Overlevelse. Det er ikke den stærkeste eller den mest intelligente, der overlever, men den mest forandringsvillige.

Transkript

1 Overlevelse Det er ikke den stærkeste eller den mest intelligente, der overlever, men den mest forandringsvillige. - Charles Darwin 1

2 2004: Væsentlige danske eksportartikler 40 Mia. kr Medicin Svinekød Mineralolie Vindmøller Møbler Tekstil 2

3 Produktionsomkostninger september Brasilien Kr. pr. kg slagtekrop Canada USA Spanien Besætninger i DK 25 pct. ringeste = 10,30 kr. 25 pct. bedste = 8,95 kr. Holland Danmark Sverige Tyskland UK 3

4 Udviklingen i svineproduktionen Indekstal CDN, USA, E, BR Lave omk. Medium omk. Høje omk. F, NL, DK UK, S 4

5 Den langsigtede udvikling Kr. pr kg År 5

6 Udvikling i produktionsomkostninger om 10 år 4 kg slagtevægt = 10 øre Effektivitets-stigning = 40 øre 3 pct. inflation = 80 øre Fordobling af besætningsstørrelse = 30 øre Uden strukturtilpasning mister vi den fremtidige konkurrenceevne I gennemsnit en stigning fra 100 til 200 dyreenheder 6

7 Strukturudvikling Antal bedrifter Mio. antal slagtesvin og smågrise Antal besætninger Svineproduktion

8 Integreret produktion forsvinder! 6000 Integreret Slagtesvin Sohold Blokerer miljøkrav for slagtesvineproduktion? 0 8

9 Multisite /FRATS populært men ikke bedre sundhed! Multisite 2 site Der skal køres med alt ind/ alt ud på lokalitetsniveau for at få en gevinst 9

10 Eksport af smågrise Meromkostning til produktion af et slagtesvin: 64 kr. Regnestykke for smågriseeksport 32 kr. kr. Merpris i Tyskland kr. Eksportomkostninger pr. smågris Tab pga. effektivtitet i smågriseholdet + 18 kr. 30 kr. 14 Netto pr. dansk smågris kr. 18 kr. 32 kr. 12 kr. Handel- og transport Merpris til dansk smågrise grise- producent Soholders tab 10

11 Struktur Lønningsevne i forhold til dyreenheder kr. pr. time Sohold Slagtesvin DE DE DE DE 30 kg, gns Slagtesvin, gns Integrerede, gns 7 kg, gns kg, gns 11

12 Struktur Lønningsevne i forhold til dyreenheder Når dyreenheder er den begrænsende faktor er soholdet mest lønsomt, da der investeres dobbelt så meget pr. dyreenhed. Ved samme investering er slagtesvineholdet lige så attraktivt og giver samme afkast. 12

13 Kr. pr kg 9,0 8,8 8,5 8,3 8,0 7,8 7, DE Antal DE pr bedrift 13

14 Struktur - Størrelsesøkonomi Integreret På flere lokaliteter Sl. svin 250 DE 750 DE Soholder 250 DE 250 DE + 35 øre pr. kg 14

15 Struktur - Størrelsesøkonomi Integreret På flere lokaliteter Sl. svin 750 DE 750 DE Soholder 750 DE 750 DE Ingen forskel 15

16 750 dyreenheder 650 søer med slagtesvin 3225 søer med salg ved fravænning slagtesvin Fremtidens besætninger? søer evt. med slagtesvin slagtesvin med stor planteavl 16

17 Investering i komplette anlæg inkl. jord mand søer 30 kg 6500 stipl 2 mand 3850 stipl 1 mand 1510 stipl 17

18 Struktur - Ejerkrav Hektar 600 Harmoniareal DE Ejerkrav, nuværende Ejerkrav, forslag fra Dansk Landbrug 18

19 Struktur - Udvikling afhænger af lovgivning Miljøgodkendelser - Kortere sagsbehandlingstid - mulighed for at flytte dyreenheder - mulighed for at få godskrevet produktivitetsforbedringer Antal dyreenheder på lokalitetsniveau bør hæves Ejerkravet til jord skal lempes Harmoniarealet 1,4 DE i stedet for 1,7 DE 19

20 Produktionsstørrelse og Miljøgodkendelser Hvordan vurderer man produktionens størrelse: - antal dyr - antal stipladser - kg kvælstof pr. år Det nuværende dyreenhedsbegreb dur ikke 20

21 Der er plads! Friareal til udbringelse i pct

22 Miljø Kvælstofudledningen reduceres 22

23 : Kvælstof i gødning Vækst: 54 % Forskel: 2 % pct. 75 pct. 23

24 Kvælstofudledning pr. produceret slagtesvin* * Inklusiv sohold og smågrise 24

25 Antal dyreenheder: henholdsvis 2001 og

26 Udvikling: Den danske svinesektor Sobestand (1.000 stk.) Svinekød (1.000 ton) Prod. Grise, mio. 19,9 24,0 25,0 27,3 2 Heraf eksport af smågrise, mio. 0 1,7 1,9 1,3 Miljø N-prod. fra svin (ab dyr), t 120,3 123,6 113,1 123,6 NH 3 -N (stald, lager, udbrign.) t 39,9 33,8 20,8 22,8 1 2 Samme produktion som i 2004 (25 mio. grise hvoraf 1,9 mio. eksporteres som smågrise) Baseret på forudsætninger beskrevet i Vandmiljøplan III Kilde: Rapport nr. 26, april 2005, Landsudvalget for Svin 26

27 Ammoniakfordampning og Göteborg protekol NH 3 -N: Landbrug total, tons Heraf afgrøder, tons , Heraf NH 3 -beh. Halm, tons NH 3 -N ekskl. Afgrøder/halm Mål 2010: Göteborg protekol, tons Samme produktion som i 2004 (25 mio. grise hvoraf 1,9 mio. eksporteres som smågrise) Eksklusiv effekt af bufferzoner, VVM-screeninger/vurderinger samt revision af koefficient ved udbringning af husdyrgødning Ifølge Göteborg-protokollen må ammoniakfordampning eksklusivt tab fra afgrøderne og ammoniakbehandlet halm i 2010 maksimalt udgøre tons NH 3 -kvælstof. 27

28 Fremtidige udfordringer Miljø Ammoniak Fosfor Lugt 28

29 Fosfor integreret produktion - søer, smågrise og slagtesvin Kg fosfor pr. ha pr. år kg N per ha 140 kg N per ha 140 kg N per ha August 2002 Brug af fytase etc. Planter fjerner kg fosfor pr. ha pr. år 29

30 30

31 Gårdanlæg nettoomkostninger, lavteknologiske og højteknologiske anlæg, kr. pr. tons Metode/DE Traditionel 5 km (traktortransport ) Stationær dekanteringscentrifuge Afbrænding biomasse??? Echberg Manutech MANURA COMPACT

32 Lugten kommer først og fremmest fra slagtesvinestalden Farestald Løbe/drægtighedsstald Smågrise Slagtesvin 32

33 Omgivelser Forholdet til naboer er af stor betydning 33

34 Udflytning i det åbne land Flot placering i det åbne land - Det er slagtesvinestaldene som skal flyttes ud - Ejendommen ligger bag en vold og falder i med naturen - Det er positivt at inddrage en landskabsarkitekt - Foreningen af Gylleramte arbejder for udflytninger 34

35 Biologisk luftrensning Lameller overrisles med vand Dokumenteret 50 pct. reduktion i lugtemission 35

36 Nedfald i kvælstof fra atmosfæren i 2002, 18,8 kg/ha Svin: 2,5 kg N pr. ha Svarer til 13 % af det samlede nedfald 36

37 250 DE: Årligt ammoniaknedfald Kg N/ha årligt Afstand Afstand Afstand 300 m 600 m 900 m Fuldspaltegulv Inkl. gylletank 2,48 0,83 0,39 Delvist spaltegulv Inkl. gylletank 1,38 0,46 0,21 37

38 Fast gulv = lav ammoniakfordampning Årsag: Reduceret luftbevægelser Reduceret gylleoverflade Lavere gylletemperatur Indirekte via lavere staldtemp. Ingen grise umiddelbart over gyllen 38

39 Stalde til slagtesvin kg Udvikling i NH 3 -fordampning mulig reduktion Staldtype Stald fra 1985, fuldspaltegulv Delvis spaltegulv (god drift) Delvis spaltegulv + fodring Delvis sp. + fodring + Scan-Airclean Ammoniakfordampning Kg N/DE Reduktion % 7,9 56 % 4 75 % Omkostning: 8-10 kr./gris 39

40 40

41 Dansk svineproduktion 2015 Sikre trends udviklingen går mod: En fortsat strukturudvikling og specialisering Sporbarhed fra fødsel til køledisk Højere fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed Løsning af problemer vedr. lugt og udledning af næringsstoffer Løsgående søer / løsgående diegivende søer Konsekvent holddrift med alt ind/alt ud produktion Nye og bedre avlsmetoder som følge af genom-projektet Dyrevelfærd i alle led 41

42 Den fremtidige konkurrencesituation Fastholde og forbedre effektiviteten Via avl, sundhed, fodring og staldindretning Konkurrencedygtig afregning ift. konkurrenter Rammevilkår som i andre EU lande Miljø (lugt), fødevaresikkerhed, dyrevelfærd mv. Muligt at udnytte størrelsesøkonomisk gevinst Besætningsstørrelse, ejerkrav mv. Mulighed for at bygge i det åbne land Optimale løsninger ift. natur, naboer mm. Fortsat dansk model mht. forskning og udvikling Samarbejde mellem erhvervs- og forskningsinstitutioner Fjerne politisk usikkerhed om udviklingsmuligheder VVM, vandrammedirektiv, habitatsdirektiv 42

43 Har vi en fremtid? Fortsat store udfordringer på miljøsiden Vi skal have løst lugt- og ammoniakproblemet En udfordring at sikre kvalificeret arbejdskraft På kort sigt vil udfordringen fra Østeuropa ikke skabe det store problem, men Brasilien? Fastholde vores gode kvalitet og gode renommé, men det er vanskeligt at få merpris pga. bedre miljø, høj fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, mm. 43

44 Fremtid afhænger af økonomi Afdækning overfor prisudsving (det globale marked) Konkurrencedygtig afregning Eksport af smågrise er næppe attraktivt Konkurrencedygtig omkostningsniveau - Effektivitet - Stordriftsfordele Investeringer herhjemme (+udlandet) Lånemuligheder:afkobling af hektarstøtte og renteniveau Generationsskifte - Nedslidningsstrategi forkert - Udviklingsmuligheder skal være tilstede 44

45 45