Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær. Sendt pr.

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i miljø- og energiret Masteruddannelsen i miljø- og energiret (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 9. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 3. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 24. februar 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i miljø- og energiret Master of Environmental and Energy Law Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8885 AUDD Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens 10. Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme for tilgangen på 25 studerende. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Styrelsen bemærker, at ACE Denmark har gennemgået udvælgelseskriterierne. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for jura. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med den 1. april 2017, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav Følgende bacheloruddannelse er direkte adgangsgivende til uddannelsen: Bacheloruddannelsen i jura Desuden stilles krav om minimum to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen. Udvælgelseskriterier Der er fastsat følgende udvælgelseskriterier, jf. 9, stk. 2 i bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne: Relevansen af ansøgerens konkrete erhvervserfaring inden for miljø- og energiområdet

3 Relevansen af ansøgerens uddannelse. I ansøgningsskemaet til uddannelsen anføres ligeledes ansøgerens motivation. Universitetet har oplyst ACE Denmark om, at de foretager en faglig vurdering af ovennævnte kriterier. Udbudssted Uddannelsen udbydes på Aarhus Universitet af et konsortium bestående af Aarhus Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Handelshøjskolen), Syddansk Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet), Københavns Universitet (Det Biovidenskabelige Fakultet og Det Juridiske Fakultet). Der afholdes undervisning på alle involverede institutioner. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Universitets- og Bygningsstyrelsen har noteret sig, at uddannelsen ikke er tilknyttet et studienævn. Styrelsen bemærker, at dette spørgsmål er udskilt til særlig behandling. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Uddannelsen er dansksproget, og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Masteruddannelsen i miljø- og energiret Aarhus Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Juridiske opmærksomhedspunkter... 8 Grundoplysninger... 9 Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for miljø- og energiret Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for miljø- og energiret Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i miljø- og energiret består af: Kernefaglig ekspert Professor Peter Melz, Juridiska fakulteten, Stockholms universitet Aftagerrepræsentant Advokat Line Marie Pedersen, Lett Advokatfirma Studerende Læge Christine Dichmann, master i evaluering Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Supplerende oplysninger af 5. august 2010 vedrørende: - Aarhus Universitets kvalitetssikringspolitik. Supplerende oplysninger af 21. september 2010 vedrørende: - Sammenhængen mellem adgangsgrundlag og uddannelsens faglige niveau, - Legalitet, herunder krav til erhvervserfaring. - Fagbeskrivelser. Supplerende oplysninger af 26. oktober 2010 vedrørende: - Legalitet, herunder studienævn og udvælgelseskriterier. Supplerende oplysninger af 30. november 2010 vedrørende: - Årselever. Supplerende oplysninger af 19. januar 2011 vedrørende: - Aarhus Universitets kvalitetssikringspolitik. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 28. september 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december 2010 Høringssvar modtaget 10. januar

9 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Sagsbehandling afsluttet 20. januar 2011 Bemærkninger - Bilag a: Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet som den fremgår på den 24. september Bilag b: Aarhus Universitets udviklingsstrategi som den fremgår på den 20. januar Når der henvises til universitetets dokumentationsrapport, anvendes i udgangspunktet universitetets egne sidetal. Anvendes sidetal genereret af ACE Denmarks ansøgningsmodul henvises til samlet s. x. - Uddannelsens engelske titel er Master of Environmental and Energy Law, hvilket af universitetet forkortes MEEL. 6

10 Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i miljø- og energiret til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Masteruddannelsen i miljø- og energiret på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om: - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om: - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi uddannelsen via kvalitetssikringsarbejdet kun i nogen grad på baggrund af indsamling, analyse og anvendelse af relevante informationer løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen. 7

11 Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Det bemærkes, at uddannelsen ifølge samarbejdsaftalen for det konsortium, der udbyder uddannelsen, har et studieudvalg med rådgivende funktion i forhold til uddannelsens studieordning og fagelementer. Uddannelsen er ikke tilknyttet et studienævn, men studienævnsopgaver og ansvarsområder er henlagt til en studieleder med studienævnskompetence. Der foregår således ikke en formel løbende inddragelse af øvrige VIP og studerende i beslutninger vedrørende tilrettelæggelse og afvikling af undervisningen og uddannelsen. Se yderligere under legalitet. 8

12 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen udbydes på Aarhus Universitet af et konsortium bestående af Aarhus Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Handelshøjskolen), Syddansk Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet), Københavns Universitet (Det Biovidenskabelige Fakultet og Det Juridiske Fakultet), og der afholdes undervisning på alle involverede institutioner. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Samfundsvidenskab Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte * 1 *1 aktiv årg. 2006, 16 aktive årg. 2008, 1 holder pause Uddannelsen udbydes hvert andet år. 9

13 Uddannelsens kompetenceprofil De kompetencer, som en MEEL-kandidat erhverver, er følgende: Intellektuelle kompetencer: En MEEL-kandidat kan: - arbejde selvstændigt, såvel individuelt som i samarbejde - arbejde målrettet og struktureret og kan kombinere flere juridiske discipliner samt forstå de politologiske og økonomiske forudsætninger - arbejde systematisk med komplekse juridiske problemstillinger - tilrettelægge egen indlæring, herunder tilegne sig og formidle viden på dansk og engelsk - hurtigt sætte sig ind i nye problemstillinger samt større komplicerede sager på egen hånd Faglige kompetencer: En MEEL-kandidat kan anvende juridisk metode på et specialiseret niveau til at: - identificere og forstå komplicerede juridiske problemstillinger og sammenhænge inden for miljø- og energiområdet - analysere komplicerede juridiske problemstillinger inden for miljø- og energiområdet med inddragelse af alle relevante retskilder - inddrage internationale og EU-retlige perspektiver - inddrage økonomiske og politologiske aspekter ved løsning af juridiske problemstillinger - tage højde for juraens samfundsmæssige kontekst ved valget mellem retlige løsningsmodeller - formidle og formulere miljø- og energiretlige problemstillinger, skriftligt og mundtligt Praksiskompetencer: De færdiguddannede MEEL-kandidater skal kunne varetage arbejdet med at: - udvikle nye generelle virkemidler - varetage forvaltningsretlig sagsbehandling og træffe afgørelser, udføre tilsyn m.v. i myndighedsregi herunder med respekt for EU s regler af såvel processuel som materiel karakter - analysere, planlægge og gennemføre konkrete opgaveløsninger/beslutninger i private og offentlige virksomheder - udføre rådgivnings- og konsulentopgaver for andre virksomheder, myndigheder og institutioner inden for miljø- og energiområdet - indgå i løsning af rådgivningsopgaver m.v. med hensyn til eksport af knowhow vedrørende miljø- og energiregulering (Studieordning, s. 6f). 10

14 Uddannelsens struktur (Studieordning, s. 8). 11

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Da uddannelsen er forankret på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (herefter ASB), indgår uddannelsen i deres aftagerdialog. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der på ASB findes et aftagerråd, der består af 7 eksterne repræsentanter fra for eksempel Arla Foods og skatteministeriet (Dokumentationsrapporten, s. 5 og bilag 7). Aftagerrådet er dekanens rådgivende organ, og der afholdes ca. fem møder årligt foruden et temamøde, hvor ASB s samlede uddannelsesportefølje vurderes og evalueres. Her har blandt andet markedsbehovet for og efterspørgslen efter masteruddannelser været drøftet ligesom aftagerrådet har været inddraget i udarbejdelsen af ASB s strategi for (Dokumentationsrapporten, s. 5). I universitetets høringssvar uddybes ovenstående, således fremgår det at: Denne rådgivning af dekan og bestyrelse kan så få betydning for én eller flere uddannelser afhængig af emne og dagsorden. Prodekanen for uddannelse deltager i aftagerrådsmøderne, og han sikrer koordinering med såvel studieledere som chefen for efter-/videreuddannelsesområdet, som i øvrigt også deltager på aftagerrådsmøder, når det er relevant. (Høringssvar af 10. januar 2011). På ASB findes i regi af ASB Executive, hvor alle efter-/videruddannelses- og alumneaktiviteter er samlet, yderligere et dels fysisk dels virtuelt aftagerpanel. På nuværende tidspunkt består det fysiske panel jf. bilag 8 af i alt 13 personer, dimitteret fra ASB s HD 2. dels specialer og masteruddannelser, herunder en dimittend fra master i miljø- og energiret. Panelet indkaldes 1 til 2 gange årligt med henblik på at drøfte kvalitet og sammenhænge i ASB s uddannelser, og det fremgår af dokumentationsrapporten, at studieleder for uddannelsen og institutleder deltager i disse møder (Dokumentationsrapporten, s. 5). Det virtuelle panel har blandt andet til hensigt at være rekrutteringsbase for det fysiske. Panelet er under opbygning og har for nuværende 10 medlemmer (ibid.). Masteruddannelsen i miljø- og energiret udbydes hvert andet år og havde sit første optag i 2006, og det fremgår af dokumentationsrapporten, at uddannelsen har sit eget aftagerpanel bestående af 21 repræsentanter for potentielle aftagere herunder for eksempel Miljøstyrelsen, Energitilsynet, Niras og Dansk Landbrugsrådgivning (Dokumentationsrapporten, s.5f). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at uddannelsen oprindeligt blev udviklet i tæt samarbejde med repræsentanter fra potentielle aftagere, hvilket blandt andet medførte, at uddannelsen kombinerer jura, politologi og økonomi og ikke baserer sig på jura alene (Dokumentationsrapporten, s.5). Universitetet anfører, at aftagerpanelets primære opgave er at være inspirations- og sparringspartner og derudover bistå med at formidle oplysninger om uddannelsen over for de aftagergrupper, de repræsenterer (Dokumentationsrapporten s. 6). Aftagerpanelet er desuden repræsenteret med et medlem i universitetets studieudvalg jf. kriterium 2. Kontakten med aftagerpanelet varetages i udgangspunktet pr. brev eller mail ca. 3-5 gange i løbet af et undervisningsår, og der er ikke en almindelig mødeaktivitet. Panelet modtager evalueringsresultaterne efter hvert semester og: Der informeres om nye hold, reviderede fag og studieordninger, informationsmøder, 12

16 markedsføring i øvrigt mv. Særligt i forbindelse med markedsføringen af uddannelsen anmodes de enkelte baggrundsgruppemedlemmer om at bistå med gode idéer, herunder at formidle viden om uddannelsen i forhold til den aftagergruppe, de hver især repræsenterer. (Dokumentationsrapporten, s. 6). Aftagerpanelets medlemmer inviteres, når institutionerne bag uddannelsen afholder konferencer og temamøder relateret til det energiretlige område (ibid.). På besøget tilkendegav ledelsen, at der jævnligt er mailkontakt til aftagerpanelet, og at aftagerpanelet oftest responderer. Ledelsen tilkendegav blandt andet, at det har været en udfordring at rekruttere studerende, og at aftagerpanelet i den henseende har været behjælpeligt. I forbindelse med aftagerkontakt, anførte ledelsen på mødet ligeledes uddannelsens censorer, der set i lyset af deres tilknytning til relevante aftagere for dimittenderne og indgående kendskab til uddannelsen, opleves som en væsentlig kilde til fagligt input. Således fremgår det også af dokumentationsrapporten, at det ved censorudpegningen, har været en målsætning, at censorgruppen: skulle udgøres af højtkvalificerede - primært - jurister med stor ekspertise og erfaring inden for det miljø- og/eller energiretlige område. Det har endvidere været en udtrykt hensigt, at de skulle fungere som sparringspartner for den videre udvikling af MEEL uddannelsen. (Dokumentationsrapporten s.7). Uddannelsen er tilknyttet det juridiske censorkorps, og anvender herunder en gruppe på 16 censorer, hvor de 14 repræsentere mulige aftagere herunder for eksempel Naturklagenævnet og Dansk Energi. De to øvrige er professorer på henholdsvis Syddansk- og Roskilde Universitet. Alle har været censorer på uddannelsen siden opstarten og med mindre de har valgt andet, varetager de alene opgaver i forhold til master i miljø- og energiret (ibid.). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der blev afholdt et introducerede møde med censorerne i Videre fremgår det, at censorgruppen herefter løbende er blevet anmodet om at evaluerer uddannelsens output, og således har de evalueret dels hvert semester, dels det samlede forløb efter første gennemløb af uddannelsen. Universitetet anfører, at censorerne ligeledes i forbindelse med 2. gennemløb vil blive anmodet om at lave en samlet evaluering af uddannelsen (Dokumentationsrapporten, s. 8). Universitetet anfører i høringssvar af 10. januar 2011, at der foregår systematiske drøftelser af uddannelsen på flere niveauer og videre at: der har f.eks. under første gennemløb været en grundig evaluering af forløbet med henblik på tilpasning af uddannelsen til næste gennemløb. (Høringssvar af 10. januar 2011). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en løbende kontakt til aftagerpanelet og aftagere, herunder uddannelsens censorer, og at den anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Dialog med dimittender Det fremgår af dokumentationsrapporten, at ASB i 2010 har gennemført en dimittendundersøgelse blandt dimittender fra diverse masteruddannelser, herunder masteruddannelsen i miljø- og energiret. Undersøgelsen er gennemført som telefoninterview med 14 af 17 dimittender fra uddannelsens første årgang. Undersøgelsen har blandt andet til formål, at afdække dimittendernes udbytte af uddannelsen, herunder anvendeligheden af de tillærte kompetencer i relation til deres erhverv. Det forventes, at undersøgelsen skal gennemføres hvert 3. år (Dokumentationsrapporten, s. 9 og 38; bilag 16). Universitetet har gengivet undersøgelsens resultat i forhold til erhvervsprofilen for uddannelsens første årgang. Heraf fremgår det for eksempel, at de studerende overvejende kommer fra større virksomheder, at de fordeler sig ligeligt mellem det offentlige og det private erhvervsliv, og at fuldmægtig eller chef er den hyppigst forekommende stillingsbetegnelse (Dokumentationsrapporten, s. 9f). Der er i dimittendundersøgelsen spurgt ind til en række generiske spørgsmål, der går på tværs af alle uddannelserne, og derudover en række uddannelsesspecifikke spørgsmål. De uddannelsesspecifikke spørgsmål er relateret til, i hvilken grad de studerende oplever at have tilegnet sig givne kompetencer, og i hvilken grad de oplever at de finder anvendelse i deres arbejde. Relationen mellem de to for den samlede dimittendundersøgelse er gengivet i et kvalitetskort på side 39 i dokumentationsrapporten. Heraf fremgår det, at der i overvejende grad er sammenhæng mellem dimittendernes erhvervede kompetencer og deres oplevede behov på arbejdsmarkedet. 13

17 Det fremgår af dokumentationsrapporten, at de studerende også i undersøgelsen er blevet bedt om, at komme med forbedringsforslag til uddannelsen. På besøget med ledelsen fremgik det, at undersøgelsens samlede resultater i øjeblikket bearbejdes af prodekanen for uddannelse, studieledere og chefen for efter/videreuddannelsesområdet. På ASB findes desuden et alumnenetværk, som 10 af uddannelsens dimittender er en del af. Netværket blev etableret i 2003, og alumnerne indbydes herigennem ifølge universitetet til tæt dialog med andre alumner og forskere på ASB, blandt andet afholdes en årlig gensynsdag. Der er desuden opbygget et ambassadørkorps på p.t. 100 alumner, der repræsentere deres virksomheder, uddannelser og/eller regioner, og som kan kontaktes af andre alumner, medarbejdere eller studerende fra ASB (Dokumentationsrapporten, s. 8 og bilag 19). Det fremgår af rapporten, at studieledelsen og de studerende har forsøgt at skabe en tættere kontakt via for eksempel facebook, dog uden større succes. Studieledelsen søger at bevare kontakten til dimittenderne ved at invitere dem til relevante konferencer, seminarer og temamøder, og der vil i efteråret 2010 blive afviklet en masterclass (Dokumentationsrapporten, s. 7f). Ved uddannelsens 2. gennemløb har to tidligere studerende været inddraget som gæsteforelæsere. Akkrediteringspanelet konstaterer, at der er gennemført en dimittendundersøgelse for udvalgte masteruddannelser, og at en dimittendundersøgelse forventes gennemført hver 3. år. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at anvendelsen af undersøgelsens resultater i forhold til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet endnu er ukendt. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er etableret en dialog med uddannelsens dimittender, der anvendes til sikring af uddannelsens relevans og kvalitet, og at dialogens løbende karakter fremover understøttes ved gentagelse af dimittendundersøgelser. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s og s Bilag 7: ASB s aftagerråd Bilag 16: Dimittendundersøgelse Bilag 19: ASB Alumni Høringssvar af 10. januar 2011 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. 14

18 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Masteruddannelsen i miljø- og energiret udbydes af et konsortium bestående af AU (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og ASB), SDU (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet) og KU (Det Biovidenskabelige Fakultet og Det Juridiske Fakultet) (Bilag 5, s. 61). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at uddannelsen er baseret på det samfundsvidenskabelige forsknings- og undervisningsmiljø, der eksisterer på de 3 institutioner. Samtidig er den viden, der forudsættes formidlet gennem uddannelsen, udtryk for indlejring af den forskning og de øvrige resultater, der blev opnået gennem 10 års juridisk, politologisk og økonomisk miljøforskning i perioden ved Center for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning (CeSaM), AU. (Dokumentationsrapporten, s. 14). Siden 2002 har undervisergruppens samarbejde været forankret i eksternt finansierede forskningsprojekter. I dokumentationsrapporten fremgår en række eksempler, herunder projektet Kommunal miljøforvaltning ( ), finansieret af Det Frie Forskningsråd. Ligeledes anføres det, at alle uddannelsens undervisere deltager i forskernetværket Nordic Environmental Law, Science and Governance Network, herunder sidder 3 i netværkets styregruppe (Dokumentationsrapporten, s. 15). Universitetet redegør for sammenhængen mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer i en tabel. For undervisere på ASB, henvises der i tabellen til den forskningsgruppe/- centre, den pågældende er tilknyttet, for undervisere fra SDU og KU henvises til de vedlagte CV er. Eksempelvis fremgår for fagelementet miljø- og energiret følgende: 15

19 (Dokumentationsrapporten, s. 12). På besøget fremgik det, at integrationen af forskningen i uddannelsen også kommer til udtryk ved, at samleværket Miljøretten 1-6 blandt andet anvendes på uddannelsen. Værket giver en bred indføring i regler og principper, der er centrale indenfor miljø- og energiområdet, og er blandt andet udarbejdet med henblik på, at skulle anvendes på uddannelsen. Således er flere af uddannelsens undervisere bidragsydere til værket. Det fremgik videre, at anvendelsen af udenlandske gæsteforelæsere perspektiverer uddannelsens komparative aspekter. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående tabel og de vedlagte CV er for uddannelsens undervisere, at der er en sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Det fremgår af dokumentationsrapporten, at det har indgået som et kriterium ved fastansættelse af uddannelsens undervisere, at de involverede forskere har en nær tilknytning til praksisfeltet, såsom deltagelse i lovforberedende udvalgsarbejde, deltagelse i kommissioner og klagenævn inden for fagområdet (Dokumentationsrapporten, s. 15). Om uddannelsens samvirke med praksis fremgår det videre af dokumentationsrapporten, at der er en høj interaktion med den praktiske virkelighed, de studerende enten kommer fra, eller som det er målet, de skal indgå i. Universitetet anfører, at det blandt andet sikres ved, at der undervises efter de nyeste bøger på området, der suppleres med: strategier, direktivforslag, lovforslag, herunder høringsforslag, samt den nyeste praksis inden for det pågældende område. Der indgår endvidere én til flere cases i den enkelte undervisningsgang, som afspejler en praksisnær problemstilling. (Dokumentationsrapporten, s. 15). Af dokumentationsrapporten fremgår det videre, at der anvendes gæsteforelæsere med en særlig viden indenfor en række af de temaer, der berøres på uddannelsen. Det eksemplificeres med en gæsteforelæser fra Ener- 16

20 giklagenævnet, der har bidraget til den undervisning, der vedrører administrative klagenævn (Dokumentationsrapporten, s.15). Universitetet henviser til, at samvirke med praksis også styrkes ved inddragelse i undervisningen af en advokat og en ekstern lektor, ph.d., om hvem det fremgår, at vedkommende er ansat som partner i Danmarks eneste advokatfirma med fokus alene på miljø- og energiområdet (Dokumentationsrapporten s. 15). Ligeledes tilstræbes det ifølge universitetet, at inddrage de studerendes erfaringer i undervisningen: således at denne udnyttes til gensidig erfaringsudveksling og indlejres i en teoretisk ramme. (ibid.). Således vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsområderne tilknyttet uddannelsen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Det fremgår af samarbejdsaftalen mellem AU, SDU og KU at planlægningen og udførelse af uddannelsen sker i et integreret samarbejde mellem konsortiets medlemmer. Det fremgår videre, at uddannelsen forankres på ASB, og at studielederen varetager den faglige ledelse og kvalitetssikring af uddannelsen (Bilag 5, s. 61f). Det fremgår videre af samarbejdsaftalen, at der nedsættes et studieudvalg. Studielederen varetager dog den overordnede koordination af aktiviteter og videreudvikling af masteruddannelsen blandt andet i et samarbejde med et studieudvalg, som har en rådgivende funktion i forhold til studieordning og fagbeskrivelser [ ]. Studieudvalget består foruden af studielederen af repræsentanter fra samarbejdsinstitutioner og en repræsentant fra aftagerpanelet Souschef Dorthe Haamaan, Affald/Varme, Århus Kommune. (Dokumentationsrapporten, s. 16 og bilag 5). Studielederens samarbejde om tilrettelæggelsen af uddannelsen foregår dog i særlig grad med den fungerende næstformand i studieudvalget professor Helle Tegner Anker, Det Biovidenskabelige Fakultet, KU og professor Gert Tinggaard Svendsen, Statskundskab, AU. Helle Tegner Anker supplerer på det juridiske område, og Gert Tinggaard Svendsen dækker i samspil med professor Mikael Skou Andersen, DMU, AU det politiske/økonomiske fagområde af uddannelsen. (Dokumentationsrapporten, s.16). De primært ansvarlige for tilrettelæggelsen af uddannelsen fremgår af nedenstående tabel: (Dokumentationsrapporten, s. 16). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående samt CV er for tilrettelæggerne vedlagt i bilag 3, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Nedenstående opgørelse over VIP/DVIP ratioen fremgår af dokumentationsrapporten s

21 Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at universitetet anfører, at hovedparten af DVIP i årsværksberegningen udgøres af VIP, der kommer fra samarbejdsinstitutionerne. Om disse fremgår det på side 12 i dokumentationsrapporten, at de alle er professorer. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at det på mødet med ledelsen blev oplyst, at øvrige DVIP ikke underviser alene, men at der altid vil være en VIP tilstede. Det bemærkes af akkrediteringspanelet, at VIP/DVIP ratioen på uddannelsen er lavere end for hovedområdet på landsplan, hvor ratioen i 2008 var 1,51, men da størstedelen af DVIP er professorer fra samarbejdsinstitutionerne vurderes det, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet opgør antal studerende pr. VIP i følgende tabel: (Supplerende oplysninger af 30. november 2010). Akkrediteringspanelet bemærker, at der i tabel 5 regnes i årselever, som er en eller flere studerende, der tilsammen har betalt for 60 ECTS-point. På besøget oplyste ledelsen, at der har været et optag på 18 studerende pr. årgang, og de studerende tilkendegav, at underviserne er tilgængelige og svarer hurtigt på henvendelser, når de studerende oplever at have brug for vejledning i forbindelse med for eksempel læsning af pensum eller udarbejdelse af opgaver. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at de studerende har mulighed for tæt kontakt til uddannelsens VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Det fremgår af dokumentationsrapporten, at undervisningen afvikles på de involverede universiteters campusser, med undtagelse af et 2½ dags seminar placeret på 3. semester, der afvikles på AU s kursusfacilitet Sandbjerg Gods ved Sønderborg (Dokumentationsrapporten, s. 17). Lektionsgangene tilstræbes tilrettelagt således: at undervisningen finder sted på den campus, som den tilstedeværende underviser (eller én af disse) er tilknyttet. Da langt størstedelen af undervisningen varetages af forskere knyttet til AU, finder også størstedelen af undervisningen sted her. (Dokumentationsrapporten, s. 17). Undervisningen på AU afvikles fast på ASB, hvor også uddannelsens sekretariat er placeret. På KU og SDU finder undervisningen sted i tilknytning til det pågældende fakultet (ibid.). Om tilknytning til et aktivt forskningsmiljø anfører universitetet, at en høj grad af tilstedeværelse er et mål for uddannelsen. Således fremgår det for eksempel, at hvis der i løbet af en lektionsgang anvendes mere end en underviser, vil begge/alle underviserer som udgangspunkt være til stede hele dagen og dermed bidrage til, at dagen fremstår som en helhed (Dokumentationsrapporten, s, 18). Det gælder også seminaret på 3. semester, hvor henholdsvis 7 ud af 8 og 6 ud af 9 undervisere har deltaget, de to gange seminaret har været afholdt 18

22 (ibid.). Det anføres videre, at hovedparten af uddannelsens eksamener er baseret på vejledningsforløb, hvis hensigt det blandt andet er at skabe en tæt relation mellem vejleder og den studerende. (Dokumentationsrapporten, s. 18). Det fremgår videre af dokumentationsrapporten, at det tilstræbes at inddrage særlige kompetencer i de tilknyttede forskningsmiljøer i undervisningen ved for eksempel oplæg af fastansatte forskere og ph.d er, eksemplificeret ved et oplæg omkring affaldsreformen og lovgivning vedrørende affaldsafgiften (Dokumentationsrapporten, s. 18). På selve undervisningsdagene (en gang om ugen) anfører universitetet, at der er en uformel kontakt undervisere og studerende i mellem, blandt andet ved den fælles morgenkaffe tre kvarter før undervisningens start, og undervisernes deltagelse i den fælles frokost. Mellem undervisningsgangene har de studerende mulighed for kontakt til underviserne via mail og telefon og ligeledes anvendes CampusNet. Som det fremgår ovenfor fremgik det på mødet med de studerende, at de oplever, at underviserne er tilgængelige. De studerende tilkendegav, at CampusNet anvendes til at hente litteratur, uploade opgaver, og her ligger også de power point præsentationer, der har været anvendt i undervisningen. Informationer om eventuelle ændringer og kontaktinfo kan de studerende også finde her. Der er akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø, da de studerende jf. ovenstående har gode mulighed for tæt kontakt til VIP erne på og mellem undervisningsdagene, der overvejende foregår på de institutioner, forskerne er tilknyttet. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for forskningsmiljøet på erhvervsjuridisk institut (EJUR) på ASB, der i sin helhed består af 10 professorer, 8 lektorer, 6 postdoc er/adjunkter og 13 ph.d.-studerende, der ifølge universitetet alle deltager aktivt i mindst en forskningsgruppe (Dokumentationsrapporten, s. 12 og bilag 11). Det fremgår, at EJUR har følgende kerneforskningsområder: - Selskabsret - Skatte- og momsret - Formueret - Miljøret - Immaterialret - Erhvervsrettens internationalisering (CIBL) (Dokumentationsrapporten, s. 11). Universitetet anfører, at uddannelsen særligt er knyttet til det miljø- og energiretlige forskningsområde. Der er siden midten af 90 erne blevet forsket inden for området på EJUR, og det har senere fået en særlig prioritet, og indgår nu som et selvstændigt forskningsområde med særligt fokus i forskningsstrategien for EJUR (Dokumentationsrapporten, s. 11). Om forskningsgruppen omkring uddannelsen fremgår det, at: Den miljøenergi- og klimaretlige forskningsgruppe på EJUR har opnået en størrelse og styrke, der er bemærkelsesværdig ikke bare nationalt, men også i et nordisk perspektiv. Forskningsgruppen består i dag af 4 professorer, 1 lektor, 2 post docere og 5 ph.d.-studerende, hvoraf 2 er erhvervsph.d.-studerende knyttet til et advokatfirma hhv. et revisionsfirma. I forskningsmiljøet indgår endvidere en tværfaglig forskergruppe bestående af bl.a. 2 ph.d.-projekter. (Dokumentationsrapporten, s. 11). Om CIBL, etableret i 2007, fremgår det, at centeret har fokus på internationalisering af firmaer og dermed internationaliseringen af erhvervsretlige emner og dermed via sit genstandsfelt er direkte knyttet til uddannelsen, der i høj grad er styret af den internationale og EU-retlige lovgivning på området (Dokumentationsrapporten, s. 11). På side 19 i dokumentationsrapporten redegør universitetet i tabelform for forskningsproduktionen på EJUR. Universitetet anfører i den sammenhæng: For det erhvervsjuridiske område er bøger og bidrag til bøger en 19

23 vigtig publiceringskilde, og det er derfor i nedenstående tabel medtaget fire nøgletal defineret som Danske Universiteters nøgletal: Artikler i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter, videnskabelig bog (monografi) bidrag til videnskabelig bog (monografi) og review, videnskabelig anmeldelse, editorial, kommentar/debat. (Dokumentationsrapporten, s. 18f). Det fremgik på besøget med ledelsen, at instituttets måltal tilstræber en gennemsnitlig publikationsrate på ca. 2,5 publikation, pr. år pr. VIP, men at der også tages højde for den enkelte VIP s samlede opgaveportefølje. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at antallet af peer-reviewed artikler er steget i perioden Af de vedlagte CV er i bilag 3 fremgår forskningsproduktionen for de undervisere, der er tilknyttet forskningsmiljøer på de samarbejdende institutioner. Det er akkrediteringspanelets vurdering på baggrund af ovenstående og CV er for undervisere på uddannelsen (bilag 3), at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 3: Studieleder/fagansvarlig og undervisere Bilag 5: Samarbejdsaftale om udbud af masteruddannelse i miljø- og energiret Supplerende oplysninger af 30. november

24 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsen er reguleret ved bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen). Uddannelsens titel er: Master i miljø- og energiret. Ifølge universitetet, er uddannelsen en juridisk funderet masteruddannelse, der suppleres med en indføring i grundlæggende økonomiske og politologiske forudsætninger (Dokumentationsrapporten, s. 20). Formålet med uddannelsen, er blandt andet at: kvalificere den studerende til selvstændigt og specialiseret at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger ud fra en retlig og reguleringsmæssig synsvinkel inden for miljø- og energiområdet. (ibid.). Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelsens økonomiske og politologiske elementer ikke genfindes i uddannelsens titel. På mødet med ledelsen og underviserne fremgik det, at der er et fokus på samspillet mellem jura, økonomi og politologi, hvilket blandt andet afspejles ved introduktionen til økonomiske og politologiske synsvinkler, der dog på uddannelsen overvejende betragtes som et redskabsfag. Således fremgår også af dokumentationsrapporten, at: Uddannelsens indføring i grundlæggende økonomiske og politologiske forudsætninger bidrager i hovedsagen til belysning og forståelse af den juridiske sammenhæng. Der vil således være tale om kompetencer, der understøtter og kvalificerer den juridiske forståelse af problemstillinger på miljø- og energiområdet. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau I uddannelsens studieordning fremgår en kompetenceprofil for uddannelsen. Kompetenceprofilen opdeler de kompetencer, den studerende skal opnå i intellektuelle kompetencer, faglige kompetencer og praksiskompetencer. I dokumentationsrapporten redegør universitetet yderligere i punktform for en række kompetencer, de studerende særligt skal opnå (Dokumentationsrapporten, s. 21f). Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at disse kompetencer i nogen grad kan genfindes direkte eller implicit i kompetenceprofilen, men der er ved vurderingen taget udgangspunkt i den formelle kompetenceprofil, som den fremgår af studieordningen (Bilag 1, s. 6f), og som universitetet sammenstiller med den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen: 21

25 På mødet med ledelsen blev det blandt andet forklaret, at anvendelsen af dansk lovgivning på området i vid udstrækning involverer EU-direktiver. Det har for eksempel givet anledning til artikler i internationale tidsskrifter vedrørende fortolkningen af direktiver på et givent fagområde, og sådanne artikler inddrages i undervisningen. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at det ikke fremgår tydeligt af kompetenceprofilen, at de studerende jf. kvalifikationsrammen skal tilegne sig viden og forståelse om fagområdet baseret på højeste internationale forskning. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsens kompetenceprofil i overvejende grad afspejler den relevante typebeskrivelse for masteruddannelser, som den fremgår af kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 22

26 Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1: Studieordning 23

27 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Uddannelsens adgangskrav er, at ansøgeren har bestået en universitetsbacheloruddannelse, en professionsbacheloruddannelse (f.eks. diplomingeniør), en diplomuddannelse (f.eks. HD) eller en udenlandsk uddannelse, der svarer til et af ovennævnte niveauer (Dokumentationsrapporten, s. 24 og supplerende oplysninger af 21. september 2010). Dertil kommer et krav om mindst 2 års erhvervserfaring. Der lægges vægt på, at erhvervserfaringen enten ligger inden for miljø- og energiområdet eller inden for et af de fagområder, som uddannelsen omfatter, dvs. jura, økonomi eller politologi (Supplerende oplysninger af 21. september 2010). Universitetet anfører, at erhvervserfaringen er afgørende i forhold til den valgte undervisningsform, der i høj grad baserer sig på praksisnære cases, samt de eksamensformer, der baserer sig på, at den studerende skal behandle et miljø- eller energiretligt spørgsmål af betydning for vedkommendes erhvervsmæssige baggrund eller tilknytning (Dokumentationsrapporten, s. 24). I supplerende information af 21. september 2010 anfører universitetet videre, at kombinationen af: visse grundlæggende akademiske og metodiske kompetencer i kombination med relevant erhvervserfaring, hvor der er opnået en grundlæggende indsigt i praksis, er en forudsætning for at kunne få det nødvendige udbytte af uddannelsen, herunder for at kunne følge de mere grundlæggende fag på uddannelsens 1. og 2. semester. Det første semester starter med en indføring i miljø- og energiretten samt en indføring i miljø- og energipolitik og - økonomi, hvilket har til formål at sikre, at alle opnår en grundlæggende forståelse for de involverede fagdiscipliners metodiske udgangspunkt samt emneområderne miljø og energi. (Supplerende dokumentation af 21. september 2010). Uddannelsesprofilerne for de to årgange, der har været på uddannelsen afspejler, at de studerende i overvejende grad har en uddannelse på kandidatniveau blandt andet cand.scient.pol., cand.jur, cand.polyt og cand.mag. (Supplerende oplysninger af 21. september 2010). På besøget fremgik det, at underviserne var bevidste om de forskellige faglige baggrunde, der udgør adgangsgrundlaget, herunder at der på et hold kan sidde studerende, hvor jura udgør en væsentlig del af deres udannelsesmæssige baggrund, andre for hvem det er begrænset. Underviserne tilkendegav at opleve det positiv, at de studerende har gensidigt supplerende kompetencer, og i undervisningen nyttiggøres det for eksempel ved gruppearbejde og summegrupper. De studerende tilkendegav ligeledes at opleve deres forskellige faglige baggrunde positivt, da det bidrager med faglige styrker inden for forskellige områder af relevans for uddannelsen i sin helhed. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsens krav til uddannelsesmæssig baggrund er bredt formuleret, men det vurderes at imødegås af uddannelsens struktur og kravet til relevant erhvervserfaring, således at der sikres sammenhæng mellem uddannelsens adgangsgrundlag og uddannelsens faglige niveau. Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil Uddannelsens opbygning er gengivet i et skema på side 11. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS-point og består af fire semestre, der alle vægter 15 ECTS-point. Uddannelsens tre første semestre består af hver to 24

28 fagelementer på henholdsvis 10 og 5 ECTS-point. Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt på 15 ECTSpoint. Universitetet anfører, at uddannelsen i opbygning og struktur indeholder en høj grad af progression (Dokumentationsrapporten, s. 26). På 1. semester ligger forudsætningsfagene miljø- og energiret 1 og introduktion til økonomiske og politologiske synsvinkler. Semestret skal sikre, at: den grundlæggende basis for at forstå retskildelæren samt folke-, EU-, forvaltnings-, forfatnings-, kommunal- og konkurrenceretlige aspekter. I dette semester indgår der endvidere en indføring i miljøøkonomi og -politologi. (Dokumentationsrapporten, s. 25). Universitetet anfører at: Den viden, der er oparbejdet i løbet af det 1. semester, er en forudsætning for at få det fulde udbytte af det andet semester, hvor der på et højt videnskabeligt niveau arbejdes med den materielle miljø- og energiret på særligt udvalgte områder. (Dokumentationsrapporten s. 26). På 2. semester ligger fagelementerne miljø- og energiret 2 og klimapolitik. I miljø- og energiret 2 kan de studerende vælge at fordybe sig i enten miljøretlige eller energiretlige emner. Om 2. semester anfører universitetet, at: Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete og aktuelle miljø- og energiretlige emner og giver de studerende en forståelse for de retlige forudsætninger og tankegange, der præger reguleringen internationalt, i EU og nationalt. På 2. semester forudsættes endvidere en høj grad af forståelse og refleksion, samt at en række teorier kan struktureres og anvendes, herunder at de studerende kan navigere mellem de forskellige teorier, som kan være relevante. (Dokumentationsrapporten, s. 26). Ifølge universitetet vil de studerende på 3. semester være nået til et af de mest komplekse felter, både fagligt og metodisk, inden for det juridiske og økonomiske/politologiske fagområde, nemlig det komparative perspektiv. Fagelementerne miljø- og energiret i et komparativt perspektiv og miljø- og energipolitik og økonomi i et komparativt perspektiv forudsætter: at den studerende på et højt videnskabeligt niveau kan forstå, reflektere og identificere komplekse problemstillinger samt at denne mestrer særligt det juridiske fagområdes metoder og særlige redskaber. (Dokumentationsrapporten, s. 25). De studerende udarbejder deres masterafhandling på 4. semester, og herigennem skal de dokumentere, at de kan anvende de kompetencer, de har opnået: Afhandlingen skal dokumentere deltagernes evne til på et højt videnskabeligt niveau at behandle det valgte emneområde med en vis originalitet og på et teoretisk velfunderet grundlag. (Dokumentationsrapporten, s. 26). Der lægges desuden vægt på: afhandlingens praksisrelevans, idet deltagerne i afhandlingen skal dokumentere, at de kan anvende de opnåede kompetencer til løsning af opgaver inden for miljø- og energiområdet. Hovedformålet med afhandlingen er at give deltagerne lejlighed til at udarbejde en større skriftlig afhandling, hvori det demonstreres, at de er i stand til at overskue og håndtere et stort kildegrundlag samt at de på et højt videnskabeligt niveau kan arbejde systematisk og analytisk med en selvvalgt problemstilling. Det er endvidere et mål, at de skriftligt og mundtligt kan formidle videnskabelig viden og diskutere komplekse problemstillinger. (Dokumentationsrapporten, s. 27). På mødet bekræftede de studerendes tilkendegivelser omkring uddannelsens tilrettelæggelse og deres udbytte af undervisningen, at der på uddannelsen koordineres mellem fagelementer, og at der opleves en klar progression. Progressionen blev på besøget blandt andet sandsynliggjort ved, at en studerende, der ikke forud havde en uddannelsesmæssig baggrund inden for det juridiske fagområde, efter gennemført masteruddannelsen fik et job med et væsentligt juridisk indhold. De studerende bekræftede ligeledes, at 3. semester er udfordrende. De studerende oplevede overvejende at have et fagligt udbytte af det komparative perspektiv, dog tilkendegav de også, at relevansen i forhold til udøvelsen af deres erhverv og progressionen i forhold til uddannelsen var sværest at genfinde på dette semester. Ledelsen tilkendegav i den forbindelse, at inddragelsen af det komparative element ud fra et akademisk synspunkt er velbegrundet, men bekræftede udfordringen i at gøre det praktisk relevant for de studerende. Videre tilkendegav ledelsen, at rammerne for det komparative semester er et af de punkter, der genovervejes efter de to første gennemløb på uddannelsen. 25

29 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at der på uddannelsen er en progression fra første til sidste semester i form af introduktion, fordybning, komparation og afhandling. Det bemærkes dog kritisk, at der ikke af studieordningen fremgår bindinger, der fastlægger, at forudsætningsfagene på 1. semester skal være bestået, før den studerende kan følge de øvrige fagelementer. Universitetet redegør i tabeller for sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og fagelementerne i forhold til fire hovedområder, som er reguleringsområdet som helhed, procesforståelse fra politikformulering til regelformulering, miljø- og energiretlige problemområder og sidst fagelementer i forhold til politik og økonomi. Nedenfor gengives redegørelsen i forhold til miljø- og energiretlige problemområder. (Dokumentationsrapporten, s. 28). Akkrediteringspanelet bemærker i forbindelse med universitetets redegørelse, at der fremgår punkter under viden, færdigheder og kompetencer, hvis formuleringer ikke genfindes direkte i kompetenceprofilen, men i fagelementernes læringsmål. I ovenstående eksempel gælder det formuleringen af punkterne under viden. Formuleringerne under færdigheder og kompetencer modsvarer kompetenceprofilen, dog med undtagelse af egen virksomhed. Universitetet redegør yderligere for, hvordan uddannelsens mål understøttes af uddannelsens undervisningsog arbejdsformer. Således fremgår det for eksempel, at der anvendes case/problembaseret læring, som støtter forelæsningerne: De anvendte øvelser og opgaver er typisk baseret på praksisnære cases, der fordrer valg og anvendelse af relevante fortolknings- og løsningsmodeller. Øvelser og opgaver løses individuelt eller i grupper, således at de studerende både trænes i at arbejde alene og i samarbejde med andre. (Dokumentationsrapporten, s. 30). De studerende tilkendegav på besøget, at de oplever et højt fagligt niveau på uddannelsen. Videre fremgik det på besøget, at de efter første semester overvejende fordyber sig i enten miljøret eller energiret. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at ledelsen oplyste, at både miljøret og energiret i alle tilfælde dækkes ind på 26

30 uddannelsen. Ledelsen henviste blandt andet til, at der er en række faglige overlap, der udvisker afgrænsningen mellem de to områder, hvilket blev eksemplificeret med varmeforsyning. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at der ikke er formelle bindinger på de studerendes emnevalg ved de skriftlige opgaver, og de studerende derfor har mulighed for i vid udstrækning, at fordybe sig overvejende inden for miljøret eller energiret. Det fremgår af uddannelsen kompetenceprofil, at de studerende skal kunne formidle viden på dansk og engelsk. Akkrediteringspanelet bemærker, at engelsk ikke er en del af uddannelsens adgangskrav, og det vurderes, at denne kompetence ikke understøttes af uddannelsens fagelementer. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at der i udstrakt grad er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Således fremgår det for eksempel af læringsmålene for fagelementerne miljø- og energiret 2 med fokus på miljøretlige emner, og miljø- og energiret 2 med fokus på energiretlige emner, at de studerende blandt andet skal kunne analysere en miljø- og energiretlig problemstilling og deducere og argumentere for mulige løsninger af overordnede retlige problemstillinger (Supplerende oplysninger af 21. september 2010). Det er således akkrediteringspanelets vurdering, på baggrund af uddannelsens adgangskrav, progression og fagelementernes understøttelse af kompetenceprofilen, at det er sandsynliggjort, at alle studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer, som de fremgår af kompetenceprofilen. Prøveformer På baggrund af universitets redegørelse i tabellen ovenfor, bemærker akkrediteringspanelet, at det er uklart, hvordan kortsvarseksamen (multiple choice) i tilstrækkeligt omfang kan udprøve læringsmålene for faglementet introduktion til økonomiske og politologiske sysnvinkler, for eksempel: evnen til at identificerer teoretiske hovedretninger indenfor statskundskaben og reflekterer over deres anvendelse på beslutnings- og implementeringsprocesser. (Supplerende oplysninger af 21. september 2001). Det gør sig ligeledes gælden- 27