Fysik/kemi. Mål Aktiviteter Øvelser/Evaluering. Du er kun et punktum Tidsmålere Jorden drejer Reaktionstid Eksperiment: Hvad er din reaktionstid?

Transkript

1 Tema: Start på fysik Uge Tid: Du kan beskrive begreber om tid og tidsmålere og kender reaktionstid og tyvstart. 2 Længde: Du kan beskrive og anvende begreber om længde og anvende forskellige måleredskaber. 2 Temperatur: Du kan beskrive og anvende begreber om temperatur og omregne mellem forskellige skalaer. 2 Masse: Du kan beskrive og anvende begreber om masse og anvende relevante måleredskaber hovedtræk ved tid, længde, temperatur og masse Du er kun et punktum Tidsmålere Jorden drejer Reaktionstid Eksperiment: Hvad er din reaktionstid? Afstanden til månen og Metersystemet Længdemål i det gamle Danmark Den første globalisering blev skabt af fysikere Eksperiment: Længdemåling Temperaturmåling Celsius skalaen Termometre Eksperiment: Mål temperaturen forskellige steder Måling af masse Eksperiment: Vejning Café Satellitterne hjælper os med at finde vej Gæt et minut Soluret Penduluret Tid rundt på Jorden Reaktionstider Cirkusfysik og reaktionstider Længde, bredde og tykkelse Varme og kulde Termometer med luft og vand Vandtermometer Ekstreme temperaturer Vands masse Projekt: Jordomrejsen Enheder Enheder 2 Enheder, udfordring

2 Tema: Stofegenskaber Uge Tilstandsformer: Du kan beskrive tilstandsformer og udføre forsøg der viser forskellige tilstandsformer 2 Faste stoffer: Du kan beskrive egenskaber ved faste stoffer og udføre forsøg med densitet af fast stof 2 Væsker: Du kan beskrive egenskaber ved væske og udføre forsøg med densitet af væsker 2 Luftarter: Du kan beskrive egenskaber ved luftarter og udføre forsøg der viser luftarters egenskaber Opsamling og evaluering Du kan med fagord og begreber kunne forklare hovedtræk ved tilstandsformer, luftarter, væsker og faste stoffer. Molekyler Brownske bevægelser Eksperiment: Brownske bevægelser Bimetalføler Opvarmning til smeltning Densitet Vands udvidelser Fastlandsklima og kystklima Kogning og kogepunkt Eksperiment Kogende vand Atmosfærens sammensætning Kugleapparat Café Isen fortæller historie Kog isterninger Temperaturkurve Køleeffekt Termometres nøjagtighed Tilstandsformer for hverdagsting Varmeudvidelse Tin Densitet af faste stoffer Smeltepunkt, Densitet Densitet af væsker Kolde væsker Væsker i lag Et svævende æg Observation af kogning Kogepunkt Varmeudvidelse Popcorn Tøris Vandets kredsløb

3 Tema: Tryk og opdrift Uge Tyngdekraft Du kan beskrive begreber om tyngdekraften 1 Tryk Hvad skal man vide om stofegenskaber, tryk og opdrift for at kunne lave vejrudsigter? Hvilken vej går tyngdekraften Pust din lærer op Måling af tyngdekraften Luftmodstand Gnidningsmodstand Tryk og areal 1 Tryk i luft og væsker Trykket i din krop (blodtryk) Hvor stærke er I? Atmosfæren Barometer Luften krøller dåser 1 Opdrift Balloneksperimentet Isbjerget Skibe Archimedes 1 Opsamling og evaluering hovedtræk ved tryk og opdrift. Café Opsamling og evaluering Tema: Elektricitet Uge 46-50

4 2 Elektrisk ladning: Du kan beskrive begreber om statisk elektricitet og vekselvirkningen mellem ens og forskellig ladning. 2 Elektrisk strøm og batterier: Du kan beskrive begreber om elektrisk strøm og kredsløb. 2 Spænding og resistens: Du kan opstille og forklare et simpelt elektrisk kredsløb uden kortslutning. 2 Elektriske kredsløb: Du kan beskrive begreber om sikkerhed i elektriske kredsløb og forklare elektrisk effekt og energi. hovedtræk ved elektricitet. Positiv og negativ ladning Ladning og dens enhed Eksperiment: Elektrisk hår Batterier Elektrisk strøm Ampere Amperemeter og strømforsyning Strømmende vand og elektrisk strøm Eksperiment: Hvor stor er strømmen? Spændingsforskel De første batterier Ledere og isolatorer Diagrammer Eksperiment: Resistans og temperatur Serieforbindelse Er elektrisk strøm farlig? Kortslutning og sikringer Elektrisk effekt Eksperiment: Lyskæden Café Lyn og torden Elektriske kræfter Elektricitet samler små kugler op Citronelementet Et simpelt elektrisk kredsløb Amperemeter Multimeter Strømstyrker og spændingsforskelle Et batteris spænding Voltasøjlen Batterier i serie Ledningsevne og resistans Elektriske diagrammer Det elektriske kredsløb, Diagrammer Ledningsevne og Ohms lov Serieforbindelser, Sikringer Elektrisk effekt og pris Projekt: Lysdæmperen Serie- og parallelforbindelse Elektrisk effekt

5 Tema: Start på kemi Uge Hvad er kemi? Du kan undersøge et stof. 2 Egenskaber for kemiske stoffer: Du kan beskrive egenskaber for glas og undersøge et stof for smeltepunkt og varmeledningsevne. 2 Udstyr til kemi: Du kan navngive laboratorieudstyr og anvende dette hensigtsmæssigt. 2 Sikkerhed i fysik/kemilokalet: Du kan beskrive sikkerhedsreglerne i laboratoriet og anvende sikre arbejdsmetoder. hovedtræk i forløbet Start på kemi* Stoffer Vore sanser fortæller om stofferne Kemisk analyse Eksperiment: I kemi bliver man ofte overrasket Råstoffer og fremstillede stoffer Egenskaber for glas Eksperiment: Vi undersøger et stof Glasbeholdere og stativudstyr Udstyr til opvarmning Andet udstyr Uheld med bunsenbrænderen Stødkogning Eksperiment: Hvordan man lugter til kemiske stoffer Eksperiment: Vi knækker glasrør lige over Café Det skøre glas kan være brudsikkert Hvilke stoffer kender I? Rent vand Kemi og sanserne Køkkenredskabers fysiske egenskaber Hvilket stof? Varmeledning i glas og vand Er vand en god varmeleder? Stoffer Glasrør Navne på kemisk udstyr Find rundt i fysik/kemilokalet Måling af væskers rumfang, Filtrering Glasbeholdere og stativudstyr Udstyr til opvarmning, Andet udstyr Kørekort til bunsenbrænderen Kørekort til opvarmning, Stødkogning Sikre og usikre arbejdsmetoder Projekt: Sikkerhed Bunsenbrænderen Opvarmning af væske i reagensglas

6 Tema: Stoffer i hverdagen Uge Vand er forudsætningen for liv: Du kan beskrive vores behov for vand og undersøge begrebet opløselighed. 2 Opløselighed: Du kan beskrive begreber omkring opløselighed. 2 Krystaller: Du kan beskrive krystaller og selv lave disse. 2 Adskillelse af stoffer: Du kan beskrive hvordan man kan adskille stoffer og gennemføre forsøg med separation. hovedtræk ved stoffer i hverdagen Vores behov for vand Opløsninger Eksperiment: Sukkerindholdet i cola Vand transporterer stof Vand som opløsningsmiddel Let-, tungt- eller uopløselige stoffer Eksperiment: Hvordan man får et stof opløst hurtigt Mættet og umættet opløsning Saltet i havvand Opløselighedskurve for sukker og salt Krystaller når opløsningsmidler fordamper Bundfald af sukker En kæmpemæssig krystallisation Fremstilling af en overmættet opløsning Eksperiment: Krystaller vokser i en overmættet opløsning Sedimentering Eksperiment: Vi skiller en blanding af savsmuld og vand Centrifugering Filtrering Inddampning Café Verdens mest solgte læskedrik Opløseligt eller uopløseligt Densitetsbestemmelse af cola Vi laver te Opløselighed Hvor meget køkkensalt kan opløses i vand Indvinding af salt fra havvand Opløselighed i varmt vand Opløsning af sukker i vand Vand og opløsninger Opløselighed i vand eller benzin Opløselighedskurver for sukker og salt Krystalskrift hvidt på sort Hvide og røde krystaller Krystaller dannes lynhurtigt Vi skiller stoffer fra hinanden Filtrering og inddampning Projekt: Sukkerindhold i cola og andre læskedrikke Navne i kemien

7 Tema: Grundstoffer og kemiske forbindelser Uge Atomer: Du kan beskrive et atoms opbygning, forklare begreber om atomets størrelse og masse 2 Grundstoffer: Du kan beskrive grundstoffer og anvende det periodiske system 2 Kemiske forbindelser og molekyler: Du kan forklare forskellen på blandinger og kemiske forbindelser og anvende kemiske formler 2 Kromatografi: Du kan beskrive og anvende kromatografi hovedtræk ved grundstoffer og kemiske forbindelser Demokrit Partikler i atomet Elementarpartiklers opbygning Eksperiment: Atomer af jern og svovl Atomnumre Grundstofferne i jorden Grundstoffer i kroppen De første 14 grundstoffers symboler og navne Et grundstof opdaget i Danmark Eksperiment: To atomer af grundstoffet iod Daltons atommodel Kemisk forbindelse Kemiske forbindelser og molekyler Kemiske formler Eksperiment: Kemisk forbindelse mellem kobber og svovl Papirkromatografiens virkemåde Papirkromatografiens metode Eksperiment: Kromatografi af grønne blade Café Diamanter og fodboldmolekyler Størrelsen af et atom Atomets opbygning atomer i en kemisk reaktion Atomer og ladning Grundstoffer 1 og 2 Kemiske formler Grundstoffer Grundstoffers atomnumre Grundstoffernes placering Grundstoffer og kemiske forbindelser Grundstoffers og kemiske forbindelsers egenskaber Kemiske formler Molekylemodeller Farver i filtpennetusser Farvestoffer i chokoladelinser Farvestoffer i m&m s Projekt: Flotte farvemønstre med kromatografi på papir eller en t-shirt

8 Tema: Ild Uge STOFFER BRÆNDER Du kan beskrive en reaktion hvor et stof brænder og skelne mellem fuldstændig og ufuldstændig forbrænding 2 ILD OG FLAMMER Du kan beskrive stoffer der brænder og stoffer der eksploderer 2 TÆNDE ILD Du kender de kemiske egenskaber ved en tændstik og beskrive virkemåden af en lighter 2 ILDEBRAND Du kan angive betingelserne for at en brand kan opstå og beskrive hvordan brand kan slukkes. hovedtræk ved syrer og baser Benzindampe brænder En forbrænding er en kemisk reaktion Grundstoffet carbon kan brænde Grundstoffet hydrogen kan brænde Flaskegas Træ og trækul Ufuldstændig forbrænding Den farlige carbonmonoxid Antændelsestemperatur Brandfarlie stoffer Eksplosioner Benzinmotoren Eksperiment: En eksplosion i heksemel En eksplosion i heksemel Svovlstikker Sikkerhedstændstikken Glødefri tændstikker Den almindelige lighter Antændelsestemperatur for en tændstik Hæld aldrig vand på brændende olie Betingelse for at en brand kan starte Brandslukkere Førstehjælp ved forbrændinger Selvantændelse Eksperiment: Hæld aldrig vand på brændende olie Café Ild Hvilket stof er der mest carbon i? Vi laver trækul Antændelse af stearin At tænde et stearinlys Bunsenbrænderens to flammer Antændelse af tændstikker Temperaturen i bunsenbrænderens flamme Stearinlysets flamme Forbrænding af tændstikker Glødefri tændstikker Paraffinbehandling af træ til tændstikker Paraffinerede og glødefri tændstikker Slukning af ild Vi bygger en lille kulsyreslukker Vi bygger en skumslukker