Praktikopgave i 1. Løn, Malene Ehlers Hold 06A
|
|
- Mathilde Kristoffersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kreativ for børn med Indlæringsvanskeligheder. Praktik opgave i 1. Løn Afleveringsdato 17. december 2007 Udarbejdet af: Malene Ehlers, Hold 06A Studievejleder: Anne Bloch Ballerup Pædagog Seminarium 1
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Afgræsning... 1 Problemformulering... 2 Målgruppen... 2 Teori og metode... 3 Læreprocesser... 3 Den skabende virksomhed... 4 Fantasi... 4 Kreativitet... 6 Æstetik... 6 Praksis... 7 Diskussion... 9 Refleksion... 9 Konklusion Litteraturliste Bilag1: Præsentation af Fokusbørn
3 Indledning. De seneste fire måneder har jeg været i praktik på et fritidshjem i Storkøbenhavn. Institutionen er placeret sammen med en skole for børn med indlæringsvanskeligheder og de to enheder har et tværfagligt samarbejde i forhold til børnene. Fritidshjemmet udgør således et fritidstilbud til børn i klasse. Mange gange har jeg oplevet at børn er kommet hen til mig og har bedt mig om at finde på noget, som de kunne lave. Jeg har sagt til dem, at de skulle prøve at bruge deres fantasi. I et tilfælde satte et barn sig ned og ventede på jeg ville komme med ideerne til, hvad hun kunne lave. Derfor har jeg spekuleret på årsagen til at børn ikke altid bruger deres fantasi og hvordan jeg evt. kan styrke deres muligheder for at bruge den? Det har gjort, at jeg har villet finde ud af hvordan jeg som pædagog kan styrke børnenes forestillingsevne, især i forhold til de aktiviteter vi foretager os i værkstedet, som børnene kalder Krea. I Krea har jeg har stået for en række små projekter, bestående af forskellige former for julegaver. Derudover har jeg haft fokus på en lille gruppe børn, som ikke normalt er at finde i det kreative rum. Disse børn har jeg villet give en god oplevelse og hjælpe dem med at få større tro på sig selv og dermed en øget selvtillid, men hvordan kan man gøre det? Mit ønske har været at hjælpe børnene til at se de muligheder som er til stede i det kreative rum, for at de på sigt vil komme til at bruge det noget mere. Afgrænsning. Opgaven vil indledningsvis redegøre for relevante dele af teorien bag indlæring herunder læreprocesser og fantasi, kreativitet og æstetisk produktion. Teorien suppleres med egne erfaringer fra mit praktikophold og betydningen heraf. Den egentlige årsag til børnenes indlæringsvanskeligheder behandles ikke i opgaven, men alene betydningen heraf for børnenes udvikling og hvilke behov de har for at kunne fungere normalt. På grundlag af teori og egne erfaringer foretages efterfølgende en diskussion af betydningen for min praksis. 3
4 Problemformulering. Praktikopgave i 1. Løn, Malene Ehlers Hold 06A Hvordan kan jeg hjælpe børnene til at bruge deres fantasi igennem værkstedsaktiviteter og give børnene mulighed for at være skabende? Hvordan kan børnene desuden hjælpes til at være kreative og fantasifulde, når de samtidig har brug for forudsigelighed og genkendelighed før de vil gå til en opgave? Målgruppen. Målgruppen er børn på 1. til 5. klassetrin med indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder hos børn betyder at de typisk har forsinket social udvikling, sen sprogudvikling og vanskeligheder med kommunikationen. De har svært ved at tilegne sig nyt stof, indlæringen er langsom og de kan have vanskeligt ved at huske det indlærte. Motorisk kan de have vanskeligheder både med fin- og grovmotorikken. Udover at have generelle indlæringsvanskeligheder er det gennemgående at børnene har andre problemer, såsom ADHD og omsorgssvigt. Jeg har udvalgt tre børn, som kommer til at være mine fokusbørn, dvs. at jeg vil give mig ekstra tid til lige netop disse børn. Gruppen består af en pige og to drenge som går i klasse. De er særligt udvalgt, fordi jeg ikke tidligere har set dem bruge det kreative rum og fordi jeg tror at dette rum vil kunne give dem plads og tid til at bruge deres fantasi. Grundet deres vanskeligheder bryder børnene sig ikke om nye, uforudsigelige opgaver. De har samtidig et behov for visuelt at kunne se, hvad de skal i gang med. Jeg har af den grund lavet prototyper af alle de ting, de kan lave i det kreative rum. 4
5 Teori og metode. I forhold til begrebet læreprocesser anvender jeg bøgerne Plant et værksted af Suzanne Ringsted og Jesper Froda og At skabe sig selv af Kirsten Drotner. Til at definere den æstetiske læreproces bruger jeg sidstnævntes figur: Grundelementer i skabende virksomhed som også behandler teorier om fantasi, kreativitet og æstetisk produktion. Teorierne vil jeg underbygge med eksempler fra min praktik. Den efterfølgende analyse vil undersøge betydningen af pædagogens rolle for at hjælpe børnene til at bruge deres fantasi. Læreprocesser er aktive tilegnelsesprocesser. Det er væsentligt, at der er tale om børnenes egne læreprocesser og erfaringer. Barnet forvalter selv sin læreproces ud fra egne behov og interesser i med - og modspil fra en engageret lærer. Erfaringerne bevirker, at barnet forandrer sin selvforståelse og sin forståelse af omverdenen. John Dewey introducerede erfaringsbegrebet som centralt for læreprocessen med slagordene Learning by doing. Han inddeler erfaringer i positive og negative erfaringer: De positive erfaringer udvider vores verden og giver os mulighed for nye oplevelser og erfaringer. De negative erfaringer blokerer os og indsnævrer vores mulighed for at få nye oplevelser og erfaringer (fx ved at skabe angst i forbindelse med en undervisningssituation). Barnets vigtigste måde at lære noget på er ved selv at eksperimentere - at prøve og forsøge. At eksperimentere er den eneste proces, der kan føre noget nyt med sig og et eksperiment er ikke et eksperiment, hvis der er sikkerhed for at det lykkes. Når et eksperiment mislykkes eller ikke går som forventet lærer barnet i virkeligheden at analysere problemer hvorfor gik det galt? Ønsket om at lære igennem egne læreprocesser udelukker ikke undervisning, men den skal kun omfatte råd og vejledning og tilstræbe ikke at give løsningen før barnet selv har draget sine egne erfaringer. Der skulle gerne opstå en dynamisk vekselvirkning mellem barnets erfaringer, og pædagogens forhåndsviden/kunnen. Indholdet i den æstetiske læreproces kan være svært at beskrive, fordi det netop er svært at sætte ord på noget, der primært erkendes via sanser og følelser. Det æstetiske område er således svært at indkredse. Det er ikke rationelt og der kan ikke hurtigt sættes mål og midler på det. Tværtimod styres det af ikke-fornuft og som sådan netop svært at beskrive og planlægge rationelt. 5
6 De æstetiske læreprocesser er ikke værdifulde, fordi vi på en logisk måde er i stand til at begrunde dem, men fordi vi kan mærke, at de er livsvigtige. En vigtig forudsætning er, at der hos barnet opnås tillid og glæde samt oplevelser og åbenhed og at der i øvrigt gives den nødvendige tid til at barnet kan lære af egne erfaringer. I værkstedsaktiviteterne bruger børnene de kreative og eksperimenterende læreprocesser - de læreprocesser, hvor børnene lærer gennem egne erfaringer og eksperimenter - de lærer at tænke med hænderne. Den skabende virksomhed består ifølge Drotner af tre grundelementer: Fantasi, kreativitet og æstetik. 1 Fantasi Kreativitet Æstetisk Produktion fx. Dagdrøm fx. Leg fx. Video Indre verden Ydre verden Proces Produkt Usynlig Synlig Individuel Social Fantasi er en evne, vi har til at forstille os noget, der ikke er enten fordi det ikke er til stede, ikke kendes eller ikke eksisterer 2 Fantasi er et nødvendigt element i enhver skabende proces, da det er i fantasien, ideerne til den skabende proces opstår. Fantasi skal her forstås som en tankevirksomhed, en evne til gennem indre billeddannelse at kunne forestille sig det, som ikke umiddelbart kan sanses, enten fordi det ikke er til stede, eller fordi det slet ikke eksisterer. Vi fødes alle med anlæg for fantasi, men vi er afhængige af, at den bliver stimuleret. Fantasien bruges når sanseindtryk, der tidligere er lagrede, genfremkaldes. 1 At skabe sig selv s Plant et værksted s. 74 6
7 Forestil dig et rødt jordbær - farven smagen duften. Mærk, hvordan det føles at knuse jordbærret i munden, så smagen bliver stærk. Forstil dig dernæst, at du i stedet tager jordbærret imellem to fingre og tegner et jordbær med det på et stykke papir. 3 Hvis du løste opgaven, har du brugt din fantasi, som jo netop defineres som en evne til at forstille sig noget, der ikke er (jordbærret er jo ikke konkret til stede) eller ikke kendes. Når sanseindtrykket genfremkaldes hedder det et forestillingsbillede. Det er altså igennem de mange lagrede sanseindtryk at fantasien udspringer. Eksempel fra praksis: Sidder i Krea og laver nissehoveder sammen med Anders 4. Jeg har på forhånd lavet min prototype, huen bliver lavet efter skabelon men resten af nissen bliver lavet ud fra hvordan Anders mener en nisse skal se ud herunder hår, næse og mund. Det er her at Anders bruger sin fantasi. Kreativitet er en evne til skabende nytænkning og handling. Det vil sige en evne til at se ting, ideer og problemer på en ny måde, skabe nye løsninger på gamle problemer eller være helt nyskabende 5 Kreativitet er selve evnen til at omsætte fantasi til konkret form, hvorved der kan skabes noget nyt. Det drejer sig således om en skabende proces, hvor man gennem kreativiteten lader fantasiens indre billeder komme til udtryk ex. - igennem leg eller kunst. Kreativiteten forekommer når der med afsæt i de indre billeder eller tanker skabes noget nyt. Fantasi og kreativitet er afhængige af hinanden i en skabende virksomhed. Kreativiteten kaldes ofte for den skabende fantasi. Æstetik skal være smukt, falde i vores smag og på en positiv måde appellere til vore sanser og derved gør os godt som mennesker og give kvalitet i livet. Tages der udgangspunkt i denne 3 Plant et værksted s I henhold til tavsheds pligten er navne anonymiseret 5 Plant et værksted s. 83 7
8 dagligdags fortolkning kan det være svært at skabe klarhed om, hvad æstetik er og hvad der er æstetisk. Kirsten Drotner har defineret æstetik som, at tænke med hænderne 6, hvilket også indikerer, at man erkender gennem sanserne, da disse er kroppens mest grundlæggende kilde til oplevelse. Det æstetiske er altså den erkendelse, der opnås gennem sanser, følelser og oplevelser, hvilket kan være smukt, men også det modsatte. Det er pædagogens opgave at skabe tryghed og en atmosfære fri for angst, således at børn og unge tør eksperimentere og at der samtidig skabes et overskueligt spændingsfelt mellem tryghed og udfordring. Det er væsentligt at være opmærksom på at særligt de unge har brug for en voksen samtalepartner, som oftest skal være en anden end forældrene. I værkstedsaktiviteter, hvor såvel pædagogen som den/de unge er engagerede, opnås ofte en fortrolighed, som er uundværlig, når den unge har brug for at tale om centrale personlige emner. Praksis. Mit projekt består i, at jeg ville vise børnene prototyper på julegaver, som inspiration til hvad de selv kunne lave i Krea. Derved vil de ting vi laver være på børnenes niveau, således at børnene kan opleve at de selv kan og dermed får en succesoplevelse. Fritidshjemmet har hver tirsdag og onsdag en overskrift som hedder Krea. Det er hovedsageligt den samme lille gruppe som er at finde derinde. Min egen interesse for at lave Krea har gjort at jeg har ønsket at være med til i samarbejde med en pædagog at stå for hvad der kan laves i Krea. Da børnene har generelle indlæringsvanskeligheder, og derfor ikke har nemt ved at lære nyt og er usikre over for nye og ukendte ting, har det været vigtigt at lave demoer/ færdige produkter så børnene visuelt har kunnet se hvilke muligheder der har været, for at kunne give overskuelighed og struktur. 6 At skabe sig selv s. 60 8
9 Formålet har været at børnene skulle se muligheder i det kreative rum, at gøre Krea rummet til mere end bare et gennemgangsrum - målet har været at give dem nogle succesoplevelser. Børnene skal opleve, at de i Krea kan lave mange ting - at det at være med i det kreative værksted ikke er kedeligt eller svært. Jeg har ønsket at give dem en jeg kan oplevelse med henblik på at hjælpe dem med at få mod til at prøve nye ting. Da vi har tænkt os at gå i gang med produktion af julegaver, vil de ting jeg præsenterer dem for, være ting som de senere vil kunne bruge som julegaver. Det har været mit ønske at tage hensyn til at børnene i huset har indlæringsvanskeligheder og at de kan have svært ved at lære nye ting. Så for at sikre mig at det kan blive en succes for dem, vil de miniprojekter, der sættes i gang med være tilpasset deres niveau. I forløbet, har jeg valgt tre børn, som jeg ville have ekstra fokus på, da dette er børn som jeg mener, ville have godt af at være med i Krea, som kan give dem noget. Jeg vil ikke tvinge børnene til at være med, men sætte mig og lave nogle ting og vente på at de kommer til mig med interesse og nysgerrighed. Dette for at det er lyst og ikke tvang som er årsagen til at de er med. Jeg ønsker at motivere disse tre børn til at få nogle succeser, for at de får selvtillid, lærer struktur og tålmodighed og at mestre på egen hånd og ikke være afhængig af andre. Stoltheden og tilfredsheden over veludført arbejde er vigtige følelser, som skaber selvtillid og jeg-styrke, ligesom det at kunne opfylde egne eller fællesbehov 7 Dette har jeg tænkt mig at gøre, når vi i kreativ går i gang med at lave julegaver sammen med børnene, jeg kunne godt tænke mig at hvert barn min. laver to gaver en til far og en til mor. Jeg vil hænge poser op med børnenes navne på, de gaver barnet laver vil blive lagt i posen og sidste dag inden jul vil de så få dem med hjem. Når jeg sidder med børnene og laver gaver, vil vi tale om traditioner, og tale om hvordan de hver især holder jul, dette får at børnene også forstår at det er julegaver og at det er en bestemt dag man giver disse gaver. Mange af børnene vil ikke kunne vente med at give gaverne juleaften, hvis de får dem med hjem med det samme. Julegaverne som børnene kan lave vil blive opdelt så de på en uge har to valgmuligheder for hvad de ønsker at lave, dette for at det er overskueligt for den voksne som skal hjælpe børnene og for børnene da de så ikke står overfor for mange valgmuligheder. For at gøre det overskueligt 7 Plant et værksted s. 47 9
10 for børnene, laver jeg modeller af de mulige julegaver så de visuelt kan se alt det de kan lave. Modellerne vil blive hængt op på en tavle som er i rummet. Niveauet som julegaverne er på, vil være på ca. 5-7 års alderen; dette for at børnene oplever succeser og evt. kan lave det på egen hånd, niveauet vil løbende blive vurderet, da der stadig skal være udfordring i de aktiviteter de kan lave. Dog er det ikke et krav at de har lavet alt ting selv, selve det at have været med i processen vil være en succes. Tidsmæssigt vil de fleste af tingene kunne laves på en dag og vil derfor være til at overskue. Der vil dog også være nogle få ting som bevidst tager mere end én dag for at børnene også lærer at ting tager tid og det kræver tålmodighed fra dem. Da jeg oplevede i starten af november at pigerne i Klasse begyndte at være meget engagerede og produktive, valgte jeg at sige at det børnene lavede fra den næste dag, når jeg havde sat poser op med navne på, ville være julegaver og at de derfor skulle lægges i posen og ikke måtte tages hjem før sidste dag inden juleferien. Dette gjorde jeg for at følge børnegruppen og deres interesser, samtidig havde jeg en frygt for at de ikke ønskede at lave julegaver i december, hvis de allerede havde lavet gaver og taget dem med hjem, hvilket kunne spolere mit projekt. Jeg har senere set det som værende godt for denne gruppe børn at de har kunnet strække deres produktion af julegaver over to måneder. På den måde har der været mulighed for at de har kunnet sige: I dag ville de hellere lave noget andet. Når børnene er på fritidshjemmet, har de fri og det har derfor været vigtigt at huske på at børnene skal have plads til at lave den aktivitet de har lyst til når de vil. Dette har samtidig gjort at børnene er kommet ind til mig af lyst og spurgt mig om de måtte være med til at lave julegaver. Der har ikke været tvang, hvilket har været meget vigtigt for mig - også i forhold til at det er lysten der driver værket 8. 8 At skabe sig selv s
11 Diskussion. Det er min opfattelse, at min tilgang til praksis er i overensstemmelse med teorien på området. Det viser sig at ideen om at der skal skabes mulighed for børnene selv lærer ved egen hjælp er utrolig vigtig i forhold til at skabe resultater og opnå at børnene selvlærer via egne læreprocesser. Teorien peger desuden på vigtigheden af at ikke gå for hurtigt frem og tilsikre at det enkelte barn kan følge med, dvs. tid og rum til at det enkelte barn kan identificere sig med processen. Navnlig børn med indlæringsvanskeligheder kræver særlig fokus inden for området vedrørende motivation og selvforståelse. Disse børn kan kun vanskeligt motiveres til at involvere sig i en læreproces uden at de kan se mulighederne i projektet. Refleksion. Min umiddelbare vurdering tilsiger ikke et behov for at ændre på igangværende procedurer for behandling af indlæringsvanskelige børn, men der er tydeligvis behov for at behandle indlæringsvanskelige børn med særlig fokus. Disse børn er særligt udsatte og har generelt vanskeligt ved at forstå betydningen af de muligheder som den seneste udvikling på området kan tilbyde. Konklusion. Min konklusion tilsiger, at der er behov for at understrege, at betydningen af at børnene får reel mulighed for at bruge deres fantasi gennem aktiviteter, som fremmer deres fantasi og kreativitet er utrolig vigtig. Som pædagog skal der være mulighed for at børnene udfordres og bliver stillet over for opgaver som reelt udfordrer deres evne til at være kreative og fantasifulde i deres valg af forslag. 11
12 Litteraturliste Primær Litteratur: Drotner, Kirsten At skabe sig selv Gyldendal, 2. udgave 4. oplag 2001 Ringsted, Susanne og Froda, Jesper Plant et værksted Hans Reitzels Forlag, 2. udgave 2001 Sekundær Litteratur: Killén, Kari Omsorgssvigt er alles ansvar Hans Reitzels Forlag, 3. udgave 1. oplag 2005 Anegen Trillingsgaard, Mogens A. Dalby m.fl Børn der er anderledes Dansk Psykologisk Forlag, 2. udgave Levine, Mel Børn med alle slags hjerner Dansk Psykologisk Forlag, 1.udgave
13 BILAG 1. Fokus gruppen består af 2 drenge (a, b ) og 1 pige(c) Dreng A ( Simon) 4. Klasse, ADHD, kommer fra en stabil familie.. Har endnu ikke set ham lave noget i krea, hans styrke er at spille fodbold, har oplevet at når han bliver sat til nye ting.. at han bakker ud, forstiller mig at han er bange for nye udfordringer som han ikke på forhånd mestre ligesom han gør med fodbold. Jeg mener at det vil gavne ham meget at han lærer at mestre mere end kun fodbold, at kunne sætte sig koncentreret om en opgave. Derudover ser jeg det som en åbning for at han tør prøve nye ting. Dreng B (Anders) 5.klasse, indlærings problemer, omsorgssvigtet, kommer fra familie med små midler. Spiller fodbold. Jeg mener at han vil have godt af at være med i projektet, fordi det kan give ham selvtillid og succes når han oplever at han mestre, en jeg-kan følelse. Pige C (Nana) 4. klasse, manglende selvtillid, ingen tålmodighed, opgiver let når tingene ikke lige går som hun vil ha, Jeg mener det vil kunne gavne hende meget at hun lærer tålmodighed, give hende selvtillid ved at være god til noget.. og senere kunne lærer fra sig. 13
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereFortæl din livshistorie på en kreativ måde
Fortæl din livshistorie på en kreativ måde Projekt udarbejdet af Isak Pedersen og Miriam Primdahl Diakonhøjskolen 6. semester Afleveret den. 12. oktober Vejleder Kirsten Kühne Anslag 14.997 Fortæl din
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereEventyrhusets læreplan og handleplaner
Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 6 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereINDLEDNING:... 1 PROBLEMFORMULERING:...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING:... 1 PROBLEMFORMULERING:... 1 ARBEJDSSPØRGSMÅL 1:... 1 ARBEJDSSPØRGSMÅL 2:... 1 EMNEAFGRÆNSNING:... 1 BEGREBSAFKLARING:... 1 KREATIVITET:... 2 VÆRKSTEDSFAGLIGE METODER:...
Læs merePrøvenr: januar 2009
Intern 4 timers skriftlig prøve Prøvefag: Pædagogik Hold: S06C Prøvenr.: 262 Disposition: Indledning Analyse/diskussion Handling Æstetik og dannelse i det pædagogiske felt Prøvedato: d. Side 1 af 5 Indledning:
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1.løn Børns leg, fantasi og kreativitet Indledning.side 1. Skulptur projektbeskrivelse.side 1. Fantasi..
Indholdsfortegnelse Indledning.side 1 Skulptur projektbeskrivelse.side 1 Fantasi..side 2 Delkonklusion side 3 Kreativitet side 4 Delkonklusion side 5 Børns leg.side 6-7 Drengenes leg side 8 Pigernes leg..side
Læs mereSpecialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE
Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE På Platanhaven bygger vi med klodser, hopper, leger med dukker, kigger i bøger, spiller på computer, taler sammen og løber
Læs mere3D Natur Billeder i Kasser
3D Natur Billeder i Kasser I kreativiteten såvel som i fantasien ligger frigørelsen, forandringen, fornyelsen, forundringen og fornøjelsen. Synops til mundtlig værkstedseksamen den. 27. februar 2006 Fyns
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mereGuldsmeden en motorikinstitution
Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereIndledning...1. Projektet...1. Min egen rolle i projektet...3. Kognitionsteori...3. Musik og intuition...4. XXs værdigrundlag...4. Refleksioner...
Indledning...1 Projektet...1 Min egen rolle i projektet...3 Kognitionsteori...3 Musik og intuition...4 XXs værdigrundlag...4 Refleksioner...5 Litteraturliste...6 Indledning I forbindelse med min 2. lønnede
Læs mereProblemformulering. Målgruppeovervejelser
Indledning De værdier og det udbytte, der er, i de to lege man har leget i gamle dage, finder vi meget brugbare i dag i den pædagogiske verden. Her tænker vi blandt andet på fællesskabsfølelse, udfordringer,
Læs mereLæreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger
Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene
Læs mereOnsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune
Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt
Læs mereHvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.
Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener
Læs mereMed naturen som scene. At tænke med hænderne
Med naturen som scene. At tænke med hænderne Natur- og værkstedsopgaven er udarbejdet af: Helle D. Jørgensen Winnie Nielsen Lone Nyborg Ronald Petersen Afleveret den 09.05.2006 Antal anslag: 9.688 Vejledere:
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 3 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere venskaber. At indgå i fællesskabets sociale spilleregler. At kommunikere med
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereKrop og bevægelse i naturen
Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter
Læs mereSide 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.
Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereHvordan bliver en læringshistorie til?
Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,
Læs mereFlow, fordybelse og æstetik
Flow, fordybelse og æstetik Emne: Flow, fordybelse og æstetik Navn: Pamuk Ayşe Yildiz Hold: PF06E 1.Lønnetpraktik: Kreş ve Gündüz Bakım Evi, Selçuk/Izmir Tyrkiet Praktikvejledere: Ayfer Kükrer & Yusuf
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mere[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?
[Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke
Læs merePARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?
Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode
Læs mereHvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det?
Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det? Definition At børnene lærer naturen at kende og at de lærer at se nøje efter og bruger alle sanser. Naturen skal opleves som et læringsrum,
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereVÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK UCSYD
Didaktisk opgave VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK UCSYD December 2008 Til den didaktiske opgave, skal vi på en tur med en børnegruppe ud i skoven, hvor der skal samles ting, leges og læres. Temaet er valgt ud
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereTaskeprojekt. Aabenraa Pædagogseminarium Oplevelses-/udtryksformer og samspil. Anne - Mette B. Wilhelmsen Opgave i 2.
Oplevelses-/udtryksformer og samspil Taskeprojekt Opgave i 2. lønnet praktik Vidå Værkstedet (Alle navne er ændret) Anne - Mette B. Wilhelmsen 035 22 Aabenraa Pædagogseminarium 2006 Vejledere: Jens Mikkelsen
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs merePædagogisk læreplan
2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereKrop og bevægelse Indsatsområde
Krop og bevægelse Indsatsområde 2016-2017 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er det målet;
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereDet tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.
University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Det tværprofessionelle element Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. Vejleders
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1
Indholdsfortegnelse Indledning.....side 1 Problemformulering... side 1 Metode... side 1 Beskrivelse af institutionen..side 1 Hvad er selvforvaltning.....side 2 Dannelse....side 2 Del konklusion..... side
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereEvaluering af indsatsområder 2014 i Rørkjærhusene
Evaluering af indsatsområder 2014 i Rørkjærhusene 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområde for 2014 i Rørkjærhusene Sprog... 4 Indsatsområde for 2014 i Rørkjærhusene (Januar, februar marts,
Læs meredet har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Læs mereTemaer i de pædagogiske læreplaner
Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs merePædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering
Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering I Børnehaven Landsbyhaven er de pædagogiske læreplaner en ganske naturlig del af vores dagligdag. Vi arbejder meget målrettet med at synliggøre de overordnede
Læs mereDe mange intelligenser
De mange intelligenser Børnehaven Regnbuen November 2008 De mange intelligenser I Regnbuen arbejder vi pædagogisk ud fra Howard Gardners teori, De mange Intelligenser. Han mener, at mennesket har mange
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mere