Børnepanel og Børnetopmøde for ordblinde børn og unge. Analytisk opsummering

Transkript

1 Børnepanel og Børnetopmøde for ordblinde børn og unge Analytisk opsummering

2 Indhold Baggrund (s. 3) Problemet: Mange ordblinde får ingen ungdomsuddannelse (s. 5) Overblik: Børnenes og de unges anbefalinger (s. 6) Analytiske temaer (s. 7) Tema 1: Lærernes rolle er central (s. 7) Tema 2: Hjælpemidler bringer ordblinde børn og unge på lige fod med andre (s. 11) Tema 3: Test og diagnosticering kan være et vendepunkt (s. 15) Tema 4: Man kan sagtens have et godt socialt liv med ordblindhed (s. 19) Metode: Om Børnepanelet og Børnetopmødet (s. 24)

3 Baggrund: Egmont Fonden sætter fokus på ordblindhed Egmont Fondens årstema i 2018 er ordblindhed. I forbindelse hermed har Egmont Fonden nedsat et Børnepanel med 11 ordblinde børn og unge i alderen år. Børnene og de unge i panelet mødes tre gange for at rådgive fonden om ordblindhed. Derudover afholdt fonden d. 5. maj 2018 et Børnetopmøde for 30 ordblinde børn og unge fra hele landet. På tomødet delte børnene og de unge deres oplevelser og erfaringer med hinanden og formulerede anbefalinger til beslutningstagere om, hvordan man kan styrke samfundets støtte til ordblinde børn og unge. Analysefirmaet Moos-Bjerre har rekrutteret børnene og de unge samt planlagt og afviklet Børnetopmødet og møderne i Børnepanelet. Denne rapport indeholder Moos-Bjerres analytiske opsummering på de første to møder i Børnepanelet og på Børnetopmødet.

4 Børnetopmødet samlede 30 ordblinde børn og unge om at dele erfaringer og formulere anbefalinger til beslutningstagere Foto: Thomas Heie Nielsen

5 Problemet: Mange ordblinde får ikke en ungdomsuddannelse Kun ca. halvdelen af ordblinde unge får en ungdomsuddannelse sammenlignet med 75 pct. af deres jævnaldrende kammerater. Det tyder på, at der er brug for at gøre en særlig indsats for og have særlig opmærksomhed på at støtte læringen og livsdueligheden hos børn og unge med ordblindhed, så flere af dem bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. På Børnetopmødet og til møderne i Børnepanelet pegede børnene og de unge på en række temaer og udfordringer, som ordblinde børn og unge slås med i deres dagligdag og skolegang. På baggrund heraf formulerede de nogle anbefalinger til, hvordan disse udfordringer kan adresseres, så ordblinde børn og unge får bedre muligheder for at klare sig godt i folkeskolen og videre på ungdomsuddannelser. Udfordringerne og anbefalingerne opsummeres på næste slide, hvorefter de vil blive gennemgået mere deltaljeret. Deltagerne til panelet og topmødet er rekrutteret, så de så vidt muligt repræsenterer børn og unge fra forskellige dele af landet, med forskellige aldre og med forskellige erfaringer med ordblindhed. Dette har skullet sikre, at drøftelserne afspejler forskellige perspektiver og oplevelser. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at de udfordringer og anbefalinger, som denne rapport beskriver, ikke nødvendigvis gælder alle ordblinde børn og unge. På trods af den brede rekrutteringstilgang, er det også muligt, at der er grupper af ordblinde børn og unge, som er fraværende i panelet og på topmødet. Det betyder, at der kan være problemer, som andre ordblinde børn og unge oplever, som ikke er med i denne rapport.

6 Overblik: Børnenes og de unges anbefalinger De centrale budskaber og anbefalinger fra de ordblinde børn og unge var: Lærerne spiller en central rolle i forhold til at hjælpe og støtte, men flere af dem mangler viden om ordblindhed. Lærernes viden om ordblindhed bør opkvalificeres. Ordblindehjælpemidler sikrer, at ordblinde børn og unge kan lære på lige fod med andre, men man kan ikke være sikker på at få dem eller på at kunne beholde dem. Hjælpemidler bør tildeles på livstid. For mange ordblinde er diagnosticeringen et positivt vendepunkt, der sikrer hjælp og forståelse fra omgivelserne. Men mange bliver først testet sent. Alle bør testes tidligere for ordblindhed. Man kan sagtens have et godt socialt liv, selv om man er ordblind. Men vennerne forstår ikke altid, hvordan det er. Flere ordblinde bør have adgang til fællesskaber med andre ordblinde, som de kan dele glæder og frustrationer med.

7 Tema 1: Lærernes rolle er central

8 Tema: Lærernes rolle er central Både i Børnepanelet og til Børnetopmødet understregede børnene og de unge, at lærerne spiller en central rolle i deres hverdag og i håndteringen af deres ordblindhed. Børnene og de unge forklarede, at lærerne ved f.eks. at tilrettelægge undervisningen på den rette måde eller give lidt ekstra støtte - kan gøre lige så stor en forskel som et Jeg har prøvet at få ekstra hjælp af min klasselærer. Det var ret godt, og det hjalp virkelig meget ( ) Hjælp fra læreren er det vigtigste, fordi læreren er den, man ser hver dag, og læreren skal vide, hvordan man hjælper i fag som biologi også. (Dreng, 16 år) godt hjælpemiddel. I panelet havde flere af børnene og de unge personlige eksempler på og fortællinger om den gode lærer, der f.eks. sender noter forud for undervisningen eller på forhånd undersøger, om materialet er tilgængeligt i et ordblindevenligt format. Den slags er Læreren kan få gode råd til, hvordan man hjælper et barn med ordblindhed, og som ordblind skal man være åben omkring, hvad man har brug for. (Pige, 12 år) guld værd for børn og unge med ordblindhed.

9 Udfordring: Nogle lærere mangler viden om ordblindhed Flere af børnene og de unge oplevede, at nogle lærere mangler viden om ordblindhed. De fortalte både, at lærerne mangler kendskab til ordblindhed som fænomen - hvad det rent faktisk vil sige at være ordblind og til de redskaber og hjælpemidler som ordblinde anvender i skolen. Sidstnævnte er et problem, da disse hjælpemidler er afgørende for børnene og de unge (se næste tema), og da det særligt er i skolen, de ordblinde børn og unge har brug for hjælp til at anvende dem. Derudover blev det også bemærket, at lærerne ofte glemmer, at: man er ikke kun ordblind i dansk. Flere af børnene og de unge fortalte, at de havde udfordringer med fremmedsprog som tysk og engelsk samt læsning i naturfag, men at lærerne i de fag ikke er lige så opmærksomme på det. Mange lærere forstår ikke, hvad ordblindhed er. Jeg har hørt fra en lærer, at der ikke står et ord om ordblindhed i lærernes lærebøger. (Pige, 14 år)

10 Anbefaling: Der er brug for at opkvalificere lærernes viden om ordblindhed Børnene og de unge på topmødet anbefalede, at lærerne opkvalificeres med mere viden om ordblindhed og ordblindehjælpemidler. Konkret foreslog Ordblindhed skal være en del af lærernes pensum - en del af uddannelsen, når man læser til lærer. (Dreng, 16 år) børnene og de unge, at ordblindhed skal være en fast del af lærernes pensum på læreruddannelsen, samt at lærerne kommer på et obligatorisk kursus, hvor de lærer om, hvordan IT-hjælpemidlerne fungerer. Børnene og de unge forklarede desuden, at vidensopkvalificeringen ikke kun bør gælde for dansklærere eller klasselærere. Den skal gælde alle lærere, som underviser ordblinde - også vikarer. Børnene og de unge gav også udtryk for, at det er vigtigt, at lærerne i det daglige arbejde på skolen generelt taler sammen og klæder hinanden på ift. at undervise skolens ordblinde elever. På den måde skal børnene og de unge f.eks. ikke retfærdiggøre deres brug af hjælpemidler, hver gang de har en vikar eller en ny lærer. Børnene og de Børnene og de unge anbefaler: Undervisning i ordblindhed på læreruddannelsen til alle lærere Kursus til lærere i ordblindhed som fænomen og i IThjælpemidler Støtte til ordblinde elever i form af hjælpelærer eller ekstra undervisning Til lærerene: Tal sammen, så der tages hensyn og tilrettelægges ordblindevenlig undervisning i alle fag! unge anbefalede også, at der gives særlig støtte til ordblinde elever i form af ekstra undervisning eller hjælpelærer i lige præcis de fag, de har brug for.

11 Tema 2: Hjælpemidler bringer ordblinde børn og unge på lige fod med andre

12 Tema: Hjælpemidler bringer ordblinde børn og unge på lige fod med andre I Børnepanelet og til Børnetopmødet forklarede børnene og de unge, at forskellige ordblindehjælpemidler er en afgørende støtte i deres hverdag. De sammenlignede hjælpemidlerne med et høreapparat eller et par briller. Man bliver normal med sine hjælpemidler, forklarede en deltager, og de andre børn og unge var enige. De forklarede, at hjælpemidlerne kompenserer for deres handicap, så de kan være på Hjælpemidlerne gør, at man ikke kan se ordblindheden når man ikke har dem, er man på bar bund. (Pige, 14 år) niveau med de andre i klassen. Flere af børnene og de unge i børnepanelet beskrev ordblindhed som en kamp for at lære at læse og skrive og ikke komme bagud i skolen. I den kamp svarer hjælpemidlerne ifølge børnene og de unge til en god kondisko, der hjælper børnene med at nå i mål og gøre kampen mere lige. Både i panelet og til Det er ikke nok bare at have hjælpemidlerne man skal øve sig i dem. (Dreng, 13 år) topmødet blev det dog understreget, at det ikke er nok bare at få hjælpemidlerne. Det kræver øvelse og træning at blive god til at anvende dem og få dem integreret i sin hverdag, så man kan få fuldt udbytte af dem. Børnene og de unge talte derfor om, at jo tidligere man får hjælpemidlerne desto bedre, fordi man dermed hurtigere vænner sig til og bliver tryg ved at bruge dem.

13 Udfordring: Man kan ikke være sikker på sine hjælpemidler På Børnetopmødet fortalte flere af børnene og de unge, at man som ordblind ikke kan være sikker på at få de rette hjælpemidler. I diskussionerne var der for det første flere eksempler på enkeltkommuner, der stiller forhindringer i vejen for adgangen til hjælpemidler. For det andet forklarede flere af børnene og de unge også, at man ikke kan være sikker på at kunne beholde de hjælpemidler, man har fået og vænnet sig til at bruge. Ved skoleskift eller start på en ungdomsuddannelse skal man ifølge børnene og de unge genansøge om hjælpemidler, og man kan risikere at få afslag eller få nogle andre end dem, man er vant til. Det kan skabe usikkerhed og utryghed og sætte børnene og de unge fagligt tilbage, hvis de mister deres hjælpemidler eller skal lære at bruge nye.

14 Anbefaling: Giv hjælpemidler på livstid Børnene og de unge anbefalede, at ordblindehjælpemidler tildeles på livstid. Helt konkret foreslog de, at hjælpemidlerne følger ens CPRnummer, så man ikke skal genansøge om nye eller samme hjælpemidler ved overgangen til en ungdomsuddannelse eller når man stopper med at gå i skole. Børnene og de unge anbefalede også, at alle IT-programmer skal være tilgængelige på alle platforme, så et skift af computer ikke har betydning for, om man kan følge med i undervisningen. Børnene og de unge understregede som nævnt også, at hjælpemidlerne Børnene og de unge anbefaler: Hjælpemidler tildeles på livstid evt. via CPR-nummer IT-programmer skal være tilgængelige på alle platforme Udbredelse af super-bruger-konceptet, hvor ordblinde elever hjælper andre ordblinde elever med at anvende hjælpemidlerne ikke er tilstrækkelige i sig selv det kræver træning at blive god til at bruge dem. Derfor anbefalede børnene og de unge, at alle skoler implementerer en super-bruger-ordning, hvor ordblinde elever kan hjælpe hinanden med at blive gode til at bruge hjælpemidlerne.

15 Tema 3: Test og diagnosticering kan være et vendepunkt

16 Tema: Test og diagnosticering kan være et vendepunkt Det var et gennemgående tema til Børnetopmødet, at test for og diagnosticering af ordblindhed gør hverdagen og skolegangen lettere for ordblinde børn og unge. Diagnosticering af ordblindhed er en forudsætning for, at ordblinde kan få den nødvendige hjælp og støtte fra lærere og andre voksne omkring dem, samt at de får adgang til ordblindehjælpemidler. Flere af børnene og de unge fortalte, at de efter ordblindetesten fik meget mere hjælp - både i form af hjælpemidler og social assistance fra venner, klassekammerater, lærere og familie. Børnene og de unge talte også om, at diagnosticeringen af ordblindheden har betydning for, hvordan børnene og de unge opfattes af andre og af sig selv. De forklarede, at det var en lettelse Det kan være en styrke at vide, at man er ordblind. Man får en forklaring på, hvorfor man har svært ved nogle ting. Det er en lettelse at få at vide, at man ikke bare er dum. (Pige, 13 år) for dem at blive testet ordblind. Nu havde de jo en forklaring på, hvorfor de havde svært ved at følge med i skolen: det er et handicap, der er skyld i deres vanskeligheder. Børnene og de unge vurderede på den baggrund, at man ved tidlig testning kan undgå en længere periode med usikkerhed og lavt selvværd.

17 Udfordring: Der testes for sent med sociale og faglige konsekvenser Flere af børnene og de unge fortalte, at deres ordblindhed var blevet opdaget relativt sent. De sociale konsekvenser herved var, at de før testen havde kæmpet med usikkerhed omkring egne evner og værd, og at lærere, klassekammerater m.fl. havde opfattet dem som dumme og dovne. Fagligt havde den sene test også haft konsekvenser. Ekstra støtte og hjælpemidler var først blevet stillet til rådighed sent i deres skolegang, hvilket medførte, at flere af dem var kommet langt bagud i flere fag Jeg har ikke haft chancen for at få hjælp i folkeskolen, fordi jeg blev testet ordblind sent. Jeg ville ønske, at jeg kunne have snakket med min lærer om det tidligere. (Pige, 16 år)

18 Anbefaling: Tidlig ordblindetest af alle På baggrund af deres erfaringer anbefalede børnene og de unge, at test for ordblindhed sker så tidligt som muligt. Ved at teste tidligt og dermed opdage ordblindheden tidligt kan den rette hjælp og støtte igangsættes hurtigere. Derved risikerer børnene og de unge ikke at komme bagud i skolen eller at få et knæk i selvværdet og selvtilliden. Børnene og de unge så også gerne, at ordblindetesten blev gjort obligatorisk og at selve testen blev forbedret. Nogle af børnene og de unge havde nemlig oplevet, at der var problemer med Børnene og de unge anbefaler: Så tidlig testning som mulig Ordblindetesten skal være obligatorisk Testen skal gøres bedre, så det ikke er muligt at gætte sig frem og dermed ende i en forkert kategori testens design. Eksempelvis fortalte et af børnene, at der er mulighed for at gætte sig til svarene i den nuværende test, og at der dermed er risiko for, at ikke alle med ordblindhed opfanges af denne. Hvis man bliver testet ordblind tidligt, så kan man bruge sine hjælpemidler, men hvis man bliver opdaget sent, er det meget svært at følge med. (Pige, 16 år)

19 Tema 4: Man kan sagtens have et godt socialt liv med ordblindhed

20 Tema: Man kan sagtens have et godt socialt liv med ordblindhed Både i Børnepanelet og til Børnetopmødet var det et gennemgående tema, at ordblindhed også kan være en praktisk udfordring i fritiden. Børnene og de unge fortalte, at de kan have svært ved at læse vejskilte, stationsnavne i toget, eller undertekster på engelske film. De fleste forklarede dog også, at disse udfordringer løses ved brug af hjælpemidler eller ved hjælp fra venner og familie. Derfor oplevede de fleste af børnene og de unge heller ikke, at deres ordblindhed spiller en stor rolle i deres sociale liv udenfor skolen. Flere af børnene og de unge i Børnepanelet fortalte eksempelvis, at de ikke bemærker deres ordblindhed, når de er til karate, skydning, ridning e.l. De oplever, at fritidsaktiviteterne er et frirum fra ordblindheden, der styrker deres selvværd og humør. Flere af børnene og de unge mente også, at de som ordblinde besidder andre kompetencer og styrker - eksempelvis at være gode til sport eller at være kreative. Jeg føler nogle gange, at karate hjælper mig med min ordblindhed, fordi jeg kan ikke være ked af det, når jeg er til træning. (Pige, 12 år) Børnene og de unge oplevede heller ikke, at ordblindhed har negativ indflydelse på deres samvær med venner. Flere havde eksempler på den gode ven, der læser undertekster op, når de ser en engelsk film, eller som hjælper med lektierne. I forhold til det sociale, var de ordblinde børn og unge generelt enige i, at det er vigtigt at være åben omkring sin ordblindhed, så venner og klassekammerater kan tage hensyn til den. Dog nævnte enkelte, at det somme tider kan være svært at få sagt. En deltager til Børnetopmødet udtrykte det således: Nogle gange kan man godt putte sig lidt og sidde og kigge, fordi man ikke har lyst til at sige, at man er ordblind.

21 Udfordring: Vennerne forstår ikke altid ordblindheden For de ordblinde børn og unge kan det indimellem godt være frustrerende, at deres venner ikke forstår eller kender nok til ordblindhed. Eksempelvis fortalte en paneldeltager, at hendes venner stiller mange spørgsmål til hendes ordblindhed, hvilket hun finder irriterende. I forlængelse heraf gav flere af børnene og de unge udtryk for, at de tit bliver mødt med fordomme om ordblindhed, f.eks. at ordblindhed betyder, at man ikke kan se ordene. Børnene og de unge i Børnepanelet beskrev det som en del af kampen ved at være ordblind: at man ofte konfronteres med og må gøre op med sådanne misforståelser.

22 Anbefaling: Skab flere fællesskaber for ordblinde børn og unge Børnene og de unge anbefalede, at der etableres flere tilbud, hvor ordblinde børn og unge kan mødes og tale om deres fælles oplevelser og frustrationer. Både børnene, de unge og deres forældre fortalte, at det var rart, at de til Børnetopmødet og i Børnepanelet fik lov til at møde andre i samme situation og opleve, at de ikke er alene med ordblindheden. En deltager formulerede det således: hvis man sad sammen med folk, der ikke var ordblinde, ville de ikke kunne forstå det. Flere af børnene og de unge havde gode erfaringer fra lignende ordblinde-fora, som f.eks. ordblindeskoler, ordblindefterskoler, ordblindelejr og fra tilbud som Kompetencecenter for Læsning i Aarhus. De anbefalede derfor, at disse tilbud blev udbredt til flere børn og unge med ordblindhed. Jeg tog på en ordblindelejr for at finde ud af, at jeg ikke var alene om det og for at møde andre ordblinde. (Dreng, 13 år) Børnene og de unge anbefaler Udbredelse af Kompetencecenter for Læsning eller lignende tilbud til resten af landet Flere Ordblindeskoler Til andre ordblinde: Deltag i fællesskaber og opdag, at du ikke er alene Oplysningskampagner på skolerne for klassekammerater Derudover anbefalede børnene og de unge også, at man gør op med de misforståelser og fordomme om ordblindhed, der trives i samfundet, og som de møder blandt venner og klassekammerater, f.eks. via oplysningskampagner på skoler.

23 Metode Om Børnetopmødet og Børnepanelet

24 Metode: Om Børnepanelet og Børnetopmødet Børnepanelet Børnetopmødet Børnepanelet består af et panel på 11 børn og unge med ordblindhed i alderen år. Panelet er nedsat af Egmont Fonden som en ekspertgruppe, der skal rådgive fonden i forbindelse med fondens årstema for 2018: Ordblindhed. Der afholdes tre panelmøder i løbet af året, hvor deltagerne taler om, hvordan det er at være barn eller ung med ordblindhed, og hvor de udvikler forslag til, hvordan man kan styrke ordblinde børn og unges hverdag og skolegang. Møderne er blevet moderet af Moos-Bjerres konsulenter, og hvert møde har fulgt en semistruktureret interviewguide, der kombinerer forskellige øvelser med drøftelser i plenum og i grupper. På hvert møde er enkelte eller alle børn og unge derudover blevet filmet, fotograferet eller interviewet til brug for Egmont Fondens kommunikation om ordblindhed. Den 5. maj 2018 afholdt Egmont Fonden Børnetopmødet 2018, der samlede 30 ordblinde børn og unge fra hele landet heriblandt de 11 medlemmer af Børnepanelet. Til topmødet var der fokus på at formulere anbefalinger til, hvordan man kan gøre grundskolen bedre for ordblinde børn og unge. Børnene og de unge diskuterede med hinanden, og de præsenterede deres anbefalinger og forslag for Jakob Bonde, formand for Danske Skoleelever og Mattias Tesfaye, medlem af Folketingets Undervisningsudvalg. Topmødet blev moderet af de konsulenter fra Moos-Bjerre, der også står for møderne i Børnepanelet, og der var udarbejdet en semistrukturet interviewguide for dagens forløb. Drøftelserne på topmødet vekslede mellem gruppeog plenumdiskussioner og indslag, hvor børnene og de unge kunne gå i dialog med forskellige voksne. Derudover var der tilknyttet en læringskonsulent, der i løbet af dagen aktiverede børnene med øvelser og indslag. Undervejs blev alle børnene filmet, fotograferet og interviewet både i plenum og enkeltvis.