Referat fra Børnepanel #2 d. 23. maj Egmont Fonden

Transkript

1 Referat fra Børnepanel #2 d. 23. maj 2018 Egmont Fonden

2 Analytisk opsummering Det andet møde i børnepanelet var præget af høj energi og snak fra start. Det var tydeligt, at deltagerne følte sig mere trygge ved setuppet og hinanden foranlediget af deres deltagelse i det første panelmøde og Børnetopmødet den 5. maj. Panelmedlemmerne talte ivrigt med hinanden om deres oplevelser siden sidst og var deltagende i dagens temadiskussioner og programpunkter. Til panelmøde 2 var der særligt fokus på at få evalueret Børnetopmødet samt at få skabt indblik i børnenes og de unges hverdag med ordblindhed udenfor skolen, som vi ikke var kommet i dybden med tidligere. Derudover var der fokus på at få panelmedlemmernes input til konceptudvikling af Egmont Prisen og Egmont Fondens ordblindearrangement på Folkemødet. Analytiske temaer og budskaber fra børnepanel 2 1. Centrale evalueringspunkter Til Børnepanel 2 talte deltagerne om, hvad der havde været godt, skidt og lærerigt ved Børnetopmødet den 5. maj. Panelet havde generelt følt sig godt tilpas og syntes, det havde været sjovt og spændende at møde børn og unge med ordblindhed fra andre dele af landet. De var glade for humørværtens tilstedeværelse og satte pris på, at der i løbet af dagen havde været lege med bevægelse. Børnenes mest centrale evalueringspunkter var: At blive hørt af politikerne var det vigtigste: Størstedelen af panelet fremhævede, at dialogen med politikerne Mattias Tesfaye og Jakob Bonde var det vigtigste, de havde taget med sig hjem fra topmødet. Deres tilstedeværelse fik dem til at føle, at deres oplevelser blev hørt og taget seriøst. De gav udtryk for, at politikernes tilstedeværelse var betydningsfuld dels pga. den indflydelse som de har og dels fordi de kunne fortælle om de nyeste politiske udviklinger på ordblinde-området. Samværet med andre ordblinde styrkede fællesskabsfølelsen: Som beskrevet satte deltagerne pris på samværet med andre ordblinde børn og unge. Topmødedeltagernes forskellige baggrunde ift. klassetrin og skoletype medførte, at panelmedlemmerne fik indblik i forskellige perspektiver på og oplevelser af ordblindhed. Derudover skabte samværet med de andre børn og unge en følelse af fællesskab og af at stå sammen som en hær, der kæmper en fælles kamp. Historier fra voksne ordblinde gav inspiration og mod: Panelet bemærkede, at Line Sorts personlige fortælling havde været til stor inspiration. Flere af børnene beskrev hende som en person, de kunne spejle sig i. Ligeledes havde Side 2 af 16

3 Thomas Blachmans video givet flere af panelmedlemmerne en følelse af mod, idet han snakkede om, at ordblindhed er en gave, og at ordblinde styrer verdenen. De bemærkede, at de aldrig har hørt ordblindhed blive omtalt på den måde, og at det føles godt. 2. Ordblindheds betydning for livet udenfor skolen Som forberedelse til andet møde i Børnepanelet, havde deltagerne fået til opgave at medbringe fem billeder hver fra deres hverdag med ordblindhed. Til mødet udarbejdede de en planche med disse billeder i grupper af 3 eller 4 personer og fortalte ud fra disse om hverdagen udenfor skolen til de andre deltagere. Det var en gennemgående tendens blandt disse præsentationer, at ordblindhed spiller en minimal rolle i livet udenfor skolen. Ordblindhed har ingen betydning for venskaber: Alle panelmedlemmerne fortalte, at ordblindheden ikke spiller ind i de venskaber og relationer, de har uden for skolen. De gav alle udtryk for, at deres venner kender til deres ordblindhed, men at det ikke har betydning for deres samvær. En deltager nævnte dog, at det kan være en udfordring, når vennerne gerne vil se engelske film, og man selv har svært ved at læse underteksterne. Omvendt blev det i dette eksempel også fremhævet, at vennerne hjælper til ved at læse underteksterne op. Fritidsaktiviteter er et frirum fra ordblindheden: Det var en gennemgående tendens, at panelmedlemmerne fremhævede deres fritidsaktiviteter som en sfære, hvor ordblindheden træder i baggrunden, og de kan udfolde sig og præstere på anden vis. Mange af børnene gav således udtryk for, at deres fritidsaktiviteter, det være sig sport, computerspil eller tegning, er et frirum, hvor de ikke tænker på deres ordblindhed, og hvor de får opbygget selvværd ved at erfare, at de er gode til andre ting end at læse og stave. 3. Panelets input til Egmont Prisen Egmont Fonden har etableret en ny Egmont Pris, som i år skal gives til en organisation eller indsats, der har gjort noget særligt for ordblinde. Til panelmødet kom børnene med input til konceptudvikling af prisen, herunder hvad der kendetegner en værdig prismodtager. Udbredelse af kendskabet til ordblindhed er vigtigt: Panelet lagde vægt på, at Egmont Prisen skal gives til nogle, der har gjort noget særligt for ordblindeområdet. Det kan enten være organisationer, der har været med til at udbrede viden om ordblindhed, eller som konkret har gjort hverdagen nemmere for ordblinde eksempelvis gennem udviklingen af hjælpemidler. De lagde vægt på, at udbredelse af viden om ordblindhed til ikke-ordblinde med fordel kan være et Side 3 af 16

4 centralt kriterie for at modtage prisen eller et kriterie for, hvad man skal bruge pengepræmien til. De talte eksempelvis om, at man ved modtagelse af prisen kunne lave en film, der udbreder viden om, hvad ordblindhed er. Ordblinde-trofæ: Panelmedlemmerne anbefalede, at der gives et fysisk trofæ til den, der modtager Egmont Prisen. Konkrete bud på prismodtagere: Af konkrete bud på, hvem der kunne modtage Egmont Prisen, foreslog panelet; Ordblindeforeningen, Nota.dk, Appwriter, MV Nordic, Christian Fuhlendorff, Mentor Danmark, Plus Camp, Alkalær, Ordblindepatruljen, Danske Skoleelever. 4. Panelets input til Folkemødet I forbindelse med deres deltagelse på Folkemødet har Egmont Fonden inviteret Rane Willerslev og Thomas Blachman til at komme og tale om deres egen personlige erfaringer med ordblindhed. Til panelmødet kom børnene med input til, hvad det kunne være interessant at spørge dem om. De udvalgte følgende spørgsmål som de vigtigste: Hvad fik dem til at komme igennem skolen? Hvad fik de af støtte i uddannelsessystemet? Havde ordblindheden nogen indflydelse på deres venskaber? Hvor befandt de sig i klassehierarkiet, før og efter de blev testet? Hvordan foregik deres 9. klasses eksaminer (fik de særlig hjælp?), og hvordan klarede de sig? Hvordan fandt de ud af, hvad de gerne ville være, og hvad drev dem til at være dér, hvor de er i dag på trods af ordblindheden? Side 4 af 16

5 Referat af andet møde i børnepanelet, onsdag d. 23. maj 2018, kl Evaluering af topmødet Rikke beder børnene tale om, hvad de har fået med hjem fra børnetopmødet? De bytter rundt på, hvordan de sidder og bruger fem minutter med sidemanden på at tale om oplevelserne fra topmødet. Rikke siger, at hun rigtig gerne vil høre om deres tanker og oplevelser i forlængelse af topmødet. Anna: de fik at høre, hvad vi havde at sige, politikerne og sådan noget. Det føltes dejligt, for så kan de også lav noget om på det. Hera: det var rart at høre, at der allerede var nogle ting, der var gjort noget ved. Nogle af de love, der skulle til at træde til, eller hvad det hedder. For eksempel, at man har ret til at få en test. Freja spørger, om der var en der hed Klaus. Rikke siger, at det var Carl. Ham kunne børnene rigtig godt lide, fordi man dermed ikke bare sad ned og lyttede og snakkede. Rikke understreger, at det jo også var noget, de havde snakket om til børnepanelet. Rikke spørger, hvordan det var at møde nogle andre. Bjørn siger, at det var meget rart at møde en masse ordblinde og at høre, hvordan de har det i skolen, for så finder man ud af, hvordan folk har det. Rikke spørger, om det har betydning for den måde, man tænker om sig selv? Noah siger ja. Han har gået i folkeskole, men det er mange år siden. Han kunne se en forskel på, hvordan folk havde det i folkeskolen som ordblinde i forhold til på en privatskole, som han går på. Karla siger, at hun også går på privatskole, hvor der ikke tages særlig meget højde for de ordblinde. Side 5 af 16

6 Eva spørger, hvor mange der går på privatskole. Det gør halvdelen af børnene. Bjørn siger, at han ikke ved om hans skole er en privatskole, men at det i hvert fald er en specialskole. Rikke siger, at de beskriver noget med at høre nogle andre børns perspektiver på det og spørger, om det er rigtig forstået, at man kan genkende noget. Noah siger, at han er overrasket over, at der er forskel på, hvordan han selv tænker om ordblindhed og hvordan de yngre børn til børnetopmødet tænker. Han synes de fremhævede, at de altid kunne få hjælp af venner og forældre, men han tænker ikke, at det er noget, der holder i længden. Rikke spørger: Er der ny information/viden I fik til børnetopmødet? Hans synes, at det var sjovt at høre, hvordan politikerne ser på det og hvilke regler, de var i gang med at lave. Han syntes det var overraskende, at politikerne gerne ville have, at der skulle være hjælp til alle, men han hørte mest fra politikerne, at det var programmerne, de ville give støtte til, og han mener ikke, at det nødvendigvis er nok han har personligt haft erfaring med, at det er særligt tilrettelagt undervisning, der virker bedst. Rikke spørger igen, om der er andre nye ting: Freja var overrasket over, at Blachman sagde tillykke. Hun havde aldrig før tænkt det som en gave at være ordblind. Det var ærgerligt, at Blachman ikke var der, men det var meget fedt, at der var en video med ham. Hera syntes også at det var fedt at han sagde, at ordblinde styrer verden, fordi man tænkte hey, jeg styrer verden!. Det var fedt, fordi man lidt ser op til Blachman og så får den besked. Noah syntes ikke det gjorde nogen forskel, hvem der sagde, at man kan, hvad man vil. Det har hans forældre også altid sagt. Karla havde svært ved at forstå, hvad Blachman sagde. Rikke spørger, hvordan det var at høre Lines historie? Freja syntes, det var meget imponerende, at hun havde kunnet klare sig gennem så mange år uden at det blev opdaget. Det var lidt for dårligt, at hendes lærere ikke havde opdaget hendes ordblindhed. Så man tænkte, at ordblinde er ret seje. Side 6 af 16

7 Karla syntes også hendes historie var meget fed og den mindede om hendes nabos historie. Det mindede hende om, at mange først sent finder ud af, at de er ordblinde. Hera syntes det var helt vildt forfærdeligt, at hun græd sig selv i søvn og at lærerne ikke stolede på hende. Det gjorde Hera virkelig irriteret. Hera syntes det var sjovt med LEGO-figurerne, at man skulle samarbejde. Det var som en halv pause. Hans siger, at til at starte med var det lidt anspændt, fordi man ikke kendte hinanden, men så hjalp det lidt gruppemæssigt at lave lego sammen. Rikke spørger, om der var noget de kunne have ønsket sig at lave om. Noget der blev kedeligt eller ikke var relevant? Andrea syntes Mads & monopolet var sjovt nok i starten, men at det blev lidt for langt til sidst. Det blev lidt de samme ting, de alle sammen sagde til sidst. Det kunne vi godt have brugt lidt mindre tid på. Derudover var der meget varmt i lokalet, siger Anna. Freja syntes, at Mads og Monopolet skulle have heddet Spørg Charlie. Hvis man skulle holde et topmøde igen? Husk at holde pauser, hvor man kan røre sig. Det var fedt at sige noget til nogen, der kan tage beslutninger. Godt at man fik varmet op ved at få snakket med hinanden. Hans understreger, at det med at komme ud at røre sig måske især er relevant for ordblinde børn det er ikke sikkert, at det er ligeså relevant for andre børn og unge med andre problemer? Børnene synes det er fedt, at man bliver lyttet til af politikerne og af dem der træffer beslutninger. Kan børnene huske nogle temaer? Hera: Vi snakkede om, hvordan det var at være ordblind. Freja: Hjælpemidler på livstid. Side 7 af 16

8 Andrea: Skydeskiven. Hans: Ordblindetesten og hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver testet ordblind. Noah: Fordele og ulemper ved ordblindhed. Hera: Bowling og Eva vandt Rikke spørger, hvad det betyder at sidde sammen med 30 andre, der også er ordblinde? Anna: Hvis man sad sammen med folk, der ikke var ordblinde, ville de ikke kunne forstå det. Noah: Hvis man også havde haft nogle med, der ikke var ordblinde, kunne man have fortalt dem, hvordan det er at være ordblind så de kunne sprede det ud. Og alligevel ville der stadig være et sammenhold. Rikke spørger, om der var et sammenhold? Freja følte lidt, at de var en hær de var en stor flok, der bare samarbejdede for det, de ville have. Bjørn er enig og siger, at det føltes meget sådan, at man stod sammen. Man er ikke den eneste, der er ordblind. Det er en god følelse. Hera siger, at man ikke kan klare at være ordblind alene. Man skal have nogle at brokke sig sammen med og dele de svære oplevelser med. Rikke siger, at en ting som vi har talt om og er usikre på, er det her med, når vi snakkede skole og undervisning hvordan skulle undervisningen struktureres for at være bedst for jer? Anna: Det kunne være godt, hvis man fik mere hjælp med andre fag end dansk, men også for eksempel engelsk og tysk. Hans fremhæver, at man skal forstå, hvad ordblindhed er, men også at det er sværere at nå at læse i biologi, og at man dermed ikke får de samme karakterer eller samme muligheder som de andre. Derfor kunne det være godt, at læreren fortalte det på forhånd, så man kunne lave noget ekstra derhjemme på forhånd eller at læreren tager hensyn til det, så man for eksempel kan starte sit ordblindeprogram op i frikvarteret eller lade nogen læse op eller at læreren selv læser op. Side 8 af 16

9 Freja siger, at i hendes klasse, er der en ordning, hvor hendes sidemakker, som er en af de fagligt dygtige, kan hjælpe hende undervejs i klassen. Rikke spørger til, hvordan det virker, hvis man får en makker? Noah ville synes det var en dårlig idé, fordi man ikke altid kan have én ved siden af sig til at hjælpe med de her ting, så det bliver sværere for en senere i livet. Anna synes det er både-og. Med nogle ting er det meget godt. Det kommer an på, om personen laver det for en eller bare hjælper. Hera tænker, at det er en god idé, fordi man har brug for et lille ekstra skub. Ligesom en båd, der har brug for et lille skub ud i havet, men når den så er i havet, kan man godt klare det selv. Anna siger, at det kommer an på, hvem der hjælper, og hvordan de gør. Hans siger, at det kommer an på, hvilket fag det er, men også hvilken del af faget. F.eks. er han god til grammatik, men dårlig til at stave. Han synes det er rart nok, hvis der sidder en ved siden af der kan hjælpe, men at man selv kan bede om hjælp. Man bliver irriteret, hvis personen hele tiden siger, at han/hun kan hjælpe. Rikke spørger om Christoffer har nogle særligt gode erfaringer? Han siger, at han har lært at bruge sine hjælpemidler. Han oplever kun at blive trukket ud, når han har ekstraundervisning. Han synes, det er det med hjælpemidlerne, der er det vigtige at man skal have de samme hjælpemidler i hele landet og kunne beholde dem. Hans mener ikke, at læreren altid tænker over, at grunden til, at han ikke rækker hånden op er på grund af ordblindheden, så det får negative konsekvenser for hans karakterer. Hans siger, at de kun er 4 ordblinde ud af 400 på hans skole så det er et stort problem, at hans lærere ikke ved noget om ordblindhed. Andrea siger, at der er forskel på skolerne. Christoffer fortæller, at i hans kommune har hver elev fået en computer, og det er helt vildt godt. Det virker rigtig godt, fordi så virker hjælpemidlerne på alting. Hans siger, at på hans privatskole bliver man bedt om at købe alt, og man betaler for sine egne bøger og computere. Det er en skole, der har tradition for bøger, så det er sværere for ham at bruge hans hjælpemidler. Side 9 af 16

10 Anna fortæller, at hun har gået på flere skoler. Hun bliver nogle gange bedt om at lave en stil. Eva siger, at hun i nogle fag bedre kan lide at have en bog end en computer, fordi hun bedre kan koncentrere sig med en bog end en computer, hvor der er meget, der kan distrahere en. Bjørn er enig i det, fordi man kan komme til at gå på internettet i stedet for at lave det man skal. Freja fremhæver, at de på hendes skole har nogle superbrugere, fordi der er to ordblinde i hver klasse fra 3. klasse og opefter. Freja er en af dem og børnene hun hjælper får noget ud af det, og deres hjælpemidler fungerer for dem, når de har holdt møde. Rikke beder dem om at nævne et ord eller sætning, om det der var det vigtigste, som de tog med hjem fra børnetopmødet: - Vi blev hørt - Bevægelse - Politikerne kom ud og hørte, hvad vi havde at sige og så vores plancher. Sådan så det måske kan blive virkeligt, og man kan få penge til det. - Politikere så vi får flere rettigheder, så vi kan lave ting. - Fedt at blive hørt og godt med bevægelse. - Viden vi er ikke alene. - Politikere. For at blive hørt. - Politikere. Temadiskussion om hverdagen udenfor skolen Vi skal lave noget i grupper, hvor I skal være 3 og 3 eller 4 og 4 sammen. I har sendt nogle billeder, og så skal I i grupperne lave nogle plancher med billederne. Det vi rigtig gerne vil have fokus på, er det liv som ikke er skolelivet, men jeres fritidsliv, familieliv og venneliv. Så i gruppen skal I lave en planche, og I må selv bestemme, hvordan den bygges op. I må også gerne tegne og så videre. Nu har vi 20 minutter til at præsentere plancherne. Anna viser et billede af sine venner, et fjollebillede, et billede af Harry Potter. For nogle år siden kunne hun ikke læse den. Hun viser også et billede fra i går, hvor hun var ude at ride med Andrea og deres far. Hun har også taget en engelsk historie med, som hun har skrevet. Hun glædede sig for første gang, da hun skrev den. Hun fandt også et killingekuld. Side 10 af 16

11 Rikke spørger, hvordan ordblindheden spiller ind? Anna siger, at det spiller ind på læsningen. Men det viser også, at selvom hun har svært ved læsningen, så har hun andre talenter. Rikke spørger til venskaberne Anna fortæller, at hun har set Maja og Emma lidt udenfor skolen. Rikke spørger om ordblindheden spiller en rolle i venskaberne det betyder ingenting. De ved godt, at hun er ordblind, men det betyder ikke noget i fritiden. Der spiller det ikke nogen rolle. Bjørn har taget et billede med fra Irland, hvor hans søster er på sprogskole og et billede af DM i skydning sammen med hans venner. Vennerne ved godt, at han er ordblind. Han beder dem ikke rigtig om hjælp i skyde-sammenhænge. Det sidste billede er fra Bornholm, hvor han var med sin klasse. Der hjælper alle hinanden, fordi de alle er ordblinde. Det er meget rart at vide, at man alle sammen er ordblinde, så man kan hjælpe hinanden, hvis man har svært ved at læse eller skrive. Bjørn synes det er blevet meget nemmere at finde vej også ved at stave sig frem. Det er nemmere, fordi man er sammen med andre ordblinde. Freja viser et billede af sin kanin Pelle, et billede fra ballet og et billede af skolen - et billede fra en typisk time i skolen, hvor hun sidder med computeren og de andre sidder med en bog. Læreren på det billede er rigtig god, fordi hun selv kender nogle med ordblindhed. Der er også et billede af en pige der hedder Sille, som er den dygtigste i klassen. Freja tror ikke, at de kun er blevet venner, fordi hun er ordblind. Freja ser tit film med sine to venner, og de vil kun se engelske film med undertekster, og de kan flydende engelsk og det er hun ikke så vild med, men så hjælper de hende med at oversætte. Det er lidt forskelligt, om de andre børn kender problematikken. Nogle af dem har svært ved det, andre har ikke. Er der problemer med sms er eller andet? Freja siger, at mange af hendes venner skriver, så hun ringer eller indtaler i en besked. Anna siger, at hun også tit forbereder sig på, hvad hun kan skrive. Hans ringer også altid, mest på grund af at han havde svært ved at skrive, da han var yngre. Han er også talblind, så det er svært for ham med beskeder. Noah skriver aldrig sms er, han indtaler dem og så får han dem læst højt for at tjekke, om det er rigtigt, og så sender han beskeder på den måde. Side 11 af 16

12 Planche 2 præsenteres Karla har taget et billede med af hendes far på en restaurant og Karla der er til hendes venindes mors fødselsdag, et billede fra ishockey og et billede fra graduering til karate og et billede fra hendes værelse. Karla føler nogle gange at karaten hjælper hende med ordblindheden, fordi hun ikke kan være ked af det, når hun er til træning. Så det hjælper hende at være der. Derudover laver træneren nogle ændringer på hendes karateholde han skriver ikke tingene, men siger dem højt i modsætning til de andre hold. Eva viser billeder af et sværd, hun er ved at lave til Cosplay, nogle Manga-tegneserier, et koreansk popband og nogle tegninger. Hun kan vise sig selv bedre på en kreativ måde end ellers. Hun synes ikke, at hun møder mange udfordringer vedrørende ordblindhed udenfor skolen. De venner hun har fra Cosplay kender også godt til hendes ordblindhed. Hera har et billede af sin klasse, et billede af hende selv til børnetopmødet, et billede fra botanisk have med en veninde fra Jylland, et billede af ællinger og et af Harry potter. Hera læser og hører Harry potter. Det hører hun på vej til skole. Hendes veninde fra Jylland er en bogorm og hun er lige modsat. Hera lytter til bøgerne i stedet for at læse dem selv. Planche 3 præsenteres Den har titlen vores liv Noah og hans far var på cykeltur til Fejø. Der var de et døgns tid til de cyklede hjem igen. Der er også et billede af ham på fisketur, og et billede af ham der spiller computer. Noah han ikke læse, hvad han skal i de forskellige baner, nogle steder kan den læse det højt, andre steder ignorerer han det. Der er også et billede af Noah på arbejde. På den måde tjener han penge. Han arbejder i en biograf. Først gør han rent. Derefter sælger han slik og popcorn. Han kan se på skiltene, hvor der står, hvad slikket er, så kan han læse de første bogstaver og sammenligne med bogstaverne på slikket. Rikke spørger de andre, hvordan ordblindheden spiller ind, hvis de andre har jobs? Bjørn slår græsset, så der skal han ikke kigge på priser osv. Freja passer nogle gange børn. De skriver over mail og sms og så får hun sin mor til at læse det op for sig. Eva arbejdede i en rollespilsbutik i en måned. Side 12 af 16

13 Karla slår græs og ordner ukrudt hos nogle på vejen, men der spiller ordblindheden ikke ind. Hans arbejdede frivilligt på et tidspunkt i en rollespilsforening, og det hjalp ham rigtig meget, fordi det er en måde at være en anden på, hvor man ikke behøver tænke på ordblindheden. Christoffer har et billede af golfen der spiller ordblindheden ikke ind, siger han. Han har også taget et billede med fra sin skiferie. Andrea har taget nogle billeder med af nogle venner, som hun tager selfies med, og et familiebillede fra London. Hun har også et billede af sin computer og en tegneserie på engelsk. Venskaberne udenfor skolen er gode - der handler det ikke om ordblindhed. Der er også et billede af en masse heste. Det fylder meget med ridning og at ordne sine ponyer. Rikke samler op: Jeg får indtrykket af, at ordblindheden ikke fylder så meget i hverdagslivet ud over skolen hverken i relation til venskaber eller andet? Børnene er enige heri og der er ikke noget særligt, der kommer op i deres hoveder angående, hvad der kunne gøre deres hverdag lettere. Karla siger, at når man skal lære noget nyt, kan det være svært. Anna siger, at hun hellere vil lave lektier inden hun tager hjem. Noah mener, at det hele handler om hvilken type barn man er om man er et høre-barn eller et gøre-barn Input til Egmont Prisen Camilla vil gerne sige tak for sidst hun siger, at vi gerne vil lave en Egmont Pris i år. Det vil vi gerne, fordi vi vil kaste lys over at nogle gør noget særligt for ordblinde derude. Derfor skal nogen have en portion penge det skal være en organisation, så det kan ikke være jeres lærer eller en anden enkeltperson. Organisationen skal have gjort noget, der er lidt anderledes eller særligt. Camilla vil gerne spørge: Hvad synes børnene er vigtigt? Hvilke kriterier er vigtige? Hera tænker, at det er nogle der skal have gjort noget for ordblinde, som mange har set også ikke-ordblinde. Side 13 af 16

14 Karla tænker, at det skal være nogle, der har gjort noget for, at folk hører noget om ordblindhed. Eller nogle, der skal have gjort noget godt for ordblinde have hjulpet eller få folk til at forstå, hvad det vil sige at være ordblind. Freja siger, at det skal være nogle der har gjort hverdagen bedre og nemmere for ordblinde, nogle der udvikler nogle nye ting, så det hele tiden bliver bedre og bedre. Anna siger, at det ska være nogen der gør skolegangen nemmere med hjælpemidler. Andrea spørger til om der skal kåres nogle. Camilla svarer, at det vender vi tilbage til i næste møde i børnepanelet. Andrea siger, at det skal være nogle der har hjulpet med at lære at bruge hjælpemidlerne, f.eks. ved at give kurser i det. Det ville være nemmere, hvis man vidste, hvad ordblindhed var. Noah siger, at man kan lave et tv-program eller et radioprogram eller et blad om børn med særlige behov. Camilla spørger om der er nogle der har gjort sig nogle tanker om hvem der kunne være gode at give en pris til? - Ordblindeforeningen - Nota.dk fordi de har gjort at Freja kunne læse en Harry Potter-bog. Hun kan slet ikke forestille sig, hvordan det havde været uden. - Appwriter (MV nordic) - MB Nordic generelt, fordi de laver ordblindeprogrammer generelt - Christian Fuhlendorff - Bjørn spørger, om man kunne give prisen til nogle, der lavede noget i TV om ordblindhed. - Hera: MentorDanmark, fordi de gør noget for folk der har svært ved at lære - Pluscamp, fordi de gør noget i forhold til nogen der har svært - Alkalær en organisation, der hjælper børn der har svært ved at lære. - Elev-til-elev-hjælpeordninger, f.eks. Ordblindepatruljen - I forhold til det med kammeratskab: Danske Skoleelever. Camilla spørger om man skulle stille særlige krav til, hvad pengene skulle gå til? - at udvide hjælpemidlerne, så de skulle blive bedre - Hera: hvor det går direkte til ordblindhed. - Freja: udbrede viden om ordblindhed - Noah: ordblindhed skal forbindes til CPR-nummer, så hjælpemidlerne gøres for livstid Camilla siger, at det måske er lidt svært, hvis man skal bede organisationen om ovenstående, f.eks. idéen med CPR-nummeret. Hun spørger om man kunne forestille Side 14 af 16

15 sig, at en sådan organisation skulle lave en film eller noget andet, der kunne udbrede viden om, hvad ordblindhed er. Børnene nikker hertil. Camilla spørger til om der er noget særligt de skal gøre i forbindelse med prisen? Hera siger, at der skal være et trofæ for den der vinder. Camilla spørger om det giver mening at give en pris til en særligt god kammerat? Freja siger, at hun i hvert fald kender sådan en. Bjørn siger, at ens bedste ven f.eks. ikke kun er der i forbindelse med at hjælpe. Camilla spørger, om det er vigtigt at give en pris til en kammerat eller til en voksen? Børnene siger samstemmende, at det skal være en voksen, fordi de kan gøre en forskel. Også fordi det er svært at give den til én bestemt person, fordi det skal være én der hjælper mange. Børnene siger, at ens kammerater ikke skal have en pris for at hjælpe, fordi man godt kan forvente, at de hjælper en. Andrea fremhæver at en organisation ville kunne lave mere til de ordblinde. Camilla fortæller om processen fremadrettet, hvor der på sigt indstilles nogle nominerede, som en jury, hvor der også er et barn med. Input til interview med Thomas Blachman og Rane Willerslev på Folkemødet Rikke siger, at der jo er et stort folkemøde på Bornholm. Marie siger, at de holder 2 debatter på Bornholm i år. Den ene handler om anbragte børn og den anden debat handler om ordblindhed. Marie fremhæver, hvordan Jakob Bonde var virkelig overrasket over, hvor stort et problem ordblindhed er han var meget fokuseret på at være med til at sikre, at ordblindhed kom på dagsordenen hos dem. Marie siger, at Thomas Blachman er den ene og den anden er Rane Willerslev. Cirka halvdelen af børnene kender til Rane Willerslev. Et par stykker ved, at Rane Willeslev er ordblind og alle ved at blachman er ordblind. Har børnene nogen spørgsmål de gerne vil stille de voksne? Side 15 af 16

16 - Hera: Hvordan de gik til eksamen i 9. klasse? Hvordan var det dengang? Hvordan klarede de det? - Anna: Hvad drev Rane til at fortsætte ud i så lang en uddannelse? Der er mange ordblinde der har den drøm, men det må kræve noget at holde ud og blive ved. - Hvordan fandt Blachman ud af, hvad han gerne ville være? - Freja: Hvordan reagerede du, da du fandt ud af, at du var ordblind? Kan du huske, da du fandt ud af, at du var ordblind og hvordan fandt du ud af det? - Karla: Hvornår fandt de ud af, at de var ordblinde? Hvad fik dem til at komme igennem skolen? - Noah: Hvad er deres holdning til ordblindhed? For vi har jo hørt fra Blachman, at han synes det er en gave, men mange synes jo, at det er en ulempe. - Andrea: Hvordan var det med venner i forbindelse med ordblindheden? Hvor var de i hierarkiet i klassen før og efter de blev testet? - Anna: Har de svært ved at huske navne? - Freja: Hvad fik de af støtte undervejs? - Hera: Fortalte I det i jeres klasse og hvordan fortalte i det? - Andrea: Var der andre i klassen der var ordblinde? Eller nogle af jeres søskende eller familie der også var ordblinde? - Noah: Hvordan reagerede jeres lærere på, at I var ordblinde? Børnene prøver at prioritere spørgsmålene: Rikke spørger hvad der er vigtigst? - Hera siger, at det med 9. klasse-eksamen er vigtigt, fordi man skal have karakterer, så man kan komme videre. - Anna synes det vigtigste er, hvad der drev Rane til at blive akademiker? - Karla synes det er vigtigt, hvad der fik dem til at komme igennem skolen? - Andrea synes det er vigtigt at høre hvordan det var i klassen hvordan de havde det i klassehierarkiet. Marie lover børnene, at vi samler op på disse spørgsmål til panel 3. Marie understreger, at kampagnen med filmene er udskudt til efter sommeren. Rikke siger tak for i dag og minder børnene om, at de skal ses igen d. 16. august. Inden da skal børnene lave et interview med en person i deres omgangskreds (en lærer/familie/ven). De får et handout med opgaven. Og de får den senere på mail også. Side 16 af 16