Aftale for IT-staben

Transkript

1 Aftale 2010 for IT-staben

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE AFTALENS PARTER, LØBETID OG SPILLEREGLER KERNEYDELSEN OG LOVGIVNING POLITIKKER, SERVICESTANDARDER OG KVALITETSSTANDARDER DIREKTIONENS GENERELLE FORVENTNINGER OVERSIGT OVER DRIFTSMÅL FOR AFTALEOMRÅDET OVERSIGT OVER UDVIKLINGSINDSATSER DEN ØKONOMISKE RAMME... 5 BILAG 1 - DRIFTSMÅL BILAG 2 - SLA... 7 BILAG 3A ANVENDELSE AF PROJEKTSKABELON... 8 BILAG 3B - UDBUD OG INDKØB AF NYT ØKONOMI- OG LØNSTYRINGSSYSTEM AFTALE GÆLDENDE TIL UDGANGEN AF BILAG 3C - IMPLEMENTERING AF FREMTIDENS STABE BILAG 4 - IDM BILAG 5A - TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN BILAG 5B - STYRKE SAMSPILLET I ORGANISATIONEN Aftalens parter, løbetid og spilleregler 1.1 Aftalens parter og løbetid Aftaleparter for aftale 2010, fra til Godkendt direktionen d IT-chef Michael Hansen IT-staben 2

3 1.2 Aftale indgåelse og udmøntning Aftaleholderen har ansvaret for udarbejdelse af aftalen og forpligter sig ved aftaleindgåelsen til målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte serviceindhold, samt at opfylde de vedtagne målsætninger og indsatsområder. Aftaleholderen er ansvarlig for, at indgå en aftale mellem aftaleholder og fagchefen eller, i de tilfælde hvor aftaleholderen er fagchefen, med det politiske fagudvalg. Aftalen er udarbejdet på baggrund af og i samarbejde med fagchef eller fagudvalg. Aftalen indgås i slutningen af året før aftalen skal træde i kraft. Aftalen skal godkendes i det relevante politiske udvalg og er gældende i ét år. Aftalen beskriver hvilke mål aftaleholderen har for det kommende år i forhold til: Driftsmål Politiske udviklingsindsatser Faglige udviklingsindsatser Egne udviklingsindsatser Koncernens udviklingsindsatser Den enkelte aftaleholder er ansvarlig for at aftalen overholdes. Reglerne omkring aftalestyring er nærmere beskrevet i dokumentet Spilleregler for decentral ledelse og central styring, som findes på intranettet under Fælles Viden. 2.0 Kerneydelsen og lovgivning 2.1 Aftaleområdets kerneydelse IT-staben skal i samarbejde med resten af Faaborg-Midtfyn Kommune medvirke til at opfylde målene om en åben og proaktiv kommune. Ligeledes skal IT-staben bistå digitaliseringsprojekter. Dette gøres bla. gennem effektiviseringer og optimeringer, hvor IT-staben er en vigtig medspiller. IT-stabens kerneydelser deles i drift, service og udvikling. Drift indeholder ansvar for infrastruktur på både IT og telefoni, service er centreret om den bruger rettede hjælp med opbygning af en helpdesk og uddannelse, og projekter/udvikling er understøttelse af projekter som bidrager til digitaliseringen samt infrastrukturen. IT-staben har ligeledes ansvar for udarbejdelse af diverse politikker på IT området, bla. ITsikkerhedspolitik og standarder for hardware og software. IT-staben har 13 ansatte incl. IT-chefen. Hertil kommer 1 voksenlærling. 3.0 Politikker, servicestandarder og kvalitetsstandarder 3.1 Politikker Der er vedtaget en ny IT-strategi i sommeren Der er pt. en IT-sikkerhedspolitik i høring og som forventes godkendt i

4 3.2 Servicestandarder og kvalitetsstandarder Der anvendes helpdesksystem som er opbygget efter ITIL standarder og med DS484 som retningslinie. Helpdesksystemet er opbygget omkring SLA-aftaler, som er medtaget i aftalen som politisk indsatsområde. 4.0 Direktionens generelle forventninger 4.1 Direktionens generelle forventninger Direktionens generelle forventninger handler om: At fremme dialogen og samspillet i organisationen Sikker drift At der i aftaleområderne arbejdes aktivt med koncernens udviklingsindsatser Retningslinjer for opfølgning og årsberetning Mv. Direktionen har ligeledes forventning om, at aftaleholderne lever op til de 4 ledelsesmæssige værdier: o o o o Vi tager lederskabet på os Dialog er en forudsætning for at vi lykkes Det skal være sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde Vi forenkler det komplicerede 5.0 Oversigt over driftsmål for aftaleområdet 5.1 Driftmål for aftaleområdet Et vigtigt driftsmål er til stadighed at udbygge IDM. Identity Management er en strategisk platform, der automatiserer, effektiviserer og rationaliserer processer og arbejdsgange på det område, der styrer brugernes identitet og adgangsrettigheder til både systemer og programmer. I 2010 vil Teknologien konsoliderer håndtering af sikkerhedsissuet jfr. DS-484 i forbindelse med eksempelvis: - "Den automatiserede brugeroprettelse" der giver adgang til systemer og programmer i det administrative net - "Den automatiserede brugernedlæggelse" der fjerner adgangen til de respektive systemer og programmer i det administrative net. Teknologien optimerer, automatiserer og dokumenterer ligeledes ved hjælp af workflows eventuelle bestillinger af eksempelvis "digital signatur", "Webbestilling af udstyr", "Kørselsindberetning via web" m.m.. 4

5 6.0 Oversigt over udviklingsindsatser 6.1 Oversigt over politiske udviklingsindsatser Opgørelse af SLA og dokumentation heraf. Alle henvendelser til helpdesk systemet får automatisk en SLA (et estimat for hvornår en given helpdesksag skal være påbegyndt.. Generelt skal IT-stabens SLA, gennemgås og godkendes af Kommunalbestyrelsen inden udgangen af 2. kvartal Enkelte elementer af SLA-aftalen vil fremgå af driftsmål som særlige indsatser. 6.2 Oversigt over faglige udviklingsindsatser Anvendelse af projektskabelon i forbindelse med ønsker om nye IT-systemer eller i forbindelse med digitaliseringsprojekter. Dette er også en del af den vedtagne IT-strategi. Udbud og indkøb af nyt økonomi- og lønstyringssystem aftale gældende til udgangen af 2011 Implementering af Fremtidens Stabe 7.0 Den økonomiske ramme 7.1 Driftsbudget for aftaleholderen IT-stabens samlede driftsbudget i 2010 er budgetlagt med netto kr. Herudover er der et anlægsbudget på kr. For en yderligere beskrivelse af forudsætninger lagt til grund for budgettet henvises til budgetbemærkningerne til Budget For en præcisering af de generelle aftaleforhold henvises til de generelle spilleregler vedrørende aftalestyring samt Faaborg-Midtfyn Kommunes kasse- og regnskabsregulativ med tilhørende bilag. 5

6 Bilag 1 - Driftsmål 2010 Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater Resultater i forhold til produktivitet og kvalitet Resultater af økonomi og interne arbejdsgange Type resultat Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater Skriv de driftsmål, der er valgt inden for fagområdet (hent hjælp i bruttolisten) SLA Beskriv den konkrete praksis for dokumentation og målinger, hvormed der bliver fulgt på på det valgte driftsmål Generelt skal IT-stabens SLA gennemgås og godkendes af Kommunalbestyrelsen i forhold til organisation/ressourcer. Af elementer fra SLA-aftalen kan fremhæves: Kernefunktionalitet d.v.s. Serverdrift, netværk drift er ikke medtaget i SLA, idet disse altid betragtes som akut sager. - og kalender: SLA er 4-timer. Login til netværk: SLA er 4-timer. Telefonsystem, herunder omstilling: SLA er 4-timer. Generelle printproblemer: SLA er 4-timer. Resultater af økonomi og interne arbejdsgange IDM Der måles på om de gennemførte workflows er etableret i henhold til skabelon Jfr egne indsatser. Der henvises endvidere til afsnit 5.1 Driftsmål. Resultater i forhold til produktivitet og kvalitet 6

7 Bilag 2 - SLA Emne Politisk udvalg Fagsekretariat Aftaleholderen Hvem leverer ydelse Hvem modtager ydelse Politisk udviklingsindsats 2010 SLA Økonomiudvalg IT-staben Michael Hansen Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? Opgørelse af SLA og dokumentation heraf. Alle henvendelser til helpdesk systemet får automatisk en SLA (et estimat for hvornår en given helpdesksag skal være påbegyndt. Dokumentation for overholdelse eller årsager til afvigelser. Det vil blive kendt i hele organisationen hvilken service der kan forventes, med de eksisterende ressourcer. Det vil blive hele organisationen der får kendskab og gavn af indsatsen. Alle vil vide, hvorfor en henvendelse har en bestemt servicetid. Alle vil have samme opfattelse af hvad SLA er for et begreb og hvorfor service tager den tid det tager. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) De eksisterende SLA-aftaler som der arbejdes med i helpdesk systemet skal nytænkes ud fra opgaver og de personale ressourcer der er til stede. IT-staben vil tage initiativ til et projekt, hvor serviceaftaler og ressourcer gennemgås og vedtages både administrativt og politisk. Projektet søges gennemført i samarbejde med EPO-staben. Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? A) Succeskriteriet er opnået når SLA er godkendt politisk og implementeret i helpdesk system Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt? Overholdelse af SLA kan dokumenteres og udskrives fra helpdesksystem. Resultaterne kan offentliggøres på Helpdesk portal. 7

8 Bilag 3a Anvendelse af projektskabelon Faglig udviklingsindsats 2010 Emne Anvendelse af projektskabelon Politisk udvalg Økonomiudvalget Fagsekretariat IT-staben Aftaleholderen Michael Hansen Hvem leverer ydelse IT-staben Hvem modtager ydelse Alle aftaleholdere Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? Anvendelse af projektskabelon i forbindelse med ønsker om nye IT-systemer eller digitaliseringsprojekter. Når alle oplysninger i forbindelse med IT-projekter er kendt vil det give et meget bedre grundlag at træffe beslutningerne på. Det skal kunne betale sig at indføre et nyt ITsystem, eller der skal være en lovgivning der nødvendiggør nye IT-systemer eller digitalisering i øvrigt. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? Projektskema finder i dag anvendelse ved anskaffelsen af IT-systemer. Projektskemaet skal dog gennemgås og tilrettes så det passer til den organisation vi har i Faaborg-Midtfyn Kommune. ITstaben vil i samarbejde med det øvrige stabsapparat sørge for en revidering og kommunikering af projektet. Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? A) Succeskriteriet er opnået når projektskema er gennemgået og administrativt vedtaget. Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt? 8

9 Bilag 3b - Udbud og indkøb af nyt økonomi- og lønstyringssystem aftale gældende til udgangen af 2011 Emne Politisk udvalg Fagsekretariat Aftaleholderen Faglig udviklingsindsats 2010 Udbud og indkøb af nyt økonomi- og lønstyringssystem aftale gældende til udgangen af 2011 Økonomiudvalget EPO-staben Finn. G. Johansen Hvem leverer ydelse EPO-staben Hvem modtager ydelse Hele organisationen Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? Målet med indkøbet af et nyt økonomisystem er, dels at få et mere effektivt og tidssvarende økonomi- og lønstyringssystem, forbedre kvaliteten og samspillet mellem eksisterende systemer koblet til økonomisystemet samt i fremtiden at skulle anvende færre økonomiske ressourcer på drift og vedligehold af økonomi- og lønstyringssystemer. I forbindelse med et forestående eventuelt forventet udbud og indkøb af et nyt økonomistyringssystem til kommunen er der en række forhold der kræver afklaring og kortlægning. Bl.a. skal der ske en afklaring af hvilke områder der udbydes og om det skal ske som et samlet udbud eller om områderne skal udbydes som delaftaler. I udbuds- og indkøbsprocessen indgår der en række aktører, herunder er der udpeget en styregruppe med repræsentanter fra: Indkøb. Skal fungere som konsulent i henhold til udbud og indkøb. Fællessekretariatet. Har ansvaret for at understøtte processen omkring de sikkerhedsmæssige aspekter ved implementeringen af nyt økonomi- og lønstyringssystem. HR. I udbudet og indkøbet indgår en del vedr. lønstyringssystem og personaleadministration. HR er derfor en vigtig aktør i udarbejdelsen af kravsspecifikationen og i at identificere snitflader til andre systemer af relevans for området. It. Varetager ansvaret omkring it-understøttelsen af det ny system til andre systemer, identificering af krav til system mv. Borgerservice. Indgår som del i processen vedr. snitflader til økonomisystem. Indkøb af debitorsystem til Borgerservice. Økonomi. I udbudet og indkøbet indgår en del vedr. økonomi. Økonomi er derfor en vigtig aktør i udarbejdelsen af kravsspecifikationen og i at identificere snitflader til andre systemer af relevans for området. EPO-staben. Tovholder på processen. Ansvarlig for koordinering af styregruppe og arbejdsgrupper. Der skal i processen ske en afklaring af snitflader og integrationer til en række øvrige fagsystemer, herunder: KMD ejendom KMD Sygedagpenge KMD-Essentia KMD Opera Skat De centrale Pas og Kørekort Mv. Styregruppen er ansvarlig for at sikre at der oprettes arbejdsgrupper til afklaring af snitflader og integrationer. 9

10 Det forventes, at systemet er klar til at blive taget i brug per Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) Deltagelse i styregruppen omkring udbud og udarbejdelse af udbudsmateriale B) Oprettelse af arbejdsgrupper indenfor fagspecifikke områder til afklaring af krav og behov til nyt system Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? A) Udbudsproces forløber planmæssigt B) Udarbejdelsen af kravsspecifikation foregår i henhold til plan C) At der løbende sker information af aftaleholdere om processen D) At indkøb og implementering sker i henhold til krav og deadline Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt? Der vil ske en løbende opfølgning og evaluering af processen. 10

11 Bilag 3c - Implementering af Fremtidens Stabe Faglig udviklingsindsats 2010 Emne Implementering af Fremtidens Stabe Politisk udvalg Økonomiudvalget Fagsekretariat Aftaleholderen Stabene Hvem leverer ydelse Stabene Hvem modtager ydelse Politikere, direktion, fagsekretariater og institutioner Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? 1. Stabene leverer en optimeret service til brugerne på centrale udvalgte områder jf. de beskrevne synergimuligheder i udviklingsprojektet Fremtiden Stabe 2. Stabene leverer en optimeret service til brugerne ud fra en prioritering af centrale udviklingsindsatser og opgaver jf. beskrivelserne i udviklingsprojektet Fremtidens Stabe 3. Stabene gennemfører kulturprojekt med fokus på god service, brugerorientering og kompetenceudvikling jf. beskrivelse i Fremtidens Stabe 4. Stabene opnår mere tydelig profil bredt i organisationen med vægt på klarhed om stabenes rolle og systematisk dialog med brugerne jf. beskrivelse i udviklingsprojektet Fremtidens stabe. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) ad 1. og 2)) Hver af fremtidige stabe vælger områder ud, hvor de vurderer, at de bedst kan realisere synergimuligheder, udviklingsindsatser og opgaver med henblik på optimering af stabenes service til brugerne. Indsatserne bliver prioriteret og koordineret på tværs af stabene og centrale interessenter og derefter beskrevet, så der bl.a. bliver sat tovholdere på, der sikrer gennemførelse B) ad 1 og 2)) Der bliver gennemført tilfredsmålinger på centrale indsatser, der bliver valgt i dialog med direktionen C) ad 3) Der bliver lavet handlingsplan for 2-årigt kulturprojekt i stabene, der dels skal resultere i en fælles tilgang til brugerne og dels give stabsmedarbejderne en fælles kultur og tilhørsforhold i forhold til stabsapparatet som helhed D) ad 4) Der bliver på tværs af stabsapparatet gennemført profileringsprojekt af stabene med vægt på at skabe klarhed om stabenes roller, ydelser og systematisk dialog med brugerne. Profileringen sker på baggrund af interessentanalyse. Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? A) Der bliver lavet liste med projektbeskrivelser, der er godkendt i direktionen B) 90 % af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse med stabenes service på udvalgte områder C) Der bliver lavet projektbeskrivelse for kulturprojekt med aktiviteter og succeskriterier. Projektet bliver påbegyndt i første kvartal af 2010 D) Brugerne af stabene får et klart indtryk af, hvad stabenes roller er samt at de systematisk har dialog med stabene, så brugerne kan bidrage til forventningsafstemning og kvalitetsudvikling af stabenes ydelser 11

12 Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt? ad A) Der skal være prioriteret liste med projektbeskrivelser godkendt af direktionen ultimo februar ad B) Der bliver lavet tilfredshedsundersøgelser i juni og efterfølgende i december. ad C) Projektbeskrivelse for kulturprojekt er lavet og godkendt i direktionen ultimo marts. De første aktiviteter finder sted i april. Der bliver fremlagt dokumentation for aktiviteter december 2010 og der bliver lavet undersøgelser hos medarbejderne i henhold til de givne succeskriterier dels i december 2010 og dels i december ad D) Der bliver i juni og december fremlagt dokumentation for profilering af stabene for direktionen 12

13 Bilag 4 - IDM Egne udviklingsindsatser 2010 Emne IDM Politisk udvalg Økonomiudvalg Fagsekretariat IT-staben Aftaleholderen Michael Hansen Hvem leverer ydelse IT-staben Hvem modtager ydelse Alle aftaleholdere Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? A) Et vigtigt driftsmål er til stadighed at udbygge IDM. Identity Management er en strategisk platform, der automatiserer, effektiviserer og rationaliserer processer og arbejdsgange på udvalgte områder. Det er en teknologi som kan binde systemer eller programmer sammen til en samlet proces. Den automatiske brugeroprettelse optimeres således, at sikkerheden i håndteringen af brugere og deres adgangsrettigheder til systemer og programmer bliver automatiseret. B) Der er planlagt at etablere et IDM flow til brugeroprettelse i det pædagogiske system, således at alle skolelærere og elever kan gøre brug af deres UNI login, som benyttes til skolesystemer. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) I sidste kvartal 2009 opstaertes arbejdet med at optimere workflowet ved brugeroprettelse. Der vil ske en udvikling til at aftaleholderne eller deres repræsentanter kan færdiggøre en brugeroprettelse automatisk, uden IT-stabens medvirken. Denne oprettelse vil ske på baggrund af CPR-nummer. Der skal ske en kravspecifisering og efterfølgende vil IT-staben ved egenudvikling samt ved ekstern medvirken kunne etablere og implementere flowet. ) B) I sidste kvartal 2009 opstartes arbejdet med at udvikle IDM workflow til anvendelse af UNIlogin som identitet ved brugeroprettelse. Det forventes at arbejdet er tilendebragt ved udgangen af 1 kvartal Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? A) Succeskriteriet er når en bruger kan oprettes hos den enkelte aftaleholder uden medvirken af IT-staben. B) Succes Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt? Resultatet er umiddelbart til at måle i og med det kan konstateres om brugerne selv vil være i stand at oprette som ovenfor beskrevet. Det forventes færdigimplementeret i foråret

14 Bilag 5a - Trivsel på arbejdspladsen Koncern udviklingsindsatser 2010 Emne Trivsel på arbejdspladsen Fagudvalg Kommunalbestyrelsen Aftaleholderen Alle aftaleholdere Hvem leverer ydelse Hele organisationen Hvem modtager ydelse Hele organisationen Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? Koncernens mål er, at der på alle kommunens arbejdspladser arbejdes bevidst på at forbedre medarbejder trivslen på arbejdspladsen. Det er koncernens målsætning at Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads skal blive en endnu bedre arbejdsplads for alle medarbejdere. Medarbejderne skal trives med deres arbejde og på deres arbejdsplads. Ordet trivsel dækker både den psykiske samt den fysiske trivsel. Det er derfor vigtigt, at medarbejderen for det første er fysisk rask og i stand til at gå på arbejde og ikke lider overlast i form af arbejdsskader men også, at medarbejderen psykisk har det godt og at arbejdspladsen gør sit til, at medarbejderen trives på sin arbejdsplads. Midlet til at nå koncernmålet er fuld implementering af Faaborg-Midtfyn Kommunes personalepolitik med udgangspunkt i ledelses og personaleværdierne: Ledelsesværdier o Vi tager lederskabet på os o Dialog er en forudsætning for at vi lykkes o Det skal være sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde o Vi forenkler det komplicerede Mulighed for medarbejderen for at efterleve det Personalepolitiske Værdisæt o Vi tager ansvaret på os o Dialog er en forudsætning for at vi lykkes o Det skal være sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde o Vi forenkler det komplicerede Fokusområder og handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? Aftaleholderen er ansvarlig for at gennemføre nedenstående tiltag og sikre efterlevelse på alle områder. Aftaleholderens handleplan: Dialog om Personalepolitikken, med det formål at politikken får liv og giver mening på den enkelte arbejdsplads. Leder- og medarbejderudvikling. Medarbejderudviklingssamtaler (MUS/GRUS). Kompetenceudvikling af medarbejderne. Der udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for den enkelte medarbejder, der skal sikre: en generel kompetenceudvikling af medarbejderne, at de overenskomstmæssige krav overholdes og at der sker en prioritering på baggrund af de økonomiske midler der er afsat til dette. Arbejdsmiljø - forebyggende indsats - arbejdspladsvurdering (APV) - trivselsundersøgelse Håndtering af sygefravær - tæt opfølgning på sygemeldte medarbejdere 14

15 - løbende fokus på udviklingen af sygefravær via Ledelsesinformationssystemet (Targit net) Formidling af sundhedstilbud. Anvendelse af sundhedsfremmende tiltag i samarbejde med sundhedskonsulenterne, arbejdsmiljøkonsulenten samt det mobile sundhedscenter og arbejdspladsen. HRs understøttelse af aftaleholderen omkring opfyldelsen af koncernmålene tager udgangspunkt i, at forenkle det komplicerede og have fokus på aftaleholderens behov i forhold til muligheden for at efterleve koncernmålet. HR har fokus på, at der sker en kobling mellem initiativerne og målinger til forbedring af trivslen i kommunen, herunder åbningsbalancen i forbindelse med lederuddannelsen, trivselsmålinger og APV. Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt? Det er ledelsens ansvar at skabe rammerne for arbejdspladsens arbejde med trivsel men det er lederen og medarbejdernes fælles ansvar at arbejde for at skabe godt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøregnskab for 2010 (udarbejdes foråret 2011): - Målet er at antallet af anmeldte ulykker nedbringes med 10%, målt i forhold til antallet af anmeldte ulykker i Målet er at min. 90% af Arbejdstilsynets tilsynsbesøg i 2010 (screeningsbesøg) udløser en grøn smiley. - Målet er, at ingen arbejdspladser har en APV-kortlægning, der er ældre end 3 år. Trivselsundersøgelse ultimo 2010: I trivselsundersøgelsen ultimo 2010 bliver indarbejdet spørgsmål, der tager udgangspunkt i ledelses- og personaleværdierne. Spørgsmålene omhandler ledelse, anerkendelse, mening i arbejdet, jobtilfredshed og motivation. - Målet er, at 60% af medarbejderne angiver høj grad af tilfredshed eller meget høj grad af tilfredshed. Undersøgelsens resultat er et dialogredskab for de enkelte aftaleholdere. HR-staben iværksætter en differentieret indsats, i forhold til undersøgelsens resultater. Sygefravær: - Løbende fokus på udviklingen af sygefravær: - Særligt fokus og en differentieret indsats, i forhold til aftaleområder med et sygefravær højere end gennemsnittet for kommunen. - Intern benchmarking via Ledelsesinformationssystemet (Targit net). - Benchmarking med sammenlignelige kommuner. Personaleomsætning(indarbejdes i HR-regnskabet for 2010 udarbejdes i 2011): - Målet er, at Faaborg-Midtfyn Kommune reducerer personaleomsætningen (afgang) til gennemsnittet for de fynske kommuner, fra 20,7% til 19,4% (målt fra ). (Personaleomsætningsstatistik/FLD) Sundhedstilbud: - Målet er, at 10% flere medarbejdere deltager i de åbne sundhedstilbud - Målet er, at min. 50% af mulige medarbejdere deltager i sundhedsprojekter for udvalgte grupper 15

16 Bilag 5b - Styrke samspillet i organisationen Koncern udviklingsindsatser 2010 Emne Styrke samspillet i organisationen Fagudvalg Kommunalbestyrelsen Aftaleholderen Alle aftaleholdere Hvem leverer ydelse Hele organisationen Hvem modtager ydelse Hele organisationen Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? På baggrund af evalueringen af organisationen og de udmeldinger der i den forbindelse kom frem omkring samspillet i organisationen og den heraf afledte kommunalbestyrelses beslutning fra den 12. maj 2009, ønskes der med dette koncernmål, at igangsætte initiativer, der styrker samspillet i hele organisationen samt sikre en fælles forståelse af de forskellige opgaver, roller og relationer i organisationen. Målet skal gavne hele organisationen og være med til at skabe et forbedret samarbejdsgrundlag på tværs af niveauer i organisationen både horisontalt og vertikalt. Opgaven med at styrke forståelsen og samspillet i organisationen påhviler samtlige aftaleholdere. Handleplanen er overordnet forankret i koncernledelsen hvilket indebærer en løbende dialog om udvikling og evaluering af denne handleplan i de forskellige lederfora. Målene er: At skabe klarhed omkring rolle- og opgavefordelingen mellem politiker og administration, med udgangspunkt i styrelsesvedtægt og kompetencefordelingsplan. At administrationen i højere grad arbejder tværfagligt og understøtter projekter fra andre områder. At skabe ejerskab til vedtagne politikker og strategier både blandt politikere og i hele den kommunale organisation. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? Primo 2010 aftales (afklares) i møde mellem udvalgsformand, implicerede fagchefer og udvalgssekretær gensidige forventninger til samarbejdet om udvalgsarbejdet. Efterfølgende dagsordenssættes dette i udvalget. Der skal ske en evaluering af samarbejdet halvårligt. Der arbejdes med at kvalificere temaer til dialogmøder mellem politikere (udvalget), stabe og aftaleholdere. Vægt på dialog i forbindelse med aftaleindgåelse og evaluering af aftalerne. Direktionen igangsætter et arbejde med udviklingen af aftale og evalueringssystemet. Der igangsættes lederuddannelse og lederudvikling. Der etableres netværk og igangsættes projektarbejde på tværs i organisationen. Med henblik på at skabe ejerskab og forankring af politikker og strategier temasættes disse i koncernledelsen og i lederfora samt på temadrøftelser i kommunalbestyrelsen og i udvalg. Fortsat markedsføring af kommunen både internt og eksternt via den gode historie. Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt? 16