Mundtlig prøve i Sundhedsfag Eksamens nr. Sunm6

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Mundtlig prøve i Sundhedsfag Eksamens nr. Sunm6 Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Indkredsning og afgrænsning...3 Menneskesyn...4 Analyse...4 Handleforslag...6 Konklusion...7 Litteratur...8

2 Indledning I disse år er der blevet sat meget fokus på det stigende velfærds problem, der handler om overvægt. Regeringen har i 2002 udsendt publikationen Sund hele livet 1, hvor der lægges vægt på folkesundheden i Danmark. Der kører programmer i tv om overvægtige mennesker ( Merethes mave ). Men der er en gruppe mennesker i samfundet vi ikke hører om, når der i tv bliver talt om overvægt og livsstilssygdomme, det er de personer med nedsat funktionsevne. Derfor har vi den opfattelse, at det er vigtigt at der kommer fokus på netop denne gruppe. Vi lever nu om dage, i et høj teknologisk samfund, hvor tingene sker meget hurtigt. Alle folk har medbestemmelse, idet vi har et demokratisk folkestyre. Den demokratiske tendens har ligeledes haft sit indtog i forhold til personer med nedsat funktionsevne, efter de centrale institutioner nedlæggelser. I dag har vi service loven. Den store medindflydelse de har på deres eget liv, har ført til, at en del får nogle af de livsstils sygdomme, som regeringen i deres sundhedsprogram Sund hele livet prøver på at forebygge. WHO har i en introduktion der hedder sundhed i det 21. århundrede 2 skrevet, at uanset hvor du bor, hvilken status man har og hvilke handicaps man har, skal alle folk have de samme sundhedsmuligheder og hjælp til at få et værdigt liv. Som pædagoger er man forpligtet til, at disse mål tilstræbes så alle får de optimale levevilkår. Steen Wackerhausen skriver at sygdom er synlig, mens sundhed er usynlig. 3 Det er meget relevant at tænke over denne sætning, inden man begynder at lave planlægninger om, hvordan man vil hjælpe denne gruppe, med at få et sundere liv. 1 Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2 Jf. Sundhed i det 21. århundrede side Sundhedsbegreber filosofi og praksis side 63 Side 2 af 8

3 Problemformulering Mange voksne med nedsat funktionsevne har problemer med overvægt. De bliver ikke direkte nævnt i publikationen Sund hele livet. Dette anser vi er en problem som pædagoger er vi forpligtet på at yde en særlig hjælp til personer med nedsat funktionsevne, for at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktioner samt udviklingsmuligheder. 4 Ud fra det ovenstående er vi kommet til følgende problemstilling: Hvorledes kan pædagoger bistå mennesker med nedsat funktionsevne, med at reducere deres overvægt, således at overvægten ikke hæmmer beboerens livskvalitet? Indkredsning og afgrænsning I resten af opgaven vil vi benævne personer med nedsat funktionsevne som udviklingshæmmede. Ligeledes skriver vi bofællesskaber, som vi benævner det i praksis, i stedet for botilbud. Vores fokus ligger på, hvordan pædagoger kan forebygge og vejlede i forhold til udviklingshæmmede der er overvægtige. Vi har valgt, at tage udgangspunkt i de personer der bor i bofællesskaber. De overvægtige udviklingshæmmede er i en tilstand, der kan føre til livsstilsrelaterede sygdomme. Disse følgesygdomme kan forværre deres handicap og dermed ændre deres livskvalitet. For at hjælpe de udviklingshæmmede med at reducere deres vægt, vil vi bruge emnerne sund kost og motion. Vi har fundet ud af at forebyggelse og sundhedsfremme er to forskellige ting. Forebyggelse defineres som en indsats, der er specifikt rettet mod en bestemt sygdom, enten for at modvirke sygdommens fremkomst eller for at mindske følgevirkningerne af den. Forebyggelse knytter sig til kroppen, medens sundhed knytter sig til selve livet. Forebyggelse handler om at undgå sygdom for at sikre raskhed og godt helbred. Sundhed og sundhedsfremme handler om at kunne mestre dagligdagens mange forskellige situationer. Formålet er at styrke menneskets modstandskraft bedre og dermed også dets evner til at kunne modstå risici og belastninger, for derigennem at gøre det enkelte menneske til herre over egen sundhedstilstand. 5 4 Socialpædagogisk regelsamling 67 5 Jf. Sundhedsfremme i teori og praksis omslag Side 3 af 8

4 Menneskesyn Vi ser mennesket som værende unikt, dvs. at den enkelte har sine behov, som personen tilstræber at få dækket. Mennesket er værdifuldt, dvs. at mennesket har en værdi i sig selv, retten til livet og værdighed. Mennesket har en vilje som bliver påvirket, men det egentlige valg ligger hos den enkelte person. Mennesket har rettigheder til at tage egne valg, som ikke skader sine medmennesker. Dermed er det også det enkelte menneske, som har ansvarlighed for sine handlinger og dens konsekvenser, dvs. en frihed med ansvar. Mennesket er socialt, og er ansvarlig over for sine medmenneskers sikkerhed og trivsel. Analyse I Danmark er vi så godt stillede, at vi kan blive mætte hver dag, og egentlige mangelsygdomme er meget sjældne. Danskernes problemer er snarere fejlernæring eller overernæring. Den danske kost er for fed, sød og raffineret, og i mange tilfælde alt for rigelig. Mange udviklingshæmmede er overvægtige. De spiser for meget og dyrker for lidt motion. Pædagogerne i bofællesskaber er varsomme med at gribe ind, idet de ikke har tilstrækkelig viden om ernæring, og de udviklingshæmmede mangler resurser og muligheder for at gøre noget selv. Her må der tænkes på, at mange får forskellige former for medicin som kan have indflydelse på vægten. 6 Livskvalitet er for alle mennesker noget unikt. Hvert menneske har sin definition på dette begreb. Bjarne Lenau Henriksen udtrykker det på følgende måde: Livskvalitet handler om, at livet er værd at leve. Også selv om det ikke altid er det. Men da livet er så utroligt mangfoldigt, kan der aldrig gives en almengyldig bestemmelse af, hvordan livet skal være for at være værd at leve. Derfor kan der heller ikke gives almengyldige metoder til at opnå livskvalitet. 7 6 Jf. Udviklingshæmning og livsstil 7 Livskvalitet side 13 Side 4 af 8

5 Marie Louise Knigge 8 har lavet en undersøgelse af problemet. Hun har haft et samarbejde med 5 institutioner, og ser nogle fælles træk som har karakter af almene tendenser inden for bofællesskaber. Disse tendenser er relevante, som vi skal forholde os til, for at finde en konstruktiv indsats i forhold til de udviklingshæmmede. Bofællesskabet fremstår både, som et hjem for beboerne, og som en arena for social kontrol. Den sociale kontrol aktualiseres, idet der kommer fokus på overvægt. I vid udstrækning er det personalet, der identificerer og problematiserer overvægten. Pædagogernes overvejelser omkring nødvendigheden af indgriben, henviser stort set udelukkende til beboernes kognitive funktionsnedsættelser: lavt overjeg, manglende blik for konsekvenser, reduceret impulskontrol og kropsfornemmelse mv. Pædagogerne har i vidt omfang en sundhedssyn med kriminalisering af visse fødevarer. Dette kan antyde, at der er en mangel på kompetence til at løse denne samfundsopgave. Kriminaliseringen af fødevarerne resulter i, at der blandt beboerne foregår en indtagelse af den forbudte mad i det skjulte. Dvs. den sunde kostvane er en skueværdi, som ikke har slået rod i kulturen. Der er tendenser til at overvægt hos den enkelte beboer, gøres til et kollektivt anliggende for alle bofællesskabets beboere. Vi anser det som en manglende refleksion over, hvad det kan betyde for den enkelte beboer. Pædagogerne bør overveje, hvilken formål det skal gavne at alle andre kan følge med i en beboeres vægt. Et dilemma som ofte opstår, er mellem beboernes selvbestemmelse og behovet for at understøtte, at de udvikler en sund livsstil. Det kan vi udtrykke som valget mellem omsorg og beboerens ret til autonomi. 9 Antonovsky foreslår at vi vender opmærksomheden fra sygdom til sundhed. Hans salutogene 10 ide indebærer at man i stedet for at fokusere på, hvad der gør folk syge, i stedet fokuserer på, hvad der holder folk raske. Man kan sagtens være syg eller funktionshæmmet (f.eks. være bundet til en kørestol) samtidig med at man er sund altså man har livsmod, livsglæde og evne til at mestre sin situation. Omvendt kan man møde mennesker der er ved godt helbred, men som samtidig er mismodige og ikke føler, at de kan overskue og klare deres dagligdag og deres liv. Man kan selvfølgelig også møde mennesker, der både er sunde og raske på én gang, ligesom man kan møde mennesker der på én gang er syge og usunde. Antonovsky mener at man i mindre grad skal 8 9 Mad til forhandling - Udviklingshæmmede, livsstil og overvægt Jf. Mad til forhandling - Udviklingshæmmede, livsstil og overvægt side Jf. Sundhedsfremme i teori og praksis side 79 Side 5 af 8

6 fokusere på risikofaktorer og stressorer og i stedet fokusere i højere grad på ressourser og mestrings- strategier. Menneskelivet er skruet sådan sammen at spændinger, tab, sygdom, kriser og død altid vil være en del af det. Så derfor mener Antonovsky, at man skal gøre folk robuste overfor den slags tilskikkelser, og i kraft af hvilket de kan klare sig igennem spændinger, udfordringer, problemer og kriser af mange slags, uden at det ødelægger helbredet. Antonovsky snakker her om Det positive tilskud altså den robusthed, handlekompetence og vitalitet som udspringer af en stærk følelse af sammenhæng, dvs. en stærk følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Denne følelse af sammenhæng, skabes gennem læreprocesser livet igennem. Det er hverdagens erfaringer der afhængig af erfaringernes karakter og kvalitet enten øger eller svækker følelsen af sammenhæng. 11 Handleforslag En del udviklingshæmmede er uden mæthedsfornemmelse. De har svært ved at forstå budskabet om, hvor vigtigt det er at have sunde kostvaner og dyrke motion. Det giver øget velvære i forhold til deres livskvalitet. For pædagogerne er det vigtig, at de får en god vejledning og sætter sig grundigt ind i, hvad sunde kostvaner er, og hvilken motion der er relevant for deres brugere. De må også gøre sig beviste om, at det ikke behøver at være et indgreb, men derimod omsorgssvigt, hvis de ikke griber ind. Pædagogerne skal gå 100 % ind for projektet, da de er rollemodeller for de udviklingshæmmede. Hvis de mærker at pædagogen ikke er engageret, falder deres interesse også. 12 Vi kan tage dem med i den daglige madlavning. Her kan der fortælles om hvad der er sundt og usundt og oplyse dem om hvor nødvendige de er for ens velvære og sundhed. Antonovsky skriver om håndterbarhed og her er det at vi skal tage udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer. Derved er det muligt at beboeren oplever succes og velvære ved aktiviteten. Pædagogerne må gøre sig beviste om, hvilken form for kommunikation der er velegnet i forhold til de udviklingshæmmede og hvorledes der sikres feedback på kommunikationen. Ifølge Antonovsky skal det være begribelig så det fremstår som tydelig information. Samtidig med de bliver inddraget i madlavningen, får de socialt samvær med de andre i bofællesskabet. 11 Jf. Sundhedsfremme i teori og praksis side Jf. Sundt er sjovt Evalueringsrapport Side 6 af 8

7 For at påbegynde en sundere livsstil er motion vigtig, ved at tage beboeren med på indkøb. Der skulle ikke køres i bil, men vælge at gå og derved kommer der motion via gåturen. For at finde ud af, hvilke motionsformer de kunne tænke sig at deltage i, kan man kontakte handicapidrætskonsulenten i sit Amt og bede dem komme, så man i samarbejde kan finde ud af, hvilken motionsform der passer til hver enkelt bruger. Således at man sikrer sig, at det bliver en positiv oplevelse at dyrke motion med andre. Ifølge Antonovsky skal man give råd, der knytter sig til folks konkrete situation. Det er meget svært at rådgive folk, hvis de ikke beder om et råd. 13 Konklusion Vi vil gerne bistå pædagogerne med, at give de udviklingshæmmede et bedre liv. Det som vi kan se problematikken i er hvis der ikke bliver grebet ind, så vil nogle udviklingshæmmedes vægt øges og der ved få de muligvis større risiko for at få flere handicaps. Pædagogerne må tilegne sig den nødvendige viden for at, løse denne opgave og inddrage relevante personer så som diætist, fysioterapeut, idrætskonsulent, læge osv. Planlægning og løbende evaluering er vigtige for at opnå de ønskede effekter. Gennem løbende at iagttage og reflektere skal pædagogerne afstem indsatsen. Som en væsentlig biprodukt vil det være sandsynlig at, beboernes livskvalitet øges som resultat af velvære og bedre ernæring hvorigennem de får dækket deres daglig behov for vitaminer og mineraler. For virkelig af kunne forstå et andet menneske, må jeg kunne høre og føle, hvad det siger til mig uden at gardere mig med teorier Alice Miller Jf. Sundhedsfremme i teori og praksis side Tanker til omtanke side 7 Side 7 af 8

8 Litteratur Bøger Forfatter Titel Forlag Hansen, Mogens & Poul Thomsen & Ole Varming, Psykologisk-pædagogisk ordbog Nordisk Forlag A.S, udgave Henriksen, Bjarne Lennau Jensen, Torben K. & Tommy J. Johnsen Jensen,Uffe Juul & Perter Fuur Andersen Livskvalitet Gads forlag, udgave, 5. oplag Sundhedsfremme i teori og praksis Forlaget Philosophia og forfatterne udgave, 7oplag Sundhedsbegreber filosofi og praksis Forlaget Philosophia og forfatterne udgave, 2. oplag Aagaard, Solvej & Tanker til omtanke Forlaget Tema Ord & Skrift 1999 Jørn Larsen 1. oplag AAÅ Sundhed i det 21. århundrede (WHO) Dansk Sygeplejeråd 1998 AAÅ Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Udgivet af Indenrigs og Sundhedsministeriet, September 2002 AAÅ Socialpædagogisk regelsamling Kroghs forlag udgave Internetreferencer Ophav Titel Web-side Hentet Frederiksborg Amt Sundt er sjovt - Evalueringsrapport Per Lindsø Udviklingshæmning og livsstil UFC Handicap Mad til forhandling - Udviklingshæmmede, livsstil og overvægt Side 8 af 8