SAMMENFATNING. Film- og mediepædagogiske aktiviteter i børnehaven. Erfaringer og viden fra PixiFilm 2.0 et udviklingsprojekt i fynske daginstitutioner
|
|
- Augusta Holm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Film- og mediepædagogiske aktiviteter i børnehaven KULTURREGION FYN SAMMENFATNING Erfaringer og viden fra PixiFilm 2.0 et udviklingsprojekt i fynske daginstitutioner
2 INDHOLD KOLOFON Udgiver Projektet er gennemført af Kulturregion Fyn i samarbejde med og med økonomisk støtte fra Det Danske Filminstitut. Følgeforskning er varetaget af University College Capital (UCC) Forfatter af sammenfatning inkl. resumé Yngve Gregoriussen, Syddansk Universitet Redaktør Anne Bertram, Kulturregion Fyn Grafisk design KreativGrafisk.dk Resumé... side 3 Sammenfatning... side 7 Projektets baggrund... side 7 Projektets fundament... side 9 Best Practices... side 12 Forudsætning & Fokus... side 13 En ny måde at tænke medier... side 13 DFI s app: At følge børnenes spor... side 14 Mediesocialisering & Læring... side 15 Implementering & Afvikling... side 16 Aktiviteter & Progression... side 16 Proces & Produkt... side 17 Samarbejde & Inklusion... side 17 Pædagogens positioner... side 18 Opsamling... side 19 TAK TIL DE DELTAGENDE BØRNEHAVER Børnehaven Fuglereden Assens Kommune Sundbrinkens Børnehus Faaborg-Midtfyn Kommune DIM - Solbakken Kerteminde Kommune Børnehuset Rævehøjen Langeland Kommune Børnehuset Skoven Nordfyns Kommune Børnehaven Taarnborg Nyborg Kommune Børnehuset Bakkegården Odense Kommune Børnehuset Unsgaard Odense Kommune Hesselager Børnehus Svendborg Kommune Børnehaven Mopælappen Ærø Kommune 2
3 RESUME I 2017 har Det Danske Filminstitut (DFI) og Kulturregion Fyn samarbejdet om en film- og mediepædagogisk førskoleindsats PixiFilm 2.0 med afsæt i Kulturregion Fyns filmpædagogiske førskoleprojekt PixiFilm og i samarbejde med børn og pædagoger fra udvalgte fynske daginstitutioner. Udviklingsarbejdet er understøttet med følgeforskning ved University College Capital (UCC). Formålet med dette resumé er at formidle de vigtigste resultater og anbefalinger fra udviklingsforløbet og følgeforskningen. Det er projektets udgangspunkt, at filmmediets unikke formsprog kan udvikle erkendelse og berige børnenes perspektiver, samarbejdsevner og engagement. Dette arbejde udvikler en mere eksperimenterende praksis, der giver rum til kreativitet, og som udvikler børnenes evne til at tilegne sig og håndtere abstrakt viden. PixiFilm-projektets formål er at tilføre en merværdi gennem en aktiv film-, medie- og teknologiforståelse, hvor børn og pædagoger udforsker nye muligheder sammen. Børn skal ikke bare agere tilskuere, men være aktivt handlende brugere, skabere og medfortællere på deres egne historier og virkelighed. NØGLEINDSIGTER FRA FORSKNINGEN: * PixiFilm-konceptet er brugbart for både begyndere, letøvede og øvede pædagoger * 90% af de adspurgte pædagoger vil bruge PixiFilm-aktiviteterne og DFI s app fremover * Børnene udviser stort ejerskab for deres egen filmskabelse * PixiFilm er et godt format for børnene til at træne samarbejde og rollefordeling * Børnene viser hensyn til hinanden, har det sjovt - opgaverne faciliterer samarbejde, og der opstår et lærende og udviklende fællesskab * Projektet flytter film- og mediebrugen i daginstitutionerne fra at være passiv, til en aktiv film- og medieforståelse * Med god forberedelse kan PixiFilm-konceptet være basis for gode differentierede lege- og læringsmuligheder for alle børn. PixiFilm har hermed et inkluderende potentiale PixiFilm 2.0 har været centreret omkring DFI s udvikling af en ny og brugervenlig app Filmcentralen/ For de yngste designet som værktøj til pædagoger i daginstitutioner med henblik på at inddrage børn i alderen 3-6 år aktivt i film- og mediepædagogiske aktiviteter og sikre dem gode, spændende og relevante oplevelser med film. PixiFilm har to hovedmål, der begge relaterer sig til temaer i de pædagogiske læreplaner samt til DFI s udvalgte kortfilm med tilhørende aktiviteter til målgruppen: Filmmediet skal inddrages mere aktivt i det pædagogiske arbejde i daginstitutioner Børn skal prøve kræfter med selv at skabe film i form af fx stopmotion i samarbejde med andre børn 3
4 FILM SOM KATALYSATOR FOR KREATIVT SAMARBEJDE Film, med deres fantasifulde verdener, spændende og sjove karakterer, dragende billeder og lyd, kan være en portal til nye oplevelser, forståelse og empati. PixiFilm introducerer øvelser før, under og efter mødet med filmen. Med PixiFilm kommer der et øget fokus på at opdage, forstå og eksperimentere aktivt med film og medier, som de fleste børn bruger mere passivt, hvad enten det er i daginstitutionen eller i hjemmet. Filmcentralen/For de yngste indeholder mange kortfilm, der alle er nøje udvalgt til målgruppen og er understøttet med relevante film- og mediepædagogiske aktiviteter. PIXIFILM OG FILMCENTRALEN/FOR DE YNGSTE FACILITERER, AT FØRSKOLEBØRN KAN: * Eksperimentere med filmmediet * Arbejde kreativt og skabende med deres egne små film og fordybe sig heri * Få større forståelse for filmens historier og karakterer * Udvikle en abstrakt og divergent tænkning DFI tilbyder med Filmcentralen/For de yngste en platform, hvor det er intuitivt, meningsfuldt og hurtigt at komme i gang. Hvor pædagoger og børn kan bruge film og tilhørende opgaver på en helt ny integreret måde. Øvelserne og opgaverne understøtter og rammesætter mødet med film. Det er et værktøj til aktivt at arbejde med og inkorporere en film- og mediepædagogik i daginstitutionerne. PixiFilm er et film- og mediepædagogisk aktivitetskatalog, der inspirerer til at inddrage førskolebørn i et kreativt arbejde med emner som følelser, venner og det at være ens og forskellige m.fl. PixiFilms aktiviteter er opbygget i tilknytning til 6 temaer (fra de pædagogiske læreplaner): * Barnets alsidige personlig udvikling * Sociale kompetencer * Sproglig udvikling * Krop og bevægelse * Viden om naturen og naturfænomener * Kulturelle udtryksformer og værdier PixiFilm sætter øget fokus på det film- og mediepædagogiske håndværk og brugen af digitale og netbaserede ressourcer (for både børn og pædagoger): * Der skal arbejdes konkret med forskellige medier og udtryk * Eksplorative øvelser skal styrke børns filmforståelse * Det pædagogiske personale skal være fortrolig med og støtte denne proces UCC s følgeforskning dokumenterer, hvordan børn formår at fordybe sig i dialog og i arbejdet med selv at skabe film. At børn får brugt nye sider af sig selv, indgår i samarbejder om at skabe karakterer, tage billeder og digte nye historier. At børn har succesoplevelser med at se deres egne ideer komme til live i en filmskabelsesproces. 4
5 NYE KOMPETENCER FOR BØRN OG PÆDAGOGER PixiFilm lægger også op til, at det pædagogiske personale kan udvikle deres kompetencer i arbejdet med at integrere film og digitale medier i den pædagogiske praksis. UCC s følgeforskning dokumenterer, at pædagogen gennem de forskelligartede aktiviteter får brug for at kunne arbejde ud fra flere forskellige pædagogiske positioner som den: * Vidende, som har mulighed for at introducere børnene til nye fortællinger og nye udtryksformer * Støttende, som rammesætter forløb og aktiviteter - yder vejledning og sikrer, at alle børnene får mulighed for at deltage aktivt i det lærende fællesskab * Undersøgende, som kan udforske og eksperimentere sammen med børnene i skabelsen af deres egne film- og medieprodukter Det er en forudsætning for en vellykket film- og mediepædagogik i praksis at det filmpædagogiske personale får mulighed for og tid til at planlægge aktiviteterne og sikre differentierede lege- og læringsmuligheder for alle børn. DFI s app Filmcentralen/For de yngste er et godt udgangspunkt herfor. NEMT AT KOMME I GANG Med Filmcentralen/For de yngste faciliteres en film- og mediepædagogik på førskoleområdet, der understøtter den didaktiske sammenhæng mellem filmoplevelse, filmanalyse og filmskabelse. Filmcentralen/For de yngste indeholder en vejledning til, hvordan man bedst kommer i gang. Hvor det er nødvendigt, er der også henvisninger til gode og intuitive værktøjer, så man kan arbejde med at lave film både som stopmotion, realfilm og pixilation. Læs mere om film på førskoleområdet og hent Filmcentralen/For de yngste på Læs mere om PixiFilm på 5
6 6
7 SAMMENFATNING PROJEKTETS BAGGRUND Medier og fortællinger spiller en central rolle ikke mindst i det 21. århundrede for vores forståelse af os selv, vores personlige historie og relation til omverdenen. De udfordrer og udvikler vores fantasi, kreativitet, empati og verdenssyn. Fortællingerne er en prisme, hvorigennem vi ser verden - de er en af de primære måder at ordne og skabe mening af vores erfaringer på. Med introduktionen af de pædagogiske læreplaner i daginstitutionerne, er der et øget fokus på forholdet mellem leg og læring i den pædagogiske praksis - på tværs af alle institutionens indsatser. Specifikt for dette projekt er de digitale interaktive medier og filmen, og den rolle disse spiller i børnenes liv i børnehaven. De digitale medier har uundgåeligt en indvirkning på børnenes leg og læring, derfor er det afgørende, at der også bliver arbejdet koordineret med dette i dagtilbuddene. Børnenes læring, udvikling og trivsel styrkes, når de får mulighed for at handle, eksperimentere og afprøve deres egne ideer med hjælp fra det pædagogiske personale. Dette bør også afspejles i relation til deres brug af medier. Når der introduceres digitale ressourcer, er det derfor vigtigt, at der sættes fokus på, at børnene bruger disse aktivt og eksperimenterende. PixiFilm-projektets formål er at tilføre en merværdi gennem en aktiv film-, medie- og teknologiforståelse, hvor børn og pædagoger udforsker nye muligheder sammen. I mødet med de kunstneriske udtryksformer og fortællestrukturerne i film, litteratur, video og spil er der for børn og de pædagogiske professioner et stadigt voksende mulighedsfelt. Børn skal ikke bare agere tilskuere, men være aktivt handlende brugere, skabere og medfortællere på deres egne historier og virkelighed. Det giver en mere nuanceret forståelse, refleksion og empatisk indlevelse. I projektet PixiFilm 2.0, har Kulturregion Fyn, i samarbejde med Det Danske Filminstitut, i løbet af 2017 arbejdet intensivt med at udvikle og opkvalificere et tilbud til daginstitutionerne baseret på den nyeste viden om børns udvikling og mediebrug. Konceptet, og DFI s app, er afprøvet i samarbejde med ti daginstitutioner på Fyn. Over 100 engagerede og iderige børn og deres pædagoger har udfordret og rykket sig selv og hinanden og været et stort aktiv i projektet. DFI s app Filmcentralen/For de yngste er udviklet på baggrund af erfaringer fra projektet, og den samler kortfilm specifikt rettet mod børn i alderen 3-6 år - kombineret med relevante film- og mediepædagogiske lege og øvelser. Der er udviklet guides til det pædagogiske personale, så de kan komme godt i gang med at integrere film og tilhørende mediepædagogiske aktiviteter i deres pædagogiske praksis lege, dialogoplæg samt øvelser til brug før, under og efter mødet med filmene. Heriblandt også indledende øvelser, hvor børnene selv kan eksperimentere med at skabe små film. Det følgende er en opsummering af PixiFilm-projektets primære viden og anbefalinger baseret på projektgruppens erfaringer samt følgeforskningen varetaget af UCC (University College Capital). Sammenfatningen tjener både som en introduktion til projektet og som anbefaling til daginstitutioners arbejde med film herunder aktivering af DFI s app. 7
8 8
9 PROJEKTETS FUNDAMENT Erfaringer fra tidligere udviklingsprojekter viser, at digitale teknologier kan understøtte børns lyst og motivation til at undersøge faglige temaer - heriblandt pædagogiske forløb, hvor børn arbejder med animation og film i eksperimenterende og procesorienterede forløb. De digitale ressourcer behøver ikke betyde passive børn. De kan fordelagtigt indgå i fx børns bevægelseslege, såsom fangelege og findelege. De digitale mediers levende billeder, intuitive interfaces og mange interaktionsformer er dragende for børnene, og det kan fordre nye og spændende koblinger mellem leg, læring og mediebrug. I særdeleshed kan der peges på et norsk projekt (Barns ulike møter med kunst og kultur, 2011), der har vist, hvordan børns produktion af digitale billeder kan åbne for flere og bredere deltagelses- og kommunikationsmuligheder for børnene. De digitale medier kommer til at, og bør, indgå som en naturlig del af legen - som katalysator for dialog, samarbejde og oplevelser børnene imellem. Det er en god og vigtig opgave at træne børnene i at kunne reflektere over og videreformidle deres oplevelser og følelser fra hverdagen. Dette er selvfølgelig et naturligt element i daginstitutionernes pædagogiske arbejde. Men de digitale medier gør det muligt at arbejde koordineret og aktivt med dette, understøttet af det unikke aspekt at film muliggør at kunne arbejde multimodalt - med billeder, fortælling, lyd og musik samtidigt. 9
10 Understøttelse og udvikling af børns kreativitet er en naturlig del af den pædagogiske praksis i danske daginstitutioner. PixiFilm er et film- og mediepædagogisk aktivitetskatalog, der inspirerer til at inddrage førskolebørn i et kreativt arbejde med emner som følelser, venner og det at være ens og forskellige m.fl. PixiFilms aktiviteter er opbygget i tilknytning til 6 temaer (fra de pædagogiske læreplaner) : * Barnets alsidige personlig udvikling * Sociale kompetencer * Sproglig udvikling * Krop og bevægelse * Viden om naturen og naturfænomener * Kulturelle udtryksformer og værdier PixiFilm sætter øget fokus på det film- og mediepædagogiske håndværk og brugen af digitale og netbaserede ressourcer (for både børn og pædagoger): * Der skal arbejdes konkret med forskellige medier og udtryk * Eksplorative øvelser skal styrke børns filmforståelse * Det pædagogiske personale skal være fortrolig med og støtte denne proces Dette med udgangspunkt i, at de kompetencer, vi gerne ser udviklet hos børn, er evnen til at kunne: * Skabe og eksperimentere * Undersøge, udforske og løse problemer på egen hånd * Kommunikere - udtrykke sig i og anvende forskellige medier PixiFilm-materialet rummer Læreplansark, Filmpædagogisk ark og Filmark i relation til udvalgte film i Børnebiffen. * Tolke og forstå sig selv sit eget tilhørsforhold til andre og verden omkring sig * Skabe nye relationer og indgå i fællesskaber * Samarbejde og dele viden Den film- og mediepædagogiske tilgang understøtter dette og giver børnene mulighed for et rum, hvor de kan udfolde deres kreativitet samt udvikle en forståelse af film og medier. 10
11 LÆREPLANSARK FILMPÆDAGOGISK ARK FILMARK 11
12 BEST PRACTICES Projektet har budt på mange indsigter omkring det at arbejde med film- og mediepædagogiske praksisser generelt og med DFI s app specifikt - her er otte af de vigtigste som følgeforskningen fra UCC har påpeget: PROCES Processen og legen med filmsproget er vigtigere end det endelige produkt - især de første gange børnene prøver kræfter med formatet. STOP MOTION Stop motion et godt udgangspunkt for børns filmarbejde. De kan lave deres egne baggrunde og elementer kombineret med fx dukker og legetøj - det giver øget engagement og ejerskab. INTUITION Børnene fanger hurtigt opgaverne og teknikken i app en og bliver selvkørende. SAMARBEJDE ORGANISERING Børnene skal have mulighed for at arbejde i mindre grupper (2-4 børn), da der potentielt kan opstå frustration i forbindelse med øvelserne. De kan fysisk ikke komme til allesammen, og der går for lang tid, når de skal skiftes til at tage billeder etc. PÆDAGOGENS ROLLE Det pædagogiske personale må ikke være for styrende i processerne men bør veksle mellem en position som den vidende, støttende og undersøgende sammen med børnene. FORBEREDELSE De mere komplicerede øvelser og opgaver kræver en øget indsats og forberedelse hos det pædagogiske personale for at sikre en god proces. Børnene er gode til at vise hensyn, samarbejde og i fællesskab skabe kreative og fantasifulde små værker. TEKNIK Teknikken kan være en udfordring det skabende filmarbejde skal forberedes, således at der er klargjorte opdaterede tablets, materialer m.v., som børnene kan få adgang til. 12
13 FORUDSÆTNING OG FOKUS At arbejde skabende med film og filmøvelser kræver som udgangspunkt et ekstra engagement og mere planlægning. Men resultaterne fra følgeforskningen i projektet viser, at det bare er med at kaste sig ud i det i forhold til at gøre sig erfaringer med mediet. Der bør være mest fokus på børnenes proces på det kreative skabende arbejde, teknikkerne og børnenes motivation. På børnenes glæde ved at kunne bruge deres fantasi til at vække egne kreationer til live på skærmen. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at det kun er en del af øvelserne i DFI s app, hvor det er foreslået at pædagogerne og børnene arbejder med deres egne filmproduktioner. App en lægger op til brug af og har vejledning til relaterede apps, hvor der kan optages og redigeres film af forskellig art, så som realfilm, stop motion eller pixilation. Det pædagogiske personale kan derudover med fordel tilbydes kompetenceudvikling inden for det film- og mediepædagogiske og de didaktiske aspekter for at sikre deres bevidstgørelse og viden omkring formål og målsætning for arbejdet med børnene herunder planlægning af forløb, praktisk tilrettelæggelse og indeholdt progression. EN NY MÅDE AT TÆNKE MEDIER Følgeforskningen fra projektet peger på, at der er fordele i at tænke både medier og film ind i forhold til den pædagogiske praksis: Børnene er motiverede og engagerede, og det pædagogiske personale opnår nye kompetencer. Dette kræver at der bliver arbejdet med både en mediepædagogik og en filmpædagogik, hvor disse tilganges unikke didaktiske potentialer og udfordringer bliver integreret i en film- og mediepædagogik. I dette projekt ses den mediepædagogiske tilgang som dynamisk. Den skal sikre en sammenhæng mellem den benyttede platform (Tablets og Apps), mediets særlige æstetik og en generel teknologiforståelse. Fokus er muligheden for, at pædagogerne kan oparbejde en ny medie- og tekstforståelse, der kan afspejle sig i den generelle brug af medier i institutionerne. Dette betyder, at den pædagogiske praksis skal udvikles med opbygning af nye læringsrum og læringsformer og med udvikling af en bevidsthed om pædagogens rolle og tilgang til det film- og mediepædagogiske arbejde med børnene. Den filmpædagogiske forståelse er sammenhængen mellem filmoplevelse, filmanalyse og filmskabelse - i et didaktisk perspektiv. Det er projektets udgangspunkt, at filmmediets unikke formsprog kan udvikle børnenes erkendelse og berige deres perspektiver, samarbejdsevner og engagement. Den filmpædagogiske praksis bør give plads til det eksperimenterende og give rum til, at børns fantasi og kreativitet udfoldes samtidig med, at børnene udvikler deres evne til at tilegne sig og håndtere viden. Dette projekt har arbejdet indgående med begge pædagogikker i en samlet film- og mediepædaogik - med særligt fokus på: * Tilrettelæggelse * Mediescocialicering og læring * Implementering/afvikling * Evaluering af filmforløb 13
14 DFI S APP: AT FØLGE BØRNENES SPOR Børnene har en rig og naturlig leg, og derfor tager DFI s app Filmcentralen/For de yngste udgangspunkt i at følge børnenes spor. Børn er altid i bevægelse og på vej - fysisk, emotionelt og mentalt. Derfor bør materialet og øvelserne følge børnene og pædagogikken lægges i forlængelse af legen. Tablets, og de øvelser app en rummer, kommer i denne kontekst til at fungere som en digital ressource i en film- og mediepædagogisk praksis og muliggør, at børns kropslige udtryk og rumlige erfaringsformer kan aktiveres. App en er designet til at kunne klæde det pædagogiske personale godt på: Hver film i app en har tilhørende aktiviteter, der tager udgangspunkt i testede og kvalificerede øvelser og lege, der strækker sig over et bredt spektrum af temaer såsom: * Former, farver og mønstre * Følelser, venner, at være ens og forskellig * Eventyr, gys, science-fiction og magi * Sanser, insekter og krible-krable-dyr * Mad og pas på miljøet * Størrelsesforhold, vægt og afstande Indholdet er blevet taget godt imod af pædagoger og børn i testbørnehaverne. Det rammesætter mødet med filmene præsenteret i app en og understøtter en film- og mediepædagogik og -didaktik centreret om erkendelsesformerne opleve, forstå og skabe. 14
15 MEDIESOCIALICERING & LÆRING I mødet med film og med medier generelt begiver børn sig ofte ud i medieleg fx i form af kollektive rollelege med udgangspunkt i den fortælling, de figurer eller den verden, de møder i fiktionen. Der er ofte en naturlig refleksion hos barnet, og børns oplevelser med gode filmfortællinger kan derfor fungere som indgang til og katalysator for kreativ leg og samarbejde børnene imellem. Testforløbet med DFI s app og de tilhørende øvelser har vist børn, som udviste stor opmærksomhed og engagement over for de opgaver, de blev stillet - langt ud over hvad forskerne og det pædagogiske personale kunne forvente. Børnene initierede fx selv en dialog med hinanden og pædagogerne om de billeder og film, de havde set og optaget i forbindelse med øvelserne. Derved bliver deres egne fortællinger naturligt en forlængelse af mødet med filmen. Børns arbejde med at skabe deres egne små film har en iboende kreativitet, men en vigtig pointe i projektet, understøttet af følgeforskningen, er, at det skabende filmarbejde også udfordrer og udvikler børnenes kropslighed og forståelse af rumlighed. At lave film, er en eksperimenterende og skabende proces fra den første idé til det endelige udtryk - hvor der bevidst og ubevidst bliver arbejdet med former og bevægelser. Børnene udspiller forskellige scenarier, når de optager, og når de agerer foran kameraet de kravler, hopper, løber, ligger, slanger og vrider sig. De oparbejder og træner en forestillingsevne, hvor den ydre virkelighed, repræsentationer og rumlige fremstillinger skal oversættes til et filmisk udtryk - hvor afstande, perspektiver og størrelsesforhold påtager sig helt andre betydninger. Abstraktionsniveauet er dog naturligt ret forskelligt fra de yngste til de ældste børn, men legen med projektets øvelser og film er et gunstigt læringsmiljø og et godt udgangspunkt for at træne evnen til at analysere og forstå rum, former, udtryk og ikke mindst forskellige narrativer, allegorier og metaforer. 15
16 IMPLEMENTERING & AFVIKLING Et vigtigt fokus for projektet er, at filmaktiviteter skal være nemme at implementere i en travl hverdag i daginstitutionen uden at det går ud over kvaliteten af, eller læringspotentialet i, aktiviteterne. Projektets forundersøgelser viste en generel tendens til, at filmvisning og mulige afledte aktiviteter i mange daginstitutioner desværre ofte bruges som en nødløsning (ved fx dårligt vejr) og ikke som en bevidst pædagogisk aktivitet. DFI s app tilbyder i sit supplement af øvelser en stor skalerbarhed for at kunne tilvejebringe en god og lærerig filmoplevelse. Der kan planlægges små forløb og øvelser der kan tage et par timer, eller arbejdet med egne filmproduktioner kan være et centralt fokus over længere tid. Fælles for det hele er dog, at det skal være nemt for pædagogen at starte dialogen omkring filmen ved brug at de værktøjer, app en tilbyder. AKTIVITETER & PROGRESSION PixiFilm og DFI s app har tre hovedaktiviteter med en oplagt progression: 1. OPLEVE - Se film samt have dialog om film, før og efter filmvisningen: Øvelser til dialog mellem både pædagoger og børn samt børn og børn imellem 2. FORSTÅ - Lege og øvelser efter filmvisning: Rammesætning for en intenderet og målsat leg. Fx øvelser hvor børnene tager billeder af elementer i deres omgivelser (former, farver og mønstre) 3. SKABE - Børnene skaber i små grupper bl.a. små film v.h.a. stop motion app og pixilation Det er muligt for pædagogen at arbejde valgfrit med de forskellige øvelser. Det vil dog være en god forudsætning, at man har arbejdet med opgaver centreret omkring det at opleve og forstå film, inden man kaster sig ud i arbejdet med at skabe egne film. Det giver børnene mulighed for at tænke indhold, karakterer og form på filmene på nye måder, og bruge det som springbræt. Det gør det nemmere at skulle i gang med egne filmproduktioner. Ved først at lade børnene arbejde eksperimenterede med mindre opgaver, bliver arbejdet med at lave film spændende og overkommeligt. Det oparbejder en teknologiforståelse hos både børn og pædagoger, så der ikke opstår unødig frustration, hvor teknologien bliver en barriere i stedet for en katalysator for læreprocessen. DFI s app indeholder derfor flere gode støtteværktøjer og begynderguides til pædagogerne. Der introduceres også andre relevante apps, så man kan komme godt og sikkert i gang med at optage og sammensætte de elementer, der skal bruges til stop motion og pixilation film. 16
17 PROCES & PRODUKT I flere af institutionerne, der deltog i udviklingsprojektet, tog børnene selv teten. De var med til at hjælpe og støtte hinanden i forhold til arbejdet med og forståelsen af stop motion film. De større børn, som havde forstået teknologien, var selv i stand til at igangsætte et filmprojekt, hvor de arbejdede selvstændigt med stop motion film i et indbyrdes samarbejde. Børnene var også gode til at formidle deres kompetencer til andre børn i gruppen. De problematikker, der opstod i projektets udviklings- og testforløb, var ofte nogle, der bundede i det pædagogiske personales fokus på teknik og produkt fremfor på proces. Børnenes egne film er skabt i en legende proces, og de er af eksperimentel karakter både i æstetisk udtryk og form og har proceskarakter. Det pædagogiske personale skal være yderst opmærksomt på at rammesætte og understøtte børnenes egne filmskabelsesprocesser med en varsomhed, hvor de ikke overtager styringen, men faciliterer børnenes engagement og skaberlyst. SAMARBEJDE & INKLUSION Mødet med og dialogen omkring film i en pædagogisk tilrettelagt kontekst viste sig gennem hele projektet at være understøttende for børnenes deltagelsesmuligheder og fællesskaber. De film- og mediepædagogiske aktiviteter kan, og skal, understøtte denne udvikling, hvor børn får muligheden for at samarbejde om konkrete film- og mediefaglige opgaver. Generelt har vi i projektet set en høj grad af deltagelse og engagement blandt børnene. De forskellige udtryksformer, film rummer (fortælling, billede og lyd), og den multimodalitet og interaktion tablets tilbyder, har vist sig givtigt for, at børn med forskellige kompetencer, forudsætninger og interesser finder det meningsfuldt at deltage i filmaktiviteterne. Det er derfor nødvendigt, at pædagogerne får mulighed for at sætte sig ind i app en og disse værktøjer, inden de præsenterer børnene for opgaverne med at lave film. Selv om børnene fanger det hurtigt, så er det vigtigt, at børnene kan være i et godt flow. Når pædagogen er sikker i, hvilke muligheder der er, og hvordan forskellige problemer kan løses, bliver det i sidste ende nemmere for børnene at blive selvkørende. 17
18 PÆDAGOGENS POSITIONER Det er en forudsætning for en vellykket film- og mediepædagogik i praksis at det pædagogiske personale får mulighed for og tid til at planlægge aktiviteterne og sikre differentierede lege- og læringsmuligheder for alle børn. DFI s app Filmcentralen/For de yngste er et godt udgangspunkt herfor. Pædagogen får gennem de forskelligartede aktiviteter brug for at kunne arbejde ud fra flere forskellige pædagogiske positioner som den: * Vidende, som har mulighed for at introducere børnene til nye fortællinger og nye udtryksformer. * Støttende, som rammesætter forløb og aktiviteter - yder vejledning og sikrer, at alle børn får mulighed for at deltage aktivt i det lærende fællesskab. * Undersøgende, som kan udforske og eksperimentere sammen med børnene i skabelsen af deres egne film- og medieprodukter. Det giver en naturlig hverdagspraksis, hvor det pædagogiske personale introducerer og går på opdagelse i forskellige teknologier og medier sammen med børnene. Derved sker der en bevægelse væk fra en passiv film- og mediebrug, hvor disse blot bliver et supplement til den traditionelle pædagogiske praksis. 18
19 OPSAMLING PixiFilm-projektet er med til at understøtte og operationalisere det film- og mediepædagogiske felt på førskoleområdet. Det pædagogiske personale bliver herved hjulpet godt på vej mod en ny og anvendelig film- og mediepædagogik. Indsigterne fra UCC s vurdering af projektet kan opsummeres således: * PixiFilm-konceptet er brugbart for både begyndere, letøvede og øvede pædagoger * 90% af de adspurgte pædagoger vil bruge PixiFilm-aktiviteterne og DFI s app fremover * Børnene udviser stort ejerskab for deres egen filmskabelse * Det er et godt format for børnene at træne samarbejde og rollefordelinger * Børnene viser hensyn til hinanden, har det sjovt - opgaverne faciliterer samarbejde, og der opstår et lærende og udviklende fællesskab * Projektet flytter film- og mediebrugen i daginstitutionerne fra at være passiv til en aktiv filmog medieforståelse * Med god forberedelse kan PixiFilm-konceptet være basis for gode differentierede lege- og læringsmuligheder for alle børn. PixiFilm har hermed et inkluderende potentiale Den eksperimenterende tilgang i PixiFilm-konceptet lægger op til et udviklingsscenarie, hvor både det pædagogiske personale og børnene, efter de har gennemført aktiviteter i DFI s app Filmcentralen/For de yngste og er blevet fortrolige hermed - selv kan benytte teknikkerne og formaterne. Perspektivet for en film- og mediepædagogisk indsats i daginstitutioner med afsæt i PixiFilm-projektets anbefalinger kan være, at denne målrettede indsats danner basis for udvidede fysiske og virtuelle rum, hvor børn og voksne i fællesskab eksperimenterer med nye kommunikations-, produktions- og refleksionsformer. 19
20
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereDIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Læs mereLæreplan - uddrag. Målsætning
Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereSMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.
SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen. De 5 bogstaver i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereRESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune
RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Lege- og Læringsmiljøvurvering 218 RESULTATRAPPORT Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 4 2 LÆSEVEJLEDNING
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereIndledning. Lovgivning
1 Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereTidlig kulturstart. Claus Hjorth, Børn & Unge. Film og digital dannelse i daginstitutioner. Horsens Ny Teater, 3. december 2018
Tidlig kulturstart Film og digital dannelse i daginstitutioner Horsens Ny Teater, 3. december 2018 Claus Hjorth, Børn & Unge Filmcentralen/For de yngste Filminstituttets vision for de yngste Alle børn
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereSolstrålen Læreplaner, 2013
Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereDigitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber
Digitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber Scan koden og få inspiration til gode apps, digital leg og meget mere Digitale medier Digitale medier fylder meget i børns liv og dagligdag
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereVirksomhedsplan 2014
Virksomhedsplan 2014 Vi har valgt at fortsætte arbejdet med egne og fælles indsatsområder i 2014, med opdaterede mål og handleplaner. Egne indsatsområder: 1. Udemiljø 2. Udvikling af læreplaner - Natur
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereDet pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan
Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Daginstitutionen Solstrålen Nord Daginstitutionen Solstrålen Syd 1 Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereSanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereBørn og digitale medier
Esbjerg kommunes udmeldte indsatsområde for 2014-2016 er digital læring. Tanken er at implementere de digitale medier i hverdagen i daginstitutionerne. Indledning Dagtilbuddet ønskede mål for indsatsområdet
Læs mereOdense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn
Læs mereOdense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereRapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereDigidagi Programmet
Digidagi 2017 Programmet Velk om m en Vi er stolte af at kunne byde jer velkommen til den første af forhåbentligt mange årlige tilbagevendende konferencer med fokus på dagtilbud og digitale medier. En
Læs mereEventyrhusets læreplan og handleplaner
Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.
Læs mereDigital handleplan for område Tønder
Digital handleplan for område Tønder Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er
Læs merePædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35
Læs mereSanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består
Læs mereSanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten
Læs meredet har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Læs mereNetværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereStyrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud Hvad er det nye grundlæggende læringssyn og de væsentligste fokuspunkter fra et uddannelsesmæssigt og pædagogisk perspektiv? Christian Aabro, Lektor, KP Pia
Læs mereIdræt, leg og bevægelse i kommunens daginstitutioner
Idræt, leg og bevægelse i kommunens daginstitutioner 2 IDRÆT, LEG OG BEVÆGELSE I KOMMUNENS DAGINSTITUTIONER 3 I Danmarks Idrætsforbund (DIF) og i DGI tror vi på, at lysten til et aktivt liv i høj grad
Læs mereKommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereBørn og voksne i aktiv læring -
Børn og voksne i aktiv læring - Dagtilbudschef Jette Frandsen Pedersen Hillerød Kommune Hvad vil vi. Alle børn får de bedst mulige betingelser for at udvikle kompetencer til at kunne deltage aktivt i samfundet
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereBørnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Børnehuset Delfinen Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mere2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord
2013 og 2014 Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord Indholdsfortegnelse Vision for børns læring 3 Indledning 3 Arbejdsmetode og evalueringsstrategi 4 1.Hvad er sociale kompetencer og hvordan vil jeg arbejde
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereFaktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr
1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013-2014... 4 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016... 5 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mere