Sædding og Ådalen på toppen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sædding og Ådalen på toppen"

Transkript

1 Sædding og Ådalen på toppen Oktober 2011

2 Indhold Hvorfor Hvordan Om Sædding og Ådalsområdet Målgrupper Indsatser på syv områder Mental sundhed Rygning Fysisk aktivitet Alkohol Beboernetværk Tandsundhed Overvægt Borgerinddragelse fremadrettet Evaluering Læs mere

3 Indledning I årene sætter Esbjerg Kommune ekstra fokus på sundhed og trivsel i området omkring Ådalskolen og Sædding. Sædding og Ådalen har mange styrker. Dem vil vi gerne bruge til at forbedre sundheden, trygheden og velværet for alle, som bor der. Målet er, at alle får den bedste mulighed for at tage vare på egen sundhed. Vi har i en analyse spurgt beboere og andre i Sædding og Ådalsområdet om deres behov for og ønsker om tilbud, som kan fremme sundheden i nærmiljøet. Det har vi gjort for at blive klogere på, hvilke tiltag vi kan sætte i gang. Med baggrund i de tilbagemeldinger, vi har fået, sættes der fokus på syv områder: mental sundhed rygning alkohol fysisk aktivitet beboernetværk tandsundhed overvægt Esbjerg Kommune vil udvikle tilbud inden for alle syv områder som et supplement til de tilbud, der allerede findes i lokalområdet. Det vil vi gøre i samarbejde med både områdets beboere og dagplejen, børnehaven, sundhedsplejen, skolen, klubben, fritidstilbud, ældrecentret, kirken og det lokale forenings- og forretningsliv. Tilbuddene vil henvende sig til både børn og unge, voksne og ældre borgere. Esbjerg Kommune har modtaget økonomisk støtte til projekt Sædding og Ådalen på toppen fra Sundhedsstyrelsens pulje til forebyggende indsatser i nærmiljøet. Projektet vil blive evalueret både i sin helhed og på hvert af de syv fokusområder. Erfaringerne fra indsatsen i Sædding og Ådalsområdet vil give os vigtig viden om, hvordan vi bedst skaber tiltag, som kan fremme sundheden for borgere i et nærmiljø, også i andre områder af kommunen. 3

4 Hvorfor Erfaringer fra de seneste års arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse i Esbjerg Kommune har vist, at det er nødvendigt at komme tættere på borgerne og tænke sundhed ind som en del af borgernes hverdag. Som et led i Esbjerg Kommunes sundhedspolitik vil vi derfor lægge vægt på at: udvikle vores indsatser så tæt på borgerne som muligt altså i deres nærmiljø involvere de lokale tovholdere, foreninger, organisationer mv. og de professionelle kræfter, som er rundt om borgerne, for at sikre ejerskab og engagement indtænke sundhed i arbejdet på tværs af kommunens forvaltninger for at skabe en mere helhedsorienteret indsats for borgerne Da vi i 2010 fik mulighed for at søge midler fra Sundhedsstyrelsen til forebyggelsesindsatser i nærmiljøet, besluttede vi at søge midler til et område i Ådalskolens skoledistrikt. Sædding og Ådalen er valgt, fordi der i området ikke tidligere har været et stort antal projekter. Samtidig er lokalområdet sammenligneligt med en lang række andre områder i Esbjerg Kommune. Det vil sige, at erfaringerne fra projektet i Sædding og Ådalen på sigt vil kunne anvendes i andre nærmiljøer i Esbjerg Kommune. Formål og mål Det overordnede formål med projekt Sædding og Ådalen på toppen er at fremme sundheden og trivslen i Sædding og Ådalsområdet. Med projektet ønsker vi at nå fire delmål: Forankring Vi vil afprøve, hvordan vi kan skabe indsatser, som kan forankres i et lokalområde. Tværgående samarbejde Vi vil gennem samarbejde på tværs af forvaltninger og lokale aktører skabe synergieffekt i forhold til de overordnede sundhedspolitiske tiltag i kommunen. Metode Vi vil afprøve en række metoder, som kan rekruttere og fastholde mindre ressourcestærke borgere. Sundhedsfremme Vi vil forbedre borgernes handlekompetencer og sundhedsadfærd og områdets sociale sammenhængskraft. 4

5 Hvordan Projekt Sædding og Ådalen på toppen løber fra Vi inddrager borgerne Den overordnede tilgang i projektet er at inddrage borgere og andre aktører. Inddragelsen af borgerne skal skabe ny indsigt i, hvordan borgerne faktisk lever. Dermed vil vi sikre, at tilbuddene i indhold og kvalitet tilrettelægges bedst muligt efter borgernes ønsker og behov inden for de givne økonomiske og politiske rammer. Samtidig forventer vi, at den direkte involvering af borgere og andre aktører giver parterne lyst til at engagere sig, så tiltagene kan forankres i nærmiljøet, også når projektet er slut. Analyse af lokalsamfundet Vi startede med at udarbejde en analyse af lokalsamfundet for Sædding og Ådalsområdet. Analysen er baseret på: Telefoninterviews med 483 borgere Spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 450 elever i klasse på Ådalskolen Stilskrivning i 6. klasse med fokus på sundhed og trivsel Personlige interviews med 29 borgere og 10 øvrige lokale aktører (bl.a. sundhedsplejen, skolen, klubben, fritidstilbud, ældrecentret, kirken og det lokale foreningsliv) Med analysen har vi fået dokumenteret borgernes sundhedsvaner og holdninger til sundhed. Vi har også fået indblik i, hvordan borgerne trives med at bo i området, og hvilke forslag borgere og øvrige aktører har til indsatser, som kan fremme sundhed og trivsel. Dette hæfte indeholder de væsentligste analyseresultater og beskriver de indsatser, som i forlængelse af analysen er relevante at sætte i værk. Om Sædding og Ådalsområdet Sædding og Ådalsområdet er en forstad til Esbjerg, beliggende i 6710 Esbjerg V. Med husstande og i alt beboere er Sædding og Ådalsområdet et større boligområde i Esbjerg Kommune. Nærmiljøets etniske sammensætning ligner den øvrige kommunes, mens der til gengæld er en overvægt af personer på førtidspension og af børn med kun én forsørger i området set i forhold til Esbjerg Kommune som helhed. Den gennemsnitlige bruttoindkomst i området ligger omtrent kr. lavere pr. år end i kommunen som helhed. Beboersammensætning Nærmiljøet Esbjerg Kommune Antal husstande Antal beboere Andel indvandrere og efterkommere 7 % 8 % Gennemsnitlig bruttoindkomst pr. år Andel børn med kun én forsørger % 18 % Udvalgte nøgletal for nærmiljøet. Kilde: Danmarks Statistik. 5

6 38% af områdets husstande er beboet af enlige. Omtrent halvdelen af de enlige er i pensionsalderen. 22% af husstandene er beboet af børnefamilier med to forsørgere og 11% af enlige forsørgere. Herudover er 2% af de interviewede borgere over 18 år stadigt hjemmeboende. De resterende 27% husstande er beboet af par uden børn. Beboersammensætning % 12% 11% 10% 28% 27% 26% 29% 29% 22% år år år år 65 år eller ældre Sædding og Å Sædding. og Ådalen,. n = 483 Esbjerg komm Esbjerg. kommune,. n = 1528 Sædding og Ådalsområdet er meget forskelligartet, både hvad angår bebyggelse og beboere. Det område, som indgår i projekt Sædding og Ådalen på toppen, er præget af både tæt-lavt socialt boligbyggeri og rækkehuse og enkelte veje med parcelhuse. Kort over det afgrænsede nærmiljøområde, Sædding og Ådalen 6 Ådalen og Sædding er med borgernes egne ord beliggende naturskønt tæt ved vand og grønne områder. Gennem hele området skærer sig et veletableret stisystem, der er med til at binde området sammen, og som danner ramme for sikker færdsel til fods, på cykel og knallert.

7 Dog giver især de yngre piger, voksne kvinder og ældre kvinder og mænd udtryk for, at stierne og tunnellerne udgør et usikkerhedsmoment efter mørkets frembrud, og at de ikke føler sig trygge ved at færdes der alene: Der er et dejligt stisystem her i området, men om aftenen er de mørke og skumle, og der er meget buskads omkring dem Helle 38 år dalen, n = 1528 Stierne benyttes meget om dagen, mens en gruppe af borgere holder sig væk derfra om aftenen. I Sædding findes et indkøbscenter, som benyttes af stort set alle områdets beboere. Her er også områdets bibliotek placeret. Sammenbygget med indkøbscentret ligger Sædden Kirke. Overfor ligger lægehus og tandlæge. I Sædding ligger også Ådalsklubben, som består af et pædagogisk fritidstilbud for børn i alderen 9 til 13 år og en ungdomsklub for de årige. I områdets nordlige ende ligger der en købmand og den lokale pub. Her ligger også Ådalskolen, som har ca. 550 elever fra klasse. Fra 2013 er det politisk besluttet, at skolens overbygning skal nedlægges, så skolen alene huser klassetrin. une, n = 483 I Sædding og Ådalsområdet findes tre boligforeninger: Ungdomsbo, Boligforeningen Fremad og Arbejdernes Boligforening. Udskiftningen af beboere i boligforeningerne ligger fra ca. 3-5% om året og helt op til omkring 33%. Til Arbejdernes Boligforening hører der legepladser, boldspilbaner, badmintonbane, bordtennisfaciliteter, en multibane og mange fælleslokaler. Målgrupper Borgerportræt Rikke på 34 år er fraskilt og enlig mor til tre. Bor i almen bebyggelse i Sædding. Er født og opvokset i området og har en mor, der også bor i kvarteret. Rikke har været flyttet fra området, men kom tilbage igen. Hun synes, at det er et meget trygt område at bo i men kan godt savne flere børnefamilier.. Hun har ingen uddannelse, men har arbejdet på plejehjem. Rikke er lige startet på en uddannelse og er derfor på SU, hvilket betyder, at der bliver tænkt over, hvordan pengene bliver brugt. Sundhed for Rikke er fravær af sygdom, sund kost samt tryghed og omsorg. Rikke har en oplevelse af, at der er en opdeling mellem Sædding og Ådalen, hvilket betyder, at især de unge i Sædding mangler et tilholdssted, som de føler tilknytning til. Generelt mener Rikke, at der mangler tilbud til børn og unge fra 11 år og op de mangler en form for base. Rikke kunne desuden godt tænke sig fornyelse i de arrangementer, som beboerforeningen arrangerer for beboerne. Der må gerne komme lidt flere fællesarrangementer for at fastholde fællesskabet i området. Projektets målgruppe er de borgere i Sædding og Ådalsområdet, som i øjeblikket ikke nås gennem Esbjerg Kommunes eksisterende sundhedstilbud. Det drejer sig især om tre grupper: Børn og unge Arbejdsløse og borgere helt uden for arbejdsmarkedet Enlige forsørgere 7

8 Indsatser på syv områder Analysen af lokalsamfundet har peget på, at det er relevant at sætte tiltag i værk inden for områderne: mental sundhed, rygning, alkohol, fysisk aktivitet, beboernetværk, tandsundhed blandt børn og unge og problemer med overvægt, især blandt mænd. I det følgende beskrives kort for hvert område, hvad lokalsamfundsanalysen har vist, og hvilke indsatser som tænkes iværksat på baggrund heraf. Mental sundhed Rygning Fysisk aktivitet Børn og unge Go start Anerkendende. kommunikation Ha det godt med. dig selv Flertalsmisforståelser Understøttelse af. lokalområdets kommunale institutioner i arbejdet med fysisk aktivitet Voksne og ældre Patientundersøgelse Natur- og kulturvandring Proaktiv rekruttering Kom og Kvit Tidlig opsporing af KOL Undersøgelse af strukturelle tiltag i nærmiljøet Alkohol Beboernætværk Tand - sundhed Flertalsmisforståelser Behovsanalyser Aktivitetsoversigt Netværksdannende indsats Behovsanalyse Behovsanalyse Forebyggende tiltag Behovsanalyse Aktivitetsoversigt Netværksdannende indsats Beboeranalyse Overvægt Opsporing af diabetes Vægtstop for mænd herunder behovsanalyse Mental sundhed Børn og unges trivsel i Sædding og Ådalsområdet er blevet dårligere gennem de seneste år. Det giver skolen og andre institutioner i nærmiljøet nogle udfordringer. Ådalskolen har bl.a. et sygefravær på 1,1 dag pr. elev pr. måned. En mindre gruppe børn oplever trivselsproblemer, f.eks. mobning, hoved- og mavepine, mistrivsel i skolen og en følelse af ikke at være sund og rask. Pædagoger i daginstitutioner oplever, at mange børn kommer fra socialt belastede hjem. 70% af de voksne og ældre borgere i nærmiljøet har inden for det seneste år været belastet af minimum ét forhold i privatlivet. Især sygdom, økonomi og arbejdssituation er stressfaktorer for disse borgere. Herudover oplever 44% af borgerne nogle gange at være ufrivilligt alene, og for hele 24% sker dette ofte. Det synes oftest at være arbejdsløse borgere, unge og enlige borgere, der oplever denne form for ensomhed. For borgerne i Sædding og Ådalsområdet forbindes trivsel i høj grad med at komme ud i naturen. 8

9 Esbjerg Kommune planlægger på den baggrund følgende indsatser: Ha det godt med dig selv: Gruppesamtaler og motionstilbud skal øge trivslen og selvværdet hos overvægtige børn, før overvægten udvikler sig til et fysisk, psykisk og socialt problem. Go start: Tilbud om morgenmad, lektiehjælp og anden omsorg skal øge trivslen hos belastede børn og unge og dermed forebygge de uheldige konsekvenser, det kan have for et barn at vokse op i et socialt belastet hjem. Anerkendende kommunikation: Kompetenceudvikling skal støtte pædagoger og lærere i at skabe en relation til børn, så børnene føler sig set, hørt, forstået og dermed anerkendt. Uddannelse i mental sundhed: Vi vil formidle viden om depression, symptomer, årsager, forebyggelse og behandling til borgere og give redskaber til håndtering af egen depression. Natur- og kulturvandring: Vi vil uddanne lokale natur- og kulturguider, som kan formidle områdets natur- og kulturhistorie. Tiltaget skal gennem naturmæssige oplevelser bidrage til at fremme den mentale sundhed. Rygning Andelen af daglige rygere er væsentligt højere i Sædding og Ådalsområdet (34%) sammenlignet med Esbjerg Kommune generelt (23%). Langt de fleste daglige rygere har røget i mere end 10 år. 45% af områdets rygere ønsker at stoppe på kortere eller længere sigt. 37% har ikke overvejelser om at stoppe. Blandt de unge på Ådalskolen er rygning mindre accepteret end indtagelse af alkohol. Esbjerg Kommune planlægger på den baggrund følgende indsatser: Proaktiv rekruttering: Esbjerg Kommune kontakter aktivt borgerne i Sædding og Ådalsområdet med tilbud om rygestopkurser. Kom og Kvit og generelle rygestopkurser: Vi afprøver og tilretter rygestoptilbud. De mest givende strategier videreføres i nye, tilpassede kurser. Kom og Kvit er et nyt koncept, der skal afprøves. Konceptet har en individuel tilgang til borgerens rygestop. Forebyggelse og flertalsmisforståelser: Flertalsmisforståelser er unges overdrevne forestilling om andre unges forbrug af cigaretter m.v. Vi vil fokusere indsatsen på elever i 5. og 6. klasse, da erfaring viser, at unge i den alder stadig er åbne og påvirkelige. Tidlig opsporing af KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom): Borgerne tilbydes en lungefunktionsmåling for eventuelt at opspore og efterfølgende behandle KOL. Resultatet af målingen kan også være motiverende for et rygestop. Tilbuddet om lungefunktionsmåling gives proaktivt i forbindelse med rekruttering af deltagere til rygestop. 9

10 Fysisk aktivitet Især børnene og de ældre giver udtryk for, at de gerne vil udnytte nærmiljøets grønne områder til udendørs træningsfaciliteter. De ser for eksempel gerne, at der etableres styrketræningsredskaber og petanquebaner. En lang række af de tilbud, som borgerne efterspørger, f.eks. zumba, diverse idrætsgrene for børn og unge, kreative tilbud m.v., udbydes allerede af idrætsforeningerne, borgerforeningen osv. Det er derfor relevant at skabe viden om de allerede eksisterende tiltag i området. En overvejende del af befolkningen i Sædding og Ådalsområdet er forholdsvist fysisk aktive. Samtidig er der et stort behov for indsatser, som kan fremme fysisk aktivitet blandt særlige målgrupper. Antallet af børn og unge i området, der ikke går til sport eller idræt, stiger med alderen. Og mere end 1/5 af områdets voksne befolkning kan karakteriseres som fysisk inaktive. Blandt de voksne har især tre grupper af borgere i lokalområdet tendens til at have et lavere fysisk aktivitetsniveau end de øvrige borgere. Det gælder de arbejdsløse, de enlige forsørgere og borgere med grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Esbjerg Kommune planlægger på den baggrund følgende indsatser: Kommunale institutioner skal understøttes i at inddrage fysisk aktivitet i hverdagen. De strukturelle rammer i nærmiljøet skal understøttes, så det bliver nemmere og mere attraktivt at være fysisk aktiv i nærområdet. Alkohol Ifølge telefoninterview blandt borgerne i Sædding og Ådalsområdet er det kun få voksne borgere (5% ud af 483 adspurgte), som mener, at de har et behov for at nedsætte deres alkoholforbrug. 60% af disse borgere ønsker ikke hjælp til at nedsætte deres alkoholforbrug. Flere fagpersoner i nærmiljøet, herunder sundhedsplejersken, påpeger dog, at de i deres dagligdag ofte er i berøring med børnefamilier, som er præget af forældrenes alkoholforbrug. Samtidig har de unge i Danmark overdrevne forestillinger om, hvad andre unge gør og må i forhold til alkoholforbrug. Mange unge tror, at alle andre har en adfærd, som reelt set kun et lille mindretal har (Ringstedforsøget 2005). På Ådalskolen har 65% af de adspurgte elever i klasse prøvet at være fulde. 54% af de elever, der har prøvet at være fulde, går i 9. klasse, mens 28% går i 8. klasse, og 18% går i 7. klasse. Tallene ligger på niveau med landstallene, lidt over for 7. klasserne. Esbjerg Kommune planlægger på den baggrund følgende indsatser: Behovsanalyse: Vi vil undersøge behovene for en indsats nærmere. Deltagere til undersøgelsen rekrutteres igennem sneboldmetoden, hvor relevante deltagere identificeres igennem andre deltagere, som har kendskab til borgere i det pågældende område. Flertalsmisforståelser: Tiltaget sætter fokus på unges overdrevne forestilling om andre unges forbrug af alkohol m.v. Vi vil fokusere indsatsen på elever i 5. og 6. klasse, da erfaring viser, at unge i denne alder stadig er åbne og påvirkelige. 10 Beboerrnetværk Sædding og Ådalsområdets beboere efterspørger flere aktiviteter og arrangementer, der kan styrke fællesskabet. I modsætning hertil oplever boligforeningerne dalende tilslutning til lokale initiativer og sociale arrangementer. De eksisterende relationer i lokalområdet ses primært mellem familie og venner eller gennem opholdssteder, foreninger, klubber og i boligforeninger.

11 Det er især de ældre og områdets børn og unge, der gør brug af de eksisterende fællesskaber, mens de yngre børnefamilier og enlige forsørgere giver udtryk for, at de mangler tid og overskud i hverdagen til at engagere sig, samtidig med at de egentlig ønsker at opnå et større fællesskab med de øvrige beboere i området. Borgerportræt Else i starten af 70 erne bor i Ådalen og har gjort det de seneste 23 år. Else er rigtig glad for at bo i området, da det er tæt på skov og strand og på samme tid ligger centralt. Else bruger områdets natur til at holde sig i gang foruden den ugentlige gymnastiktime. Der er lidt uro engang i mellem på skolens arealer, og der har for nyligt været noget hærværk på nogle biler i området. Det har dog ikke betydet så meget for Elses tryghed ved at færdes i området, men det er ærgerligt, at man er nødt til at låse skure osv. Else kunne godt tænke sig, at der skete noget mere i området for de folk, der bor her, og at der var nogle arrangementer, som kunne samle folk, unge som gamle. Men beboerforeningen har ikke så mange penge at gøre med, og de tiltag, som bliver sat i gang, når ikke at forankre sig. Else tror, at der er interesse og opbakning til fællesarrangementer, men bestyrelsen i boligforeningen skal være mere handlekraftig. Sundhed er for Else at have det godt og at have et godt netværk det sidste betyder rigtigt meget for hende, især med den alder hun har nu. Sundhed er også sund mad og at komme ud i naturen. Mange borgere efterspørger en række idrætsgrene og kreative tilbud. Efter en kortlægning af områdets ressourcer viser det sig imidlertid, at mange af de efterspurgte aktiviteter og tilbud allerede udbydes i området. Samtidig er der i Sædding og Ådalsområdet mange lokaler og faciliteter, som står tomme og dermed til rådighed for nye tiltag. Esbjerg Kommune planlægger på den baggrund følgende indsatser: Aktivitetsoversigt: En oversigt skal udbrede borgernes kendskab til aktiviteter og arrangementer i området, så trivslen og fællesskabet blandt borgerne kan styrkes. Behovsanalyse: En behovsanalyse skal undersøge, hvilke indsatser beboerne ønsker for at fremme dannelsen af netværk og fællesskabet i nærmiljøet. Netværksdannende indsats: Beboernetværk i boligforeningerne skal understøttes. Det skal fremme beboernes tilhørsforhold til området og til de aktiviteter, der findes i området. Tandsundhed I rapporten 6-by nøgletal 2011 fremgår det, at Esbjerg har den dårligste tandsundhed blandt de seks byer Esbjerg, København, Aarhus, Aalborg, Odense og Randers. Esbjerg ligger også i bunden i forhold til andelen af 15-årige, som aldrig har haft huller i tænderne. Kun 34,9 % af de esbjergensiske 15-årige har aldrig haft huller sammenlignet med 55,9 % af de københavnske 15-årige. I Esbjerg Kommune synes der at være særlige udfordringer i Ådalskolens skoledistrikt, idet tandsundheden her er dårligere end kommunegennemsnittet. 11

12 Esbjerg Kommune planlægger på den baggrund følgende indsats: Behovsanalyse: En analyse skal afdække, hvilke indsatser det vil være mest hensigtsmæssigt at sætte i værk for at reducere antallet af caries og syreskader blandt Ådalskolens årige elever. Overvægt Over 50% af borgerne i lokalområdet er overvægtige til svært overvægtige i henhold til WHOs definitioner. 33% er overvægtige og 19% svært overvægtige. Der er relativt flere mænd end kvinder, som er overvægtige. Og det er primært borgere i beskæftigelse, som er overvægtige. Blandt voksne og ældre borgere i området har 41% svært ved at motivere sig til at dyrke motion, mens 22% er fysisk inaktive. Arbejdsløse, enlige forsørgere og borgere, der har grundskolen som højeste uddannelsesniveau, har tendens til at have et lavere fysisk aktivitetsniveau end øvrige borgere. Samtidig dyrker de sjældent motion i foreninger. De fleste voksne og ældre borgere i nærmiljøet vurderer, at de i høj grad (43%) eller meget høj grad (18%) spiser sundt. Dog mener de kvindelige borgere i højere grad end mændene, at de spiser sundt. Borgerne vurderer deres kostvaner som sundere, jo ældre de er. Esbjerg Kommune planlægger på den baggrund følgende indsatser: Opsporing af diabetes: Vi vil opspore borgere, der er i risiko for præ-diabetes og type 2-diabetes. Vægtstop for mænd, herunder behovsanalyse: Vi vil sætte en indsats i gang, som har fokus på at forebygge og/eller behandle overvægt blandt mænd. Borgerinddragelse fremadrettet Vi vil undervejs i projektet fastholde inddragelsen af borgerne og områdets øvrige aktører. Dette vil bl.a. ske ved, at borgerne bliver aktive deltagere i de arbejdsgrupper, som nedsættes i forbindelse med de enkelte sundhedsindsatser og aktiviteter. Herved sikrer vi, at tilbuddenes indhold og kvalitet udvikles og tilrettelægges bedst muligt efter borgernes ønsker og behov. Evaluering Evalueringen af projekt Sædding og Ådalen på toppen skal virke som retningslinjer for kommende nærmiljøindsatser i Esbjerg Kommune. Samtidig vil evalueringerne af de enkelte indsatser bidrage til en vurdering af, hvilke metoder der egner sig bedst til at fremme sundheden og trivslen blandt borgere i et lokalområde og til at rekruttere og fastholde borgere. Evalueringen af det overordnede projekt foretages i samarbejde med Syddansk Universitet. Læs mere Læs mere om projekt Sædding og Ådalen på toppen på

Sædding og Ådalen på toppen EVALUERING

Sædding og Ådalen på toppen EVALUERING Sædding og Ådalen på toppen EVALUERING Evaluering af projekt Sædding og Ådalen på Toppen Hvad var formålet? Indledning Formålet med projektet var at fremme sundheden og trivslen i Sædding og Ådalsområdet

Læs mere

Forord. Borgmester Torben Hansen

Forord. Borgmester Torben Hansen 1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers

Læs mere

Sædding og Ådalen på toppen

Sædding og Ådalen på toppen September 2011 Sædding og Ådalen på toppen Indhold Indledning... 2 Hvorfor... 3 Hvordan... 3 Om Sædding og Ådalsområdet... 4 Målgrupper... 6 Indsatser på syv områder... 7 Mental sundhed... 7 Rygning...

Læs mere

Borgeren som aktiv medspiller i udviklingen af sundhedstilbud

Borgeren som aktiv medspiller i udviklingen af sundhedstilbud Borgeren som aktiv medspiller i udviklingen af sundhedstilbud Disposition 1. Baggrund - Hvorfor borgerinddrage? - Hvad er borgerinddragelse? - Hvordan borgerinddrager vi? 2. Eksempler - Fravalgsanalyse

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

Workshop A Sund By Netværksdage 2012. www.silkeborgkommune.dk

Workshop A Sund By Netværksdage 2012. www.silkeborgkommune.dk Workshop A Sund By Netværksdage 2012 1 Opdrag fra Sundhedsstyrelsen Projekt Nærmiljø er støttet med satspuljemidler - 7.1 million kr. over en 4-årig periode (2010-2014). Satspuljen er rettet mod at styrke

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Forebyggelsesmidler 2018

Forebyggelsesmidler 2018 Forebyggelsesmidler 2018 Indsats Problemstilling Metode Målsætning jf. 1: Styrket indsats for overvægtige børn og deres familier Sundhedsplejerskerne i skolesundhedstjenesten udfører opsporing af overvægt

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Randers Kommune. Sundhedspolitik Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet SAMMEN OM SUNDHED Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Danskernes sundhed

Læs mere

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL. 18.00-20.30 PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK 2018-19 Sammen om Sundhed Kommunalbestyrelsen ønsker med dette debatoplæg at sætte retning for det forebyggende

Læs mere

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Sundhedspolitik

Sundhedspolitik Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:

Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker: At nyde livet er sundt Sundhedspolitikken blev vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 2015. Formålet med en årlige rapport er at gøre status på implementeringen af

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni. Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Programmet. Konferencier: Rasmus Visby, Specialkonsulent, Køge Kommune

Programmet. Konferencier: Rasmus Visby, Specialkonsulent, Køge Kommune Programmet Konferencier: Rasmus Visby, Specialkonsulent, Køge Kommune 9.30 Kaffe, the og frugt 10.00 Velkomst og introduktion til dagen v/ Jens Kristoffersen 10.05 Åbningstale v/ Lissie Kirk, 2. Viceborgmester,

Læs mere

Sunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv

Sunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv Børn & Unge Sekretariat Prinsens Alle 5 8800 Viborg letho@viborg.dk Notat om implementering af sammenhængsmodellen - B&U Børne- og Ungdomsudvalget har siden januar 2019 arbejdet med, hvordan børn- og ungeområdet

Læs mere

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Sundhedsindsatser i udsatte boligområder

Sundhedsindsatser i udsatte boligområder Sundhedsindsatser i udsatte boligområder Helhedsplanens rolle i boligområdet Hvordan finder vi så resurserne derude? ABCD modellen = Asset Based Community Development De lokale beboeres ressourcer De lokale

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed

Læs mere

Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland

Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET Revideret version, november 2011 FOR LANGELAND KOMMUNE OG SUNDHEDSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Datagrundlaget...2

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

RAPPORT SUNDHEDSPROFIL

RAPPORT SUNDHEDSPROFIL RAPPORT SUNDHEDSPROFIL 2015-16 Skolesundhed.dk Skolesygeplejerske Helle Sørensen Juli 2016 1 Baggrund I henhold til sundhedsloven, som pålægger kommunerne at tilbyde alle børn en udskolingsundersøgelse,

Læs mere

Sammen skaber vi sundhed

Sammen skaber vi sundhed Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HAVREVEJ M.FL. Initiativaftale mellem Thisted Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HAVREVEJ M.FL. Initiativaftale mellem Thisted Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter STRATEGISK SAMARBEJDE OM HAVREVEJ M.FL. Initiativaftale mellem Thisted Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Aftalen I foråret 2011 startede det tidligere Socialministerium et strategisk

Læs mere

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

UDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

UDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Sundhed og trivsel for alle i lighed i sundhed fl ere g lade børn l i vs d u e l i g e u n g e vo ks n e i ba l a nce 2016-2019 1 er et aktivt seniorliv KOV1_Kvadrat_RØD Indhold Forord 3 Forord 4 Udfordringen

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Anmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen

Anmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen 2014 Anmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen 1 Anmodning Afdelingen for Kultur, Landdistrikter og Fritid anmoder om at kunne disponere

Læs mere

Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik

Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik Punkt 4. Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik 2019-22 2018-090901 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender handleplan i relation til Sundhedspolitik

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Case nr. 1: Kompetenceudvikling af frontmedarbejdere

Case nr. 1: Kompetenceudvikling af frontmedarbejdere Case nr. 1: Kompetenceudvikling af frontmedarbejdere Forebyggelse og tidlig opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier Formål Indsats Indsatsens målgruppe Mål At flere børn/unge og forældre får tidlig

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er gået i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk

Læs mere