Familieformer i den senmoderne velfærdsstat samt familiens betydning for unge

Transkript

1 Familieformer i den senmoderne velfærdsstat samt familiens betydning for unge Oplæg for Livsmod 28. april 2015 Ved Karen Margrethe Dahl, SFI

2 Dagens spørgsmål Hvad er den historiske, samfundsmæssige og teoretiske baggrund for nutidens familiestrukturer og familietyper? Hvordan ser danske børns familier ud som husstande og som hverdagspraksis? Hvad betyder det for børn og unge at vokse op i familier med forskellig struktur og praksis? Hvorfor? Hvordan ser unges sociale relationer ud samlet set? 2

3 Dagens program Kort præsentation Den samfundsmæssige, historiske og teoretiske kontekst for danske familieformer Diskussion Pause Familiesammensætninger og familietyper i en dansk virkelighed Pause Unges relationer til venner og familie samlet set Diskussion 3

4 Opbrud fra landbrugssamfundets produktionsfamilie 4

5 Det enlige forældreskab i år 1900 Enligt forældreskab forbundet med fattigdom og moralsk fordømmelse Mange hemmelige fødsler, bortadoptioner og midlertidige plejeanbringelser Kvindebevægelsen krævede flere politiske rettigheder og muligheder for økonomisk selvstændighed Stigende opmærksomhed på børns sundhed og uddannelse 5

6 Familien som reproduktionsfællesskab 6

7 Den ligestillede toforsørgerfamilie i et følelsesmæssigt fællesskab 7

8 Den demokratiske individualiserede familie Følelsesmæssige relationer og fælles kulturelle og sociale oplevelser som bindemiddel fremfor materiel nødvendighed Tab af forældreautoritet Demokratisk familieliv kræver forhandling og planlægning for at kunne lykkes Familien som zombie - (Ulrich Beck og Elisabeth Beck- Gernsheim) eller nyt håb om rendyrket kærlighed (Anthony Giddens) 8

9 Frihed, lighed og frisind 9

10 Andele, der mener at uafhængighed er en særligt vigtig værdi i opdragelsen 10

11 Ønskebørn, projektbørn og familiens nye roller 11

12 To teoretiske tilgange til at studere det aktive forældreskab Anette Lareau: to typer af forældre: projektforældrene og naturforældrene - de aktive og de passive - de individorienterede og fællesskabsorienterede Diana Baumrind: fire typer af forældre : - autoritative, autoritære, eftergivende og forsømmende - kombinationer af autoritet og følelsesmæssig involvering 12

13 Projektforældreskabets bagside Magt men også uendeligt ansvar Autoritetsudøvelse i individ- og ligestillingsorienteret samfund skal konstant legitimeres forældrenes regler og normer skal derfor stemme med samfundets. Indvandrere og lavtuddannede familier kan opleve at de i mindre grad anerkendes for deres autoritetsudøvelse og ikke kender koderne der kræves for at legitimere det Det aktive forældreskab nutidens kvindeundertrykker? 13

14 Ideal og virkelighed forenelige størrelser? Familien vi lever med, og familien vi stræber efter Reservater af fællesskab og en hverdag af individuelle interesser Familiekonflikt og brud som konsekvens af uperfekte familier Troen på den ideelle teamfamilie, der forener individuelle behov med et følelsesmæssigt nært fællesskab 14

15 Reflekter individuelt i 2 min., diskuter i 5 min. i firemandsgrupper diskussion i plenum: Giv eksempler på konflikter mellem individuelle og fælles behov blandt de familier I arbejder med? I hvilke sammenhænge kommer det til udtryk? Giv eksempler på forældres autoritetsudøvelse og mangel på samme? Møder I illegitime former for autoritetsudøvelse? Hvorfor er de illegitime? Giv eksempler på at forældres roller udenfor og indenfor familien kolliderer? 15

16 Del 2 Familiesammensætninger og familietyper baggrund og betydning for unge 16

17 Mulighed for forskellige familiesammensætninger men ikke frit valg Danish family life

18 Sammensætning af børns familier Alle Alder 3 år 7 år 11 år 15 år 19 år Mors uddannelse Grundskole Erhvervsfaglig udd. LVU Social klasse Højere service Arbejderklassen Ikke i arbejde Fattigdom Ikke fattige Fattige Kernefamilie Sammenbragt Eneforsørger Uoplyst 18

19 Sammenhænge mellem familiestruktur og børn og unges trivsel Børn fra kernefamilier er i mindre grad usikre på deres forældres kærlighed De oplever mere harmoni i familien, flere samtaler med forældrene og færre konflikter med andre børn Unge i sammenbragte familier oplever mindre privatliv og oplever mindre inddragelse i planlægning af fælles familieaktiviteter De oplever også mere ensomhed og mere mobning Børn og unge i ikke-kernefamilier tager flere sundheds- og rusmiddelrisici 19

20 Familien som praksismønstre et spadestik ned Empiriske familietyper på baggrund af Giddens og Baumrinds teorier baseret på unges og mødres opfattelser af praksis og relationer i familien 20

21 Drømmen om balance mellem individ og fællesskab er svær at opretholde i teenagefamilien Den familieorienterede demokratiske familie Ca. 45 pct. Den individorienterede demokratiske familie Ca. 37 pct. Den familieorienterede hierarkiske familie Ca. 10 pct. Den disintegrerede individorienterede familie Ca. 8 pct. Spiser hyppigt aftensmad sammen og kender hinandens hverdag godt. Oplever i høj grad lighed og involvering i planlægning af familieaktiviteter. Oplever hyppig anerkendelse og samtale med forældre. Spiser regelmæssigt aftensmad sammen og kender hinandens hverdag i middelhøj grad. Oplever i høj grad lighed og i middelhøj grad involvering i planlægning af familieaktiviteter. Oplever middelhøj grad af anerkendelse og samtale med forældre. Spiser hyppigt aftensmad sammen og kender hinandens hverdag godt. Oplever hierarkisk forældre-ung relation og i lav grad involvering i planlægning af familieaktiviteter. Oplever hyppig anerkendelse men lav grad af samtale med forældre. Spiser sjældent aftensmad sammen og kender kun i lille grad hinandens hverdag. Oplever i høj grad lighed men i meget lav grad involvering i planlægning af familieaktiviteter. Oplever sjældent anerkendelse og samtale med forældre. 21

22 Sammenhæng mellem familiepraksis, baggrund og unges trivsel Baggrund for individorienteret demokrati i familien Demokratisk + familieorienteret: lav uddannelse, yngre teenagere, piger Demokratisk + individorienteret: høj uddannelse, høj indkomst, ældre teenagere, drenge Hierarkisk + familieorienteret : yngre teenagere, drenge Disintegreret + individorienteret : ældre teenagere, drenge Frihed og livstilfredshed i forskellige typer familier Unge i familieorienterede familier hierarkiske og demokratiske oplever mere autonomi og livstilfredshed Mere uafhængighed i hverdagen er forbundet med mindre autonomi

23 Tre familietyper set fra mødres perspektiv Nærhed/ involvering Proaktiv autoritet Reaktiv autoritet Autoritativ type Tolerant type Distanceretautoritær type % i forældretype N 1,237 1,637 1,357 Mor ved altid, hvor 15-årig er kender alle den 15-åriges venner oplever forholdet som meget tæt Mor accepterer 15-årig drikker alkohol hjemme accepterer 15-årig ryger hjemme accepterer 15-årig sover med kæreste hjemme Mor skælder ud/ månedligt har forbudt den unge ting/ halve år Givet stuearrest/ halve år

24 Tæthed/involvering Autoritet Autoritativ Tolerant Distanceretautoritær I alt/ andel af alle Antal i familietypen Andel Forældre ved altid, hvor jeg er Forældre kender altid mine venner Forældre er altid lydhøre Forældre spiller en meget stor rolle Den unge må det samme som andre *** *** *** *** *** Forældre blander sig for meget *** I alt procent p 24

25 Baggrunden for familietyper - resultater Autoritative forældre: flere højt uddannede, færre problemer med økonomi og alkohol, ældre mødre (+ lidt flere handikappede unge) Tolerante forældre: flere lavt uddannede, få forældreproblemer, unge med normal sdq og uden handicaps, yngre mødre Autoritære forældre: flere højt uddannede, problemer med økonomi, alkohol, afvigende sdq hos den unge i 7 eller 11-årsalderen, enlige forældre

26 Hvad gør de unge risikoadfærd i 15-årsalderen Autoritative Tolerante Autoritære Mere end tre gange druk/ md Prøvet hash mindst en gang Pjæk mindst en gang/ år Slået og truet andre mindst en gang Skadet sig selv mindst en gang 26

27 Predicted probabilities - smoking Figure 3: Parenting and smoking in Low and High SER families High SER Low SER

28 Diskussion af mulighed for at kombinere nærhed og styring Unge mennesker er aktører og sætter grænser for forældrepraksis Forældre er afhængige af anerkendelse og tillid for at være omsorgsfulde autoriteter Legitime og illegitime regler Behov for dynamisk forældrepraksis i teenageårene 28

29 Sammenhæng mellem socioøkonomiske ressourcer, forældrepraksis og risikoadfærd Lave socioøkonomiske ressourcer fører normalt til mere risikoadfærd undtagelse når det gælder alkohol, der bruges af alle unge Unge med autoritative forældre har den samme risikoadfærd uafhængigt af deres forældres socioøkonomiske ressourcer De socioøkonomiske ressourcer betyder kun forskelle i risikoadfærd for unge med tolerante eller autoritære forældre Velstillede beskyttes (i et vist omfang) mod konsekvenser af mindre styrende og tæt forældreskab af deres ressourcer 29

30 Vennerne og familien samlede billeder af 15-åriges sociale relationer Velintegrerede Familieorienterede Venneisolerede Isolerede Cluster1 Cluster3 Cluster2 Cluster4 Cluster Size Forældrerelationer Svag indsigt i den unges færden Føler sig sjældnere elsket Venskabsrelationer Venner med hjemme Flere gange/uge En gang/uge Sjældnere Er ude m venner Flere gange/uge En gang/uge Sjældnere Virtuelt fællesskab Hver dag gange om ugen <=1 gang ugt Oplever ensomhed Har mobbeerfaringer

31 Betydning for risikoadfærd og psykisk trivsel Risikoadfærd Velintegrerede Familieorienterede Venneisolerede Isolerede Cluster1 Cluster3 Cluster2 Cluster4 kriminalitet sundhedsrisici rusmidler 7 2 0,5 7 udsat for kriminalitet udsat for overgreb Psykisk helse Lav livstilfredshed Begrænset personlig frihed Har (haft) psykisk lidelse Medicin for psykisk lidelse 2 0,6 4 7 Forsøgt selvmord Spiseforstyrrelse

32 Børn og unge i Danmark i international kontekst Materiel overflod men forholdsvis højt niveau af psykisk mistrivsel og stress Rapporter om forventningspres og konkurrence Højt forbrug af alkohol, mellemhøjt niveau af rygning og hash/ ulovlige stoffer Tydelig nedgang i risikoadfærd blandt unge både rusmidler og kriminalitet Overgang til nye digitale sociale samværsformer mindre fysisk samvær 32

33 Opsamling Ændrede vilkår for familien følges af ændringer i familiestruktur og ændringer i praksis. Nøgleord: individualisering, lighed, intimitet og samtidig hvorvidt familien er en aktør, der griber ind i børns liv. Både strukturen og især familiers praksis har betydning for børn og unges trivsel. Familier kan inddeles i praksistyper. Praksistyper hænger sammen med socioøkonomiske ressourcer. Praksistypen hænger sammen med unges trivsel og adfærd. Socioøkonomiske ressourcer og praksis hænger sammen. Veluddannede/ velstillede forældre/ familier er på en og samme tid mere individualistiske og mere autoritative. 33

34 Reflekter individuelt i 2 min., diskuter 5 min. i firemandsgrupper diskussion i plenum Passer forældretyperne eller ungetyperne på de familier I er i kontakt med? Hvorfor hvorfor ikke? Er der andre væsentlige skillelinjer mellem forældre og familier end disse? Er forældreskab styret af værdier eller ressourcer? Diskuter samspillet mellem individualisering og oplevet handlefrihed? Hvorfor betyder familien tilsyneladende mere end vennerne? Blev I overraskede over noget? Er der noget I kan bruge? 34

35 Tak for i dag 35