VÆKST OG UDVIKLING DI AALBORG

Transkript

1 Anbefalinger fra DI Aalborg VÆKST OG UDVIKLING i vores område > Fælles indsats for at uddanne flere faglærte > Bedre forbindelser ikke mindst over Limfjorden > Et simpelt og fair system for skatter og afgifter > Et attraktivt område for hele verden DI AALBORG 1

2 Sammen kan vi gøre det endnu bedre Fra Jammerbugten over Limfjorden til Aalborg og Himmerland. Mellem det barske Vesterhav og østkystens rolige vand. Her kan man leve i åbne vidder med udsigt over marker, fjord eller hav. Eller i byen tæt på butikker, universitet og lufthavn. Erhvervslivet er lige så mangfoldigt som vores byer og vores natur. Fra énmandsvirksomheder til globale mastodonter, som arbejder med alt fra transport over handel til service og fremstilling. Medarbejderne tæller lærlinge og faglærte, ufaglærte og højtspecialiserede. Og de har rødder i hele verden. Om det er Akzo Nobel, som udvinder salt fra Mariager Fjord, eller Hydrema i Rebild Kommune, som producerer entreprenørmaskiner og mineryddere. Om det er en af Deloittes afdelinger i Vesthimmerland, transportvirksomheden Frank Nørager og Co. i Jammerbugt Kommune, eller om det er Sanistål i Aalborg. Så gælder det for os alle til trods for vores forskelligheder at vi konkurrerer på et internationalt marked, og har brug for de bedst mulige rammer, hvis vi fortsat skal trække vækst og arbejdspladser til egnen. Heldigvis har vi også rigtig gode rammer. Og der er fremgang i området. I dag beskæftiger vores virksomheder flere end for tre år siden, og ordrebøgerne bliver fortsat tykkere og tykkere. Derfor er der god grund til at være stolt. Stolt af medarbejderne, som skaber resultaterne i virksomhederne, og stolt af kommunerne, som skaber de rammer, der gør det muligt. Men vi må ikke hvile på succesen. Vi skal være på mærkerne, og vi skal løse de udfordringer, som vi fortsat oplever. I fællesskab. Mange virksomheder oplever i dag, at de har svært ved at finde de rigtige medarbejdere. En udfordring, som vil blive større i de kommende år, hvis der ikke sættes ind. Hver gang en virksomhed må opgive at besætte en stilling, koster det vækst og job for hele området. Virksomhederne oplever også en stigende trængsel på vejene. Ikke mindst når Limfjorden skal krydses. Der skal gøres noget, så medarbejderne kan komme til og fra arbejde, og så virksomhederne kan flytte varer hurtigt, effektivt og uden for store omkostninger. Kommunerne kan gøre meget både hver især og i samarbejde hen over kommunegrænserne. Andre løsninger skal findes på Christiansborg og mange af dem i samspil mellem lokalpolitikere og landspolitikere. Derfor har DI tæt dialog med både regeringen, Folketinget og kommunalpolitikere i hele landet. Endelig har virksomhederne også selv et ansvar for at bidrage til løsninger, der er til gavn for alle. I de følgende fire afsnit præsenterer DI Aalborg 28 konkrete forslag, der vil skabe flere lokale arbejdspladser og mere vækst og udvikling i vores fem nordjyske kommuner. Bestyrelsen, DI Aalborg Maj 2018 DI Aalborg DI Aalborg er DI s regionalforening for Jammerbugt, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord kommuner.. 2

3 Vækst og job i hele vores område 33 mia. kr. i løn Mere end mennesker. Så mange beskæftiger virksomhederne i Aalborg, Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord kommuner tilsammen. De medarbejdere, der arbejder i en privat virksomhed i en af de fem kommuner, tjener tilsammen 33 mia. kr. Dem betaler de kommuneskat af, som lokalpolitikerne kan investere i at gøre vores lokalområder endnu bedre at leve, arbejde og drive virksomhed i. Investeringer i for eksempel ældrepleje, busforbindelser, sportsfaciliteter og skoler. Hver eneste medarbejder også dem, der pendler ind i vores område for at arbejde er med til at løfte hele området. Både gennem det arbejde, de udfører på virksomhederne, når de handler i lokale butikker på vej til eller fra job og gennem deres bidrag til nabokommunernes vækst og udvikling. Væksten breder sig som ringe i vandet - også på tværs af kommune- og regionsgrænser. Virksomhedernes ønskeliste En gang om året tager DI temperaturen på det lokale erhvervsklima. Vi spørger virksomhederne i alle landets kommuner om, hvordan det er at drive virksomhed der, hvor de bor. Vi spørger dem også, hvad de har mest brug for, at deres kommune tager hånd om for at styrke virksomhedernes vækst. I Aalborg, Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland og Jammerbugt kommuner var arbejdskraft, infrastruktur samt skatter og afgifter øverst på ønskesedlen, da vi senest gennemførte undersøgelsen i Virksomhederne i DI Aalborg ønsker at kommunerne prioriterer arbejdskraft og infrastruktur Hvad bør kommunen prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet (mulighed for at sætte to krydser) Kilde: DI - Lokalt Ervervsklima 2017 Arbejdskraft Infrastruktur og transport Skatter og afgifter Brug af private leverandører Sagsbehandling Information og dialog Kommunens image Fysisk planlægning Velfærdsservice Pct

4 Fælles indsats for at uddanne flere faglærte Virksomhederne kan ikke klare sig uden dygtige medarbejdere. Derfor er adgang til de rigtige medarbejdere helt afgørende for områdets udvikling. Desværre ser vi en tendens til, at virksomhederne i stigende grad må opgive at finde de folk, som de har brug for. Og det gælder særligt faglært arbejdskraft. Næsten 60 pct. af virksomhederne i DI Aalborg, som har måttet opgive at besætte en stilling i løbet af de sidste 12 mdr., har forgæves forsøgt at rekruttere en faglært. Virksomhederne har et ansvar for at være med til at uddanne de faglærte, som de har brug for. Nogle virksomheder går foran og ansætter mange lærlinge og elever. Andre bør tage flere, end de gør i dag. Hvis vi skal løse problemet og få uddannet flere faglærte, så kræver det en fælles og dedikeret indsats. Af virksomhederne. Af skolerne og uddannelsesstederne. Af kommunerne og Folketinget. Og af de unge og voksne selv. erhvervsplaymaker, som koordinerer samarbejdet mellem skoler og virksomheder. Samtidig er det vigtigt at fokusere på, at erhvervsuddannelserne fortsat skal være i stand til at tiltrække de mange unge og voksne, der ikke kommer direkte fra folkeskolen. Styrkede kompetencer gennem hele livet Voksen- og efteruddannelse er en vigtig brik til at få flere faglærte. Der er dels de erfarne ufaglærte, som måske kun mangler nogle få kurser og en svendeprøve for at blive faglærte. Og så er der ufaglærte ledige, som med den rette efteruddannelse kan komme ud på virksomhederne og udfylde vigtige roller. Det kræver et stærkt samarbejde på tværs af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommuner, hvis efter- og videreuddannelsessystemet skal udnyttes til sit fulde. Flere og mere synlige praktikpladser Virksomhederne skal etablere flere praktikpladser, end de gør i dag, og de skal blive bedre til at gøre opmærksom på dem. Bl.a. ved at slå alle ledige praktikpladser op på praktikpladsen.dk. Her kan vi se, at virksomhederne er blevet bedre til at slå de ledige praktikpladser op, men der er behov for endnu flere. De virksomheder, der kan, bør også oprette flere fritidsjob til unge, så flere kommer ud og oplever faglærte arbejdspladser, mens de overvejer, hvilken uddannelse de skal vælge. Få flere til at vælge de rigtige erhvervsuddannelser Den enkelte unge skal allerede fra folkeskolen have bedre vejledning om de muligheder, der er i forskellige erhvervsuddannelser. På den baggrund skal de unge kunne vælge de uddannelser og praktikforløb, hvor de er mest efterspurgte. Kommuner og virksomheder skal i fællesskab sikre, at skoleeleverne møder erhvervslivet og det omkringliggende samfund som en naturlig del af undervisningen. Til det har bl.a. Aalborg Kommune gode erfaringer med en 4

5 DI Aalborgs anbefalinger til kommunerne: > > Formulér klare målsætninger for, hvor stor del af undervisningen i folkeskolen, der skal foregå ude af klasseværelset, samt hvor stor del af undervisningen, der skal varetages af fagpersoner fra f.eks. virksomheder og erhvervsskoler. > > Arbejd systematisk med at skabe kontakt mellem virksomheder og folkeskoler og fokusér på positiv branding af erhvervsuddannelserne overfor skoleelever og deres forældre. Brug evt. en erhvervsplaymaker til at koordinere arbejdet gerne på tværs af kommunegrænser. > > Medvirk til øget kommunikation og vejledning til virksomheder og ufaglærte om mulighederne for efter- og videreuddannelse, herunder konkret ift. det nordjyske projekt, Vejen til varige job gennem kompetenceløft. DI Aalborgs anbefalinger til Folketinget: > > Styrk fokus på de praksisfaglige kompetencer i alle skolens fag særligt gennem faget håndværk og design og i udskolingens valgfag. > > Gør det obligatorisk, at folkeskoleelever kommer i praktik, eller på anden måde kommer ud på virksomhederne, som en del af deres forberedelse af uddannelsesvalg. > > Forpligt erhvervsskolerne til at koordinere formidlingen af ledige lærepladser skolerne imellem, så de synliggøres og tilbydes til elever fra hele landet. > > Afskaf omprioriteringsbidraget for erhvervsuddannelserne og erstat det med en flerårig økonomisk aftale, så erhvervsskolerne får ro til at koncentrere sig om at udvikle uddannelsernes kvalitet, sikre praktikpladser og rekruttere kvalificerede elever. Virksomhederne mangler medarbejdere Hver tredje virksomhed i vores fem kommuner har inden for det seneste år måttet opgive at ansætte medarbejdere, som de havde brug for. Det er især faglærte, som virksomhederne spejder forgæves efter. Men de savner også både lærlinge, ufaglærte og højtuddannede. Størst mangel på faglærte i DI Aalborg Andel forgæves rekrutteringer fordelt på uddannelsesniveau Højtuddannede Faglærte Anm: Antal af forgæves rekrutteringer for hvert uddannelsesniveau sat i forhold til antal af forgæves rekrutteringer i alt. Kilde: DI - Lokalt Erhvervsklima 2017 Ufaglærte Lærlinge/elever Pct

6 Bedre forbindelser ikke mindst over Limfjorden Med gode veje og busforbindelser kan borgerne pendle længere i hverdagen, og virksomhederne kan bedre modtage varer og levere til deres kunder. Både ind og ud af kommunerne. Tredje Limfjordsforbindelse nu! Nordjylland er delt i to af Limfjorden, som bugter sig mellem Nordsøen og Kattegat. Gode forbindelser over Limfjorden er derfor helt nødvendige for området og den fremtidige udvikling. De knytter Vendsyssel sammen med Himmerland og resten af Danmark. De gør, at man kan bo og arbejde på tværs af fjorden. De gør det muligt for virksomheder at levere produkter til kunder i og uden for Danmark. Og de skaber et Nordjylland, hvor man kan bevæge sig frit og sikkert. Men Nordjylland har ikke gode forbindelser over Limfjorden. I dag passerer over køretøjer limfjordstunnelen hver eneste dag, og tallet er støt stigende. Det er over den officielle smertegrænse for tunnelens kapacitet. Kilometerlange bilkøer bliver hyppigere og hyppigere. Og alt for ofte oplever vi uheld, som skaber totale trafiknedbrud. Nedbrud der med det samme breder sig og lammer al trafik langs motorvejen og i hele Aalborg by. Det betyder, at færre har lyst til at krydse fjorden for at komme til og fra arbejde. Fordi de mister dyrebar tid til fritid og familieliv. Og for virksomhederne bliver det fortsat dyrere og mere sårbart at levere og modtage varer. Det er forhold, der gør det svært at trække nye borgere og virksomheder til egnen. Og som i sidste ende kan få nuværende borgere og virksomheder til at flytte. Langsigtet investering og samarbejde Vi har brug for et Nordjylland, som tilbyder en infrastruktur, der er attraktiv for nuværende og kommende borgere og virksomheder. Vi har brug for en tredje Limfjordsforbindelse. Vi har brug for gode kommunale veje. Vi har brug for effektiv offentlig transport. Og vi har brug for hurtigt internet og god mobildækning i både byer og landdistrikter. Kun sådan kan vi sikre fremtidig vækst i hele området. Derfor er der behov for et højt investeringsniveau og en langsigtet prioritering. Det kræver god dialog og godt samarbejde på tværs af kommuner, region og erhvervsliv. Vi skal se fælles mål og trække på samme hammel. Og vi skal være konstruktive i dialogen med regeringen og Folketinget, når det drejer sig om finansiering af statslige anlæg. DI Aalborgs anbefalinger til kommunerne: > > Stå sammen og kæmp for en ny limfjordsforbindelse via Egholm. Vær konstruktiv og løsningsorienteret omkring finansieringsmuligheder. Undgå intern debat og tal med én stemme på tværs af de nordjyske kommunegrænser. > > Bevar en tæt dialog med erhvervslivet om, hvor der er størst behov for forbedringer af veje, cykelstier, busforbindelser eller andet infrastruktur. Og investér løbende i vedligeholdelse og forbedringer. DI Aalborgs anbefalinger til Folketinget: > > Læg en masterplan for udbygning af den trafikale infrastruktur i fremtiden. En ny limfjordsforbindelse skal prioriteres højt, så arbejdet kan komme i gang hurtigst muligt. 6

7 3. Limfjordsforbindelse er nødvendig for hele Nordjylland Migatronic A/S i Jammerbugt Kommune udvikler og producerer svejsemaskiner og svejseløsninger til hele verden. Peter Roed, som har været adm. direktør for Migatronic i 40 år fra 1972 til 2012, og siden siddet som bestyrelsesformand, kan tydeligt se, hvordan fjordforbindelsen over årene har udviklet sig til at blive et problem. Det at krydse Limfjorden hver morgen og eftermiddag er blevet en stor gene for vores medarbejdere. Tag for eksempel vores højtuddannede. Det er ofte unge mennesker fra Aalborg, som har børn, der skal afleveres og hentes. Når man ikke ved, om man skal regne en halv time ekstra til at krydse fjorden, eller om man er uheldig at sidde fast i over en time, ja så er det svært at få tingene til at gå op i en travl hverdag. Når jeg snakker med vores kunder heroppe nord for fjorden, så siger de alle sammen, at det er en pestilens at krydse fjorden. For det gælder jo også, når man skal køre service eller transportere gods. Der er nødt til at ske noget nu, hvis vi også i fremtiden skal have et Nordjylland, der hænger sammen. Migatronic A/S beskæftiger ca. 170 medarbejdere på hovedkvarteret i Fjerritslev og har desuden datterselskaber i 10 europæiske lande, Indien og Kina. En ny forbindelse vil krydse Limfjorden vest for Aalborg, og den vil således forbinde Jammerbugt Kommune direkte med Aalborg og Himmerland. Når vi en dag får den ny forbindelse, så bliver det betydeligt hurtigere at køre fra Aalborg til Fjerritslev. Og medarbejderne slipper for at tænke på, om der nu er kø, eller om der igen er sket et uheld i tunnelen. Så der er da slet ingen tvivl om, at en ny forbindelse bliver afgørende for, at vi også i fremtiden kan lykkes med at rekruttere og fastholde de rigtige medarbejdere. Peter Roed ser det ikke kun som et problem for Migatronic, men for hele regionen. Når man ikke ved, om man skal regne en halv time ekstra til at krydse fjorden, eller om man er uheldig at sidde fast i over en time, ja så er det svært at få tingene til at gå op i en travl hverdag Bestyrelsesformand Peter Roed, Migatronic A/S 7

8 Et simpelt og fair system for skatter og afgifter Danmark skal være et land i vækst og balance. Det er afgørende, hvis vi fortsat skal stå stærkt i den internationale konkurrence. Det er virksomhederne med til at sikre. Dels ved at skabe jobs til danskerne. Og dels ved at betale skatter og afgifter til kommuner og stat, som kan bruges til at skabe tryghed, lighed og balance. Det er vi stolte af. Men systemet skal være fair. Danmark skal ikke være det billigste land, men vi skal heller ikke spænde ben for os selv ved at have højere skatter og afgifter end vores konkurrenter. Derfor er det vigtigt, at den danske selskabsskat ligger på niveau med landene omkring os. Ellers svækker det virksomhedernes evne til at konkurrere. På samme måde bør kommunerne heller ikke opkræve skatter og afgifter, som giver kommunens virksomheder en ulempe i forhold til virksomheder i andre kommuner. Resultatet kan blive, at virksomhederne flytter til en anden kommune eller til udlandet. Det gælder f.eks. dækningsafgiften, som er en særlig skat på virksomhedernes ejendomme. Aalborg Kommune opkræver denne afgift som den eneste kommune i Nordjylland. Skattesystemet skal også være til at gennemskue. Og det skal være forudsigeligt. Det er bøvlet for virksomhederne at håndtere komplicerede regler, og virksomhederne har brug for forudsigelighed også på 5 og 10 års sigt. Så lang tid kan der nemlig godt gå, før en investering begynder at give overskud. Vi fyrer for gråspurvene I dag er der et virvar af skatter og afgifter, som overlapper hinanden, og som ofte indeholder uhensigtsmæssige incitamenter. Det har nogle ulemper. Tag for eksempel afgiften på overskudsvarme. På grund af den sender virksomhederne i dag store mængder overskudsvarme direkte ud i atmosfæren i stedet for at bruge den til opvarmning af huse. Det betyder, at danskerne hvert år betaler 1,6 milliarder kroner for fjernvarme, som ellers kunne komme fra overskudsvarmen. Og desuden så belastes klimaet med omkring ton ekstra CO2 på den konto. DI Aalborgs anbefalinger til kommunerne: > > Reducér eller afskaf dækningsafgiften i Aalborg Kommune. DI Aalborgs anbefalinger til Folketinget: > > Afskaf dækningsafgiften i alle kommuner samt den kommunale andel af selskabsskatten, og erstat dem med en kontant præmie pr. privat arbejdsplads. > > Afskaf CO2-afgiften på kvoteomfattet varmeforbrug. > > Gør den midlertidige aftale om reduktion af elvarmeafgift permanent. > > Sænk afgiften på industriel overskudsvarme. 8

9 Et attraktivt område for hele verden Det skal være attraktivt at bo og investere i vores område. Vi skal være attraktive at besøge. Vi skal have noget at byde på. Det gælder, når vi skal tiltrække globale virksomheder. Når vi skal tiltrække turister. Når vi skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Og når vi skal fastholde de talentfulde studerende, som vi selv uddanner. Vi har heldigvis rigtig meget at byde på. Vi har nogle af landets mest populære destinationer for turister både ved kysterne, ved fjorden, i byen og i skoven. Og står man på havnefronten i Aalborg, kan man se med det blotte øje, at byen er attraktiv at bo og investere i. Men vi kan brande os endnu bedre. Vi skal håndtere vores udfordringer og forløse vores potentiale. Det gælder investeringer, det gælder turisme og det gælder bosætning. Globale virksomheder til hele området Verden har fået øjnene op for Aalborg. Mange globale koncerner har etableret sig her, og flere er på vej. Potentialet er kæmpestort, og derfor er det vigtigt, at det ikke kun er Aalborg, men også kommunerne omkring, der byder sig til. Kommer man fra New York eller Shanghai, er 40 minutter mellem Aalborg og Hobro ikke afgørende. Vi har et universitet, som er blandt de bedste i verden inden for ingeniørvidenskab. En effektiv infrastruktur, som forbinder os med resten af verden. Vi bor i et af de mest trygge og mindst korrupte lande i verden. Omkostninger til løn, lokaler og drift er relativt lave, hvis man sammenligner med Aarhus og København. Og så har vi et sundt erhvervsliv i vækst, og en klar styrkeposition inden for bæredygtighed. Noget som vi hele vejen fra Jammerbugten til Mariager Fjord kan brande os med verden over. Synergi og samarbejde om styrket turisme At være attraktiv handler også om at tiltrække turister. Om at øge kendskabet til vores område, og om at styrke vores image. Det gælder ikke mindst for Nordjylland, hvor turismeerhvervet har en væsentlig andel af det samlede antal arbejdspladser. Men turismen i Nordjylland er stagnerende, og vi halter efter resten af landet målt på udviklingen i antal overnatninger i løbet af de seneste år. mange aktører involveret i den nordjyske turisme, og i for lang tid har koordineringen og samarbejdet ikke været godt nok. Der er behov for at samle den hidtidige spredte indsats i en mere slagkraftig fælles indsats. I regi af Business Region North Denmark (BRN) arbejdes der nu på en ny strategi, som skal skabe fodslag i den nordjyske turistbranche. Et godt skridt på vejen mod en fælles turismeindsats. Globale talenter i de nordjyske virksomheder Vi har brug for de dygtigste medarbejdere, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence. Derfor skal vi være bedre til at tiltrække og fastholde de globale talenter. Det skal være attraktivt for højt kvalificerede medarbejdere at bo og leve i området. Det gælder både dem, som rekrutteres i udlandet, og dem, vi selv uddanner. Nordjyske virksomheder har det, som mange af de globale talenter i dag efterspørger: Innovativt mindset, samarbejde på tværs og hurtige beslutningsgange. Det skal vi sørge for at fortælle til resten af verden. Vi har også et fælles ansvar for, at internationale medarbejdere når de kommer føler sig velkomne og får lyst til at blive. Ser man på de ingeniører, som bliver uddannet på Aalborg Universitet, er det alt for få, som bliver og gør karriere i Nordjylland. Størstedelen sender vi til Midtjylland, Hovedstaden, Syddanmark og udlandet. Virksomhederne skal gøre sig synlige overfor kandidaterne, inden de dimitterer. Det kan de gøre ved at være til stede på karrieremesserne, ved at indgå i flere projektsamarbejder og ved at åbne op for studiepraktik. Men det er et fælles ansvar, at Nordjylland er et attraktivt sted at bo, så vi bedre kan fastholde viden og kompetencer. Vores turisterhverv skal være mere synligt ikke mindst på internettet. En fjerdedel af turisterhvervets omsætning kommer i dag fra e-handel. Manglende synlighed er derfor lig manglende omsætning. Desuden er der 9

10 Nordjylland skal oppe sig for at holde på de højtuddannede Hos GomSpace i Aalborg er man dybt afhængig af højtspecialiserede medarbejdere. CEO Niels Buus mener, at mange flere nordjyske virksomheder kan få gavn af de højtuddannede. Både fra Danmark og fra udlandet. Men det kræver, at virksomhederne selv gør en større indsats. Vi rekrutterer ofte direkte fra Aalborg Universitet. Men det kræver, at vi får fat i dem, allerede inden de dimitterer. I øjeblikket har vi 6 i studiepraktik, 14 studentermedhjælpere og 3, som skriver speciale her. Det er simpelthen en integreret del af vores rekrutteringsstrategi at spotte og fastholde talenter på den måde. GomSpace er en virksomhed i kraftig vækst. Fra 2014 til 2018 er virksomheden vokset fra 10 til 180 medarbejdere. Størstedelen er højtuddannede, og de repræsenterer 16 forskellige nationaliteter. Studerende og højtuddannede kan tilføre stor værdi til alle slags virksomheder. Derfor kunne jeg godt ønske mig, at endnu flere indgik samarbejder med de studerende i form af f.eks. praktik, specialesamarbejde og studiejobs. På den måde kan vi gøre mere opmærksom på os selv, og vi kan holde på nogle af de unge talenter heroppe, inden de rejser væk for at arbejde for LEGO eller Mærsk. GomSpace designer og producerer nanosatellitter. Virksomheden beskæftiger ca. 180 medarbejdere på hovedkontoret i Aalborg og har desuden datterselskaber i Sverige, Luxembourg, USA og Singapore. Vores internationale medarbejdere spiller en afgørende rolle for os. Men det stiller også nogle krav. Til os selv og til systemet omkring os. Vi har meget glæde af samarbejdet med International House. Men der er nogle bureaukratiske barrierer, som bør håndteres. Det er svært for udenlandske medarbejdere at navigere, når de skal registreres og oprettes i det danske system. Samtidig er udstedelse og forlængelse af opholdstilladelser fortsat en tidskrævende udfordring for os. Niels Buus er ikke i tvivl om, at mange flere virksomheder kan få fordele ud af at sigte på de højtuddannede. Det er svært for udenlandske medarbejdere at navigere, når de skal registreres og oprettes i det danske system CEO Niels Buus, GomSpace 10

11 DI Aalborgs anbefalinger til kommunerne: > > Styrk samarbejdet på tværs af kommunegrænser om tiltrækning af udenlandske investeringer. Deltag aktivt i nationale brandingaktiviteter. > > Udnyt Nordjyllands styrkeposition inden for bæredygtighed i en fælles brandingstrategi. > > Styrk samarbejdet på tværs af kommunegrænser om turisme. BRN har taget første spadestik, og det kræver fuld opbakning fra private og offentlige aktører inden for nordjysk turisme. > > Betragt Nordjylland som én samlet turistdestination. Samarbejd på tværs af kommuner og virksomheder om markedsføringen af de nordjyske tilbud, herunder øget tilgængelighed og synlighed på internettet. > > Samarbejd på tværs af kommunerne om et varieret tilbud af engelsksprogede skoler og daginstitutioner. Nogle udenlandske medarbejdere efterspørger certificerede internationale skoler, mens andre leder efter tilbud i lokalsamfundet, hvor deres børn kan indgå, selvom de ikke kan tale dansk endnu. > > Styrk samarbejdet på tværs af kommuner og virksomheder om jobmuligheder til internationale ægtefæller. > > Medvirk til, at virksomheder, som rekrutterer internationalt, oplyses om de muligheder og den service, der er i regi af International House. Ikke mindst i kommunerne omkring Aalborg. > > Gå sammen med erhvervslivet og Aalborg Universitet om en fælles strategi for at få flere højtuddannede ud på de nordjyske virksomheder. DI Aalborgs anbefalinger til Folketinget: > > Gør skatte- og afgiftsvilkårene attraktive for udenlandske investorer, jf. forrige afsnit om skatter og afgifter. > > Fokusér turismefremmeindsatsen på to niveauer forankret omkring et nationalt niveau og nogle få slagkraftige destinationer herunder en samlet nordjysk turismeindsats. > > Skab rammer for en mere effektiv sagsbehandling af opholdstilladelser. > > Sænk lønkravet i beløbsordningen. > > Etablér en national brandingstrategi for tiltrækning og modtagelse højtuddannet international arbejdskraft. Kontakt DI Aalborg: Henrik Marcher Larsen Regionalforeningskonsulent Direkte Mobil heml@di.dk 11