, Nøglepersonkursus Netværkslokomotivet. Kultur og sprog på arbejdspladsen Amira Saric, Erhvervs- og Uddannelseskonsulent

Transkript

1 , Nøglepersonkursus Netværkslokomotivet Kultur og sprog på arbejdspladsen Amira Saric, Erhvervs- og Uddannelseskonsulent

2 Program 1. DEL :15 Sprog 12:35 Kultur 12:55 Kulturelle og/eller sproglige barrierer - gode råd til arbejdspladsen ANDRE OPLÆG 2. DEL Danskuddannelser regler og procedurer 15:10 Undervisningspaletten på Sprogcenter Vejle

3 SPROGLIGE MISFORSTÅELSER

4 HVORFOR ER SPROG VIGTIGT? Dansk Flygtningehjælps undersøgelse om sprog og arbejde Sociale og personlige relationer dannes vha. sprog Viden og færdigheder tilegnes igennem sprog Omverdensforståelse sker igennem sprog informations- og kommunikationssamfund The limits of my language form the limits of my world - Wittgenstein 4

5 DANSK OG UDLÆNDINGE Hvorfor er dansk svært? Danskernes tolerancetærskel ift. alternative udtalelser af sproget er lille 5

6 Den danske sprog er en svær én -Af Gonzalo Varqas, chilensk flygtning Vi starter med LÅS, der i flertal er LÅSE, men flertal af GÅS er GÆS - ikke GÅSE. Vi taler om FOD - er der flere, si'r vi FØDDER, men skønt vi siger FLOD, vi aldrig siger FLØDDER. Er der EN, hedder det DEN, er der TO, si'r vi DISSE. Hvorfor fa'en hedder PEN i flertal så ikke PISSE? At flertal af MAND er MÆND - ikke MÆNDER er svært at forstå, når en TAND bli'r til TÆNDER. Og skønt et flertal af AND som bekendt hedder ÆNDER, så hører man aldrig, at SPAND bli'r til SPÆNDER. En anden mærkværdighed her til lands i tredie person det er HAN, HAM og HANS. Er det så sund logik - ja, derom spø'r jeg kuns at man ikke om damer siger HUN, HUM og HUNS? At SYNGE i datid på dansk er SANG, men GYNGEs imperfektum er ikke GANG. Og hvem kan forstå, hvorfor SPRINGE er SPRANG, når BRINGE ikke i datid er BRANG? Korrekt hedder datid af BRINGE jo BRAGTE, hvor er så logikken, når man siger BAGTE på basis af infinitiven AT BAGE? Et andet eksempel: det hedder AT TAGE. Det bøjes i datid ved, at man siger TOG. - Skulle BAGE så ikke give BOG? Når BRINGE er BRAGTE, skulle BAGTE være BINGE, men så måtte RAGTE være datid af RINGE dog RAGTE det findes på dansk faktisk ikke, derfor må vi hellere la' spørgsmålet LIGGE. 6

7 HVAD ER SPROG? Kulturministeriet definition: Sproget er bærer af tradition og kulturel kontinuitet og sproget er en motor for kulturel vækst. Uden det danske sprog er det vanskeligt at forestille sig dansk kultur. 7

8 SPROGETS FORMÅL At meddele sig til andre mennesker er formålet med sprog. Man kan meddele sig fordi man gerne vil videregive et bestemt budskab fordi man har et socialt formål 8

9 9 ET ORD, TO BETYDNINGER

10 ELLER MANGE FLERE 10

11 Det danske sprog er en svær en Vandet var koldt Fra Berlingske, august

12 SPROGLIGE DIMENSIONER OG USKREVNE REGLER Gråzonesprog Smalltalk/pausesnak Fagsprog Ironi Kropssprog Hun tog mere og mere på for hans skyld Hun tog mere og mere fra for hans skyld Hun tog mere og mere af for hans skyld Hun tog mere og mere over for hans skyld I 2012 nedsættes renten til 2,7% I 2012 nedsættes renten med 2,7% I 2012 nedsættes renten fra 2,7% 12

13 JERES ARBEJDSPLADS Hvem kender til udfordringer med udenlandske medarbejdere? 13

14 Hvad er Kultur frit efter Schein,

15 ARBEJDSPLADSKULTUR LANDEFORSKELLE AF ERIN MEYER 15

16 16 VIRKSOMHEDERNES KULTURANALYSE

17 INTERKULTUREL KOMMUNIKATION SVÆRT UDEN SPROG Større fokus på beskæftigelse end sprogtilegnelse: problemets kerne typiske jobs er stillinger uden god mulighed for sproglig udvikling Manglende sprog = manglende selvsikkerhed og isolation Kultur er et sæt af sprogets betydningstilskrivninger (som er med til at definere og regulere sociale praksisser og adfærdsformer) 17

18 KULTUR OG SAMFUND INDIVIDUALISTISK livsform Fra bondesamfund til industrialiserede samfund Individ og samfund adskilt Individet er vigtigst, at tage vare på/ansvar for sig selv Egne behov og holdninger regulerer adfærd Privilegier og statussymboler er ikke velsete KOLLEKTIVISTISK livsform Hierarkisk orden vigtigt, tydelig og accepteret magtfordeling/autoriteter Kollektivet sættes højere end individet Gruppen er vigtigst, at forblive loyal overfor gruppens interesser Normer og forpligtelser over for gruppen regulerer individets adfærd Privilegier og statussymboler både forventes og er udbredte 18

19 VENT DER ER MERE Identitet har basis i den enkelte Børn lærer at tænke i jeg-form At sige sin mening er kendetegnende for et ærligt menneske Staten har en tilbageholdende rolle i det økonomiske system Det forventes at man har personlig mening og holdning Lærere er eksperter, der videregiver upersonlige sandheder Lille magtdistance Identitet har basis i det sociale netværk, man tilhører Børn lærer at tænke i vi-form Harmoni børn opretholdes og direkte konfrontationer bør undgås Staten har en dominerende rolle i det økonomiske system Holdninger er forudbestemt af gruppemedlemskabet Lærere er guruer, der videregiver personlig visdom Stor magtdistance 19

20 20 Gule individualister og røde kollektivister

21 Landene / landegruppernes pointtal: Landenes pointtal Magtdistance Individualisme Danmark Østafrikanske lande Sydafrika Arabiske lande Storbritannien Kilde: Fokus på kulturer Introduktion til kulturforståelse, Anne Skaarup Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Systime, 2001 efter Gert Hofstede, 1966

22 LIGHED I FÆLLESSKABET? 22 Personer med dansk oprindelse Efterkommere fra ikke-vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande

23 23 KULTUR OG SPROG PÅ ARBEJDSPLADSEN HVILKEN SLAGS SOCIAL KAPITAL TILSTRÆBES?

24 HVORDAN KAN MAN HJÆLPE SPROGLIGT? Aktiv lytning Opmærksom på egen tale vendinger og talemåder fx Tale langsomt og klart men ikke o-ver-ty-de-ligt Bed om gentagelse ved vigtige beskeder/instruktioner 24

25 GODE REFERENCER I Vejle Kommune: bosætningsguide, expat konsulent og expat netværk (VEN) lifeindenmark.borger.dk kollegahjaelp.dk expatindenmark.dk cabiweb.dk Edgar Schein: om organisationskultur, virksomhedskultur og ledelse 25 Erin Meyer: The culture map kultur på globaliserede arbejdspladser

26 NØGLEPERSON OG HVAD SÅ? Behovsafklaring og forventningsafstemning er forudsætning for succes Summe med hinanden: Hvad er arbejdspladsens ønsker og behov Hvad er medarbejdernes ønsker og behov 26

27 DEL 2

28 SPROGCENTERETS PALET AF UNDERVISNINGSTILBUD Almindelig danskundervisning ifølge danskuddannelsesloven DU dansk FVU matematik, FVU læsning, og FVU start OBU Fjernundervisning (online) Lørdagsundervisning Åbent Studiecenter Virksomhedshold 28

29 DANSKUNDERVISNING - DU For alle udlændinge der kommer til DK som arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, au-pair, studerende, flygtninge Uddannelse bygget op af 6 moduler Kursisterne tilbydes undervisning, der passer til deres niveau og forudsætninger DU 1, 2 eller 3 Fem års danskuddannelsesret dog begrænset af klippekortordningen Skriftligt og mundtligt dansk Løbende test og afsluttende eksamen Depositum à 1.250kr Pr 1. juli 2018 brugerbetaling à 2.000kr pr modul 29

30 ILLUSTRERET VERSION 30

31 DU 1, 2 OG 3 DU1 - (latinske) analfabeter - målet: grundlæggende færdigheder i mdt dansk samt læse og skrive mhp arbejdsmarked - borger i dansk samfund DU2 - kort skole-/udd.baggrund - målet: forstå, tale og skrive dansk mhp arbejdsmarked - borger i dansk samfund DU3 - mellemlang og lang udd. - målet: job eller fortsat udd. - aktiv borger i dansk samfund 31

32 DU - KLIPPEKORT max antal måneder 7 Diagramtitel Samlet i alt 42 mdr (3,5 år) som skal nås i løbet af en 5- årig periode Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 32

33 FORBEREDENDE VOKSENUNDERVISNING - FVU Mange kurser udbydes og deltagerne undervises på det trin, der passer til deres niveau. Kurserne er på lektioner. Deltagerne skal kunne begå sig mundtlig på dansk for at kunne deltage. Undervisningen er gratis. Læsning, stavning og skrivning. Hverdagsregning, talforståelse, matematiske begreber og problemformuleringer. Hvert kursus kan afsluttes med en trinprøve. Også FVU start 33

34 VIRKSOMHEDSHOLD ELLER INDIVIDUEL UNDERVISNING For enkelte eller en gruppe af medarbejdere på en virksomhed. Undervisningen tilpasses medarbejdernes og virksomhedens behov og mål. Antal lektioner og undervisningstidspunkt aftales, så det passer til virksomheden. Virksomheden betaler for undervisningen (medmindre DU eller FVU er aktuelt). 34

35 SVU STATENS VOKSENUDDANNELSESSTØTTE ELLER LØNTABSGODTGØRELSE Skal søges forud for undervisningsforløbets start, hvis undervisning i arbejdstiden: FVU minimum 3 lektioner i ugen, DU minimum 6 lektioner i ugen. Medarbejderen skal være ansat i mindst 26 uger på samme arbejdsplads forud for ansøgningen SVU = 80% af højeste dagpenge sats 35

36 PRAKTISK Danskuddannelse 1. Jobcenter sender henvisning til Sprogcenteret 2. Kursisten sættes på det næste introhold (normalt hver 3-4 uge) FVU kontakt FVU konsulenten Gurli Klercke på Sprogcenter Vejle 1. Mundtlig vurdering 2. Screening og holdsætning 3. Start to gange om året, almindeligvist januar og august dog 6 gange om året på intensivforløbet Virksomhedshold eller særligt tilrettelagt undervisning: Kontakt Sprogcenterets E&U konsulent Amira Saric 36

37 GODE LINKS

38 TAK Amira Saric, Erhvervs- og Uddannelseskonsulenten Telefon: