Sædding og Ådalen på toppen EVALUERING

Transkript

1 Sædding og Ådalen på toppen EVALUERING

2 Evaluering af projekt Sædding og Ådalen på Toppen Hvad var formålet? Indledning Formålet med projektet var at fremme sundheden og trivslen i Sædding og Ådalsområdet ved at styrke borgernes handlekompetencer og forbedre deres sundhedsadfærd. Med projektet ville vi nå fire delmål: Erfaringer fra de seneste års arbejde med at fremme sundhed og forebygge sygdom i Esbjerg Kommune har vist, at det er afgørende at komme tæt på borgerne. Sundhed skal tænkes ind i borgernes nærmiljø som en del af hverdagen. I 2010 fik Esbjerg Kommune mulighed for at søge midler fra Sundhedsstyrelsens pulje til forebyggende indsatser i nærmiljøet. Sædding og Ådalen blev valgt, fordi der her ikke tidligere har været et stort antal projekter. Medarbejdere, ledere, frivillige og borgere i Sædding og Ådalen har lagt engagement og meget hjerteblod i projektet Sædding og Ådalen på Toppen, som løb fra Herigennem har vi opnået mange værdifulde erfaringer med, hvordan vi kan nå bredt ud og få fat i borgere, der ofte er svære at nå. Vi har lært af projektet og fået viden om metoder og strategier, der nu med fordel kan blive brugt i hele kommunen. 2 Hermed præsenteres en kort udgave af den endelige evaluering af projektet Sædding og Ådalen på Toppen. Evalueringen er udarbejdet af forskere ved Forskningsenheden for Sundhedsfremme ved Syddansk Universitet i Esbjerg. Forankring at skabe indsatser, som kan forankres i lokalområdet Tværgående samarbejde at skabe en synergieffekt på tværs af forvaltninger og lokale aktører Metode at afprøve metoder til at rekruttere og fastholde mindre ressourcestærke borgere Sundhedsfremme at forbedre borgernes handlekompetencer, sundhedsadfærd og områdets sociale sammenhængskraft 3

3 Hvordan? Om Sædding og Ådalsområdet Tilgangen har været at inddrage borgere og andre relevante lokale aktører. Ved at inddrage dem ville vi skabe ny indsigt i borgernes ønsker, behov og hverdag og give dem lyst til at engagere sig i projektet også når det var slut. Initiativerne er udført vha. eksisterende ressourcer og faciliteter i lokalområdet. Sædding og Ådalen er en forstad til Esbjerg, beliggende i 6710 Esbjerg V, med knapt husstande og mere end beboere. Befolkningssammensætningen ligner den øvrige i kommunen, hvad angår nationaliteter, mens der til gengæld er en overvægt af personer på førtidspension og af børn med kun én forsørger. Projektets målgruppe var de borgere, som ikke blev nået gennem de eksisterende sundhedstilbud. Det drejer sig især om: Det første skridt var at lave en analyse af lokalsamfundet i Sædding og Ådalen. Analysen gav indblik i borgernes holdninger til sundhed, deres sundhedsvaner, hvordan de trives med at bo i området, og forslag til at fremme sundhed og trivsel. Analysen er baseret på interviews med borgere og lokale aktører og på en spørgeskemaundersøgelse blandt elever på Ådalskolen. 4 Børn og unge Bare det, at man kommer fra Ådalen eller Sædding, gør en stor forskel for folk. Sædding Ringvej går imellem. Hvad den vej betyder det er helt vildt! (en frivillig) Arbejdsløse og borgere helt uden for arbejdsmarkedet Enlige forsørgere Borgerinddragelse Tilgang Resultat som MIDDEL Top-down Fremme sundhed som MÅL Bottom-up Give handlekompetencer Analysen af lokalsamfundet viste, at der findes et mentalt skel mellem borgerne på den ene og den anden side af Sædding Ringvej. 5

4 Indsatser på syv områder Ifølge Sundhedsstyrelsen skulle projektet rumme initiativer om rygning, fysisk aktivitet, mental sundhed og alkohol eller kost. Desuden viste den lokale samfundsanalyse, at der var behov for indsatser om overvægt, beboernetværk og tandsundhed. Her er en oversigt over alle projektets indsatsområder og initiativer til unge og voksne: Mental sundhed Rygning Fysisk aktivitet Alkohol Forebyggelse og flertalsmisforståelser Beboernetværk Tandsundhed Overvægt Børn og unge Ha det godt med dig selv Go start Anerkendende kommunikation Fri for mobberi Sygefravær på Ådalskolen Indsats for præmature børn Understøttelse af nærmiljøets kommunale institutioner i arbejdet med fysisk aktivitet Center Cup Fysisk aktivitet i daginstitutioner Frikvartersidræt Idrætsvalgfag på 8. årgang Krop, kost og kondi Parkour Ådalens Sportsklub Kompetenceudvikling i idræt for personale på Ådalskolen/ Fourfeldtskolen Social vicevært Forebyggelse og flertalsmisforståelse Netværksdannende indsats Aktivitetsoversigt Bydelsfesten Landsby i byen Lektiehjælp CrossRoads Emneuge Anerkendende kommunikation Frokostordning på Ådalskolen Rumlerikkerne Voksne og ældre Patientuddannelse Suppeaftener Ældretræf Natur- og Kulturvandring Aleneforældrenetværk Ældre IT & Net Det gode naboskab Varmemestre Frivilligkonsulent Proaktiv rekruttering Kom & Kvit Tidlig opsporing af KOL Understøttelse af strukturelle tiltag i nærmiljøet Energisti Motionsredskaber på Sædding Bibliotek Social vicevært Sundhedssamtaler Aktivitetsoversigt Bydelsfesten Landsby i byen Vægtstop for mænd Mål 1 Forankring Ca. halvdelen af de aktiviteter, som blev sat i gang i projektet, er nu helt eller delvist forankret i lokalområdet eller endda i hele kommunen. Generelt er forankringen lykkedes på: Tiltag, der var startet før projektet, men som er blevet støttet og styrket af projektet Tiltag, der er forankret igennem ejerskab og ansvar blandt frivillige i området Tiltag, der har formidlet viden, læring og kompetencer igennem personaleudvikling Tiltag i infrastruktur eller fysiske omgivelser, f.eks. legepladser Tiltag, der er blevet en del af dagligdagen pga. strukturændringer, f.eks. skolereform Hvad er der i dag? Erfaringer fra den sociale vicevært er blevet brugt til at skabe et nyt tilbud i kommunen de fremskudte socialrådgivere, som skal bygge bro mellem borgere og kommunen. Andre initiativer som Kom & kvit eller tidlig opsporing af KOL er nu gratis tilbud i kommunens sundhedscentre. Frivillighedskonsulenten har haft stor betydning for mange frivillige tiltag især i startfasen. Konsulenten har støttet de frivillige i deres indsats, f.eks. med lokaler og reklame, uden at tage styringen fra dem. Set i bakspejlet Der var også initiativer, som ikke kunne forankres på langt sigt, fordi det ikke var muligt at nå til enighed om, hvem der skulle stå for driften. På trods af flere forsøg er det ikke lykkedes at finde en forening, der har kunnet fungere som et samlet talerør for området, beboernes interesser og behov. Mange af de forankrede tiltag er dog i dag bundet op på enkelte aktører og foreninger. Vi ved, at vi kan snakke med ham, hvis vi har brug for et godt råd. Jeg er ikke afhængig af ham, men det er i hvert fald rart at have én til ring. Og det er jo også sådan, det sparhelst skal være 6 7 (en frivillig) Forankring - Hvad har kommunen lært? Forankring hænger i høj grad sammen med de involverede personer. Medborgerskab fremmes, når kommunen understøtter initiativer især i begyndelsen. Frivillighedskonsulenten har haft en stor betydning for at sikre forankringsprocesser. Forskellige interesseområder mellem partnerne kan udgøre en væsentlig barriere for forankring. Forankring kræver en overordnet platform, der kan være talerør for området.

5 Mål 2 Tværgående samarbejde Man kan sige, det er ligesom i vores egen familie. Hvis ikke alle familiemedlemmer arbejder sammen, ender man med at blive skilt (en leder på børneområdet) Vi skal have et fælles sprog. Vi er simpelthen nødt til at arbejde og kommunikere bedre sammen. Og det er en læring, vi har fået igennem Ådals-projektet (en projektleder) Projektet viser, at kommunen er i gang med at lære nye måder at samarbejde på. Det handler bl.a. om at arbejde på tværs af fagområder. Selv om mange sætter pris på de tværfaglige mål, som er nået i projektet, har det vist sig vanskeligt at gå fra planlægning til realisering og fastholdelse. Vi har skal-opgaver og kan-opgaver som det her projektarbejde. Vi kan kaste os ud i alverdens projekter, men i det øjeblik vi gør det, går der tid fra noget andet. (en frontmedarbejder) For de kommunale medarbejdere har det været positivt at være med i projektet. At frontmedarbejdere kender og er kendt i lokalområdet har vist sig at være afgørende for rekruttering og fastholdelse af deltagere. Samtidig er ledelsens opbakning vigtig for, at tværfaglige initiativer kan blive sat i gang. Kommunen har især været involveret på Ådalskolen, i klubben og børnehaver og senere også på Fourfeldtskolen. Også Sædding Bibliotek har været et væsentligt omdrejningspunkt for borgerne. Samarbejdet med lokale aktører Under hele projektet har der været et særligt fokus på at inddrage lokale aktører. Vigtige aktører er bl.a. Ældresagen, Sædden Kirkes Menighedsråd og Borgerforeningen. En række aktører er kun i mindre omfang blevet involveret i projektet på trods af flere forsøg. Det gælder f.eks. boligforeningerne og Sædding og Fovrfeld Lokalråd. Evalueringen peger på, at områderne børn og unge og frivillige kunne have kommet tættere på hinanden i projektet. Fællesmøder på tværs af indsatsområder, målgrupper og ledelsesniveauer kunne have vist mulige snitflader for videre samarbejde. Tværgående samarbejde - Hvad har kommunen lært? Skridtet fra plan til handling er tit en stor udfordring. Uforudsigelige faktorer kan gøre det vanskeligt at arbejde på tværs. At frontpersonalet kender og er kendt i lokalområdet er en afgørende faktor. Ledelsesmæssig opbakning er alfa og omega i tværgående samarbejdsprocesser. Nærmiljøsprojekter styrker ikke kun målgruppen men også kommunale institutioner i området. Frivillige foreninger er tit presset i forvejen. Et projekt med mange indsatsområder og tiltag har gavn af fællesmøder på tværs 8 9

6 Den sociale vicevært har åbnet døre, som vi aldrig ville være kommet ind af.. og så har hun været i stand til at støtte borgerne helhedsorienteret og skabe sammenhæng for den enkelte. Mål 3 Metode (en frivillig) Inddragelse og medborgerskab Erfaringerne fra de afprøvede metoder til at rekruttere og fastholde borgere vil være nyttige i fremtidige indsatser for at fremme sundheden i kommunens lokalområder. Det er lykkedes at rekruttere en gruppe frivillige, der viser engagement og drivkraft både i at planlægge initiativer og selvstændigt videreføre dem. Chancerne for en bæredygtig frivillig indsats øges ved at give de frivillige klart formulerede opgaver, mulighed for at dele ansvar og professionel støtte via bl.a. en frivillighedskonsulent. Hvis man som kommune kommer med en åben dagsorden til de frivillige, skal de også have lov til at komme med deres idéer. Hvis man er for meget censor, mister folk tilliden. (en leder på børneområdet) 10 Det der med at komme frem af busken er altså ikke nemt. Det er meget vigtigt at vide i forvejen, hvad det er for noget, man bliver involveret i, hvor meget tid det tager, og hvilke forpligtelser der følger med. (en frivillig) Evalueringen peger dog også på, at de borgere, der engagerer sig, ofte er dem, der har overskud og ressourcer i forvejen. Det har vist sig meget vanskeligt at engagere udsatte borgere. Selvom mange initiativer har samlet folk fra både Sædding og Ådalen, findes der stadig mentale skel mellem kvartererne. Projektets erfaringer viser, hvor vigtigt det er at have et tilhørsforhold og føle en stolthed over sit lokalområde for at udvikle en fælles kultur. Motiverende metoder Den sociale vicevært har vist sig at være en af de mest motiverende metoder i projektet. Den sociale vicevært har været sparringspartner, kompetenceudvikler og frem for alt let tilgængelig, pålidelig og troværdig for borgerne i lokalområdet og samtidig brobygger mellem de kommunale forvaltninger. Andre centrale metoder har været proaktiv rekruttering til rygestop. Selvom sundhedspersonalet i starten fandt proaktiv rekruttering grænseoverskridende og tidskrævende, er metoden generelt blevet modtaget positivt af borgerne. Metode - Hvad har kommunen lært? Dem, der har mest brug for det, er svære at engagere og involvere. Personlige invitationer og relationer giver god effekt. Delt ansvar og professionel rygdækning øger bæredygtigheden af frivillighedsindsatsen. Et tilhørsforhold og fællesskab i nærmiljøet er nødvendigt for medborgerskabsindsatsen. Det er en hårfin balancegang mellem professionel støtte og intervention/indblanding. Ansættelser, der går på tværs af forvaltninger, er vigtige for en helhedsorienteret indsats. Nye metoder skal have tid til at udvikle sig og falde på plads. 11

7 Mål 4 Sundhedsfremme 12 Succeskriterier i projektet Rygning Alkohol Tandsundhed % af de iværksatte tiltag er blevet forankret ved projektets afslutning - De proaktive rekrutteringsmetoder til rygestop er generelt blevet modtaget positivt af borgerne. Ifølge sundhedsmedarbejderne er det en god måde at komme i kontakt med borgere, som ellers er svære at nå. Det kræver dog også tid og ressourcer at ringe borgerne op derhjemme. - Den sociale vicevært har haft en opsøgende koordinationsfunktion i forhold til alkohol, men har også fungeret som brobygger og tryghedsskaber. Herved er det lykkedes at afdække og håndtere problemer, der ellers alt for ofte falder mellem flere stole i kommunen. - Tandplejen har fået gode input til, hvordan de unge lever i området. Det er sket bl.a. igennem sparring med den sociale vicevært og en skoleundersøgelse, som satte fokus på at få viden om, hvordan de unge kan motiveres til at tænke på tandsundhed. Fysisk aktivitet Overvægt - Initiativer til fysisk aktivitet er mest sket i samarbejde med skoler og andre børneinstitutioner i lokalområdet. Herudover har projektet bl.a. støttet etableringen af en forening og en række strukturelle og fysiske tiltag i nærmiljøet, f.eks. legepladser. - Som svar på en behovsanalyse er der blevet etableret indsatser til bl.a. vægttab for mænd, en sund frokostordning på Ådalskolen eller tiltag, der skulle mindske risikoen for overvægt hos børn ved at mobilisere deres egne ressourcer. 3. Projektets indsatser er evalueret med særlig fokus på rekruttering og fastholdelse af målgruppen. Mental sundhed Beboernetværk 4. Gentagelse af nærmiljøsundhedsprofil ved projektets afslutning - Det er lykkedes at sætte mental sundhed på dagsordenen, selvom det stadig er en nyere prioritet i den kommunale sundhedspolitik. Frivillighedskonsulenten har spillet en afgørende rolle i den sammenhæng, især i aktiviteter der støtter opbygningen af en fællesskabsfølelse i lokalområdet. - Borgernes efterspørgsel efter indsatser, der understøtter beboernetværket i nærmiljøet, har resulteret i en del initiativer. Andre tiltag har givet indsigt i, hvad medborgerskab er, hvordan det opstår, og hvem der udøver det. Evalueringen viser, at 56 % af projektets initiativer helt eller delvist er blevet forankret lokalt eller i hele kommunen. Succeskriteriet er hermed opfyldt % af de iværksatte indsatser involverer minimum to aktører Evalueringen viser, at alle indsatser (100 %) i projektet har involveret minimum to aktører (kommunale forvaltninger, afdelinger eller lokale interessenter). Succeskriteriet er hermed opfyldt. Herunder en opsamling af de anvendte metoder med henblik på fremadrettet læring. Evalueringen af projektet indeholder en evaluering af de initiativer, der er sat i gang med fokus på rekruttering, fastholdelse og læring. Hermed er succeskriteriet opfyldt. Det er besluttet ikke at gentage sundhedsprofilen, fordi man antager ikke at kunne måle forbedringer i borgernes sundhedsadfærd og sundhedsstatus efter kun fire år. I stedet er det besluttet at lave en kvalitativ analyse af de anvendte metoder til samarbejde og nærmiljøindsatserne. Der kan derfor ikke evalueres på succeskriterium fire. 13

8 Det kan vi lære Kommuniker løbende på tværs - at have en tydelig strategi for det tværgående samarbejde og kommunikation Regelmæssige statusmøder på tværs af indsatsområder, der øger viden om hinanden og bidrager til udvikling af samarbejdsprojekter. Regelmæssige statusmøder på tværs af hierarkier, hvor bl.a. borgere og frivillige kan præsentere deres idéer og behov, og projektlederne kan begrunde organisatoriske beslutninger og prioriteringer. En hjemmeside med nyheder og projektoversigt er vigtig, men anbefales ikke at være den primære nyhedskanal, da ikke alle målgrupper kan nås på den måde (fx ældre eller mindre ressourcestærke borgere). Desuden kræver en hjemmeside vedligeholdelse, og at borgerne er aktivt informationssøgende. Start småt, og gro stærkt - at finde en balance i, hvor mange aktiviteter der igangsættes Starte med færre initiativer under hvert indsatsområde og sørge for, at de kan slå rødder i nærmiljøet, inden nye initiativer påbegyndes. Udføre grundige årsagsanalyser på succeser og barrierer ved konkrete indsatser. Derved opstår vigtig læring til fremtidig brug. Udvise åbenhed og tålmodighed og give initiativer og nye metoder tid til at udvikle sig og falde på plads i lokalområdet. Det sundhedsfremmende arbejde er en langstrakt proces. Sats på personlige relationer - Den personlige kontakt og det direkte opsøgende arbejde har vist sig at være en af de mest effektive måder at komme i kontakt med borgere på En satsning på relationsskabende praksis, der skaber tryghed og et tillidsforhold mellem kommunen som organisation og borgere. Planlæg forankring og fastholdelse af indsatser - Lokal forankring kræver løbende koordinering, kommunikation og forberedelse, men også gensidig forståelse og samarbejdsvilje fra alle parter. Afsætte tid og ressourcer til planlægning og overlevering af forankring allerede tidligt i projektperioden. Beholde frivillighedskonsulenten i kommunen til at understøtte medborgerskabsindsatser i lokalområder og agere som brobygger mellem borgerne og kommunen. Brug erfaringerne fra indsatsen for frivillighed og medborgerskab - at lære af erfaringerne fra indsatsen for frivillighed og medborgerskab, når der fremover skal skabes fællesskaber til frivillighedsinitiativer i et lokalområde. Sats på medborgerskabsindsatser inden for et afgrænset område, som borgerne har et stærkt tilknytningsforhold til og herigennem føler størst mulig forpligtigelse over for hinanden. Rekrutter flere end én frivillig til hver indsats. På den måde kan ansvaret og opgaverne deles, og de frivillige føler sig ikke overbebyrdede. Delt ansvar gør frivillige initiativer mindre sårbare, og risikoen for, at et initiativ forsvinder med en frivillig, der stopper, reduceres. Fordel overskuelige og klart afgrænsede opgaver. Små opgaver gør det mere attraktivt for frivillige at melde sig. En frivillig med for mange opgaver kan føle sig bundet, og således øges risikoen for, at man mister lysten eller brænder ud. Sideløbende støtte af professionelle og kommunale kræfter er central. Chancen for, at frivillighedsindsatsen forankres langsigtet i lokalområdet, stiger med sideløbende støtte af professionelle og kommunale kræfter, fx via frivillighedskonsulenten. Brug færre, men gennemgående projektledere - det giver fokus Placer ansvaret ved færre projektledere, som kan stå som fyrtårne for projektet og den daglige styring. Det skaber systematik internt og forhindrer forvirring blandt de eksterne samarbejdspartnere

9 Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune