Nye skud på visne grene

Transkript

1 Nye skud på visne grene Interaktionistisk teori som basalt udgangspunkt for forbedret livskvalitet Evaluering af projektet Livskvalitetsløft for metadonister Et forsøgs- og udviklingsprojekt udviklet af Markusholm og Konsulentfirmaet Projekt- & Procespartner i et finansielt samarbejde med Socialministeriets narkopulje 1

2 Indeks Evalueringsrapportens fokus side 3 Baggrunden for projektet side 4 Projektideen side 5 Fase I Indslusningsdelen side 5 Fase II Uddannelsesdelen side 7 Fase III Firmatrænerdelen side 8 Deltagerprofiler og deres individuelle projektforløb side 10 Projektets særlige problemstillinger side 22 Projektets pædagogiske indgangsvinkel Interaktionistisk teori side 23 Konklusion side 24 2

3 Evalueringrapportens fokus Denne evalueringsrapport er baseret på en gennemgang af den oprindelige udformning af projektansøgningen, og sættes i relation til de faktiske forhold for afviklingen af projektet. Rapporten er baseret på baggrund af interview gennem hele projektperioden, med deltagerne, projektlederen, medarbejderne og alle øvrige involverede i projektet. Der fokuseres på projektets beskrivelse, vurdering af projekts indhold, projektets forløb og deltagernes udbytte. Der vil i denne evaluering blive lagt særlig vægt på betydningen af at et menneske mødes med respekt, i forhold til vedkommendes personlige udvikling. Mere konkret betyder det, at der vil blive fokuseret på nogle af de holdninger der gør sig gældende i dagens Danmark - hvilket, tror jeg, har stor betydning for effekten og det endelige projekt resultat. Der fokuseres på projektets interaktionistiske indgangsvinkel. Mere konkret betyder det, at der sættes fokus på de pædagogiske indgangsvinkler i projektarbejdet, med de faktiske forhold som projekterne arbejder under. I denne rapport vil der blive fokusere på de overvejelser som man i (Amts) Kommunerne bør gøre sig ved at opstarte og deltage i et projekt, og den forpligtende stillingtagen man ligeledes skal have gjort sig, hvis man skal leve op til tankerne ved at der ydes økonomisk støtte til et sådant forsøgs- og udviklingsprojekt. Sidst konkluderes på projektets berettigelse som forsøgs- og udviklingsprojekt, og hvilke forbedringer man eventuelt kunne foretage for at bedre projektarbejdet og støtte kommende udviklingstiltag. 3

4 Baggrunden for projektet På institutionen Markusholm, som ved opstarten af projektet, var en underafdeling af Dag- & døgncentret i København, har man i mange år arbejdet efter en behandlingsfilosofi som siger at man tager mod mennesker med psyko/sociale problemstillinger, herunder alle former for misbrug. Via en individuel vurdering, hjælper, støtter og træner man dem i at komme tilbage til samfundet, til en værdig og selvstændig tilværelse. Som årene er gået, er Markusholm blevet udbyder af behandling til alle amter og kommuner, og deres behandlingsformer må således indrette sig efter de stadigt skiftende behandlingsbehov som opleves i dagens Danmark. I tiden op til projektets start, modtog man mange henvendelser fra især misbrugscentrene, om efterbehandling af metadonister, og ud fra disse henvendelser, så man sig nødsaget til at søge at udvikle en omsorgs- og ansvars model som tager udgangspunkt i metadonisten som et helt menneske og deraf søge at skabe en forbedret livskvalitet for denne målgruppe. Man mente at der i mange år stort set kun var fokuseret på brugernes problemer og svagheder, på bekostning af de menneskelige kvaliteter og de personlige ressourcer, som denne målgruppe trods alt har. På den måde mente man at behandling kan virke mod hensigten og passivisere og forkrøble brugernes selvtillid, og dermed være medvirkende til at klientgøre dem mere end godt er. Evalueringen af dette projekt vil vise om disse antagelser var rigtige! 4

5 Projektideen Man udviklede et forsøgs- og udviklingsprojekt som søgte at udvikle nye metoder til at forbedre livskvaliteten for metadonister, med udgangspunkt i en pædagogisk metodeudvikling hvor normalisering, socialisering og respekten for individet og det Holistiske menneskesyn skulle træde i forgrunden. Med en baggrundsviden om resultater fra metadonprojekter i Tyskland, hvor 25 % af personer i metadonbehandling er i beskæftigelse, men hvor man erfarede at de samme tal i Danmark for lignende projekter kun er 5 % i beskæftigelse, mente man at den dengang (i 2000) forbedrede beskæftigelsessituation på arbejdsmarkedet i, alt andet lige, måtte betyde muligheder for en forbedret integration på arbejdsmarkedet for denne målgruppe. om end der dog kun ville kunne blive tale om jobs i forskellige beskyttede former. Dette vil ville man søge at bevise gennem dette projekt. Man opdelte projektet i tre faser: Fase I Indslusningsdelen I selve grundideen i projektet gik det første led i behandlingen af metadonisterne ud på at fjerne disse fra det stofrelaterede miljø, og føre dem ind i nogle rammer, hvor junksnak og junkmentalitet ikke var de primære sociale kontaktflader. Man søgte med andre ord, at give deltagerne et miljøskift med positive indtryk og oplevelser i hverdagen, som kunne motivere deltageren til at realisere nogle af sine drømme om en normal tilværelse. Deltagerne blev tilbudt egen lejlighed med køkken og bad. En boformen som ligger tæt op af den virkelighed, deltageren flytter hjem til efter endt projektforløb. I denne første del af projektet var det vigtigt at stabilisere metadonisten på en metadondosis, hvor han/hun kan fungere fysisk og mentalt. Dette måtte ske i et tæt samspil mellem anbringende myndighed, metadonisten og Markusholm. Der var ikke noget krav om nedtrapning. Formålet med dette er at skabe ro og give metadonisten et pusterum, hvor det var vigtigt, at metadonisten er medspiller i behandlingsforløbet, således at der ikke stilles urealistiske høje krav som deltageren ikke formåede at honorere. 5

6 I denne første del af projektet var det ofte påkrævet at tage hånd om deltagerens almene helbredstilstand! Basale behov som sund og regelmæssig kost, personlig hygiejne, tandlægebesøg m.v. havde deltagerne ikke selv formået at tage hånd om. Dette sættes ligeledes i fokus i denne fase af projektet. Ligledes introduceres deltageren til almindelige fritidstilbud, for at genskabe en almindelig dagsrytme. Men udover, at deltagerne skulle stabiliseres på metadon, måtte man erfare, at de fleste (d.s. 90 % af deltagerne i Projektet) havde et sideløbende forbrug af lægeordineret medicin i kategorierne: psykisk-medicin, smertestilende medicin og sovemedicin. Ligeså måtte vi erfare de fleste, både mandlige og kvindelige deltagere, havde/har et alkoholforbrug der til tider tangerer misbrug. Det viste sig, at det ikke kun er metadonen der skulle stabiliseres, men at også den øvrige medicin som deltagerne fik, ligesom en del af deltagerne skulle afruses og have antabus. Når deltagerne var stabiliseret, viste det sig som regel at deltageren havde en del varige følgeskader, som har været gemt bagved bruget/misbruget af medicin og andre euforiserende stoffer. Disse følgeskader kan opdeles i forskellige kategorier såsom; Fysiske skader : specielt de ting der påvirker mobiliteten, ondt i ryggen og ondt i andre legemsdele samt problemer med de indre organer så som lever, nyre osv.. Ondt i sindet ; hvilket udmøntede sig i Skizofreni, depressioner, paranoia, angst o.lign. En del af deltagerne var i en dement tilstand, hvilket undrede os meget, da vi, selvom vi har stor erfaring i arbejdet med stofmisbruger, ikke har set så udpræget tilstande af demens i vores tidligere arbejde med denne gruppe. Et par enkelte af disse deltagere havde så udpræget demens, at vi oplevede, at udover en svækkelse af den intellektuelle - og hukommelsesmæssige situation, var der også en svækkelse af tale- og bevægelsefunktion, hvilket bevirkede at vi her måtte sige at disse deltagere ikke ville kunne profitere, at firmatrænermodellen sådan som den så ud i den oprindelige beskrivelse. Overfor disse deltagere valgte vi at bruge resurser på ADL træning (Almindelige Dagligdags Træning) således at disse deltagere fik indlært strukturer og færdigheder, 6

7 således at de nemmere ville kunne klare nogle opgaver når de kom ud og skulle bo for sig selv i egen lejlighed. Fase II- Uddannelsesdelen Anden fase handlede om at afdække og danne sig et overblik over deltagerens helhedssituation og om hvordan deltageren ser på sin egen situation? Der blev stillet følgende spørgsmål: hvilke ønsker og drømme har deltageren for fremtiden hvilke mål er realistiske skal der kigges efter et muligt job med skånehensyn Projektets pædagogiske udgangspunkt blev taget i det hele menneske, og derfor blev der indarbejdet kursusdage for projektmedarbejdere og deltagere i denne fase, for at man sammen kunne sætte fælles fokus på livskvalitet. Gennem kommunikationstræning og en viden om en omsorgs- og ansvarsfilosofi, skulle deltagerne sættes i stand til at programmere deres kommunikation og forstå sammenhæng mellem menneskets sanser og sprog. Kursusdagene skulle bidrage til metodeudvikling for behandling af denne målgruppe og gennem kursusintroduktion i projektet, blev det forsøgt at få genskabt motivation og lyst for den enkelte deltager, til at genopbygge et socialt netværk, og derved få et menneskeligt kvalitetsløft. Der blev især fokuseret på: - at deltagerne fik klarhed over egne erfaringer, værdier og ressourcer samt socialt netværk, og byggede videre på det - at deltagerne fik mod på tilværelsen, og byggede videre på det - at deltagerne selv begyndte at tage ansvar og begyndte at fokusere på sit eget liv og videre udvikling - at deltagerne fokuserede mod strategisk planlægning af det videre projektforløb, ud fra kendskab til sit eget livsforløb 7

8 I denne projektfase var det vigtigt at deltagerne selv satte ord på deres begreb af ordet livskvalitet. Ligeledes blev der arbejdet en del på at få afklaret deltagerens økonomiske, familiemæssige, boligmæssige og personlige sociale forhold. Områder som på grundlag af klientens livsførelse, var i total kaos. Alle deltagere havde en meget lav selværesfølelse, de havde absolut et behov for at få opbygget en selvtillid der gjorde, at de kunne møde den konfrontation som det er, at komme videre i livet. Alle deltagere havde et ønske om, at få en normal tilværelse, at blive normal og komme til at leve et normalt liv, og gennem kursusdelen fik langt de fleste lagt rimeligt realistiske mål. Fase III - Firmatrænerdelen Efterfølgende blev der udarbejdet en handleplan som skulle danne grundlag for valg af virksomhed eller forening, hvor arbejdstræning skulle foregå. Den enkelte deltager blev herefter søgt placeret i en given praktikperiode i en lokal privat virksomhed eller forening. Man havde dog også muligheder for at placere deltagere på Markusholms eget smede- og tømrer værksted. Ideen var at i en given virksomhed eller forening, skulle det være er en af de ordinære ansatte der var tilknyttet projektet som firmatræner og havde ansvaret for at den pågældende deltager blev normaliseret g støttet, både fagligt som menneskeligt på denne arbejdsplads. Begrebet firmatræner er et nyt begreb. Der menes med dette begreb, at der på den pågældende virksomhed/forening skal udpeges en person som skal have den pågældende projektdeltagere med som føl på arbejdspladsen. Firmatræneren skulle aflønnes med en symbolsk betaling, da det forventes; - at denne firmatræner også er ansvarlig for at deltagerne evt. afhentes ved deres bopæl om morgenen, - og at firmatræneren indfører deltagerne i deres egne fritidsaktiviteter. 8

9 Det var meningen at firmatræneren skulle medvirke, i samarbejde med projektets koordinatorer, til at der opbygges et netværk, der både kunne styrke, opkvalificere og fastholde deltageren, både på/i virksomheden/foreningen ved sidemandsoplæring i arbejdstiden, som hos den pågældende deltager i fritiden. Samtlige deltagere i projektet på deltog i arbejdsmæssige funktioner enten i en forening eller en virksomhed, eller på værkstederne på Markusholm. Markusholm har flere værkstedsfunktioner, bl.a. smede- og tømreværksted, køkken - kantine funktion, grønt arbejde, bygningsrenovering, EDB værksted og lign. Andre deltagere var i den kreative afdeling og var med til at udsmykke institutionen på forskellige måder. For nogle af deltagerne som var placeret i foreninger eller virksomheder, var det nødvendigt at en af projektets medarbejdere deltog på arbejdspladsen, for at forberede firmatræneren til at modtage og motivere deltageren i dagligdagen. Denne kontaktflade som institutionen Markusholm har fået til områdets lokale foreninger og virksomheder, har åbnet vore øjne for lokalområdets positive sociale engagement overfor disse tunge målgrupper når blot der er kontakt og tæt opfølgning fra institutionens side. I det efterfølgende afsnit beskrives deltagernes individuelle forløb og de problemstillinger man måtte arbejde med i projektperioden 9

10 Deltagerprofiler. Individuelle forløb og problemstillinger I dette afsnit er der, på baggrund af interview med projektlederen og medarbejderne, skitseret profiler af deltagerne, og en kort beskrivelse af deres individuelle projektforløb. Deltager A Kvinde, 42 år, modtager pension, fra Silkeborg, indskrives på projektet den 1. november Deltageren har et 20 årigt misbrug bag sig. I lange perioder har hun fået metadon, ved opstarten på projektet er hun ikke på metadon, men får en del anden medicin bl.a. angstdæmpende medicin, pga. meget voldelig fortid, sovemedicin samt smertestillende pga. af fysiske problemer. Deltageren har et meget stort behov for omsorg i form af kontakt, samtale og tryghed, samt bearbejdning af fortiden, både fysisk og psykisk. Der er etableret psykolog samtaler til bearbejdning af hendes voldelige fortid. Hun deltager aktivt i dagligdagen på projektet. Hun vil meget gerne arbejde i det grønne, i den udstregning, hendes fysisk tillader det. Deltageren er aktiv i den foredragsvirksomhed som institutionen Markusholm har omkring misbrugsproblematikker på bl.a. skoler og ungdomsskoler. Hendes fremtidsplaner er, at finde en bolig i området af Markusholm, således at hun kan holde en form for kontakt med institutionen. Den 1. august 2001 bliver klient A udskrevet til egen bolig i lokalområdet omkring Markusholm. Hun bliver samtidig overflyttet til ny Kommune og den nye Kommune og Markusholm aftaler at Markusholm udøver et egentligt efterværn, udleverer den daglige medicin, og fører samtaler med hende og i det hele taget støtter op omkring hende i de problemstillinger der måtte opstå. Hun holder fortsat foredrag på skoler og i andre foreninger, og har fået kontakt med en brugergruppe i København, hvor hun pt. undersøger muligheden for at starte en sådan forening på Fyn. Hendes tilværelse virker stabil, men hun vil fortsat have behov for hjælp og støtte fremover. 10

11 I skrivende stund er klient A fortsat indskrevet på Markusholm. Hun bor i egen bolig, men kommer dagligt på Markusholm for at få sin medicin udleveret og få bearbejdet de problemstillinger som løbende opstår. Hun har fået en kæreste på hendes egen alder som ikke har noget misbrug, og har fast arbejde. A er ved at tage et førerbevis. Hun er, som tidligere omtalt en dygtig fortæller, og har ved flere lejligheder været benyttet som oplægsholder ved forskellige kurser bl.a. inden for politiet, men også i andre sammen hæng. Hun arbejder meget med at holde sig ajour med hvad der foregår på hele misbrugs området, således at hendes foredrag er opdateret. A har fået opbygget et værdigt liv, selv om hun fortsat har mén af hendes fortid. Hun siger selv, at hun har fået nogle rytmer i hendes liv, som gør at hun ved, hvordan hun skal tackle de forskellige problemstillinger som hele tiden opstår. Det giver hende tryghed, ligesom Markusholm gør. Deltager B. Kvinde, 26 år, fra Herning, på kontanthjælp får metadon, 80 ml. pr. dag. Og starter på projektet d Hun ankommer til projektet fra et sygehus, hvor hun har været indlagt p.a. et kraftigt overfald fra hendes kæreste. Hun har sideløbende et kraftigt alkoholmisbrug. Hun indvilliger i at tage antabus fra ankomsttidspunktet. Er meget indesluttet og indelukket g har meget lav selvværdsfølelse. Der aftales i første omgang kun deltagelse i projektet i en måned, da Kommunen ikke har den store tiltro til at B kan fastholdes i en længere periode! B har tidligere forladt forskellige tilbud efter kort tid. B er meget forvirret og har svært ved at forstå, at hun er hvor hun er, og at der tages fat på hendes personlige udvikling. B har mange psykiske nedture, men med en optimeret indsats fra en af projektets medarbejdere med intensive samtaler og arbejde på hobbyplan får hende bragt til ro og efterfølgende kan man begynde realistiske samtaler. Har en meget urealistisk opfattelse af hendes egen situation, og der sættes en lang proces i gang. Man erfarer at B har brug for tæt kontakt, og man oplever at hver gang man forsøger at slække intensiteten i indsatsen overfor hende, giver det tilbagefald. 11

12 Efter ca. 2 mdr. i projektet er B blevet stabiliseret, har taget 15 kilo på, men er fortsat en meget indesluttet pige, som har svært ved at færdes i større grupper, men knytter kontakter til enkeltpersoner. B. har bl.a. kontakt med en kvinde på hendes egen alder (firmatræner i en forening) som ikke er misbruger, og som har fælles kreative interesser bl.a. i at lave smykker og lign. B hjælper til i et genbrugscenter i lokalområdet og er begyndt at genoptage kontakten til hendes forældre, og boligplaceres i nærheden af hendes kreative veninde med efterværn fra Markusholm. Denne boligplacering forsinkes dog en hel del, forårsaget af forskellige problemstillinger som opstår, og som er meget generelle i en udslusningsproblematik. 1. Manglende boliger, samt udlejernes lyst til et leje boliger ud til socialt klientel, især dem der har misbrugsproblematikker at forholde sig til. 2. Deltagerens manglende lyst til at forlade det trygge miljø på Markusholm, samt usikkerhed for alt det nye og det ansvar man skal til at påtage sig 3. Den handlingsplan som var aftalt med den anbringende Kommune, indebærer at Markusholm udgør et efterværn i en lang udslusningsperiode, men som det ofte år når en deltager udsluses til anden Kommune, vil denne ikke forholde sig til sagen, før deltageren fysisk er flyttet ind i boligen/kommunen. Efterfølgende skal man så først til at forholde sig til sagen, hvorefter man som regel først lige skal benytte de muligheder for aktivering man i forvejen benytter i denne Kommune! Disse ting gør at det aftalte netværk som var aftalt med den tidligere Kommune, ofte brydes og den tryghed som det skulle give deltageren i denne problematiske fase, ikke kan etableres! En problemstilling som beskrives yderligere i konklusionen på denne evalueringsrapport! I denne sag bliver B. udsluset til egen bolig ca og det bliver aftalt, at Markusholm bliver efterværn i en måned efterfølgende. Det aftales at man skal optræne B. til at kunne magte det nye system/kommune, som hun skal være en del af. Efter en måned må vi sige farvel til B. Vi aflægger hende 12

13 dog et besøg ca. en gang om ugen efterfølgende og her kan vi konstaterer, at hun får flere og flere tilbagefald både med stoffer og alkohol. Efter en måned må vi konstaterer at B. ikke længere opholder sig i sin lejlighed, men en telefonopringning fra hende fortæller, at hun har mødt en fyr, der hvor hun får sin metadon udleveret og at hun er flyttet ned til ham, i hans misbrugsmiljø, som er i en tredje Kommune! Efterskrift: Det var opfattelsen i projektet, at man havde fået fat på B. og at alt tegnede lyst og lovende. Men til sidst blev dette arbejde slået i stykker, af det man på moderne dansk vil kalde for mange kokke! Deltager C. Mand 53 år, fra Tårnby Kommune, får pension, Starter på projektet d. 28 december Han får metadon 200 ml. dagligt. Han har forbud mod at komme på Rådhuset i sin hjem Kommune pga. aggressivitet. Der bor han på et vandrehjem og her får han udleveret metadon for en uge af gangen. Han har sideløbende en kraftigt alkohol forbrug og et hashmisbrug. Han er meget forsømt både fysisk og psykisk. Hvis man skulle give et realistisk billede af ham, måtte det være, at hans fysik er som en 80 årig og hans intelligens- og opfattelsesevne, er som en 10 årig, samkørt med hans korttidshukommelse ikke holder ret meget længere end 5 min. Han har meget svært ved, at være sammen med andre mennesker, fordi han bliver meget aggressiv, når han ikke forstår hvad det er de siger til ham, eller at de ikke forstår ham. En aggressivitet der kommer til udtryk ved, at han råber højt, slår i bordet, skubber, eller slår på personen han står og taler med. Der blev aftalt en måneds ophold med mulighed forlængelse, så længe han var interesseret. Opholdet kom til at vare frem til I perioden blev iværksat tandbehandling, der blev etableret lejlighed i Tårnby Kommune, han blev restitueret fysisk i perioden, ligesom han kommer til lægebehandling, og får skabt kontakt til sagsbehandler, dog 13

14 kun med vores medvirken. Han blev flyttet ind i en egen lejlighed og der blev iværksat en støttekontakt personordning på nogle timer om dagen. Projektets aftale med Kommunen er, såfremt der opstå et behov for at han ønsker at vende tilbage til institutionen, kan vi afhente ham med kort varsel og på ny optage ham i projektet. I forlængelsen af udslusningen, var vi i kontakt med deltageren 2-3 gange om ugen, men efterhånden ophørte kontakten og det sidste halve års tid, har vi stort set ikke hørt fra ham. Deltager D. D. Kvinde fra København 30 år og på bistandshjælp, får 90 ml. metadon pr. dag. Indskrives på projektet den 27. februar D. ankommer til Markusholm fra hospitalet, hvor hun har været indlagt pga. et selvmordsforsøg. Vores første indtryk af hende er, at hun er en meget forsømt ung kvinde som har mange ting som skal frem til overfladen, men umiddelbart er hun meget åben og bevist om sin egen situation. Hun giver udtryk for, at hun har behov for ro omkring sin person, samt at være sammen med nogle stabile mennesker, som kan hjælpe hende med at få styr på sit liv. Kort tid efter indskrivningen viser D. at hun har mange resurser og lysten til at komme videre med sit eget liv. Efter en kortere rekreations periode, kommer, gennem projektet, hun i praktik på en rideskole, hvor hun deltager i alle de forefaldende opgaver. Rideskolen er så glad for hende, at firmatræneren efter ca. et halvt år udarbejder en plan, som skulle resultere i, at hun får en form for uddannelse, indenfor berider faget. D. har det sidste halve år haft en kæreste som ikke er misbruger, han har fast arbejde og de har dagligt kontakt med hinanden. Planen er, at de sammen vil finde en bolig i området og at projektet fortsat skal udgøre hendes efterværn. D. fik 90 ml. metadon da hun ankom til projektet, efter 6. mdr. er hun nede på 30 ml., og sidste nyt i sagen er, at hun er gravid og ønsker at føde sit barn. I marts måned 2002 ophører D. med sit arbejde på rideskolen, p.g.a. graviditeten. Samtidig udarbejdes der en ny handleplan for hende, som i korte træk har følgende punkter: 14

15 1. D. er indskrevet på projektet, der arbejdes på at få etableret en bolig i området omkring institutionen, hvor D. kan flytte sammen med faderen til deres fælles barn. 2. D. skal hjælpes med at forberedes til at modtage det nye barn. Hun skal udtrappes af metadon. Hun skal deltage i fødselsforberedelse, samt løbende lægetjek. Projektet deltager aktivt i alle forhold omkring fødslen. 3. Revalideringsplanen stilles i bero, men startes op igen så snart at fødslen er overstået og hun er klar. Ca. 1.maj 2002 etableres D. i egen bolig sammen med faderen til hendes barn. Omkring 1.juni, bliver barnet født ved kejsersnit, barnet er meget lille men er velskabt, men kan forvente en lang periode på sygehuset. Som skrevet under deltager B. skifter også deltager D. kommune ved udslusningen og da kommunen ser udviklingen i sagen, og må konstaterer, at der vil gå lang tid inden D. vil genoptage revalideringsplanen, vælger kommunen at udsluse D. fra projektet og lade Børne- & unge sagsbehandlerne i Kommunen tager over. Projektet har fortsat kontakt med klient D., hun kommer på Markusholm dagligt og både ifølge hende selv, men også vores observationer, må vi konstaterer, at D har fået et godt og stabilt liv og hun på et eller andet tidspunkt, når hun er klar vil genoptage den revalideringsplan som er lagt. Deltager E. E, mand på 33 år, blev indskrevet på projektet d. 30. april, af Ringkøbing Amt. Han var på en høj dosis metadon, han havde et kraftigt sidemisbrug, både af alkohol og div. Stoffer. Var meget hærget af hans liv på gaden og det var et spørgsmål om, han idet hele taget ville kunne overleve ret meget længere på gaden. Derfor denne akutte anbringelse. Da han ankom til projektet, fik man efter et par dage puttet antabus i ham. Mange samtaler og en masse omsorg gjorde, at han efterhånden fik overskud til at komme i gang med lettere arbejde på projektets værksteder. Han fungerede socialt godt i gruppen og i det hele taget var han i gang med en omstigning fra den usle tilværelse han ankom med. 15

16 Bevillingen fra Ringkøbing Amt var givet for en måned og stik imod alle forventninger, ønskede bevillingsgiveren ikke at forlænge hans deltagelse i projektet, dels pga. man ikke havde troen på at klienten ikke ville gennemfører projektperioden, men også fordi man manglede penge i Amtets kasse! Selv om der, både fra deltagerens og projektets side, blev argumenteret kraftigt og at man tydeligt kunne se den opadgående kurve deltageren havde været inde i, kunne bevillingen ikke forlænges. E blev udskrevet fra projektet den 12. juni Efterfølgende har der været mange samtaler med klienten pr. telefon og vi kunne, med store frustrationer, følge med i hvordan han langsomt blev dårligere og dårligere i hans situation. En konklusion man også kom til i hans hjem kommune og d. 28. november 2001, fik vi en ny henvendelse og en ny bevilling fra Amtet på et halvt år og E. startede på projektet igen d. 1. december Men den deltager vi møder nu, er blevet betydelig dårligere end ved vores første møde, og det kræver mange resurser, at få han tilbage på banen og helt tilbage hvor han var første gang vi havde kontakt med ham, bliver det nok umuligt at få. Hans fysik ser ud til at have taget uoprettelig skade af det massive misbrug han har haft siden sidst. Det samme gælder kommunikationen med ham. Det er som om man har taget en grammofonplade og i stedet for at afspille den på normal hastighed, spiller man den på 20 %! Sådan er han når han taler, når han opfatter og når han bevæger sig. Det er som om, han har bragt sig i en dement situation, hvor han har svært ved at opfatte livet omkring sig. E er godt klar over at hans funktioner er nedsat, men han vil gerne tilbage og blive normal. Han vil gerne ud at arbejde og spørger forskellige steder om han kan få arbejde. Han prøver aktiviteter her i huset, men intet vil lykkes for han og når han besøger familien, falder han som oftest i vandet med stoffer og alkohol. Efter hvert besøg, går der flere dage med at få han i balance igen. Kun ved en intensiv kontakt og bearbejdning af ham, kan vi fastholde ham på et rimeligt niveau, men den store udvikling som vi kunne spore ved hans første ophold på projektet, anes ikke mere. Kommunen bliver løbende holdt orienteret om hans udvikling. 16

17 Efter et halvt år, fastholder Kommunen dog, at bevillingen på et halvt år står ved magt og insisterer på, at han skal udskrives til egen bolig, hvilket vi fra projektet advarer imod, for med vores kendskab til ham, mener vi ikke at han ville kunne klare en selvstændig tilværelse i egen bolig. Pr. 1. Juli bliver han udskrevet til egen bolig i hjemkommunen. Efter udslusningen til egen bolig, er vi dagligt i kontakt med ham. Han er meget deprimeret, han beder om penge og hjælp til div. af livets forhold. Han skriver ulæselige breve til os, laver aftaler med mennesker på vores vegne osv. Først i august får vi en meddelelse om, at klient E. på cykel er kørt ud foran en bus og er død af sine kvæstelser! Deltager F F, Mand på 33 år, indskrives på projektet d. 1. oktober 2001, efter et langt fængselsophold. Han er dagligt på 120 ml. metadon, og på pension efter en lang karriere på stoffer og kriminalitet. Han er forældreløs og syntes meget forsømt. F er en person der har et meget vanskelig sind. Han er kritisk og truende over for alt og alle. Han er klar over sin uheldige adfærd og ønsker at bearbejde den. Han er dagligt til adfærdsbearbejdende samtaler, men alligevel går det galt et par gange, så galt at nogen i personalegruppen nægter at samarbejde med ham. De tør simpelthen ikke. Der arbejdes i projektet arbejder meget med hans personlige udvikling, men også med det fysiske og adfærdsmæssige, og der sker langsomt fremskridt. Han er meget dominerende i gruppen af projektdeltagere og ved flere lejligheder tager vi hans sag op til overvejelse, fordi hans tilstedeværelse skaber meget uro i den øvrige gruppe. F. føler selv at han er på vej i den rigtige retning. Han har fået etableret sig i en fin lejlighed, noget han ikke har haft i mange år, og som han selv siger, jeg kan ikke huske at jeg har haft så lang en periode uden for fængslet, og uden kriminalitet eller alkohol. I takt med at selvtilliden stiger, bliver hans trang til at dominerer mærkbart større og tilbagemeldingerne fra de øvrige deltagere bliver efterhånden af en sådan karakter, at vi er nød til at afbryde samarbejdet med F. efter 7 måneders hård pædagogisk påvirkning. 17

18 F. var meget ked af dette brud, fordi han følte at han havde fået styr på sin tilværelse, og nu svigtede vi ham!. Det er selvfølgelig beklageligt, men vi må konstaterer at F har mange resurser, som, hvis de bliver brugt rigtigt, kan give ham et spændende og positivt liv. Han har dog fortsat brug for pædagogisk støtte til endnu en periode, for at fastholde strukturen i hans liv, samt at bearbejde hans adfærd. Men det vil nok blive svært indenfor den pædagogiske verden at finde personer der under trusler om både verbalt og fysisk vold, vil kunne udfører denne opgave. F. bliver sendt retur til hjemkommunen, hvor han blev indskrevet på et Herberg og fik et dagtilbud, som vi senere har hørt at han har forladt. Projektet har ikke længere kontakt med ham. Deltager G. G startede den 27. Juni G er en mand på 30 år, som bliver akut indskrevet på projektet. Hans liv er gået helt i stykker. De sidste 2 dage før han ankommer, har han siddet på trappen til Rådhuset i Kommunen, fordi han vil i behandling. Da han ankommer er han meget påvirket af diverse stoffer. Han er umulig at komme i kontakt med, men efterhånden som han vågner op af hans rus, bliver det klart for os at vi vil få meget svært ved at fasthold ham i nogen former for behandling eller omsorg. Han virker ikke umiddelbart som en der ønsker at komme ud af sit misbrug. Han har en ide om, at alt skal foregå på hans præmisser ellers kan det være lige meget. Efter 14 dage forlader G. projektet og vi har ikke hørt fra ham siden. Deltager H. H, er en mand på 32 år, han kommer direkte fra fængslet og starter på projektet d. 30. december Han har de senere år, rendt ud og ind af landets fængsler og har kun haft meget korte ophold i friheden. Socialmedarbejderne i fængslet har søgt hans hjem kommune om accept på opholdet på Markusholm, men dette er blevet afvist, fordi man ikke tror han er klar til en behandling. Sagen er her efter anket. 18

19 Kriminalforsorgen har efterfølgende besluttet at give betalings tilsagn foreløbig for en måned og i den måned vil man forsøge at få en ny dialog med hans hjem kommune. H. er meget glad for den afgørelse og deltager positivt i dagligdagen på projektet, han er med i arbejdet ved aktiviteterne, han møder til tiden og det er hel klart vores opfattelse at vi her står overfor en person, der vil noget med sit liv. Der bliver aftalt et møde med hans hjem kommune, som er blevet meget mere positive, efterhånden som de hører hvordan han engagerer sig i aktiviteterne på projektet. Efter 3 uger på projektet bliver han en aften anholdt af Politiet. Politiet oplyser, at han har forsøgt indbrud i et parcelhus, og i forbindelse med at man afhører ham i denne sag, finder man ud af at der er en gammel sag som endnu ikke er afsluttet, hvori der er kommet nye beviser og nye oplysninger. Denne sag bliver genåbnet og deltageren bliver igen fængslet, hvilket han fortsat er. Det er aftalt med hans hjem Kommune og fængslet, at H. kan starte igen når han løslades. Deltager I. I. bliver indskrevet på projektet den 11. februar I er en mand på 49 år. Han er på en høj dosis metadon, og har en mindre hjerneskade. Han har været aktiveret som pedelmedhjælper i en forstadskommune til København, hvor han også har en mindre lejlighed. Det sidste stykke tid, er det begyndt, at gå lidt ned af bakke for ham. Der har været et for stort hashmisbrug og et for stort alkoholforbrug. Ved siden af dette, har han en høj dosis af metadon. Da han kommer til projektet, er han meget forsømt! Men han er dog på en eller anden måde ved godt mod, og har lysten til at komme ovenpå igen. Han har virkelig behov for en periode, hvor han får omsorg og sat struktur på sin tilværelse igen, og ikke mindst, at han får hjælp til at få styr på sin økonomi som pt. er i fuldstændigt kaos. 19

20 Det er aftalt med kommunen, at I s ophold på projektet kun er af kortere varighed, 1-2 måneder, måske 3. Det det handler om, er i første omgang at få bygget en struktur op omkring ham og reetableret hans lejlighed i hjemkommunen, samt at få kontakt med hans familie, som gerne vil have kontakt med ham, selv om kontakten pga. hans adfærd de sidste par år, kun har været sporadisk. Projektets koordinatorer fører mange samtaler med ham, og i starten af opholdet fortæller I os, at han har en stor interesse i at komme tilbage på sit gamle niveau. Han er positiv for at få gjort noget ved sin situation, han er positiv for at få genoprettet den balance han var i tidligere. Der udarbejdes, i projektet en handleplan, som langsomt får genskabt hans økonomi, får ekviperet han og får genoprettet hans lejlighed i hjem kommunen, ligesom han får kontakt og bl.a. deltager i en konfirmation med hans yngste datter. Efter ca. 2 måneders ophold på projektet er vi nået så langt med I., at han nu føler, at han har resurser til at tage tilbage til hjem kommunen. Her bliver der skabt en kontakt til hans tidligere arbejdsplads, og gennem intentionerne i projektet kommer han langsomt til at begynde at arbejde igen. Jævnført den handleplan som, gennem projektet, blev lagt sammen med kommunen, må vi sige at projektet med I. er lykkedes og at han er tilbage i sine gamle omgivelser og klar til at tage fat på ny. Deltager J. J. er en mand på 48 år, bliver indskrevet på projektet fra fængslet med vilkår. Han er på en meget høj dosis metadon og får en del anden medicin. Han bærer meget præg af en meget langt og hårdt liv, på stoffer, alkohol og medicin. Han har en meget dårlig fysisk, hvilket selvfølgelig skyldes hans lange misbrug. Han virker dement, hans kort tids hukommelse er ikke god - hvad vi har talt med ham om for et kvarter siden, kan han ikke huske - og i det hele taget har han ikke meget styr på, hvad der foregår i verden omkring ham. Den frihed han har fået ved at komme ud af fængslet og komme ud på en projekt, gør ham på en eller anden måde utryg. Han stiller store krav til personalekontakt. Vi skal allerhelst sidde ved siden af ham hele tiden, for ligesom at beskytte ham mod den store grusomme verden. 20