Afsluttende skriftlig prøve, sundhedsfag, 2/5-4/ Af Sidsel Boes Andersen. Hold 01L. Vejleder: Elsebeth Warthoe.

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse: Indledning/valg af emneområde Side 2 Problemformulering Side 2 Afgrænsning Side 3 Metodevalg Side 3 Socialisering Side 3 - Dobbeltsocialisering: Side 4 Trivsel Side 5 Dobbeltsocialisering påvirker trivsel: Side 6 Sundhedsfremme: - Antonovsky. Side 6 Handlekompetence Side 8 Pædagogens sundhedssyn Side 9 Pædagogens rolle: Side 11 Konklusion Side 11 Perspektivering Side 12 Litteraturliste Side 13 2

3 Indledning/valg af emneområde: I bekendtgørelse af lov om social service 4 fremgår det, at man som pædagog skal fremme børnenes udvikling og trivsel. 1 Der er derfor i denne opgave taget udgangspunkt i, hvordan dobbeltsocialisering kan påvirke børnehavebarnets trivsel. Socialisering er en betydelig faktor for at kunne blive en del af samfundet. Det er centralt for børn at lære at begå sig i sociale sammenhænge. Samfundet har ændret sig med tiden børn tilbringer i dag i mere tid i daginstitutioner, mens forældrene går på arbejde. Børns hverdag består derfor ofte af mange skift mellem forskellige arenaer. Barnets evne til at mestre dobbeltsocialisation, det vil sige disse skift, har stor betydning for dets trivsel. Men ikke at glemme de voksnes rolle og her menes, at der ikke skal ses bort fra pædagogens påvirkning og indflydelse på barnets trivsel. Pædagogers opfattelse af børn, det vil sige deres børnesyn, styrer måden, hvorpå de forholder sig til dem. Børn opfattes sjældent som de er, men igennem et børnesynsfilter. Hvis dette filter, ikke jævnligt justeres, men anvendes igennem længere tid, vil der opstå problemer med at forstå børns nutid. Problemformulering: Jeg vil diskutere, hvordan dobbeltsocialisering kan påvirke børnehavebarnets trivsel, og hvordan man som pædagog kan hjælpe barnet til at lære at mestre dobbeltsocialiseringens udfordringer. Hvordan kan pædagogen bidrage til, at barnet udvikler evnen til bedre at kunne mestre disse skift og derved opnå større trivsel for barnet? Hvilken betydning har pædagogens sundhedssyn i forhold til at fremme børnenes trivsel? 1 Breinholt, C. og Christiansen, J. Socialpædagogisk regelsamling. 3

4 Afgrænsning: Der er overordentlig mange faktorer, der spiller ind på børns trivsel, og jeg har derfor været nødt til at begrænse mig. Jeg har valgt, at rette fokus mod dobbeltsocialiseringens betydning for børnehavebørns trivsel, og hvordan man som pædagog, kan arbejde sundhedsfremmende i børnehaven og igennem dette arbejde, støtte og vejlede børn til at opnå den handlekompetence, der kræves for at barnet kan mestre hverdagslivets udfordringer. Metodevalg: Ud fra artiklerne; Børns tilegnelse af livskvalifikation for den postmoderne tilværelse. af Lasse Dencik og Pædagogiske smugler af Dion Sommer samt egne erfaringer, diskuteres barnets dobbeltsocialisering, og dennes betydning for dettes trivsel. Der indsamles relevant litteratur, samt gøres brug af tidligere erfaringer fra praktik i en børnehave. Socialisering: Begrebet socialisering bliver i psykologisk-pædagogisk ordbog beskrevet således; den indlæringsproces hvorved et individ tilegner sig de normer, værdier og adfærdsmønstre som er karakteristiske for det samfund det vokser op i 2 Det handler om f.eks. tilegnelse af moralbegreber og kønsrolleidentifikation. Det er en vigtig forudsætning for denne proces, at barnet lærer at opfatte andres reaktioner og forventninger, og lader sig påvirke af disse. Socialisering foregår som et resultat af barnets kontakt med forældre og andre mennesker, dels ved konfrontation med påbud og forbud, belønning og straf, dels ved efterligning og identifikation. Under tiden skelnes der mellem primær socialisation (omfattende førskolebarnets personlighedsudvikling) og sekundær socialisation (om processens videreførelse), men senere forskning 3 tyder dog på, at der snarere er tale om dobbeltsocialisation. 2 Hansen, Mogens & Thomsen, Poul & Varming, Ole - Psykologisk-pædagogisk ordbog. 3 Hansen, Mogens & Thomsen, Poul & Varming, Ole - Psykologisk-pædagogisk ordbog. 4

5 Dobbeltsocialisering: I sin artikel Børns tilegnelse af livskvalifikation for den postmoderne tilværelse fastslår Lasse Dencik at; I samfund hvor det går stærkt, dvs. hvor den teknologiske, sociale og kulturelle forandringstakt er høj hvilket er noget af det der kendetegner post-moderniteten er barndommen betragtelig anderledes end den, børnenes forældre havde Nye samfundsforhold skaber nye socialisationsmønstre for de børn der vokser op i dette samfund. Nye socialisationsmønstre indebærer nye udfordringer for børn 4 Han siger i sin artikel endvidere at; mange små børn deler deres daglige liv mellem to fundamentalt forskellige sociale sammenhænge, familien og en daginstitution. Jeg kalder dette for børnenes dobbeltsocialisations situation. 5 Samfundet har ændret sig med tiden børn tilbringer i dag i højere grad tid i daginstitutioner, mens forældrene går på arbejde. Dette indebærer nye udfordringer for børnene - der stilles underforståede krav til, at børn skal kunne mestre skift mellem et voksende antal sociale arenaer (f.eks. familien, børnehaven, aktivitetsklubber, osv.). Et barn som i sin hverdag, udover at opholde sig i familien, også opholder sig i en anden social arena (f.eks. en børnehave), er i virkeligheden medlem at to forskellige sociale verdener. Nogle af de grundlæggende forskelle, som Lasse Dencik sætter fokus på, mellem familien og daginstitutionen som social ramme for barnet er; at barnet i familien er unik og uerstattelig, mens det i daginstitutionen i princippet er et barn blandt mange. Barnet må være i stand til at mestre de givne sociale betingelser ved, at tilpasse sig forholdende i hver af dem og er på samme tid også stillet overfor, at kunne kombinere de to verdener og holde dem adskilt. - En udfordring for barnet, som indeholder daglige separationer og integrationer i begge disse arenaer. 4 Dencik, Lasse - Børns tilegnelse af livskvalifikation for den postmoderne tilværelse. 5 Dencik, Lasse - Børns tilegnelse af livskvalifikation for den postmoderne tilværelse. 5

6 Trivsel: Begrebet trivsel bliver i psykologisk-pædagogisk ordbog beskrevet således; tilfredshedsberedskabet hos en person; er ikke den konkret oplevede tilfredshed der refererer til tilfredsstillelsen af et enkelt motiv, en konkret forventning, men en generel følelsesmæssig holdning el. tilstand 6 Trivsel er et dynamisk begreb og ikke en tilstand, som etableres én gang for alle. Trivsel er noget der hver dag etableres og bl.a. sættes på prøve, nedbrydes, bygges op igen, udfordres og videreudvikles. At trives er noget personligt, der går ind i ens inderste livsrum og bliver en slags perspektivering af hele tilværelsen. Trivsel bliver i den forstand en målestok for, hvordan verden ser ud. Men trivsel er også noget andet, der langt mere handler om en særlig måde at tackle verden på eller rettere: konstruere sit verdensbillede på. Opfattet på denne måde er den personlige trivsel en slags værktøj eller et redskab, der både konstrueres i den daglige omgang med den sociale verden og samtidig hjælper personen til at opfatte verden og håndtere udfordringerne 7 Et af de grundlæggende aspekter af trivsel, handler om evnen til og troen på, at man kan opfylde betydningsfulde behov i sit liv og mestre tilværelsen både personligt og socialt. Det vil sige, at trivsel bl.a. er den følelse af personligt velbefindende, der opstår i forbindelse med at det lykkes, jeg klarer den og jeg håndterer tilværelsen med dens og hverdagslivets små og store udfordringer. Trivsel opstår, når det dynamiske samspil mellem individ og det sociale lykkes. Trivsel bygger, i denne sammenhæng, på en indre følelse af kontrol, selvtillid, selvværd og troen på de sociale muligheder. Det vil sige, at børns selvopfattelse og kompetence på områder, som er vigtige for dem i hverdagen (børnehaven og fritiden), udgør en væsentlig del af deres trivsel. Nogle gange, og for nogle særligt udsatte børn, kan det være hårdt både at skabe et holdbart selvbillede og de relevante kompetencer, som gør det muligt at mestre tilværelsens krav og udfordringer. 6 Hansen, Mogens & Thomsen, Poul & Varming, Ole - Psykologisk-pædagogisk ordbog. 7 Jensen, Bente - Sundhed og sårbarhed. 6

7 Det sociale, er et andet redskab til opbygningen af en mere stabil følelse af trivsel. Hvis det sociale ikke rummer mulighederne for barnet, det vil sige, hvis barnet har haft for mange negative erfaringer, sættes opgaven, der går ud på selvkonstruktion og trivsel, på en næsten uoverkommelig prøve. Dobbeltsocialisering påvirker trivsel: Som tidligere nævnt, er det centralt, at børn kan mestre tilværelsens krav og udfordringer. Hvis et barn f.eks. er i stand til at mestre den daglige omstilling fra hjemmet til institutionen, vil det ofte være medvirkende til større trivsel. Eksempel 8 ; Niels kommer tidligt for at aflevere sin datter (Anne 3,3 år). Hun er stadig iført nattøj og ligger henover sin fars skulder. Han sætter hende ned og begynder at tage hendes overtøj af, hvorpå hun begynder at smågræde. Jeg går ud i garderoben, hvor Niels står og trøster Anne. Hun får øjenkontakt med Troels (en anden dreng fra børnehaven), hun holder op med at græde og ser op på mig. Anne skubber sin far væk, mens hun siger gå din vej Niels træder tilbage, og Anne rejser sig og løber ud på gangen og begynder at lege med Troels og de andre børn. Her ses et eksempel på Annes sociale fleksibilitet, hvor hun tilpasser sig fra den ene sociale arena (familien/hjemmet) til den anden (daginstitutionen) = dobbeltsocialisering. Anne er i stand til at mestre dette skift, og opnår herigennem bl.a. følelsen af jeg klarer den og jeg håndterer tilværelsen som tidligere nævnt, bidrager til større trivsel. Sundhedsfremme: For at hjælpe barnet til at besidde den handlekompetence, der kræves for at håndtere hverdagslivets udfordringer, rettes fokus nu mod den amerikansk-israelske professor i medicinsk sociologi; Aaron Antonovsky. 9 Aaron Antonovskys forskning i 1970 erne, førte til den salutogenetiske idé, det vil sige; læren om sundhedens opståen og udvikling, frem for patogenese, som handler om læren om sygdommens 8 Alle navne i eksemplet er fiktive. 9 Thybo, Peter Sygdom er hvordan man har det sundhed er hvordan men ta r det. 7

8 opståen og udvikling. Salutogenese har især fokus på læreprocesser i det levende liv og med denne indgangsvinkel, opstår et nyt perspektiv i arbejdet for sundhed. Som tidligere nævnt i opgaven, konfronteres børn dagligt med udfordringer, som sætter bl.a. disses trivsel på spil. (Antonovsky benytter udtrykket stressorer om disse udfordringer.) Han mener, at hvis man i stedet for at fokusere på, hvad der gør at børn mistrives, fokuserer på, hvad der gør, at de trives, vil have en ressourcesøgende indgangsvinkel frem for en fejlsøgende indgangsvinkel. Antonovsky har udviklet begrebet Sense of Coherence eller på dansk: Følelsen af sammenhæng. Børn, der ser deres handlinger som meningsfyldte, har lettere ved at mestre deres liv, dets stressorer og derved opnå større trivsel. Der er tre elementer, som indgår i Følelsen af sammenhæng: Begribelighed. Hvor meget synes man at forstå af det, der sker rundt om én? Håndterbarhed. Hvordan kan man påvirke sin situation, og hvilke handlemuligheder har man? Meningsfuldhed. Hvorvidt man finder, at det man gør har en mening? Meningsfuldheden, siger Antonovsky, er det vigtigste, da det derved indebærer, at man ser en sammenhæng og dermed kan påvirke det, der sker. Udviklingen af Følelsen af sammenhæng, starter i den tidlige barndom, således at oplevelser af forudsigelighed lægger grunden til elementet begribelighed. En tilpas belastningsbalance lægger grunden til elementet håndterbarhed og delagtighed i erfaringsprocessen og resultatet af denne, lægger grunden til elementet meningsfuldhed. At være delagtig i erfaringsprocessen vil sige, at man har medbestemmelse i forhold til de opgaver, der skal løses. Man er med til at formulere reglerne og hermed delagtig i resultatet. Har man i opvæksten en balance i forholdet mellem ressourcer og stressorer, vil resultatet være et stærkt selv med en stærk identitet og hermed en stærk følelse af sammenhæng derved opnås bl.a. større trivsel. 8

9 Handlekompetence: 10 I forlængelse af Antonovskys sundhedsopfattelse, hvor sundhed er en ressource, ses handlekompetence som en kapacitet, - som en vilje og en evne til, at træffe sunde valg og til at tage ansvar for sit eget liv. Handlekompetence skal til for at handle, den er dog ikke kun en kompetence i at kunne udføre selve handlingen, men en sammensat kompetence, som knytter sig til et problemområde. Det vil sige, at det er evnen til at vurdere, om der i det hele taget skal finde en handling sted, hvilken slags handling, som skal finde sted, samt en kompetence til at udføre selve handlingsdelen: Handlekompetence består af en viden om problemerne, en holdning til problemerne og en evne til at handle i forhold til problemerne. 11 Det er essentielt, at man som pædagog arbejder med, at hjælpe børnene til at besidde handlekompetence. Handlekompetence er en af børnenes ressourcer til at mestre deres liv, dets stressorer og derved opnå større trivsel. Det er desuden, i arbejdet med handlekompetence og sundhedsfremme i børnehaven, meget centralt, at pædagogen er bevidst om sit eget børne-, opdragelses-, og sundhedssyns indflydelse på dette. I sin artikel Pædagogiske smuler belyser Dion Sommer nogle af disse faktorer, som nævnes i det ovenstående; De fleste mennesker har deres ideer om, hvad de mener, er rigtig eller forkert opførsel. Tilsvarende har de opfattelser af børn, og hvordan de bør opdrages. Værdier om, hvad et barn er, og det bør være, kan man kalde et børnesyn. Holdninger til, hvordan voksne bør forholde sig til børn og påvirke dem, kan tilsvarende kaldes opdragelsessyn. 12 Pædagogers opfattelse af børn styrer måden, hvorpå de forholder sig til dem. Børn opfattes sjældent, som de er, men igennem det, som Dion Sommer betegner som et børnesynsfilter. Hvis 10 Gabrielsen, Tone S. & Mach-Zagal, Ruth Sundhedspædagogik for praktikere. 11 Gabrielsen, Tone S. & Mach-Zagal, Ruth Sundhedspædagogik for praktikere. 12 Sommer, Dion - Pædagogiske smuler. 9

10 dette filter ikke jævnligt justeres, men anvendes igennem længere tid, vil der opstå problemer med at forstå børns nutid. Pædagoger kan have en overbevisning om, at de ser børn, som disse er. Men ofte er det pædagogens egne forestillinger, det handler om. Disse forestillinger handler om de synspunkter, den enkelte pædagog har erhvervet sig, hovedsageligt gennem sine egne personlige erfaringer gennem opvæksten, men også gennem uddannelsen, hvor pædagogen tilegner sig en række meninger, holdninger og synssæt, som stammer fra fag, der beskæftiger sig med børn. Derved dannes et sæt filtre, som børns ses igennem. Som Dion Sommer, i sin artikel, også påpeger, er disse filtre en del af den nødvendige professionelle faglige kvalifikation for pædagoger. Men de bør konstant efterses og justeres løbende, i takt med forandringer i den psykologiske og pædagogiske kundskab om børn samt i den pædagogiske praksis. Som tidligere nævnt, er pædagogens sundhedssyn en anden, og mindst ligeså central faktor at være bevidst om, når man arbejder med børns trivsel i børnehaven. Pædagogens sundhedssyn: Man må som pædagog, være bevidst om sit sundhedssyn, da dette har stor indflydelse på måden, hvorpå denne arbejder med samt forstår børns trivsel. Der opstilles fire forskellige sundhedsopfattelser 13 : Sundhed er lig med fravær af sygdom. Her ses sundhed og sygdom som modsætningspar, det vil sige, at man er sund, når man ikke er syg. Det sundhedspædagogiske fokus vil ved denne sundhedsforståelse være rettet mod sygdom og fysisk sundhed. Sundhed er lig med rigtig sundhedsadfærd. Denne sundhedsopfattelse beskæftiger sig, ligesom den første, med modsætningsparret sund/syg, men her bliver sundhed lig med en måde at leve på. Pædagogisk indbyder denne opfattelse til at rette fokus mod, hvad man skal gøre og ikke på, hvorfor man skal gøre hvad. 13 Gabrielsen, Tone S. & Mach-Zagal, Ruth Sundhedspædagogik for praktikere. 10

11 Sundhed er lig med livskvalitet. I dette sundhedssyn opfattes sundhed som mere end fravær af sygdom, idet der snarer rettes fokus mod et generelt velbefindende aspekt, og derved flyttes fokus fra krop til psyke. Sundhed behøver ikke at have noget med krop og sygdom at gøre, idet en høj livskvalitet ikke nødvendigvis er sammenfaldende med et godt fysisk helbred. Sundhed er en ressource. (ligger tæt op ad WHO s 14 sundhedsdefinition fra 1947) Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom. Sundhed bliver et middel til et godt liv, og ikke kun et mål i sig selv. Hvis man, som pædagog, har et sundhedssyn som defineres; sundhed er lig med fravær af sygdom, vil denne f.eks. have en tendens til at objektivere kroppen. Dette vil føre til en adskillelse af krop og sjæl, i stedet for at se mennesket i et sammenhængende perspektiv. Man vil, i forhold til dobbeltsocialisering og trivsel hos barnet, bl.a. kunne træffe at overse de påvirkninger som de sociale sammenhænge, kan have på barnet. Hvis man, som pædagog, har et sundhedssyn som defineres; sundhed er lig med rigtig sundhedsadfærd, vil denne f.eks. have en tendens til bl.a. igennem formaninger og påbud at objektivere barnet og fratage det muligheden for begribelighed og medbestemmelse. Hvis man, som pædagog, har et sundhedssyn som defineres; sundhed er lig med livskvalitet, vil denne f.eks. have en tendens at subjektivere det at være sund. Pædagogen vil bl.a. kunne have en tilbøjelighed til, at overføre og påtvinge egne vurderinger og holdninger til, det at trives over på barnet. Som tidligere nævnt, er trivsel noget personligt og man kan derfor ikke, uden videre, overføre egen trivselsopfattelse til andre. Hvis man, som pædagog, har et sundhedssyn som defineres; sundhed er en ressource, vil denne i modsætning til de øvrige tre sundhedssyn, have opfattelsen af sundhed som en ressource, derved bliver sundhed samtidig en vigtig del af handlekompetencen. Det syn jeg mener, er mest hensigtsmæssigt at arbejde ud fra som pædagog. 14 World Health Organzation. 11

12 Pædagogen vil bl.a. kunne hjælpe barnet til at se en sammenhæng, og dermed kan barnet påvirke det, der sker. Det er vigtigt, at man som pædagog, er bevidst om sit sundhedssyn, for det er igennem denne bevidsthed, man har mulighed for at undgå de uhensigtsmæssige tendenser, der kan opstå i forbindelse med de forskellige sundhedssyns påvirkninger af arbejdets udførsel. Pædagogens rolle: Samfundet under rivende forandring, og det kan medføre forvirrede forældre og usikre børn, det er derfor essentielt, at pædagoger ikke overser det enkelte barn og dets behov for støtte og vejledning i hverdagen. Pædagogen må være i stand til at opbygge et godt kendskab til hvert enkelt barn, udvikle sine faglige kompetencer, som så realiseres i balancen mellem hverdagens faste rutiner og forandringen. Man må, som pædagog, bl.a.. sørge for ikke at komme til at se barnet som udelukkede et subjekt, hvor det er selvforvaltende i en ekstrem sammenhæng. Men finde balancen, hvor man både lader barnet selv, men også støtter, hjælper og vejleder det til at udvikle sig og ikke mindst dets handlekompetence. Dion Sommer skriver i sin artikel 15 ; at børn både socialiseres gennem relationer med andre børn, men også ved tætte relation med voksne. Det er igennem relationer man, som pædagog, kan hjælpe børnene til, at udvikle kompetencer til at mestre hverdagens udfordringer. Barnet skal støttes, hjælpes og vejledes til at opnå begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Grunden til at jeg har valgt at beskæftige mig med Dion Sommer og Lasse Dencik er at deres teorier går i tråd med min opfattelse af og tilgangen til dobbeltsocialisering, trivsel og børnesyn. Konklusion: Børn tilbringer i dag, i højere grad, tid i daginstitutioner, mens forældrene går på arbejde. Dette indebærer nye udfordringer for børnene - de stilles overfor underforståede krav om, at de skal kunne mestre skift mellem et voksende antal sociale arenaer. 15 Sommer, Dion - Pædagogiske smuler. 12

13 Det er centralt, at børnene kan mestre disse krav og udfordringer, da det vil være medvirkende større trivsel. Det er vigtigt, at man, som pædagog, er bevidst om bl.a. eget børnesyn og sundhedssyn, da dette har en væsentlig påvirkning og indflydelse på det pædagogiske arbejde i forhold til målgruppen. Man skal, som pædagog, desuden være i stand til at hjælpe børnene til at opnå handlekompetence for, at de herigennem kan mestre hverdagslivets stressorer. Ved at beskæftige sig med bl.a. dobbeltsocialisering, handlekompetence og sundhedsfremme i daginstitutionen vil man opfylde, Bekendtgørelse af lov om social service 4, hvor det fremgår, at man, som pædagog, skal fremme børnenes udvikling og trivsel. Perspektivering: Socialisering og trivsel er noget, der berører alle, og det vil derfor være relevant at beskæftige sig yderligere med. Dette ikke udelukkende forbeholdt denne målgruppe, da det, som nævnt, er noget, der berører alle. Det er emner, der kan perspektiveres til alle målgrupper. Jeg har, igennem arbejdet med denne opgave, fået rejst en række nye interessante spørgsmål, der kunne være spændende at beskæftige sig yderligere med. Hvordan påvirker pædagogens trivsel målgruppen? Hvilke konkrete konsekvenser kan pædagogens sundhedssyn have, for spisesituationer i daginstitutionen? Hvilke konsekvenser kan forskellige sundhedsopfattelser i personalegruppen have for disses kvalitet i arbejdet? 13

14 Litteraturliste: Hansen, Mogens & Thomsen, Poul & Varming, Ole - Psykologisk-pædagogisk ordbog. Gyldendal, Nordisk Forlag A/S Kbh, 2001, 13. udgave. Sommer, Dion - Pædagogiske smuler. Social Kritik. Nr. 62, marts Dencik, Lasse - Børns tilegnelse af livskvalifikation for den postmoderne tilværelse. Unge Pædagoger. Nr. 7, Jensen, Bente - Sundhed og sårbarhed. Hans Reitzels Forlag Kbh Gabrielsen, Tone S. & Mach-Zagal, Ruth Sundhedspædagogik for praktikere. Munksgaard, Kbh, 2001, 1. udgave, 4. oplag. Thybo, Peter Sygdom er hvordan man har det sundhed er hvordan men ta r det. Kognition og Pædagogik. Nr. 49, september Breinholt, C. og Christiansen, J. Socialpædagogisk regelsamling. Kroghs Forlag, 2001, 20. udgave. 14