ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS

Transkript

1 ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS INTERNATIONAL KLASSIFIKATION AF FUNKTIONSEVNE, FUNKTIONSEVNENEDSÆTTELSE OG HELBREDSTILSTAND Udrbejdet f MrselisborgCentret, 2005 En spørgeskemundersøgelse blndt kvinder opereret i 2000 i Dnmrk

2

3 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis Interntionl klssifiktion f funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstnd April 2005

4 ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis Vejledningen er udrbejdet f MrselisborgCentret dnsk center for rehbilitering, forskning og udvikling - f ICF-konsulent og ledende ergoterpeut Lene Lnge, Mrselisborg- Centret, Århus Emneord: Klssifiktion; Funktionsevne; Funktionsevnenedsættelse; Helbredstilstnd Sprog: Dnsk Version: 1,0 Versionsdto: 21. pril 2005 Formt: pdf Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Udgivet f: Sundhedsstyrelsen, pril 2005 Trykt på miljøcertificeret ppir 4 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

5 Indhold 1 Forord 7 2 Bggrund Hvd er ICF? Hvorfor er der behov for ICF? Hvd er en klssifiktion? Sundhedsvæsenets klssifiktionssystem (SKS) Formål med vejledningen Værdigrundlg og etiske overvejelser Målgruppe 11 3 Anbeflinger Anbeflinger Definitioner 12 4 Anvendelse f ICF som referencermme ICF som stndrdiseret sprog til kommuniktion mellem fg og sektorer ICF som klinisk værktøj til bedømmelse f behov og vlg f intervention ICF som redskb ved behndling, træning og rehbilitering ICF som referencermme i forbindelse med dokumenttion og forskning ICF klssifiktionens opbygning Definition f elementerne i klssifiktionen 19 5 Retningslinier for kodning f funktionsevne og funktionsevnenedsættelse Udvælgelse f domæner og ktegorier Anvendelse f grdienter Generelle koderegler Anvendelse f ICF til kodning f funktionsevne og funktionsevnenedsættelse Kodning efter Minimum-udgve Kodning efter Medium-udgve Kodning i Mksimum-udgve Kodning f omgivelsesfktorer Anvendelse f grdienter 45 6 Perspektivering 46 7 Littertur 47 ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 5

6 7.1 Relevnte Internetdresser 48 8 Bilgsfortegnelse 49 6 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

7 1 Forord Interntionl Clssifiction of Function (ICF) er den seneste f WHOs klssifiktioner. Den udkom på dnsk i slutningen f 2003 som Interntionl klssifiktion f funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstnd. I fortsættelse herf er denne vejledning udrbejdet f MrselisborgCentret for Sundhedsstyrelsen. Denne dnske vejledning i brug f ICF skl sikre en ensrtet brug f klssifiktionen på tværs f fg og sektorer i reltion til personer med funktionsnedsættelse. ICF hr været nvendt i forbindelse med udvikling f Kommunernes Lndsforenings Fælles sprog II. Efterhånden som digitliseringen f det socile område bliver gennemført vil der blive brug for et større smrbejde om begrebsdnnelse, terminologi og klssifiktioner. Dette vil medvirke til en optimering f rehbiliteringsforløb og ptientbehndling på tværs f sektorgrænserne. Sundhedsstyrelsens rbejde med ntionle IT-stndrder til elektroniske ptientjournler (EPJ) inddrger også klssifiktionsspekter. De nuværende SKSklssifiktioner vil blive suppleret med en ny dnsk klinisk terminologi, der bygger på det engelsksprogede SNOMED CT. Det er endnu ikke fstlgt hvordn ICF indrbejdes i denne terminologi, men principperne ICF, hvor mn kn grdbøje en given helbredstilstnd, vil blive nvendt som en del f den nye terminologi. Inden længe vil et IT-system, til håndtering f ICF-koder, være tilgængeligt. IT-systemet indeholder en berbejdet version f ICF-koderne, som et forslg til hvordn de vil kunne bruges i ptientdministrtive systemer (PAS) og ndre kliniske informtionssystemer. Der henvises til Sundhedsstyrelsens internetdresse for yderligere oplysninger. Sundhedsstyrelsen, Københvn, pril 2005 Arne Kvernelnd ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 7

8 8 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

9 2 Bggrund D ICF - Interntionl klssifiktion f funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstnd - udkom på dnsk i slutningen f 2003, vr erfringerne med den prktiske nvendelse meget få. Den vejledning, der er indeholdt i klssifiktionen, bygger helt overvejende på teoretiske overvejelser, som hr ligget til grund for klssifiktionens tilblivelse. Der er derfor et betydeligt behov for, t der gives en prktisk vejledning til brugeren f ICF i dnsk prktisk og klinisk smmenhæng. Denne vejledning er et første skridt i retning f t imødekomme dette behov. Den bygger dels på de fortstte interntionle diskussioner og erfringer, dels på dnske projekterfringer. 2.1 Hvd er ICF? ICF er et interntionlt ccepteret værktøj. ICF kn benyttes tværfgligt og tværsektorielt. ICF rummer et nyt prdigme, der nskuer funktionsevne i et bredt og dynmisk perspektiv. Det forventes t få betydning for, hvordn indstser overfor personer med nedst funktionsevne kommer til t udvikle sig i fremtiden. ICF flytter fokus fr sygdom og helbredelse til også t omftte det, der hr betydning for deltgelse i et lmindeligt hverdgsliv, i fællesskb med ndre og i smfundet. Formålet med ICF er t tilbyde et fælles, stndrdiseret sprog og en tilsvrende begrebsrmme til beskrivelse f funktionsevne og funktionsevnenedsættelse i reltion til helbredstilstnde. ICF holder sig inden for rmmerne f et bredt sundhedsbegreb og medtger ikke forhold, der ikke er helbredsrelterede som for eksempel tilstnde, der lene er forårsget f socio-økonomiske fktorer. ICF integrerer det medicinske, nturvidenskbelige, og det psyko-socile, humnistiske menneskesyn. 2.2 Hvorfor er der behov for ICF? Dignosticering f sygdom kn hverken forudsige længde f hospitlsindlæggelse, behov for pleje, behndling, træning, rehbilitering eller hvilket funktionsniveu eller helbredstilstnd personen vil opnå på længere sigt. ICF giver mulighed for t identificere og beskrive konsekvenser f funktionsevnenedsættelse. ICF kn herved bidrge til en bedre nvendelse f ressourcer. ICF muliggør interntionl smmenligning f funktionsevne relteret til helbredspåvirkning. ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 9

10 2.3 Hvd er en klssifiktion? Klssifiktion er inddeling efter bestemte kriterier. En klssifiktion fgrænser og forenkler virkeligheden - og medvirker derved til t skbe overblik og systemtik. Klssifiktionen indfnger lene oplysninger, som llerede er kendte, og kn således ikke nvendes som et undersøgelsesredskb. En klssifiktion består f et stndrdiseret sprog, der bevirker, t ord og begreber dækker det smme for lle, der nvender klssifiktionen. Begrebsdefinitionen præciserer, hvd ord og begreber betyder. 2.4 Sundhedsvæsenets klssifiktionssystem (SKS) Med indførelsen f ICF er der behov for t kunne nvende koderne i gængse ITsystemer i sundhedsvæsenet. ICF er derfor blevet berbejdet så det psser ind i SKS struktur. Grdienterne optræder som tillægskoder, d mnge ptientdministrtive systemer ikke kn håndtere koder med punktum og lignende. Disse SKS-tilpssede koder vil snrest være tilgængelige i et nyudviklet IT-system, som kn tilgås på Internettet vi Formål med vejledningen I smrbejdet med - og om - personer med helbredsrelterede funktionsnedsættelser er der behov for kommuniktion, koordintion og kontinuitet. ICF giver mulighed for t implementere en fælles terminologi om funktionsevne på tværs f fg og sektorer. ICF systemtiserer og strukturerer informtion om funktionsevne på en meningsfuld og smmenhængende måde. ICF giver mulighed for en kortfttet og præcis beskrivelse og/eller registrering f en persons funktionsevne og funktionsevnenedsættelse, og dermed identifiktion og beskrivelse f de konsekvenser en helbredspåvirkning unset dignosen kn få for en persons funktionsevne. Dette kn derefter indgå som en væsentlig del f beslutningsgrundlget ved iværksættelsen f sundhedsmæssige, socile, undervisnings- eller beskæftigelsesmæssige tilbud. Vejledningen er udrbejdet med henblik på t fremme nvendelsen f ICF. For t eksemplificere nvendelsen f ICF indeholder vejledningen nbeflinger vedr. kodning f funktionsevne inden for de to sygdomsområder: hoftenær femur frktur og popleksi. Se bilg for en række konkrete eksempler på nvendelse. 2.6 Værdigrundlg og etiske overvejelser Anvendelse f klssifiktioner til registrering f egenskber hos enkeltpersoner eller grupper indebærer ltid en risiko for misbrug eller misforståelse. ICF indeholder derfor en kort beskrivelse f de hovedprincipper, der må lægges til grund for nvendelse. ICF bør ltid nvendes med respekt for den enkelte persons værdighed og selvbestemmelse. ICF bør ldrig nvendes til t beskrive eller på nden måde identificere personer lene ved en eller flere funktionsevnenedsættelser. I klinisk smmenhæng bør ICF ltid nvendes med den berørte persons viden, smrbejde og indforståelse med beskrivelse og/eller klssificering f funktionsevne. Hvis begrænsninger i per- 10 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

11 sonens kognitive kpcitet udelukker dette, bør personens nærmeste pårørende eller værge inddrges. Smtykke, tvshedspligt, opbevring f dt, videregivelse f oplysninger og ktindsigt skl ske i overensstemmelse med gældende love for de respektive områder. I forskellige sektorer nvendes forskellige begreber om den person, der er genstnd for intervention. I vejledningen nvendes begrebet person om den, der hr en funktionsevnenedsættelse. Person dækker de termer, der nvendes i forskellige sektorer f.eks. ptient, klient, borger eller elev. 2.7 Målgruppe Vejledningen henvender sig til ktører inden for sundheds-, socil-, undervisningsog rbejdsmrkedsområdet m.fl., som kn drge nytte f nvendelsen f ICF og hr behov for en lettilgængelig introduktion. Vejledningen skl smmen med definitioner, beskrivelser og principper, som en del f klssifiktionen, gøre rbejdet med ICF lettere tilgængeligt for nye brugere. ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 11

12 3 Anbeflinger 3.1 Anbeflinger Det nbefles, t smrbejdsprtnere på tværs f fg og sektorer nvender ICF som fælles referencermme. Det nbefles, t de, som nvender ICF, erhverver sig de nødvendige kompetencer, f.eks. ved t fholde eller deltge i kurser og uddnnelse i nvendelsen f ICF. Det nbefles, t mn implementerer et værdigrundlg, som respekterer den enkelte persons ønsker for et meningsfuldt liv. Det nbefles, t personer, hvis helbredstilstnd beskrives ved hjælp f ICF, er bekendt med nvendelsen f ICF. Det gælder også evt. pårørende. Det nbefles t udvælge veldefinerede tidspunkter for registrering f en persons funktionsevne ved hjælp f ICF. Som minimum bør dette ske ved: visittion eller strt f et forløb som led i udrbejdelsen f en hndlepln ved skift mellem sektorer ved fslutning f et forløb med henblik på t dokumentere resultt f intervention og funktionsevne ved fslutning f forløb. Det nbefles t dskille komponenterne ktiviteter og deltgelse. ICFs definitioner f de enkelte ktegorier i ktiviteter og deltgelse er enslydende, men der bør, i hvert enkelt tilfælde, skelnes mellem om ktegorien nvendes til vurdering f en ktivitet (udførelse f en opgve eller hndling) eller deltgelse (involvering i dgliglivet). 3.2 Definitioner ICF klssificerer ikke personer, men beskriver en persons funktionsevne i smmenhæng med den kontekst personen lever i. Definition f funktionsevne og funktionsevnenedsættelse: Funktionsevne er en overordnet term for kroppens funktioner, kroppens ntomi, ktiviteter og deltgelse. Termen ngiver spekter f smspillet mellem en person (med en given helbredstilstnd) og personens kontekstuelle fktorer (omgivelsesfktorer og personlige fktorer). Funktionsevnenedsættelse er en overordnet term for en persons funktionsevnenedsættelse på kropsniveu, ktivitetsbegrænsning og deltgelsesbegrænsning. Termen ngiver de negtive spekter f smspillet mellem en person (med en given helbredstilstnd) og personens kontekstuelle fktorer (omgivelsesfktorer og personlige fktorer). 12 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

13 ICF består f to dele, som er fgrænsede spekter f den smlede helbredstilstnd. Første del indeholder komponenterne: 1. Kroppens funktioner og ntomi 2. Aktivitet og deltgelse Funktionsevne Anden del indeholder komponenterne: 1. Omgivelsesfktorer, dvs. ydre påvirkninger f funktionsevne 2. Personlige fktorer, dvs. indre påvirkninger f funktionsevne Kontekstuelle fktorer Begrebsrmmen kn ses som en dynmisk model for smspillet mellem komponenterne i ICF: Helbredstilstnd Krop Aktivitet Deltgelse Omgivelser Person Digrmmet viser, t en persons funktionsevne, inden for en komponent, er bestemt f et komplekst og dynmisk smspil mellem kroppens funktioner og ntomi, ktiviteter og deltgelse, omgivelsesfktorer og personlige fktorer. ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 13

14 3.2.1 Definition f komponenter i begrebsrmmen Kroppens funktioner er de fysiologiske funktioner i kroppens systemer inklusiv mentle funktioner. Krop refererer til hele den menneskelige orgnisme og omftter således også hjernen. Derfor hører mentle (og psykologiske) funktioner til kropsfunktionerne. Kroppens ntomi er kroppens forskellige dele som orgner, lemmer og enkeltdele f disse. Funktionsevnenedsættelse er problemer eller bnormiteter i kroppens fysiologiske funktioner (inklusiv mentle funktioner) eller ntomi som f.eks. en væsentlig fvigelse eller mngel. Aktivitet er en persons udførelse f en opgve eller en hndling. Termen repræsenterer funktionsevne på individniveu. Aktivitetsbegrænsninger er vnskeligheder, som en person kn hve med udførelse f ktiviteter. En ktivitetsbegrænsning kn omftte grder fr en let til en lvorlig fvigelse fr den måde eller i den udstrækning, mn kn forvente, t personer uden den pågældende sundhedstilstnd udfører den pågældende ktivitet både i kvlittiv og i kvntittiv henseende. Deltgelse er en persons involvering i dgliglivet. Termen repræsenterer funktionsevne på smfundsniveu. Deltgelsesbegrænsninger er vnskeligheder, som en person kn opleve ved involvering i dgliglivet. Mn fgør, om der foreligger en deltgelsesbegrænsning ved t smmenligne en persons involvering med det, der forventes f en person i et smfund med smme kultur og uden nedst funktionsevne. Omgivelsesfktorer er de fysiske, socile og holdningsmæssige omgivelser, som mennesker bor og lever i. Omgivelsesfktorerne kn hve begrænsende eller fremmende indflydelse på en persons kropsfunktioner og ntomi, på muligheden for t udføre ktiviteter eller for deltgelse. Personlige fktorer er knyttet til personen som f.eks. lder, køn, socil sttus, mestringsevne og livserfring. 14 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

15 4 Anvendelse f ICF som referencermme Dette kpitel beskriver nvendelse f ICF som fælles referencermme på tværs f fggrupper og sektorer. ICF kn nvendes til mnge forskellige formål - f.eks.: stndrdiseret sprog/kommuniktion mellem fg og sektorer klinisk værktøj til bedømmelse f behov og vlg f intervention redskb i forbindelse med behndling, træning og rehbilitering referencermme i forbindelse med dokumenttion og forskning. Når mn påbegynder nvendelse f ICF som referencermme, er det vigtigt, t mn sætter sig ind i definitionerne f de enkelte komponenter. 4.1 ICF som stndrdiseret sprog til kommuniktion mellem fg og sektorer ICF er en gyldig forståelsesrmme på tværs f fg og sektorer, fordi ICF definerer den nvendte terminologi. Dermed skbes der klrhed om de begreber, som normlt tillægges forskellige betydninger fhængigt f uddnnelsesmæssig bggrund og den kontekst, hvori begreberne nvendes. Kortlægning f en persons funktionsevne på bggrund f ICF terminologien synliggør behovet for koordinering mellem fg og sektorer. Således bliver det f.eks. tydeligt, t rehbilitering ikke udelukkende er det, der sker i en træningssl i smspil med en terpeut, og t isoleret træning f en funktionsevnenedsættelse ikke nødvendigvis gør personen i stnd til t genoptge sine tidligere ktiviteter og deltgelsesreltioner. Der bør derfor nlægges en bredere forståelse f rehbilitering, jf. definitionen f rehbilitering i Hvidbog om rehbiliteringsbegrebet 1 : Rehbilitering er en målrettet og tidsbestemt smrbejdsproces mellem en borger, pårørende og fgfolk. Formålet er, t borgeren, som hr eller er i risiko for t få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller socile funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehbilitering bseres på borgerens hele livssitution og beslutninger består f en koordineret, smmenhængende og vidensbseret indsts. Definitionen er i overensstemmelse med de grundlæggende værdier i ICF om inddrgelse f den enkelte person og helhedsorientering. 1 Rehbiliteringsforum Dnmrk og MrselisborgCentret, 2004 ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 15

16 4.2 ICF som klinisk værktøj til bedømmelse f behov og vlg f intervention Anvendelse f ICF som fælles referencermme muliggør et prdigmeskifte fr stndrdtilbud til fokus på den enkelte persons funktionsevnenedsættelser og derf følgende behov for intervention. Implementering f ICF som referencermme muliggør helhedsvurdering f hver enkelt persons smlede funktionsevne og smspillet mellem de enkelte komponenter. Der er således fokus både på personens ressourcer og begrænsninger og hvd, der er fremmende eller begrænsende i omgivelserne. Det betyder, t fokus i perioder må flyttes fr personens funktionsevnenedsættelse til personens omgivelser f.eks. de fysiske omgivelser eller de pårørende - for herigennem t opnå øget funktionsevne eller livskvlitet for personen. ICF bidrger til t cceptere forskellige tidsperspektiver for forskellige personer, idet det bliver synligt, om den enkelte person hr et behov her og nu, eller om personen først på et senere tidspunkt hr behov for intervention. ICF tydeliggør endvidere, t de, som hr de sværeste funktionsevnenedsættelser på kropsniveu, ikke ltid er dem, som bliver mest begrænsede på ktivitets- og deltgelsesniveuet. Grden f funktionsevnenedsættelse hr udgngspunkt i betydningen i forhold til t udføre relevnte ktiviteter og deltge i betydningsfulde livssitutioner. ICF er i sig selv værdineutrl og siger ikke noget om den enkelte persons betydningsverden. Smrbejdet bør styrkes og udvikles, så personen oplever ligeværdighed og bliver hørt og forstået, jf. nbeflinger i Hvidbog om rehbiliteringsbegrebet. Betydningen f en funktionsevnenedsættelse er vidt forskellig fr person til person, fhængigt f deres roller, vner og opfttelser f livskvlitet. Derfor bør intervention tilpsses personen. Der er behov for en ligeværdig dilog mellem den professionelle og den enkelte person om beslutninger vedr. intervention i forhold til personens helbredstilstnd. Den professionelle må derfor kunne evne nogle gnge t være ekspert og ndre gnge t være i dilog med personen og t kunne vejlede og støtte hm i hns ønsker og behov. ICF muliggør en bedre ressourceudnyttelse end stndrdløsninger, idet det bliver muligt t målrette intervention. Den enkelte person kn herved tilbydes præcis de ydelser, hn hr behov for - hverken mere eller mindre. 16 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

17 4.3 ICF som redskb ved behndling, træning og rehbilitering ICF giver mulighed for t systemtisere oplysninger, skbe overblik og fstholde fokus og bidrger derved til t gøre det komplekse enkelt. ICF kn derfor nvendes til f.eks. visittion f personer til specifikke tilbud, supervision f professionelle, sttusbeskrivelser, evlueringer i forbindelse med et konkret forløb, målsætning m.fl. 4.4 ICF som referencermme i forbindelse med dokumenttion og forskning ICF giver mulighed for t dokumentere og synliggøre effekten f specifikke interventioner, for eksempel ved hjælp f sttusbeskrivelser eller csebeskrivelser. ICF kn nvendes til forskning både inden for et sundhedsvidenskbeligt, humnistisk, smfundsvidenskbeligt og socilpsykologisk prdigme. Nedenstående eksempler på skem til nvendelse f ICF som referencermme fremgår f figurerne i de næste fsnit Eksempel på skem til registrering f en persons funktionsevne ved hjælp f ICF NAVN: CPR.NUMMER: UDFYLDT DATO: AF: ICD 10 KODE TEKST DIAGNOSE (-R) RESSOURCER KROPPENS FUNKTIONER OG ANATOMI FUNKTIONSEVNENED- TJEKLISTE SÆTTELSER Mentle funktioner. Snser og smerte. Stemme og tle. Krdiovskulære, hæmtologiske, immunologiske og respirtoriske funktioner. fordøjelse, stofskifte og hormonelle funktioner. Kønsorgner, urinveje og forplntning. Bevægepprtet. Huden og tilhørende strukturers funktioner. ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 17

18 RESSOURCER AKTIVTETER FUNKTIONSEVNENED- SÆTTELSER TJEKLISTE Læring og nvendelse f viden Almindelige opgver og krv Kommuniktion Bevægelse og færden Omsorg for sig selv Husførelse Vigtige livsområder RESSOURCER DELTAGELSE FUNKTIONSEVNENEDSÆT- TELSER TJEKLISTE Læring og nvendelse f viden Almindelige opgver og krv Kommuniktion Bevægelse og færden Interpersonelt smspil og kontkt Vigtige livsområder Smfundsliv, socilt liv og medborgerskb OMGIVELSESFAKTORER FREMMENDE BEGRÆNSENDE TJEKLISTE Produkter og teknologi Nturlige omgivelser og menneskeskbte ændringer i omgivelserne Støtte og kontkt Holdninger Tjenester, systemer og politikker PERSONLIGE FAKTORER FREMMENDE BEGRÆNSENDE TJEKLISTE Alder Køn Socil sttus Mestringsevne Livserfring KONKLUSION HANDLEPLAN 18 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

19 4.5 ICF klssifiktionens opbygning ICF er opbygget i et hierrkisk system efter følgende stndrdprincipper for klssifiktioner: 1. Komponenterne kroppens funktioner, kroppens ntomi, ktiviteter og deltgelse smt omgivelsesfktorer er klssificeret ufhængigt f hinnden. Et begreb, som er medtget i en komponent, er ikke medtget i ndre. 2. Inden for hver komponent er ktegorierne ordnet efter et stmme-grenbld princip, således t ktegorier på lvere niveuer rver egenskber fr ktegorier på det overliggende niveu, de tilhører. 3. Ktegorierne er gensidigt udelukkende, dvs. t der ikke er to ktegorier på smme niveu med præcis smme egenskber. Opbygningen f ICF Klssifiktion ICF Dele 1. del funktionsevne 2. del kontekstuelle fktorer Komponenter Kroppens funktioner og ntomi Aktiviteter og deltgelse Omgivelsesfktorer Personlige fktorer Domæner Ktegorier Domæner Ktegorier Domæner Ktegorier Domæner Ktegorier Grdienter Ændringeri kroppens funktioner Ændringer i ntomien Kpcitet Udførelse Fremmende/begrænsende fktorer 4.6 Definition f elementerne i klssifiktionen Klssifiktion er den øverste term i hierrkiet, den overordnede struktur og begrebsverden. Klssifiktionens dele er de to hovedfsnit i klssifiktionen: Første del omftter funktionsevne. Anden del omftter kontekstuelle fktorer. Komponenter er hovedfsnit i delene. Komponenter illustreres i kodningsøjemed ved et bogstv, herunder vist i prentes. ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 19

20 Komponenterne i første del er: Kroppens funktioner (b) og ntomi (s). Aktiviteter () og deltgelse (p). Komponenterne i nden del er: Omgivelsesfktorer (e). Personlige fktorer (ikke klssificeret i ICF). De enkelte komponenter er inddelt i domæner, som er inddelt i ktegorier, som er underopdelt i niveuer (detljeringsgrder) Domæner Domæner er de forskellige kpitler inden for hver komponent. Det er prktiske og meningsgivende sæt f smhørende fysiologiske funktioner, ntomiske strukturer, hndlinger, opgver og livsområder. Domæner udgør første niveu (første ciffer) i en kode. Eksempel: Kpitel 2 i komponenten kroppens funktioner: b2 (Snser og smerte) Ktegorier Ktegorier er forskellige områder inden for et domæne. F.eks. er syn, hørelse og smerte ktegorier inden for domænet Snser og smerte. Ktegorier underopdeles i niveuer, som ngiver detljeringsgrden inden for ktegorien. Andet niveu består f to cifre. Tredje og fjerde f hvert ét ciffer. Eksempler: ndet niveu: b280 (opfttelse f smerter). tredje niveu: b2801 (smerter i en kropsdel) fjerde niveu: b28015 (smerter i underekstremitet) Grdienter Grdienter er numeriske koder, som nærmere specificerer grden eller omfnget f en funktionsevnenedsættelse, en ktivitets- eller deltgelsesbegrænsning - eller det omfng, i hvilket en omgivelsesfktor fremmer eller begrænser funktionsevne. Grdienterne er grupperet i fire grupperinger i første del og en gruppering i nden del. I første del er grupperingerne: Ændringer i kroppens funktioner Ændringer i kroppens ntomi Udførelse Kpcitet I nden del er grupperingerne: Begrænsende eller fremmende indflydelse fr omgivelserne 20 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

21 5 Retningslinier for kodning f funktionsevne og funktionsevnenedsættelse Med ICF kn en persons funktionsevne kodes ved t udvælge en række domæner eller ktegorier fr klssifiktionens forskellige komponenter og tilføje grdienter. 5.1 Udvælgelse f domæner og ktegorier Der eksisterer et dilemm mellem t vælge tilstrækkeligt ntl domæner og ktegorier til t sikre helheden - og på den nden side så få, t overblikket ikke mistes. I den kliniske prksis vil udvlgte domæner og ktegorier ikke udgøre en fyldestgørende/udtømmende beskrivelse f de forhold, mn som professionel nødvendigvis må involvere. Her tænkes bl.. på udredning f årsgssmmenhænge i forbindelse med helbredstilstndens opståen og på sekundær profylkse. Klssifiktion f en persons funktionsevne ved hjælp f ICF kn derfor ldrig stå lene i klinisk smmenhæng, men skl suppleres med ndre relevnte dt. Figuren herunder illustrerer opbygningen og mulighederne for detljeringsgrder i ICF kodning. Klssifiktionens dele 1. del 2. del Komponenter Kroppens funktioner Kroppens ntomi Bogstv kode b s Domæne kpitel første niveu Eks: b1 mentle funktioner Eks: s1 nervesystemet Aktiviteter Eks: 1 læring og nvendelse f viden Deltgelse p Eks: p1 læring og nvendelse f viden e Eks: p1750 Løse enkle problemer Omgivelsesfktorer Eks: e1 Produkter og teknologi Endnu ikke klssificeret i ICF Ktegori ndet niveu Eks: b114 Orienteringsevne Eks: s110 Hjernen Eks: 175 Problemløsning Eks: p175 Problemløsning Eks: e110 Produkter /stoffer til indtgelse Ktegori tredje niveu Eks: b1142 Orientering til sig selv og ndre Eks: s1100 Kortikllpper Eks: 1750 Løse enkle problemer Eks: e1101 Lægemidler Personlige fktorer Generelt vil det detljerede niveu på henholdsvis tredje og fjerde niveu være beregnet til højt speciliserede funktioner, f.eks. forskning. Ktegori fjerde niveu Eks: b11420 Orientering til sig selv Eks: s11000 Frontllp Findes ikke Findes ikke Findes ikke ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 21

22 5.2 Anvendelse f grdienter ICFs domæner og ktegorier kræver nvendelse f en eller flere grdienter til ngivelse f omfng eller sværhedsgrd f en funktionsevnenedsættelse. Grdienter ngives som et, to eller flere cifre efter et punktum. Der bør ltid nvendes mindst én grdient. Uden grdient hr koden ingen informtionsværdi Generelle koderegler Kod specifikke informtioner Funktionsevnenedsættelse på grund f helbredsrelterede tilstnde bør registreres så specifikt som muligt ved nvendelsen f det mest dækkende sæt f domæner eller ktegorier 3. D en persons funktionsevne kn påvirkes både på kropsniveu og på person- og smfundsniveu, skl mn, når mn bruger klssifiktionen, ltid tge lle klssifiktionens komponenter (kroppens funktioner og ntomi, ktiviteter, deltgelse og omgivelsesfktorer) med i betrgtning. Kod relevnt informtion Den informtion, der kodes, skl ltid hve smmenhæng med personens helbredstilstnd, og forudsætter derfor tilstedeværelse f en helbredspåvirkning. I udvælgelse f domæner og ktegorier tges udgngspunkt i formålet med t klssificere. Kod kun objektive fund Når mn nvender grdienter, skl mn ikke indlægge fortolkninger f smmenhængen mellem en nedst funktionsevne eller påvirket ntomisk kropsdel og en ktivitetsbegrænsning eller en begrænsning i forhold til deltgelse. Mn skl derfor sikre sig et grundlg for vurdering f kroppens funktioner og ntomi for sig og for udførelse og kpcitet for sig 4. I næste fsnit illustreres hvordn mn kn kode funktionsevne og funktionsevnenedsættelse hos en person med enten hoftenær femur frktur eller popleksi på forskellige detljeringsniveuer. 2 Kodning ved nvendelse f grdienter nbefles vh. to metoder. Fremgår f fsnit 5.2 Anvendelse f grdienter 3 Kn søges vh. SKS-browseren på eller ICF - Interntionl Klssifiktion f Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstnd, Munksgrd, Objektiv grduering f funktionsnedsættelse forudsætter, t der nvendes stndrdiserede undersøgelsesmetoder, hvor resulttet direkte kn oversættes til ICF grdienter. Sådnne er endnu ikke udviklet. Vejledningens nbeflinger for kodning med grdienter fremgår f fsnittete Anvendelse f grdienter 22 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

23 5.4 Anvendelse f ICF til kodning f funktionsevne og funktionsevnenedsættelse I de følgende fsnit redegøres for muligheden for t nvende ICF som klssifiktion ved hjælp f kodning på tre måder: 1. Minimum-udgve nbefles ved behov for et overordnet overblik over funktionsevne og funktionsevnenedsættelse. 2. Medium-udgve nbefles hvis mn ønsker en mere detljeret kodning. 3. Mksimum-udgve nbefles til rutinerede brugere f ICF i forbindelse med højt speciliserede funktioner, f.eks. forskning. For t illustrere mulighederne for nvendelse i prksis gives eksempler på nvendelse f ICF som klssifiktion i forhold til to sygdomsområder; hoftenær femur frktur og popleksi. Mn behøver kun t læse det fsnit, der svrer til den detljeringsgrd, der ønskes i forhold til kodning. Kriterier for udvælgelse f domæner og ktegorier i denne vejledning: skl være gyldige i lle stdier f et rehbiliteringsforløb, - fr kut sygdom til det levede liv skl være relevnte på tværs f fg og sektorer skl være i overensstemmelse med evidensen bg indiktorer i det Ntionle Indiktor Projekt for hhv. hoftenær femur frktur og popleksi bør repræsentere den enkelte persons betydningsverden. Dette kn nturligvis være vnskeligt, når vejledningen nbefler et sæt domæner og ktegorier i forhold til de udvlgte sygdomsområder. Imidlertid er det vigtigt t den, som klssificerer, inddrger personens betydningsverden i forhold til de udvlgte domæner og ktegorier. Hvis det er relevnt, er det muligt t supplere med domæner og ktegorier, som den enkelte person vurderer som betydningsfulde i forhold til sit liv der er kun vlgt domæner og ktegorier, som er specifikke for de enkelte sygdomsområder. Dette kn med rette kritiseres, fordi mnge ndre ktegorier kunne belyse årsgssmmenhænge, muligheder for forebyggelse f gentgelse etc. Der henvises til mulighed for detljeret nvendelse f ICFs koder i kodning 3: Mksimum-udgve. Formålet med vejledningen er t gøre nvendelse f ICF tilgængelig. I den ånd er der udvlgt et yderst begrænset ntl domæner og ktegorier. Brugere f klssifik- ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 23

24 tionen kn efter behov nvende yderligere ktegorier inden for de enkelte komponenter eller frvælge ktegorier, som mn ikke finder relevnte. Udgngspunktet for udvælgelse f domæner og ktegorier i denne vejledning er lene t vise og følge udviklingen i funktionsevne inden for de to sygdomsområder. 24 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

25 5.5 Kodning efter Minimum-udgve 1. Minimum-udgve nbefles ved behov for et overordnet overblik over funktionsevne og funktionsevnenedsættelse Minimum-udgven repræsenterer et bevidst vlg f et begrænset ntl domæner og ktegorier. Udgngspunktet er t vælge så få som muligt med henblik på t få et overordnet billede f personens funktionsevne og funktionsevnenedsættelse inden for specifikke områder ved sygdomsområderne hoftenær femur frktur og popleksi. Det nbefles t brugere f ICF ved disse sygdomsområder som minimum nvender de udvlgte domæner og ktegorier ved behov for et overordnet overblik. Derudover nbefles t udrbejde en kort beskrivelse f kroppens ntomi og kontekstuelle fktorer Kodning f komponenten Kroppens funktioner Kroppens funktioner kodes med én grdient, som ngiver størrelsen eller grden f funktionsnedsættelse. Tilstedeværelsen f en funktionsnedsættelse kn være et tb eller en mngel, en reduktion, en forøgelse eller en fvigelse. Eksempel: Grden f funktionsnedsættelse (1.grdient) b 280. _ (Opfttelse f smerter) Når der foreligger en funktionsevnenedsættelse, grdueres med nvendelse f flg. grdienter: Grdientskl for kroppens funktioner: Grdient Omfng Procent xxx.0 INTET problem (ingen, frværende, ubetydeligt ) 0 4 % xxx.1 LET problem (en smule, lidt ) 5 24 % xxx.2 MODERAT problem (middel, noget ) % xxx.3 SVÆRT problem (omfttende, meget ) % xxx.4 FULDSTÆNDIGT problem (totlt, kn ikke ) % xxx.8 Uden specifiktion *) xxx.9 Ikke relevnt **) xxx ngiver cifrene i en ktegori på ndet niveu. ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 25

26 *) Hvis der ikke foreligger tilstrækkelig informtion til, t mn kn specificere grden f funktionsevnenedsættelse, kn værdien 8 nvendes. **) Der kn være tilfælde, hvor det er uden mening t nvende en ktegori. I sådnne tilfælde nvendes værdien 9. Kodning f komponenten ktiviteter og deltgelse 5. Det nbefles t kode ktiviteter og deltgelse med to grdienter: 1. Udførelsesgrdienten, der hr første position efter punktum (x._) 2. Kpcitetsgrdienten, der er plceret i tredje position efter punktum (x. _) NB. 2. grdient efterldes tom. Udførelse ngiver, hvd en person gør eller udfører i sine dglige omgivelser. Inklusiv ssistnce i form f hjælpemidler, boligændringer og ssistnce ved hjælpeperson, f.eks. hjemmepleje eller nden hjælper. Kpcitet ngiver den højest mulige grd f funktionsevne en person på et givet tidspunkt kn nå inden for en ktegori i ktiviteter og deltgelse i stndrdiserede omgivelser. Stndrdiserede omgivelser defineres her, som forholdsvis optimle forhold, f.eks. på et sygehus eller et træningscenter, hvor fciliteter er indrettet under hensyntgen til personer med funktionsevnenedsættelser 6. Inklusiv hjælpemidler og ssistnce ved hjælpeperson, f.eks. hjemmepleje eller nden hjælper. Der beskrives hvd ssistnce består f. Forskellen mellem udførelse og kpcitet fspejler betydningen f de sædvnlige og de stndrdiserede omgivelser og kn således give en nyttig vejledning om, hvd der kn gøres i den enkelte persons omgivelser til forbedring f udførelse. Udførelse med ssistnce (1.grdient) Efterldes tom (2.grdient) Kpcitet med ssistnce (3.grdient) 5. _ (omsorg for sig selv) 5 Justering ift. originlversionen, i hvilken der nbefles 2 grdienter for udførelse og 2 grdienter for kpcitet, hhv. med og uden ssistnce. 6 WHO nbefler t denne justering må være ens for lle lnde for t gøre interntionle smmenligninger mulige. Dette er vnskeligt i prksis, hvorfor vejledningen nbefler denne nvendelse på trin 1 og trin 2 ved kodning. 26 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

27 Kpcitets- og udførelsesgrdienterne nvendes i overensstemmelse med følgende grdienter: Grdient Omfng Procent x.0 INTET problem 0 4 % x.1 LILLE problem 5 24 % x.2 MODERAT problem % x.3 ALVORLIGT problem % x.4 KOMPLET problem % x.8 problemer uden specifiktion *) x.9 Registrering ikke relevnt **) x ngiver et domæne, dvs. første niveu. *) Hvis der ikke foreligger tilstrækkelig informtion til, t mn kn specificere problemets omfng, kn værdien 8 nvendes. **) Der kn være tilfælde, hvor det er uden mening t nvende en ktegori. I sådnne tilfælde nvendes værdien 9. Idet der i Minimum-udgven kodes ktiviteter og deltgelse på domæner, registreres den højeste grd f funktionsevnenedsættelse inden for det pågældende domæne. ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 27

28 5.5.2 Kodning f funktionsevne for en person med hoftenær femur frktur Minimum-udgve NAVN: CPR.NUMMER: UDFYLDT DATO: AF: ICD 10 KODE TEKST DIAGNOSE (-R) Ressourcer KROPPENS ANATOMI Funktionsevnenedsættelse KROPPENS FUNKTIONER Kodetekst Kode Grdient 1. Opfttelse f smerter b 280. AKTIVITETER Kodetekst Kode Grdient Assistnce Bevægelse og færden 4. X Omsorg for sig selv 5. X Husførelse 6. X Kodetekst Smfundsliv, socilt liv og medborgerskb Kode p 9. DELTAGELSE Grdient Assistnce X KONTEKSTUELLE FAKTORER Omgivelsesfktorer Personlige fktorer Fremmende Begrænsende Fremmende Begrænsende Redegør for reference ift. fstsættelse f grdient: 28 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

29 5.5.3 Kodning f funktionsevne for en person med popleksi Minimum-udgve NAVN: CPR.NUMMER: UDFYLDT DATO: AF: ICD 10 KODE TEKST DIAGNOSE (-R) Ressourcer KROPPENS ANATOMI Funktionsevnenedsættelse KROPPENS FUNKTIONER Kodetekst Kode Grdient 1. Overordnede kognitive b 164. funktioner Fødeindtgelse b 510. Afføring b 525. Vndldningsfunktioner b 620. Muskeltonus b 735. AKTIVITETER Kodetekst Kode Grdient Assistnce Læring og nvendelse f 1. X viden Almindelige opgver og 2. X krv Kommuniktion 3. X Bevægelse og færden 4. X Omsorg for sig selv 5. X Husførelse 6. X ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 29

30 DELTAGELSE Kodetekst Kode Grdient Assistnce Interpersonelt smspil p 7. X Vigtige livsområder p 8. X Smfundsliv, socilt liv og medborgerskb p 9. X KONTEKSTUELLE FAKTORER Omgivelsesfktorer Personlige fktorer Fremmende Begrænsende Fremmende Begrænsende Redegør for reference ift. fstsættelse f grdient: 30 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

31 5.6 Kodning efter Medium-udgve 2. Medium-udgve nbefles, hvis mn ønsker en mere detljeret kodning. Kodning i Medium-udgve giver et mere fyldestgørende billede f en persons funktionsevne og funktionsevnenedsættelse, idet der er udvlgt flere ktegorier. Desuden kodes relevnte ktegorier inden for komponenten omgivelsesfktorer. Medium-udgven repræsenterer et bevidst vlg f ktegorier i forhold til sygdomsområderne popleksi og hoftenær femur frktur. Det nbefles, t brugere f ICF klssifiktionen i forhold til disse sygdomsområder som minimum nvender de udvlgte ktegorier, når mn nvender ICF som monitoreringsredskb eller redskb til vlg f specifik intervention Kodning f komponenten Kroppens funktioner Kroppens funktioner kodes med én grdient, som ngiver grden f funktionsevnenedsættelse. Tilstedeværelsen f en funktionsevnenedsættelse kn være et tb eller en mngel, en reduktion, en forøgelse eller en fvigelse. Grden f funktionsnedsættelse (1.grdient) b 164. _ (overordnede kognitive funktioner) Når der foreligger en funktionsevnenedsættelse, grdueres med nvendelse f flg. grdienter: Grdientskl for kroppens funktioner: Grdient Omfng Procent xxx.0 INTET problem (ingen, frværende, ubetydeligt ) 0 4 % xxx.1 LET problem (en smule, lidt ) 5 24 % xxx.2 MODERAT problem (middel, noget ) % xxx.3 SVÆRT problem (omfttende, meget ) % xxx.4 FULDSTÆNDIGT problem (totlt, kn ikke ) % xxx.8 Uden specifiktion *) xxx.9 Ikke relevnt **) xxx ngiver cifrene i en ktegori på ndet niveu. *) Hvis der ikke foreligger tilstrækkelig informtion til, t mn kn specificere grden f funktionsevnenedsættelse, kn værdien 8 nvendes. ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 31

32 **) Der kn være tilfælde, hvor det er uden mening t nvende en ktegori. I sådnne tilfælde nvendes værdien 9. Kodning f komponenten ktiviteter og deltgelse 7. Det nbefles t kode ktiviteter og deltgelse med to grdienter: 1. Udførelsesgrdienten, der hr første position efter punktum (x._) 2. Kpcitetsgrdienten, der er plceret i tredje position efter punktum (x. _) NB. 2. grdient efterldes tom. Udførelse ngiver hvd en person gør eller udfører i sine dglige omgivelser. Inklusiv ssistnce i form f hjælpemidler, boligændringer og ssistnce ved hjælpeperson, f.eks. hjemmepleje eller nden hjælper. Kpcitet ngiver den højest mulige grd f funktionsevne en person på et givet tidspunkt kn nå inden for en ktegori i ktiviteter og deltgelse i stndrdiserede omgivelser. Stndrdiserede omgivelser defineres her, som forholdsvis optimle forhold, f.eks. på et sygehus eller et træningscenter, hvor fciliteter er indrettet under hensyntgen til personer med funktionsevnenedsættelser 8. Inklusiv hjælpemidler og ssistnce ved hjælpeperson, f.eks. hjemmepleje eller nden hjælper. Der beskrives hvd ssistnce består f. Forskellen mellem udførelse og kpcitet fspejler betydningen f de sædvnlige og de stndrdiserede omgivelser og kn således give en nyttig vejledning om, hvd der kn gøres i den enkelte persons omgivelser til forbedring f udførelse. Udførelse med ssistnce(1.grdient) Efterldes tom (2.grdient) Kpcitet med ssistnce (3.grdient) 510. _ (vske sig) Kpcitets- og udførelsesgrdienterne nvendes i overensstemmelse med følgende grdienter: Grdient Omfng Procent xxx.0 INTET problem 0 4 % xxx.1 LILLE problem 5 24 % xxx.2 MODERAT problem % xxx.3 ALVORLIGT problem % xxx.4 KOMPLET problem % xxx.8 Problemer uden specifiktion *) xxx.9 Registrering ikke relevnt **) 7 Justering ift. originlversionen, i hvilken der nbefles 2 grdienter for udførelse og 2 grdienter for kpcitet, hhv. med og uden ssistnce. 8 WHO nbefler t denne justering må være ens for lle lnde for t gøre interntionle smmenligninger mulige. Dette er vnskeligt i prksis, hvorfor vejledningen nbefler denne nvendelse på trin 1 og trin 2 ved kodning. 32 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

33 xxx ngiver en ktegori på ndet niveu *) Hvis der ikke foreligger tilstrækkelig informtion til, t mn kn specificere problemets omfng, kn værdien 8 nvendes. **) Der kn være tilfælde, hvor det er uden mening t nvende en ktegori. I sådnne tilfælde nvendes værdien 9. Kodning f omgivelsesfktorer Omgivelsesfktorernes indflydelse må overvejes i forbindelse de enkelte ktegorier i komponenten ktiviteter og deltgelse. Fktorer i omgivelserne kodes i forhold til den enkelte persons konkrete sitution. Der registreres en ktegori, som efterfølges f én grdient, som ngiver grden f fktorens indflydelse enten som fremmende eller begrænsende, jf. flg. skler: Begrænsende indflydelse: Grdient Omfng Procent xxx.0 Ikke begrænsende 0 4 % xxx.1 Noget begrænsende 5 24 % xxx.2 modert begrænsende % xxx.3 stærkt begrænsende % xxx.4 fuldstændigt begrænsende % xxx.8 begrænsende uden specifiktion *) xxx.9 Indflydelse kn ikke vurderes **) xxx ngiver en ktegori på ndet niveu *) Hvis der ikke foreligger tilstrækkelig informtion til, t mn kn specificere omfnget f begrænsende indflydelse, kn værdien 8 nvendes. **) Værdien 9 nvendes, hvis det ikke muligt t vurdere, om ktegorien hr begrænsende eller fremmende indflydelse på funktionsevnen. Fremmende indflydelse: Grdient Omfng Procent xxx.+0 Ingen fremmende indflydelse 0 4 % xxx.+1 Nogen fremmende indflydelse 5 24 % xxx.+2 modert fremmende indflydelse % xxx.+3 stærkt fremmende indflydelse % xxx.+4 Fuldstændig fremmende indflydelse % xxx.+8 fremmende indflydelse uden specifiktion *) xxx.9 indflydelse kn ikke vurderes **) xxx ngiver en ktegori på ndet niveu *) Hvis der ikke foreligger tilstrækkelig informtion til, t mn kn specificere omfnget f fremmende indflydelse, kn værdien 8 nvendes. **) Værdien 9 nvendes, hvis det ikke muligt t vurdere, om ktegorien hr begrænsende eller fremmende indflydelse på funktionsevnen. Eksempel: E (produkter og teknologi til personligt brug i hverdgen). ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 33

34 Kodning f personlige fktorer Personlige fktorer er endnu ikke klssificeret i ICF, selvom de kn hve indflydelse på resulttet f forskellige interventioner. Derfor bør de tges med i overvejelserne og beskrives i pros ved nvendelsen f klssifiktionen. 34 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

35 5.6.2 Kodning f funktionsevne for en person med hoftenær femur frktur Medium-udgve NAVN: CPR.NUMMER: UDFYLDT DATO: AF: ICD 10 KODE TEKST DIAGNOSE (-R) Ressourcer KROPPENS ANATOMI Funktionsevnenedsættelse KROPPENS FUNKTIONER Kodetekst Kode Grdient 1. Intellektuelle funktioner b 117. Opfttelse f smerter b 280. AKTIVITETER Kodetekst Kode Grdient Assistnce Færden i forskellige omgivelser 460. X Vske sig 510. X Kropspleje 520. X Gå på toilet 530. X Af- og påklædning 540. X Skffe sig vrer og tjenesteydelser 620. X Lve md 630. X Lve husligt rbejde 640. X Kodetekst Deltge i rekretive ktiviteter og fritidsktiviteter Kode p 920. DELTAGELSE Grdient Assistnce X ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 35

36 KONTEKSTUELLE FAKTORER Omgivelsesfktorer Kodetekst Kode Grdient 1. Produkter og teknologi til e 120. personlig indendørs og udendørs mobilitet og trnsport Tjenester, systemer og politikker e 575. vedrørende lmin- delig socil støtte. Tjenester, systemer og politikker e 580. vedrørende sund- hedsvæsen Fremmende PERSONLIGE FAKTORER Begrænsende Redegør for reference ift. fstsættelse f grdient: 36 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

37 5.6.3 Kodning f funktionsevne hos en person med popleksi - Medium-udgve NAVN: CPR.NUMMER: ICD 10 KODE TEKST DIAGNOSE (-R) UDFYLDT DATO: AF: Ressourcer KROPPENS ANATOMI Funktionsevnenedsættelse KROPPENS FUNKTIONER Kodetekst Kode Grdient 1. Orienteringsevne b 114. Temperment og personlighed b 126. Energi og hndlekrft b 130. Søvn b 134. Opmærksomhed b 140. Hukommelse b 144. Følelsesfunktioner b 152. Opfttelse b 156. Overordnede kognitive b 164. funktioner Sprogfunktioner b 167. Fstlægge rækkefølge f b 176. smmenstte bevægelser Syn b 210. Dybdesensibilitet b 260. Fødeindtgelse b 510. Afføring b 525. Vndldningsfunktioner b 620. Seksulfunktioner b 640. Muskeltonus b 735. ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 37

38 AKTIVITETER Kodetekst Kode Grdient Assistnce Tilegne sig færdigheder 155. X Læse 166. X Skrive 170. X Regne 172. X Problemløsning 175. X Udføre dglige rutiner 230. X Klre stress og ndre psykologiske 240. X krv Forstå mundtlige meddelelser 310. X Forstå skriftlige meddelelser 325. X Forflytte sig 420. X Vske sig 510. X Kropspleje 520. X Gå på toilet 530. X Af- og påklædning 540. X Spise 550. X Drikke 560. X Vretge egen sundhed 570. X Lve md 630. X Lve husligt rbejde 640. X DELTAGELSE Kodetekst Kode Grdient Assistnce Smtle p 350. X Anvende kommuniktions- p 360. X udstyr og teknikker Færden i forskellige omgivelser p 460. X Bruge trnsportmidler p 470. X Køre p 475. X Skffe sig vrer og tjenesteydelser p 620. X Hjælpe ndre p 660. X Bslt interpersonelt smspil p 710. X Erhvervsuddnnelse p 825. X Anden specificeret eller uspecificeret p 839. X uddnnelse Prktik p 840. X Hve lønnet beskæftigelse p 850. X Hve økonomisk selvforvltning p 870. X Deltge i fællesskber p 910. X Deltge i rekretive ktiviteter og fritidsktiviteter p 920. X 38 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

39 OMGIVELSESFAKTORER Kodetekst Kode Grdient 1. Produkter og teknologi til e 115. personligt brug i hverdgen Produkter og teknologi til e 120. personlig indendørs og udendørs mobilitet og trnsport Produkter og teknologi til e 125. kommuniktion Udformning, mteriler og e 150. teknologi i offentlige bygninger Udformning, mteriler og e 155. teknologi i privte bygninger Slægtninge e 315. Tjenester, systemer og politikker e 575. vedrørende lmin- delig socil støtte. Tjenester, systemer og politikker e 580. vedrørende sund- hedsvæsen Tjenester, systemer og politikker e 585. vedrørende under- visning og uddnnelse Tjenester, systemer og politikker vedrørende rbejdsmrked og beskæftigelse e 590. Redegør for reference ift. fstsættelse f grdient: ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 39

40 5.7 Kodning i Mksimum-udgve Mksimum-udgve repræsenterer kodning på detljeret niveu, som er velegnet i forbindelse med højt speciliserede funktioner, f.eks. forskning. Kpitlet er en kort præsenttion f nvendelse f ICF klssifiktionen, som den fremgår f den dnske oversættelse. Såfremt mn ønsker t kode i Mksimum-udgve nbefles smtidig nvendelse f den dnske oversættelse ICF Interntionl klssifiktion f funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstnd, Sundhedsstyrelsen, forlget Munksgrd Dnmrk, Mksimum-udgve nbefles til rutinerede brugere f ICFs i forbindelse med højt speciliserede funktioner, f.eks. forskning. Kodning i Mksimum-udgve bør indeholde et lngt bredere udvlg f relevnte ktegorier, repræsenterende både specifikke og generelle kendetegn for det sygdomsområde, der er genstndsområde for kodningen, ligesom årsgssmmenhænge, udredning, primær og sekundær profylkse kn repræsenteres i vlget f ktegorier. Det ligger udenfor denne vejlednings område t udvælge ktegorier til mksimum-udgven. Det er op til den enkelte bruger f klssifiktionen t udvælge relevnte ktegorier i forhold til formålet med kodningen. Herunder præsenteres en kortfttet indføring i WHOs nbeflinger vedr. kodning f de enkelte komponenter på højeste detljeringsgrd Kodning f komponenten Kroppens funktioner Kroppens funktioner kodes med én grdient, som ngiver størrelsen eller grden f funktionsevnenedsættelse. Tilstedeværelsen f en funktionsevnenedsættelse kn være et tb eller en mngel, en reduktion, en forøgelse eller en fvigelse. b1142. _ Grden f funktionsnedsættelse (1.grdient) Når der foreligger en funktionsevnenedsættelse, kn den grdueres med nvendelse f de generiske grdienter. 40 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

41 Grdientskl for kroppens funktioner: Grdient Omfng Procent xxx.0 INTET problem (ingen, frværende, ubetydeligt ) 0 4 % xxx.1 LET problem (en smule, lidt ) 5 24 % xxx.2 MODERAT problem (middel, noget ) % xxx.3 SVÆRT problem (omfttende, meget ) % xxx.4 FULDSTÆNDIGT problem (totlt, kn ikke ) % xxx.8 Uden specifiktion *) xxx.9 Ikke relevnt **) xxx ngiver cifrene i en ktegori på ndet niveu. *) Hvis der ikke foreligger tilstrækkelig informtion til, t mn kn specificere grden f funktionsevnenedsættelse, kn værdien 8 nvendes. **) Der kn være tilfælde, hvor det er uden mening t nvende en ktegori. I sådnne tilfælde nvendes værdien 9. Kodning f komponenten kroppens ntomi Kroppens ntomi kodes med tre grdienter. Den første grdient beskriver grden eller størrelsen f den kropslige funktionsevnenedsættelse, den nden nvendes til t ngive rten f den pågældende forndring og den tredje ngiver loklistionen. S1100. _ Grdientskem for kroppens ntomi: 1.grdient Grden f funktionsnedsættelse Grden f funktionsnedsættelse Arten f funktionsnedsættelse Loklistion f funktionsnedsættelse 2.grdient Arten f funktionsnedsættelse 3.grdient Loklistion 0 Ingen funktionsnedsættelse 0 Ingen strukturforndring 0 Mere end én region 1 LET funktionsnedsættelse 1 Totl mngel 1 Højre 2 MODERAT funktionsnedsættelse 2 Delvis mngel 2 Venstre 3 SVÆR funktionsnedsættelse 3 Ekstr del 3 Begge sider 4 TOTAL funktionsnedsættelse 4 Afvigende dimensioner 4 Forside 8 Uden specifiktion 5 Diskontinuitet 5 Bgside 9 Registrering ikke relevnt 6 Afvigende stilling 6 Proksiml 7 Kvlittive ændringer i struktur 7 Distl 8 Uden specifiktion 8 Uden specifiktion 9 Registrering ikke relevnt 9 Registrering ikke relevnt ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 41

42 5.7.2 Kodning f komponenten Aktiviteter og deltgelse Aktiviteter og deltgelse kodes med to obligtoriske grdienter: Udførelsesgrdienten, der hr første position efter kodens punktum og kpcitetsgrdienten, der er plceret i nden position efter punktum. Koden, som ngiver ktegorien for ktiviteter og deltgelse, og de to grdienter dnner den smlede mtrix for informtionen. Der er mulighed for yderligere t kode med to vlgfrie grdienter smt en tillægsgrdient. Se senere. Udførelse ngiver hvd en person gør eller udfører i sine dglige omgivelser. Hermed inddrges det spekt, der viser en persons involvering i livssitutioner. Kpcitet ngiver den højest mulige grd f funktionsevne en person på et givet tidspunkt kn nå inden for en ktegori i Aktiviteter og deltgelse. Kpcitet måles i ensrtede eller stndrdiserede omgivelser og fspejler således personens funktionsevne justeret for forhold i omgivelserne. Komponenten omgivelsesfktorer kn bruges til t beskrive egenskberne ved disse ensrtede eller stndrdiserede omgivelser 9. Forskellen mellem udførelse og kpcitet fspejler betydningen f de sædvnlige og de stndrdiserede omgivelser og kn således give en nyttig vejledning om, hvd der kn gøres i den enkelte persons omgivelser til forbedring f udførelse. d1750. Udførelse (1.grdient) Kpcitet uden ssistnce (2.grdient) Vlgfrie grdienter Tredje og fjerde grdient, som begge er vlgfrie, giver mulighed for t kode kpciteten med ssistnce og udførelsen uden ssistnce. Udførelse (1.grdient) Kpcitet uden ssistnce (2.grdient) Kpcitet med ssistnce (3.grdient) Udførelse uden ssistnce (4.grdient) d WHO nbefler, t denne justering må være ens for lle lnde for t gøre interntionle smmenligninger mulige. 42 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

43 Tillægsgrdient Femte position efter punktummet er reserveret grdienter, der måske udvikles senere, som for eksempel grdienter for involvering eller egen tilfredshed. Udførelse (1.grdient) Kpcitet uden ssistnce (2.grdient) Kpcitet med ssistnce (3.grdient) Udførelse uden ssistnce (4.grdient) D1750. _ Tillægsgrdient (5.grdient) Kpcitets- og udførelsesgrdienterne med eller uden hjælpemidler eller personlig ssistnce kn nvendes i overensstemmelse med følgende skl: Grdient Omfng Procent xxx.0 INTET problem 0 4 % xxx.1 LILLE problem 5 24 % xxx.2 MODERAT problem % xxx.3 ALVORLIGT problem % xxx.4 KOMPLET problem % xxx.8 problemer uden specifiktion *) xxx.9 registrering ikke relevnt **) xxx ngiver koden for en ktegori på ndet niveu. *) Hvis der ikke foreligger tilstrækkelig informtion til, t mn kn specificere problemets omfng, kn værdien 8 nvendes. **) Der kn være tilfælde, hvor det er uden mening t nvende en ktegori. I sådnne tilfælde nvendes værdien 9. Bemærk: For ktiviteter og deltgelse er der fem mulige grdienter. Hvis mn ikke nvender lle grdienterne, skl de, som ikke nvendes stå tomme. Den ubenyttede position kodes ltså ikke med 8 eller 9 medmindre det er et bevidst vlg f den pågældende grdient. Eksempel: Problemløsning: d _ Der kodes moderte problemer med problemløsning i udførelsesgrdienten, mens problemerne kodes lvorlige ved udførelse uden ssistnce. 2., 3. og 5. grdient er ikke kodet, og står derfor tomme. 5.8 Kodning f omgivelsesfktorer Omgivelsesfktorernes rolle må overvejes i forbindelse med lle domæner eller ktegorier, og kodes efter en f tre nedenstående konventioner. Første konvention Omgivelsesfktorer kodes særskilt uden forbindelse til kroppens funktioner, kroppens ntomi, ktiviteter eller deltgelse. ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 43

44 Anden konvention Omgivelsesfktorer kodes knyttet til hver enkelt kode i en komponent: Kroppens funktioner e-kode Kroppens ntomi e-kode Aktiviteter e-kode Deltgelse e-kode Tredje konvention Omgivelsesfktorer kodes knyttet til koder med grdienterne udførelse og kpcitet for hver kode i komponenterne ktiviteter og deltgelse : Udførelsesgrdient e-kode Kpcitetsgrdient e-kode Fktorer i omgivelserne kodes i forhold til den enkelte persons konkrete sitution. Der registreres en omgivelses fktor kode, som efterfølges f én grdient, kldet første grdient, som ngiver grden f fktorens indflydelse enten som fremmende eller begrænsende, jf. flg. skler: Begrænsende indflydelse Grdient Omfng Procent xxx.0 Ikke begrænsende 0 4 % xxx.1 Noget begrænsende 5 24 % xxx.2 modert begrænsende % xxx.3 stærkt begrænsende % xxx.4 fuldstændigt begrænsende % xxx.8 Begrænsende uden specifiktion *) xxx.9 Indflydelse kn ikke vurderes **) xxx ngiver koden for en ktegori på ndet niveu. *) Hvis der ikke foreligger tilstrækkelig informtion til, t mn kn specificere omfnget f begrænsende indflydelse, kn værdien 8 nvendes. **) Værdien 9 nvendes, hvis det ikke muligt t vurdere, om ktegorien hr begrænsende eller fremmende indflydelse på funktionsevnen. Fremmende indflydelse Grdient Omfng Procent xxx.+0 Ingen fremmende indflydelse 0 4 % xxx.+1 Nogen fremmende indflydelse 5 24 % xxx.+2 modert fremmende indflydelse % xxx.+3 stærkt fremmende indflydelse % xxx.+4 fuldstændig fremmende indflydelse % xxx.+8 fremmende indflydelse uden specifiktion *) xxx.9 indflydelse kn ikke vurderes **) xxx ngiver koden for en ktegori på ndet niveu. *) Hvis der ikke foreligger tilstrækkelig informtion til, t mn kn specificere omfnget f fremmende indflydelse, kn værdien 8 nvendes. **) Værdien 9 nvendes, hvis det ikke muligt t vurdere, om ktegorien hr begrænsende eller fremmende indflydelse på funktionsevnen. 44 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

45 5.8.1 Kodning f personlige fktorer Personlige fktorer er endnu ikke klssificeret i ICF, selvom de kn hve indflydelse på resulttet f forskellige interventioner. Derfor bør de tges med i overvejelserne ved nvendelsen f klssifiktionen. 5.9 Anvendelse f grdienter Objektiv grduering f funktionsevnenedsættelse forudsætter, t der bruges stndrdiserede undersøgelsesredskber, hvor resulttet f undersøgelsen direkte kn oversættes til ICF grdienter. Sådnne er endnu ikke er udviklet, og det er ikke undersøgt, hvorvidt eksisterende undersøgelsesredskber kn oversættes til ICF grdienter. Der nbefles to metoder til nvendelse f grdienter i forbindelse med kodning: 1. metode: Kodning ved hjælp f reduceret numerisk skl ledsget f episk beskrivelse Der kodes: xxx.0 xxx.8 xxx.9 (intet problem) hvis der ikke eksisterer noget problem i det konkrete domæne/ktegori. (problemer uden specifiktion) hvis der er problemer, og beskriver i pros, hvori problemerne består. (registrering ikke relevnt) hvis det pågældende domæne/ktegori ikke er relevnt i forhold til den person, hvis helbredstilstnd beskrives ved hjælp f ICF koder. 2. metode: Kodning ved hjælp f numerisk skl til grduering f funktionsevnenedsættelse Kræver t der gøres opmærksom på, hvd grundlget for skleringen er: xxx.0 xxx.1 xxx.2 xxx.3 xxx.4 xxx.8 xxx.9 INTET problem LILLE problem MODERAT problem ALVORLIGT problem KOMPLET problem problemer uden specifiktion registrering ikke relevnt. ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 45

46 6 Perspektivering ICF er det eneste interntionlt ccepterede værktøj f sin rt, som kn nvendes tværfgligt og tværsektorielt. ICF giver mulighed t nlægge en helhedsvurdering, både i forhold til den enkelte person med funktionsevnenedsættelse og i forhold til smfundet generelt. Implementering f ICF giver således mulighed for t optimere den indsts, der gøres både i forhold til den enkelte person og i forhold til den smlede rehbiliteringsindsts i Dnmrk. ICF forventes i fremtiden t blive nvendt inden for en bred vifte f formål, f.eks. forskning, dokumenttion, rehbilitering og DRG-fregning. Der foreligger endnu ikke evidens for nvendelse f undersøgelsesmetoder i forhold til t fstsætte grden f funktionsevnenedsættelse ved hjælp f grdienter. Alligevel nbefles t påbegynde kodning ved hjælp f grdienter, for derigennem t opsmle et erfringsgrundlg, som på længere sigt kn dnne bggrund for en vlidering f nvendelse f grdienter. I denne vejledning nbefles sæt f domæner og ktegorier ved nvendelse f ICF klssifiktionen i forhold til forskellige detljeringsbehov ved sygdomsområderne hoftenær femur frktur og popleksi. Det vil være relevnt t udvælge lignende sæt f domæner og ktegorier inden for ndre sygdomsområder, med henblik på fprøvning i prksis. Ved prktisk nvendelse f ICF opnås viden og erfring, som kn bidrge til videreudvikling f ICF. Det er derfor håbet, t denne vejledning vil medvirke til øget nvendelse f ICF i Dnmrk. 46 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

47 7 Littertur 1. Aln M. m.fl. J. Rehbil. Med 2003; 35: Are the ICF ctivity nd prticiption dimensions distinct?. 2. Austrlin Institute of Helth nd Welfre ICF Austrlin User Guide, Version Bredlnd L.E.m.fl Gyldendl, Norsk Forlg /s. Det Hndler om Værdighed. 4. Ergoterpeuten nr. 5/2004. træningen foregår ikke kun i en gymnstiksl. 5. Ergoterpeuten nr. 19/2004. Ptientens behov som omdrejningspunkt. 6. Hugbølle J. MrselisborgCentret Projekt Anvendelsen f Internritonl Clssifiction of Functioning, Disbility nd Helth (ICF) i dnsk rehbilitering. 7. Hollænder E, Videnscenter for Hjerneskde, ICF som redskb i rehbilitering. 8. Kjerken I. Norske Ergoterpeuten ICF Rmmeverk i Rehbilitering. 9. Kommunernes Lndsforening. Fælles Sprog II. 10. Kuipers P. m.fl. Expert Rev. Phrmcoeconomics Outcomes Res. 3 (2), (2003). Incorportion of Enviromentl fctors into outcome reserch. 11. MndgMorgen. Nyhedernes Tænketnk (2004) Genoptræning fr problem til princip. 12. Muriel D.L. m.fl. Myo-Portlnd Adptbility Inventory 4. Dnsk oversættelse ved S-M Høegh. 13. Rehbiliteringsforum Dnmrk og MrselisborgCentret, Hvidbog om Rehbiliteringsbegrebet. Rehbilitering i Dnmrk. 14. Rentsch H.P. m.fl. Disbility nd Rehbilittion, 2003; vol. 25, no. 8, Rehbilittion in prctice. The implkementtion of the Interntionl Clssifiction of Functioning, Disbility nd Helth (ICF) in dily prctice of neurorehbilittion: An interdisciplinry project t the Kntonsspitl of Lucerne, Switzerlnd. 15. Schiøler G. m.fl. Munksgrd-Dnmrk, ICF Interntionl Klsssifiktion f Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstnd. 16. Stucki G. m.fl. Disbility nd Rehbilittion, 2002; vol. 24, no. 17: Vlue nd ppliction of the ICF in rehbilittion medicine. 17. Sundhedsministeriet Lov nr. 482 f 1. juli 1998 om ptienters retsstilling. 18. Sundhedsstyrelsen, november Fællesindhold for bsisregistrering f sygehusptienter Szilvi G. m.fl. J. Rehbil Med 2004;Suppl. 44: ICF Core sets for stroke. ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 47

48 20. Tjørnov J. DSEF-nyhedsbrev, mrts ICF er udkommet i Dnsk version. 21. Üstün T.B. m.fl. Disbility nd Rehbilittion, 2003; vol. 25, no , The Interntionl Clssifiction of Functioning, Disbility nd Helth: new tool for understnding disbility nd helth. 22. Vrnkrijker M.W. Disbility nd Rehbilittion, 2003; vol. 25, no , The long wy from Interntionl Clssifiction of Impirments, Disbilities nd Hndicps (ICIDH) to the Interntionl Clssifiction of Functgioning, Disbility nd Helth (ICF). 23. Wood P.H.N. Wld. Hlkth. Sttist gurt, 42 (1989); Mesuring the consequences of illness. 7.1 Relevnte Internetdresser COMBI the Center for Outcome Mesurement in Brin Injury: Det ntionle Indiktorprojekt: Funktion Fyn: Kommunernes Lndsforening: Sundhedsstyrelsens SKS browser: Videnscenter for hjerneskde: WHOs ICF hjemmeside: www3.who.int/icf/icftemplte.cfm 48 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

49 8 Bilgsfortegnelse Bilg A Definitioner; domæner og ktegorier vedr. kodning i minimum-udgve Bilg B Definitioner; domæner og ktegorier vedr. kodning i medium-udgve Bilg C Eksempler på nvendelse f ICF som begrebsrmme Bilg D Eksempler på nvendelse f ICF i Dnmrk Bilg E Nøgleord ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 49

50

51 Bilg A: Definitioner f domæner og ktegorier vedr. kodning i minimum-udgve Hoftenær femur frktur Kroppens funktioner: Kode Kodetekst Definition b 280 Opfttelse f smerter Opfttelse f ubehgelige fornemmelser som tegn på potentiel eller ktuel skde eller tilstnd på dele f kroppen. Inkl. Opfttelse f generel eller lokliseret smerte i en eller flere dele f kroppen, smerte fr dermtom, jgende smerte, brændende smerte, dump smerte, skærende smerte, tilstnde som mylgi, nlgesi og hyperlgesi. Bemærkning: For dette item nvendes følgende tekster for grdienterne: xxx.0 ingen xxx.1 lette xxx.2 moderte xxx.3 stærke xxx.4 konstnte xxx.8 uden specifiktion xxx.9 vurdering ikke relevnt Aktiviteter: Kode Kodetekst Definition 4 Bevægelse og færden Ændring eller opretholdelse f kropsstilling eller kropsplcering. Bevægelse fr ét sted til et ndet. Forflytning og håndtering f genstnde. Færdes ved gng, løb eller kltring og ved nvendelse f forskellige trnsportmidler. 5 Omsorg for sig selv Hndlinger relteret til omsorg for sig selv, vske og tørre sig, pleje f kroppen og kropsdele, påklædning, spise og drikke og tge vre på egen sundhed. 6 Husførelse Huslige og ndre dgligdgs hndlinger og opgver. Områder inden for husførelse er erhvervelse f bolig, md, tøj og ndre fornødenheder, husholdningsopgver, rengøring og reprtioner, psning f ting i hjemmet og omsorg for ndre. Deltgelse: Kode Kodetekst Definition p 9 Smfundsliv, socilt liv og medborgerskb Hndlinger og opgver, som er nødvendige for t kunne deltge i orgniseret socilt liv uden for fmilien, i loklsmfundet, i det socile liv og som medborger. Bilg side 1

52 Apopleksi Kroppens funktioner: Kode Kodetekst Definition b 164 Overordnede kognitive funktioner Specifikke mentle funktioner først og fremmest knyttet til hjernens pndelpper omfttende kompleks målrettet dfærd som beslutningstgning, bstrkt tænkning, plnlægning og gennemførelse f plner, mentl fleksibilitet og tilpsning f dfærden efter omstændighederne, såkldte eksekutive funktioner. b 510 Fødeindtgelse Fødeindtgelse og berbejdning f fødemidler og væsker gennem munden. b 525 Afføring Udskillelese f ffldsstoffer og ufordøjet føde i form f fføring og dertil hørende funktioner. b 620 Vndldningsfunktioner Afløb f urin fr blære. b 735 Muskeltonus Musklernes spænding i hvile og den modstnd, som opstår ved forsøg på pssiv udspænding. Aktiviteter: Kode Kodetekst Definition 1 Læring og nvendelse f viden Læring, nvendelse f indlært viden, tænkning, problemløsning og beslutningstgning. 2 Almindelige opgver og krv Almene spekter f udførelse f enkelte eller smmenstte opgver, orgnisering f rutiner og håndtering f stress. Kn nvendes smmen med specifikke opgver eller hndlinger til identificering f underliggende forhold om udførelse f opgver under forskellige forhold. 3 Kommuniktion Almindelige og særlige forhold i kommuniktion med sprog, tegn og symboler, inklusive modtgelse og fremstilling f meddelelser, føre en smtle og nvende kommuniktionshjælpemidler og teknikker. 4 Bevægelse og færden Ændring eller opretholdelse f kropsstilling eller kropsplcering. Bevægelse fr ét sted til et ndet. Forflytning og håndtering f genstnde. Færdes ved gng, løb eller kltring og ved nvendelse f forskellige trnsportmidler. 5 Omsorg for sig selv Hndlinger relteret til omsorg for sig selv, vske og tørre sig, pleje f kroppen og kropsdele, påklædning, spise og drikke og tge vre på egen sundhed. 6 Husførelse Huslige og ndre dgligdgs hndlinger og opgver. Områder inden for husførelse er erhvervelse f bolig, md, tøj og ndre fornødenheder, husholdningsopgver, rengøring og reprtioner, psning f ting i hjemmet og omsorg for ndre. Bilg side 2

53 Deltgelse: Kode Kodetekst Definition p 7 Interpersonelt smspil og kontkt Hndlinger og opgver, som kræves til enkle og komplekse reltioner med mennesker (fremmede, venner, slægtninge, fmiliemedlemmer og kærester) på en måde, der er kontekstuelt og socilt pssende. p 8 Vigtige livsområder Opgver og hndlinger, som er nødvendige for t deltge i undervisning, rbejde og beskæftigelser og for t gennemføre økonomiske trnsktioner. p 9 Smfundsliv, socilt liv og medborgerskb Hndlinger og opgver, som er nødvendige for t kunne deltge i orgniseret socilt liv uden for fmilien, i loklsmfundet, i det socile liv og som medborger. Bilg side 3

54 Bilg B: Definitioner f domæner og ktegorier vedr. kodning i medium-udgve Hoftenær femur frktur Kroppens funktioner: Kodetekst Kode b 117 Definition. Intellektuelle funktioner Overordnede mentle funktioner, som kræves til forståelse og integrering f forskellige mentle funktioner, inklusive lle kognitive funktioner og deres udvikling over et livsforløb. Inkl. Mentle funktioner vedrørende mentl retrdering, intellektuel udvikling, udviklingshæmning, demens. Ekskl. Hukommelse, tænkning, overordnede kognitive funktioner. b 280 Opfttelse f smerter Opfttelse f ubehgelige fornemmelser som tegn på potentiel eller ktuel skde eller tilstnd på dele f kroppen. Inkl. Opfttelse f generel eller lokliseret smerte i en eller flere dele f kroppen, smerte fr dermtom, jgende smerte, brændende smerte, dump smerte, skærende smerte, tilstnde som mylgi, nlgesi og hyperlgesi. Bemærkning: For dette item nvendes følgende tekster for grdienterne: xxx.0 ingen xxx.1 lette xxx.2 moderte xxx.3 stærke xxx.4 konstnte xxx.8 uden specifiktion xxx.9 vurdering ikke relevnt Bilg side 4

55 Aktiviteter: Kodetekst Definition Kode 460 Færden i forskellige omgivelser Gng og færden i forskellige omgivelser som f.eks. t gå mellem rum i huset, inden for en bygning eller ned d gden. 510 Vske sig Vske og tørre sig på kroppen og kropsdele med nvendelse f vnd og pssende rensemidler f.eks. tge bd, brusebd, vske hænder og fødder, nsigt og hår og tørre sig med håndklæde. 520 Kropspleje Pleje f dele f kroppen, som behøver nden pleje end vsk og tørring f.eks. hud, nsigt, tænder, hår, negle og kønsdele. 530 Gå på toilet Plnlægge og udføre toiletbesøg til udskillelse f ffldsprodukter (menstrution, urin og fføring) og efterfølgende rengøring. 540 Af- og påklædning Udføre smmenstte hndlinger i forbindelse med på- og fklædning, t tge fodbeklædning på og f i rækkefølge og i overensstemmelse med den socile smmenhæng og de klimtiske forhold som f.eks. iføre sig, rette på og fføre sig skjorter, bluser, bukser, undertøj, srier, kimonoer, strømpebukser, htte, hndsker, frkker, sko, støvler, sndler og hjemmesko. 620 Skffe sig vrer og tjenesteydelser Vælge, tilvejebringe og trnsportere vrer, som er nødvendige i dgliglivet som f.eks. t vælge, købe, trnsportere og opbevre md, drikke, tøj, rengøringsmidler, brændsel, husholdningsgenstnde og værktøj. Tilvejebringe brugsgenstnde og service. 630 Lve md Plnlægge, tilberede og servere enkle eller smmenstte måltider til sig selv og ndre som f.eks. t smmensætte et måltid, udvælge ppetitlig md og drikke, fremskffe ingredienser til tilberedning f måltider, forberede md og drikke til tilberedning, lve vrm og kold md og drikke, servere mden. 640 Lve husligt rbejde Holde hus ved t gøre rent, vske tøj, bruge husholdningsmskiner, opbevre md og smide ffld ud, f.eks. ved t feje, moppe, tørre borde, vægge og ndre overflder f, holde orden i værelser og stuer, i skbe og skuffer, smle, vske, tørre og stryge tøj. Gøre fodtøj rent. Bruge kost, børster og støvsuger. Bruge vskemskine, tørretumbler og strygejern. Deltgelse: Kode Kodetekst Definition. P 920 Deltge i rekretive ktiviteter og fritidsktiviteter Deltge i enhver form for leg, forlystelses- eller fritidsktivitet som uformelle eller orgniserede lege og spil og idræt, motionsprogrmmer, fslpning, fornøjelse eller dspredelse, besøge kunstgllerier, museer, biogrfer og tetre. Deltgelse i kunshåndværk og hobbyktiviteter, underholdningslæsning. Spille et musikinstrument. Sightseeing, turistture og fritiesrejser. Bilg side 5

56 Omgivelsesfktorer: Kodetekst Kode e 120 Produkter og teknologi til personlig indendørs og udendørs mobilitet og trnsport e 575 e 580 Tjenester, systemer og politikker vedrørende lmindelig socil støtte. Tjenester, systemer og politikker vedrørende sundhedsvæsen Definition. Udstyr, produkter og teknologi, som nvendes f mennesker til t bevæge sig rundt indendørs og udendørs inkl. Sådnne som er særligt tilpsset eller specilfremstillet til personen, som nvender den. Inkl. Almindelige produkter, hjælpemidler og teknologi til personlig indendørs og udendørs mobilitet og trnsport. Tjenester, systemer og politikker til t sørger for støtte til mennesker, der hr brug for hjælp til indkøb, husførelse, trnsport, egenomsorg og omsorg for ndre for t kunne fungere bedre i smfundet. Ekskl. Socil sikring. Omsorgsgivere og personlige hjælpere. Sundhedsvæsen. Tjenester, systemer og politikker til forebyggelse og behndling f helbredsproblemer, ydelse f medicinsk rehbilitering og fremme f sund livsstil. Ekskl. Tjenester. Systemer og politikker vedrørende lmindelig socil støtte. Bilg side 6

57 Apopleksi Kroppens funktioner: Kode Kodetekst Definition b 114 Orienteringsevne Overordnede mentle funktioner bestemmende for kendskb til og konsttering f reltionerne til en selv, til ndre, til tid, sted og ndre omgivelser. b 126 Temperment og personlighed Overordnede medfødte mentle funktioner bestemmende for en persons tilbøjelighed til t regere på bestemte måder i forskellige situtioner, inklusiv de psykiske krkteristik, som gør et individ forskellig fr ndre. b 130 Energi og hndlekrft Overordnede mentle funktioner f fysiologisk og psykologisk rt, som får personen til t opnå tilfredsstillelse f specifikke behov og overordnede mål på en vedholdende måde. b 134 Søvn Generelle mentle funktioner for periodisk, reversibel og selektiv fysisk og psykisk frigørelse eller fkobling fr ens nære omgivelser ledsget f krkteristiske psykologiske ændringer. b 140 Opmærksomhed Specifikke mentle funktioner bestemmende for fokusering på eksterne stimuli eller indre oplevelser så længe som nødvendigt. b 144 Hukommelse Specifikke mentle funktioner bestemmende for registrering, lgring og genkldelse f informtion efter behov. b 152 Følelsesfunktioner Specifikke mentle funktioner forbundet med følelser og ffektive komponenter i sindet. b 156 Opfttelse Specifikke mentle funktioner bestemmende for genkendelse og fortolkning f sensoriske stimuli (pperception). Bilg side 7

58 b 164 Overordnede kognitive funktioner Specifikke mentle funktioner først og fremmest knyttet til hjernens pndelpper omfttende kompleks målrettet dfærd som beslutningstgning, bstrkt tænkning, plnlægning og gennemførelse f plner, mentl fleksibilitet og tilpsning f dfærden efter omstændighederne, såkldte eksekutive funktioner. b 167 Sprogfunktioner Spedcifikke mentle funktioner vedrørende genkendelse og nvendelse f tegn, symboler og ndre sproglige komponenter. b 176 Fstlægge rækkefølge f smmenstte bevægelser Specifikke mentle funktioner bestemmende for fstlæggelse f rækkefølge og koordintion f smmenstte,formålsbestemte bevægelser. Inkl. Tilstnde som idetorisk, ideometorisk og okulomotorisk prksi, påklædnings og tleprksi. b 210 Syn Opfttelse f lys og f form, størrelse og frve f visuelle stimuli. b 260 Dybdesensibilitet Opfttelse f kropsdeles position i forhold til hinnden. b 510 Fødeindtgelse Fødeindtgelse og berbejdning f fødemidler og væsker gennem munden. b 525 Afføring Udskillelese f ffldsstoffer og ufordøjet føde i form f fføring og dertil hørende funktioner. b 620 Vndldningsfunktione Afløb f urin fr blære. r b 640 Seksulfunktioner Mentle og fysiske funktioner i forbindelse med den seksuelle kt inklusive ophidselse, forberedelse, orgsme og fslutningsfse. b 735 Muskeltonus Musklernes spænding i hvile og den modstnd, som opstår ved forsøg på pssiv udspænding. Aktiviteter: Kode Kodetekst Definition 155 Tilegne sig færdigheder Udvikle bsle og komplekse kompetencer i smmenstte hndlinger eller opgver med det formål t påbegynde og gennemføre erhvervelsen f en færdighed, som f.eks. håndtering f værktøj eller spil som skk 166 Læse Forstå og fortolke skriftsprog (bøger, instruktioner eller viser i tekst eller Brille) med det formål t tilegne sig lmindelig viden eller særlig informtion. 170 Skrive Anvende eller frembringe symboler eller sprog til t viderebringe informtion som f.eks. t skrive en rpport om begivenheder eller t skrive et brev. 172 Regne Anvende beregning efter ved hjælp f mtemtiske principper til løsning f formulerede problemer og frembringe resultter som f.eks. t lægge tre tl smmen eller beregne et resultt ved t dividere et tl med et ndet. 175 Problemløsning Løsning f spørgsmål eller situtioner ved t identificere og nlysere emner, udvikle muligheder og løsninger, evluere mulige virkninger f løsninger og gennemføre en vlgt løsning som f.eks. ved løsning f en uoverensstemmelse mellem to personer. Bilg side 8

59 230 Udføre dglige rutiner Udføre simple, komplekse og smmenstte hndlinger til plnlægning, styring og gennemførelse f dgligt tilbgevendende rutiner eller pligter som f.eks. t overholde tider og lægge plner for særlige ktiviteter i løbet f dgen Klre stress og ndre psykologiske krv Forstå mundtlige meddelelser Gennemføre simple, komplekse og smmenstte hndlinger til styring f og kontrol over de psykologiske krv, der stilles til udførelse f opgver, som kræver særligt nsvr, og som involverer stress, distrktion eller kriser som f.eks. t køre bil i tæt trfik eller psse mnge børn Forstå bogstvelige og underforståede meninger i tlesprog som f.eks. t forstå om en udtlelse udtrykker en kendsgerning eller er et billedligt udtryk. 325 Forstå skriftlige meddelelser Forstå bogstvelige og underforståede betydninger f meddelelser formidlet i skriftsprog. 420 Forflytte sig Flytte sig fr en overflde til en nden som f.eks. t glide hen d en bænk eller bevæge sig fr seng til stol uden t ændre kroppens stilling. 510 Vske sig Vske og tørre sig på kroppen og kropsdele med nvendelse f vnd og pssende rensemidler f.eks. tge bd, brusebd, vske hænder og fødder, nsigt og hår og tørre sig med håndklæde. 520 Kropspleje Pleje f de dele f kroppen, som behøver nden pleje end vsk og tørring, f.eks. hud, nsigt, tænder, hår, negle og kønsdele. 530 Gå på toilet Plnlægge og udføre toiletbesøg til udskillelse f ffldsprodukter og efterfølgende rengøring. 540 Af- og påklædning Udføre smmenstte hndlinger i forbindelse med på- og fklædning, t tge fodbeklædning på og f i rækkefølge og i overensstemmelse med den socile smmenhæng og de klimtiske forhold som f.eks. iføre sig, rette på og fføre sig skjorter, bluser, bukser, undertøj, srier, kimonoer, strømpebukser, htte, hndsker, frkker, sko, støvler, sndler og hjemmesko. 550 Spise Udføre smmenstte hndlinger i forbindelse med indtgelse f føde, som er serveret for en, få mden op til munden og spise på en kulturelt ccepteret måde, skære eller bryde mden i stykker, åbne flsker og dåser, nvende spiseredskber, deltge i måltider og i festligheder. 560 Drikke Holde fst om en drik, tge drikken op til munden og drikke på en kulturelt ccepteret måde, blnde, omrøre og skænke drikke op, åbne flsker og dåser, bruge sugerør eller drikke rindende vnd fr en hne eller en kilde; mning. 570 Vretge egen sundhed Sikre sit velvære, helbred og fysiske og psykiske velbefindende ved f.eks. t indtge vrieret kost, hve pssende niveu f fysisk ktivitet, holde sig vrm eller fkølet, undgå skder på helbredet, dyrke sikker sex inkl. Anvendelse f kondomer, lde sig vccinere og følge regelmæssige helbredsundersøgelser. Bilg side 9

60 630 Lve md Plnlægge, tilberede og servere enkle eller smmenstte måltider til sig selv og ndre som f.eks. t smmensætte et måltid, udvælge ppetitlig md og drikke, fremskffe ingredienser til tilberedning f måltider; forberede md og drikke til tilberedning, lve vrm og kold md og drikke, servere mden. 640 Lve husligt rbejde Holde hus ved t gøre rent, vske tøj, bruge husholdningsmskiner, opbevre md og smide ffld ud, f.eks. ved t feje, moppe, tørre borde, vægge og ndre overflder f; holde orden i værelser og stuer, i skbe og skuffer; smle, vske, tørre og stryge tøj; gøre fodtøj rent; bruge kost, børster og støvsuger; bruge vskemskine, tørretumbler og strygejern. Bilg side 10

61 Deltgelse: p 350 Smtle Indlede, opretholde og fslutte udveksling f tnker og ideer frembrgt enten i tlesprog, tegnsprog eller med ndre sprog mellem en eller flere personer i formelle og uformelle smmenhænge. p 360 p 460 Anvende kommuniktionsudstyr og - teknikker Færdes i forskellige omgivelser Anvende udstyr, teknikker og ndre midler med kommuniktionsformål som f.eks. t ringe til en ven. Gng og færden i forskellige omgivelser som f.eks. t gå mellem rum i huset, inden for en bygning eller ned d gden. p 470 Bruge trnsportmidler Bruge trnsportmidler som pssger til t færdes omkring som f.eks. t blive kørt i en bil eller køre med bus, rickshw, hestetrukken vogn, privte eller offentlig txi, bus, tog, sporvogn, undergrundsbne, skib eller fly. p 475 Køre Selv styre et køretøj eller et trækdyr, rejse efter eget ønske og hve et trnsportmiddel som bil eller cykel til rådighed. p 620 Skffe sig vrer og tjenesteydelser Vælge, tilvejebringe og trnsportere vrer, som er nødvendige i dgliglivet som f.eks. t vælge, købe, trnsportere og opbevre md, drikke, tøj, rengøringsmidler, brændsel, husholdningsgenstnde og værktøj; tilvejebringe brugsgenstnde og service. p 660 Hjælpe ndre Hjælpe medlemmer i husstnden og ndre med indlæring, kommuniktion, egen omsorg, færden inde og ude; være opmærksom på ndres velbefindende. p 710 Bslt interpersonelt smspil Smspil med mennesker på en kontekstuelt og socilt pssende måde f.eks. ved t vise hensyn og respekt, når det er pssende eller regere på ndres følelser. p 825 Erhvervsuddnnelse Deltgelse i lle ktiviteter i et uddnnelsesforløb og lære det pensum, der er nødvendigt for t få beskæftigelse i et fg. p 839 Anden specificeret eller uspecificeret uddnnelse p 840 Prktik Deltgelse i progrmmer til forberedelse f beskæftigelse som f.eks. erhvervsprktik, turnus, læretid og prktiknttjeneste. Bilg side 11

62 p 850 Hve lønnet beskæftigelse Deltge i lle spekter f et rbejde, erhverv eller nden form for beskæftigelse som nst på fuldtid eller deltid eller som selvstændig som f.eks. t søge rbejde og få det, udføre de nødvendige opgver i jobbet, møde til tiden lede ndre eller selv blive ledet, udføre de nødvendige opgver lene eller i gruppe. p 870 Hve økonomisk selvforvltning Hve kontrol over økonomiske ressourcer fr privte eller offentlige kilder med det formå t skbe økonomisk sikkerhed for ktuelle og fremtidige behov. p 910 Deltge i fællesskber Deltge i lle spekter f fælles socilt liv som f.eks. t være medlem f lmennyttige foreninger, grupper eller klubber eller professionelle orgnistioner. p 920 Deltge i rekretive ktiviteter og fritidsktiviteter Deltge i enhver form for leg, forlystelses- eller fritidsktivitet som uformelle eller orgniserede lege og spil og idrøt, motionsprogrmmer, fslpning, fornøjelse eller dspredelse, besøge kunstgllerier, museer, biogrfer og tetre; deltgelse i kunsthåndværk og hobbyktiviteter, underholdningslæsning, spille et musikinstrument; sightseeing, turistture og fritidsrejser. Omgivelsesfktorer: Kode Kodetekst Definition e 115 Produkter og teknologi til personligt brug i hverdgen Udstyr, produkter og teknologi, som nvendes f mennesker i dglige ktiviteter, inkl. Sådnne som er tilpsset eller særligt fremstillet til, implnteret i, plceret på eller nær personen, som nvender dem. Inkl. Almindelige genstnde og hjælpemidler og teknologi e 120 Produkter og teknologi til personlig indendørs og udendørs mobilitet og trnsport til personlig nvendelse. Udstyr, produkter og teknologi, som nvendes f mennesker til t bevæge sig rundt indendørs og udendørs inkl. Sådnne som er særligt tilpsset eller specilfremstillet til personen, som nvender den. Inkl. Almindelige produkter, hjælpemidler og teknologi til personlig indendørs og udendørs mobilitet og trnsport. Bilg side 12

63 e 125 e 150 e 155 Produkter og teknologi til kommuniktion Udformning, mteriler og teknologi i offentlige bygninger Udformning, mteriler og teknologi i privte bygninger Udstyr, produkter og teknologi, som nvendes f mennesker til t fgive og modtge informtion inklusiv de, der er tilpsset eller specilfremstillet til personen og plceret i, på eller tæt ved personen, som nvender dem. Inkl. Almindelige produkter, hjælpemidler og teknologi til kommuniktion. Produkter og teknologi til dgngsveje i menneskbte omgivelser, som er plnlgt, designet og bygget til offentligt brug som f.eks. design, bygning og konstruktion f døre og indgngsprtier i bygninger med offentlig dgng (rbejdspldser, forretninger ogtetre), oiffentlige bygninger, trnsprotble og sttionære rmper, elektriske døre, specielle dørhåndtg og døråbninger i niveu. Produkter og teknologi, som udgør den enkeltes indendørs og udendørs menneskeskbte omgivelser, og som er plnlgt, designet og bygget til privte formål, inkl. Sådnne som er særligt tilpsset eller særligt fremstillet. Inkl. Design, konstruktion, bygningsmteriler og teknologi til døre og indgngsprtier, toiletter m.v. og skiltning. e 315 Slægtninge Personer, der er beslægtede gennem fmilei, ved indgåelse f ægteskb eller på nden måde, og som kulturelt opfttes som en slægt herunder tnter, onkler, nevøer og niecer. Ekskl. Opvækstfmilie (310) e 575 e 580 e 585 e 590 Tjenester, systemer og politikker vedrørende lmindelig socil støtte. Tjenester, systemer og politikker vedrørende sundhedsvæsen Tjenester, systemer og politikker vedrørende undervisning og uddnnelse Tjenester, systemer og politikker vedrørende rbejdsmrked og beskæftigelse Tjenester, systemer og politikker til t sørger for støtte til mennesker, der hr brug for hjælp til indkøb, husførelse, trnsport, egenomsorg og omsorg for ndre for t kunne fungere bedre i smfundet. Ekskl. Socil sikring. Omsorgsgivere og personlige hjælpere. Sundhedsvæsen. Tjenester, systemer og politikker til forebyggelse og behndling f helbredsproblemer, ydelse f medicinsk rehbilitering og fremme f sund livsstil. Ekskl. Tjenester. Systemer og politikker vedrørende lmindelig socil støtte. Tjenester, systemer og politikker for tilegnelse, vedligeholdelse og udvikling f viden, ekspertise og håndværksmæssige eller kunstneriske færdigheder. Tjenester, systemer og politikker f betydning for t finde beskæftigelse til mennesker, der er ledige eller søger ndet job, eller for t yde hjælp til dem, som er i beskæftigelse, men søger forfremmelse. Bilg side 13

64 Bilg C: Eksempler på nvendelse f ICF som begrebsrmme Der er i lt syv eksempler, og for nogle eksemplers vedkommende er smme person klssificeret flere gnge med henblik på t illustrere muligheden for t nvende ICF til monitorering f et forløb. Mn skl således være opmærksom på, t dtering f hver enkelt klssificering viser tidsperspektivet. Eksemplerne må ikke betrgtes som en fcitliste og de er ikke udtømmende i forhold til de måder og / eller formål, som ICF kn nvendes til. Eksemplerne skl således betrgtes som inspirtion i forhold til nvendelsesmulighederne f ICF. Bilg side 14

65 1.1 Eksempel 1 Visittion f person til træningscenter. Ingrid Nielsen, en ældre kvinde, blev for ½ år siden udskrevet fr sygehuset, hvor hun vr behndlet for en hoftefrktur. Ingrid Nielsen fik på dværende tidspunkt genoptræning på sygehuset. Hjemmesygeplejersken vurderer nu t Ingrid Nielsens fysiske funktionsevne efterfølgende er forringet væsentligt, hvorfor hun tler med Ingrid Nielsen om muligheden for genoptræning. Det ftles, t lederen f det kommunle træningscenter skl komme og tle med Ingrid Nielsen om muligheden for et træningsforløb. Lederen f træningscentret nvender ICF skem til smtle og visittion. Bilg side 15

66 NAVN: Ingrid Nielsen DIAGNOSE: For c. ½ år siden behndlet for hoftefrktur UDFYLDT AF: AA (leder f træningscenter) Funktionsevne Ressourcer Begrænsninger Kroppens funktioner Kognitiv velbevret. Ingen betydende smerter i højre hofte efter frkturen. Kroppens ntomi Aktiviteter Deltgelse Omgivelses fktorer (ydre påvirkning f funktionsevne) Personlige fktorer (indre påvirkning f funktionsevne) Færdes sikkert i egen lejlighed. Klrer selv dglig toilette og øvre påklædning. Klrer selv toiletbesøg. Får dgligvrer leveret 1-2 gnge ugentligt f lokl købmnd. Sørger selv for tørkost. Hr før hoftefrkturen gået i dgcenter et pr gnge om ugen. Bor i ældrevenlig bolig. I boligen er trægulve, der er ingen dørtrin og bdeværelse er udstyret med nødvendige greb, højt toilet og bdebænk. Der er greb ved indgngsdør og jævn flisebelægning omkring boligen. Hr relevnte hjælpemidler. Tildelt hjemmehjælp fr kommune. 82 årig kvinde, enke gennem 6 år. Tidligere rsk. Tidligere deltget i forskellige socile ktiviteter. God kontkt til fmilie (4 år yngre søster og 2 voksne børn, som imidlertid bor i ndre byer). Vil gerne kunne noget mere fysisk. Generelt nedst muskelstyrke i hele kroppen ift. normlt svrende til lder. Muskulær udholdenhed betydeligt nedst. Respirtorisk: Betydelig nedst udholdenhed. Højresidig hoftefrktur for c. ½ år siden. Hr gennem sidste hlve år kun været udendørs et pr gnge med rolltor og ledsger. Får hjælp til bd én gng ugentligt smt dgligt hjælp til nedre påklædning, idet IN ikke føler sig sikker i brug f hjælpemidler til nedre påklædning. Ville gerne igen kunne lve et måltid vrm md, men føler ikke energi hertil. Får i stedet sin vrme md fr kommunen Mgter ikke rengøring, får hjemmehjælp hertil. Hr siden hoftefrkturen ikke hft overskud til t komme fsted til dgcenteret, som ligger 300 meter fr hjemmet. Hr siden hoftefrkturen isoleret sig i hjemmet, hvorfor effekten f genoptræning efter frkturen er tbt. Bilg side 16

67 Konklusion: Tilbydes træning på genoptræningscentret i første omgng to gnge ugentligt med henblik på træning f kondition og fysisk udholdenhed smt smvær med ndre. Ligeledes er det målet t IN igen skl kunne lve sin vrme md når hun ønsker det, - eventuelt blot en eller to gnge om ugen. IN vil blive fhentet f kommunens kørselsordning, men på sigt er det målet t hun selv skl kunne gå (c. 300 meter) med sin rolltor til Centret. Bilg side 17

68 1.2 Eksempel 2 Udskrivningsmøde Ann Hnsen er indlgt på sygehuset efter en cerebrl hæmorhgi og hr været igennem et længerevrende træningsforløb. Hun skl indenfor de næste to uger udskrives fr sygehuset, og derfor fholdes et udskrivningsmøde med deltgelse f Ann Hnsen, Ann Hnsens ægtefælle, repræsentnter fr kommune, en repræsentnt fr det mtslige hjerneskde tem og relevnte behndlere fr sygehuset. Igennem hele behndlingsforløbet er med fste intervller udrbejdet funktionsevnesttus på bggrund f ICF. Første del f nedenstående skem er udrbejdet før mødet, og dnner bggrund for den endelige konklusion og hndlepln (nederst). NAVN: Ann Hnsen CPR.NUMMER: xxxx (44 år) DIAGNOSE: Apopleksi, hæmorghi i venstre hemisfære. UDFYLDT DATO: AF: BB TJEKLISTE Mentle funktioner Snser og smerte Stemme og tle krdiovskulære, hæmtologiske, immunologiske og respirtoriske funktioner fordøjelse, stofskifte og hormonelle funktioner kønsorgner, urinveje og forplntning bevægepprtet Huden og tilhørende strukturers funktioner RESSOURCER Færdes sikkert indendørs (460) Kn læse, men ikke lderssvrende tekster (166) Kn skrive små beskeder i hånd (170) Forstår mundtlige meddelelser (310) Forstår enkle skriftlige meddelelser (325), Kn vretge omsorg for sig selv, hvis hun bliver mindet om, hvd hun skl gøre på hvilke tidspunkter (510, 520, 530, 540, 550, 560). KROPPENS FUNKTIONER OG ANATOMI RESSOURCER FUNKTIONSEVNENED- SÆTTELSER Kontinent (b525 og b620) Nogen lmmelse i højre side f Selektive bevægelser i højre side. krop, specielt hø. hånd (b735, b740 Anvender højre sidige ekstremiteter og b750) i nturlige bevægemønstre. (b735, Mere opfrende end tidligere, ofte b740 og b750) ked f det (b126) Sprogfunktioner: impressivt Nedst inititiv (b130) velfungerende. Ekspressivt Træthed (b134 søvn) nvendeligt sprog (b167) Kn hve svært ved t udtrykke sig (nogen ekspressiv fsi), så fremmede forstår hende (b167) AKTIVTETER FUNKTIONSEVNENED- SÆTTELSER Svært t overskue dgligdgens gøremål (230) Svært ved t genfortælle en læst tekst (166) Skrift ikke svrende til stndrd for lder (170) Svært t lve md (630) Kn ikke nvende kogebog (325) Svært ved t finde rundt i butik (620) Kn ikke forvlte penge (870) TJEKLISTE Læring og nvendelse f viden Almindelige opgver og krv Kommuniktion Bevægelse og færden Omsorg for sig selv Husførelse Vigtige livsområder Bilg side 18

69 RESSOURCER Færdes sikkert indendørs (p460) Kn læse, men ikke lderssvrende tekster (p166) Kn skrive små beskeder i hånd (p170) Kn betjene telefon, når hyppigt nvendte numre forkodes (p360) DELTAGELSE FUNKTIONSEVNENED- TJEKLISTE SÆTTELSER Mere usikker færdsel udendørs Læring og nvendelse f pg. nedst blnce (p460) viden Almindelige opgver og krv Kn ikke betjene telefon uden hjælp Kommuniktion (p360) Bevægelse og færden Svært t lære t nvende computer Interpersonelt smspil og (p155) kontkt Vigtige livsområder Behov for personledsgelse for t Smfundsliv, socilt liv og nvende offentlige trnsportmidler medborgerskb (p470) Bilg side 19

70 OMGIVELSESFAKTORER FREMMENDE BEGRÆNSENDE TJEKLISTE Bor i nyere vill. Godt indrettet. Udenomsomgivelser: Ujævnt Produkter og teknologi Slægtninge: Godt netværk, bl.. terræn. Nturlige omgivelser og menneskbte ændringer i forstående ægtemnd omgivelserne og 2 børn på hhv. 16 år (pige) og 13 Støtte og kontkt år (dreng) Holdninger Tjenester, systemer og politikker PERSONLIGE FAKTORER FREMMENDE BEGRÆNSENDE TJEKLISTE Erhvervsktiv indtil nuværende Alder (rbejdet i butik i 20 år) Køn Socil sttus Positiv indstilling, er motiveret for Mestringsevne fortst rehbilitering. Livserfring KONKLUSION HANDLEPLAN Tilbydes dgplds på institution for yngre med erhvervet hjerneskde med henblik på fortst rehbilitering. Målet er t Ann igen skl kunne vretge vnte vner og roller i hjemmet, og t det på længere sigt skl fprøves om hun kn vende tilbge til sit job. Bilg side 20

71 1.3 Eksempel 3 Sttusnott vh. ICF Under indlæggelsesforløb på sygehus udrbejdes kontinuerligt sttusnotter vh. ICF. På dette sygehus hr mn ftlt t udrbejde sttusnott indenfor de første tre døgn efter indlæggelse i kutfdeling, ved overflytning til rehbiliteringsfdeling, én gng månedligt i rehbiliteringsfdelingen ved længerevrende indlæggelser, smt ved udskrivelse. Dette sttusnott er udrbejdet i kutfdelingen på 2. indlæggelsesdøgn. NAVN: Anders Andersen CPR.NUMMER: xxxx (80 år) DIAGNOSE: Apopleksi, infrkt i højre hemisfære. UDFYLDT DATO: AF: CC TJEKLISTE Mentle funktioner Snser og smerte Stemme og tle krdiovskulære, hæmtologiske, immunologiske og respirtoriske funktioner fordøjelse, stofskifte og hormonelle funktioner kønsorgner, urinveje og forplntning bevægepprtet Huden og tilhørende strukturers funktioner RESSOURCER Forstår mundtlige meddelelser. Skriftlige ej undersøgt. Svrer på forespørgsler. Mobiliseres til kørestol eller hvilestol 3 x dgligt á c. 1 2 timer. Mobiliseres til stående vh. elektrisk stå-støtte-bord. Påbegyndt træning f brbering smt vsk f nsigt og overkrop. Foreløbig lejring f ve. OE, men påbegyndt stimultion og guiding. KROPPENS FUNKTIONER OG ANATOMI RESSOURCER FUNKTIONSEVNENED- SÆTTELSER I længere perioder vågen og Tydelig neglect til venstre, mentlt klr. Orienteret i egne dt. mistnke om prksi, mistnke om Lngtidshukommelse velbevret. nedst funktionsevne ift. Sover smmenhængende 8-10 orgnisering og plnlægning smt timer om ntten. Behov for mnge problemløsning. Ikke orienteret i hvil i løbet f dgen. tid og sted. Korttidshukommelse Adspurgt ingen smerter. betydelig nedst. Selektive bevægelser i venstre UE. Let dysrtri. OBS tendens til fejlsynkning. Inkontinent for urin og fføring. Prlytisk venstre OE. Berøringssns og dybdesensibilitet ophævet. Hypoton venstre UE, berøringssns og dybdesenslibilitet bevret, men ikke dequt. AKTIVTETER FUNKTIONSEVNENED- SÆTTELSER Indleder ikke spontnt smtle. Forflytning er et lvorligt problem, AA kn medvirke i yderst begrænset omfng. Ingen funktion f venstre hånd og rm. Kn ikke selv trnsportere sig omkring. Komplet problem t vske sig forneden, bd og påklædning. TJEKLISTE Læring og nvendelse f viden Almindelige opgver og krv Kommuniktion Bevægelse og færden Omsorg for sig selv Husførelse Vigtige livsområder Bilg side 21

72 DELTAGELSE RESSOURCER FUNKTIONSEVNENED- TJEKLISTE SÆTTELSER Ej vurderet Ej vurderet Læring og nvendelse f viden Almindelige opgver og krv Kommuniktion Bevægelse og færden Interpersonelt smspil og kontkt Vigtige livsområder Smfundsliv, socilt liv og medborgerskb Bilg side 22

73 OMGIVELSESFAKTORER FREMMENDE BEGRÆNSENDE TJEKLISTE Bor i eget hus i mindre Bor i eget hus i mindre Produkter og teknologi lndsbysmfund. lndsbysmfund. Nturlige omgivelser og menneskeskbte ændringer i Boligens egnethed endnu ikke Boligens egnethed endnu ikke omgivelserne undersøgt. undersøgt. Støtte og kontkt 3 voksne børn, hvorf 2 bor i Holdninger nærheden. Tjenester, systemer og politikker Hustruen ngiver t de hr et godt netværk. Hustruen er indstillet på, t der bliver tle om et længerevrende rehbiliteringsforløb. PERSONLIGE FAKTORER FREMMENDE BEGRÆNSENDE TJEKLISTE Mnd, 80 år, gift med rsk 70 årig Svært t vurdere AAs sygdomsindsigt Alder hustru. på nuværende tidspunkt, men det er Køn Socil sttus AA hr indtil nuværende været totlt indtrykket t den er påvirket. Mestringsevne selvhjulpen. Livserfring KONKLUSION HANDLEPLAN Der stiles mod snrlig overflytning til rehbiliteringsfdeling med henblik på fortst rehbilitering. Indtil overflytning er primære indstsområder i kut fdelingen: Fste rmmer vedr. søvn og hvile smt toilettider Mobilisering Behndling f mund / svælgprese smt tilpsning f konsistens på kost og drikkevrer Stimulering f prlytisk OE ADL-træning (brbering, nsigtsvsk) Bilg side 23

74 1.4 Eksempel 4 sttusrpporter vh. ICF klssifiktionen På et sygehus udrbejder mn sttusnotter på smtlige popleksiptienter ved indlæggelse i kutfdeling, ved overflytning til rehbiliteringsfdeling, ved længerevrende indlæggelsesforløb én gng månedligt smt ved udskrivelsen. På den måde bliver det muligt t følge udviklingen i en persons funktionsevne og funktionsevnenedsættelser, smt udrbejde konklusioner og hndleplner. Nedenstående er et eksempel på sådnne sttusrpporter i et rehbiliteringsforløb på et sygehus. Bemærk t der klssificeres på kpcitet, men ikke på udførelse. 1. Sttusrpport NAVN: Jens Andersen CPR.NUMMER: xxxx (71 år) UDFYLDT DATO: AF: DD (2.indl.døgn kut fdeling) DIAGNOSE (-R) ICD 10 KODE I 63 TEKST Hjerneinfrkt Kroppens ntomi: Ressourcer Funktionsevnenedsættelse Stort infrkt i venstre hemisfære d Kroppens funktioner: Kodetekst Kode Grdient 1. Orienteringsevne b Temperment og personlighed b 126. Energi og hndlekrft b 130. Søvn b Opmærksomhed b Hukommelse b Følelsesfunktioner b Opfttelse b Overordnede kognitive b funktioner Sprogfunktioner b Fstlægge rækkefølge f b smmenstte bevægelser Syn b Dybdesensibilitet b Fødeindtgelse b Afføring b Vndldningsfunktioner b Seksulfunktioner b 640. Muskeltonus b Bilg side 24

75 Aktiviteter: Kodetekst Tilegne sig færdigheder Læse Skrive Regne Problemløsning Udføre dglige rutiner Klre stress og ndre psykologiske krv Forstå mundtlige meddelelser Forstå skriftlige meddelelser Forflytte sig Vske sig Kropspleje Gå på toilet Af- og påklædning Spise Drikke Vretge egen sundhed Lve md Lve husligt rbejde Kode Grdient X 8 X X X X X X X 3 X X 4 X 4 X 3 X 4 X 4 X 3 X 3 X 4 X X Assistnce Kn ikke vurderes på nuværende tidspunkt Ej vurderet tlepædgogisk undersøgelse ordineret. - - Forflytning: Indtil videre nvendes loftlift. Mobiliseres til sengeknt og forflyttes til kørestol x flere dgligt ved fysioterpeut. ADL: Behov for t sygeplejen vsker JA. Påbegyndt træning f vsk f nsigt, tndbørstning og brbering ved ergoterpeut. Spise og drikke: Tendens til fejlsynkning f tynde væsker. Behov for fortykkelse f væske og kost med konsistens svrende til grtinkonsistens. Bilg side 25

76 Deltgelse: Kodetekst Kode Grdient Smtle p 350. X 3 Anvende kommuniktions- udstyr p 360. X og teknikker Færden i forskellige omgivelser p 460. X 4 Bruge trnsportmidler p 470. X 4 Køre p 475. X Skffe sig vrer og tjenesteydelser p 620. X 4 Hjælpe ndre p 660. X 4 Bslt interpersonelt smspil p 710. X Erhvervsuddnnelse p 825. X Anden specificeret eller uspecificeret p 839. X uddnnelse Prktik p 840. X Hve lønnet beskæftigelse p 850. X Hve økonomisk selvforvltning p 870. X Deltge i fællesskber p 910. X Deltge i rekretive ktiviteter og p 920. X fritidsktiviteter Assistnce Smtle: Svrer på tiltle. Indtryk f både ekspressiv og impressiv fsi. Trnsporteres i kørestol, som skubbes f hjælpeperson. Kontekstuelle fktorer: Omgivelsesfktorer Kodetekst Kode Grdi ent 1. Produkter og teknologi til personligt e 115. brug i hverdgen Produkter og teknologi til personlig e indendørs og udendørs mobilitet og trnsport Produkter og teknologi til e 125. kommuniktion Udformning, mteriler og teknologi e 150. i offentlige bygninger Udformning, mteriler og teknologi e 155. i privte bygninger Slægtninge e Tjenester, systemer og politikker e 575. vedrørende lmindelig socil støtte. Tjenester, systemer og politikker e 580. vedrørende sundhedsvæsen Tjenester, systemer og politikker e 585. vedrørende undervisning og uddnnelse Tjenester, systemer og politikker vedrørende rbejdsmrked og beskæftigelse e 590. Kørestol Hustru, voksne børn, nboer og venner. Bilg side 26

77 Personlige fktorer Fremmende 71 årig mnd, gift med jævnldrende hustru. Tidligere helt selvhjulpen. Tidligere selvstændig murer, pensioneret for 4 år siden. Begrænsende Kn ikke vurderes på nuværende tidspunkt. Redegør for reference ift. fstsættelse f grdient: Tværfglig vurdering på 1. fælles konference ved læge, sygepleje, fysioterpeut og ergoterpeut. Bilg side 27

78 2. Sttusrpport NAVN: Jens Andersen CPR.NUMMER: xxxx (71 år) UDFYLDT DATO: AF: EE (efter overflytning til rehbiliteringsfdeling) DIAGNOSE (-R) ICD 10 KODE I 63 TEKST Hjerne infrkt Kroppens ntomi: Ressourcer Funktionsevnenedsættelse Stort infrkt i venstre hemisfære d Kroppens funktioner: Kodetekst Kode Grdient 1. Orienteringsevne b Temperment og personlighed b Energi og hndlekrft b Søvn b Opmærksomhed b Hukommelse b Følelsesfunktioner b Opfttelse b Overordnede kognitive funktioner b Sprogfunktioner b Fstlægge rækkefølge f b smmenstte bevægelser Syn b Dybdesensibilitet b Fødeindtgelse b Afføring b Vndldningsfunktioner b Seksulfunktioner b 640. Muskeltonus b Bilg side 28

79 Aktiviteter: Kodetekst Tilegne sig færdigheder Læse Skrive Regne Problemløsning Udføre dglige rutiner Klre stress og ndre psykologiske krv Forstå mundtlige meddelelser Forstå skriftlige meddelelser Forflytte sig Vske sig Kropspleje Gå på toilet Af- og påklædning Spise Drikke Vretge egen sundhed Lve md Lve husligt rbejde Kode Grdient X 2 X 4 X 4 X 4 X 3 X 4 X 8 X 3 X 4 X 3 X 4 X 2 X 4 X 3 X 2 X 2 X 4 X 8 X 8 Assistnce Problemløsning: Skl hve hjælp til t træffe lmindelige dglige vlg vedr. tøj, md etc. Forstå meddelelser: Korte sætninger, enkle budskber. Forflytning: Mnuel forflytning ved 2 hjælpere. Når JA er træt nvendes fortst lift. Kropspleje: Kn brbere sig, vske nsigt og børste tænder, når hn sættes igng hermed + opsyn Kn klæde sig f på overkrop med let ssistnce, hjælper udfører nedre f- og påklædning. Spise og drikke: Spiser md som serveres, opsyn pg. risiko for fejlsynkning. Bilg side 29

80 Deltgelse: Kodetekst Kode Grdient Smtle p 350. X 3 Anvende kommuniktions- udstyr p 360. X 4 og teknikker Færden i forskellige omgivelser p 460. X 4 Bruge trnsportmidler p 470. X 4 Køre p 475. X 4 Skffe sig vrer og tjenesteydelser p 620. X 4 Hjælpe ndre p 660. X 4 Bslt interpersonelt smspil p 710. X 3 Erhvervsuddnnelse p 825. X Anden specificeret eller p 839. X uspecificeret uddnnelse Prktik p 840. X Hve lønnet beskæftigelse p 850. X Hve økonomisk selvforvltning p 870. X Deltge i fællesskber p 910. X Deltge i rekretive ktiviteter og p 920. X fritidsktiviteter Assistnce Smtle skl sættes igng f 2. person. Tger ikke selv inititiv. Kontekstuelle fktorer: Omgivelsesfktorer Kodetekst Kode Grdient 1. Produkter og teknologi til personligt e 115. brug i hverdgen Produkter og teknologi til personlig indendørs og udendørs mobilitet og e (kørestol) trnsport Produkter og teknologi til e 125. kommuniktion Udformning, mteriler og teknologi e 150. i offentlige bygninger Udformning, mteriler og teknologi i privte bygninger e (nuv. bolig) Slægtninge e Tjenester, systemer og politikker e 575. vedrørende lmindelig socil støtte. Tjenester, systemer og politikker e 580. vedrørende sundhedsvæsen Tjenester, systemer og politikker e 585. vedrørende undervisning og uddnnelse Tjenester, systemer og politikker vedrørende rbejdsmrked og beskæftigelse e 590. Bilg side 30

81 Personlige fktorer Fremmende 71 årig mnd, gift med jævnldrende hustru. Tidligere helt selvhjulpen. Tidligere selvstændig murer, pensioneret for 4 år siden. Gode reltioner til børn, nboer og venner. Motiveret for træning. Begrænsende Redegør for reference ift. fstsættelse f grdient: Tværfglig vurdering ved læge, sygepleje, fysioterpeut, ergoterpeut og tlepædgog. JA og hustru bekendt med sttusrpport. Bilg side 31

82 3. Sttusrpport NAVN: Jens Andersen CPR.NUMMER: xxxx (71 år) UDFYLDT DATO: AF: EE (på rehbiliteringsfdeling) DIAGNOSE (-R) ICD 10 KODE I 63 TEKST Hjerne infrkt Kroppens ntomi: Ressourcer Funktionsevnenedsættelse Stort infrkt i venstre hemisfære d Kroppens funktioner: Kodetekst Kode Grdient 1. Orienteringsevne b Temperment og personlighed b Energi og hndlekrft b Søvn b Opmærksomhed b Hukommelse b Følelsesfunktioner b Opfttelse b Overordnede kognitive funktioner b Sprogfunktioner b Fstlægge rækkefølge f b smmenstte bevægelser Syn b Dybdesensibilitet b Fødeindtgelse b Afføring b Vndldningsfunktioner b Seksulfunktioner b 640. Muskeltonus b Bilg side 32

83 Aktiviteter: Kodetekst Tilegne sig færdigheder Læse Skrive Regne Problemløsning Udføre dglige rutiner Klre stress og ndre psykologiske krv Forstå mundtlige meddelelser Forstå skriftlige meddelelser Forflytte sig Vske sig Kropspleje Gå på toilet Af- og påklædning Spise Drikke Vretge egen sundhed Lve md Lve husligt rbejde Kode Grdient X 1 X 3 X 3 X 3 X 1 X 2 X 2 X 2 X 3 X 1 X 2 X 0 X 2 X 2 X 0 X 0 X 2 X 9 X 9 Assistnce Læser, skriver og regner små opgver, men ej lderssvrende. Problemløsning: Med let verbl guiding vælger JA selv tøj, md, ktiviteter i fdelingen etc. Forflytning: Når JA er træt er der behov for person ssistnce til forflytning, iøvrigt selvhjulpen med de fleste forflytninger. Vsk og f- & påklædning: Behov for hjælp til nedre Toiletbesøg: Behov for hjælp til t tørre sig smt skifte ble. Hustruen plejer t lve md og husligt rbejde. Ikke ktuelt for JA. Bilg side 33

84 Deltgelse: Kodetekst Kode Grdient Smtle p 350. X 2 Anvende kommuniktions- udstyr p 360. X 2 og teknikker Færden i forskellige omgivelser p 460. X 2 Bruge trnsportmidler p 470. X 4 Køre p 475. X 4 Skffe sig vrer og tjenesteydelser p 620. X 3 Hjælpe ndre p 660. X 3 Bslt interpersonelt smspil p 710. X 2 Erhvervsuddnnelse p 825. X 9 Anden specificeret eller uspecificeret p 839. X 9 uddnnelse Prktik p 840. X 9 Hve lønnet beskæftigelse p 850. X 9 Hve økonomisk selvforvltning p 870. X 3 Deltge i fællesskber p 910. X 2 Deltge i rekretive ktiviteter og p 920. X 2 fritidsktiviteter Assistnce Kommuniktion: Smtler i telefon m.bl.. hustru og børn. Skl hve hjælp til t ringe nummeret op. Bruger computer i træningen. Færden: Kører selv kørestolen indendørs på sygehuset, smt udendørs på flisebelgte stier ved korte distncer. Går korte fstnde indendørs med rolltor og følge f hjælper. Økonomisk selvforvltning: Behov for hjælp til t håndtere pengesger. Bilg side 34

85 Kontekstuelle fktorer: Omgivelsesfktorer Kodetekst Kode Grdient 1. Produkter og teknologi til personligt e brug i hverdgen Produkter og teknologi til personlig e (kørestol og rolltor) indendørs og udendørs mobilitet og trnsport Produkter og teknologi til e (computer) kommuniktion Udformning, mteriler og teknologi i offentlige bygninger e (sygehuset) Udformning, mteriler og teknologi i privte bygninger e (nuv. bolig) Slægtninge e 315. Tjenester, systemer og politikker e 575. vedrørende lmindelig socil støtte. Tjenester, systemer og politikker e 580. vedrørende sundhedsvæsen Tjenester, systemer og politikker e 585. vedrørende undervisning og uddnnelse Tjenester, systemer og politikker vedrørende rbejdsmrked og beskæftigelse e 590. Personlige fktorer Fremmende 71 årig mnd, gift med jævnldrende hustru. Tidligere helt selvhjulpen. Tidligere selvstændig murer, pensioneret for 4 år siden. Gode reltioner til børn, nboer og venner. Motiveret for træning. Begrænsende Redegør for reference ift. fstsættelse f grdient: Tværfglig vurdering ved læge, sygepleje, fysioterpeut, ergoterpeut og tlepædgog. JA og hustru bekendt med sttusrpport. Bilg side 35

86 4. Sttusrpport NAVN: Jens Andersen CPR.NUMMER: xxxx (71 år) UDFYLDT DATO: (ved udskrivelse) AF: EE (på rehbiliteringsfdeling) DIAGNOSE (-R) ICD 10 KODE I 63 TEKST Hjerne infrkt Kroppens ntomi: Ressourcer Funktionsevnenedsættelse Stort infrkt i venstre hemisfære d Kroppens funktioner: Kodetekst Kode Grdient 1. Orienteringsevne b Temperment og personlighed b Energi og hndlekrft b Søvn b Opmærksomhed b Hukommelse b Følelsesfunktioner b Opfttelse b Overordnede kognitive funktioner b Sprogfunktioner b Fstlægge rækkefølge f b smmenstte bevægelser Syn b Dybdesensibilitet b Fødeindtgelse b Afføring b Vndldningsfunktioner b Seksulfunktioner b Muskeltonus b Bilg side 36

87 Aktiviteter: Kodetekst Tilegne sig færdigheder Læse Skrive Regne Problemløsning Udføre dglige rutiner Klre stress og ndre psykologiske krv Forstå mundtlige meddelelser Forstå skriftlige meddelelser Forflytte sig Vske sig Kropspleje Gå på toilet Af- og påklædning Spise Drikke Vretge egen sundhed Lve md Lve husligt rbejde Kode Grdient X 1 X 2 X 2 X 2 X 0 X 1 X 1 X 1 X 2 X 0 X 1 X 0 X 1 X 0 X 0 X 0 X 1 X 9 X 9 Assistnce Vedr. læse, skrive, regne smt forstå mundtlige og skriftlige meddelelser: Der er ftlt mbulnt forløb hos tlepædgog efter udskrivelsen. Vedr. vske sig: Der er ftlt hjælp til bd 1 x ugentligt ved hjemmepleje. Toiletbesøg: Behov for hjælp til t tørre sig efter fføring. Hustru vil ssistere hermed. Hustruen plejer t lve md og husligt rbejde. Ikke ktuelt for JA. Bilg side 37

88 Deltgelse: Kodetekst Kode Grdient Smtle p 350. X 1 Anvende kommuniktions- udstyr p 360. X 1 og teknikker Færden i forskellige omgivelser p 460. X 1 Bruge trnsportmidler p 470. X 3 Køre p 475. X 9 Skffe sig vrer og tjenesteydelser p 620. X 1 Hjælpe ndre p 660. X 2 Bslt interpersonelt smspil p 710. X 1 Erhvervsuddnnelse p 825. X 9 Anden specificeret eller uspecificeret p 839. X 9 uddnnelse Prktik p 840. X 9 Hve lønnet beskæftigelse p 850. X 9 Hve økonomisk selvforvltning p 870. X 2 Deltge i fællesskber p 910. X 1 Deltge i rekretive ktiviteter og p 920. X 1 fritidsktiviteter Assistnce Færden: Gående indendørs uden hjælpemidler, udendørs med rolltor på kortere distncer. Bruge trnsportmidler: Behov for ledser. Kørsel: JA ønsker ikke t genoptge bilkørsel. Hustru hr kørekort. Økonomisk selvforvltning: Assistnce fr hustru Fællesskber og rekretive ktiviteter: Vil påbegynde t komme i dgcenter 1 gng ugentligt.. Kontekstuelle fktorer: Omgivelsesfktorer Kodetekst Kode Grdient 1. Produkter og teknologi til personligt e brug i hverdgen Produkter og teknologi til personlig e (rolltor til udendørs brug) indendørs og udendørs mobilitet og trnsport Produkter og teknologi til e (computer) kommuniktion Udformning, mteriler og teknologi i offentlige bygninger e (sygehus og dgcenter) Udformning, mteriler og teknologi i privte bygninger e *) (nuv. bolig) Slægtninge e 315. Tjenester, systemer og politikker e 575. vedrørende lmindelig socil støtte. Tjenester, systemer og politikker e 580. vedrørende sundhedsvæsen Tjenester, systemer og politikker e 585. vedrørende undervisning og uddnnelse Tjenester, systemer og politikker e 590. vedrørende rbejdsmrked og beskæftigelse *) Der er søgt ældrevenlig bolig. Forventes t kunne flytte ind i løbet f 3 4 måneder. Bilg side 38

89 Personlige fktorer Fremmende 71 årig mnd, gift med jævnldrende hustru. Tidligere helt selvhjulpen. Tidligere selvstændig murer, pensioneret for 4 år siden. Gode reltioner til børn, nboer og venner. Motiveret for træning. Begrænsende Redegør for reference ift. fstsættelse f grdient: Tværfglig vurdering ved læge, sygepleje, fysioterpeut, ergoterpeut og tlepædgog. JA og hustru bekendt med sttusrpport. Bilg side 39

90 1.5 EKSEMPEL 5 - Visittion Dette eksempel illustrerer muligheden for t nvende ICF i forbindelse med visittion f personer til bestemte tilbud, f.eks. genoptræning på et kommunlt genoptræningscenter. Visittor udfylder skemet vh. henvisningsnott, eventuelle medfølgende sttusnotter mv. og smtle med den person, som er henvist til genoptræningscentret og eventuelt dennes pårørende. NAVN: Helg Nielsen CPR.NUMMER: xxxx (83 år) UDFYLDT DATO: AF: LL (visittor i kommunen) DIAGNOSE (-R) ICD 10 KODE S 72.2 Kroppens ntomi: Ressourcer Frkturen helet fint op. TEKST Subtrochntær femurfrktur (højresidig) Funktionsevnenedsættelse Kroppens funktioner: Kodetekst Kode Grdient 1. Intellektuelle funktioner b Opfttelse f smerter b Aktiviteter: Kodetekst Kode Grdient X 1 Færden i forskellige omgivelser Vske sig X 2 Kropspleje X 1 Gå på toilet X 0 Af- og påklædning X 0 Skffe sig vrer og X 0 tjenesteydelser Lve md X 1 Lve husligt rbejde X 3 Assistnce Kpcitet ved flg. ssistnce: Rolltor udendørs, stok indendørs. Bdebænk, toiletforhøjer, lngt skohorn, skråkile. Person hjælp til strømper og udendørs sko smt bd 1 x ugentligt. Montering f greb på bdeværelse, ved hovedør og fjernelse f dørtrin. Ad 620: bestiller og får leveret vrer én gng ugentligt ved lokl købmnd. Vrm md fr kommunl mdordning, sørger selv for tørkost. Hjemmehjælp til rengøring hver nden uge. Deltgelse: Kodetekst Deltge i rekretive ktiviteter og fritidsktiviteter Kode Grdient Assistnce p X 0 Kpcitet ved flg. ssistnce: Kørselsordning til dgcenter, medbringer rolltor. Bilg side 40

91 Kontekstuelle fktorer: Omgivelsesfktorer Kodetekst Produkter og teknologi til personlig indendørs og udendørs mobilitet og trnsport Tjenester, systemer og politikker vedrørende lmindelig socil støtte. Tjenester, systemer og politikker vedrørende sundhedsvæsen Kode Grdient 1. e e e 580. Personlige fktorer Fremmende 83 årig åndsfrisk kvinde, Glæder sig over smværet med fmilie og i dgcentret. Før hoftebruddet klret sig uden hjælp i eget hjem. Begrænsende Enke for 2 år siden. Svner sin ægtefælle gennem 60 år meget. Efter hoftefrkturen føler Helg sig mere træt end tidligere. Redegør for reference ift. fstsættelse f grdient: Udfyldt f visittor i smrbejde med Helg Nielsen og Jne Vinter (Helgs dtter) Bilg side 41

92 1.6 Eksempel 6 Monitorering f udvikling i funktionsevne vh. ICF På et kommunlt genoptræningscenter hr mn vlgt t monitorere udviklingen i funktionsevne vh. kodning f funktionsevne på domæneniveu (minimum-udgve). Der udrbejdes en sttusvurdering ved opstrt og fslutning f et forløb. Nedenstående er et eksempel på, hvordn forløbet for en person, der henvises til genoptræning efter en hoftefrktur kn se ud. Strt sttus. NAVN: Gerd Iversen CPR.NUMMER: xxxx (84 år) UDFYLDT DATO: AF: DD og Gerd Iversen DIAGNOSE (-R) ICD 10 KODE TEKST Hoftenær femur frktur. Kroppens ntomi: Ressourcer Funktionsevnenedsættelse Højresidig hoftefrktur den Udskrevet fr sygehus Kroppens funktioner: Kodetekst Kode Grdient 1. Opfttelse f smerter b Aktiviteter: Kodetekst Kode Grdient Bevægelse og færden 4. 3 X 1 Omsorg for sig selv 5. 3 X 1 Husførelse 6. 3 X 2 Assistnce Sidder mest i sin hvilestol. Skl opfordres til t bevæge sig omkring. Får hjælp fr hjemmeplejen til det meste vedr. omsorg for sig selv. Hr kommunl mdordning. Sørger ikke f sig selv for tørkost. Hjemmehjælp til rengøring og tøjvsk. Deltgelse: Kodetekst Smfundsliv, socilt liv og medborgerskb Kode Grdient Assistnce P 9. 3 X 1 Ser kun ndre mennesker, når de besøger hende. Bilg side 42

93 Kontekstuelle fktorer: Omgivelses fktorer Personlige fktorer Fremmende Begrænsende Fremmende Begrænsende Bor i ældrevenlig bolig, med trægulve, ingen Lngt til indkøbsmuligheder. 84 år. Vil gerne kunne klre 84 år. Tidligere svgeligt dørtrin, greb i Ingen pårørende i mere f sin dgligdg helbred. bdeværelse og ved hoveddør, forhøjet toilet. Derudover nødvendige hjælpemidler, f.eks. bdebænk, sengeklodser, gribetng og lngt skohorn. nærheden. Miniml kontkt til nboer. selv. Ønsker kontkt til ndre mennesker. Nedst inititiv og lyst til t træne / være ktiv. Redegør for reference ift. fstsættelse f grdient: Udfyldt f fysioterpeut DD. i smrbejde med Gerd Iversen ved opstrt på dgfsnittet i træningscentret. Bilg side 43

94 Slut sttus. NAVN: Gerd Iversen CPR.NUMMER: xxxx (85 år) UDFYLDT DATO: AF: DD og Gerd Iversen. DIAGNOSE (-R) ICD 10 KODE TEKST Hoftenær femur frktur. Kroppens ntomi: Ressourcer Funktionsevnenedsættelse Højresidig hoftefrktur den Udskrevet fr sygehus Dgophold på kommunlt træningscenter dgligt 6 uger perioden Kroppens funktioner: Kodetekst Kode Grdient 1. Opfttelse f smerter b Aktiviteter: Kodetekst Kode Grdient Bevægelse og færden 4. 1 X 1 Omsorg for sig selv 5. 1 X 1 Husførelse 6. 2 X 2 Assistnce Færdes med rolltor i egen bolig og udendørs i nærhed f bolig. Klrer selv dglig vsk og påklædning. Får hjælp til bd 1 x ugentligt. Hjemmehjælp til rengøring og tøjvsk. Bestiller selv tørkost hos lokl købmnd, som bringer ud. Lver selv morgenmd og tørkost til ften. Deltgelse: Kodetekst Smfundsliv, socilt liv og medborgerskb Kode Grdient Assistnce P 9. 1 X 1 Fortsætter med t komme i dgcenter 2 x ugentligt. Bliver hentet f kommunl kørselsordning. Kontekstuelle fktorer: Omgivelses fktorer Personlige fktorer Fremmende Begrænsende Fremmende Begrænsende Bor i ældrevenlig bolig, med trægulve, ingen dørtrin, greb i bdeværelse og ved hoveddør, forhøjet toilet. Derudover nødvendige hjælpemidler, f.eks. bdebænk, sengeklodser, gribetng og lngt skohorn. Lngt til indkøbsmuligheder. Ingen pårørende i nærheden. Miniml kontkt til nboer. 84 år. Fået lyst til t være ktiv og til smvær med ndre mennesker. Glæder sig til t komme i dgcentret. 84 år. Tidligere svgeligt helbred. Redegør for reference ift. fstsættelse f grdient: Udfyldt f fysioterpeut DD. i smrbejde med Gerd Iversen ved 2 dge før fslutning f forløbet i træningscentret. Bilg side 44

95 1.7 EKSEMPEL 7 Monitorering f effekt f rehbiliteringsforløb Dette eksempel illustrerer muligheden for t nvende ICF til t monitorere effekten f et rehbiliteringsforløb. Monitoreringen er foretget med henblik på t følge effekten f et fse III rehbiliteringstilbud i en socil døgninstitution med hhv. botilbud og dgtilbud, hvor personer med popleksi eller ndre erhvervede skder på hjernen kn overflyttes til videre rehbilitering efter endt sygehus behndling. Der er udvlgt ktegorier indenfor ktiviteter og deltgelse, idet rehbiliterings-forløbet tger udgngspunkt i individuelle målsætninger indenfor disse komponenter. Kodning vh. ICF gør det muligt t følge effekten f rehbiliteringsforløbet. Funktionsevne kodes som minimum ved forløbets strt og slutning, men efter behov kn udrbejdes flere kodninger, f.eks. i forbindelse med kontinuerlig evluering f målene for den enkelte persons rehbilitering og fstsættelse f nye målsætninger for rehbiliteringen. Idet funktionsevne kodes i et institutionsmiljø, nvendes kun 3. grdient. Bilg side 45

96 NAVN: Erik Petersen CPR.NUMMER: xxxx Visiteret til: Botilbud. DIAGNOSE (-R) Apopleksi dextr. Dto: Kodetekst (strt) Kode 3. Grdient AKTIVITETER: Forflytte sig Vske sig Kropspleje Gå på toilet Af- og påklædning Spise Drikke Lve md Lve husligt rbejde DELTAGELSE: Smtle p Færden i p forskellige omgivelser Bruge p trnsportmidler Skffe sig vrer p og tjenesteydelser Bslt p interpersonelt smspil Hve økonomisk p selvforvltning Deltge i p fællesskber Dto: Kodetekst (slut) Kode 3. Grdient AKTIVITETER: Forflytte sig Vske sig Kropspleje Gå på toilet Af- og påklædning Spise Drikke Lve md Lve husligt rbejde DELTAGELSE: Smtle p Færden i p forskellige omgivelser Bruge p trnsportmidler Skffe sig vrer p og tjenesteydelser Bslt p interpersonelt smspil Hve økonomisk p selvforvltning Deltge i p fællesskber Bilg side 46

97 Bilg D: Eksempler på nvendelse f ICF i Dnmrk Listen repræsenterer de tiltg, som er MrselisborgCentret bekendt primo jnur Indhold Hvem? Hvor findes yderligere oplysninger? ICF som fdækningsredskb på brugerniveu og som internt dokumenttions-redskb Roskilde mt Stspuljeprojekt. Se ICF som redskb i rehbilitering Videnscenter for Prksiserfringer med brugen f ICF som fdæknings- og plnlægningsredskb på gruppe og smfundsniveu. ICF som informtionsredskb om konkrete hjerneskdede personer i overgngen fr sygehusvæsen og til efterfølgende indstser. Pilotprojekt om IT-bseret tværfglig vurdering f funktionsevne i overgngen fr sygehus til kommunle fornstltninger med fokus på mennesker med erhvervet hjerneskde. Elektronisk genoptræningsjournl med udgngspunkt i ICF Smrbejde om træning og træningsplner mellem sygehuse og kommuner i Vejle mt. Opgve og nsvrsdeling med udgngspunkt i ICF ICF som referencermme i rbejdet på kommunlt genoptræningscenter. ICF suppleres ved nvendelse f MoHo og COPM ICF som referencermme i rbejdet på kommunlt genoptræningscenter. ICF suppleres ved nvendelse f COPM. Supplement til DRG-fregning. Vestsjællnds Amt. Frederiksborg Amt. Sygehus Viborg, neurorehbiliteringsfdelingerne, Sundhedsforvltningen, Viborg Kommune Hjerneskde 2004 Stspuljeprojekt. Se ICF som redskb i rehbilitering Videnscenter for Hjerneskde 2004 Stspuljeprojekt. Se ICF som redskb i rehbilitering Videnscenter for Hjerneskde 2004 Hjerneskdesekretritet, Viborg mt. [email protected] Middelfrt Sygehus. Ergoterpeuten nr. 19 / 2004 Eller Vejle mt og kommuner i Vejle mt Silkeborg kommune Smrbejdsftle Sundhedsforvltningen i Vejle mt. Frederici kommune Ergoterpeuten nr. 5 / 2004 Lndsptientregistret Fælles Sprog II Kommunernes Lndsforening Hjemmeside: Bilg side 47

98 Bilg E: Nøgleord Aktivitet er en persons udførelse f en opgve eller en hndling. Termen repræsenterer funktionsevne på individniveu. Aktivitetsbegrænsninger er vnskeligheder, som en person kn hve med udførelse f ktiviteter. En ktivitetsbegrænsning kn omftte grder fr en let til en lvorlig fvigelse fr den måde eller i den udstrækning, mn kn forvente, t personer uden den pågældende sundhedstilstnd udfører den pågældende ktivitet både i kvlittiv og i kvntittiv henseende. Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen. Assistnce: Er den hjælp, som personen får f.eks. hjælpemidler eller boligændringer. Deltgelse er en persons involvering i dgliglivet. Termen repræsenterer funktionsevne på smfundsniveu. Deltgelsesbegrænsinger er vnskeligheder, som en person kn opleve ved involvering i dgliglivet. Mn fgør, om der foreligger en deltgelsesbegrænsning ved t smmenligne en persons involvering med det, der forventes f en person i et smfund med smme kultur og uden nedst funktionsevne. Domæner er de forskellige kpitler inden for hver komponent, og er prktiske og meningsgivende sæt f smhørende fysiologiske funktioner, ntomiske strukturer, hndlinger, opgver og livsområder. Episk: beskrivende Fgprofessionelle er lle fggrupper, der beskæftiger sig med personer med helbredsrelterede funktionsevne-nedsættelser, f.eks. læger, sygeplejepersonle, ergoterpeuter, fysioterpeuter, tlepædgoger, pædgoger, socilrådgivere, neuropsykologer, psykologer, visittorer, sgsbehndlere, jobkonsulenter, specillærere m.fl. Funktionsevne er en overordnet term for kroppens funktioner, kroppens ntomi, ktiviteter og deltgelse. Termen ngiver spekter f smspillet mellem en person (med en given helbredstilstnd) og personens kontekstuelle fktorer (omgivelsesfktorer og personlige fktorer). Funktionsevnenedsættelse er en overordnet term for en persons funktionsevnenedsættelse på kropsniveu, ktivitetsbegrænsning og deltgelsesbegrænsning. Termen ngiver de negtive spekter f smspillet mellem en person (med en given helbredstilstnd) og personens kontekstuelle fktorer (omgivelsesfktorer og personlige fktorer). Generiske grdienter fælles skl for grduering f funktionsevnenedsættelse, gældende for lle ktegorier i ICF. Hoftenær femur frktur: Brækket hofte; ofte er det lårbensknoglens hls, der brækker tæt på det sted, hvor lårbensknogle og hofteskål mødes. ICD-10 (Interntionl Clssfifction of Diseses, tiende revision). ICD-10 nvender en årsgsmæssig begrebsrmme til dignosticering f sygdom. Kpcitet: ngiver den højest mulige grd f funktionsevne en person på et givet tidspunkt kn nå inden for en ktegori i ktiviteter og deltgelse i stndrdiserede omgivelser. Bilg side 48

99 Ktegorier er forskellige områder indenfor et domæne. F.eks. er syn, hørelse og smerte ktegorier indenfor domænet Snser og smerte. Klssifiktion: Er den overordnede struktur og begrebsverden i ICF. Det er den øverste term i hierrkiet. Komponenter er hovedfsnit i delene. Komponenterne i første del er kroppens funktioner og ntomi og ktiviteter og deltgelse. Komponenterne i nden del er omgivelsesfktorer og personlige fktorer. Kontekstuelle fktorer indeholder omgivelsesfktorer, dvs. ydre påvirkninger f funktionsevne og personlige fktorer, dvs. indre påvirkninger f funktionsevne. Kroppens ntomi er kroppens forskellige dele som orgner, lemmer og enkeltdele f disse. Kroppens funktioner er de fysiologiske funktioner i kroppens systemer inklusiv mentle funktioner. Krop refererer til hele den menneskelige orgnisme og omftter således også hjernen. Derfor er mentle (eller psykologiske) funktioner henregnet til kropsfunktionerne. Monitorere: vise Omgivelsesfktorer er de fysiske, socile og holdningsmæssige omgivelser, som mennesker bor og lever i. Personlige fktorer er kontekstuelle fktorer knyttet til personen, f.eks. lder, køn, socil sttus, mestringsevne og livserfring. Sektorer kn være både sundheds-, socil-, undervisningssektoren og rbejdsmrkedsområdet. Udførelse: ngiver hvd en person gør eller udfører i sine dglige omgivelser Bilg side 49