Evalueringsrapport. Farmaceut på psykiatrisk bosted. Tangkær, Ørsted. Periode April - Maj 2012
|
|
- Einar Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evalueringsrapport Farmaceut på psykiatrisk bosted Tangkær, Ørsted Periode April - Maj 2012 Udarbejdet af: Klinisk farmaceut Tina Birkeskov Hospitalsapoteket Århus, Randers afd. Juni 2012
2 Indholdsfortegnelse: Resume :. side 3 Baggrund:.... side 4 Formål:.. side 4 Metode:... side 4 Materialer:... side 5 Resultater:... side 6 Diskussion:.. side 9 Konklusion:.... side 11 Formidling:.. side 11 Evaluering af ophold i afdeling:... side 11 Anbefalinger for fremtiden:... side 11 Bilag: Bilag A: 'Psykiatri på tværs' Bilag B: Kontrakt Bilag C: Medicingennemgangs-arbejdsskema Bilag D: Lægebrev Bilag E: Kartotek kort Bilag F: Medicinens gang tilpasset Tangkær Bilag G: Eksempler på de enkelte interventionstyper 2
3 Resume : Som led i et ønske om at kortlægge sundhedstilstanden for psykisk syge, efter nedlæggelsen af psykiatriske sengepladser, blev der i 2010 foretaget en omfattende helbredsundersøgelse på alle beboere på det regionale, psykosociale botilbud for voksne, Tangkær. Konklusionen var at sådanne patientpopulationer burde screenes regelmæssigt for psykiatriske og somatiske sygdomme. Projektgruppen, som skulle varetage koordineringen af denne screening, fandt at det gav god mening, at alle beboere på Tangkær fik lavet en patientspecifik medicingennemgang af en klinisk farmaceut. Formålet var at sætte fokus på eventuelle lægemiddelrelaterede problemer, samt at give forslag til optimering af beboernes lægemiddelbehandling. Samtidig ønskede man at indhente erfaring omkring konceptet med farmaceutisk medicingennemgang på et psykiatrisk bosted. Den kliniske farmaceut foretog medicinafstemning, medicingennemgang samt bearbejdning af resultater. Resultatet var at der i alt blev vurderet på 42 ud af 43 observerede patienter (svarende til 98%). 35 af disse er gennemgået fuldt ud. Der blev registreret interventioner til alle 42 gennemgåede pt. (100 %). Der blev i alt givet 678 interventionsforslag, svarende til 19 /pt. i gennemsnit. Medicinafstemning i alt 385 interventionsforslag (11/pt.). Medicingennemgang i alt 293 interventionsforslag (8/pt.). I perioden er der i gennemsnit brugt ca. 54 minutter pr. patient. Det konkluderes, at der meget tydeligt er kommet fokus på hvilke lægemiddelrelaterede problemer, der er specifikke for Tangkær Centret, samt omfanget af disse. Den kliniske farmaceut kan bidrage med viden omkring Den Danske KvalitetsModel (DDKM) på lægemiddelområdet, samt give forslag til optimering af arbejdsgange. Det kan desuden konkluderes, at der med en klinisk farmaceut til at koble sektorsamarbejdet omkring den enkelte patients medicinering opnås et helhedsbillede på tværs af fagområderne. Herved bidrages der til optimering af lægemiddelbehandlingen, samt til at øge patientsikkerhed inden for lægemiddelområdet. Der anbefales løbende medicinafstemning og medicingennemgang ved klinisk farmaceut på Tangkær. 3
4 Baggrund: Tangkær er et regionalt, psykosocialt botilbud for voksne. En boform med to forskellige tilbud med døgndækning, under servicelovens 108. Et tilbud i Tangkær bomiljø henvender sig til personer, der har en kompleks psykisk lidelse, samt til personer, med Huntingtons Sygdom. I 2010 blev der, som led i et ønske om at kortlægge sundhedstilstanden for psykisk syge efter nedlæggelsen af psykiatriske sengepladser, foretaget en omfattende helbredsundersøgelse på alle beboere på Tangkær. Konklusionen var at sådanne patientpopulationer burde screenes regelmæssigt for psykiatriske og somatiske sygdomme. Man søgte derfor projektet Psykiatri på tværs (jf- bilag A) om midler til at opstarte et årligt `Sundhedstjek` på alle beboerne på Tangkær. Pengene blev bevilget og en projektgruppe blev nedsat. Kliniske farmaceuter fra Hospitalsapoteket Aarhus, Randers afdelingen har i ca. 1½ år, foretaget medicingennemgang på alle nyindlagte patienter på psykiatrisk afdeling i Randers. I den forbindelse har den kliniske farmaceut og stedets kvalitetskoordinator præsenteret aktiviteten for lokalpsykiatrisk center Djursland, Rønde. Projektgruppen for sundhedstjek fandt, at det gav god mening, at alle beboere på Tangkær fik lavet en patientspecifik medicingennemgang ved en klinisk farmaceut. Et inspirationsmøde mellem apoteket, overlæge, ledende sygeplejerske på Tangkær, samt kvalitetskoordinator på psykiatrisk hospital Randers blev derfor afholdt. Mødet mundede ud i en aftale om, at en klinisk farmaceut skulle lave medicingennemgang på alle beboere på Tangkær. En kontrakt blev derfor udformet (jf. bilag B) og arbejdet sat i gang. Formål: * at sætte fokus på lægemiddelrelaterede problemer, samt at give forslag til optimering af den medicinske behandling af alle beboere på det psykiatriske bosted Tangkær, Ørsted. * at indhente erfaring omkring konceptet med farmaceutisk medicingennemgang på et psykiatrisk bosted. Metode: Idet Tangkær centrets journaler rent geografisk befinder sig i lokal psykiatrisk center, Rønde og idet der her er EPJ adgang, bliver dette den fysiske base for den kliniske farmaceut. Beboerne på Tangkær er opdelt i 4 grupper, fordelt således: Gr. 1 er en skærmet enhed med meget tungt belastede psykotiske beboere. Gr. 2 er en afdeling, hvor der er beboere med tidligere misbrug samt beboere med behandlingsdomme. Gr. 3 er en blandet mellemgruppe med komplekse beboere eller beboere med ekstremt behov. Gr.4 er en afdeling med Huntingtons Corea sygdom Den kliniske farmaceut foretager medicin-afstemning, medicin-gennemgang samt bearbejdning af resultater på følgende måde: Medicinafstemning: Idet Tangkær ikke kan tilgå EPJ overføres medicindata manuelt fra EPJ til stedets database ( Bosted Systemet). Der fortages derfor medicinafstemning mellem: 1) Journal og EPJ 2) EPJ og Bosted Inden opstart rekvireres udskrifter af samtlige beboeres medicinlister fra Bosted. 4
5 Medicingennemgang: Foretages ud fra EPJ, samt ud fra beboernes papirjournaler (alternativt ud fra Grøn system journalviser ). Idet medicinen til daglig doseres ud fra Bosted -medicinlisterne lægges der stor vægt på disse også. Bearbejdning: For at kunne lave statistik og dokumentation opdeles alle interventioner efter interventionstype og indtastes i Excel-regneark efter følgende skabelon: Materiale: Fig. 1: Interventionsfordeling. Følgende arbejdsskema blev kreeret (Fig. 2): (jf. Bilag C) Fig. 2: Medicingennemgangsarbejdsskema Skemaet skal være en del af patientjournalen og kommunikationsredskabet mellem klinisk farmaceut og behandler. For at vise at patientjournalen under selve medicingennemgangen rent fysisk er ved farmaceuten, kreeres et A4 kort til journalkartoteket (Fig. 3). Når farmaceuten tager journalen lægges kortet i stedet. (jf. bilag E) Desuden blev der udarbejdet en standardformular (Fig. 4) til kommunikation til beboernes egne praktiserende læger: (Jf. bilag D) Fig. 3: Kort til journalkartotek Fig. 4: Standardbrev til egen læge. For at præcisere, at den enkelte beboer har fået sin medicin gennemgået, mærkes patientjournalen med en label (se fig. 5). Denne udfyldes og klistres på journalforsiden. Fig. 5: Forsidelabel 5
6 Resultater: I perioden ser statistikken overordnet således ud: * 43 pt. er observeret * 35 pt. er gennemgået fuldt ud * 3 pt. har været indlagt (2 pt. er gennemgået) * 98% pt. er gennemgået * 3 pt. har kun fået foretaget medicinafstemning * 38 pt. har der været interventionsforslag ved * 678 interventionsforslag er observeret - medicinafstemning: medicingennemgang: 293 * 100% af gennemgået pt. ses med interventionsforslag * 19 interventionsforslag/pt. i gennemsnit - medicinafstemning: 11/pt - medicingennemgang: 8/pt * Ca. 37 timer er brugt patientspecifikt * 11 dage er brugt i alt. * 54 min. i gennemsnit/pt. effektiv tid - medicinafstemning: 9 min - medicingennemgang: 45 min Dvs. at der i alt er vurderet på 42 ud af 43 observerede patienter (svarende til 98%). 8 er ikke gennemgået fuldt ud (4 figurerede på den udleverede patientliste, men var ikke længere beboere, 1 var indlagt under hele perioden, ved 3 pt. er der kun foretaget afstemning journalfortegnelser var ikke tilgængelige i perioden). Der blev registreret interventionsforslag til alle 42 gennemgåede patienter (100 %). Der er i alt registreret 678 interventionsforslag svarende til 19/pt. i gennemsnit. I perioden er der i gennemsnit brugt ca. 54 minutter pr. patient. 9min/pt. til medicinafstemning og 45min/pt. til medicingennemgang. Der fokuseres i det følgende specielt på: o Tidsforbrug o Interventionsforslag inden for: Medicinafstemning Medicingennemgang Tid: For at kunne målrette de nødvendige aktioner som følge af de registrerede interventionsforslag, præsenteres interventionsforslagene fordelt på beboergrupper. Tidsforbruget/pt. fordeler sig som følger: Tid/ 50 min Tidsforbrug/pt. fordelt på gruppe Gruppe Tid medicingennem gang Tid medicin afstemning Graf 2: Tidsforbrug/pt. fordelt på gruppe Dvs. at tidsforbruget er størst i gr. 1 og herefter i gr. 3, gr.2 og gr. 4. Gr. 3 er den afdeling, hvor der er brugt længst tid på medicinafstemning/pt.. I Gr er der brugt lige lang tid/pt. 6
7 Dette giver mening, hvis man ser på antallet af lægemidler/pt. i de enkelte grupper: Antal lægenmidler/pt. fordelt på gruppe Antal (stk.) Gruppe. Graf 3: Antal lægemidler/pt. fordelt på gruppe. Gr. 1: Får 16,8/pt. i gennemsnit (Skærmet enhed med meget tungt belastede psykotiske beboere) Dvs. at de er massivt medicinerede. Gr. 2: Får 11,4/pt. i gennemsnit (Beboere med tidligere misbrug, samt beboere med behandlingsdomme). Der ses et par beboere, som er massivt medicinerede. Resten får også en del medicin, men knapt så massivt. Gr. 3: Får 12,6/pt. i gennemsnit (Blandet mellemgruppe med komplekse beboere eller beboere med ekstrem behov). Det ses, at der er 3 beboere, som er massivt medicinerede og dermed trækker gennemsnitstiden op. Resten får dog også en del medicin. Gr.4: Får 8,8/pt. i gennemsnit (Huntington Corea sygdom). Gruppen er gennemsnitlig set ikke helt så massivt medicineret. Samlet set former tidsforbruget/pt. sig således: Gruppe Tid (min) Medicinafstemning Medicingennemgang I alt/pt. Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe 4 (HC) Gennemsnit/pt Tabel 1: Tidsforbrug/pt. Dvs. at i gr. 1 er der brugt ca. 1¼ time/pt.. I gr. 2+3 er brugt knap 1 time og i gr. 4 (HC) er brugt godt en ½ time. Interventioner: Hvis der ses på interventionsforslagene, ser fordelingen således ud: Medicinafstemning: Interventioner. Medicinafstemning Antal 50 (stk.) Gruppe1 Gruppe2 Gruppe 3 Gruppe4 Gruppe Journal/EPJ EPJ/Bosted Graf 5: Interventioner. Medicinafstemning. Dvs. at ved sammenligning mellem patientjournal og EPJ har gr. 4 relativt flest uoverensstemmelser (51), herefter gr. 1 (46), gr. 3 (36) og gr. 2 (32). Ved sammenligning mellem EPJ og Bosted ses, at gr. 3 har relativ flest uoverensstemmelser (67), herefter gr. 1 (53), gr. 4 (50) og gr. 2 (48) med ca. lige mange uoverensstemmelser. Det skal dog lige bemærkes, at der ved 24 af beboerne ikke kunne registreres en aktuel (inden for 1 år) medicinanamnese i patientjournalen. 7
8 Medicingennemgang: Hvis der ses på fordelingen af interventionsforslag registreret ved medicingennemgangen ser fordelingen således ud: Interventioner - medicingennemgang Antal (stk.) Dosis Doseringstidspunkt Manglende medicinanamnese Bivirkninger Interaktioner Optimering af behandling Lægemiddelform 4 3 Synonym/analog skift EPJ uhensigtsmæssighed Uafklaret medicin Lægemiddelinformation Type Kontraindikation Dobbeltordination pn ordination mangler maks dosering CAVE 24 Andet 0 Intervention Graf 6: Interventioner. Medicingennemgang Dvs. at der er registreret interventionsforslag inden for: - opfyldelse af kravene til Den Danske KvalitetsModel (DDKM) (manglende medicinanamnese, EPJ uregelmæssigheder, CAVE). 65 stk. - det rent farmakologiske (dosis, tidspkt., biv., interakt., lgm.form, uafklaret medicin, kontraindikation). 112 stk. - optimering af behandlingerne og lægemiddelinformation, synonym/analog Skift. 116 stk. Eksempler indenfor de enkelte typer kan ses i bilag G. Hvis der ses på interventionsforslag fordelt på grupperne ser fordelingen således ud: Interventioner fordelt på gruppe Antal (Stk.) Gruppe1 Gruppe2 Gruppe 3 Gruppe4 Gruppe/intervention Dosis Doseringstidspunkt Manglende medicinanamnese Bivirkninger Interaktioner Optimering af behandling Lægemiddelform Synonym/analog skift EPJ uhensigtsmæssighed Uafklaret medicin Lægemiddelinformation Kontraindikation Dobbeltordination pn ordination mangler maks dosering CAVE Andet Graf 7: Interventioner fordelt op gruppe Fokuseres på opfyldelse af DDKM ses det at: - hovedsagelig gr. 4 mangler medicinanamneser i patientjournalen og at dette også er registreret for gr. 1 og gr gr. 4 har fået registreret en del manglende CAVE-registreringer og dette også ses i gr. 3 og lidt i de andre gr. - gr. 3 og 4 har flest registreringer inden EPJ uregelmæssigheder. (fx manglende godkendelse af medicin i medicinmodul) - der ikke ses mange interventionsforslag inden for pn. ordinationer uden max dosering, Fokuseres på det rent farmakologiske ses det at: - det hovedsagelig er i gr. 1 der er givet forslag til optimering af behandling og lægemiddelinformation og at de andre gr. følger godt med. Specielt i gr. 3 er der givet mange lægemiddelinformationer. - gr. 2 har flest interaktionsproblematikker - der i gr. 1 er givet en del forslag til optimering af doseringstidspunkter. - der ses flest registreringer omkring bivirkninger i gr. 2 - der ikke er registreret mange interventionsforslag inden for valget af lægemiddelform, synonym/analog valg, dobbeltordinationer. 8
9 Diskussion: Følgende områder berøres: - praktisk gennemførelse - materialer - metode - resultatet Praktisk gennemførelse: Inden opstart blev der taget kontakt til diverse enheder for at få en kontaktperson på hvert sted. Således var der en fast kontaktperson på Tangkær, på lokalpsykiatrien i Rønde, en overlæge, samt kvalitetskoordinater på psykiatrien Randers. Dette var en rigtig god disponering og en stor hjælp i forløbet. Det rent praktiske med at sidde fysisk i lokal psykiatrien fungerede fint. Der var lidt udfordringer omkring en ledig arbejdsplads de aktuelle dage. Dette blev løst løbende. Ift. tilvejebringelse af medicinlister for beboerne blev dette hurtigt initieret af ansvarlig sygeplejerske, samt kontaktperson på Tangkær. Det samme gjorde sig gældende ved tilvejebringelsen af aktuel biokemi. Det fungerede rigtig fint med den løbende kontakt til stedets sekretærer omkring rent praktiske ting, så som kopimaskine placering og betjening, tilvejebringelse af patientjournaler og små ting som lån af overstregningspen, blokke etc. Materialer: *Journalkortet og forsidelabel fungerede fint. *Arbejdsskemaet til medicinafstemning og medicingennemgang var et godt redskab til hurtig udfyldelse og hurtigt overblik. Set i bakspejlet kunne der have været lavet et skema til medicinafstemning og et skema til medicingennemgang. Der kunne være relativ stor tidsmæssig forskel på de to aktiviteter. Skemaet blev brugt til afstemning og kopieret til videreekspedition inden der blev lavet medicingennemgang. *Brugen af standardbrevet til egen læge blev diskuteret med overlægen. Der var først et stykke tid inde i perioden møde mellem Tangkær og de tilknyttede privatpraktiserende læger. Her ville overlægen på Tangkær præsentere konceptet. Inden denne orientering og accept fra egen læge ville vi ikke opstarte dette. Derfor blev brevet ikke brugt aktivt i perioden. Metode: Metoden med at opdele medicinafstemning og medicingennemgang viste sig, at være en god disponering. Det var meget givtigt, at få fokus på disse to området hver for sig. Det viste sig, at medicinafstemning var en opgave der rent tidsmæssigt godt kunne stå alene. Derudover var det hensigtsmæssigt, at afstemningen var foretaget inden medicingennemgangen. Idet det var vigtigt at få lavet afstemning mens udskrifterne fra Tangkær stadig var højaktuelle, var det desuden vigtigt, at der ikke gik for lang tid fra udskrift til afstemning. Resultatet af medicinafstemningen blev løbende overleveret til ansvarlig sygeplejerske, således at optimering/tilretning kunne foretages hurtigt. Optimalt set ville det have været bedst, hvis medicinafstemning og tilretning var afsluttet INDEN medicingennemgangen, således at denne usikkerhedsparameter var elimineret. Resultatet: *Tidsforbrug: Tidsforbruget på i gennemsnit 54min/pt. er rent effektiv tid, hvor klinisk farmaceut sidder med selve gennemgangen. Ud over denne tid, er der brugt tid til at tilvejebringe papirjournalen og indtastning i Excelskema samt til introduktion, overlevering, transport og rapportskrivning. Det blev aftalt, at der honoreres med 1 time/pt. Dette beløb dækker patienthåndteringen og ikke det faktiske forbrug. Dog var det en overskuelig og tryg måde at gøre det på som tilgodeser at samarbejdet er nyt og eksperimenterende. Ift. evt. fremtidigt tidsforbrug kan det pointeres, at Rønde lokalpsykiatriske Center efterfølgende er blevet koblet på journaldelen i EPJ. Man kan derfor forestille sig, at det sparer meget tid ift. tilvejebringelse af journal, overblik over journalnotater, dokumentation og overlevering af interventionsforslag. Farmaceuten skriver direkte i den elektroniske patientjournal. 9
10 Desuden kan man forestille sig, at den praktiske del af ydelsen efter EPJ opdateringen kan foregå ved at den kliniske farmaceut sidder rent fysisk i Randers. Mht. møder og overlevering, så er den personlige kontakt umådelig vigtig og dette anbefales stadig at foregå personligt. Ved første medicingennemgang gives rigtigt mange interventionsforslag, der logisk set ikke skal gives igen. En senere medicingennemgang vil derfor være lige så vigtig, men aldrig komme til at tage lige så lang tid som den første. På baggrund af ovenstående vil et tidsforbrug på 1time/pt. være mere realistisk. *Interventioner: - Medicinafstemning: Der blev registreret rigtig mange uoverensstemmelser mellem de 3 medicinlister (journal, EPJ, Bosted). 385 i alt. En af årsagerne kan være manglende viden om DDKM kravene. Ved halvdelen af beboerne var der ikke en aktuel (inden for 1 år) medicinanamnese. Alene på den baggrund blev der identificeret mange uoverensstemmelser. En anden ting er det faktum, at medicinlisten i EPJ manuelt bliver overført til Tangkærsystemet Bosted. Mange undersøgelser gennem tiderne har pointeret, at et enstrenget medicinsystem langt er at foretrække. Det, at lægen ordinerer i samme system som plejepersonalet doserer efter, nedsætter andelen af utilsigtede hændelser markant. Det blev til tider observeret, at journal og Bosted stemte overens mens EPJ ikke gjorde. Dette er et stort problem, idet det fra regionens side er vedtaget, at under indlæggelse er det, i tvivlstilfælde, EPJ der gælder. Hvis der kunne arbejdes frem imod, at Tangkær-personalet kunne dosere efter EPJ ville dette kunne øge patientsikkerheden og nedsætte antallet af afstemningsuregelmæssigheder betydelig. Det optimale vil selvfølgelig være, at Tangkær kunne blive koblet på EPJ. Fordelen ville være, at tiden til manuelt overførsel af data både den ene og den anden vej spares og at usikkerheden i arbejdsgangen nedsættes. Det kunne overvejes om personalet på Tangkær kan få kiggeadgang til EPJ fra en ekstern EDB-adgang og dosere direkte fra denne opkobling i EPJ. Udfordringen ligger så i dokumentationen. Nedsættelse af en arbejdsgruppe til denne udfordring kunne overvejes. Her kunne koordineringen til FMK (fælles medicinkort) ligeledes behandles. - Medicingennemgang: Der er registreret en del interventioner inden for: - manglende opfyldelse af kravene til DenDanskeKvalitetsModel (DDKM) (manglende medicinanamnese, EPJ uregelmæssigheder, CAVE). Dette kan imødekommes ved undervisning af personalet. Desuden kan opfordres til, at bruge redskabet Medicinens gang (Jf. Bilag F) som er en opsummering af hvilke krav der er til den enkelte læge/behandler når det gælder opfyldelse af kravene i DDKM ift. medicindelen. Den pågældende udgave er tilpasset Tangkær/lokal psykiatri. Apoteket står gerne til rådighed. - det rent farmakologiske (dosis, doseringstidspunkt, bivirkninger, interaktioner, lægemiddelform, uafklaret medicin, kontraindikation) Der er givet interventionsforslag inden for så at sige alle områder af en medicingennemgang. Dette understreger vigtigheden af det øgede fokus på denne del af patientbehandlingen og at disponeringen med at tilkoble en klinisk farmaceut til sundhedstjek kan vise sig at være en god disponering. Ved dette samarbejde på tværs af fag og sektorerne får både psykiater og egen læge præsenteret mulige problemstillinger inden for både det psykiatriske og det somatiske område, samt i krydsfeltet mellem disse. Det antages derfor at patientsikkerheden via dette helhedsbillede øges, samt at lægemiddelbehandlingen optimeres til gavn for både patient og samfund. 10
11 Konklusion: * Det ene formål med denne aktivitet var at sætte fokus på lægemiddelrelaterede problemer, samt at give forslag til optimering af den medicinske behandling af alle beboere på det psykiatriske bosted Tangkær, Ørsted. Det kan konkluderes, at der meget tydeligt er sat fokus på hvilke lægemiddelrelaterede problemer, der er specifikke for Tangkær Centret, samt omfanget heraf. Det kan desuden konkluderes, at der kunne gives mange forslag til optimering af den medicinske behandling. * Det andet formål var at indhente erfaring omkring konceptet med farmaceutisk medicingennemgang på et psykiatrisk bosted. Det kan konkluderes, at den kliniske farmaceut kan påpege mange interventionsforslag omkring de enkelte beboeres fulde medicinske behandling. Den kliniske farmaceut kan desuden bidrage med viden omkring Den Danske KvalitetsModel (DDKM) på lægemiddelområdet, samt give forslag til optimering af arbejdsgange. Samlet set kan det konkluderes at de opgaver Tangkær umiddelbart står overfor er, at få udbredt kendskabet til retningslinjerne i DDKM, samt at få optimeret arbejdsgangene/metoden omkring medicinafstemning. Den løbende udfordring, inden for det rent farmakologiske, er koordineringen af den somatiske og psykiatriske lægemiddelbehandling, samt det faktum at mange af beboerne er massivt medicinerede både med somatisk medicin og med psykofarmaka. Privat praktiserende læge varetager det somatiske og psykiatrisk læge varetager psykofarmaka. Med en klinisk farmaceut til at koordinere sektorsamarbejdet omkring den enkelte patients samlede medicinering opnås et helhedsbillede på tværs af fagområderne. Ved at resultatet af medicingennemgangen præsenteres for begge behandlere kan man synliggøre nogle farmakologiske problemstillinger, som ikke umiddelbart er synlige for den enkelte behandler, isoleret set. Den kliniske farmaceut kan, qua sin farmakologiske baggrundsviden og specifikke fokus på lægemidler, bidrage til optimering af lægemiddelbehandlingen, samt til øget patientsikkerhed inden for lægemiddelområdet. Formidling: Resultatet af aktiviteten formidles via denne evalueringsrapport. Det foreslås, at resultaterne præsenteres på Tangkær evt. også på lokalpsykiatrisk center Rønde, således at der kan drages nytte af resultaterne både på patientniveau og på afdelingsniveau. Evaluering af ophold i afdeling: Den kliniske farmaceut er blevet taget utrolig godt i mod i alle henseender. Ved præsentationen på Tangkær gav personalet udtryk for, at dette var noget de godt kunne se et behov for. På Rønde lokalpsykiatriske center var alle også utroligt imødekommende, interesserede og hjælpsomme. I forhold til det praktiske samarbejde med overlæge, sygeplejersker og diverse kontaktpersoner er dette gået over al forventning. Sekretærerne har ydet en stor og uvurderlig hjælp i forhold til alle de praktiske ting, der følger med. En speciel tak til Stud.Pharm. Caroline Rasmussen for stor hjælp med dataindtastning. Anbefalinger for fremtiden: - lære DDKM at kende. Det kan overvejes at invitere apoteket til at assistere med denne opgave. - konvertere til udelukkende at bruge EPJ som enstrenget medicinhåndteringssystem. Nedsættelse af en arbejdsgruppe er foreslået. - optimere arbejdsgangene omkring medicinafstemning. Apoteket kan evt. hjælpe - løbende medicinafstemning og medicingennemgang ved klinisk farmaceut. Metode (diskuteret med overlæge): en metode kunne være, at når Tangkær har statusmøde med det enkelte lægehus så bookes apoteket ca. 1-1½ måned før. I god tid bestilles der blodprøver på de aktuelle patienter. Apoteket foretager medicinafstemning (dette kan evt. på sigt varetages af en farmakonom). Giver evt. afvigelsesliste til ansvarlig behandler som så optimerer og afstemmer div. lister. Når dette er færdigt, laver den kliniske farmaceut medicingennemgang på de pågældende patienter. Evt. interventionsforslag overleveres og en afsluttende opsamlingsrapport laves. På statusmødet kan de foreslåede interventionsforslag vurderes og der kan tages aktion på disse. 11
12 Bilag A: Vi har fået penge til vores projekt fra 'Psykiatri på tværs' (Forord i en pjece derfra:) "FOA-Fag og arbejde, Sundhedskartellet, Socialpædagogernes Landsforbund, KL og Danske Regioner er gået sammen om at skabe bedre og mere attraktive arbejdspladser i behandlings- og socialpsykiatrien med projektet Psykiatri på tværs. Mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende skal have den rette og effektive hjælp. Den får de ved, at behandlings- og socialpsykiatrien bliver endnu bedre til at samarbejde på tværs af fag og sektorer. Samarbejdet på tværs kan forbedres ved at sætte det gode forløb for mennesker med psykiske lidelser i centrum. Bedre samarbejde på tværs vil skabe arbejdspladser med større arbejdsglæde og højere tilfredshed blandt de mennesker, der hver dag får hjælp i psykiatrien. Parterne bag projektet har afsat 3,2 millioner kr. til projekter, der går på tværs af social- og behandlingspsykiatrien. Med puljen har medarbejdere og ledere i kommuner og regioner haft mulighed for at søge til fælles projekter. 12
13 Bilag B_ Kontraktgiver: og Kontrakttager: Kontrakt mellem Lokalpsykiatrien Randers. Tangkærcentret (Lokalpsykiatrisk Center Djursland i Rønde) Hospitalsapoteket Århus, Randers Afdeling Kontraktens omfang: Klinisk farmaci på patientniveau, afdelingsniveau og ledelsesniveau for psykiatrien Randers. Tangkærcentret. Klinisk farmaci på patientniveau Gennemgang af lægemiddelordinationer for psykiatriske patienter Formidling Medicingennemgang: Foretages vha. EPJ og patientjournal. Der er fokus på medicin ud fra: - Indikation - Dosis - Doseringstidspunkter - Bivirkninger - Klinisk relevante interaktioner - Dobbeltordinationer - Relevante kontraindikationer - Lægemiddelform - Ubehandlede indikationer - Over- / underbehandling - Uhensigtsmæssigt præparatvalg - Lab-værdier, som kan påvirke medicineringen Desuden ift. de regionale retningslinjer: - Journalens medicinanamnese - Medicinanamnese og ordinationer i EPJ/ bostedet (afstemning) - Cave-registrering - Ukorrekt angivelse/oprettelse af ordinationer i EPJ Farmaceuten udfylder dokumentet: Medicingennemgang, som formidles til behandler via distriktssygeplejersken (?). Dokumentet Medicingennemgang er en officiel del af patientjournalen. Journaladgang/brug af personfølsomt data. Dokumentation Ansvar Hvis der ses tendenser, præsenteres disse for ledelsen og, efter aftale, til afdelingen. Den kliniske farmaceut gives i kontraktperioden, på vegne af overlæge Tove Mathiesen, adgang til patientjournaler, EPJ og Bostedet. Det samme gælder ved farmaceutens indhentning af medicindata hos eksterne instanser (ex. egen læge). Interventionerne dokumenteres ved kopi af Medicingennemgang - dokumentet samt ved indtastning i intern Excel-skema. Det er den medicingodkendende læge, der har ansvaret for en evt. ændring i ordination. Klinisk farmaci på afdelingsniveau Opgaver Besvarer spørgsmål vedr. lægemidler, lægemiddelhåndtering, EPJ mv. Klinisk farmaci på ledelsesniveau Opgaver (På sigt) Introducere nyansat plejepersonale og læger til klinisk farmaci. 13
14 Frekvens og tidspunkt Den kliniske farmaceut laver medicingennemgang på samtlige patienter på Tangkærcentret (45 pt.). Farmaceuten får base på Lokalpsykiatrisk Center Djursland i Rønde. (Her forefindes patientjournaler samt EPJ-tilgang). Afregning Timelønnen er 392 kr. (2012-niveau). Timelønnen er fastlagt efter gældende overenskomst. Apoteket afregner antal timer til Tangkærcentret. ( Ekstern konsulent ). Skønnet antal timer er ca. ½ time/pt. eller ca. 22,5 timer. (Baseret på erfaringerne fra psykiatrisk afdeling Randers.) Endelig vurdering af antal timer fastlægges ved evalueringen af 5 medicingennemgange. Aftalens virkning og ophør Aftalen har virkning fra d.d. og løber frem til 21/5 2012, hvor Sundhedstjek for Tangkærbeboerne skal være afsluttet. Det tilstræbes, at forløbet med medicingennemgange afsluttes ca. 1/ Ved behov kan kontrakten justeres efter aftale mellem ledelsen Rønde/Tangkær og Hospitalsapoteket. Evaluering af kontrakt Eventuelle ændringer af kontrakten vurderes efter 5 medicingennemgange på baggrund af farmaceutens observationer samt observationer på Tangkær. Der tages stikprøver af lægernes accept af interventionsforslag. Efter periodens afslutning evalueres forløbet og der vurderes på eventuelt fremtidig samarbejde. Underskrifter: * For Regionspsykiatrien Randers: Ledende overlæge Runa Sturlason * For lokalpsykiatrisk Center Djursland i Rønde/TangkærCentret: Forstander Janne Martinussen Overlæge Tove Mathiesen * For Hospitalsapoteket Århus, Randers afd.: Afdelingsleder Maren-Lis Larsen 14
15 Bilag C: Medicingennemgang: Sted: Foretaget af: Klinisk farmaceut: Cand. Pharm. Kontakt: Hospitalsapoteket, Regionshospitalet Randers. Dir.nr Patient label: Patient: Kontaktperson: Egen læge: Diagnose: CAVE: Biokemi: Øvrigt: (syn, hørelse, stomi, alkohol, rygning) Set at: Set af: Set af: Set af: Set af: Set af: Personale: Dette ark arkiveres i patientjournalen. 15
16 Ingen kommentar: Medicinafstemning: Overveje medicinafstemning mellem patientjournal og EPJ idet der: Antal lgm.: i journalen er noteret: i EPJ er indlagt: Overveje medicinafstemning mellem EPJ og Bostedet idet der: i EPJ er indlagt: i Bostedet er noteret: Interaktionskontrol: Ifgl. Interaktionsdatabasen.dk Farve Lgm.1 Lgm. 2 Konsekvens / Mekanisme Anbefaling Farveforklaring: RØD: Komb. bør undgås. GUL: Komb. kan anv. under visse forholdsregler. GRØN: Komb. kan anv. (nævnes ikke her). 16
17 Biokemi: (Noteres ved afvigelse fra normalværdi) Analyse Enhed Min. Max. Lever ALAT: U/l Billirubiner: µmol/l 5 25 BASP: U/l Nyre Creatinin: µmol/l egfr: ml/min > 60 Kolesterol Total mmol/l <5,0 HDL mmol/l >1,0 LDL mmol/l <3,0 Triglycerid mmol/l <2,0 Væske- og elektrolyt Kalium mmol/l 3,5 4,6 Natrium mmol/l Calcium mmol/l 2,20 2,55 Glucose mmol/l TSH X10 *3 0,3000 4,50 D-vitamin pmol/l Andet Observationer og anbefalinger: Set af læge: 17
18 Status oversigt: Medicinanamnese: Opdateret d.: / 2012 Ved: Medicinafstemning: Journal og EPJ: EPJ og bostedet Biokemi: Indhentet d.: / 2012 Interaktionskontrol foretaget: Brev sendt til: Læge: Andet: Medicingennemgang afsluttet: /
19 Bilag D: Kære / 20 Vores kliniske farmaceut har d.d. lavet medicingennemgang på: Pt.label I den forbindelse blev vi opmærksomme på omstændigheder af somatisk karakter som vi vurderer kunne have din interesse. Jeg beder derfor dig om, at varetage vurdering af - og eventuel intervention på følgende: Observation: Medicingennemgang foretaget af klinisk farmaceut: Cand.Pharm: Tina Birkeskov Kontakt: Hospitalsapoteket, Regionshospitalet Randers. Dir. Tlf.: Med venlig hilsen: / 20 Overlæge Tove Mathiesen 19
20 Bilag E Denne Journal er udlånt til: Farmaceutisk medicingennemgang! Journalen er ved farmaceuten som i dag gæster Rønde. (En medicingennemgang tager normalvis under 1 time, hvorefter journalen returneres hertil) Med venlig hilsen Tina Birkeskov Farmaceut 20
21 Bilag F Medicinens gang fra 1. patientkontakt til afslutning! Tangkær! Niveau Aktion Dokumentation 1. patientkontakt Aktuel medicinanamnese udarbejdes. (Husk kilde, styrke, administrationstidspunkt, dråber, cremer, naturlægemidler etc.) Listen noteres ukritisk* under Medicin i journaloptagelsen Lægemidlerne fra aktuel medicinanamnese lægges ukritisk* ind i medicinmodulet Vurdering af medicinen: -indikation -styrke -administrationstidspunkt -interaktioner -kontraindikationer - etc Evt. ændringer foretages i medicinmodul og ALT godkendes. Pt. journal EPJ (medicinmodul) EPJ (medicinmodul) 2. patientkontakt og senere Ved afslutningen HUSK CAVE registrering. Ændringer noteres og argumenteres for i patientjournalen. Medicinafstemning foretages (mellem medicinliste i journal og medicinmodul) Skriv i journalen: Medicinen er afstemt Behandlergennemgang: -vurdering af klinisk relevans af alle (nye) ordinationer (incl. sep.), samt obs. på utilsigtede hændelser. Der tages stilling til: -lægemiddelallergi (Husk opdater CAVE-feltet i EPJ) -kontraindikationer -interaktioner -mulige complianceproblemer m.m. Indikationen for alle nye ordinationer noteres/argumenteres for i patientjournalen (papir eller elektronisk) og lægemidlet lægges ind i EPJmedicinmodul. Husk vurdere på antal daglige administrationstidspunkter og godkende ALLE ordinationer i EPJ. (Ordination = nyt lægemiddel, ændring, seponering, pausering o.l.) Tag stilling til den fortsatte medicinske behandling. I epikrise: afstem anamnesen i journal og evt. ændringer under indlæggelsen med medicinlisten fra EPJ. Pt. journal Pt. journal Pt. journal + EPJ (medicinmodul) Pt. journal *) ukritisk for at bevare historikken. Ændrer lægemidlerne til basisliste præparater. 21
22 Bilag G Eksempler på de enkelte interventionstyper Doseringstidspunkt Pantoprazol 1 time før morgenmad Typer Eksempel 1 Eksempel 2 Dosis Paracetamol 4090mg + pn 40mg Citalopram giver øget 665mg x1 risiko for forlænget QTinterval ved pt. over 65år Zeldox anbefales givet til måltid. Obs ved pn administration Medicinafstemning J: cres Truxal 50mg x4 M: Truxal 25mg x4 M: Lysantin B: Lysantin Manglende medicinanamnese opdatering af medicinanamnese 1 år gammel manglende medicinanamnese Bivirkninger Ataksi ses som bivirkning ved Cisordinol Lansoprazol kan give obstipation Interaktioner Leponex + Alminox Risperidon + Simvastatin Optimering af behandling Overveje Panodil R 1500x2 + 2tb pn. = færre adm. tider Mundtørhed. Overveje Xerodent Lægemiddelform Betolvex findes som tabletter Oxapax / Stesolid findes som suppositorier og injektion Synonym/analog skift Præparat ændring Picolon --> Laxoberal Præparat ændring Nimadorm --> Zolpidem EPJ Cipralex dr lagt i epj som 10 ml godkend i EPJ-medicinmodul uhensigtsmæssighed (ikke 10 dr) Uafklaret medicin indikation for NSAID når også indikation for PPI behandling morfin behandling Lægemiddelinformation Risperdal anvendes med forsigtighed ved brystkræft Risperdal: risiko for svær hyperglykæmi. Løbende Kontraindikation Nitoman er kontraindikeret ved depression vurdering. Orap i kombi. behandling med SSRI øger risiko for forlænget QT-interval Dobbeltordination - - PN. ordination mangler - - max ds. Cave registrering af CAVE i EPJ opdater CAVE i EPJ Andet - - Tabel 2: Eksempler på observerede interventioner 22
Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs merePultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.
Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 13. juni 2013 Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer 94 procent af alle personer, der fik gennemført en medicingennemgang på apotek, fik afdækket et
Læs mereholder fællesmøde med udpegede tovholdere
Borger (De gule felter er bostedets opgaver) Opgave Hvem gør hvad hvornår Materiale Teknologi Information til tovholdere Nære Sundhedstilbud holder fællesmøde med udpegede tovholdere Orienteringsbrev til
Læs mereSystematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren
Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse
Læs mereFarmaceutisk service i Akutafdelingen
Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8710 Mobil:+45 2222 8919 birgitte.ostersen@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Evaluering
Læs mereinformerer bostøtter til borgere, der bor for sig selv om projektet og forarbejdet til inklusion. Introducerer til Medicinpædagogik og dets værktøjer
Borgere, der bor for (De gule felter er bostøttens opgaver) Opgave Hvem gør hvad hvornår Materiale Teknologi Information Nære Sundhedstilbud holder fællesmøde med kommunalt udpegede tovholdere Orienteringsbrev
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs mereFMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland
FMK som instrument til medicingennemgang Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland Emner Fælles Medicin Kort Begreber Kontinuitet Kommunikation Effekt versus Fortrolighed
Læs mereAfsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter
Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette
Læs mereBilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereForslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer
Dato: 10.06.2013 Projektnavn: Fælles Medicinkort Ansvarlig: Helle Balle og Thomas Sonne Olesen Forslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer Baggrund Under implementeringen af FMK i regionerne,
Læs mereSocialpædagogisk Center Næstved
Socialpædagogisk Center Næstved VI HAR 450 BORGERE OG 334 FASTANSATTE HERAF HAR VI MEDICINHÅNDTERING PÅ CA. 250 BORGERE, SAMT ALLE SYGEPLEJEOPGAVER PÅ ALLE BORGERE. Historie: 450 borgere er fordelt på
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Læs mereKom godt i gang... 2 Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Opret ny medicin... 9
FMK vejledning 1. Kom godt i gang... 2 2. Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Rettigheder i FMK... 4 Genvejstaster... 4 Højrekliksmenuer... 5 Præparatvælgeren... 7 3. Opret ny medicin... 9 Dosering...
Læs mereBilag 7 Baggrund og scenarier
Bilag 7 Baggrund og scenarier 1 Indledning 1.1 Baggrund og vision Det Ny Universitetshospital (DNU) i Aarhus har valgt Lægemidler klar til brug som koncept. Med henblik på at undersøge og sikre konceptets
Læs mereLokal instruks for håndtering af medicin:
Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog
Læs mereFormålet med det Fælles Medicinkort (FMK) Formålet med FMK er at. reducere medicineringsfejl. få bedre overblik over aktuel medicinering
KIT-nyt Særudgave om det Fælles Medicinkort På tærsklen til det Fælles Medicinkort Resten af 2011 kommer til at stå i det Fælles Medicinkorts tegn i Hospitalsenheden Vest: I løbet af november og december
Læs mereMedicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Læs mereDET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER
DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om
Læs mereEvaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende
Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende
Læs mereØget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap
1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi
Læs mereFarmaceuter i Psykiatrien i Region Syddanmark
Psykiatriens Medicinrådgivning Farmaceuter i Psykiatrien i Region Syddanmark Ved farmaceut Mette Gulløv mette.gullov@rsyd.dk Tlf. 21 28 46 66 Sikker Psykiatri, maj 2017 2 Fordeling af de 4 (-5) normeringer
Læs mereRegion Midtjylland. Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23
Region Midtjylland Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23 Regionshuset Viborg Udkast til kommissorium for lægemiddelkomiteer i Region Midtjylland
Læs mereVejledning til dokumentation i Midt-EPJ for Læger i akutafdelingen
Vejledning til dokumentation i Midt-EPJ for Læger i akutafdelingen Du må som læge fortsat diktere alt til MIRSK. Der kan dog være områder, hvor det vil give mening selv at dokumentere. Særligt hvor der
Læs mereKvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse
Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse 100118_RAPPORT[1] Samarbejde om medicingennemgang i tre kommuner i Region Syddanmark FORORD I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2008, besluttede regionsrådet
Læs mereIntern prøve farmakologi den 29. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00
Intern prøve farmakologi den 29. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 6 Case: Christina på 30 år indlægges på det psykiatriske hospital. Her observerer psykiatrilægen, at Christina lider af kontaktproblemer
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs merePatientsikkert sygehus
Patientsikkert sygehus Hvordan kan man opnå og fastholde et højt complianceniveau Ved Karen Kaae Dodt Regionshospitalet Horsens I forbindelse med operation Life deltog vi bla. i medicin afstemningspakken
Læs mereKommuner opruster på medicinsikkerhed
6 FARMACI 06 JUNI 2013 Kommuner opruster på medicinsikkerhed Landets kommuner bruger i stigende grad apotekerne til at få styr på medicinsikkerheden på ældre- og socialområdet. Både Kommunernes Landsforening
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mereBolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge
Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende
Læs mereRegionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5
Side 1 af 6 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:
Læs mereInklusionskriterier for patienter var:
Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset
Læs mereEgenkontrol af medicinhåndtering. Ja Nej Ikke relevant
Egenkontrol af medicinhåndtering Borgers navn: Borgers cpr.nr: Dato for udført egenkontrol: Egenkontrol udført af: Generelt 1 Er medicinoversigten i overensstemmelse med dokumentationen for lægens ordination
Læs merePsykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser
2015 Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser Michael Thinggaard Juhl Region Hovedstaden 04-11-2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Opdragsholder til audit... 2 1.2 Baggrund for audit...
Læs mereOversigt over fund ved det risikobaserede tilsyn af Bostedet Nybrogård Dato: 25. juni 2018 Af: Katrine Stenild
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Handicapafdelingen NOTAT Oversigt over fund ved det risikobaserede tilsyn af Bostedet Nybrogård Dato: 25. juni 2018 Af: Katrine Stenild Oversigten indeholder hovedpunkterne
Læs mereEn styrket indsats for polyfarmacipatienter
N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse
Læs mereSundhedsfagligt tilsyn
Sundhedsfagligt tilsyn Bofællesskabet Dronning Dagmars Allé d. 6. august 202 Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget Der bor 0 beboere, der alle er udviklingshæmmede, nogle har psykiatriske tillægsdiagnoser.
Læs mereRapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014
Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest
Læs mereKatalog over kvalitetsprojekter på Sygehusapotek Fyn E2018
Katalog over kvalitetsprojekter på Sygehusapotek Fyn E018 Kære studerende Hermed en oversigt over de kvalitetsprojekter, som vi kan tilbyde på Sygehusapotek Fyn (SAF) i januar 019. Hvis I er interesserede
Læs mereSundhedsfagligt tilsyn. Bostedet Engholmen d. 1. juni Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget
Sundhedsfagligt tilsyn Bostedet Engholmen d. 1. juni 01 Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget I Engholmen er der 17 beboere, primært udviklingshæmmede, nogle med en psykiatrisk tillægsdiagnose. Beboerne
Læs mereFælles regional retningslinje vedrørende borgere med medicinsk risikoprofil
Psykiatri og Social Udkast til godkendelse oktober 2015 Fælles regional retningslinje vedrørende borgere med medicinsk risikoprofil Udgave til godkendelse hos PSL (med forbehold for kriterierne for medicinsk
Læs mereMedicin uden skade. Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers. 1 Regionshospitalet Randers
Medicin uden skade Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers 1 Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers 2 Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers
Læs mereAlmene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand
Almene spørgsmål 1.1 Hvad er dit køn? ( ) Kvinde ( ) Mand 1.2 Hvad er din alder? ( ) Under 20 år ( ) 20-29 år ( ) 30-39 år ( ) 40-49 år ( ) 50-59 år ( ) 60-69 år ( ) Ældre end 69 år 1.3 Hvilken region
Læs mereVejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange
21-05-2015 Sag nr. 11/2035 Dokumentnr. 27309/15 Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange Formål og afgrænsning...
Læs mereDet fælles medicinkort. 27. februar 2008
Det fælles medicinkort 27. februar 2008 Begreber Følgende begreber anvendes når vi taler om det fælles medicingrundlag Medicinkort Et medicinkort til alle med et dansk CPR-nummer Lægemiddelordination Lægens
Læs mereFælles regional retningslinje vedrørende borgere med medicinsk risikoprofil
Psykiatri og Social November 2015 Fælles regional retningslinje vedrørende borgere med medicinsk risikoprofil Udgave uden kriterier for børn og unge Godkendt til voksenområdet Resume af arbejdsgangene
Læs meresamarbejde øger lighed i sundhed
Borgerinddragelse og tværfagligt samarbejde øger lighed i sundhed Når sundhed og socialfaglige indsatser mødes Lars Bording, Afdelingsleder Kvalitet og udvikling Blåkærgård og Tangkær Specialområdet Socialpsykiatri
Læs mereRegler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen
Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 308 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 308 Offentligt København den 3. maj 2012 OVERFLØDIG DOKUMENTATION I PSYKIATRIEN Der er de senere år kommet stadigt flere krav til, hvad lægerne
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereSupplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort
Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre
Læs mereProjekt Bedre Udredning
Projekt Bedre Udredning Et eksempel på psykiatrisk udredning af personer med psykiske lidelser og misbrug Center for Misbrugsbehandling Aarhus kommune Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling Socialforvaltningen
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgårdens lokale instruks for Medicinhåndtering
Rehabiliteringscenter Strandgårdens lokale instruks for Medicinhåndtering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Rehabiliteringscenter Strandgården Region
Læs merePsykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017
Afdeling: Økonomi- og Planlægning Journal nr.: 14/27109 Dato: 17. oktober 2017 Notat Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Psykiatrisygehuset har etableret et medicinrådgivningsteam
Læs mereErfaringer fra evaluering af EPM på Rigshospitalet
Erfaringer fra evaluering af EPM på Rigshospitalet Præsentation på Årsmødet i DSMI 29.3.2007 Sygeplejerske HD Marianne From, RHIT Datalog Peder Grotkjær, RHIT Formål med evalueringen At give de enkelte
Læs mereEr der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er?
Er der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er? /Farmaceut Christine Villesen Workshop 1 Årsmøde 2014 Lægemiddelrelaterede problemer som følge af tværsektoriel behandling
Læs mereFMK begreber & Quickguide
FMK begreber & Quickguide Medicinkortet i XMO v8.22 Quickguide til Medicinkort i XMO v8.22 Version 1.2 Ændring i vejledning fra version 1.1 til 1.2 Tilføjelse til side 14. Rød markering af præparater.
Læs mereOpdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK
Dato 23-09-2014 hra Sagsnr. 5-1010-188/1 7222 7804 Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK En læge eller tandlæge (herefter benævnt lægen ) er i medfør af autorisationslovens 17 forpligtet til
Læs mereReceptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.
Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles
Læs mereEmbedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen. Juli 2014. September oktober. Fra november.
Handleplan for opfølgning på embedslægens tilsyn Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen Øjeblikkeligt på medicinhåndteringsområdet Til alle assistenter rundsendes
Læs mereMia Madsen og Tanja Gajic Steno Apotek MANGELFULDE RECEPTER. Hvor blev recepten af?
Mia Madsen og Tanja Gajic Steno Apotek MANGELFULDE RECEPTER Hvor blev recepten af? Indholdsfortegnelse Projektets baggrund... 2 Problemstillinger... 2 Målgruppe... 2 Metode... 2 Tidsplan... 3 Resultater...
Læs mereSundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 86 Offentligt Medicinhåndtering på ældreområdet
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 86 Offentligt Medicinhåndtering på ældreområdet Baggrund for medicinprojektet Fund ved medicingennemgange Nye indsatser på medicinområdet Baggrund Embedslægetilsyn
Læs mereJournal. Indholdsfortegnelse. Godkendelse
Journal Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 2 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 JOURNAL... 3 6.1.1 Patientjournal - skabelon... 3 6.1.2
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereMedicinkompetencekort for Social- og sundhedsassistentelever
Medicinhåndtering i social- og sundhedsuddannelserne. Medicinkompetencekort for Social- og sundhedsassistentelever Et lærings- og arbejdsredskab i uddannelsen. Navn: Holdnummer: Praktiksteder: Praktik
Læs mereVejledning i håndtering af medicinskema i EKJ
Dokumenttype: Amtslig administrativ vejledning Udarbejdet af: Arbejdsgruppe om medicinhåndtering i Den Fælles Kvalitetsmodel Gældende fra: 15.06.2006 Standarder: Korrekt overførelse af medicinordination;
Læs mereLæger ved ikke nok om seponering
6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling
Læs mereBedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.
Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse
Læs mereEn best practice-model for sikker dosisdispensering
En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som
Læs mereVEJLEDNING OM EPIKRISER. Indholdsfortegnelse
VEJLEDNING OM EPIKRISER Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Krav til epikrisens indhold... 2 2.1 Stamdata... 2 2.2. Anbefaling om opfølgning hos egen læge... 2 2.3 Patientinformation og -aftale...
Læs mereFarmakologi og medicinhåndtering. Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015
Farmakologi og medicinhåndtering Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015 Det nye fag Farmakologi og medicinhåndtering Avanceret niveau Samlet varighed 2 uger Indholdet har tidligere
Læs mereLæringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.
Læs mereKlinikerforum (FMK) 7. marts Helle Balle, NSI Thomas Sonne, Lakeside
Klinikerforum (FMK) 7. marts 2012 Helle Balle, NSI Thomas Sonne, Lakeside Dagsorden 5. klinikerforummøde Velkomst Status for den centrale- og de decentrale FMK løsninger Status på implementering i regioner
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs mereGodkendt: September 2018
Overskrift: Medicinhåndtering Akkrediteringsstandard: Dokumentation for lægemiddelordination/ Lægemiddeldispensering/ Lægemiddeladministration Formål: Godkendt: September 2018 Revideres: September 2019
Læs mereMedicin er vigtig også på botilbud
Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling
Læs mereTilsynsrapport 2015. Boligerne Anna Anchersvej. Adresse: Anna Anchers Vej 23-43, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør
Tilsynsrapport 2015 Boligerne Anna Anchersvej Adresse: Anna Anchers Vej 23-43, 3000 Helsingør Kommune: Helsingør Leder: Afdelingsleder Lisbeth Ahlberg Telefon: 49 28 44 28 E-post: peh43@helsingor.dk Dato
Læs mereDokumentation på sundhedsområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-05-2013 Sagsnr. 2013-51280 Dokumentation på sundhedsområdet Sagen om dokumentation på sundhedsområdet blev af Socialudvalget
Læs mereSundhedsfagligt tilsyn
Sundhedsfagligt tilsyn Bostedet Pallesvej d. 3. juni Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget Pallesvej åbnede dørene den. Mars. Beboerne var bosiddende i de tidligere botilbud Havdrupvej, Virkefeltet og
Læs mereValg af Sundhedsplatformen EPIC
Tidsstudie 17-07-2017.docx Søren Lauesen, slauesen@itu.dk, 22-12-2017 Valg af Sundhedsplatformen EPIC I 2016 satte RegionH EPIC i drift som en ny elektronisk patientjournal (EPJ). Her lykkedes det at anskaffe
Læs mereRettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen
Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central
Læs mereRapport. Oktober 2013
Rapport Samarbejdet mellem Region Hovedstadens Psykiatri og socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune vedr. borgere i psykofarmakologisk behandling. Oktober 2013 Indhold Samarbejde mellem RHP og
Læs mereKlinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital
Klinisk Farmakologisk afd. RM Akut Center Klinisk Farmakologisk Afdeling Klinisk Farmakologi - Aarhus Personale 6 overlæger (samlet 4,3 fuldtidsstillinger) 1 afdelingslæge (forventet) Aktuelt 3 I-forløb
Læs mereKARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.
»Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region
Læs mereMedicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej
J.nr: 3-19-58/1 Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej Adresse: Skovsbovej 111 Kommune: Svendborg Leder: Helle Friedrichsen Dato for tilsynet: 18. februar 2011 Telefon: 62236700 E-post: Helle.Friedrichsen@svendborg.dk
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune
Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud
Læs mereKliniske arbejdsgange i Region Syddanmark understøttet af nuværende EPJ/PAS
Kliniske arbejdsgange i Region Syddanmark understøttet af nuværende EPJ/PAS Nedenstående er en oplistning af emner med tilhørende aktiviteter, der understøttes af den nuværende EPJ/PAS løsning i Region
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen
Læs mereIndlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt
DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereStop medicineringsfejl
Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs merePatientsikkerhedspakke
Medicinpakkerne Indhold Hvad er en patientsikkerhedspakke? Indikatorer hvordan var det nu? Medicingennemgangspakken Højrisikomedicinpakken Indikatorer www.sikkerpsykiatri.dk Patientsikkerhedspakke Tre
Læs mereAudit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015
Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Henvisninger og epikriser er essentielle i almen praksis. De er centrale for sammenhængende patientforløb. I den tidligere PKO ordning i Region Hovedstaden
Læs mereDagsorden. Regionshuset Viborg
Den tværsektorielle arbejdsgruppe vedr. implementering af FMK i Region Midtjylland Torsdag den 27. november 2014 Mødelokale: Konference 1, regionshuset Viborg Tidspunkt: 16.00 18.00 Regionshuset Viborg
Læs mereTitel: Vejledning til medicinuddeling. Standard: Standard til medicinuddeling
Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning. Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstaden som håndterer medicin. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i
Læs mereFælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model
og relationen til den Danske Kvalitets Model Ibrugtagning af det (FMK) på hospitaler kan give en god understøttelse af flere af akkrediteringsstandarderne i den del af den Danske Kvalitets Model (DDKM).
Læs mere