Social- og Seniorudvalget Forslag til budgetreduktioner Nr. Politikområde Bestilling

Transkript

1 Social- og Seniorudvalget Forslag til budgetreduktioner Nr. Politikområde Bestilling SSU 1 41 Nedjustering af serviceniveau for nødkald SSU 2 41 Bemandingsreduktion på plejecentrene SSU 3 41 Analyse af hjemmesygeplejen SSU 4 41 Nedjustering af serviceniveau for tøjvask og skift af sengetøj i hjemmeplejen* SSU 5 41 Nedjustering af serviceniveau for rengøring i hjemmeplejen* SSU 6 41 Bortfald af tilskud til Selmersbo Aktivhus SSU 7 41 Reduktion af psykiatrisk sygepleje Servicereduktion i Bofællesskabet Solskin, Bofællesskabet Højmose Vænge samt tilknyttet 42 SSU 8 bostøtte SSU 9 42 Servicereduktion af normeringen i botilbuddet Gutfeldtshave SSU Besparelser på udgifter til Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov SSU Besparelser på støtte til køb af handicapbiler I alt * Enten SSU 4 eller SSU 5. Forslag til driftsønsker Nr. Politikområde Bestilling SSU 1 42 Pårørendevejleder på handicap- og psykiatriområdet SSU 2 42 Ny kvalitetsstandard for socialpædagogisk ledsagelse under ferie I alt Budget

2 Forslag til budgetreduktioner: Forslag til budgetreduktion Titel: Nedjustering af serviceniveau for nødkald Politikområde: 41 Ældre, sundhed Nr.: SSU 1 Servicereduktion X Nuværende budget (afrundet til nærmeste kr.): Effektivisering Samlet budget for nødkald: kr. Nærmere beskrivelse af forslaget: Med en stramning af de nuværende kriterier for visitation til et nødkald hos hjemmeboende borgere kan der reduceres i antallet af nødkald. Dette betyder en reduktion i kommunens udgift til Nordsjællands Brandvæsen, som står for opsætning, vedligeholdelse og nedtagning af nødkaldene samt i kommunens udgift til indkøb af nye nødkald. I den nuværende kvalitetsstandard for visitation til nødkald gælder følgende kriterier: Målgruppen er borgere, som har brug for akut hjælp fra hjemmeplejen på grund af: Varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Høj faldrisiko trods forebyggende indsats Alvorlig sygdom Administrationen foreslår, at kvalitetsstandarden udvides med følgende kriterier: Borgere, der ikke er i stand til at benytte en mobiltelefon Borgere, der ikke har benyttet deres nødkald indenfor det sidste år, skal revisiteres med henblik på at nedtage nødkaldet og finde en alternativ løsning som eksempelvis brug af mobiltelefon Stramningen af kriterierne vil betyde, at kommunen læner sig op af andre kommuners kriterier, der henviser til brug af mobiltelefoner, hvis borgeren har et funktionsniveau, der tillader dette. Link til nuværende kvalitetsstandard Nøgletal: Kommunen har i dag 380 antal nødkald hos borgere. 1

3 Beredskabet har registreret 4037 kald i Nogle nødkald bliver benyttet dagligt, mens andre nødkald ikke bliver brugt. Gennemsnitligt blev hvert nødkald benyttet 10,5 gang i Beredskabet servicerer gennemsnitligt et nødkald 2 gange om året. For sammenligning med nabokommuner, se nedenstående tabel. Kommuner Antal borgere i Antal nødkald hjemmeplejen Hørsholm Allerød Helsingør Hillerød Fredensborg Halsnæs Frederikssund Forslaget skal ses i lyset af, at flere og flere seniorer er blevet fortrolige med at benytte mobiltelefoner. Reduktionsforslaget er beregnet ude fra en forventning om et fald i antal nødkald svarende til 25 %. Forudsætninger for realisering af forslaget: Den nuværende kvalitetsstandard for nødkald skal ændres i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling af kvalitetsstandarderne for Konsekvenser for borgerne: Færre borgere vil blive visiteret til et nødkald, og nogle vil i stedet blive vejledt til en mobiltelefonløsning. Konsekvenser for personale: Færre fejlopkald, når nødkald, der ikke aktivt bruges, nedtages. Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Reduktion (-) Investering (+) Netto reduktion

4 Forslag til budgetreduktion Titel: Bemandingsreduktion på plejecentrene Politikområde: 41 Ældre, sundhed Nr.: SSU 2 Servicereduktion Effektivisering X Nuværende budget (afrundet til nærmeste kr.): Samlet budget Samlet budget på de fire plejecentre: Nærmere beskrivelse af forslaget: kr. Enhed Antal pladser Kr. Samlet besparelse kr. Nedgang i normering* Louiselund kr. 2,29 Margrethelund kr. 0,89 Breelteparken kr. 1,30 Sophielund kr. 1,53 * Beregnet på baggrund af en gennemsnitlig årsløn for en social og sundhedshjælper (37 timer/ugen), årsløn ca kr. Reduktionen i normeringen skal findes i normeringen i dagtimerne, da der ikke kan reduceres på aften- og natbemandingen. Det vil betyde flere borgere pr. medarbejder. I dag er der 4-5 borgere pr. medarbejder i dagvagten. Beboerne vil generelt set opleve mindre personaletid i dagtimerne med risiko for mindre tid til aktiviteter og psykisk omsorg til den enkelte borger. Se kvalitetsstandarden omkring aktiviteter og omkring psykisk pleje og omsorg i dette link: Forudsætninger for realisering af forslaget: Forslaget er beregnet med fuld effekt fra 2019 og frem. Konsekvenser for borgerne: Mindre personaletid i dagtimerne. Vil betyde mindre tid til aktiviteter og psykisk omsorg. Risiko for forringet patientsikkerhed. Konsekvenser for personale: Forslaget vil betyde personalereduktioner. Risiko for rekrutteringsudfordringer. 3

5 Risiko for forringet arbejdsmiljø og forhøjet sygefravær. Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Reduktion (-) Investering (+) Netto reduktion

6 Forslag til budgetreduktion Titel: Analyse af hjemmesygeplejen Politikområde: 41 Ældre, sundhed Nr.: SSU 3 Servicereduktion Effektivisering X X Nuværende budget (afrundet til nærmeste kr.): Budget hjemmesygeplejen: kr. Nærmere beskrivelse af forslaget: Om hjemmesygeplejen Hjemmesygeplejen leverer sygepleje til borgere, der bor i eget hjem. Der er ansat omkring 25 sygeplejersker i hjemmesygeplejen. Sygeplejerskerne er fordelt i tre dagdistrikter og 1 aften/nat distrikt sammen med hjemmeplejen, samt 2-3 sygeplejersker i tværgående funktioner/i sygeplejeklinik. Analysen har haft fokus på dagdistrikterne. Sygeplejerskerne kan delegere ydelser til social- og sundhedsassistenter og hjælpere i hjemmeplejen. Formål med analysen Forud for budgetlægning for har Center for Sundhed og Omsorg ønsket at gennemføre en analyse af hjemmesygeplejen. Analysen har det overordnede formål at skabe indsigt i opgaveløsningen og driften med henblik på at anvise forbedrings- og effektiviseringspotentialer og konkrete handlemuligheder til at indfri dette. BDO s overordnede vurdering Det er BDO s overordnede indtryk, at hjemmesygeplejen i distrikterne generelt er veldrevne og effektive med en sund kultur og engagerede medarbejdere. Dette skal samtidig ses i lyset af, at BDO anerkender, at hjemmesygeplejen er præget af en høj kompleksitet og en stor uforudsigelighed i opgaveløsningen. På de gennemførte observationer og interviews i hjemmesygeplejen har BDO særligt hæftet sig ved, at medarbejderne har en professionel og faglig tilgang med fokus på borgeren. Resultater af analysen BDO har i analysen identificeret følgende muligheder for at kunne reducere udgifterne i hjemmesygeplejen: 5

7 1. Øget fokus på den sundhedsfaglige dokumentation: kr. Herunder opfølgning og afslutning på ydelser og fokus på udmåling af sygeplejeydelserne. Beløbet er afhængigt af, om der tages udgangspunkt i reduktion af de samlede årlige sygeplejeydelser(timer) på 1 %, 2 % eller 3 %. Dette svarer til samlet set til et årsværk på 0,5/1/1,5 medarbejder. Borgerne vil opleve en servicereduktion, da de vil modtage mindre hjemmesygepleje end i dag. En del af besparelsen vil som følge af delegering til hjemmeplejen, omfatte besparelser i hjemmeplejen. 2. Øget anvendelse af sygeplejeklinikken kr. (eksklusiv investering) Potentialet er baseret på, at transporttid kan frigøres fra sygeplejersker, som i dag transporterer sig mellem borgere, og i stedet udnyttes til borgertid i sygeplejeklinik. Det bemærkes, at Hørsholm Kommune ikke for nuværende har de nødvendige faciliteter til en ny sygeplejerske i klinik, hvorfor det skønnes, at potentialet er forbundet med en engangsudgift på ca kr. til istandsættelse m.m. af lokaler til en sygeplejeklinik. En forudsætning for potentialet er desuden, at Hørsholm Kommune kan få ca. 7-8 borgere flere til at benytte klinikken om dagen og at der er politisk opbakning til, at ydelserne fremover som udgangspunkt visiteres til sygeplejeklinik. Besparelsen svarer til 0,25 årsværk. Borgerne vil kunne opleve dette som en serviceforringelse. 3. Øget direkte tid med borgeren: kr. Gennem nedbringelse af tid på koordinering og planlægning, dokumentation og møder kan der ske en besparelse på fremmødetid svarende til 0,2 årsværk. Dette vil være en effektivisering og borgeren vil ikke opleve en serviceforringelse. Samlet set viser BDO s analyse et besparelsespotentiale på kr. i 2019 og kr. i overslagsårene. Administrationen anbefaler en budgetreduktion på kr. Forudsætninger for realisering af forslaget: Det er en forudsætning, at der etableres endnu en sygeplejeklinik, samt at flere borgere vil bruge sygeplejeklinikken. Konsekvenser for borgerne: Forslag 1 og 2 indebærer serviceforringelser for borgerne. Konsekvenser for personale: Besparelsen sker på lønninger, der vil derfor være en nednormering i hjemmesygeplejen og eventuelt hjemmeplejen. 6

8 Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Reduktion (-) Investering (+) Netto reduktion

9 Forslag til budgetreduktion Titel: Nedjustering af serviceniveau på tøjvask og skift af sengetøj i hjemmeplejen Politikområde: 41 Ældre, sundhed Nr.: SSU 4 Servicereduktion Effektivisering X Nuværende budget (afrundet til nærmeste kr.): Budget for hele hjemmeplejen, rehabiliteringsteam, private leverandører og Breelteparkens hjemmepleje: Nærmere beskrivelse af forslaget: kr. Frekvensen på tøjvask og skift af sengetøj er i dag hver 2. uge (24 gange årligt), mens den for rengøring er hver 3. uge (17 gange årligt). Administrationen foreslår, at serviceniveauet på tøjvask og skift af sengetøj tilpasses frekvensen på rengøring. Hvis forslaget realiseres, vil borgerne fremover modtage indsatserne tøjvask og skift af sengetøj hver 3. uge svarende til en reduktion på 7 gange årligt. Alle visitationer beror på en individuel konkret vurdering med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov. Dette betyder, at de borgere, der har et særligt behov, som ikke kan dækkes med kommunens politisk besluttede serviceniveau, vil blive visiteret til ydelsen ud fra en frekvens, der matcher borgerens behov. Der er ca. 360 borgere, som modtager indsatsen linnedskift og 275 borgere, der modtager indsatsen tøjvask. Besparelsen realiseres gennem nednormering af medarbejdere i hjemmeplejedistrikterne og færre timer til fritvalgsleverandørerne. For sammenligning af serviceniveau med andre kommuner, se nedenstående skema. Kommuner Frekvens på tøjvask 2018 Frekvens på skift af sengelinned 2018 Hørsholm Hver 2. uge Hver 2. uge Allerød Hver 2. uge Hver 3. uge Helsingør Hver 2. uge Hver 2. uge Hillerød Hver 2. uge Hver 3. uge Fredensborg Hver 2. uge Hver 2. uge Halsnæs Hver 2. uge Hver 2. uge Frederikssund Hver 2. uge Hver 2. uge Link til Hørsholm Kommunes nuværende kvalitetsstandarder på tøjvask og skift af sengelinned

10 Forudsætninger for realisering af forslaget: Forslaget kan ikke realiseres, hvis forslag nr. 5 realiseres. Med forslaget vil ydelserne have den samme frekvens svarende til hver 3. uge. Besparelsen betyder dermed sammenhæng i planlægning og udførelse af ydelserne tøjvask, skift af sengelinned og rengøring. Alle borgere i målgruppen skal revisiteres. Forslaget kan derfor først realiseres pr. 1. april Konsekvenser for borgerne: Borgere der modtager indsatserne tøjvask og/eller linnedskift fra hjemmeplejen vil opleve et lavere serviceniveau. De borgere, der ud fra en konkret individuel vurdering, har brug for en højere frekvens, kan visiteres til at modtage indsatsen hyppigere. Borgeren vil til gengæld opleve færre forskellige medarbejdere i hjemmet, hvis de tre indsatser kan leveres samtidig. Konsekvenser for personale: Forslaget vil realiseres gennem nednormering af medarbejdere i hjemmeplejedistrikterne. Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Reduktion (-) Investering (+) Netto reduktion

11 Forslag til budgetreduktion Titel: Nedjustering af serviceniveau for rengøring i hjemmeplejen Servicereduktion X Effektivisering Politikområde: Nr.: 41 Ældre, SSU 5 sundhed Nuværende budget (afrundet til nærmeste kr.): Budget for hele hjemmeplejen, rehabiliteringsteam, private leverandører og Breelteparkens hjemmepleje: kr. Nærmere beskrivelse af forslaget: Forslaget indebærer, at frekvensen på rengøring i hjemmeplejen ændres fra hver 3. uge (17 gange årligt) til hver 4. uge (13 gange årligt), svarende til en reduktion på 4 gange årligt. Der er ca. 700 borgere, der modtager rengøring af hjemmeplejen eller en af de godkendte fritvalgsleverandører. Alle visitationer beror på en individuel konkret vurdering med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov. Dette betyder, at de borgere, der har et særligt behov, som ikke kan dækkes med kommunens politisk besluttede serviceniveau, vil blive visiteret til ydelsen ud fra en frekvens, der matcher borgerens behov. For sammenligning af serviceniveau med andre kommuner, se nedenstående skema. Kommuner Hørsholm Allerød Helsingør Hillerød Fredensborg Halsnæs Frederikssund Frekvens på rengøring 2018 Hver 3. uge Hver 3. uge Hver 2. uge Hver 3. uge Hver 2. uge Hver 2. uge Hver 2. uge Besparelsen realiseres gennem nednormering af medarbejdere i hjemmeplejedistrikterne og færre timer til fritvalgsleverandørerne. Forudsætninger for realisering af forslaget: Forslaget kan ikke realiseres, hvis forslag nr. 4 realiseres. Med forslaget vil ydelserne have en frekvens på henholdsvis hver 2. uge og 4. uge. Besparelsen betyder dermed sammenhæng i planlægning og udførelse af ydelserne tøjvask og skift af sengelinned samt rengøring, da ydelserne kan udføres samtidig hver 4. uge. 10

12 Alle borgere i målgruppen skal revisiteres. Forslaget kan derfor først realiseres pr. 1. april Konsekvenser for borgerne: Borgere, der modtager rengøring vil opleve et lavere serviceniveau. De borgere, der ud fra en konkret individuel vurdering har brug for en højere frekvens, kan visiteres til at modtage indsatsen hyppigere. Konsekvenser for personale: Forslaget vil blive realiseret gennem nednormering af medarbejdere. Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Reduktion (-) Investering (+) Netto reduktion

13 Forslag til budgetreduktion Titel: Bortfald af tilskud til Selmersbo Aktivhus Servicereduktion X Politikområde: Nr.: 41 Ældre, SSU 6 sundhed Nuværende budget (afrundet til nærmeste kr.): Effektivisering Kommunens årlige tilskud til drift at Aktivhuset Selmersbo: kr. Nærmere beskrivelse af forslaget: Selmersbo Aktivhus er kommunens brugerstyrede aktivitetshus, hvor Hørsholm Kommune finansierer driften. Kommunen giver årligt et tilskud til Aktivhuset på kr. Tilskuddet benyttes primært til aflønning af centerlederen. Administrationen vurderer, at Aktivhuset kan bevares som et 100 % brugerstyret og brugerfinansieret tilbud, der kan drives ud fra bl.a. lejeindtægterne ved udlejning af lokalerne til foreninger og arrangementer. Derudover har kommunen en årlig udgift til bygningsdrift af centret svarende til kr. Denne udgiftspost indgår ikke i reduktionsforslaget. Forudsætninger for realisering af forslaget: Selmersbo Aktivhus vil i højere grad være afhængig af frivillighed, og tilbuddet skal være 100 % brugerstyret og brugerfinansieret Konsekvenser for borgerne: Borgere vil kunne opleve færre aktiviteter. Det kan blive nødvendigt for huset at opkræve et brugerkontingent. De frivillige borgere vil udføre flere administrative opgaver. Konsekvenser for personale: Forslaget betyder afskedigelse af lederen af Selmersbo Aktivhus. Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Reduktion (-) Investering (+) Netto reduktion

14 Forslag til budgetreduktion Titel: Reduktion af psykiatrisk sygepleje Politikområde: 41 Ældre, sundhed Nr.: SSU 7 Servicereduktion Effektivisering x X Nuværende budget (afrundet til nærmeste kr.): Budget hjemmesygeplejen: kr. Nærmere beskrivelse af forslaget: I hjemmesygeplejen er der i dag normeret med to sygeplejersker med fokus på psykiatri på tværs af distrikterne og der er i hvert hjemmeplejedistrikt en ressourceperson i psykiatri. Forslaget indebærer, at der nednormeres med 1 sygeplejerske. Baggrunden for dette er, at der opleves et faldende behov. Forudsætninger for realisering af forslaget: Konsekvenser for borgerne: Der vil ikke være konsekvenser for borgerne, så længe behovet bliver på det nuværende niveau. Konsekvenser for personale: Stillingen er pt. ubesat, derfor vil forslaget ikke medføre afskedigelser. Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Reduktion (-) Investering (+) Netto reduktion

15 Forslag til budgetreduktion Titel: Servicereduktion i Bofællesskabet Solskin, Bofællesskabet Højmose Vænge samt tilknyttet bostøtte Politikområde: 42 Social og psykiatri Nr.: SSU 8 Servicereduktion Effektivisering X Nuværende budget (afrundet til nærmeste kr.): Bofællesskaberne Solskin og Højmose Vænge samt tilknyttet bostøtte har i 2018 et samlet budget på kr. Nærmere beskrivelse af forslaget: Bofællesskabet Solskin er et botilbud for voksne udviklingshæmmede. Det består af ti selvstændige lejligheder og en fælleslejlighed. Bofællesskabet Højmose Vænge er et bofællesskab for udviklingshæmmede, der alle er i beskæftigelse af forskellig karakter, og alle gennemgår botræning. Det består af en lejlighed og fire værelser samt fællesstue, fælleskøkken m.m. Bostøtteordningen er et tilbud til udviklingshæmmede borgere over 18 år. Bostøtte er hjælp i eget hjem. Primo 2018 er der 13 borgere, der modtager mellem 1 og 6 timers bostøtte om ugen. Langt den største del af budgettet går til aflønning af personale, mens der også er budget til aktivitetsudgifter for både personale og beboere. Besparelsen for Bofællesskabet Solskin vil være en reduktion i lønbudgettet med kr. årligt. Besparelsen for Bofællesskabet Højmose Vænge vil tilsvarende være en reduktion i lønbudgettet med kr. årligt. Hvad angår bostøtte er hovedparten af budgettet et lønbudget, men denne del kan der ikke reduceres i, da der skal ydes de timer, som borgeren er visiteret til. De kr., der i givet fald skal spares her, vil skulle tages ud af de resterende kr. af budgettet til personalerelaterede udgifter. Forudsætninger for realisering af forslaget: Der er ingen forudsætninger for reducering i personaledækningen, ud over rettidig varsling af ændringer i ansættelsesforholdet for de implicerede medarbejdere. 14

16 Konsekvenser for borgerne: Mindre personaledækning i Solskin betyder yderligere forringelse af mulighederne for hjælp og støtte. Der vil, i større grad end nu, forekomme aftener med én medarbejder til de 10 beboere, som alle har brug for omfattende støtte. For de fire beboere på Højmose Vænge er der to fuldtidsmedarbejdere suppleret med vikardækning (normeringen er ½ medarbejder pr beboer). Ved reducering af personalebudgettet, der udgør mere end 80% af det samlede budget, er der fare for at komme ud i situationer med ingen personaledækning (ved sygdom og mindre budget til vikardækning). For begge bosteder vil det tillige betyde færre aktiviteter, end hvad der tilbydes nu (som f.eks. teaterture, restaurantbesøg, Sølundfestival osv.) Dette er en forringelse af beboernes livskvalitet, hvor turene for mange af beboerne er eneste mulighed for kulturelle/sociale aktiviteter. For bostøtteordningen har det ingen direkte konsekvens for borgerne, men de dårligere vilkår for personalet kan have en afsmittende virkning. Konsekvenser for personale: Forringelse af arbejdsvilkår, risiko for stress. Færre kurser, temadage og supervisionstimer. Dette har en betydning for udvikling af personalets faglighed samt deres trivsel og fastholdelse. Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Reduktion (-) Investering (+) Netto reduktion

17 Forslag til budgetreduktion Titel: Servicereduktion af normeringen i botilbuddet Gutfeldtshave Politikområde: 42 Social og psykiatri Nr.: SSU 9 Servicereduktion Effektivisering X Nuværende budget (afrundet til nærmeste kr.): Botilbuddet Gutfeldtshave har i 2018 et budget på kr. Det er en del af socialpsykiatrisk center Åstedet, der i 2018 har et samlet budget på kr. Nærmere beskrivelse af forslaget: Socialpsykiatrisk center Åstedet er sammensat af flere tilbud, hvor det kun er på botilbuddet Gutfeldtshave, at administrationen vurderer der kan ske reduktioner. Gutfeldtshave er et botilbud til syv borgere med psykisk sårbarhed i alderen år, hvor de har hver deres selvstændige lejligheder og en fælleslejlighed. Ved at reducere normeringen i botilbuddet Gutfeldtshave med 10 timer ugentligt kan der opnås en besparelse på kr. årligt. Suppleret med en reduktion af vikarbudgettet med 5 timer ugentligt kan der opnås en besparelse på kr. årligt og dermed besparelser på i alt kr. svarende til den ønskede procentandel. Forudsætninger for realisering af forslaget: Der er ingen forudsætninger for reducering i personaledækningen, ud over rettidig varsling af ændringer i ansættelsesforholdet for de implicerede medarbejdere. Konsekvenser for borgerne: Den reducerede personalebemanding vil medføre manglende stabilitet i den unges hverdag, manglende mulighed for individuel kontakt samt manglende støtte i fællesskabet med de øvrige unge, hvilket evt. kan resultere i forværring af de psykiske symptomer og sociale kompetencer. Det reducerede vikarbudget kan betyde en uforudsigelig hverdag for borgerne og skabe angst og utryghed samt evt. forværring af de psykiske symptomer. Konsekvenser for personale: 16

18 En reduktion af normeringen vil betyde en halvering af personalebemanding i eftermiddags/aftentimerne hver uge. En reduktion af vikarbudgettet vil omfatte hele Åstedet. Det vil betyde en ustabil personaledækning ved sygdom og ferie, hvor yderste konsekvens kan være manglende personaledækning i bofællesskaberne samt ad hoc lukkedage i aktivitets og værestedet. Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Reduktion (-) Investering (+) Netto reduktion

19 Forslag til budgetreduktion Titel: Besparelser på udgifter til Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Politikområde: 42 Social og psykiatri Nr.: SSU 10 Nuværende budget (afrundet til Servicereduktion nærmeste kr.): Effektivisering X Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har i 2018 et budget på kr. Nærmere beskrivelse af forslaget: Hørsholm Kommune er sammen med ni andre nordsjællandske kommuner gået sammen om et fælles udbud af den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU). STU er en treårig uddannelse, som er målrettet unge med handicap eller særlige behov, som ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Udbuddet påtænkes gennemført med henblik på at indgå nye enslydende 4-årige rammeaftaler, hvor hver kommune vil blive selvstændig ordregiver. Kommunerne indgår i dag aftaler med en række institutioner, hvor aftalen er udarbejdet af den enkelte institution. Et eventuelt fællesudbud vil således ensarte og forbedre aftalegrundlaget. Forudsætninger for realisering af forslaget: På baggrund af erfaringer med konkurrenceudsættelse af STU i Københavns Kommune forventer administrationen en fremtidig månedlig gennemsnitsbetaling på kr. pr. modtager. I dag er den månedlige gennemsnitsbetaling kr. Med uændret antal unge, der modtager tilbuddet (i 2017 har 15 unge i Hørsholm Kommune modtaget STU) svarer det til en forventet besparelse på kr. årligt. Konsekvenser for borgerne: Den enkelte borger vil ikke opleve serviceforringelser. Tilbuddet vil være det samme, der er indkøbt til en lavere pris. Konsekvenser for personale: Budgetreduktionen giver ingen konsekvenser for personalet, da det er en indsats, der købes udefra. 18

20 Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Reduktion (-) Investering (+) Netto reduktion

21 Forslag til budgetreduktion Titel: Besparelser på støtte til køb af handicapbiler Politikområde: 42 Social og psykiatri Nr.: SSU 11 Servicereduktion Effektivisering X Nuværende budget (afrundet til nærmeste kr.): Støtte til køb af handicapbiler har i 2018 et budget på kr. Nærmere beskrivelse af forslaget: Hørsholm Kommune yder økonomisk støtte til borgere, der har fået bevilget en handicapbil. Hidtil har borgeren kunnet søge om genbevilling efter 6 år. Med ny Bekendtgørelse fra Børne- og Socialministeriet kan en borger først få støtte til køb af ny bil, når den gamle bil er 8 år. Forudsætninger for realisering af forslaget: Budgetbesparelsen sker på baggrund af ny Bekendtgørelse fra Børne- og Socialministeriet gældende fra 1. januar Konsekvenser for borgerne: Som følge af ny lovgivning på området kan den enkelte borger opleve serviceforringelser, da der går længere tid, før borgeren kan få støtte til køb af ny handicapbil. Konsekvenser for personale: Budgetreduktionen giver ingen konsekvenser for personalet, da der udelukkende er tale om økonomisk hjælp til borgerne. Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Reduktion (-) Investering (+) Netto reduktion

22 Forslag til driftsønsker: Forslag til driftsønske Titel: Pårørendevejleder på handicap- og psykiatriområdet Politikområde: 42 Social og psykiatri Nr.: SSU 1 Nærmere beskrivelse af forslaget: Social- og Seniorudvalget har bedt administrationen udarbejde nærværende budgetønske. Administrationen foreslår, at pårørendevejledningen både retter sig mod pårørende til voksne borgere med handicap og psykiatriske lidelser og mod pårørende til børn og unge med handicap og psykiatriske lidelser. Pårørendevejlederen får en vigtig funktion i forhold til at sætte fokus på pårørende som en ressource og samarbejdspartner, men også som en sårbar gruppe, der kan have brug for støtte og vejledning. Pårørendevejlederen skal bistå socialrådgiverne med at varetage kontakten og støtten til de pårørende. Pårørendevejlederen kan bl.a. have følgende opgaver: Yde vejledning og rådgivning til pårørende til personer med handicap og psykisk sygdom. Besvare henvendelser i en fastsat åbningstid, hvor pårørende enten kan møde op eller kontakte vejlederen per telefon, og chat. Være opsøgende i forhold til pårørende, der kan have gavn af tilbuddet. Gennemføre samtaler med den/de pårørende og opstarte, facilitere eller deltage i pårørendegrupper, netværksgrupper eller søskendegrupper. Vejlede om kommunens tilbud og muligheder og yde rådgivning på sociale og juridiske spørgsmål. Have et samarbejde med brugerorganisationer, herunder med Handicaprådet samt bygge bro til Frivillighedscentret og de tilbud, der findes i det regi. Lave PR for tilbuddet gennem kommunens hjemmeside, udarbejde information om tilbuddet til personalet på institutioner, botilbud og væresteder m.fl. Udarbejde en pårørende politik på området og understøtte socialrådgiverne i inddragelse af pårørende. Pårørendevejlederen er som udgangspunkt fysisk placeret på Rådhuset. En stor del af arbejdet (f.eks. samtaler og netværk såvel som opsøgende arbejde) vil ske i tilknytning til institutioner, botilbud, væresteder m.fl. Det forventes, at pårørendevejlederen har en baggrund som socialrådgiver. Forudsætninger for realisering af forslaget: At der oprettes en stilling på 32 timer om ugen med et samlet budget på kr. om året. 21

23 Konsekvenser for borgerne: Pårørende vil kunne få råd, støtte og vejledning på handicap- og psykiatriområdet. Konsekvenser for personale: Ingen konsekvenser, ud over ansættelse af ny pårørendevejleder. Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Driftsønske (+)

24 Forslag til driftsønske Titel: Ny kvalitetsstandard for socialpædagogisk ledsagelse under ferie Politikområde: 42 Social og psykiatri Nr.: SSU 2 Nærmere beskrivelse af forslaget: Social- og seniorudvalget har på deres møde den besluttet at indstille overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at ny kvalitetsstandard for ledsagelse og støtte af beboere på botilbud under ferie godkendes, hvilket forudsætter, at udgiften på kr. indgår som budgetønske i budgetforhandlingerne for Der har gennem en længere periode været en landspolitisk debat om socialpædagogisk ledsagelse efter servicelovens 85 til ferie og udflugter. Debatten har handlet om, hvorvidt socialpædagogisk ledsagelse kunne medtages til udlandet. Som følge heraf har botilbuddene Solskin og Rosen ikke kunnet arrangere ferieafholdelse i udlandet for beboerne. Ministeriet har nu meddelt, at socialpædagogisk ledsagelse efter 85 godt kan ydes i udlandet, men at det ikke er en ret, den enkelte borger har. For botilbuddene er det en betingelse, at de enkelte beboere ikke opkræves for betaling af ledsagerudgifter, men at udgifterne til ledsagelse under ferie er indregnet i botilbuddets takst. Social- og seniorudvalget har videresendt administrationens forslag til politisk fastsat serviceniveau for socialpædagogisk ledsagelse efter Servicelovens 85 til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. En endelig godkendelse af det politiske serviceniveau vil muliggøre, at beboerne i botilbuddene kan komme på ferie og udflugter i op til 7 dage om året med ledsagelse af botilbuddets personale. Udgiften til personalet afholdes af kommunen som en del af taksten, mens beboeren selv afholder sine egne udgifter. I følge en undersøgelse foretaget af KL har størstedelen af kommunerne et serviceniveau på 5 til 9 feriedage om året. Det skal bemærkes, at et serviceniveau på støtte i op til 7 feriedage om året ikke skal forstås som et retskrav for den enkelte borger, men derimod som en vejledende ramme, som botilbuddene kan disponere indenfor. Forudsætninger for realisering af forslaget: Serviceniveau på 7 dages ledsagelse Hvad angår gruppebaserede ferieture og udflugter forventer administrationen, at Hørsholm Kommune får en ekstraudgift på ca kr. årligt. Dette beløb dækker udgifter til personalets transport, ophold, kost, ekstra lønomkostninger mv. Det samlede beløb fremkommer ved at multiplicere takststigningen med antallet af egne borgere på de fire botilbud. Takststigningen: Botilbuddet Solskin kr. pr. borger (totalt kr.) 23

25 Botilbuddet Rosen kr. pr. borger (totalt kr.) Højmose Vænge kr. pr. borger (totalt kr.) Gutfeldtshave kr. pr. borger (totalt kr.) Konsekvenser for borgerne: Beboerne på Hørsholm Kommunes fire botilbud for voksne vil kunne komme på ledsaget ferie på op til 7 feriedage. Konsekvenser for personale: Ingen. Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Driftsønske (+)

26 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SSU Baggrundsnotater, budget Social- og Seniorudvalgets område SSU 1: Opnormering på plejecentre og i hjemmeplejen SSU 2: Planlægningsskærmssystem til kommunens plejekrævende borgere SSU 3: Ekstra hjemmehjælp SSU 4: Flyverkorps SSU 5: Opnormering til hverdagsnormering i weekenderne på plejecentrene SSU 6: Buskørsel på plejecentrene SSU 7: Mulig etablering af nye botilbud til udviklingshæmmede SSU 8: Økonomiske udfordringer på det specialiserede voksenområde 1/22

27 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SSU Notat SSU 1: Opnormering på plejecentre og i hjemmeplejen Dato: Center for Sundhed og Omsorg Sekretariat horsholm.dk Spørgsmål Hvad vil omkostningerne være ved at opnormere vores plejecentre og hjemmeplejen med hver 2 SOSU fuldtidsstillinger? Kontakt Helle Paaske Skude Specialkonsulent heps@horsholm.dk Direkte tlf Svar Administrationens beregning tager udgangspunkt i ansættelse af to socialog sundhedsassistenter på hvert af de fire plejecentre. Dette svarer til 8 ansættelser og en årlig udgift på kr. eller kr. pr. ansættelse pr. år. Administrationen har i dette notat ikke inkluderet en beregning af omkostningerne ved en opnormering i hjemmeplejen, da hjemmeplejens arbejdsramme følger borgernes visiterede timer. Hjemmeplejen kan derfor ikke opnormeres uden ændring i visitationskriterier og/eller frekvens på ydelserne i kvalitetsstandarderne og dermed ændring i kommunens serviceniveau. 2/22

28 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SSU Notat SSU 2: Planlægningsskærmssystem til kommunens plejekrævende borgere Dato: Center for Sundhed og Omsorg Sekretariat horsholm.dk Spørgsmål Hvad vil omkostningerne være ved indkøbe og implementere et planlægningsskærmssystem til kommunens plejekrævende borgere a la det, de har investeret i blandt andet Odense og Allerød kommune? Kontakt Louise Hansen Udviklingskonsulent loha@horsholm.dk Direkte tlf Svar Nedenfor ses en bruttoopgørelse over, hvad det ca. vil koste at indkøbe og implementere et planlægningsskærmssystem på kommunens plejecentre. Omkostningerne afhænger primært af, hvordan skærmene ønskes anskaffet (leaset eller købt) samt hvilken leverandør kommunen vælger. Udgift til planlægningsskærmsystem År 1 År 2+ Model A: leasing af skærme 2,2 mio. kr. 1,4 mio. kr. Model B: indkøb af skærme 3,3 mio. kr. 0,9 mio. kr. Hvis kommunen vælger at købe skærmene, kan der desuden komme udgifter til teknisk assistance udover ovenstående. Der er afsat 1 mio. kr. på Budget til velfærdsteknologi på plejecentrene. Anvendelsen af puljen er p.t. under behandling i Social- og Seniorudvalget. 3/22

29 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SSU Notat SSU 3: Ekstra hjemmehjælp Dato: Center for Sundhed og Omsorg Sekretariat horsholm.dk Spørgsmål Hvad vil omkostningerne være ved at visitere alle borgere, der modtager hjemmehjælp, en ekstra visiteret time til fri afbenyttelse pr. uge? Kontakt Louise Hansen Udviklingskonsulent Direkte tlf Svar I nedenstående tabel er det opgjort, hvad omkostningerne vil være ved at visitere alle borgere, der modtager hjemmehjælp, til en ekstra visiteret time pr. uge til fri afbenyttelse. Udgift i alt pr. år Heraf udgift til kommunal leverandør Heraf udgift til privat leverandør 14,8 mio. kr. 7,9 mio. kr. 6,9 mio. kr. Beregningen bygger på en række forudsætninger, som er listet nedenfor: Der var i maj borgere der modtog hjemmehjælp. Udgiften forudsætter, at antallet af modtagere bliver på niveau med dette. Fordelingen af udgiften afhænger af, hvilken leverandør borgeren vælger (ca. 90 borgere har både kommunal og privat leverandør). Frekvensen er 48 gange årligt lige som klippekortet. Det vil sige, at indsatsen ikke gives i to uger omkring jul/nytår og to uger omkring påske. 4/22

30 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SSU Notat SSU 4: Flyverkorps Dato: Center for Sundhed og Omsorg Sekretariat horsholm.dk Spørgsmål Hvor mange ressourcer benyttes til vikarer på plejecentrene og i hjemmeplejen, og herunder en udredning omkring muligheden for at oprette et flyverkorps? Kontakt Louise Hansen Udviklingskonsulent loha@horsholm.dk Direkte tlf Svar Ressourcer der benyttes til vikarer Herunder ses hvor mange ressourcer, der er brugt de seneste år på vikarer på plejecentrene og i hjemmeplejen: I alt 15,3 mio. kr. 12,1 mio. kr. Heraf hjemme-/sygepleje 3,8 mio. kr. 2,3 mio. kr. Heraf plejecentre 11,5 mio. kr. 9,9 mio. kr. Udredning omkring muligheden for at oprette et flyverkorps Hjemmeplejen har tidligere forsøgt at oprette et internt flyverkorps. Erfaringerne fra det interne flyverkorps var: De administrative udgifter ved et flyverkorps er på niveau med eller højere end ved et almindeligt hjemmeplejedistrikt. Der skal være en leder, der er mange koordineringsopgaver, der skal indrettes lokaler osv. Det var svært at rekruttere og fastholde medarbejdere af følgende årsager: o o Medarbejderne søgte de ledige almindelige stillinger. Langt de fleste medarbejdere på området vil enten arbejde på plejecenter eller i hjemmepleje. Den samme tendens ses hos vikarbureauerne. Derfor skal der oprettes to særskilte korps. Medarbejderne skal som i de ordinære stillinger kende deres vagtplan 4 uger i forvejen. Det gør det svært at dække akutte vagter, især hvis der skal dækkes flere samme dag. Desuden aflønnes vikarkorpset for hele arbejdsdage, hvorimod vikarer udefra kan tilkøbes til eksempelvis blot fire timer fra morgenstunden, når der er mest travlt. 5/22

31 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SSU Notat På baggrund af egne og andre kommuners erfaringer er der valgt en anden strategi ift. at nedbringe udgifterne til vikarer. Både hjemmeplejen og plejecentrene forsøger i dag at lægge vagtplaner med en lille overnormering for at nedbringe udgiften til vikarer. 6/22

32 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SSU Notat SSU 5: Opnormering til hverdagsnormering i weekenderne på plejecentrene Dato: Center for Sundhed og Omsorg Sekretariat horsholm.dk Spørgsmål Hvad vil det koste at opnormere weekendnormeringen svarende til hverdagsnormeringen på de fire plejecentre? Kontakt Helle Paaske Skude Specialkonsulent heps@horsholm.dk Direkte tlf Svar Administrationen har for nyligt opgjort hverdags- og weekendnormeringen i forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse. I denne opgørelse fremgår det, at forskellen på normeringen fra hverdage til weekend alene ses i dagtimerne. Besvarelsen af spørgsmålet tager derfor alene udgangspunkt i omkostningerne ved en opnormering i dagtimerne. I nedenstående skema er den samlede forskel på normeringen i dagtimerne opgjort på 3 grupperinger af faggrupper. Den samlede omkostning på tværs af faggrupper svarer til en årligt udgift på 9,7 mio.kr. Faggruppe Antal Årlig udgift fuldtidsstillinger Social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere 14, kr. samt ufaglærte Sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter 8, kr. Pædagoger 2, kr. Samlet opnormering 25, kr. 7/22

33 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SSU Notat SSU 6: Buskørsel på plejecentrene Dato: Center for Sundhed og Omsorg Sekretariat horsholm.dk Spørgsmål Administrationen bedes udarbejde et baggrundsnotat, hvor plejecentrenes behov for buskørsel belyses Kontakt Helle Paaske Skude Specialkonsulent Direkte tlf Svar De kommunale plejecentre har tidligere haft et budget til udflugtsture, som kunne benyttes til bestilling af buskørsel hos Nordsjællands Brandvæsen. Det samlede budget på kr. årligt blev fjernet med budgetaftale Inden 2017 benyttede plejecentrene typisk midlerne til ugentlige kortere udflugtsture i nærmiljøet og enkelte gange til længere ture. Midlerne blev udelukkende benyttet til bestilling af bus hos Nordsjællands Brandvæsen, mens plejecentrene selv finansierede ledsagelsen. Det sidste halvandet år har plejecentrene oplevet den samme efterspørgsel på busture fra beboerne. Derfor er vurderingen fra plejecentrene, at der fortsat er behov for kortere ture i nærmiljøet for beboerne på plejecentrene. Busturene skaber kvalitet i borgernes hverdag, og turene er med til at skabe gode historier, da der tales meget om turene. Behovet kan dækkes med en aftale med Nordsjællands Brandvæsen om kørsel i en eller flere mindre handicapbusser eksempelvis hver 14. dag. Ordningen aftales dog lokalt mellem plejecentret og Nordsjællands Brandvæsen Administrationen har haft en drøftelse med Nordsjællands brandvæsen omkring udflugtsture på de tre plejecentre fra 2019 og frem. Vurderingen er, at udflugtsturene kan genindføres med en økonomisk ramme på kr. årligt 1. Ordningen vil inkludere alle fire plejecentre. 1 Beregnet i 2018 priser. 8/22

34 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SSU Notat SSU 7: Mulig etablering af nye botilbud til udviklingshæmmede Dato: Center for Børn og Voksne Team Stab Spørgsmål Mulig opførelse af nye botilbud til unge med udviklingshæmning Svar Handicaprådet har stillet forslag om opførelse af nye botilbud til unge med udviklingshæmning i Hørsholm på baggrund af en forventning om, at børn med udviklingshæmning ønsker at blive i kommunen, når de bliver voksne. Social- og Seniorudvalget og Økonomiudvalget har efterfølgende besluttet, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe med det formål at drøfte en mulig etablering af nye botilbud til unge med udviklingshæmning. Kontakt Trine Møller Lagoni Udviklingskonsulent tml@horsholm.dk Direkte tlf Med dette baggrundsnotat fremlægges den nedsatte arbejdsgruppes visioner for de nye botilbud, anbefalinger til målgruppe, placering, juridisk grundlag samt anlægs- og driftsøkonomi. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Handicaprådet ved Gunnar Teis Hansen, Jeannette Birkelund og Mette Schwartzlose, Center for Ejendomme, Center for Børn og Voksne samt Louise Manstrup, SPUC, Helsingør. Der har været afholdt to møder i arbejdsgruppen i juni Baggrundsnotatet fremlægges på augustkonferencen i forbindelse med budgetforhandlingerne med arbejdsgruppens samlede anbefaling. Arbejdsgruppen anbefaler: At der opføres nye botilbud/et bofællesskab til ti unge med udviklingshæmning, herunder til unge med Downs syndrom og mental retardering. Det vurderes, at botilbud opført efter almenboliglovens 105 med støtte efter servicelovens 85 med ti pladser til unge i ovennævnte målgruppe ville være realistisk og rentabelt at opføre. At der afsættes et beløb på kr. til en forundersøgelse, herunder fastlæggelse af kriterier for botilbuddene samt verificering af præcis mulig placering. At en placering i eller i umiddelbar tilknytning til PH Park giver rigtig god mening, idet denne placering i høj grad opfylder en lang række af de centrale visioner og tanker for de nye botilbud. At opførelsen af nye botilbud skal kombineres med opførelse af almene boliger i PH Park og koordineres med en eventuel udvidelse af plejeboligkapaciteten. 9/22

35 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SSU Notat Målgruppen for nye botilbud I vurderingen af de forventede behov for botilbud, har arbejdsgruppen taget afsæt i en anonymiseret oversigt fra Center for Børn og Voksne over børn og unge med en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ved at gennemgå alle aktuelle sager på børne og voksenhandicapområdet, har administrationen ajourført en oversigt fra 2015 over forventede boligbehov samt årstal herfor. Oversigten er vedlagt som bilag 1. Oversigten, der er en prognose for kan løbende ændre sig, idet støttebehovet ligesom ønsket om, i hvilken kommune barnet eller den unge vil bo, kan ændre sig over tid. Det fremgår af oversigten, at der aktuelt er 27 børn og unge, som forventes at have et behov for et botilbud. Administrationen vurderer at: Syv børn og unge forventes at have behov for døgnstøtte. Der er ingen botilbud i Hørsholm Kommune, som er døgndækket med personale, og Center for Børn og Voksne køber derfor botilbud i andre kommuner til børn og unge med behov for døgnstøtte. Tolv børn og unge har psykiske funktionsnedsættelser. Heraf har ti børn og unge diagnoser indenfor autismespektret, og vurderes at profitere af botilbud for unge med autisme relaterede vanskeligheder. Otte børn og unge har Downs syndrom eller er mental retarderet og vurderes at have behov for et botilbud for unge med udviklingshæmning. Arbejdsgruppen anbefaler, at der ikke opføres botilbud til unge med behov for massiv støtte i form af botilbud med døgndækning. Det vurderes, at behov for døgnstøtte bedst tilgodeses gennem specialiserede botilbud i andre kommuner, og hvor Hørsholm Kommune i forvejen tilkøber pladser. Arbejdsgruppen har drøftet mulighederne for botilbud til gruppen af unge udviklingshæmmede og unge med autisme relaterede vanskeligheder. Arbejdsgruppen finder, at de to målgrupper er meget forskellige, har vidt forskellige behov og ikke kan bo i samme botilbud/bofællesskab. Gruppen af unge med diagnoser indenfor autismespektret er bredt sammensat, og det vurderes af arbejdsgruppen, at gruppens behov for botilbud bedst tilgodeses i specialinstitutioner i andre kommuner. Arbejdsgruppen anbefaler i stedet, at der opføres botilbud/bofællesskab til unge med udviklingshæmning, herunder til unge med Downs syndrom og mental retardering. Der er i arbejdsgruppen og blandt forældre til børn med udviklingshæmning en klar forventning om, at de unge ønsker at blive boende i Hørsholm som voksne. Af de otte børn og unge med udviklingshæmning vurderes fire at få behov for et botilbud i perioden , mens de resterende fire vurderes at få et behov for et botilbud i Juridisk grundlag 10/22

36 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SSU Notat Administrationen har vurderet støttebehovet for hvert barn og ung med udviklingshæmning, som forventes at få behov for et botilbud. Det er administrationens vurdering, at målgruppen har brug for et varigt botilbud. Det er endvidere administrationens vurdering, at støttebehovene kan tilgodeses i et botilbud efter Almenboliglovens 105 og med støtte efter 85 i Serviceloven. Visioner for det nye botilbud Arbejdsgruppens repræsentanter fra Handicaprådet har, som led i arbejdsgruppens drøftelser, beskrevet visionerne for de nye botilbud. Det er med etableringen af botilbuddene vigtigt, at der skabes et udgangspunkt og en ramme, som giver de bedste muligheder for unge med udviklingshæmning for at leve et værdigt liv, for at være en del af samfundet og for at udvikle og udnytte deres ressourcer. Visionen for etableringen af de nye botilbud tager udgangspunkt i Hørsholm Kommunes Handicappolitik:..at fremme lige muligheder for at leve værdige liv.. og.. deltage i samfundslivet og fremme udvikling, trivsel og selvstændighed... De nye botilbud skal således skabe rammerne for individuel støtte og naturlig inklusion, og der lægges vægt på følgende grundtanker: At unge med udviklingshæmning tilbydes egnede boliger i Hørsholm. At etableringen af botilbuddene giver mulighed for naturlig inklusion i et mangfoldigt miljø, hvor beboerne passer ind som et naturligt led i bebyggelsen og hverken dominerer eller drukner. At beboerne kan leve, stimuleres og udvikle sig i et trygt og nært miljø i ligeværdighed med det omgivende samfund. At botilbuddene placeres i balance mellem at være en del af miljøet samtidigt med at muligheden for tilbagetrækning til eget rolige miljø bevares. At der tages hensyn til beboernes mobilitet, således at der sikres let adgang til gode trafikale og indkøbsmæssige forhold samtidigt med, at beboerne ikke er trafikalt udsatte. At boligerne skal være beboernes hjem med mindst muligt institutionspræg, og at de således udformes og indrettes som private boliger, hvor beboerne kan opnå de bedste vilkår for en selvstændig tilværelse. Herudfra kan en række foreløbige pejlemærker for de fysiske rammer defineres: a. Boligerne udformes som private boliger, hvor beboerne kan opnå de bedste vilkår for en selvstændig tilværelse på egne betingelser, og hvorfra de efter eget valg har mulighed for at deltage i fællesskabet. b. Bofællesskaberne bør anlægges ud fra klyngetanken, således at der gives mulighed for passende kontakt mellem de enkelte beboere. Afhængig af beboergruppens sammensætning vil der være behov for en løsning, hvor beboerne har direkte adgang til 11/22

37 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SSU Notat deres egen bolig og en løsning, hvor beboerne skal gennem fælles køkken/opholdsrum. Botilbuddene kunne således for eksempel bestå af en boliggruppe på XX selvstændige lejligheder/kædehuse med tilhørende fælleshus og en boliggruppe på YY boliger placeret om et fælles indendørs opholds/køkkenrum. c. De individuelle boliger bør placeres i stueplan og bestå af entre, badeværelse, soveværelse, køkken og opholdsrum, etableres med adgang til tv og internet, og have adgang til egen lille have/terrasse. d. I tillæg til de enkelte boligers egne udearealer, bør klyngen omfatte et fælles, grønt område. e. Fællesfaciliteter indrettes dels med opholdsareal og fælleskøkken, samt fælles vaskeri. Herudover etableres i tilbygning depotrum/pulterrum til hver bolig, samt skur, cykelparkering etc. f. Der tilknyttes personale, der kan yde en helhedsorienteret indsats efter den enkeltes særlige behov og medvirke til at sikre et godt hverdagsliv. Faciliteter til støtte for denne indsats bør afvejes i forhold til ønsket om beboernes daglige miljøskift og muligheder for at færdes i det offentlige rum. Således bør det i det omfang, det er muligt, vægtes, at beboerne tager til for eksempel fysio- og ergoterapi placeret udenfor selve botilbuddet. g. Beboerne skal have mulighed for fællesspisning og inddragelse omkring madlavningen, dyrke de sociale relationer og udvikle en positiv social identitet - med andre ord en tryghedsbase, hvis formål er at undgå isolation fra samfundet. h. Fællesfaciliteter bør endvidere designes fleksibelt, således at de, hvis beboersammensætningen ikke nødvendiggør dem, let kan omdannes til boligareal. i. Bebyggelserne disponeres og designes således, at det vægtes, at det først og fremmest er beboernes hjem og disponeringen af arealer prioriteres til bolig. De arbejdspladsmæssige forhold for personale samt øvrige støttefaciliteter disponeres og designes under hensyntagen hertil, således at boligarealet optimeres og institutionsudtrykket minimeres. j. Målgruppen defineres i udgangspunktet ikke i forhold til væsentlige fysiske funktionsnedsættelser, og opførelsen af boligerne har således ikke behov for at tilgodese specielle/udvidede handicapforanstaltninger. k. Boligernes størrelse bør tilgodese forskellige, fleksible behov, og således indeholde tilbud for par osv. Tilsvarende bør indretning og ikke mindst placering af boligerne tilgodese, at beboernes aldring kan ske uden større miljøskift dvs. at de fysisk kan blive i området, når de bliver ældre. l. Med tanke på at minimere et institutionsagtigt udtryk, og også i forhold til at muliggøre en fleksibel anvendelse af boligerne i forhold til varierende behov over tid, bør boligernes design og udformning tilgodese, at et bredt spektrum af borgere, herunder også uden udviklingshæmning, vil finde boligerne attraktive. Den samlede sammensætning af beboere bør dog til enhver tid tage hensyn til den primære målgruppes behov og ressourcer. 12/22

38 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SSU Notat Placering af de nye botilbud Arbejdsgruppen har drøftet placeringen af de nye botilbud, og i forhold til de mulige tilgængelige byggefelter i Hørsholm, er det arbejdsgruppens opfattelse, at området ved PH Park i meget høj grad opfylder en lang række af de centrale visioner og tanker for de nye botilbud: De centrale tanker og værdier, der ligger bag visionerne for de nye botilbud, harmonerer i meget høj grad med tankerne bag PH Park, og navngivningen heraf: Mangfoldighed, ligeværdighed, harmoni i forskelligheden, tolerance, inklusion og det hele liv. En forskningsbaserede evaluering om botilbuddet Hjortshøj i Århus Kommune, som netop bygger på lokal social integration og inklusion af 16 beboere med udviklingshæmning i forhold til det normale, omgivende samfund, giver evidens for at der opnås væsentligt større succes med at skabe en identitet forankret i fælles visioner, når inklusionen planlægges som en del af helheden fra starten 2. Denne mulighed er oplagt i forbindelse med etableringen af en ny bydel i PH Park. En placering i bebyggelsen ved PH Park giver mulighed for en placering mellem normale og blandede boformer og beboere og Sophienlund, hvorved beboerne i de nye botilbud hverken vil dominere eller drukne. Nærheden til plejecenter Sophienlund kan rumme muligheder i forhold til skånejobs til beboerne (f.eks. i køkken, café, samt andre servicefag). Nærheden til plejecenter Sophienlund kan skabe kontinuitet for beboerne, idet de kan blive i området, når de bliver ældre. Netop denne kontinuitet er en uløst udfordring i kommunens aktuelle botilbud. Ifølge Center for Ejendomme er det politisk besluttet, at de fire byggefelter i udviklingsplanen for PH Park udbydes til ikke almene boligformål. Det femte byggefelt i udviklingsplanen er disponeret til plejeboliger til ældre demente med en beliggenhed i tæt tilknytning til eksisterende bebyggelse til demente ældre på Sofienlund Plejecenter. Udover det femte byggefelt er der er en restrummelighed på Sophielund matriklerne, som kan komme i spil i forbindelse med udbygning af plejeboliger. Der er tidligere blevet udarbejdet et notat herom, der redegør for muligheden for fortætning på selve Sophienlund området, og hvoraf det fremgår, at der er mulighed for at integrere et byggefelt på 1000 m 2. Administrationen i Center for Børn og Voksne har i forlængelse af arbejdsgruppens arbejde haft et møde med Center for Sundhed og Omsorg i forhold til at kaste lys over behovet for plejeboliger på PH 2 Jørgensen, Anja og Fallov, Mia Arp (2017): Velkommen til min bydel - Om lokal social integration, Aalborg Universitetsforlag. 13/22

39 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SSU Notat grunden. Ifølge Center for Sundhed og Omsorg er kommunens behov for udvidelse af plejeboligkapaciteten i øjeblikket under udredning, idet KL s Konsulentvirksomhed (KLK) er i gang med at udarbejde en analyse af kommunens fremtidige behov for plejeboliger. Analysen ventes forelagt Social- og Seniorudvalget og Kommunalbestyrelsen i september-oktober. Det forventes, at analysen vil pege på et behov for at etablere mere plejehjemskapacitet i kommunen, men omfanget heraf er p.t. usikkert. Center for Sundhed og Omsorg er vidende om, at flere interessenter har planer om at etablere et friplejehjem i Hørsholm, og Økonomiudvalget har tidligere givet udtryk for, at man gerne ser et friplejehjem i kommunen. Om et friplejehjem vil kunne imødekomme kommunens fremtidige behov for plejehjemskapacitet, er det endnu for tidligt at afgøre. Dette vil bl.a. afhænge af plejehjemsanalysen og de drøftelser, der skal være i kommunalbestyrelsen i efteråret. Arbejdsgruppen anbefaler samlet set, at nye botilbud opføres i tilknytning til PH Park. Der er som nævnt 2 placeringsmuligheder herfor: Scenarie 1 placering PH Park, byggefelt 5: Scenarie 2 udnyttelse af restrummelighed på Sofienlund området: 14/22