Strategi for sygeplejeforskningen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Transkript

1 Strategi for sygeplejeforskningen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Januar 2015 Udarbejdet af forskningsleder Susan Rydahl, vicedirektør Ane Friis Bendix og hospitalsdirektør Janne Elsborg. Formålet med Region Hovedstadens sundhedsforskning er, at bidrage til, at borgere og patienter tilbydes sundhedsydelser og behandlinger af høj international kvalitet, til gavn for den enkelte patient, sundhedsvæsenet og samfundet (1:7). Den kliniske forskning* er samtidig grundlaget for uddannelsen af læger og andet sundhedspersonale og helt afgørende for rekruttering af sundhedspersonalet. Med kravene i Den Danske Kvalitetsmodel om at evidensbaseret praksis skal optimeres, vil der derfor være et stigende behov for, at sundhedspersonalet har kompetencer til at frembringe, fortolke og implementere forskningsbaseret viden (1:39). I Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalers forskningsstrategi (2) er det overordnede mål, gennem en styrkelse af forskningen, at BFH skal være et sted, hvor stærk og internationalt anderkendt forskning går hånd i hånd med klinisk praksis (2:3). Alle afdelinger skal derfor have et klart sigte mod udøvelse af stærk forskning og forskningen skal integreres som en naturlig del af afdelingernes virke (2:4). Desuden skal alle faggrupper med forskerkvalifikationer bidrage til at fremme den sundhedsvidenskabelige forskning på hospitalet, og der skal etableres klare karriereveje for alle relevante faggrupper (2:5). I Dansk Sygeplejeråds (DSR) forskningsudspil Viden udvikler sygeplejen (3) - fremhæves det, at: Forskning i sygepleje, som en del af den samlede sundhedsforskning i Danmark, er helt afgørende for, at vi kan opretholde og udvikle høj kvalitet og patientsikkerhed og for, at vi også i fremtiden har et sundhedsvæsen, der samlet set kan måle sig på et internationalt niveau (3). DSR finder det derfor væsentligt, at der skabes rammer og vilkår, der sætter sygeplejeforskere i stand til: at synliggøre og skabe viden om aktuelle sundhedsproblemer og udfordringer at producere forskning af høj international kvalitet at skabe samarbejde på tværs af forskningsmiljøer nationalt og internationalt at styrke samarbejdet mellem forskningsinstitutioner, klinisk praksis og uddannelsesinstitutionerne (3). For at opnå større synergi i den faglige udvikling på BFH er det besluttet at udviklingen af evidensbaserede sygepleje og kliniske sygeplejeforskning skal kædes yderligere sammen (5). Forskningsenheden for klinisk sygepleje er derfor udvidet til at være en Enhed for sygeplejeforskning og evidensbasering (ESFE). * Klinisk forskning er den praksis orienterede del af den sundhedsvidenskabelige forskning, som blandt andet omhandler beskrivelse og analyse af patienternes sygdomsbilleder og sygdomsforløb, vurdering af diagnostiske metoder og gennemprøvning af forskellige former for behandling, pleje, rehabilitering og palliation (1:15). 1

2 Flere undersøgelser har påvist, at sygeplejerskers erhvervede kompetencer fra en kandidat og/eller ph.d.-grad er betydende for kvaliteten af sygeplejen. Men kun 3,8 % af de danske sygeplejersker har en master/kandidat og kun 0,1 % har taget en ph.d.- uddannelse (4). Indenrigs- og sundhedsministeriet anbefaler derfor, at: Styrke forskning inden for den kliniske sygepleje, samt at der i forlængelse heraf oprettes flere kliniske ph.d.-stillinger inden for de sygeplejefaglige områder ( kliniske ph.d. er ), hvor den ph.d.- uddannede sygeplejerske kan bidrage til at højne det sundhedsfaglige niveau inden for det pågældende område (6:7 og 37). I tråd hermed fordres det i DDKM at: Sygehuset har en proces for uddannelse og kompetenceudvikling, som har udgangspunkt i sygehusets overordnede behov for personaleudvikling og uddannelse (7:58-59). Nærværende strategi er beskrevet med udgangspunkt i Regionens, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler forskningsstrategi , DSR s anbefalinger, samt lokale sygeplejefaglige erfaringer og prioriteringer med udvikling af en evidensbaseret klinisk sygepleje og prioriteret klinisk sygeplejeforskning, baseret på resultaterne af de seneste otte års strategier og resultater (8,9,10). Målene i de hidtidige strategier for sygeplejeforskning er indfriet, og denne strategi er derfor baseret på at skabe kontinuitet og udvikling af de eksisterende opgaver, kompetencer og samarbejdsrelationer. Strategien er et sygeplejespecifikt supplement til BFHs Forskningsstrategi , og den er baseret på følgende mål og handlingsplaner, som er identiske med de hidtidige strategiområder: 1. Prioritering af forskning 2. Sammenhængende karriereforløb, kompetenceudvikling og finansiering 3. Særlige satsningsområder 4. Forskningssamarbejde 5. Synliggørelse og formidling 1. Prioritering af forskning - At der (inden 2017) udføres klinisk sygeplejeforskning af international kvalitet inden for prioriterede satsningsområder i samtlige afdelinger. - At mulighederne for oprettelsen af dedikerede forskerstillinger og forskningskarriereforløb for kvalificerede sygeplejersker etableres i hver afdeling inden At udviklingen af et attraktivt og stærkt og samlende sygeplejefagligt forskningsmiljø fortsat styrkes, baseret på en solid sygeplejefaglig ledelsesforankring. - Afdelingsledelserne inddrager mål og handlingsplaner for sygeplejeforskningen i deres prioritering, planlægning og i dialogsamtalerne med direktionen. - Sygeplejeforskningen organiseres og koordineres i samarbejde med ESFE, så forskningsnetværket styrkes og der sikres bredde i udviklingen af forskergruppens samarbejdet om udvikling og afprøvning af fælles/tværgående komplekse kliniske forskningsinterventioner såvel monofagligt som flerfagligt. 2

3 2. Sammenhængende karriereforløb, kompetenceudvikling og finansiering - At samtlige afdelinger inden 2017 har ansat mindst en sygeplejerske, som har akademiske kompetencer på ph.d.-niveau og som kan understøtte udviklingen af evidensbaseret sygepleje, samt udføre klinisk sygeplejeforskning med udgangspunkt i prioriterede satsningsområder og kliniske spørgsmål. - At fastholde talentfulde forskere efter gennemførelsen af en sundhedsfagligt ph.d.- uddannelse. - At styrke muligheden for at kombinere forskning og klinik/udvikling. - At nogle master- og kandidatstuderende udarbejder deres opgaver med udgangspunkt i hospitalets identificerede satsningsområder og initierede udviklingseller forskningsprojekter med evt. vejledning fra de projektansvarlige. - At nogle 13. modulstuderende udarbejder deres bacheloropgave med udgangspunkt i fokusområderne for kliniske retningslinjer eller klinisk sygeplejeforskning med vejledning fra de projektansvarlige. - Der udarbejdes individuelle planer for sygeplejefaglige ph.d.-ere/post.doc`eres karrieremuligheder på BFH herunder potentielle muligheder for oprettelse af delestillinger mellem klinik og klinisk forskning og/eller universitet. - Der stiles mod, at de forskere, som uddannes fra Aarhus Universitet (AU) opnår delansættelse der. Øvrige forskere kan alt efter egne ressourcer, søge ansættelse som eksterne lektorer på eksisterende universiteter, som supplement til deres fuldtidsansættelse på BFH. - De enkelte afdelinger udvikler handlingsplaner for, hvilke kompetencer sygeplejerskerne i afdelingen skal erhverve for at efterleve de kompetencekrav, der stilles til de enkelte stillingskategorier i dokumentet Stillingsstrukturer og karriereveje inden for sygeplejen på Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler - eller alternativt, hvordan afdelingen kan rekruttere disse kompetencer. - Forskningsinteresserede sygeplejersker uden forskningskompetence, tilknyttes de initierede forskningsprojekter, som projektmedarbejdere, opnår vejledning fra de projektansvarlige, samt mulighed for at udvikle deres kompetencer på niveausvarende og kompetencegivende kurser og/eller uddannelser. - Der opretholdes mulighed for, at to videnskabeligt og teoretisk meget kompetente potentielle ph.d.-studerende kan ansøge om et forberedelsesstipendium, af op tre måneders varighed til udarbejdelse af en forskningsprotokol. - Fondsmidler til sygeplejeforskning søges og anvendes i forhold til de prioriterede satsningsområder. - ESFE og de ph.d.-studerende bidrager til udviklingen af et aktivt sygeplejefagligt netværk og/ forskningsmiljø for forskningsaktive og forskningsinteresserede sygeplejersker i regionen. - De ph.d.-studerende tager initiativ til og afholder aktiviteter, som kan understøtte sygeplejerskers og studerendes videnskabelige kompetenceudvikling og indsigt i forskningsrelaterede emner. - De ph.d.-studerende tilbyder de afdelinger, hvori deres forskning udføres, mulighed for at følge de enkelte forskningsprojekter udvikling, resultater og formidling. - Jf. BFHs rammeaftale med Professionshøjskolen Metropol, om inddragelse af studerende, adjunkter og lektorer i hospitalets forskningsarbejde og udvikling af evidensbaseret sygepleje, afholder ESFE to møder årligt med Metropol om forskningssamarbejdet. 3

4 - ESFE indsamler og indsender to gange årligt en liste over emner/opgaver til Metropol, som studerende og undervisere på Metropol kan udføre på BFH i samarbejde med ESFE og de kliniske specialister. - De ledende oversygeplejersker udvælger I samarbejde med ESFE, der er kontaktledet til UCSF, de bedst kvalificerede kursister til de tildelte pladser på UCSF`s kurser. 3. Særlige satsningsområder - At interventionsforskning om forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje, relateret til kronisk syge og ældre medicinske patienter styrkes - At sygeplejeforskningen på akutområdet styrkes med fokus på sygeplejerskers anvendelse af Early Warnings Score System (EWSS). - Den kliniske sygeplejeforskning skal fokuserer på udvikling og afprøvning af komplekse interventioner indenfor de udvalgte satsningsområder. - Pr er de i ESFE udvalgte satsningsområder: 1. Identifikation og udvikling af ældre (+65), kronisk syge patienters handlekompetencer med fokus på at styrke patienternes handlekompetencer i samspil med professionelle og pårørende og forebygge uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser i et flerfagligt og tværsektorielt perspektiv. Der inddrages patienter med hjertesvigt, KOl, kræft, geriatriske lidelser, diabetes og evt. apopleksi. 2. Sygeplejerskers identifikation, vurdering og respons ved brug af Early Warning Score System EWSS. - Andre specifikke forskningsspørgsmål prioriteres på baggrund af centrale kliniske spørgsmål, som findes utilstrækkeligt besvarede. Problemstillingerne identificeres i de enkelte afdelinger, og/eller ud fra BFHs og/eller Regionens satsningsområder. - Den hidtidige forskning om interventioner til patienter, som har fibromyalgi, har været i alkoholbetinget levercoma, er patient i Diagnostisk Enhed, eller patienter som har palliative behov eller har påvirket sexualitet, videreføres. 4. Forskningssamarbejde - At samarbejdet med regionale, nationale og internationale forskningsmiljøer fastholdes og udvikles. - At samarbejdet med universitære uddannelsesinstitutioner fastholdes og udvikles. - Forskerne skal kontinuerligt være opmærksomme på mulige fordele ved at samarbejde på tværs af faggrupper, afdelinger, regionens virksomheder, institutioner og på tværs af sektorer og universitære institutioner. - Hvor det er relevant optimeres samarbejdet med nationale og internationale forskningsmiljøer. - Forskningen indenfor satsningsområdet Optimering af ældre kronisk syge patienters handlekompetencer udføres i samarbejde med Sektion for sygeplejevidenskab AU, samt repræsentanter for de involverede afdelinger og kommuner, KL og siden Enhed for tværsektoriel forskning, RegionH). 4

5 - Samarbejde med uddannelsesinstitutioner for sygeplejeforskere regionalt, nationalt og internationalt fortsættes og optimeres i relation til satsningsområderne og de metodologiske tilgange. - De uddannede forskere optimerer samarbejdet med og søger deltidsansættelser på Sektion of Sygepleje, AU eller om muligt ved miljøer på Københavns Universitet. - Forskerne og de ph.d.-studerende skal fortsat samarbejde med andre institutioner og organisationer om afholdelse af lokale, regionale, nationale og internationale kurser, workshops og konferencer om sygeplejefaglige kliniske og forskningsrelaterede temaer. - Samarbejdet med følgende nationale institutioner fortsættes: Universitets Centret for Sundhedsforskning UCSF; University College Metropol, København og Dansk Sygeplejeråd. - Samarbejdet med følgende internationale institutioner fortsættes: The Institute for John Hopkins Nursing, Baltimore, Maryland US.; Academic Center for Evidenced Based Practice, UT Health Science Center, San Antonio, Texas, US; American Nurses Association (ANA); National Database of Nursing Quality Indicators (NDNQI). Desuden skal samarbejdet udvikles med forskningsmiljøet v. professor Eva Benzein, Linne` Universitetet i Växsjö/Kalmar, Sverige og evt. også med The Sahlgrenska Academy at University of Gothenburg Sverige. 5. Synliggørelse og formidling - At resultaterne af egen forskning og ny viden fra andres forskning formidles til de kliniske miljøer på BFH og relevante undervisningsmiljøer. - At den internationale forskningspublikation øges med 10 % årligt frem til Forskningsresultater formidles i anerkendte videnskabelige tidsskrifter, men også gennem pressen, internettet og ved lokale, regionale, nationale og internationale konferencer, møder og workshops. - Drøftelse, udbredelse og implementering af teorier og forskningsresultater i praksis intensiveres i de enkelte afdelinger og på hospitalet som helhed bl.a. gennem forskernes og de ph.d.-studerendes målrettede initiativer og samarbejde med de enkelte afdelinger. - De ph.d..studerende formidler lokalt deres forskning på Sygeplejesymposiet, på Lassendagen, samt på KU og/eller AUs årlige forskerdag. - Forskningslederen er medlem af Forskningsudvalget på BFH - Forskningslederen og en forsker er medlem af Strategiudvalget for Evidensbaseret Sygepleje på BFH. Referencer: 1. Region Hovedstaden. Politik for Sundhedsforskning 2020 Region Hovedstaden. Januar Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Fra forskning til diagnostik og behandling. Forskningsstrategi Oktober Dansk Sygeplejeråd. Viden udvikler sygeplejen. Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil DSR analyse december

6 5. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vurdering af fremtidige behov for efter og videreuddannelse indenfor sygeplejen. Oktober Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Strategi for udviklingen af en evidensbaseret sygepleje August Den Danske Kvalitetsmodel. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Strategi for sygeplejeforskningen på Bispebjerg Hospital Strategi for sygeplejeforskningen på Bispebjerg Hospital Strategi for sygeplejeforskningen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital