Referat fra Børnepanel #1 d. 12. april Egmont Fonden

Transkript

1 Referat fra Børnepanel #1 d. 12. april 2018 Egmont Fonden

2 Analytisk opsummering Det første møde i børnepanelet var præget af en god stemning hele vejen igennem. Alle 11 børn var deltagende og ivrige efter at dele ud af deres egne erfaringer og oplevelser med ordblindhed (En deltagerliste er vedlagt som bilag til sidst i dette referat). Børnene lod til at gå glade derfra og virkede spændte på det kommende børnetopmøde. Eftersom det var det første møde i panelet, havde moderaterne særligt fokus på, at børnene skulle føle sig trygge og lære hinanden bedre at kende. Dog blev der også talt om og skabt indblik i forskellige analytiske temaer omhandlende at være barn eller ung med ordblindhed. Disse analytiske temaer er fremhævet nedenfor. Der vil blive arbejdet mere i dybden med disse til børnetopmødet og de to resterende panelmøder. Analytiske temaer og budskaber fra børnepanel 1 1. At være ordblind er en kamp både før og efter ordblindetesten: Deltagerne talte om det at være ordblind som en kamp, de kæmper og har kæmpet længe. Dette blev både beskrevet som en faglig kamp for at lære at læse og skrive, samt en personlig kamp om at passe ind og lære ikke at give op. I den forbindelse blev det at være testet ordblind omtalt som et vendepunkt, der ændrede kampens karakter. Før de blev testet ordblinde, kæmpede de primært med usikkerhed omkring egne evner og værd, mens de efterfølgende kæmpede mere med ikke at give op og ikke at falde bagud i skolen. 2. At blive testet ordblind kan være en lettelse: Det var en gennemgående tendens, at deltagerne italesatte det at være blevet testet ordblind som en lettelse. Det skyldes, at de før havde kæmpet med at overbevise sig selv og andre om, at de ikke var dumme. Dermed var det en lettelse for deltagerne at få at vide, at det er et mindre handicap, der er skyld i, at de har udfordringer med at læse og skrive, og at der er andre, der har det på samme måde. Det at være testet ordblind medførte, at børnene i højere grad end forinden modtog hjælp både i form af hjælpemidler, samt social assistance fra venner/klassekammerater, lærere og familie. 3. Ordblinde har ofte andre styrker: Deltagerne gjorde meget ud af at fremhæve andre styrker eller kompetencer hos sig selv - eksempelvis at være god til sport, at være kreativ, eller god til matematik. Dette kom også til udtryk ved de ting, de havde medbragt til at præsentere sig selv over for de andre panelmedlemmer. For de flestes vedkommende omhandlede disse ting styrker og succesoplevelser, som deltagerne havde haft, herunder oplevelser, der ikke var koblet til begrænsninger i forhold til at læse og skrive. Eksempelvis at være god til ridning, tage på dykkerferie med familien, være dygtig til at tegne etc.

3 4. Der skal gøres op med misforståelser om ordblindhed: I forlængelse af temaet om at være god til andre ting end at læse og skrive anså børnepanelet det også for vigtigt at gøre op med misforståelsen om, at ordblinde er dumme mennesker. De beskrev det som en del af deres nuværende kamp, at de ofte må gøre op med sådanne misforståelser, herunder misforståelsen om, at ordblindhed betyder, at man er blind for ord. Deltagerne udtrykte et ønske om at gøre op med disse misforståelser igennem eksempelvis oplysningskampagner på skoler. 5. Den gode hjælp kan gøre en forskel: Selvom ordblindhed af børnepanelet omtaltes som en kontinuerlig kamp, nævnte de også forskellige ting, som bidrog til at gøre deres hverdag nemmere. Den tidlige opsporing af ordblindhed blev fremhævet som positivt, da børnene som beskrevet i højere grad modtag hjælp herefter. Derudover blev forskellige ordblinde-hjælpemidler sammenlignet med en god kondisko, der på samme måde understøtter og hjælper børnene med at nå i mål. Hjælpemidlerne er dog ikke i sig selv tilstrækkelige for de ordblinde børn og unge det kræver øvelse og træning at blive god til at anvende sine hjælpemidler. Sidst, men ikke mindst havde flere af deltagerne eksempler på den gode lærer, der eksempelvis sender noter forud for undervisningen eller på andre måder hjælper med at gøre skolegangen nemmere. Panelets input til topmødet Til det første møde i børnepanelet bidrog deltagerne til at medtænke og idéudvikle det kommende børnetopmøde. Det kom der mange gode og relevante forslag ud af, og Moos-Bjerre har taget dette til efterretning i udviklingen programmet. Børnene kom bl.a. med følgende input: 1. Fokus på folkeskolen: At vi til børnetopmødet taler om, hvordan man kan gøre folkeskolen mere rummelig overfor ordblinde både fagligt og socialt. Dette vil være fokus i temadiskussionen på topmødet. 2. Budskab til ikke-ordblinde: At få spredt budskabet om, at ordblindhed ikke er lig dumhed. De indlagte hvis-jeg-var -videoer vil være med til at sikre dette. 3. Masser af aktiviteter: Flere af børnene havde et ønske om, at topmødet ikke blev for foredragsagtigt, hvor man skal sidde stille og høre efter hele tiden. Programmets variation mellem sociale aktiviteter og fagligt input efterlever dette ønske.

4 4. Inviter politikere og kendte: Deltagerne ville gerne invitere politikere til topmødet, som kan lytte til deres budskaber og være med til at skabe forandring for børn og unge med ordblindhed. Derudover ville de gerne invitere en kendt person til at fortælle sin personlige historie - herunder hvordan de er nået dertil, hvor de er i dag, trods ordblindhed, og hvordan de klarede at have ordblindhed, da de var børn. Der er inviteret både politikere og kendte til topmødet. I skrivende stund afventes svar fra disse.

5 Referat af første møde i børnepanelet, torsdag d. 12. april 2018, kl Rikke introducerer til hvem vi er, at vi kommer til at snakke sammen på kryds og tværs og introducerer os. Børnene opfordres til at fortælle sidemanden, hvad de har lyst til at de andre skal vide i den her sammenhæng, hvad man hedder, måske hvor gammel man er, lidt om ens familie, ens søskende, ens hund, hvad man godt kan lide at lave og børnene skal vise hinanden den ting de har med. Deltagerne taler med hinanden og introducerer sig via de ting de har medbragt. Klara fortæller om Emilie. Hun er god til at tegne og hun bor i en familie med okay mange ordblinde. Rikke spørger til hvem familien bestod af. De er tre børn i alt i Emilies familie. Rikke spørger til om der er mere hun kan huske. Klara kan huske, at de bor i hus, men ikke hvorhenne. Tegningen som Emilie havde med lignede en blyantstegning. Hun byder selv ind med, at hun designer en masse ting ved at tegne. Emilie fortæller om Eva. Eva kan også godt lide at tegne (manga), hun er enebarn og halv islænding. Mor er fra Island, far er dansker. Hun bor i rækkehus. Hun kan også godt lide at se mangategnefilm. Eva introducerer Karla, der går til karate, bor i hus og kom på 3. plads i DM i karate. Hun er ikke særlig god til at huske navne. Hun synes det er sjovt at bygge møbler i træ. Hun synes det er kedeligt at købe møbler, så hun vil hellere selv bygge sine møbler. Hun har tre marsvin, en hund og en søskende. Hera fortæller om Bjørn, der går til ridning, skydning og bor på en gård med heste og tre hunde. Han har en lillebror og en storesøster. Han skal bare gå ud i sin have og over den, så er han på skydeområdet. Og han har vundet nogle præmier i at skyde og ridning. Bjørns lillebror og storesøster rider og skyder også. Bjørn fortæller om Hera. Hun kommer fra Aarhus og er flyttet til København. Hun skal snart starte til optimistjolle. Hun har fået en abebamse, da hun læste sin første bog. Hun kan godt lide at danse. Hun har også en storesøster på 15 år. Rikke spørger til hvad en optimistjolle er og et af børnene foreslår, at det er et sted hvor man skal være optimistisk. I virkeligheden, forklarer Hera, er det en lille båd.

6 Freja præsenterer Christoffer. Han går i syvende klasse og er meget godt med i skolen. Han går til golf fire gange om ugen. Han bor med sin mor og har to hunde, Liva og Freddy. Han har nogle venner fra golf og fra skolen. Christoffer har ret tidligt fri når han går i syvende klasse, det er kvart i tre som er den seneste dag. Så tager han ud og spiller golf. Christoffer har en golfbold med. Christoffer præsenterer Freja, der har 2 kaniner, hun går i 6. klasse og er 13 år. Den ene kanin er lidt gammel. Hun har en ven der er god til at læse og ikke så god til matematik, men Freja er bedre til matematik og ikke så god til at læse. Freja har en bog med fra sidst hun var på ferie, fordi hun godt kan lide at dykke meget. Hendes mor er bange for vand, så hun dykker ikke. Men resten af familien gør. Anna præsenterer Hans. Hans kan godt lide at spille rollespil, han er elver og kan godt lide at læse bogen Ildtyv. Han har en lillebror og da de var på ferie fik han et tårn, Big Ben, som han har taget med i dag. Han kender kun 2 på sin skole, der er ordblinde. Hans fortæller, at han fik tårnet af sin lillebror fordi de blev uvenner og så gav hans lillebror ham tårnet, så de blev venner igen. Anna har før spillet rollespil, hvor hun var sort-elver. Hun ved ikke hvor gammel Hans lillebror er, men ved at han selv er 13. Anna har en søster, der er lidt tvivl om hvorvidt hun er lille- eller storesøster og det viser sig, at det er fordi de to piger er tvillinger. De har otte heste i deres familie og de kører med hestevogn. De bor i et hus hvor hestene også er. De bor på en gård, indskyder Anna. Hestene bliver også brugt til spring og dressur. Rikke spørger, om det også er spring og dressur Bjørn går til. Det er det. Noah præsenterer Andrea, som er 13 år og går i 6. klasse. Hun er flyttet skole 3 gange. Hun har en pony og en søster. Det er en hvid pony, det kunne de se på det billede som Andrea havde med. Andrea siger, at der ikke rigtig var mere, fordi Anna er blevet præsenteret. De er uenige om, hvem der ejer ponyen. Andrea præsenterer Noah. Han har en storesøster. Hun er rigtig godt med i skolen i alle fag, så der har han nogle gange syntes var rigtig svært. Han går i 7. klasse og fandt ud af at han var ordblind i 6. klasse. Han har sin mp3-afspiller med. Han synes ikke det er så let at læse, men han kan rigtig godt lide at høre historier på sin mp3-afspiller. Han kan godt lide at høre alle mulige historier, f.eks. kaptajn Bimse, som han har hele serien med. Noah understreger, at han ikke helt går i 7. klasse, men derimod i 8. klasse. Rikke spørger til, om alle er ok og samler op - der tales om, at der er nogle fælles ting på tværs: dyr og ridning.

7 Pause At være barn/ung med ordblindhed + udfordringer ved ordblindhed Nu skal børnene blive sammen og tale lidt mere i de grupper de sidder i. Rikke fortæller, at det der kunne være fedt lige nu var, at tale med makkerne om, hvordan er det at være mig/os med ordblindhed? Hvad er det for nogle erfaringer jeg har med det? Rikke opfordrer børnene til at starte med at tale om de ting de tænker er vigtige. Derefter er der en masse blade på bordet, som kan bruges. Rikke siger at deltagerne kan snakke sammen, men også prøve at finde nogle billeder som på en eller anden måde viser/symboliserer, har noget at gøre med det de tænker er vigtigt i forhold til ordblindhed. Rikke giver som eksempel, at en ting de finder i bladet godt kan symbolisere en stemning. Hun beder dem i grupper finde tre billeder, der viser noget om hvordan det er at være barn og ung med ordblindhed. Undervejs tager Marie tager billeder af børnene hver især med deres medbragte ting. Rikke opfordrer til, at børnene klistrer noget op på en stor planche. Efter at børnene har talt i et kvarters tid samler Rikke op på det de har talt om og ruller planchen frem. En sort-hvidt billede af en mand er hængt op. Freja siger, at nogle af de ordblinde hun har mødt er triste eller lidt skuffede over at de er ordblinde og han ser trist ud. Men samtidig er det jo bare ordblindhed, og han ser også lidt ligeglad ud, fordi det jo ikke er så vigtigt det er jo bare ordblindhed. Christoffer har puttet Blachman på planchen. Fordi han er ordblind. Så er der også en ko. Det er Freja der har valgt den, fordi køer jo også er lidt ligeglade med andre og de er en del af et større fællesskab uden at de måske lige tænker over det. Når man er ordblind er det godt at være lidt ligeglad med, at man er ordblind og hvis man er ordblind er der jo også rigtig mange andre, der er ordblinde. Rikke spørger Christoffer om billedet af Blachman. Christoffer ved ikke hvad han tænker om ham. 8 af børnene vidste, at han er ordblind. En af pigerne har set et foredrag med ham, hvor han fortæller, at han er ordblind. Da Hera fandt ud af at hun var ordblind, så hendes klasse en video med folk der fortalte at de var ordblinde.

8 Mange kendte er ordblinde, siger Bjørn, f.eks. Bubber og Blachman. Einstein var også ordblind, siger han og alligevel var han dygtig til de ting han lavede. Man skal ikke være ked af det og man kan mange andre ting selvom man er ordblind. Hans fremhæver at man godt kan blive kendt eller dygtig til noget. Det, at man vænner sig til at kæmpe for det man gerne vil, kan føre til at man klarer sig godt, måske er det lidt hårdere, men man kan godt blive dygtig. Der er et billede af en mejetærsker. Og ham på billedet fra en tegneserie er sådan én der altid laver ting, som nærmest altid går i vasken. Klara har prøvet at opleve at hun gav op og skulle starte forfra hun nægtede at læse. Det understreger, synes hun, at det kan være en kamp med det hele. Andrea har fundet et billede af en drage, der sprøjter med ikke-lydrette ord, som er dem hun synes er mest irriterende, som man skal kæmpe mod. Rikke spørger om der er nogle der sprøjter med ikke lydrette ord. Andrea har svært ved th-lyden i nogle ord og kan ikke høre hvad det er. Rikke spørger hvornår hun møder den drage der sprøjter med de ikke lydrette ord. Det er forskellige steder. Noah tænker på den kamp man skal kæmpe når man er ordblind. Han har selv oplevet at han får virkelig mange nedture rigtig tit, hvor han tænker at han ikke orker det. Det er jo sværere at klare sig igennem. F.eks. når hans mor sender ham i byen for at kunne købe noget, uden at han kan læse hvad der står på pakken. Det bliver besværligt at han skal bruge alle sine hjælpemidler. Det er både hårdt og godt, fordi man sukker højt inden man er startet med at kæmpe, men der er også noget styrke, når man er lykkedes med noget. Hera fremhæver, at hun har sat en yogapige op, fordi hun ligner én der kæmper. Det er en hård kamp, fordi man ikke starter med at få at vide hvad man er. Man får at vide at enten er man dum eller også er man ordblind. Det var en lettelse at få at vide, at man ikke er dum, men at det bare er et lille handicap. Det er en lettelse i kampen at få at vide, at det bare er et lille handicap. Frejas mor og søster er også ordblind, hvorfor far har været den eneste derhjemme, der har kunnet læse. Hun blev drillet indtil hun fandt ud af, at hun var ordblind. Dem der tidligere havde mobbet hende begyndte at hjælpe hende i stedet for. Den kamp hun kæmpede efter at hun fandt ud af at hun var ordblind, var en lettelse. Hun har vænnet sig til at bruge sin telefon som hjælpemiddel. Dem der mobbede hende tidligere har nok fået dårlig samvittighed, siger hun.

9 Emilie har sat den lange tegneserie op. I tegneserien er der nogle horn man prøver at lime på. Hun siger, at det er ligesom med ordblindhed, hvor der mangler nogle brikker oppe i hjernen. Hun siger, at nogle skjuler, at de er ordblinde, mens andre siger det helt åbent. Der er forskel på dem der har accepteret det og dem der ikke har accepteret det. Der er et billede af en løbesko. Hans har klistret den op. Den er symbolet for et hjælpemiddel. Hvis man har en god kondisko/et godt hjælpemiddel som ordblind, kan det nogle gange være nemmere. Hvis man f.eks. skal lave en opgave i matematik, så kan det hjælpe én, at man kan bruge hjælpemidler, så man ikke yderligere skal bruge en time på at læse opgaven. Hans siger, at han nogenlunde har de rigtige hjælpemidler. Han har et hjælpemiddel der kan hjælpe ham med at stave. Hera siger at hun har fået nogle relativt gode hjælpemidler, men de er kommet lidt sent. Hun har først fået dem i sjette klasse, selvom hun fandt ud af, at hun var ordblind allerede i 3. klasse. Noah fik hurtigt sine hjælpemidler, men fandt også ret sent ud af, at han er ordblind. Han valgte at bruge dem hurtigt til at starte med. Noah bliver nogle gange lidt irriteret over dem der ikke bruger hjælpemidlerne, andre unge med ordblindhed. Han synes det er vigtigt at komme i gang med det. Anna fik først hjælpemidler i 3. klasse, men har altid været på læsehold. Frejas søster fik først at vide at hun var ordblind i 10. klasse og går nu på HF. Men Freja har lært lidt mere, fordi de næsten samtidigt fandt ud af at de er ordblinde. Freja har fået flere kurser end sin søster. Karla kan godt blive ret irriteret på hjælpemidlerne. Der er et billede af noget garn, det er fordi der er en teori at man er meget kreativ når man har ordblindhed. Rikke spørger om der er en sammenhæng dér? Bjørn kan godt genkende det. Han kan ikke holde ud når tingene ikke er ordentlige, så vil han gerne fikse dem. Hera siger, at deres gruppe også har valgt et billede, der repræsenterer kreativitet. Selvom det kan være svært med ord, er der måske andre ting man kan være god til. Noah har valgt et billede af en hulemand, fordi han er anderledes og nogle gange kan Noah godt føle sig anderledes. F.eks. hvis de andre får en diktat. Så sidder de i klassen, mens Noah bliver taget ud fra klassen for at skulle lave det andet sted.

10 Karla havde en periode hvor hun prøvede at være ligesom de andre. Da hun fandt ud af at hun var ordblind gav hun op med at prøve at være som de andre og erkendte at hun var anderledes. Så da hun blev testet ordblind blev hun anderledes, fik mere selvtillid og var mere sig selv, fordi hun erkendte, at hun var anderledes. Selvom man kan gøre noget ved ordblindhed er der altid noget, der vil være lidt anderledes. Flere børn synes, at det er vigtigt, at man tør være sig selv. Hans synes det giver lidt stress når der er test, fordi man er bagud. Hvis man har været syg bliver det endnu sværere, fordi man er bagud i forvejen. Hans har altid fået undervisning privat også. Nu kan han derfor godt stave uden hjælpemidler med ganske få fejl. Der er noget der ligner et bombet lokum, det er fordi det kan føles som om ens hjerne springer i luften og det hele går i stykker når der er noget der er rigtig svært. Når det sker, starter Karla altid forfra. Det er mega irriterende, men hun gør det. Hera har valgt et billede af en baby, der er ser ked af det ud. Det symboliserer når man har fået et prøvesvar i skolen, så er det bare som om hele verden styrter sammen. Det der får én op igen er at vide, at det er okay at lave fejl, men man skal bare blive bedre. Andrea siger at fængselsbilledet på collagen symboliserer, at det er som at være i en fængselscelle at have ordblindhed, men man kan godt vælge om man vil tage kampen op eller bare blive derinde. Emilie siger, at der er forskel på om folk retter én unødigt og om man selv spørger om hjælp. Det er ikke så rart, hvis andre hjælper, uden at man har spurgt. Noah er uenig i det, han vil gerne have hjælp. Noah synes ikke det gør en forskel, fordi han ellers bare ville spørge om hjælp selv. Hans siger, at det er irriterende hvis lærerne spørger ofte om de kan hjælpe, men det er rart nok at de vil hjælpe. Det er også rart og sødt hvis ens klassekammerater hjælper. Hans har en ven der kan skrive og hans er okay til at formulere sig og har et stort ordforråd, så de kan hjælpe hinanden. På et tidspunkt troede Hans klassekammerater at han ikke var dygtig fordi han var ordblind, men så fandt de senere ud af, at det ikke var sådan det hang sammen. Rikke spørger, hvis man skulle fortælle nogle der ikke kender til ordblindhed hvad de skulle vide?

11 Andrea siger at det bare handler kom at have svært ved at læse og stave. Anna siger, at det handler ikke om, at vi ikke kan se ordene. Der kan være en oplevelse af at ordene stikker af ud i klassen. Hans har ofte mødt nogle der antager, at han overhovedet ikke kan læse eller stave det mindste ord, fordi ordene ikke er på papiret. Han siger, at det kan være sværere, men det er ikke fordi han er blind over for ord. Rikke spørger: hvad ville det gøre, hvis folk vidste det? Hans siger det ville være rart, fordi han også møder voksne der tror, at det er fordi han er dum. Freja forklarer, at I starten er det meget belastende og noget som næsten hele tiden er et problem. Det er også meget en kamp med sig selv om, at man godt kan læse. Eva siger, at hun har mødt en speciallærer, som hun fortalte, at hun var ordblind. Læreren sagde, at hun ikke troede på hende. Det havde været rart hvis hun havde troet på det, for man ville aldrig lyve om, at man var ordblind. Emilie siger, at hun oplever at blive behandlet som om hun ikke kan finde ud af noget eller som om hun har mindre hjernekapacitet. Hera synes ikke man skal bruge ordet ordblind, men i stedet det latinske ord dysleksi. Fordi man kan sagtens se ordene, man kan bare ikke læse dem. Noah synes ikke man skal se ned på ordblinde. Selvom han er ordblind er han den bedste elev på hele skolen til at regne matematik. Emilie siger, at det er ordene eller tegnene der ikke kan tydes, det er ikke fordi man ikke kan se dem. Pause Rikke spørger til eksempler på, hvornår det er særligt svært at være ordblind. Bjørn siger, når man skal finde noget og man skal læse. f.eks. når man er i toget og skal finde ud af hvornår man skal stige af.

12 Christoffer synes at retskrivningsprøve er kedeligt og irriterende. Hera siger, det er en prøve vi alle sammen hader. Noah siger, at det ikke er så svært igen når han bruger sine ordblindeprogrammer. Rikke spørger Christoffer om der er andre steder end i skolen det er svært at være ordblind, men han siger, at det særligt er i skolen. Freja siger, at natur- og teknik-læreren kan lide dokumentarer på engelsk, men hun kan ikke forstå engelsk og kan ikke nå at læse understeksterne. Hvis de skal tage noter fordi de skal have en test om, hvorvidt de har forstået hvad de siger i filmen, er det bare rigtig træls. Emilie siger at mange ordblinde har svært ved fremmedsprog, både at tale det, høre det og skrive det. Det er en særlig udfordring, f.eks. på Emilies arbejde, når der kommer en person og taler engelsk og hun er nødt til at hente sin chef for at få det oversat. Det er svært, synes hun. Noah siger, at han stort set kun har fået sin viden fra når læreren taler, fordi der gik så lang tid før han fandt ud af, at han var ordblind. Han synes det er federe end at få læst højt af hjælpemidlerne, fordi oplæsningsprogrammerne ikke læser op på en spændende måde. Anna siger, at hun synes diktat er svært. Rikke spørger om dem børnene møder i skolen ved at de er ordblinde? Alle siger ja, men ikke Eva, hos hende er det ikke alle der ved det. Karla synes det værste er når der kommer svar tilbage fra diktat og man får at vide at man fik én rigtig, mens de andre løber rundt og siger hvor mange de fik rigtige. Hvad kunne man gøre i de situationer, spørger Rikke? Karla siger, at man måske kunne regne med at man fik et lidt lavere antal. Emilie er gået ud af folkeskolen og hun synes ikke den er god for røre-gøre-børn. Hun var glad for sløjd og håndarbejde. Men efter 6. klasse var det bare noget med at terpe. Hun synes ikke at folkeskolen er lavet til de ordblinde. Rikke spørger hvem det kunne være vigtigt at sige det til? Emilie siger, at man kan sige det til os (Egmont Fonden) så vi kan gå videre med det.

13 Freja har selv sagt til sine lærere når hun fik en ny lærer, at hun var ordblind og bedt dem om at tænke lidt på hende. F.eks. har hun en historielærer som er meget glad for sit arbejde og hun sender altid noter til Freja over elevintra på forhånd så hun kan få det ind på sin computer inden undervisningen. Denne lærer har også altid et powerpoint bagved når hun fortæller, så man ikke mister koncentrationen. Hans har ikke så mange ordblinde venner, men de har selv engageret sig i hvad det er at være ordblind. Specielt nogle af hans gode venner bakker ham meget op. Hans lærere undersøger ofte om tingene er på Nota. De bakker op og hjælper til, at tingene bliver lidt mindre svære. Noah er uenig i, at folkeskolen er en dårlig ting. Hans skole gør noget for læringsstile. Han er ikke at røre-gøre-barn, men mere et høre-barn. Noahs skole er en privatskole og han er formand for elevrådet. Andrea siger at hun og Anna skiftede skole. De kom fra en skole hvor man tog meget på tur osv. det kunne hun godt lide. Med den nye skolereform mener hun ikke at lærerne har tid til at forberede røre-gøre-tingene. Rikke samler op: det er svært med retskrivning, men at høre, eller røre eller gøre er noget, der kan være rart. Karla siger, at de har en skoleinspektør på hendes privatskole, der hører meget på børnene. Han hjælper nogle gange klassen, hvor der er flere ordblinde. Rikke spørger, er der nogle andre situationer, hvor det bliver særligt svært at være ordblind sammen med sine kammerater osv.? Hans siger, at han også er talblind, så hans venner har vænnet sig til at hjælpe ham. Han synes det er svært med vejskilte, fordi det tager ham en million år at læse. Bjørn siger, at da han i starten flyttede skole, syntes han det var særlig svært. Han havde en IT-taske, men det var stadig svært. Hera synes det var svært når man var sammen med sine venner, så spurgte de hele tiden hvordan det var at være ordblind og spurgte om kan du læse det her?. Hun ville ønske, at de havde spurgt om det var okay, at de stillede hende de spørgsmål. Emilie synes det kan være rart at pjatte eller joke lidt omkring de her ting.

14 Ideudvikling og tilrettelæggelse af panel og børnetopmøde Rikke spørger: hvad synes I det er vigtigt, at vi taler om på børnetopmødet hvor der er flere til stede end jer? Freja siger, at vi godt kunne snakke om, om folk har ideer til hvordan ordblindhed bliver mere normalt og hvordan man kunne få hjælp til at blive bedre. Hera synes det er vigtigt at fremhæve, at det at være ordblind ikke er det samme som at være dum. Hun vil gerne fortælle det til alle de andre der lige har fået at vide, at de er ordblinde. Også til dem der ikke er ordblinde. Bjørn synes det er vigtigt, at der kom nogle flere ud og fortalte om ordblindhed i skolerne. Mange af hans lærere tager ud på skolerne og underviser i ordblindhed. Så man hører mere om det. Måske kunne man fortælle det til politikerne. Karla kunne godt tænke sig at fortælle til lærerne, at de skulle gøre lidt mere for de ordblinde. Hvilken betydning det havde for andre ordblinde, at de fandt ud af at de var ordblinde. Emilie synes det er vigtigt at fortælle til politikerne, fordi det er dem der sætter rammerne for lærerne. Noah siger, at politikerne lige har rettet op på nogle ting i forhold til ordblinde. Noah synes man skal inkludere børnene i den almindelige skole og at der mangler information i forhold til resten af verden om ordblindhed. Andrea siger, at hendes mor er skolelærer og at hun gør meget for børnene, men hun mangler tid til at kunne forberede sig bedre på at hjælpe børnene. Anna er enig med Andrea i at lærerne skal have mere planlægningstid. Hans synes at alle klasser skal få et mindre foredrag om hvad ordblindhed er. Bare 10 minutters oplæg/film som man får i femte klasse, hvor de fleste finder ud af at de er ordblinde. Hera tænker på at redskaberne skal være i orden det skal politikerne have at vide - og kommunen, indskyder Eva. Karla siger, at det kunne være rart med en ekstra lærer i timen til de ordblinde, så der er mere tid til at hjælpe de ordblinde. Emilie synes det er vigtigt med inklusionen, men at børnene bør trækkes ud i dansk og engelsk, som de har sværest ved.

15 Børnene nikker, da Rikke spørger om politikerne er relevante at tale med til børnetopmødet Noah vil gerne have KL med. Rikke spørger om det kunne være sjovt og godt at møde kendte mennesker med ordblindhed? Børnene siger ja og de vil gerne høre hvordan de er kommet igennem det og hvordan de gjorde, da de var børn. Hera vil gerne have Blachman med. Freja fremhæver Ulf Pilgaard, Christian Fuhlendorf og Blachman. Andrea vil gerne lave en aktivitet samtidig med at man skal tale. Det kunne f.eks. være noget løb hvor man skal løbe efter poster, hvor man gør noget andet end bare at lave noget andet end at lytte. Noah siger workshop i forhold til ordblindeprogrammer og ordblindehjælpemidler. Karla vil gerne have lidt aktiviteter undervejs. Hera foreslår et kæmpestort break hvor hele salen gør det samme. Hera spørger om vi skal fortælle noget eller bare er én dråbe i et fuldt hav. Rikke foreslår at panelet kunne være en slags ekstra eksperter. Så de kunne hjælpe til at vi får snakket mere om de pointer vi har talt om i dag også udfoldes til topmødet.

16 Bilag 1: Deltagere ved Børnepanel #1 Navn Alder By Skoletype Erfaringer med hjælpemidler og specialundervisning Christoffer 14 år Hornbæk Folkeskole/privatskole IT-hjælpemidler (f.eks. oplæsningsprogrammer, Dictus, ordforslagsprogrammer eller lignende) Emilie 16 år Lynge Erhvervsfaglig uddannelse IT-hjælpemidler (f.eks. oplæsningsprogrammer, Dictus, ordforslagsprogrammer eller lignende) Karla 11 år København S Folkeskole/privatskole Specialundervisning Freja 13 år Næstved Folkeskole/privatskole IT-hjælpemidler (f.eks. oplæsningsprogrammer, Dictus, ordforslagsprogrammer eller lignende) Bjørn 13 år Helsinge Specialskole IT-hjælpemidler (f.eks. oplæsningsprogrammer, Dictus, ordforslagsprogrammer eller lignende) Får specialundervisning Hera 12 år Frederiksberg Folkeskole/privatskole IT-hjælpemidler (f.eks. oplæsningsprogrammer, Dictus, ordforslagsprogrammer eller lignende) Noah 14 år Søllested Ikke angivet Ikke angivet Hans 13 år København K Folkeskole/privatskole Ikke angivet Christian Eva 14 år Taastrup Folkeskole/privatskole IT-hjælpemidler (f.eks. oplæsningsprogrammer, Dictus, ordforslagsprogrammer eller lignende) Anna 13 år Grevinge Folkeskole/privatskole Ikke angivet Andrea 13 år Grevinge Folkeskole/privatskole Ikke angivet