Vandhandleplan ( )

Transkript

1 Vandhandleplan ( ) Kalundborg Kommune Revideret August 2015

2

3 Kolofon Vandhandleplanen er udarbejdet i perioden fra 2. januar 2012 til 15. april 2012 af Kalundborg Kommune og revideret 15. november 2014 til 10. januar Planlægningen er sket i samarbejde med Kalundborg Forsyning A/S, Holbæk og Sorø Kommuner. Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Kortmaterialet er udarbejdet på grundlag af vandplanernes datagrundlag. Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside ( at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau. Vandhandleplanens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Kalundborg Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogram. Kalundborg Kommune er omfattet af vandplaner for 3 hovedvandoplande. Det drejer sig om hovedvandopland 2.1 Kalundborg, hovedvandopland 2.2. Isefjord og Roskilde Fjord og hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Størstedelen af Kalundborg Kommune er beliggende i hovedvandopland 2.1 Kalundborg, mens de to øvrige kun udgør mindre andele. Vandplanerne for Kalundborg Kommune beskriver en række foranstaltninger, som udgør indsatsen efter miljømålsloven, der skal sikre målopfyldelse i vandområderne inden udgangen af 2015.

4 Indhold 1. Indledning Resumé af statslige vandplaner Baggrund Miljømål Virkemidler Ansvar Vandplanernes indsatsprogram Vandløb Søer Grundvand Punktkilder Kvælstof-vådområder Fosfor-ådale Kystvande Prioritering og tidsplan for indsatser Uddybende om indsatser Vandløb Fjernelse af faunaspærringer Vandløbsrestaurering Genåbning af rørlagte strækninger Søer Kvælstof-vådområder Spildevand Regnbetingede udledninger Renseanlæg Spredt bebyggelse Forhold til anden relevant planlægning Forhold til kommuneplan Forhold til spildevandsplan Forhold til råstofplan Forhold til Natura 2000-handleplan Forhold til vandforsyningsplan Forhold til indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag... 33

5 1. Indledning I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for hovedvandoplandene: 2.1 Kalundborg, 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og 2.5 Smålandsfarvandet og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Kalundborg Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Hovedvandoplandenes geografiske afgrænsning er vist på bilag V (kort 1). Kalundborg Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 hovedvandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype m ed en seksårig planperiode. De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Kalundborg Kommunes indsats er derfor afklaret med nabokommunerne, hvor det er relevant. Vandhandleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelsen skal vandhandleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (bekendtgørelsens 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanernes offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Side 5

6 Figur 1. Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. Miljøvurdering For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis vandhandleplanen alene gengiver de statslige vandplaners foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i vandhandleplanen i forhold til de statslige vandplaner, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Kalundborg Kommune vurderer, at nærværende vandhandleplan ikke omfatter foranstaltninger, der går ud over vandplanerne, og som kan tænkes at påvirke miljøet negativt. Derfor skal vandhandleplanen ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013). Offentlighedsfase Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kalundborg Kommunes råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af vandhandleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Kalundborg Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale vandhandleplan. Forslag til Kalundborg Kommunes vandhandleplan vil blive fremlagt i offentlig høring i otte uger efter vedtagelsen af forslaget. Kommunalbestyrelsen har godkendt planforslaget forud for offentliggørelsen. Bemærkninger og indsigelser kan fremsendes til Kalundborg Kommune elektronisk til plan.byg.miljo@kalundborg.dk Alternativt skal bemærkninger og indsigelser sendes til: Kalundborg Kommune Plan, Byg & Miljø Mrk.: Vandhandleplan Klosterparkvej Kalundborg Side 6

7 2. Resumé af statslige vandplaner Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder. Kalundborg Kommune er omfattet af vandplanerne for hovedvandopland 2.1 Kalundborg, hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Vandplanerne er udarbejdet efter bestemmelserne i miljømålsloven hvorigennem EUs Vandrammedirektiv er implementeret i Danmark. Regeringen vedtog planerne ultimo Vandplanerne blev påklaget og hjemvist til fornyet behandling, og med ændringer vedtaget den 30. oktober Den væsentligste ændring er, at virkemidlet "Ændret vandløbsvedligeholdelse" er udgået. Derudover er der reduceret i indsatsen på vandløbsrestaureringer og spildevandsindsatsen. Vandplanerne skal i udgangspunktet sikre, at vandområderne dvs. vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster opfylder miljømålet god tilstand senest i Endvidere skal planerne sikre, at forringelse af tilstanden i vandområderne forebygges. Vandplanerne er opdelt i en plan- og en redegørelsesdel. Plandelen indeholder målsætninger for vandområderne, indsatsprogram og prioriteringer samt retningslinjer for statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser, som er bindende ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Redegørelsesdelen indeholder overordnet vandområdebeskrivelser og afgrænsninger samt en beskrivelse af påvirkninger og tilstand i vandområderne. På baggrund af en analyse af de enkelte vandområder, er der udarbejdet et indsatsprogram for opnåelse af miljømålene. Indsatsen er opdelt i basislinjeforanstaltninger (Baseline 2015) og supplerende indsats. Basislinjeforanstaltningerne udgør de tiltag, som allerede gældende direktiver, love og planer m.v. foreskriver, og som allerede er iværksat eller skal iværksættes. De supplerende foranstaltninger, som udgør indsatsen i vandplanernes indsatsprogram, skal sikre målopfyldelse senest i I første planperiode ( ) skal der i særlig høj grad fokuseres på målopfyldelse i vandløbene. Det samlede indsatsprogram for de tre vandplaner, som Kalundborg Kommune er omfattet af består derfor af tiltag overfor tre typer påvirkninger, som influerer på vandløbstilstanden. Påvirkningerne og virkemidlerne til reduktion heraf er sammenstillet i tabel 1 på følgende side. Side 7

8 Tabel 1. Påvirkninger og virkemidler i vandplanernes indsatsprogram for hovedvandoplandene: 2.1 Kalundborg, 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og 2.5 Smålandsfarvandet. Påvirkninger der skal reduceres Virkemidler Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug m.v. Etablering af randzoner Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Yderligere brug af efterafgrøder i sædskifte Fysisk påvirkning af vandløb og søer Fjernelse af faunaspærringer Vandløbsrestaurering Genåbning af rørlagte vandløb Sørestaurering Påvirkninger fra punktkilder Renseanlæg - forbedret rensning Forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse Indsats ved regnbetingede udløb Indsatsen der skal gennemføres i Kalundborg Kommune i første planperiode er ekstraheret fra vandplanerne, som dækker Kalundborg Kommune og er beskrevet i det følgende. Udover de konkrete indsatsprogrammer for de forskellige vandområder så indeholder vandplanerne en række retningslinjer, hvis formål er at understøtte indsatsprogrammerne med henblik på opnåelse af god tilstand i alle vandområder. Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration, og er gældende ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der kan tænkes at påvirke vandområdernes tilstand. Indsats i Kalundborg Kommune De generelle virkemidler mod diffus belastning af vandområderne med næringsstoffer, pesticider m.v. gennemføres ikke via tiltag i vandhandleplanen, men derimod via den generel le regulering, som varetages af Fødevareministeriet. Der er ikke udpeget områder til fosfor-ådale i Kalundborg Kommune. Der er udpeget ét enkelt område til etablering af kvælstof-vådområde i kommunen. Projektet gennemføres i henhold til Vandoplandsplanen for hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Side 8

9 Indsatsen for at reducere den fysiske påvirkning af vandløbene omfatter i Kalundborg Kommune fjernelse af 7 faunaspærringer, restaurering af ca. 4,3 km vandløb samt genåbning af ca. 1,5 km rørlagt vandløb. For søernes vedkommende er Avnsø udpeget til sørestaurering. Her skal gennemføres fosforfældning til reduktion af den interne belastning af søen med fosfor. Spildevandsindsatsen omfatter forbedret spildevandsrensning på i alt ca. 950 ejendomme i det åbne land, udbygning af et renseanlæg samt indsats ved 4 regnbetingede udløb. Staten har med denne indsats hovedsageligt valgt at sætte fokus på vandløbene i første planperiode. Der er således ingen konkret indsats i grundvandsforekomsterne og i flertallet af søerne i kommunen. Indsatsen her er udskudt til kommende planperioder pga. manglende viden. Links til vandplaner: Vandplan for hovedvandopland 2.1 Kalundborg: med_forside.pdf Vandplan for hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord: Vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet: Side 9

10 3. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EUs vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag Vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af Vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før kommunalreformen i 2007 var mål for vandområder fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanernes indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. miljømålslovens 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med Vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opstillet et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan Kalundborg Kommune vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder. Side 10

11 3.1 Miljømål Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Godt økologisk potentiale benyttes for vandområder, som er vurderet ikke at kunne nå målet god økologisk tilstand som følge af menneskelig aktivitet, der har medført en væsentlig ændring af vandområdets karakter (kunstige og stærkt modificerede vandområder). For at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale kræves en tilstand, som kun svagt afviger fra en uforstyrret tilstand i vandområderne (se figur 2). Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand Naturlige vandområder Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Figur 2. Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Vandløb Vandløb skal mindst opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser iflg. Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) jf. figur 3. Vandløb Normale Blødbund Miljømål Økologisk tilstand Mål for faunaklasse Høj tilstand 7 God tilstand God tilstand Stærkt modificerede Godt potentiale 5 6 Kunstige Godt potentiale Figur 3. Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI Søer Søer opnår miljømålet om god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale ved et maksimalt indhold af klorofyl a (mål for algemængden i søvand), som i vandplanerne er fastsat individuelt for hver sø. Side 11

12 Kystvande Kystvande opnår miljømålet om god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale ved at opfylde den fastsatte dybdegrænse for ålegræssets udbredelse i hver enkelt kystområde. Grundvand Grundvand skal opfylde mål for både kvantitativ og kemisk tilstand, som fremgår af vandplanerne på baggrund af Vandrammedirektivet og udbygget i Grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Fastlæggelse af konkrete mål for den kvantitative tilstand skal ske således, at de tilknyttede vand- og naturområder kan opfylde deres miljømål. Som udgangspunkt kan den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af grundvandsdannelsen. Derudover skal der tages særlige hensyn til vandløb med høj og god økologisk tilstand. 3.2 Virkemidler Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler. Også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsning. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. 3.3 Ansvar Staten har overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for at implementere Vandrammedirektivet, så direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for at vandplanernes indsatser realiseres. Det sikres ved kommunernes udarbejdelse af vandhandleplaner. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at Vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vandplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Side 12

13 4. Vandplanernes indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplanernes indsatsprogram for hovedvandoplandene: Kalundborg 2.1, Isefjord og Roskilde Fjord 2.2. og Smålandsfarvandet 2.5. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet udgør de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde. I det følgende beskrives vandplanernes indsatsprogram for de forskellige typer af vandområder. 4.1 Vandløb I vandløbene skal gennemføres en indsats for reduktion af påvirkningen af disse vandområder. Anvendelige virkemidler og omfanget af indsatsen i første planperiode er vist i tabel 2. Tiltagene skal skabe bedre fysiske forhold i vandløbene, herunder skabe sammenhæng og derved sikre vandløbsfaunaens mulighed for uhindret vandring og spredning i vandløbene. Tabel 2. Vandløbsindsats i første planperiode ( ). Virkemiddel Fjernelse af faunaspærringer Vandløbsrestaurering Genåbning af rørlagte strækninger Omfang 7 stk. 4,3 km 1,5 km Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Projekter forudsætter tilladelse efter jf. 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering og som regel kraves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og - restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007). 4.2 Søer I søerne skal der i første planperiode kun gennemføres en indsats overfor fosfor, da det faglige grundlag for at vurdere behov for og effekt af kvælstofreduktion er mangelfuldt. En række af virkemidlerne overfor fosfor vil dog samtidig reducere kvælstoftilførslen. En generel indsats overfor tilførslen af fosfor (den eksterne belastning), vil ikke nødvendigvis medføre at søen opfylder miljømålet umiddelbart, da den interne belastning og biologiske træghed, kan forsinke udviklingen. Den eksterne belastning er sammensat af et punktkildebidrag og et diffust bidrag (markbidraget). Bidraget fra punktkilder håndteres ved spildevandsindsatsen i det åbne land, hvorimod der sættes ind overfor det markbidraget i forbindelse med vådområdeindsatsen, etablering af randzoner m.v. Den interne belastning kan reduceres gennem sørestaurering. Avnsø er udvalgt til restaurering. Her skal gennemføres fosforbinding i søbunden for at reducere den interne belastning af søen. Side 13

14 4.3 Grundvand På grundvandsområdet skal der ikke gennemføres indsatser i første planperiode. Af tabel i vandplanen for hovedvandopland 2.1 Kalundborg (se bilag I), fremgår to relevante indsatser på grundvand: I) Flytning af kildepladser og II) kompenserende udpumpning. Se desuden bilag V (kort 9: Kortlægningsområder). Indsatsen på grundvandsområdet er udskudt, begrundet i manglende viden. Det fremgår af vandplanerne, at der i stedet frem mod næste planperiode, skal tilvejebringes et forbedret vidensgrundlag mht. bl.a. vandindvindings påvirkning af vandløb og natur, og betydningen af forurenende stoffer i grundvandet. Naturstyrelsen vil undersøge mulighederne for at tilvejebringe et praktisk værktøj til kommunerne, som kan anvendes ved udarbejdelse af tilladelser til vandindvinding. 4.4 Punktkilder På spildevandsområdet (punktkilder) skal der gennemføres indsatser for reduktion af påvirkningen af recipienterne. Omfanget af indsatserne i første planperiode er vist i tabel 3. Tiltagene skal bidrage til at sikre målopfyldelse i både vandløb, søer og kystvande. Tabel 3. Spildevandsindsats i første planperiode ( ). Indsats Omfang Renseanlæg udbygning af anlæg 1 anlæg Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning Ca. 950 ejendomme Regnbetingede udløb - bassiner 4 udløb 4.5 Kvælstof-vådområder Der skal ifølge vandplanen for hovedvandopland 2.1 Kalundborg etableres vådområde på op til 33 ha til reduktion af kvælstofbelastningen af Kalundborg Fjord med 3,7 tons pr. år. Der er i vandplanen kun udpeget ét potentielt område, hvor vådområdet kan etableres. Dette er beliggende i oplandet til Kalundborg Fjord, nærmere bestemt ved Kærby Å. Staten har i vandplanerne fastlagt krav til vådområdeprojekternes reduktionspotentiale. For de to øvrige vandplaner, som berører Kalundborg Kommune, er der i vandplanerne fastlagt, at der skal etableres op til hhv. 335 ha (oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord) og ha (oplandet til Smålandsfarvandet). Der er ingen planlagte indsatser i Kalundborg Kommune for disse to oplande. Side 14

15 4.6 Fosfor-ådale Der er i vandplanen for hovedvandopland 2.1 Kalundborg ikke udpeget potentielle områder til fosfor-fjernelse. I de to øvrige hovedvandoplande skal etableres hhv. 67 ha vådområde (Isefjord og Roskilde Fjord) og 317 ha vådområde (Smålandsfarvandet) i ådale beliggende umiddelbart ovenfor søer. 4.7 Kystvande Indsatsen for reduktion af påvirkning af kystvandene med næringsstoffer gennemføres ved de hhv. generelle og målrettede virkemidler. Derudover kommer indsatsen på punktkildeområdet. Da kystvandene er slutrecipient, vil tilstanden forbedres efterhånden som de generelle og målrettede virkemidler udmøntes i konkrete indsatser i oplandene. 5. Prioritering og tidsplan for indsatser I dette kapitel beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Endvidere beskrives de generelle retningslinjer, som danner grundlag for Kalundborg Kommunes fysiske planlægning og administration på vandområdet. Kalundborg Kommunes prioritering af indsatsen er foretaget efter en række sideordnede kriterier: Fremkommelighed Samarbejde med nabokommuner Arbejdsbyrde Miljømæssigt potentiale i vandområder Vandområders tilstand Foruden ovennævnte prioriteringskriterier skal indsatsen på spildevandsområdet tage særligt hensyn til vandløb med den højeste DVFI-målsætning, søer og beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder) jf. vandplanernes retningslinje nr. 15. Kalundborg Kommunes prioritering af indsatsen til forbedring af spildvandsrensningen på enkeltejendomme beliggende i Landzone er i overensstemmelse med denne retningslinje. Kalundborg Kommune har på baggrund af de opstillede overordnede kriterier for prioritering af indsatsen til forbedring af miljøtilstanden i vandområderne foretaget en prioritering samt angivet en rækkefølge (tidsplan) for de dele af statens indsatsplaner, som berører Kalundborg Kommune. Tidsplanen fremgår af tabel 4 på side 18. Det er vigtigt at påpege, at årstallet for de enkelte projekter markerer deres igangsættelse med projektbeskrivelse, lodsejerinddragelse, ansøgning om økonomiske midler m.v. inden egentlig realisering af projektet. Side 15

16 Generelle retningslinjer Foruden indsatsprogrammet som er prioriteret ovenfor rummer planerne også en række generelle retningslinjer. Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration. Vandplanerne som dækker Kalundborg Kommune omfatter i alt 54 retningslinjer (se bilag IV). Disse er inddelt i følgende emner: Generelle retningslinjer Spildevand Vandløb Søer Grundvand Kystvande Blandings- og aktivitetszoner Miljøfarlige forurenende stoffer Koordinering af vandplaner og Natura 2000-planer Vandplanernes retningslinjer er for de flestes vedkommende en videreførelse af de tidligere regionplaners retningslinjer suppleret med enkelte nye. Kalundborg Kommune har gennemgået både nye og gamle retningslinjer og har vurderet, at de nye retningslinjer i vandplanen er dækkende for samtlige områder med undtagelse af grundvands- og spildevandsområdet. På grundvands- og spildevandsområdet suppleres vandplanernes retningslinjer med følgende retningslinjer fra den tidligere regionplan, som ligeledes vil være bindende for kommunens planlægning og administration (se bilag IV): Indvinding af vand fra Tissø kan tillades inden for en ramme af 7 mio. m 3 pr. år, heraf højest 3 mio. m 3 i halvåret fra den 1/4 til den 1/10. Nedsivning af spildevand kan som hovedregel ikke forøges i nitratfølsomme indvindingsområder. Indvindingstilladelse til markvanding tillades normalt kun, såfremt afgrødevalg og jordtype kan begrunde et vandbehov. Side 16

17 Tabel 4. Samlet tidsplan for realisering af vandplanernes indsatsprogram i første planperiode. Årstal markerer igangsættelses året for projekterne, som kan strække sig over flere år. Virkemiddel Fjernelse af faunaspærringer Vandløbsrestaurering - Regstrup Å* Nedre Åmose Å*Nr Nr (to stk.) Nr. 26-8* Dejvad Å Genåbning af rørlagte strækninger - Nr Kællingerenden Nr Egemarkeløbet Sørestaurering - Avnsø Renseanlæg udbygning af anlæg Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning Regnbetingede udløb - bassiner - Ubberup Højskole renseanlæg (udskudt til senest 30. oktober 2016, jf. vandplanens tabeltekst pkt. 6) Påbud om forbedret spildvandsrensning meddeles i overensstemmelse med den i vandplanerne fastsatte frekvens på 5 påbud pr indbyggere pr. år (baselineindsats) 4 udløb - ZA0025F, 2.1A, U2.2 og U2.1 *Grænsevandløb til nabokommune. Side 17

18 6. Uddybende om indsatser Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af randzoner. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosfor-vådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildvandsindsatsen, indsatsen på grundvandsområdet og sørestaurering. I det følgende uddybes vandplanernes indsatser (kapitel 4) og prioriteringen heraf (kapitel 5) gældende for de områder som henregnes under de supplerende foranstaltninger (vandplanernes indsatsprogrammer, se bilag I-III). For hvert indsatsområde redegøres der desuden overordnet for, særlovgivningens regler, der relevant for de forskellige indsatser og som skal følges for at kunne udmønte vandplanernes indsatsprogram. 6.1 Vandløb I det følgende redegøres uddybende for vandløbsindsatsen herunder de anvendte virkemidler. For overskuelighedens skyld præsenteres tiltagene, som skal gennemføres i første planperiode både på kort- og tabelform. Herved kan indsatserne stedfæstes geografisk samtidig med at det er muligt at identificere indsatserne på vandløbs-/strækningsniveau Fjernelse af faunaspærringer Fjernelse af faunaspærringer skal sikre kontinuiteten i vandløbene. Fjernelse skal ske de steder, hvor der er fysiske barrierer for spredning af fisk og smådyr. Spærringer findes typisk i sammenhæng med forskellige tekniske anlæg. Fjernelsen af spærringerne kan enten ske ved fjernelse af selve opstemningen, der giver anledning til spærringen eller ved at lave en faunapassage udenom spærringen. Valg af løsning vil afhænge af de konkrete forhold. Vandløbslokaliteter hvor der skal fjernes faunaspærringer i første planperiode er vist i tabel 6. Se desuden bilag V (Kort 3: Fjernelse af faunaspærringer). Side 18

19 Tabel 6. Vandløb hvor der fjernes faunaspærringer i første planperiode ( ). Prioritering (år) Vandløb Lokalitet Spærringstype 2015 Nedre Åmose Å Strids Mølle* Vandmølle (omløbsstryg fungerer ikke optimalt) 2015 Regstrup Å Kongens Mølle* Sø dannet ved menneskeskabt opstuvning 2015 Nr (privat) Eskemose Rørlægning (<20 m) med styrt 2015 Nr (privat) Bjergsted Skov Vejunderføring med styrt eller høj vandhastighed 2015 Nr (privat) Skimmelskov (nord for Nøragervej) Vejunderføring med styrt eller høj vandhastighed 2015 Nr (privat) Skimmelskov (v. Nøragervej) Vejunderføring med styrt eller høj vandhastighed 2015 Nr *Fælles projekt med Holbæk Kommune. Skimmelskov (syd for Nøragervej) Vejunderføring med styrt eller høj vandhastighed I Kalundborg Kommune skal der fjernes 7 faunaspærringer. Spærringstyperne spænder vidt fra spærringer ved større kulturtekniske anlæg med kulturhistorisk værdi til mindre spærringer i forbindelse infrastruktur som vejanlæg af forskellig størrelse. De to største spærringer findes ved Strids Mølle i Nedre Åmose Å og ved Kongens Mølle i Regstrup Å. For disse kulturtekniske anlæg er det væsentligt på et tidligt tidspunkt at afklare, om det er muligt at forene fjernelsen af faunaspærringerne med bevarelsen af kulturhistorien. I de tilfælde hvor det er muligt at tilgodese begge hensyn, vil det ofte få afgørende betydning for valget af teknisk løsning til fjernelse af spærringerne. Kalundborg Kommune har hovedsageligt lagt vægt på det miljømæssige potentiale ved prioriteringen af indsatsen for fjernelse af faunaspærringer. Den miljømæssige gevinst vurderes at være størst ved fjernelse af spærringerne ved de to største tekniske anlæg først. Herved skabes passagemulighed for smådyr og fisk. For fiskene giver fjernelse af faunaspærringerne mulighed for adgang til nye gyde-, yngelopvækst- og opholdsområder for især ørred og andre laksefisk. Eftersom der er størst arbejdsbyrde forbundet med at fjerne disse spærringer, herunder en række udfordringer ift. deres kulturhistoriske betydning, så har Kalundborg Kommune valgt at lægge indsatsen tidligt i planperioden, fordi planlægning, projektering og myndighedsarbejde forventes at tage længere tid end for de øvrige projekters vedkommende. Side 19

20 I forbindelse med fjernelse af spærringer er der udgifter til projektering, anlæg, erstatninger m.v. Omkostningerne varierer meget fra projekt til projekt. De mindste spærringer vil kunne fjernes ved lavpraktiske metoder og ikke kræve nogen videre projektering. Fælles for projekter er, at der skal søges midler af puljen under Grøn Vækst. Fjernelse af spærringer reguleres af vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. De gennemførte projekter skal for offentlige vandløb indarbejdes i vandløbsregulativerne ved en efterfølgende revision. Projekterne kræver som oftest også dispensation fra naturbeskyttelsesloven Vandløbsrestaurering Vandløbsrestaurering har til formål at forbedre tilstanden i vandløb med manglende målopfyldelse pga. meget ringe fysiske forhold. Forbedring af tilstanden er på landsplan allerede opnået i et stort antal vandløb ved restaureringsindgreb uden egentlig genslyngning, men ved at skabe fysisk variation med udlægning af gydegrus og sten, samt evt. bearbejdning af brinker og vandløbsprofil på egnede steder, men uden at vandløbet forlægges til et nyt profil. Metoderne er beskrevet i statens virkemiddelkatalog. Disse lettere restaureringsformer vil i de fleste vandløb være tilstrækkelige til at skabe det fysiske grundlag for målopfyldelse. I særlige tilfælde kan en kunstig genslyngning være nødvendig, eksempelvis ved fjernelse af en spærring eller ved genåbning af et rørlagt vandløb. I sidstnævnte tilfælde indgår genslyngningen som en del af virkemidlet Genåbning af rørlagte vandløb. Dette virkemiddel beskrives i afsnit Vandløb hvor der skal foretages restaureringstiltag i første planperiode er vist i tabel 7. Se desuden bilag V (Kort 4: Vandløbsrestaurering). Tabel 7. Vandløb hvor der skal foretages vandløbsrestaurering i første planperiode ( ). Prioritering (år) Vandløb Strækning (m) 2015 Nr (privat)* Dejvad Å (privat) Nr (privat) *Grænsevandløb til Holbæk Kommune. Vandløbene hvor der skal gennemføres restaurering er fra statens side hovedsageligt udvalgt på baggrund af en teoretisk analyse. Et væsentligt element i denne analyse er de fysiske forhold. Ekspertskøn ligger i nogle tilfælde også til grund for denne indsats. I Kalundborg Kommune er der udpeget 4 vandløbsstrækninger, hvor der skal gennemføres vandløbsrestaurering. Kalundborg Kommune har hovedsageligt lagt vægt på det miljømæssige potentiale ved prioriteringen af indsatsen, Således er indsatsen prioriteret først i vandløb hvor de nuværende fysiske forhold har en beskaffenhed, som er egnet til de gængse restaureringsmetoder Side 20

21 beskrevet tidligere i afsnittet. For vandløb nr og Brændemose Bæk, som er prioriteret sidst i tidsrækkefølgen er det kommunens vurdering, at de naturgivne forhold har en fysisk beskaffenhed, så det er tvivlsomt om miljøtilstanden kan forbedres med de gængse restaureringsmetoder. Både vandløb nr og Brændemose Bæk har meget ringe faldforhold og præges af ringe strømforhold og blød bund. Begge vandløb har svingende vandføring hen over året. Vandløb nr præges derudover af stor materialetransport (sandvandring). Brændemose Bæk har på store dele af strækningen karakter af en stillestående skovgrøft med stort bladnedfald. Restaureringsprojekterne finansieres af en pulje under Grøn Vækst, og der skal ansøges om midler til hvert enkelt projekt ud fra forundersøgelser og projektbeskrivelse. Restaurering reguleres i vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. De gennemførte projekter skal indarbejdes i regulativerne ved efterfølgende revision heraf. Projekterne kræver derudover typisk dispensation fra naturbeskyttelseslovens Genåbning af rørlagte strækninger Genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger har til formål at sikre kontinuitet og dermed god økologisk tilstand i vandløbene. I forbindelse med genåbning skal det altid sikres, at der bliver tilstrækkelig varierende fysiske forhold i det frilagte vandløb. Derfor omfatter genåbninger normalt udlægning af sten og grus og i visse tilfælde også genslygning. Virkemidlet anvendes i første planperiode kun for rørlagte vandløb (> 20 m), hvor der skal sikres kontinuitet mellem åbne målsatte vandløbsstrækninger. Rørlagte vandløbsspidser åbnes således ikke i første planperiode. Kalundborg Kommune har hovedsageligt lagt vægt på det miljømæssige potentiale ved prioriteringen af indsatsen. Særligt i relation til vandløbenes potentiale som gyde- og yngelopvækst- og opholdsområde for især ørred og andre laksefisk. Både vandløb nr og Kællingerenden vil være egnet i det henseende, idet der årligt registreres gydeaktivitet af ørred i førstnævnte vandløb. Der er også konstateret naturlig ørredyngel (ikke-udsat) i vandløbet. Gydeaktiviteten i vandløbet varierer fra år til år med vandstanden i Tissø, da der kan være problemer med adgang til vandløbet ved lav vandstand i Tissø. Side 21

22 Kalundborg Kommune vurderer også Kællingerenden og opstrømsliggende dele af vandløbssystemet til at have potentiale som gyde-, yngelopvækst- og opholdsområde for især ørred eftersom der årligt registreres pæn gydeaktivitet i Reerslev Møllerende, som Kællingerenden udmunder i. Vandløb der åbnes i første planperiode er vist i tabel 7. Se desuden bilag V (Kort 5: Genåbning af rørlagte strækninger). Tabel 7. Vandløbstrækninger der skal genåbnes i første planperiode ( ). Prioritering (år) Vandløb Samlet strækning (m) 2015 Kællingerenden (privat) 513 Genåbningsprojekterne finansieres af en pulje under Grøn Vækst, og der skal ansøges om midler til hvert enkelt projekt ud fra forundersøgelser og projektbeskrivelse. Genåbning af rørlagte vandløb reguleres i vandløbsloven samt i bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. De gennemførte projekter skal indarbejdes i vandløbsregulativerne ved efterfølgende revision heraf. Projekterne kræver desuden dispensation fra naturbeskyttelsesloven Søer Samlet set er tilstanden i søerne i hovedvandopland 2.1 Kalundborg moderat eller dårlig. Kalundborg Kommune har ingen søer beliggende i hhv. hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord samt hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Højest 4 af de 15 søer i kommunen, som er omfattet af førstnævnte vandplan forventes at opfylde miljømålene i 2015 uden at der iværksættes supplerende tiltag. I første planperiode gennemføres kun en indsats overfor fosfor, da det faglige grundlag for at vurdere behov for og effekt af kvælstofreduktion er mangelfuldt. Indsatsen overfor fosfor er opdelt i ekstern belastning og intern belastning. Den eksterne belastning omfatter en indsats mod tilførsel af fosfor til søer fra landbrug og spildevand. Den interne belastning skyldes frigivelse af fosforpuljen i søbunden. Belastningen fra denne pulje kan reduceres ved sørestaurering. En række af virkemidlerne overfor fosfor vil dog samtidig reducere kvælstoftilførslen. En gennemførsel af indsats overfor tilførslen af fosfor til søerne (eksterne belastning), vil ikke nødvendigvis medføre at søerne opfylder miljømålet umiddelbart, da den interne belastning og biologisk træghed, kan forsinke udviklingen. Side 22

23 En arbejdsgruppe med deltagelse af Miljøministeriet og KL har gennemført en teknisk og økonomisk analyse af, hvornår der bør gennemføres sørestaurering. Bl.a. skal fosforbelastningen være nedbragt til et niveau, hvor målopfyldelse kan opnås, og det skal vurderes, at søen ikke af sig selv får målopfyldelse i løbet af 1-2 planperioder. Avnsø i Kalundborg Kommune er udvalgt ved denne analyse. Der skal således gennemføres fosforbinding i søbunden for at reducere den interne belastning. Søens nuværende tilstand, den fremskrevne tilstand (Baseline 2015) samt målsætningskravet m.v. er vist i tabel 8. Tabel 8. Avnsøs nuværende og fremskrevne tilstand udtrykt som hhv. klorofyl a mængde (Chl a) og tilstandsklasse. Ydermere fremgår krav til målopfyldelse og det anviste virkemiddel til indfrielse af miljømålet. Indhold af Krav Chl a Tilstandsklasse Målopfyldelse Sø Sommermiddel (µg/l) Chl a Nuværende 2015 Nuværende 2015 µg/l Avnsø 18,4 11,3 Moderat God 12 Avnsø er den eneste målsatte, dybe sø i hovedvandoplandet, dvs. at middeldybden er større end 3 m, og der er længerevarende lagdeling af vandmassen i sommerperioden. Punktkildebidraget til søen reduceres efterhånden som spildevandsrensningen forbedres på ejendommene beliggende i oplandet. Oplandet til Avnsø er prioriteret i første planperiode. Når denne indsats er gennemført vurderer staten, at søen har et næringsstofniveau, der opfylder kriterierne for gennemførelse af sørestaurering i form af fosforbinding i søbunden. Fosforfældning anvendes hvor målsætningsopfyldelse hindres af intern belastning fra et fosforberiget søbund. Fældningskemikalier spredes direkte i vandmassen, hvor de bundfældes og herved opfanger fosfor fra både vandfasen og søbunden. Der findes et antal brugbare fældningsmidler. Valg af fældningsmiddel og metode kan bl.a. afhænge af søens morformetri, hydrologi og kemi. Alle søer over 100 m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven. Før fosforfældning iværksættes i en sø, skal projektet gennem en godkendelsesprocedure i Naturstyrelsen i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Side 23

24 6.3 Kvælstof-vådområder Vådområder kan primært anvendes til at reducere udvaskningen af kvælstof til de nedstrømsliggende sårbare kystvande samt give en mere mangfoldig natur. Ved etablering af vådområder på lavbundsarealer kan tidligere tiders naturlige hydrologi genskabes. Det kan ske ved at afbryde dræn og grøfter, standse pumper, genslynge vandløb eller hæve bunden i vandløbene, ændre vandløbsvedligeholdelsen, fjerne dæmninger/diger og andre fysiske tiltag, som begrænser den naturlige hydrologi. Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse i Kalundborg Kommune reguleres i Vandoplandsplanerne (VOP) for hovedvandoplandene, som Kalundborg Kommune er beliggende i. Der er iflg. VOP erne for hovedvandoplandene: 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og 2.5 Smålandsfarvandet ikke prioriteret vådområdeprojekter i Kalundborg Kommune. Dette hænger hovedsageligt sammen med, at Kalundborg Kommunes andele i disse hovedvandoplande arealmæssigt er særdeles beskedne, og er beliggende langt væk fra de sårbare slutrecipienter Isefjord/Roskilde Fjord og Musholm Bugt. Kvælstofreduktionspotentialet er derfor ganske beskedent ift. placering af vådområder tættere på slutrecipienterne. I Hovedvandopland 2.1. Kalundborg findes kun ét potentielt vådområde beliggende i oplandet til de typer af kystområder (de forholdsvis lukkede kystområder), som er kvalificeret til indsats i første planperiode. Vandoplandsplanen for hovedvandoplandet består derfor kun af ét projekt lokaliseret ved Kærby Å. Projektets forundersøgelse er afsluttet ultimo juni 2011 og peger på, at der kan skabes et vådområde ved Kærby Å på 29 ha, som omfatter 7 ejendomme og har et kvælstofreduktionspotentiale på 204 kg pr. ha pr. år. Kalundborg Kommune arbejder pt. på en ansøgning om tilsagn til realisering af vådområdeprojektet. Detailplan for projektets gennemførelse herunder tidsplan foreligger derfor endnu ikke. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og realisering hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistriktsprogrammet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. Af aftalegrundlaget for vådområdeindsatsen fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er indsatsens administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter fastlagt. Indsatsen er igangsat i Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden. Bestemmelserne vedrørende inddragelse fremgår af bekendtgørelse om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter (bekendtgørelse nr. 349 af 11. december 2006). 6.4 Spildevand Spildevandsindsatsen i første planperiode har til formål at reducere det samlede punktkildebidrag af iltforbrugende stoffer og næringsstoffer til søer og vandløb. For Kalundborg Kommune begrænser indsatsen sig til 3 typer af punktkilder, der omfatter regnbetingede udledninger, renseanlæg og spredt bebyggelse. Indsatsen er en væsentlig forudsætning for målopfyldelse, ved gennemførelse af de øvrige indsatser på hhv. søer og vandløb. Side 24

25 6.4.1 Regnbetingede udledninger I Kalundborg Kommune er der i vandplanen udpeget 4 regnbetingede udledninger hvorfra udledningen af iltforbrugende stoffer skal reduceres. I tabel 9 herunder er de regnbetingede udledninger oplistet i vilkårlig rækkefølge. Se desuden bilag V (Kort 6: Regnbetingede udledning). Tabel 9. Regnbetingede udløb i Kalundborg Kommune, der er omfattet af vandplanen for hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Udløbsnummer Bygværkstype ZA0025F OV 2.1A OV U2.1/U2.2 OV I vandplanerne fremgår det at indsatsen umiddelbart skal gennemføres i form af etablering af first-flush -bassiner på de enkelte udløb. Det fremgår dog af retningslinje 7 for spildevand i vandplanen for hovedvandopland 2.1 Kalundborg, at der kan tages andre tiltag i brug såfremt disse kan reducere udledningen af iltforbrugende stoffer i samme grad eller bedre end et egentligt bassin. Kalundborg Forsyning A/S vil undersøgelser mulighederne for reduktion af iltforbrugende stoffer fra de respektive udløb. Herefter tages de nødvendige skridt til opfyldelse af vandplanernes krav om reduktion af iltforbrugende stoffer. I forbindelse med gennemførelse af indsatsen inddrages offentligheden i henhold til de gældende regler i miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen. Konkret inddrages de berørte lodsejere i det enkelte projekt Renseanlæg Vandplanens indsats overfor renseanlæg begrænser sig i Kalundborg Kommune til et privat renseanlæg. Renseanlægget er et mindre mekanisk anlæg, der består af en bundfældningstank med udledning til recipient. Se desuden bilag V (Kort 7: Renseanlæg med indsats). Tabel 10. Renseanlæg i Kalundborg Kommune, der er omfattet af vandplanen for hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Renseanlæg Type PE Indsats Ubberup Højskole Mekanisk 100 PE - Personækvivalenter Udbygning af anlæg til sikring af forbedret rensning svarende til de gældende krav til anlæg af den pågældende størrelse Det fremgår af vandplanen, at det omfattede renseanlæg skal forbedres ved en udbygning af anlægget. Kalundborg Kommune vil gennemføre indsatsen ved at foretage en vurdering af anlægget, og på den baggrund kræve anlægget forbedret i henhold til gældende krav. Dialogen med Ubberup Højskole er igangsat. I forbindelse med gennemførelse af indsatsen inddrages offentligheden i henhold til de gældende regler i miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen. Konkret inddrages de berørte parter i projektet. Side 25

26 6.4.3 Spredt bebyggelse Det fremgår af vandplanens bilag 2, at Kalundborg Kommune mangler at sikre forbedret spildevandsrensning på 736 ejendomme. Tiltaget skal gennemføres ved at meddele påbud om forbedret rensning til de pågældende ejendomme. Der er fastsat en påbudsfrekvens på 5 påbud pr indbyggere pr. år indtil den samlede indsats er gennemført. Kalundborg Kommune har gennemført en samlet registrering af afløbsforholdene i det åbne land i perioden Det vurderes at der er ca. 950 ejendomme i Kalundborg Kommune, der skal have forbedret rensning. Ved gennemførelse af vandplanens fastsatte påbudsfrekvens skal den samlede indsats være afsluttet i Kalundborg Kommunes plan for indsatsen overfor den spredte bebyggelse er vist I bilag V (kort 8: Plan for spredt bebyggelse). Indsatsen er prioriteret på oplandsniveau og vurderes at være i overensstemmelse med vandplanens retningslinje 15. I forbindelse med gennemførelse af indsatsen inddrages offentligheden i henhold til de gældende regler i miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen. Konkret inddrages de berørte grundejere i indsatsen. Der planlægges inddragelse i gennemførelsen af indsatsen forud for meddelelse af påbud. Side 26

27 7. Forhold til anden relevant planlægning I henhold til bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (bekendtgørelse nr af 15. december 2011 med senere ændringer) skal vandhandleplanen indeholde en redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning og skal som minimum redegøre for forholdet til følgende planer: Kommuneplanen Spildevandsplanen Råstofplanen Natura 2000-handleplanerne Natura 2000-skovhandleplaner Vandforsyningsplanen Foruden de nævnte planer finder Kalundborg Kommune det relevante at redegøre for forholdet til kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og klimatilpasningsplan. Planhierarki I det følgende beskrives vandhandleplanens forhold de oven for nævnte planer. Efter planlovens 11, stk. 4, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, Natura 2000-skovplaner, og handleplaner herfor. Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis) 7.1 Forhold til kommuneplan Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling ved et antal tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at indsatsen for forbedring at tilstanden i vandområderne kommer til at ske i samspil med andre områder i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende Side 27

28 for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Kommuneplanen må hverken stride mod de statslige vandplaner eller den kommunale vandhandleplan. Vandplanerne for hovedvandoplandene: 2.1 Kalundborg, 2.2. Isefjord og Roskilde Fjord og 2.5 Smålandsfarvandet giver ikke Kalundborg Kommune anledning til ændring af kommunens eksisterende kommuneplan. Vandplanernes retningslinjer er videreført fra Regionplan 2005 og suppleret med enkelte nye. Regionplan 2005 var bindende for Kommuneplan 2009 og retningslinjerne er derfor allerede indarbejdet i en gældende kommuneplan. Vandplanernes retningslinjer vil derfor ikke kræve ændringer af kommuneplanen. De to supplerende retningslinjer Kalundborg Kommune har valgt at tilføje vil ikke have betydning for kommuneplanen, da de omhandler emner, der ikke er en del af kommuneplankataloget, men omhandler indvindingstilladelser og nedsivning af spildevand. I den kommende revision af kommuneplanen inddrages retningslinjerne fra vandplanerne, hvor det er relevant, da de er bindende for kommuneplanlægningen jf. planhierarkiet beskrevet ovenfor. I Kalundborg Kommune skal der fjernes syv faunaspærringer. De to er placeret i et udpeget kulturmiljø, hvor opdæmmede mølledamme er en væsentlig del af kulturmiljøet men samtidig fungerer som faunaspærringer. Vandhandleplanen medfører ikke en ændring i den nuværende udpegning, men det vil være nødvendigt at kombinere hensynene i den videre planlægning. 7.2 Forhold til spildevandsplan Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanerne angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen. Kalundborg Kommune vil efter endelig vedtagelse af vandhandleplanen indarbejde vandhandleplanens indsatser på regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse og renseanlæg i den kommende spildevandsplan, der udarbejdes i Forhold til råstofplan Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Råstofgravene i Kalundborg Kommune ligger alle i Bjergsted Graveområde, som er beliggende i området mellem Svebølle, Kaldred og Bjergsted. Tværs igennem graveområdet løber Bregninge Å, der er en del af habitatområde nr. 137, som omfatter Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å. I de råstoftilladelser der er givet siden 2007, har Kalundborg Kommune pga. af nærheden til habitatområdet, og de deraf følgende krav til at områdets udpegningsgrundlag ikke må påvirkes, indført vilkår om systematisk overvågning af grundvand og i visse tilfælde også Side 28

29 overfladevand. Dette gøres fordi tidligere VVM-redegørelser har vist, at beregninger af påvirkninger fra grusindvinding under grundvandspejlet er behæftet med meget store usikkerheder. Regionen forventes at fastsætte vilkår i de enkelte råstoftilladelser således: Intensiv monitering af det sekundære grundvandspejl, hvis moniteringen viser en påvirkning skal indvindingen under grundvandsspejlet indstilles, indledningsvist at etablere en så stor sø som muligt, længst væk fra habitatområdet som muligt, indvinding i etaper, i nogle tilfælde pejling af vandspejlet i de søer, der opstår. Flere af ovennævnte tiltag anbefaler Miljøstyrelsen (i Miljøprojekt nr. 526, 2000) i forbindelse med vådgravning af råstoffer. Moniteringsprogrammet skal sikre så hyppig datatilgang til kommunen, at der kan gribes ind hvis moniteringen viser uacceptabelt store påvirkninger i perioder. I så fald kan indvinderne i området blive pålagt at reducere eller helt indstille indvindingsmængden i en periode indtil grundvandsspejlet er retableret i forhold til referencesituationen. I de særlige tilfælde hvor nedbørsmængden er ringe og/eller graveintensiteten er stor vil moniteringen af vandføringen sikre at kommunen evt. kan give påbud om midlertidigt gravestop eller reduceret graveaktivitet, der kan medvirke til opfyldelse af kravet til mindstevandføring. De data der indtil videre er indkommet har vist, at der sandsynligvis ikke er en sammenhæng mellem gravning af grus under grundvandspejlet og vandstanden i området. Det er således Kalundborg Kommunes opfattelse, at den planlagte operationelle overvågning af ovennævnte forhold, fremadrettet kan sikre mod uønskede påvirkninger af grundvandsspejl og vandføringen i Bregninge Å. 7.4 Forhold til Natura 2000-handleplan Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura handleplanerne. Dette fremgår af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK nr 1219 af 15/12/2011). Af afsnittet Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner fremgår: 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et vandøkosystem. Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen ml. Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Skovhandleplaner skal i den forbindelse forstås som de indsatser der gennemføres på skovdækkede, fredskovpligtige arealer. Naturstyrelsen er med baggrund i skovloven handleplanmyndighed på dette felt, og planperioden forløber i 12-årige intervaller modsat de 6-årige planperiode for de øvrige dele af Natura 2000-handleplanen. Side 29

30 Af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr 1117 af 25/11/2011) fremgår af afsnittet Forholdet til de kommunale vandhandleplaner : 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner. Det er med andre ord et lovhjemlet krav til samspil mellem Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan mhp. at realisere den indsats efter Natura 2000-planen, der angår vandbehov (dvs sikring af hydrologi) i visse våde naturtyper Af stk. 2 følger, at der ikke i denne planperiode sker nogen indsats efter Natura 2000-handleplanerne for at fremme de naturtyper der måtte findes i større søer, vandløb og fjorde, og heller ingen indsats for de marine naturtyper. Disse naturtyper fremmes alene gennem tiltag ifølge vandhandleplanen. I Kalundborg Kommune skal vandplanindsatsen i de 3 hovedvandoplande, som dækker kommunen altså koordineres indsatsen i Natura 2000-planerne nr. 154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakke, nr. 156 Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å, nr. 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken og nr. 166 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord. Målet med handleplanerne er i første planperiode, at standse tilbagegangen for arterne og naturtyperne, som udgør områdernes udpegningsgrundlag. Først i de følgende planperioder er det målet at opnå gunstig bevaringsstatus, dvs. sikre blivende gunstige og stabile for hold. De 4 handleplaner skal kun i overordnede træk beskrive den indsats, som forventes i planperioden. Konkrete projekter på ejendomsniveau vil først blive vurderet og beskrevet efter handleplanens endelige vedtagelse. Alle projekter skal gennemføres via frivillige aftaler mellem lodsejere og relevante myndigheder. De konkrete projekter kan omfatte kreaturgræsning, kratrydning, restaurering af vandhuller m.v. I Natura 2000-planerne er der en række krav til en specifik indsats for at sikre hydrologien på arealer i Kalundborg Kommune med naturtyperne rigkær, tidvis våd eng (i områderne 154, 156 og 157), strandeng, klitlavning og tørvelavning (i område 154), avneknippemose (i område 156), og kilder (i område 166), og desuden for en række skovnaturtyper. Hydrologien skal generelt føres tilbage mod mindre afdrænede forhold for at sikre en mere våd tilstand på arealerne. Typisk kan dette ske ved at lukke dræn og grøftninger på arealerne, altså tiltag der helt lokalt vil medføre en højere vandmætning af jorden, evt. kun i dele af sæsonen. Ændret vandløbsvedligeholdelse i medfør af vandhandleplanen forstået som ekstensivering og dermed en større grad af tilbageholdelse af vandet i åerne, vil ligeledes medføre en højere, lokal grundvandstand og dermed som udgangspunkt være i fint samspil med naturhandleplanerne, dog må effekten naturligvis vurderes i de enkelte tilfælde. For arter er der i Natura 2000-planen nr. 157 stillet krav til indsats for at sikre brushane m.fl. engfugle og odder ved at retablere naturlig hydrologi på et større areal, optil 35 ha. For at gavne engfuglene skal der skabes en (eller flere) tilpas fugtig(-e) eng(-e) med en ekstensiv græsningsdrift og sen udbinding, evt. i kombination med sent høslæt. Om den konkrete indsats forhandlet med lodsejere resultere i at arealer langs Øvre Halleby Å anvendes til formålet, kunne dette ske i samspil med vandplanens krav om at ændre vandløbsvedligeholdelsen på denne vandløbsstrækning. Side 30

31 7.5 Forhold til vandforsyningsplan Af vandforsyningsloven 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er at sikre kommunens borgere adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og terrestriske naturtyper, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Hvis ressourceopgørelsen i vandplanerne viser, at der sker en overudnyttelse af grundvandsressourcen i et område således, at der skal gennemføres tiltag, f.eks. flytning af kildepladser eller kompensationsudpumpning til påvirkede vandløb, har dette betydning for vandforsyningsplanen. Kalundborg Kommune er i gang med at udarbejde et udkast til vandforsyningsplan for perioden Planen beskriver hvilke vandforsyningsanlæg den fremtidige vandforsyning skal bygge på, samt hvordan forbrugerne fremover sikres rent og godt drikkevand og en tilfredsstillende forsyningssikkerhed. Planlægningen er foretaget på grundlag af en vurdering af de eksisterende vandindvindings- og vandforsyningsanlæg, samt vurdering af risikoen for forurening af grundvandet. Vandplanerne giver, i denne planperiode, ikke anledning til ændring af indvinding af grundvand i Kalundborg Kommune, og får derfor ikke indflydelse på vandforsyningsplanen. 7.6 Forhold til indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanerne, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse om indsatsplaner (BEK nr af 13. december 2006) om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kalundborg Kommune er beliggende i og berørt af 6 kortlægningsområder kaldet Bjergsted, Hvidebæk, Sejerø, Slagelse Nordøst, Tude å. De tre førstnævnte områder ligger udelukkende inden for Kalundborg Kommune. For Bjergsted har det første udkast til indsatsplanen været i høring i efteråret For Sejerø ligger der et udkast til en indsatsplan, men da forudsætningerne for planen er ændret siden, skal både kortlægning og indsatsplan revideres. Hovedparten af Tude å kortlægningsområde ligger i nabokommuner, og der foreligger vedtagne indsatsplaner (Slagelse Nordøst og Ruds Vedby. Herudover er der i Kalundborg Kommune ca. 41 Side 31

32 indvindingsoplande til private vandværker beliggende uden for OSD, hvor der skal laves kortlægning og indsatsplan. I indsatsplanerne beskrives den aktuelle status for grundvandskvaliteten, samt de indsatser som vandforsyningerne og andre aktører forventes at udføre inden for planperioderne, for at beskytte grundvandsressourcen. I de indsatsplaner som foreligger, er fokus bl.a. på at nedsætte brugen af pesticider, opsporing og sløjfning af ubenyttede boringer og brønde, indvindingsstrategier med henblik på at undgå ændringer i grundvandskemien samt at indarbejde grundvandsbeskyttelse i forbindelse med kommunale tilsyn, planer og tilladelser. Side 32

33 8. Bilag Bilag I. Indsatsprogram - vandplan for hovedvandopland 2.1 Kalundborg Tabel Indsatsprogram supplerende foranstaltninger for hovedvandopland Kalundborg. For de *mærkede indsatser er afsat midler til kompensation/erstatning. 1 Effekten er angivet i forhold til udledningen til overfladevande samlet set, ukorrigeret i forhold til retention/tilbageholdelse i søer m.v. I tabel 1.3.2c er angivet kvælstofeffekten i forhold til kystvande incl. retention/tilbageholdelse i søer m.v. 2 Målet for den samlede kvælstofreduktion i vandplanlægningen blev af den daværende regering i forbindelse med Grøn Vækst besluttet til ca tons. Heraf blev en indsats på ca tons fastlagt i udkast til vandplaner for perioden , mens ca tons blev udskudt til senere udmøntning efter udredning i et kvælstofudvalg. Med aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 blev det besluttet at halvere det lovpligtige randzoneareal og ændre efterafgrødekravet, svarende til en samlet mindre kvælstofreduktion på ca tons, så vandplanerne herefter fastlægger den konkrete indsats i forhold Side 33

34 til ca tons kvælstof. Vurdering af virkemidler til at gennemføre kvælstofreduktionen har indgået som et element i Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Det er endvidere besluttet, at det samlede indsatsbehov genberegnes Bilag II. Indsatsprogram - vandplan for hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Side 34

35 Note 1 ) Effekten er angivet i forhold til udledningen til overfladevande samlet set, ukorrigeret i forhold til retention/tilbageholdelse i søer m.v.. I tabel 1.3.2c er angivet kvælstofeffekten i forhold til kystvande inkl. retention/tilbageholdelse i søer m.v. Note 2) Målet for den samlede kvælstofreduktion i vandplanlægningen blev af den daværende regering i forbindelse med Grøn Vækst besluttet til ca tons. Heraf blev en indsats på ca tons fastlagt i udkast til vandplaner for perioden , mens ca tons blev udskudt til senere udmøntning efter udredning i et kvælstofudvalg. Med aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 blev det besluttet at halvere det lovpligtige randzoneareal og ændre efterafgrødekravet, svarende til en samlet mindre kvælstofreduktion på ca tons, så vandplanerne herefter fastlægger den konkrete indsats i forhold til ca tons kvælstof. Vurdering af virkemidler til at gennemføre kvælstofreduktionen har indgået som et element i Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Det er endvidere besluttet, at det samlede indsatsbehov genberegnes til vandområdeplaner for perioden Note 3) Projekterne udvælges af vandoplandsstyregrupperne ud fra deres omkostningsog arealeffektivitet, dvs. prisen pr. kg kvælstof hhv. kg fosfor, samt kg N pr. hektar Vådområder målrettes reduktion af kvælstofbelastningen i oplande til kystvande, der fremgår af tabel Ådale målrettes reduktion af fosforbelastningen i oplande til søer med indsatsbehov, jf. tabel Vådområdearealet er beregnet ud fra en gennemsnitseffekt for kvælstofreduktionen på 113 kg N/ ha. Der er imidlertid en betydelig variation i effekten, og for de konkrete projekter i de forskellige oplande lægges den aktuelle kvælstofreduktion til grund for det udlagte areal. Naturstyrelsen er opmærksom på, at der i oplandet kan være naturgivne forhold, der vanskeliggør gennemførelsen af visse fosfor-ådalsindsatser som forudsat i vandplanen. Naturstyrelsen er i dialog med en række berørte kommuner om løsningsmuligheder. Note 4) I høringsperioden har en arbejdsgruppe set nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i hovedstadsområdet og en arbejdsgruppe har set nærmere på balancen mellem vandforekomster og vandindvinding til markvanding. Det er på baggrund heraf besluttet, at indsatser over for kvantitativ påvirkning af overfladevand som følge af vandindvinding udskydes begrundet i manglende viden, bortset fra den her i tabel angivne indsats, der gennemføres i 1. planperiode. Indsatserne skal dog ses i sammenhæng med retningslinje 38a. Kommunerne vælger virkemiddel i forbindelse med meddelelsen af vandindvindingstilladelser. Note 5) På finansloven er der afsat en årlig pulje til vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Dette beløb skal dække omkostninger til anlæg/projektering og erstatninger til lodsejerne. Indsatserne gennemføres indenfor den afsatte økonomiske ramme. Udgifter til erstatninger indgår ikke i ovenstående overslag over samlede årlige omkostninger. Erstatningsudmålingen vil blive gennemført efter gældende lov og praksis, som anvendes i dag i forbindelse med vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Hvis kommunen ikke kan opnå tilsagn om tilskud fra staten til gennemførelse af indsatsen, fordi den vurderes ikke at have den forventede forbedrende effekt for vandløbet, eller fordi de økonomiske omkostninger forbundet med indsatsen vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til dens effekt, er kommunen ikke forpligtet til at gennemføre indsatsen. Hvis kommunen i øvrigt i forbindelse med forberedelse af vandløbsindsatsen forud for ansøgning om tilskud vurderer, at en indsats ikke vil have den forventede forbedrende effekt for vandløbet eller ikke vil være omkostningseffektiv at gennemføre, kan Naturstyrelsen efter en konkret vurdering beslutte, at kommunen ikke er forpligtet til at gennemføre indsatsen. Side 35

36 Note 6) På baggrund af den knap 2-årige forsinkelse af vandplanplanarbejdet, der har været konsekvensen af, at Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 kendte de statslige vandplaner for ugyldige og med udgangspunkt i, at en række kommuner under den offentlige høring i 2013 har oplyst, at de vil have vanskeligt ved at nå at gennemføre spildevandsindsatserne inden udgangen af 2015, fastlægges fristen for gennemførelse af spildevandsindsatsen således, at kommunerne skal have gennemført indsatserne senest 2 år efter vedtagelsen af vandplanerne for første planperiode. Kommunerne vil hermed have to år fra vedtagelsen af vandplanerne til at meddele påbud til ejendomme i spredt bebyggelse og gennemføre indsatserne overfor regnbetingede udløb og renseanlæg. Forlængelsen af fristen for gennemførelse af spildevandsindsatsen vil kunne have konsekvenser for målopfyldelsen i vandløb i første planperiode. Kommunerne fastsætter tidsfristerne for den konkrete fysiske etablering af den forbedrede rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse i overensstemmelse med gældende regler herom. Datagrundlaget er fra I de tilfælde hvor punktkildeindsatsen måtte være igangsat eller gennemført efter 2010 vil indsatsen fortsat fremgå. Note 7) Indsatsen omfatter alene den supplerende indsats overfor ejendomme i spredt bebyggelse. En række kommuner skal herudover gennemføre de indsatser, der stadig udestår af den såkaldte baselineindsats. Baselineindsatsen følger af loven om spildevandsrensning i det åbne land fra 1997 (Lov nr. 325 af 14. maj 1997). De samlede indsatser overfor ejendomme i spredt bebyggelse fremgår af vandplanens bilag 2. I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Note 8) Skøn over antal af udløb, hvor der er krav til indsats. Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af firstflush bassiner på overløbsbygværker. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm og derved forbedre badevandskvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb. Antallet af udløb er ikke korrigeret for, at Hillerød Kommune har fået udsat indsatsen på 32 konkrete udløb til anden planperiode. Da 3/5 af indsatsen i forvejen ligger i anden planperiode, betyder det reelt, at indsatsen på 13 udløb af hovedvandoplandets i alt 34 udløb flyttes fra første til anden planperiode. Note 9) De samlede omkostninger i tabel er opgjort som årlige omkostninger med henblik på at underbygge sammenligning på tværs af de enkelte indsatser. For de virkemidler, der indebærer investeringer, er der hermed tale om en annuiseret årlig omkostning, og ikke den faktiske udgift forbundet med anskaffelsen. Virkemiddelpriserne er i overensstemmelse med Virkemiddelkatalog til brug for indsatsprogrammer hovedsageligt angivet i 2011-priser. Side 36

37 Bilag III. Indsatsprogram - vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet Note 1) I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse sig ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Note 2) Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af first-flush bassiner på overløbsbygværker. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm og derved forbedre badevandskvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb. Note 3) Skøn over antallet af udløb hvor der er behov for indsats. De opgjorte indsatser for de regnbetingede udløb er forbundet med stor usikkerhed. Der må i forbindelse med den kommunale handleplan og revision af kommunernes spildevandsplaner tages stilling til, hvordan regulering af regnbetingede udledninger konkret udmøntes inden for rammen af de statslige indsatsprogrammer Note 4) I de tilfælde hvor punktkildeindsatsen måtte være igangsat eller gennemført efter 2010 vil indsatsen fortsat fremgå. Note 5) Hvor indvindingspåvirkningen af medianminimum-vandføringen ifølge de udførte beregninger er større end de opstillede kravværdier, er der i tabellen angivet behovet for indsatser for vandindvinding af hensyn til vandløbene. Side 37

38 Bilag IV. Vandplanernes retningslinjer NB. Supplerende retningslinjer tilføjet af Kalundborg Kommune er *markeret. 1) Forringelse af den nuværende tilstand af såvel overfladevand som grundvand skal forebygges. 2) Der må ikke gives tilladelse til øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, med mindre det vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed, hvis tilladelse ikke gives, eller tilladelsen kan begrundes i væsentlig samfundsmæssige forhold. 3) Tilstanden i vandløb og søer, grundvandsforekomster og kystvande skal leve op til de fastlagte miljømål, som de fremgår af WebGIS. Vandområder, der ikke fremgår af kortbilag 3, administreres efter miljølovgivningen i øvrigt. Det bør således sikres, at der ikke meddeles tilladelser og godkendelser, der måtte være til hinder for, at disse områder opnår god tilstand. Det bør tilsigtes, at tilladelser, godkendelser mv. til aktiviteter, som understøtter klimatilpasningsindsatser, får høj prioritet. 4) Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven, herunder både tilladelser til etablering, udvidelser og ændringer af husdyrbrug og revurdering af godkendelser, må ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes, jf. husdyrgodkendelseslovgivningens krav vedr. nitrat til overfladevande og grundvand samt fosforoverskuddet. Afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3, 4 og 5 om dambrug, havbrug og andre erhvervsmæssige aktiviteter skal sikre, at vandplanens miljømål, herunder baseline-forudsætninger og supplerende reduktionskrav til påvirkning af overfladevand, overholdes. Kommunerne skal især være opmærksomme på godkendelser og revurdering af godkendelser vedr. udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet og på udledninger fra dambrug, som ikke er miljøgodkendt. Dette indebærer, at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at tilladelsen ikke medfører en forringelse af tilstanden. at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål ikke er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at miljømålet uanset tilladelsen kan nås ved hjælp af andre tiltag. 5) For oplande, hvor der ikke er fastlagt specifikke krav til reduktion af fosfortilførslen til vandområdet, skal der i den første planperiode tilstræbes en fortsat reduktion af den menneskeskabte fosfortilførsel fra såvel diffuse kilder som punktkilder. Side 38

39 Spildevand 6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede kloaksystemer, hvor der bør ske en indsats. Som udgangspunkt bør der etableres et first-flush bassin på 5 mm (50 m 3 pr. red. ha) svarende til en årlig udledning på ca. 250 m 3 pr red. ha oplandsareal. Konkrete vurderinger af udledningens påvirkning kan betinge, at et bassin må udbygges yderligere i forhold til ovenstående. Til nedbringelse af mængden af udledt stof kan også andre foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt tages i anvendelse, herunder separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand mm. 8) Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand skal udløbene som udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. 9) Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha (totalt areal), svarende til naturlig afstrømning. Bassiner på såvel separate regnvandsudløb som på overløbsbygværker skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højest sker overløb fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning af bassiner for separat regnvand henvises til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand. 10) Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Ved tilladelse til udledning i vandløb skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides. 11) For spildevandsudledninger i det åbne land gælder: a. Spildevand fra enkeltliggende ejendomme (mindre end 30 PE) i udpegede oplande, se WebGIS, som udleder direkte eller indirekte til søer, moser eller nor, skal som minimum gennemgå rensning svarende til renseklasser som angivet i WebGIS. Dette kan udover rensning til den givne renseklasse opfyldes ved opsamling, afskæring eller nedsivning. Af WebGIS fremgår de oplande, hvor foranstaltningerne indgår i baseline, samt hvilke oplande der udpeges med denne plan, dvs. hvor der er tale om supplerende foranstaltninger. b. Inden for de udpegede oplande findes et stort antal søer og moser, hvor det af tekniske grunde ikke er muligt at markere oplandet. Ejendomme, der afleder spildevand til sådanne søer eller mosermed et areal større end 100 m 2, hvor det er dokumenteret, at målsætningen ikke er opfyldt, og hvor der endnu ikke er meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning, er tillige omfattet af supplerende krav til rensning for fosfor. 12) Udledningen af spildevand fra særligt vandforurenende erhverv skal i videst muligt omfang søges begrænset ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi (BAT) og vandbesparende foranstaltninger, dernæst via rensning ved kilden. Side 39

40 13) Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer 1 (miljøfarlige stoffer) kan der accepteres en overskridelse af miljøkvalitetskrav for disse stoffer i en blandingszone i umiddelbar nærhed af udledningsstedet. 14) Temperaturpåvirkninger i områder uden for en blandingszone, hvor der sker udledning af kølevand, må ikke nå niveauer, der ligger uden for grænser, som sikrer, at værdierne for de typespecifikke biologiske kvalitetselementer kan overholdes. 15) I kommunens planlægning for spildevandsindsatsen bør følgende sideordnede prioriteringer indgå: a. Spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI-målsætning, b. Spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand, c. Spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning, jf. tabel Undtagelser for vandløb i henhold til miljømålslovens 16 og 19, d. Spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder). Vandløb 16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at de fastlagte miljømål for vandløbet kan opfyldes. 17) Direkte indvinding af overfladevand fra vandløb skal så vidt muligt undgås. Hvor der foretages indvinding, og hvor vandet efterfølgende udledes igen, søges længden af den påvirkede vandløbsstrækning begrænset mest muligt, ligesom der sikres en så stor og naturlig varieret vandmængde som muligt. Der kan kun i særlige tilfælde gives nye tilladelser til indvinding af vand fra ferske overfladevandsområder. De særlige tilfælde er fx indvinding fra de større vandløbs nedre strækninger, gravede bassiner og afvandingskanaler. 18) Vedligeholdelse af vandløb begrænses mest muligt og udføres kun i et sådant omfang, at det ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål. Hvor grødeskæring er nødvendig, foretages den så vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk og altid under hensyntagen til natur- og miljømæssige interesser. Omfanget og udførelsen af vedligeholdelsen af offentlige vandløb skal fremgå af et vandløbsregulativ, jf. vandløbslovens bestemmelser. 19) Slåning af vegetation langs vandløbets kanter, brinker og bræmmer udføres, så det ikke forhindrer en varieret beskygning af vandløbet. 20) Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bevares så vidt muligt og i så stor bredde som muligt. Bevoksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder fastholder vandløbet i uønsket stor bredde. 1 Det vil sige stoffer omfattet af bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Side 40

41 21) Opgravning af bundmateriale i form af sand/mudder begrænses mest muligt, og der fjernes aldrig sten/grus fra bunden. 22) Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb, skal dette så videt muligt blive liggende. Herved sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene. 23) Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af fx kulturhistoriske eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af naturlignende stryg i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning. 24) Forbedring af de fysiske forhold i form af vandløbsrestaurering udføres på en sådan måde, at vandløbene får mulighed for at sno sig og flytte sig, og de forbedrende tiltag skal dermed understøtte den naturlige udvikling frem mod mere varierede fysiske forhold. Vandløbsrestaurering herunder åbning af rørlagte vandløb, skal gennemføres efter vandløbslovens bestemmelser. 25) Der tillades normalt ikke rørlægninger af vandløb. 26) Kortere rørlægninger i forbindelse med vejanlæg eller lignende bør udføres uden styrt og med vandløbsbunden ført ubrudt gennem rørlægningen. 27) Hvor der i forbindelse med restaurering, herunder genåbning af rørlagte vandløb, graves nyt forløb, søges selve tværprofilet etableret så naturlignende som muligt. Flytning af vandløbet kan indgå som en mulighed i forbindelse med genåbning af en vandløbsstrækning. Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmeste omgivelser bliver så naturlig som muligt, ligesom en unaturlig høj transport af sand og finere materiale modvirkes. 28) Hvor der i forvejen findes en unaturlig høj materialetransport i vandløbene, søges denne begrænset ved kilden, dvs. der hvor erosionen og udvaskningen til vandløbene optræder. Hvor dette ikke er mulig, kan der i stedet etableres sandfang. 29) Hvor der som et led i restaurering plantes træer og buske langs vandløb, udføres dette så naturlignende som muligt hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten. Det skal samtidig sikres, at beskygningen fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne bliver udstabile, og den fysiske variation i vandløbet formindskes. 30) De fysiske forbedringer foretages, hvor det er muligt, for hele vandløbssystemer under hensyntagen til de tilgrænsende arealer, og så der sikres bedst muligt sammenhæng mellem vandløbssystemerne og de tilgrænsende arealer. 31) Reduktion af okkerbelastning bør primært foregå ved vandstandshævning og restaurering i de middel til stærkt okkerbelastede vandløb. Dog kan tiltag i form af okkersøer benyttes ved konkrete punktkilder. For de svagt okkerbelastede vandløb bør tilstanden forbedres ved ændret vandløbsvedligeholdelse. Side 41

42 Søer 32) Vandkvaliteten i søerne skal medvirke til, at de fastlagte miljømål for søer kan opfyldes. 33) Afvanding af søer og stillestående vandområder i øvrigt skal så vidt muligt undgås. 34) Mindre søer, der ikke indgår specifikt i vandplanen, reguleres gennem sektorlovgivningen (naturbeskyttelseslov, vandløbslov, miljøbeskyttelsesloven mm.). For alle søer gælder det, at de skal opnå god økologisk tilstand. Det gælder dog ikke for regnvandsbassiner, spulefelter og lignende tekniske anlæg. Ved risiko for manglende målopfyldelse vil der typisk være behov for at nedbringe tilførslen af næringsstoffer. Ud over indsats over for bl.a. spildevand og regnbetingede udledninger kan der være behov for at reducere tilførsel af næringsstoffer fra omgivende arealer. 35) Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil sige, at de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen, skal være opfyldt. Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats somfølge af badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de kommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner. 36) For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap eller højvandsklap, medfører, at vandudvekslingen mellem to tilgrænsende vandområder ikke flyder frit, men i større eller mindre grad styres af mennesker, skal den hidtidige drifts- og vedligeholdelsespraksis fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i specifikke retningslinjer for de pågældende vandområder. 37) Indvinding af overfladevand må ikke være til hinder for, at søerne opfylder de fastlagte miljømål. Grundvand 38) Meddelelse af tilladelser til indvinding af grundvand samt udbygning og drift af vandforsyninger må ikke være til hinder for opfyldelse af vandplanens målsætninger i vandløb og søer, grundvandsforekomster, kystvande og terrestriske naturtyper. a. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % hhv % af medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er høj økologisk tilstand hhv. god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. b. I områder, der er påvirket af almene vandforsyninger, kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for påvirkninger, der accepterer en større reduktion end angivet ovenfor, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Side 42

43 c. Med hensyn til de terrestriske økosystemer skal der forud for tilladelser til vandindvinding, jf. bekendtgørelse om internationale naturbeskyttelsesområder mv., foretages en vurdering af, om indvindingen kan medføre væsentlig skade på et Natura 2000-område. Særligt naturtypen tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, kilder og rigkær er relevante i den forbindelse. d. Som udgangspunkt kan den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af grundvandsdannelsen. e. I oplande, hvor vandløb er påvirket af eksisterende almene vandforsyningsanlæg, således at de ikke kan opfylde miljømålene, kan opfyldelse af vandløbenes kravværdier for medianminimumsvandføringer ske ved flytning af indvinding eller tilledning af vand. 39) I områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov for vandindvinding og alle behov for vand i vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper, bør der som udgangspunkt prioriteres således: a. befolkningens almindelige vandforsyning, der omfatter bl.a. husholdning og institutioner, samt andre vandindvindinger hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, jf. kapitel 2 og 3 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg b. opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand i vandløb samt vandudskiftning og vandstand i søer og vandafhængige terrestriske naturtyper i overensstemmelse med vandplanens målsætninger c. andre formål, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, og som omfatter indvinding til mere vandforbrugende industrier, vanding i jordbrugserhvervene bortset fra vanding og vask af spiselige gartneriafgrøder, vanding af golfbaner og andre vandforbrugende fritidsaktiviteter, varmeudvinding og køleformål samt virkninger af råstofindvinding under grundvandsspejlet, prioriteret efter en samfundsmæssig helhedsvurdering. 40) Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandsinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder,hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. Side 43

44 41) Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor idsse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. 42) Grundvandsindvinding fra dybereliggende, velbeskyttede grundvandsmagasiner med god vandkvalitet bør som udgangspunkt kun ske til almen vandforsyning eller anden indvinding med krav om drikkevandskvalitet. 43) Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder skal leve op til indsatsplanen efter vandforsyningsloven. Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven indenfor nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at der ikke sker nogen merbelastning, hvis udvaskningen fra rodzonen overskrider 50 mg nitrat/l i efter-situationen. Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau vedr. nitrat til grundvand overholdes. Kystvande 44) I de kystnære områder skal vandkvaliteten medvirke til, at de fastlagte miljømål for kystnære områder opfyldes. 45) Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil sige, at de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen skal være opfyldt. 46) Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de kommunale handleplaner og revidere spildevandsplaner. 47) I forbindelse med klapning skal det sikres, at det opgravede sediment ikke giver anledning til forurening af havet. 48) For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap eller højvandsklap, medfører, at vandudvekslingen mellem to tilgrænsende vandområder ikke flyder frit, men i større eller mindre grad styres af mennesker, skal den hidtidige drifts- og vedligeholdelsespraksis fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i specifikke retningslinjer for de pågældende vandområder. Side 44

45 49) Ved administration af tilladelser til skaldyrsfiskeri med bundslæbende redskaber skal der i første planperiode fastlægges vilkår, der sikrer, at a. den nuværende tilstand ikke forringes b. fiskeri af skaldyr sker i begrænsede, præcist definerede vandområder ud fra en konkret vurdering c. der er mulighed for udbredelse af ålegræs til den målsatte dybdegrænse. 50) Skaldyrsopdrætsanlæg og havbrug skal som udgangspunkt placeres a. på vanddybder større end, hvad der svarer til den forventede gennemsnitlige dybdeudbredelse af ålegræs og den naturlige variation (ved vandplanens må om god tilstand) b. i områder med gode strømforhold Blandings- og aktivitetszoner 51) Den relevante tilladelsesmyndighed kan udlægge aktivitetszoner, jf. kapitel 1.2, omkring havne, sejlrender og klappladser. Det kan accepteres, at vandplanens miljømål om god økologisk og kemisk tilstand ikke bliver opfyldt inden for en aktivitetszone, a. hvis aktiviteterne ikke vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af miljømålet i den øvrige del af vandområdet. b. hvis den samlede udstrækning af aktivitetszone inden for et vandområde kun udgør en mindre del af vandområdets udstrækning. c. hvis den manglende målopfyldelse inden for aktivitetszonen alene skyldes påvirkningen fra den aktivitet eller de aktiviteter, der er grundlag for udlægning af aktivitetszonen, fx oprensningsaktiviteter eller påvirkning fra dybdegående skibes sejlads. Side 45

46 Miljøfarlige forurenende stoffer 52) Indsatsen i forhold til at opfylde miljømål i vandområderne bestemmes af, om der i de enkelte vandområder er eller kan være problemer med opfyldelse af miljømålet for så vidt angår forurenende stoffer. Vandområderne er dertil inddelt i fire indsatskategorier, jf. kapitel 2.4 Disse er: 1. vandområder uden problem 2. vandområder under observation 3. vandområder med behov for stofbestemt indsats 4. vandområder med ukendt tilstand/belastning For vandområder i alle 4 kategorier gælder: Udledning fra punktkilder og tilslutning til offentlig kloak reguleres efter gældende regler og vejledninger ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik og med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetskrav, jf. bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet. Oversigt over oplysninger om eksisterende og planlagte udledninger af forurenende stoffer etableres og opdateres løbende, og udledningernes omfang kvantificeres. 53) For vandområder i kategori 2, 3 og 4 er der yderligere behov for, at a. miljømyndigheden tilvejebringer viden om kilder, belastning og transportveje for forurenende stoffer til vandmiljøet. Det vurderes, om kilder er diffuse eller punktkilder, b. miljømyndigheden sikrer, at udledninger af forurenende stoffer med koncentrationer, der har betydning for vandmiljøet, har udledningstilladelser og tilslutningstilladelser, der er tidssvarende i forhold til gældende regler, herunder miljøbeskyttelseslovens regel om anvendelse af bedst tilgængelige teknik og reglerne i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Koordinering af vandplaner og Natura 2000-planer 54) I forbindelse med tilladelser, godkendelser mv., som kan påvirke et Natura område, foretages en koordinering af den samlede indsats, jf. bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, og det vurderes, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering efter reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationael naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Side 46

47 Kalundborg Kommunes supplerende retningslinjer 55) Indvinding af vand fra Tissø kan tillades inden for en ramme af 7 mio. m 3 pr. år, heraf højest 3 mio. m 3 i halvåret fra den 1/4 til den 1/10. 56) Nedsivning af spildevand kan som hovedregel ikke forøges i nitratfølsomme indvindingsområder. 57) Indvindingstilladelse til markvanding tillades normalt kun, såfremt afgrødevalg og jordtype kan begrunde et vandbehov. Side 47

48 Bilag V. Kortbilag Kort 1: Oversigtskort over kommunen med afgrænsning af vandoplandene. Side 48

49 Kort 2: Sørestaurering Side 49

50 Side 50

51 Kort 3: Fjernelse af faunaspærringer Side 51

52 Kort 4: Vandløbsrestaurering Side 52

53 Kort 5: Genåbning af rørlagte strækninger Side 53

54 Kort 6: Regnbetingede udledninger Side 54

55 Kort 7: Renseanlæg med indsats Side 55

56 Kort 8: Plan for spredt bebyggelse Side 56

57 Kort 9: Kortlægningsområder for grundvand Side 57