtlige deltagere i projektet på deltog i arbejdsmæssige funktioner enten i en forening eller en virksomhed, eller på værkstederne på Markusholm. Markusholm har flere værkstedsfunktioner, bl.a. smede- og tømreværksted, køkken - kantine funktion, grønt arbejde, bygningsrenovering, EDB værksted og lign. Andre deltagere var i den kreative afdeling og var med til at udsmykke institutionen på forskellige måder. For nogle af deltagerne som var placeret i foreninger eller virksomheder, var det nødvendigt at en af projektets medarbejdere deltog på arbejdspladsen, for at forberede firmatræneren til at modtage og motivere deltageren i dagligdagen. Denne kontaktflade som institutionen Markusholm har fået til områdets lokale foreninger og virksomheder, har åbnet vore øjne for lokalområdets positive sociale engagement overfor disse tunge målgrupper når blot der er kontakt og tæt opfølgning fra institutionens side. I det efterfølgende afsnit beskrives deltagernes individuelle forløb og de problemstillinger man måtte arbejde med i projektperioden 9

10 Deltagerprofiler. Individuelle forløb og problemstillinger I dette afsnit er der, på baggrund af interview med projektlederen og medarbejderne, skitseret profiler af deltagerne, og en kort beskrivelse af deres individuelle projektforløb. Deltager A Kvinde, 42 år, modtager pension, fra Silkeborg, indskrives på projektet den 1. november Deltageren har et 20 årigt misbrug bag sig. I lange perioder har hun fået metadon, ved opstarten på projektet er hun ikke på metadon, men får en del anden medicin bl.a. angstdæmpende medicin, pga. meget voldelig fortid, sovemedicin samt smertestillende pga. af fysiske problemer. Deltageren har et meget stort behov for omsorg i form af kontakt, samtale og tryghed, samt bearbejdning af fortiden, både fysisk og psykisk. Der er etableret psykolog samtaler til bearbejdning af hendes voldelige fortid. Hun deltager aktivt i dagligdagen på projektet. Hun vil meget gerne arbejde i det grønne, i den udstregning, hendes fysisk tillader det. Deltageren er aktiv i den foredragsvirksomhed som institutionen Markusholm har omkring misbrugsproblematikker på bl.a. skoler og ungdomsskoler. Hendes fremtidsplaner er, at finde en bolig i området af Markusholm, således at hun kan holde en form for kontakt med institutionen. Den 1. august 2001 bliver klient A udskrevet til egen bolig i lokalområdet omkring Markusholm. Hun bliver samtidig overflyttet til ny Kommune og den nye Kommune og Markusholm aftaler at Markusholm udøver et egentligt efterværn, udleverer den daglige medicin, og fører samtaler med hende og i det hele taget støtter op omkring hende i de problemstillinger der måtte opstå. Hun holder fortsat foredrag på skoler og i andre foreninger, og har fået kontakt med en brugergruppe i København, hvor hun pt. undersøger muligheden for at starte en sådan forening på Fyn. Hendes tilværelse virker stabil, men hun vil fortsat have behov for hjælp og støtte fremover. 10

11 I skrivende stund er klient A fortsat indskrevet på Markusholm. Hun bor i egen bolig, men kommer dagligt på Markusholm for at få sin medicin udleveret og få bearbejdet de problemstillinger som løbende opstår. Hun har fået en kæreste på hendes egen alder som ikke har noget misbrug, og har fast arbejde. A er ved at tage et førerbevis. Hun er, som tidligere omtalt en dygtig fortæller, og har ved flere lejligheder været benyttet som oplægsholder ved forskellige kurser bl.a. inden for politiet, men også i andre sammen hæng. Hun arbejder meget med at holde sig ajour med hvad der foregår på hele misbrugs området, således at hendes foredrag er opdateret. A har fået opbygget et værdigt liv, selv om hun fortsat har mén af hendes fortid. Hun siger selv, at hun har fået nogle rytmer i hendes liv, som gør at hun ved, hvordan hun skal tackle de forskellige problemstillinger som hele tiden opstår. Det giver hende tryghed, ligesom Markusholm gør. Deltager B. Kvinde, 26 år, fra Herning, på kontanthjælp får metadon, 80 ml. pr. dag. Og starter på projektet d Hun ankommer til projektet fra et sygehus, hvor hun har været indlagt p.a. et kraftigt overfald fra hendes kæreste. Hun har sideløbende et kraftigt alkoholmisbrug. Hun indvilliger i at tage antabus fra ankomsttidspunktet. Er meget indesluttet og indelukket g har meget lav selvværdsfølelse. Der aftales i første omgang kun deltagelse i projektet i en måned, da Kommunen ikke har den store tiltro til at B kan fastholdes i en længere periode! B har tidligere forladt forskellige tilbud efter kort tid. B er meget forvirret og har svært ved at forstå, at hun er hvor hun er, og at der tages fat på hendes personlige udvikling. B har mange psykiske nedture, men med en optimeret indsats fra en af projektets medarbejdere med intensive samtaler og arbejde på hobbyplan får hende bragt til ro og efterfølgende kan man begynde realistiske samtaler. Har en meget urealistisk opfattelse af hendes egen situation, og der sættes en lang proces i gang. Man erfarer at B har brug for tæt kontakt, og man oplever at hver gang man forsøger at slække intensiteten i indsatsen overfor hende, giver det tilbagefald. 11

12 Efter ca. 2 mdr. i projektet er B blevet stabiliseret, har taget 15 kilo på, men er fortsat en meget indesluttet pige, som har svært ved at færdes i større grupper, men knytter kontakter til enkeltpersoner. B. har bl.a. kontakt med en kvinde på hendes egen alder (firmatræner i en forening) som ikke er misbruger, og som har fælles kreative interesser bl.a. i at lave smykker og lign. B hjælper til i et genbrugscenter i lokalområdet og er begyndt at genoptage kontakten til hendes forældre, og boligplaceres i nærheden af hendes kreative veninde med efterværn fra Markusholm. Denne boligplacering forsinkes dog en hel del, forårsaget af forskellige problemstillinger som opstår, og som er meget generelle i en udslusningsproblematik. 1. Manglende boliger, samt udlejernes lyst til et leje boliger ud til socialt klientel, især dem der har misbrugsproblematikker at forholde sig til. 2. Deltagerens manglende lyst til at forlade det trygge miljø på Markusholm, samt usikkerhed for alt det nye og det ansvar man skal til at påtage sig 3. Den handlingsplan som var aftalt med den anbringende Kommune, indebærer at Markusholm udgør et efterværn i en lang udslusningsperiode, men som det ofte år når en deltager udsluses til anden Kommune, vil denne ikke forholde sig til sagen, før deltageren fysisk er flyttet ind i boligen/kommunen. Efterfølgende skal man så først til at forholde sig til sagen, hvorefter man som regel først lige skal benytte de muligheder for aktivering man i forvejen benytter i denne Kommune! Disse ting gør at det aftalte netværk som var aftalt med den tidligere Kommune, ofte brydes og den tryghed som det skulle give deltageren i denne problematiske fase, ikke kan etableres! En problemstilling som beskrives yderligere i konklusionen på denne evalueringsrapport! I denne sag bliver B. udsluset til egen bolig ca og det bliver aftalt, at Markusholm bliver efterværn i en måned efterfølgende. Det aftales at man skal optræne B. til at kunne magte det nye system/kommune, som hun skal være en del af. Efter en måned må vi sige farvel til B. Vi aflægger hende 12

13 dog et besøg ca. en gang om ugen efterfølgende og her kan vi konstaterer, at hun får flere og flere tilbagefald både med stoffer og alkohol. Efter en måned må vi konstaterer at B. ikke længere opholder sig i sin lejlighed, men en telefonopringning fra hende fortæller, at hun har mødt en fyr, der hvor hun får sin metadon udleveret og at hun er flyttet ned til ham, i hans misbrugsmiljø, som er i en tredje Kommune! Efterskrift: Det var opfattelsen i projektet, at man havde fået fat på B. og at alt tegnede lyst og lovende. Men til sidst blev dette arbejde slået i stykker, af det man på moderne dansk vil kalde for mange kokke! Deltager C. Mand 53 år, fra Tårnby Kommune, får pension, Starter på projektet d. 28 december Han får metadon 200 ml. dagligt. Han har forbud mod at komme på Rådhuset i sin hjem Kommune pga. aggressivitet. Der bor han på et vandrehjem og her får han udleveret metadon for en uge af gangen. Han har sideløbende en kraftigt alkohol forbrug og et hashmisbrug. Han er meget forsømt både fysisk og psykisk. Hvis man skulle give et realistisk billede af ham, måtte det være, at hans fysik er som en 80 årig og hans intelligens- og opfattelsesevne, er som en 10 årig, samkørt med hans korttidshukommelse ikke holder ret meget længere end 5 min. Han har meget svært ved, at være sammen med andre mennesker, fordi han bliver meget aggressiv, når han ikke forstår hvad det er de siger til ham, eller at de ikke forstår ham. En aggressivitet der kommer til udtryk ved, at han råber højt, slår i bordet, skubber, eller slår på personen han står og taler med. Der blev aftalt en måneds ophold med mulighed forlængelse, så længe han var interesseret. Opholdet kom til at vare frem til I perioden blev iværksat tandbehandling, der blev etableret lejlighed i Tårnby Kommune, han blev restitueret fysisk i perioden, ligesom han kommer til lægebehandling, og får skabt kontakt til sagsbehandler, dog 13

14 kun med vores medvirken. Han blev flyttet ind i en egen lejlighed og der blev iværksat en støttekontakt personordning på nogle timer om dagen. Projektets aftale med Kommunen er, såfremt der opstå et behov for at han ønsker at vende tilbage til institutionen, kan vi afhente ham med kort varsel og på ny optage ham i projektet. I forlængelsen af udslusningen, var vi i kontakt med deltageren 2-3 gange om ugen, men efterhånden ophørte kontakten og det sidste halve års tid, har vi stort set ikke hørt fra ham. Deltager D. D. Kvinde fra København 30 år og på bistandshjælp, får 90 ml. metadon pr. dag. Indskrives på projektet den 27. februar D. ankommer til Markusholm fra hospitalet, hvor hun har været indlagt pga. et selvmordsforsøg. Vores første indtryk af hende er, at hun er en meget forsømt ung kvinde som har mange ting som skal frem til overfladen, men umiddelbart er hun meget åben og bevist om sin egen situation. Hun giver udtryk for, at hun har behov for ro omkring sin person, samt at være sammen med nogle stabile mennesker, som kan hjælpe hende med at få styr på sit liv. Kort tid efter indskrivningen viser D. at hun har mange resurser og lysten til at komme videre med sit eget liv. Efter en kortere rekreations periode, kommer, gennem projektet, hun i praktik på en rideskole, hvor hun deltager i alle de forefaldende opgaver. Rideskolen er så glad for hende, at firmatræneren efter ca. et halvt år udarbejder en plan, som skulle resultere i, at hun får en form for uddannelse, indenfor berider faget. D. har det sidste halve år haft en kæreste som ikke er misbruger, han har fast arbejde og de har dagligt kontakt med hinanden. Planen er, at de sammen vil finde en bolig i området og at projektet fortsat skal udgøre hendes efterværn. D. fik 90 ml. metadon da hun ankom til projektet, efter 6. mdr. er hun nede på 30 ml., og sidste nyt i sagen er, at hun er gravid og ønsker at føde sit barn. I marts måned 2002 ophører D. med sit arbejde på rideskolen, p.g.a. graviditeten. Samtidig udarbejdes der en ny handleplan for hende, som i korte træk har følgende punkter: 14

15 1. D. er indskrevet på projektet, der arbejdes på at få etableret en bolig i området omkring institutionen, hvor D. kan flytte sammen med faderen til deres fælles barn. 2. D. skal hjælpes med at forberedes til at modtage det nye barn. Hun skal udtrappes af metadon. Hun skal deltage i fødselsforberedelse, samt løbende lægetjek. Projektet deltager aktivt i alle forhold omkring fødslen. 3. Revalideringsplanen stilles i bero, men startes op igen så snart at fødslen er overstået og hun er klar. Ca. 1.maj 2002 etableres D. i egen bolig sammen med faderen til hendes barn. Omkring 1.juni, bliver barnet født ved kejsersnit, barnet er meget lille men er velskabt, men kan forvente en lang periode på sygehuset. Som skrevet under deltager B. skifter også deltager D. kommune ved udslusningen og da kommunen ser udviklingen i sagen, og må konstaterer, at der vil gå lang tid inden D. vil genoptage revalideringsplanen, vælger kommunen at udsluse D. fra projektet og lade Børne- & unge sagsbehandlerne i Kommunen tager over. Projektet har fortsat kontakt med klient D., hun kommer på Markusholm dagligt og både ifølge hende selv, men også vores observationer, må vi konstaterer, at D har fået et godt og stabilt liv og hun på et eller andet tidspunkt, når hun er klar vil genoptage den revalideringsplan som er lagt. Deltager E. E, mand på 33 år, blev indskrevet på projektet d. 30. april, af Ringkøbing Amt. Han var på en høj dosis metadon, han havde et kraftigt sidemisbrug, både af alkohol og div. Stoffer. Var meget hærget af hans liv på gaden og det var et spørgsmål om, han idet hele taget ville kunne overleve ret meget længere på gaden. Derfor denne akutte anbringelse. Da han ankom til projektet, fik man efter et par dage puttet antabus i ham. Mange samtaler og en masse omsorg gjorde, at han efterhånden fik overskud til at komme i gang med lettere arbejde på projektets værksteder. Han fungerede socialt godt i gruppen og i det hele taget var han i gang med en omstigning fra den usle tilværelse han ankom med. 15

16 Bevillingen fra Ringkøbing Amt var givet for en måned og stik imod alle forventninger, ønskede bevillingsgiveren ikke at forlænge hans deltagelse i projektet, dels pga. man ikke havde troen på at klienten ikke ville gennemfører projektperioden, men også fordi man manglede penge i Amtets kasse! Selv om der, både fra deltagerens og projektets side, blev argumenteret kraftigt og at man tydeligt kunne se den opadgående kurve deltageren havde været inde i, kunne bevillingen ikke forlænges. E blev udskrevet fra projektet den 12. juni Efterfølgende har der været mange samtaler med klienten pr. telefon og vi kunne, med store frustrationer, følge med i hvordan han langsomt blev dårligere og dårligere i hans situation. En konklusion man også kom til i hans hjem kommune og d. 28. november 2001, fik vi en ny henvendelse og en ny bevilling fra Amtet på et halvt år og E. startede på projektet igen d. 1. december Men den deltager vi møder nu, er blevet betydelig dårligere end ved vores første møde, og det kræver mange resurser, at få han tilbage på banen og helt tilbage hvor han var første gang vi havde kontakt med ham, bliver det nok umuligt at få. Hans fysik ser ud til at have taget uoprettelig skade af det massive misbrug han har haft siden sidst. Det samme gælder kommunikationen med ham. Det er som om man har taget en grammofonplade og i stedet for at afspille den på normal hastighed, spiller man den på 20 %! Sådan er han når han taler, når han opfatter og når han bevæger sig. Det er som om, han har bragt sig i en dement situation, hvor han har svært ved at opfatte livet omkring sig. E er godt klar over at hans funktioner er nedsat, men han vil gerne tilbage og blive normal. Han vil gerne ud at arbejde og spørger forskellige steder om han kan få arbejde. Han prøver aktiviteter her i huset, men intet vil lykkes for han og når han besøger familien, falder han som oftest i vandet med stoffer og alkohol. Efter hvert besøg, går der flere dage med at få han i balance igen. Kun ved en intensiv kontakt og bearbejdning af ham, kan vi fastholde ham på et rimeligt niveau, men den store udvikling som vi kunne spore ved hans første ophold på projektet, anes ikke mere. Kommunen bliver løbende holdt orienteret om hans udvikling. 16

17 Efter et halvt år, fastholder Kommunen dog, at bevillingen på et halvt år står ved magt og insisterer på, at han skal udskrives til egen bolig, hvilket vi fra projektet advarer imod, for med vores kendskab til ham, mener vi ikke at han ville kunne klare en selvstændig tilværelse i egen bolig. Pr. 1. Juli bliver han udskrevet til egen bolig i hjemkommunen. Efter udslusningen til egen bolig, er vi dagligt i kontakt med ham. Han er meget deprimeret, han beder om penge og hjælp til div. af livets forhold. Han skriver ulæselige breve til os, laver aftaler med mennesker på vores vegne osv. Først i august får vi en meddelelse om, at klient E. på cykel er kørt ud foran en bus og er død af sine kvæstelser! Deltager F F, Mand på 33 år, indskrives på projektet d. 1. oktober 2001, efter et langt fængselsophold. Han er dagligt på 120 ml. metadon, og på pension efter en lang karriere på stoffer og kriminalitet. Han er forældreløs og syntes meget forsømt. F er en person der har et meget vanskelig sind. Han er kritisk og truende over for alt og alle. Han er klar over sin uheldige adfærd og ønsker at bearbejde den. Han er dagligt til adfærdsbearbejdende samtaler, men alligevel går det galt et par gange, så galt at nogen i personalegruppen nægter at samarbejde med ham. De tør simpelthen ikke. Der arbejdes i projektet arbejder meget med hans personlige udvikling, men også med det fysiske og adfærdsmæssige, og der sker langsomt fremskridt. Han er meget dominerende i gruppen af projektdeltagere og ved flere lejligheder tager vi hans sag op til overvejelse, fordi hans tilstedeværelse skaber meget uro i den øvrige gruppe. F. føler selv at han er på vej i den rigtige retning. Han har fået etableret sig i en fin lejlighed, noget han ikke har haft i mange år, og som han selv siger, jeg kan ikke huske at jeg har haft så lang en periode uden for fængslet, og uden kriminalitet eller alkohol. I takt med at selvtilliden stiger, bliver hans trang til at dominerer mærkbart større og tilbagemeldingerne fra de øvrige deltagere bliver efterhånden af en sådan karakter, at vi er nød til at afbryde samarbejdet med F. efter 7 måneders hård pædagogisk påvirkning. 17

18 F. var meget ked af dette brud, fordi han følte at han havde fået styr på sin tilværelse, og nu svigtede vi ham!. Det er selvfølgelig beklageligt, men vi må konstaterer at F har mange resurser, som, hvis de bliver brugt rigtigt, kan give ham et spændende og positivt liv. Han har dog fortsat brug for pædagogisk støtte til endnu en periode, for at fastholde strukturen i hans liv, samt at bearbejde hans adfærd. Men det vil nok blive svært indenfor den pædagogiske verden at finde personer der under trusler om både verbalt og fysisk vold, vil kunne udfører denne opgave. F. bliver sendt retur til hjemkommunen, hvor han blev indskrevet på et Herberg og fik et dagtilbud, som vi senere har hørt at han har forladt. Projektet har ikke længere kontakt med ham. Deltager G. G startede den 27. Juni G er en mand på 30 år, som bliver akut indskrevet på projektet. Hans liv er gået helt i stykker. De sidste 2 dage før han ankommer, har han siddet på trappen til Rådhuset i Kommunen, fordi han vil i behandling. Da han ankommer er han meget påvirket af diverse stoffer. Han er umulig at komme i kontakt med, men efterhånden som han vågner op af hans rus, bliver det klart for os at vi vil få meget svært ved at fasthold ham i nogen former for behandling eller omsorg. Han virker ikke umiddelbart som en der ønsker at komme ud af sit misbrug. Han har en ide om, at alt skal foregå på hans præmisser ellers kan det være lige meget. Efter 14 dage forlader G. projektet og vi har ikke hørt fra ham siden. Deltager H. H, er en mand på 32 år, han kommer direkte fra fængslet og starter på projektet d. 30. december Han har de senere år, rendt ud og ind af landets fængsler og har kun haft meget korte ophold i friheden. Socialmedarbejderne i fængslet har søgt hans hjem kommune om accept på opholdet på Markusholm, men dette er blevet afvist, fordi man ikke tror han er klar til en behandling. Sagen er her efter anket. 18

19 Kriminalforsorgen har efterfølgende besluttet at give betalings tilsagn foreløbig for en måned og i den måned vil man forsøge at få en ny dialog med hans hjem kommune. H. er meget glad for den afgørelse og deltager positivt i dagligdagen på projektet, han er med i arbejdet ved aktiviteterne, han møder til tiden og det er hel klart vores opfattelse at vi her står overfor en person, der vil noget med sit liv. Der bliver aftalt et møde med hans hjem kommune, som er blevet meget mere positive, efterhånden som de hører hvordan han engagerer sig i aktiviteterne på projektet. Efter 3 uger på projektet bliver han en aften anholdt af Politiet. Politiet oplyser, at han har forsøgt indbrud i et parcelhus, og i forbindelse med at man afhører ham i denne sag, finder man ud af at der er en gammel sag som endnu ikke er afsluttet, hvori der er kommet nye beviser og nye oplysninger. Denne sag bliver genåbnet og deltageren bliver igen fængslet, hvilket han fortsat er. Det er aftalt med hans hjem Kommune og fængslet, at H. kan starte igen når han løslades. Deltager I. I. bliver indskrevet på projektet den 11. februar I er en mand på 49 år. Han er på en høj dosis metadon, og har en mindre hjerneskade. Han har været aktiveret som pedelmedhjælper i en forstadskommune til København, hvor han også har en mindre lejlighed. Det sidste stykke tid, er det begyndt, at gå lidt ned af bakke for ham. Der har været et for stort hashmisbrug og et for stort alkoholforbrug. Ved siden af dette, har han en høj dosis af metadon. Da han kommer til projektet, er han meget forsømt! Men han er dog på en eller anden måde ved godt mod, og har lysten til at komme ovenpå igen. Han har virkelig behov for en periode, hvor han får omsorg og sat struktur på sin tilværelse igen, og ikke mindst, at han får hjælp til at få styr på sin økonomi som pt. er i fuldstændigt kaos. 19

20 Det er aftalt med kommunen, at I s ophold på projektet kun er af kortere varighed, 1-2 måneder, måske 3. Det det handler om, er i første omgang at få bygget en struktur op omkring ham og reetableret hans lejlighed i hjemkommunen, samt at få kontakt med hans familie, som gerne vil have kontakt med ham, selv om kontakten pga. hans adfærd de sidste par år, kun har været sporadisk. Projektets koordinatorer fører mange samtaler med ham, og i starten af opholdet fortæller I os, at han har en stor interesse i at komme tilbage på sit gamle niveau. Han er positiv for at få gjort noget ved sin situation, han er positiv for at få genoprettet den balance han var i tidligere. Der udarbejdes, i projektet en handleplan, som langsomt får genskabt hans økonomi, får ekviperet han og får genoprettet hans lejlighed i hjem kommunen, ligesom han får kontakt og bl.a. deltager i en konfirmation med hans yngste datter. Efter ca. 2 måneders ophold på projektet er vi nået så langt med I., at han nu føler, at han har resurser til at tage tilbage til hjem kommunen. Her bliver der skabt en kontakt til hans tidligere arbejdsplads, og gennem intentionerne i projektet kommer han langsomt til at begynde at arbejde igen. Jævnført den handleplan som, gennem projektet, blev lagt sammen med kommunen, må vi sige at projektet med I. er lykkedes og at han er tilbage i sine gamle omgivelser og klar til at tage fat på ny. Deltager J. J. er en mand på 48 år, bliver indskrevet på projektet fra fængslet med vilkår. Han er på en meget høj dosis metadon og får en del anden medicin. Han bærer meget præg af en meget langt og hårdt liv, på stoffer, alkohol og medicin. Han har en meget dårlig fysisk, hvilket selvfølgelig skyldes hans lange misbrug. Han virker dement, hans kort tids hukommelse er ikke god - hvad vi har talt med ham om for et kvarter siden, kan han ikke huske - og i det hele taget har han ikke meget styr på, hvad der foregår i verden omkring ham. Den frihed han har fået ved at komme ud af fængslet og komme ud på en projekt, gør ham på en eller anden måde utryg. Han stiller store krav til personalekontakt. Vi skal allerhelst sidde ved siden af ham hele tiden, for ligesom at beskytte ham mod den store grusomme verden. 20

Nye veje i vejledningen

Nye veje i vejledningen Nye veje i vejledningen Evaluering af SVET projektet Udvikling af nye teorier som udgangspunkt for en forbedret erhvervsvejledning og - placering af de svage grupper af ledige i Danmark Et forsøgs- og

Læs mere

Et godt tilbud til udvikling af nye metoder for helhedsvejledning og social erhvervsintegration af kontanthjælpsmodtagere og marginaliserede grupper

Et godt tilbud til udvikling af nye metoder for helhedsvejledning og social erhvervsintegration af kontanthjælpsmodtagere og marginaliserede grupper Et godt tilbud til udvikling af nye metoder for helhedsvejledning og social erhvervsintegration af kontanthjælpsmodtagere og marginaliserede grupper Konsulentfirmaet Projekt- & Procespartner v. Peer Bjørnskov

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Behandlingscenter/Rusmiddelcenter Odense Projektansvarlig Børn i familier med stofmisbrug Projektleder Styrket indsats

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13 Ydelseskatalog kontaktpersoner 0 Formål Målgruppen for kontaktpersonens ydelser er børn og unge i alderen 0-23 år (inkl. efterværn gældende fra 18-23 år) der har vanskeligheder på væsentlige områder, og

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER.

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. DEN SOCIALE VIRKSOMHED FALSTER JANUAR 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse af

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

RESSOURCEFORLØB PÅ RCA. Information for kommuner m.fl.

RESSOURCEFORLØB PÅ RCA. Information for kommuner m.fl. RESSOURCEFORLØB PÅ RCA Information for kommuner m.fl. Indhold Indsatser på RCA... 3 Henvisning... 4 Opfølgning... 4 Pris... 4 Beskrivelse af indsatserne... 5 1. Mentorstøtte... 5 2. Socialfaglig vejledning...

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Socialpædagogisk Vejledning

Socialpædagogisk Vejledning Til sagsbehandler og andre interessenter Socialpædagogisk Vejledning Støtte og vejledning i og uden for eget hjem 85 (Indeholder oversigt over ydelser) DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 2 Støtte

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Hvad er dit mål? Fokus motivation - forandring Projektperiode: Primo

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1 Socialsygeplejerskens hverdag 15-11-2010 1 Praktiske oplysninger 4 projektstillinger i 22 måneder Bispebjerg og Hvidovre Hospital PC Glostrup og Hillerød Ansat i KABS 15-11-2010 2 Projekt Socialsygepleje

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) Kapitel 44 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Opbygning

Læs mere

Hurtigere rask med Mindfulness.

Hurtigere rask med Mindfulness. Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Hurtigere rask med Mindfulness. Projektperiode : Der er tale om et

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere