Følger efter erhvervet hjerneskade

Transkript

1 Følger efter erhvervet hjerneskade hvad betyder følgerne for personens funktion, kognition, læring, aktivitet og deltagelse? v/mette Kongsbach

2 Følger efter erhvervet hjerneskade Hele personen og dennes nærmeste rammes Fysiske vanskeligheder (krop) Kognitive vanskeligheder (tanke) Emotionelle vanskeligheder (følelse) Adfærdsmæssige vanskeligheder (handling) Personlighedsmæssige vanskeligheder Familiære ændringer Sociale vanskeligheder

3 Følger efter erhvervet hjerneskade Individuelle forhold i relation til hjerneskaden: Primære følger Sekundære følger Alder og køn Præmorbid status (tidligere livsførelse, personlighed og begavelse) Misbrug/psykiatri Familieforhold Sociale forhold (arbejde, økonomi, bolig osv.)

4 Følger efter erhvervet hjerneskade Fysiske følger: Træthed Tonusændring, spasticitet, nedsat kraft Føleforstyrrelser Balance-, koordinations- og styringsbesvær Smerter Hormonelle ændringer Epilepsi Patologisk gråd patologisk latter

5 Udtrætning tning

6 Hvorfor udtrætning tning? En forklaring er, at hjernen ikke arbejder så effektivt, eller så automatisk, som den gjorde før skaden. Så aktiviteter, der ikke krævede særlig meget energi, brænder nu en masse af energi af. Dette kan være simple ting såsom at beslutte, hvad man skal have på om morgenen eller spise til morgenmad. Vi har alle en begrænset mængede energi når disse ressourcer er brugt op, har kroppen og hjernen behov for hvile for at blive friske igen.

7 Normer for opnået score: MFI-20 Fatigue in the Danish general population. Influence of sociodemographic factors and disease Torquil Watt, Mogens Groenwold, Jakob Bue Bjorner, Vibeke Noerholm, Niels-Anton Rasmussen & Per Bech, 2000 Generel Træthed Fysisk Træthed Reduceret Aktivitet Reduceret Motivation Mental Træthed Rask Somatisk sygdom Astma Rygproblemer Bronkitis Cancer Diabetes Hypertension Iskæmisk hjertesygdom Migræne Rheumatisk lidelse Slagtilfælde Anden sygdom Psykisk sygdom Depression Mette Kongsbach jan. 2013

8 Det kognitive hierarki Fleksibilitet Abstraktion Problemløsning Planlægning Arbejdshukommelse Opmærksomhed (Fleksibel, delt, fastholdt) Hukommelse Indlæring Sprog Perception Forarbejdning af sanseindtryk Opmærksomhed (fokuseret udvalgt) Arousal = vågenhed UDTRÆTNING

9 Det kognitive hierarki Fleksibilitet Abstraktion Problemløsning Opmærksomhed Hukommelse Hukommelse Indlæring Perception Opmærksomhed Arousal Nedsat funktion i de nederste lag i pyramiden smitter af på de kognitive domæner, som ligger højere oppe i hierarkiet. Dvs. har man nedsat opmærksomhedsfunktion, får det betydning for de øvrige kognitive områder f.eks. hukommelse, overblik, fleksibilitet m.v. Som den stiplede røde streg viser, kan en forholdsvis lille skade f.eks. på opmærksomheden dermed få forholdsvis stor indflydelse på de højereliggende funktioner (f.eks. fleksibilitet)

10 Følger efter erhvervet hjerneskade Kognitive følger: Svingende funktionsniveau Mental udtrætning Konfusion (orientering) Mentalt tempo Opmærksomhedsproblemer Visuel funktion og visuo-konstruktion Indlæringsvanskeligheder Hukommelsesproblemer

11 Perception Problemer med at opfatte, forarbejde og reagere på det, der ses, høres, h føles f og mærkes. m Hvordan viser det sig: Ser kun noget af omverdenen Er kun opmærksom påp den ene halvdel af sig selv, omverdenen, ting. Kan ikke mærke m temperaturforskelle (varme/kulde) Øget sensibilitet (følsomhed overfor f.eks. berøring). ring).

12 Perception Hvordan viser det sig: Ting / genstande opfattes anderledes Svært ved at læsel Svært ved at genkende ansigter Musik opfattes anderledes Svært ved at skelne relevant fra ikke-relevant Lys- og lydoverfølsomhed lsomhed Problemer med at bevæge sig hensigtsmæssigt ssigt Hvor er jeg ift. rum/retning (kinæstetisk)

13 Neglect

14 HUKOMMELSE - INDLÆRING SENSORISK HUKOMMELSE Sansepåvirkninger: lys, lyd, smag, lugt, berøring Tidsperspektiv: et splitsekund KORTTIDSHUKOMMELSE Hukommelsesspændvidde Tidsperspektiv: sekunder ARBEJDSHUKOMMELSE Koordinerer ny information med eksisterende viden Henter fra langtidshukommelsen Fastholder dele i en opgave, mens den fuldføres Verbal og visuospatial korttidshukommelse Central eksekutiv komponent Tidsperspektiv: sekunder få minutter

15 Arbejdshukommelse Baddeleys model Fonologisk loop korttidsopbevaring af lyde f.eks. når man lytter til ord eller taler med indre stemme (gentagelse af persons navn) Visuospatial sketchpad ( skitseblok ) korttidsopbevaring af visuelle eller rumlige indtryk f.eks. hvordan et ansigt ser ud eller grundplan over værelse eller et hus. Episodisk buffer korttidslager som kan rumme information fra ovenstående + bearbejde dette i forhold til tidligere erfaringer hentet fra langtidshukommelsen Central executive komponent (kontrol system Direktøren for det hele ) styrer ovenstående processer

16 HUKOMMELSE - INDLÆRING KONSOLIDERING & KODNING LANGTIDSHUKOMMELSE Gemt information kan hentes efter behov Tidsperspektiv: Fra timer hele livet PROCEDURAL = Handlingshukommelse At vide hvordan Implicit (tavs) Er IKKE afhængig af hippocampus DEKLARATIV At vide Viden, vi kan gøre rede for og fortælle om Eksplicit (talt) Hippocampus = grundstenen SEMANTISK Fakta Begreber Almen viden SELV- BIOGRAFISK EPISODISK Personlig Situationel

17 Apraksi Nedsatte eller manglende færdigheder f i at udføre indlærte handlinger. Problemer viser sig ved: Svært ved at bruge redskaber (f.eks bestik) Svært ved på-p og afklædning Gør r ting i forkert rækkefr kkefølge Svært ved at følge f en opskrift Problemer med teknik

18 Følger efter erhvervet hjerneskade Kognitive følger: Sprog (afasi, dysartri m.v.) Stave,- læse-, skrive- og regnevanskeligheder Initiativ, planlægning, udførelse og kontrol Abstraktion, problemløsning, logik og kreativitet

19 Følger efter erhvervet hjerneskade Emotionelle følger: Forvirring Tristhed, depression Påvirket selvværd Angst Følelsesmæssig flad / - svingende Mistænksom Selvoptagethed Nedsat stresstærskel Nedsat indlevelsesevne og empati

20 Følger efter erhvervet hjerneskade Adfærds- og personlighedsmæssige følger: Opfarenhed Katastrofe- /panikreaktion Umodenhed Barnlig adfærd Hyperaktivitet Apati Undgåelsesadfærd Personlighedsforandringer Psykoser

21 Følger efter erhvervet hjerneskade Sociale følger: (aktivitet & deltagelse) Isolation Tab af venner Tab / ændringer i familierelationer Tab af arbejde Tab af interesse og mulighed for fritidsaktivitet Økonomiske vanskeligheder Boligproblemer

22 Hvordan spottes en erhvervet hjerneskade? Bedre overgange Viden om. Opmærksomhed på anamnese - sygdom/skade i forløbet - præmorbid funktion Lyt til de pårørende andre tæt på personen Opmærksomhed på hyppige følger

23 Hyppige usynlige følger Træthed Nedsat tempo Opmærksomhedsproblemer Hukommelsesproblemer Svært ved at udføre hverdagsaktiviteter

24 Hyppige usynlige følger Sanseforstyrrelser Problemer med at orientere sig Sprog og andre kommunikative vanskeligheder Planlægnings- /problemløsningsvanskeligheder Personlighedsmæssige og emotionelle ændringer

25 Tjekliste Er han/hun meget opfarende, initiativløs, måske urealistisk om sin egen adfærd? Eller glemmer han/hun hele tiden hvad der lige er sagt, så kan personen evt. have en hjerneskade. Når en person bliver ved med at gentage det samme igen og igen Når han/hun bliver ved med at vende tilbage til socialarbejderen med det samme problem Når personen let bliver vred og tænder helt af Når han/hun mangler situationsfornemmelse og kommer med upassende bemærkninger

26 Tjekliste Når man som socialarbejder bliver i tvivl, om personen nu også kan alle de ting, han/hun giver udtryk for Når han/hun virker åbenbart urealistisk og ubekymret i forhold til sine fremtidsplaner Når han/hun glemmer aftaler Når han/hun "springer" fra det ene til det andet i samtalen og ikke kan huske, hvad han/hun tidligere har sagt Når han/hun ikke kan huske, hvad der er sket tidligere Når personen taler meget langsomt

27 Tjekliste Når han/hun virker initiativløs Når han/hun let bliver afledt i samtalen og mister koncentrationen om emnet Når han/hun i påfaldende grad bagatelliserer eller bortforklarer Spørg evt. familien, om personen har ændret adfærd efter

28 Ændrede livsvilkår & personens funktion En skade i hjernen er ikke noget der bare overstås.. Store omvæltninger i personens liv: Belastende senfølger: Smerter, træthed, fysiske begrænsninger, sanse- og føleforstyrrelser, kognitive problemer m.v. Sekundære tab: Evt. nedsat/mistet arbejdsevne, dysfunktionelle sociale relationer Knuste drømme om og planer for fremtiden Tilpasning til nye livsvilkår, med et handicap som er kommet for at blive. Hjerneskade ofte = usynligt handicap

29 Hvad er sundhed? Sundhed er evnen til at reagere på indre og ydre påvirkninger, således at sygdom undgås, overvindes eller reguleres (Dubos 1968) Disease contra illness Disease = Illness = Den fysiske sygdom Grundlæggende fysiske og kognitive følger Lidelse Hvordan opleves sygdommen

30 Disease Primær sygdom/skade og følger Frygt Sorg Angst Vrede Bedrøvelse MODSTAND Modvilje bitterhed kamp mod tabet Illness = Lidelse At fjerne fokus Ufølsom overfor ubehagelige fornemmelser = Blokere Rastløs Manglende evne til at stoppe Anspændthed Afhængighed Følelsesmæssig labil Angst Vrede/irritabilitet Benægtelse At være i hovedet Kontrol At stagnere Overvældes af ubehagelige fornemmelser Udmattelse Fysisk inaktivitet funktionstab Opgivenhed Manglende interesse & motivation Følelsesmæssigt sløv og passiv Depression Katastrofetanker Tab af initiativ

31 Hvordan opfattes en skade i hjernen? En skade i hjernen opfattes som noget entydigt negativt som en fjende (forsvar og kamp) som en straf (angst, depression, vrede) som en svaghed (skam og benægtelse) som uoprettelig tab / skade (passivitet og depression) En skade i hjernen opfattes som en positiv udfordring som en udfordring (aktiv holdning, tilpasning, fleksibilitet som en værdi (mulighed for ny personlig udvikling) En skade i hjernen ses som en fordel opfattes som en befrielse (fritagelse for krav, andre overtager ansvaret) bruges som en strategi (mulighed for opmærksomhed og støtte)

32 Krise Stress?? Selverkendelse Person Person Forholdet ml. COPING FORSVAR Forholdet ml. Stress Sygdom Omverdenserkendelse Omgivelser Omgivelser Den objektive virkelighed Den subjektive oplevelse af virkeligheden

33 Personlighed???? Greyhound Landseer eller

34 Elsker at konkurrere Kører hårdt på Utålmodige og usmidige Stærkt optaget af arbejdet (elsker deadlines og pres) Foretrækker at være leder Har ikke meget tålmodighed overfor sig selv Manglende tolerance overfor svagheder (egne såvel som andres) Taler og arbejder hurtigt Engagerer sig i og brænder for de opgaver, som skal løses Koleriske Stor risiko for stress og udbrændthed

35 Hader at konkurrere Tager helst alting stille og roligt Meget tålmodig med sig selv og andre Bruger gerne tid på andre interesser end arbejdet Har intet stort behov for at være leder God til at uddelegere Forståelse for andre og sig selv Har en afslappet tidsplan (går, bevæger sig og taler langsommere) Humoristisk sans Flegmatisk

36 Om zonen for nærmeste udvikling L. S. Vygotsky ZPD - Zone of Proximal Development Kan ikke endnu Kan med hjælp Kan selv Potentiel udviklingszone Zonen for nærmeste udvikling Aktuel udviklingszone

37 Om zonen for nærmeste udvikling Balancegang mellem det personen selv kan og selv lærer og det personen kan med assistance fra personer i omverdenen. Den nye udfordring lægges kun en smule ud over personens aktuelle niveau. Jerome Bruner Stilladsering

38 Engagement & motivation Kompleksitet Færdigheder - ressourcer