Fortæl din livshistorie på en kreativ måde

Transkript

1 Fortæl din livshistorie på en kreativ måde Projekt udarbejdet af Isak Pedersen og Miriam Primdahl Diakonhøjskolen 6. semester Afleveret den. 12. oktober Vejleder Kirsten Kühne Anslag

2 Fortæl din livshistorie på en kreativmåde Projekt udarbejdet af Isak Pedersen og Miriam Primdahl Indhold Indhold...1 Projektbeskrivelse...2 Undersøgelse / metode...2 Motivation...2 Beskrivelse af målgruppen kulturel analyse...2 Aktiviteten...3 Anvendt teori...4 Narrativ pædagogik...4 Identitet...4 Værkstedspædagogik...5 Perspektivering...6 Konklusion...7 Litteraturliste...9 Isak Pedersen og Miriam Primdahl Side 1 af 10

3 Projektbeskrivelse Formålet med vores projekt er at undersøge om og evt. hvordan man kan bruge værkstedsfaget i arbejdet med livshistoriefortælling. Vi vil give fire familier muligheden for i familien at fortælle hinanden deres livshistorie gennem fantasi og værkstedets kreative udfoldelsesmuligheder. Familierne skal hver for sig, gennem samtale og de materialer vi stiller til rådighed, fremstille et fælles produkt, som fortæller deres historie. Undersøgelse / metode For at tilegne os erfaring og viden i forhold til projektet har vi læst forskelligt relevant litteratur. Derudover har vi hver især gjort os tanker om vores egen livshistorie, da det var vigtigt for os at have en forestilling om hvad det var vi satte vores målgruppe til. Aktiviteten indledes med en optakt til den stillede opgave. Alle får efterfølgende en time til at udforme deres egen livshistorie. Hvorefter de skal fortælle hinanden i familien om deres produkt og deres tanker. Til slut skal familien udarbejde deres fælles fremtid ud fra den snak og forståelse de har fået. Undervejs vil vi give familierne tid til at arbejde selv og få dem til at fortælle os om deres produkt. Motivation Vores motivation for at lave dette projekt, har været at vi har set vigtigheden i at familier får mulighed for sammen at fortælle deres livshistorie og skabe en forståelse og identitet i familien. Vi vil i næste afsnit komme nærmere ind på hvorfor vi tror at dette er vigtigt. Vi vil gerne undersøge hvilke muligheder værkstedsfaget kan give i arbejdet med at fortælle livshistorier. Vi vil gerne gennem brug af værkstedsfaget prøve at skabe en mulighed for at familien kan være den styrende i processen. Vi tror at det ville kunne skabe tryghed og give plads til den enkelte frem for at det er pædagogikken som metode, der bliver styrende. Beskrivelse af målgruppen kulturel analyse Vi har valgt at arbejde med familierelationer. Vi har inviteret fire familier til at deltage i projektet. Familiens mønstre i dag er ikke som det var for 50 år siden. Udviklingen fra modernitet til senmodernitet har medført en iøjnefaldende forandring på det uddannelses- og arbejdsmæssige område. Siden 1960 erne har kvinder i stigende grad fået uddannelse og erhvervsarbejde, som igen har bidraget til ændrede relationer mellem familiemedlemmer. Fædrene har derigennem været tvunget til i stigende grad at tage ansvar og del i familien. Isak Pedersen og Miriam Primdahl Side 2 af 10

4 I dag lever mange i eneforsørgerfamilier eller sammenbragte familier. Disse forhold er medvirkende til at give de familiemønstre der ses i dag. Uanset hvordan ens familie er opbygget, er det vigtigt at man sammen fortæller sin historie. Særligt i familier der har oplevet brud og sammensmeltninger, kan det, at fortælle familiens historie give familien et nyt sammenhold og en forståelse for hvad der er sket. I nogle sammenbragte familier kan der opstå problemer med at acceptere hinandens fortid, hvilket ofte vil give problemer for det fremtidige samspil i familien. Disse forhold vil der også kunne arbejdes med, så der skabes en større forståelse for hinanden og hinandens baggrund. 1 Aktiviteten Ved invitationen af familierne gav vi dem lidt info om projektet og fortalte hvad deres del i det var. Det var vigtigt for os, at de var klar over hvad de sagde ja til. Vi startede dagen med at spise middag sammen og snakke over bordene om spørgsmål omhandlende familie. Vores tanke var at give dem en mulighed for at tænke og spore sig ind på projektet. Efter middagen gik vi ned til de materialer vi havde stillet op til dem. Der gav vi dem et overblik over dagen og en grundig introduktion til deres opgave og de materialer de havde til rådighed. Som introduktion havde vi lavet nogle prøver, dels for at kunne vise forskellige metoder til familierne og dels for selv at have prøvet det af. Efter introduktionen og spørgsmål gik de fire familier i gang. De fik hver tildelt et klasseværelse, hvor de kunne arbejde i fred. Vores tanke var at arbejde med og undersøge to metoder. Derudover har vi lavet en yderligere opdeling mellem skulptur og billede arbejde. De to metoder gå ud på at arbejde med egen livshistorie og fælles fremtid. Den første times tid fik familierne til den første del af projektet. Vi havde planlagt at alle skulle arbejde individuelt med deres livshistorie og derefter forklare deres produkter for den anden. Men efter middagen vurderede vi, at det var bedst at forældre og børn skulle samarbejde om at lave deres fælleslivshistorie. Det vurderede vi på grundlag af det kendskab vi havde fået til særligt den ene pige. Vi vurderede at det ville være en for stor opgave at arbejde individuelt. Derfor valgte vi at dele opgaverne op, så forældre og børn arbejdede sammen og parrene arbejdede hver for sig. 1 Clausen, Peter. Isak Pedersen og Miriam Primdahl Side 3 af 10

5 Efter deres første opgave gik vi rundt og snakkede med familierne og fik en kort forklaring af deres projekter. Efter som vi nåede rundt begyndte de på deres næste projekt. Her skulle alle fire familier arbejde med deres fælles fremtid. Igen efter de havde afsluttet deres projekter gik vi rundt og hørte deres forklaringer om deres projekter. Til slut udleverede vi et spørgeskema til hver familie om hvordan det havde været at være med og hvad de havde fået ud af det. Anvendt teori Narrativ pædagogik Ved narrativ pædagogik forstås, anvendelsen af livshistorien og fortællingen, som udgangspunkt for den pædagogiske praksis. Der er i narrativ pædagogik tale om deltagerorientering og fokusering på støtte, afklaring og opbygning af relationer. En af styrkerne ved arbejde med livshistoriefortælling er, at livshistorier giver os viden om, hvad der betyder noget for den enkelte og mulighed for at arbejde med dennes identitet. Derud over giver det fortælleren en følelse af anerkendelse af eget liv. Gennem livshistoriefortælling fortæller vi os selv og skaber derigennem en større forståelse for os selv og vores identitetsdannelse. Det er vigtigt at have sig for øje at der i den narrative pædagogik er et dobbelt perspektiv. Dels er der værdi i at fortælle sin livshistorie for fortælleren og dels kan det anvendes som redskab i den pædagogiske praksis. Pædagogen kan derigennem tilbyde den relevante støtte og hjælp til udvikling af brugerens forståelse for sig selv og reaktionsmønstre i forhold til omverdenen. Det er vigtigt at livshistoriefortælling ikke blot bliver til et produkt, der udarbejdes og lægges til side, men at det bliver en del af dagligdagen og hjælp til at komme nærmere og nærmere sig selv. 2 Identitet Identitet vil sige overensstemmelse og stabilitet i et menneskes selvforståelse. 3 Der kan refereres til to former for identitet, den personlige og den sociale identitet. I familien er det vigtigt at give plads til begge aspekter for at skabe samspil i identitetsdannelsen. Definition af selvet og identiteten starter allerede hos spædbarnet, hvor det erfarer sig selv som isoleret og i relation til andre mennesker. Der er altså allerede her samspil mellem den personlige og sociale identitet. 4 2 Clausen, Birthe Juhl. Side Brørup, Mogens. Side Brørup, Mogens. Isak Pedersen og Miriam Primdahl Side 4 af 10

6 Det moderne samfund og dets familiemønstre, gør at identitet ikke længere kan skabes traditionelt set, men må skabes refleksivt. Dette fordrer en mere individuel måde at skabe identitet på. Der er ikke længere faste alment accepterede pejlemærker at stile mod og individet er overladt til egen dømmekraft. Familiens tidligere betydning i forhold til identitetsdannelse er faldende og den enkelte er i stigende grad overladt til selv med et ansvar for at få hold på sin egen livshistorie og den fortælling som man er en del af. 5 Vores identitet udvikles gennem de fortællinger vi fortæller om os selv og de fortællinger andre fortæller om os. Fortællinger giver mulighed for mening og sammenhæng i vores identitet. Igennem det at fortælle skaber vi os selv. Vi bliver så at sige den historie vi fortæller. 6 Værkstedspædagogik Værkstedsarbejde handler i høj grad om æstetisk virksomhed. Idet der arbejdes fra input gennem bearbejdning til et produkt eller en erfaring. Vi vil i det følgende uddybe de tre sider af modellen. Figur 1: Grundelementer i skabende virksomhed. 7 I den gamle græske filosofi betød æstetisk virksomhed den kundskab, man får gennem sanser og følelser. Dette står i stærk kontrast til den kundskab der skabes gennem tanker og forstand. Den æstetiske læreproces består af 4 trin: 1. Input - Jeg mødes og fascineres af sansepåvirkninger. 2. Perception - Sansepåvirkningerne bearbejdes. 3. Æstetisk oplevelse gennem perceptionen. 4. Æstetisk erkendelse bearbejdning af den æstetiske oplevelse. 8 5 Clausen, Birthe Juhl. Side Clausen, Birthe Juhl. Side Drotner, Kirsten. Side Ringsted, Suzanne. Side Isak Pedersen og Miriam Primdahl Side 5 af 10

7 Kreative processer har sin egen dynamik, uanset om det drejer sig om fortællinger, billeder eller skulpturelarbejde. Det er åbenheden til at gå i dialog med materialet og lade sig føre til nye erkendelser, der bære processen. 9 Fantasi er en evne, vi har til at forestille os noget, der ikke er enten fordi det ikke er tilstede, ikke kendes eller ikke eksistere. 10 Fantasi er en tankevirksomhed, som kan forblive tanker eller kan anvendes som drivkraft til at skabe noget nyt. Derved opstår skabende fantasi også kaldet kreativitet. Sociologen Oscar Negt bruger betegnelsen sociologisk fantasi, hvilket indebærer at vi er i stand til at forstå sammenhænge mellem vores individuelle liv og de samfundsmæssige betingelser. Ved at udfordre og udvikle fantasien skabes der nye handle- og bearbejdningsmuligheder. Fantasien åbner for muligheder for at udtrykke behov og ønsker og for at ændre forhold. Kreativitet er fantasi i handling. Kreativiteten bygger udover på fantasien på viden og erfaring. Jo større viden og erfaring man har, jo rigere er muligheden for en mangfoldig kreativitet. Kreativitet er en evne til skabende nytænkning og handling. Det vil sige en evne til at se ting, ideer og problemer på en ny måde, skabe nye løsninger på gamle problemer eller være helt nyskabende. 11 Kreativiteten har to sider, en indre og en ydre. Det at bruge sit hoved og sine hænder er to sider af kreativiteten og skal begge ses som kreative udfoldelsesmuligheder. 12 Perspektivering I løbet af vores projekt har vi gjort os mange tanker om, hvordan man kan arbejde med at fortælle livshistorier. Vi vil i det følgende udarbejde en plan til brug i arbejdet med livshistoriefortælling på institutioner. Der findes et utal af muligheder, men disse metoder er bare nogle af de tanker vi har tænkt. Meget af det arbejde vi beskriver, kan bruges på mange forskellige institutioner, men her har vi valgt at tage udgangspunkt i en familieinstitution. Særligt med anbragte børn ville arbejdet med fortællinger også være meget relevant. Arbejdet med fortællinger kan bruges af alle, der ønsker at snakke om deres fælles historie. 9 Schwartz, Ida. Side Ringsted, Suzanne. Side Ringsted, Suzanne. Side Ringsted, Suzanne. Side Isak Pedersen og Miriam Primdahl Side 6 af 10

8 Plan for livshistoriefortælling på en familieinstitution: 1. Der arbejdes kreativt med fortiden. 2. Tur fra institutionen til steder der har haft betydning for familiens liv. 3. Foto fra turen anvendes til udformning af en livshistorie bog. 4. Der arbejdes igen kreativt ud fra fortiden og de nyerhvervede erfaringer. 5. Der arbejdes kreativt med familiens fremtid. Det at fortælle sin historie er ikke kun noget der er vigtigt for dem der bor på institutioner. Der ses i dag meget eksempler på, at der arbejdes med at fortælle sig selv. Vi ser det i skrapbooking og alle de mange hjemmesider der er oprettet, for at én person kan fortælle alle, der gider læse det, om sin historie. Konklusion Vores mål var at undersøge om og evt. hvordan værkstedsfaget kan bruges i arbejdet med livshistoriefortælling. I vores projekt valgte vi at arbejde med tre metoder. Yderligere var der en opdeling mellem skulptur og billede arbejde. Vi vil i det følgende konkludere på de tre arbejdsmetoder. 1. Arbejdet med individuel livshistorie: Vi har erfaret at arbejdet med hver persons livshistorie giver et indblik og forståelse for sin egen og den andens livshistorie. Deltagerne i vores projekt gav udtryk for at de har fået en større indsigt i den andens liv. En af mødrene gav endvidere udtryk for at hun ville finde det spændende at skulle fortælle sin datter om sin barndom. 2. Arbejdet med fælles livshistorie: Der var lidt delte meninger om at arbejde med fælles livshistorie. En familie gav udtryk for at deres kendskab til hinanden var blevet større og at deres samarbejde var udviklet. Den anden familie gav udtryk for at de syntes det ville havde været spændende at arbejde med og fortælle hinanden om deres egen livshistorie. 3. Arbejdet med fælles fremtid: Alle familierne arbejdede med deres fælles fremtid. En familie gav udtryk for at de var blevet klogere på hvad hinanden interesserede sig for og gerne ville i fremtiden. En anden familie gav udtryk for at det var godt at sætte ord på, men at de er spændt på om fremtiden bringer det de tror og ønsker. I forhold til at arbejde skulpturelt og billedligt er det to metoder der giver forskellige udtryksmuligheder. Vores deltagere, som arbejdede billedligt, gav udtryk for at de følte sig begrænset af lærredet. Dem der arbejde skulpturelt gav udtryk for at det var en udfordring for Isak Pedersen og Miriam Primdahl Side 7 af 10

9 dem at skulle tænke i formgivning. Alle udnyttede de muligheder de havde fået og nåede et godt resultat. Alle vores deltagere var begejstret over at arbejde med deres liv på en anderledes måde. Mange var glad for den tid de havde brugt sammen og det samarbejde de havde oplevet. På trods af at kun få af vores familier har været vandt til at arbejde kreativt med fantasien, har de været begejstret for at arbejde på denne måde. Det har tvunget dem til at tænke anderledes. I forhold til at arbejde med socialt belastede familier med livshistorie, kan der ligge en forskel i den historie der skal fortælles, der kan være emner der er svære at tale om, som kan skabe udfordringer. Vi mener at det at udfolde sig kreativt og arbejde kreativt med sin livshistorie, giver mulighed for den enkelte til at arbejde med skjulte sider af sig selv, samtidig med at der udarbejdes et fælles og mere overordnet udtryk. Den enkelte kan altså lægge tanker og følelser i arbejdet og udtrykket, som personen kun selv kender. Personen kan selv vælge hvem der skal kende til dette. Dog har personen fået det udtrykt, som han eller hun havde brug for. Gennem vores arbejde med livshistoriefortælling er vi blevet opmærksomme på, at det er vigtigt at vi som fagpersoner, der arbejder med andre menneskers liv, kender til vores egen historie. Desuden er det vigtigt at vi har arbejdet med de forskellige metoder inden vi bruger det i det pædagogiske arbejde. Så vores opfordring til fagpersoner er her med at de tør arbejde med dem selv, for bedre at kunne arbejde empatisk med andre. Isak Pedersen og Miriam Primdahl Side 8 af 10

10 Litteraturliste Brørup, Mogens mfl. Den nye psykologihåndbog. Kap. 8 Gyldendals uddannelse, 2006 Clausen, Birthe Juhl og Lauritzen, Jørgen Narrativpædagogik. Del 1 og 2 Semi-forlaget, 2004 Clausen, Peter Anvendelse af nyere psykologi. Kap. 4 Systime Academic, 2005 Drotner, Kristen At skabe sig selv. Kap. 5 (figur fra kap. 4) Gyldendal, 2004 Friborg, Annette Fra fucking barndom til fed fremtid Forlaget Friborg, 2006 Ringsted, Suzanne og Froda, Jesper Plant et værksted Hans Reitzels forlag, 2001 Schwartz, Ida mfl. Fortællinger fra praksis om livshistorier og pædagogik. Kap. 4-5 og Hans Reitzels forlag, 2003 Isak Pedersen og Miriam Primdahl Side 9 af 10