Side 2

Transkript

1

2 Side 2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7

8 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 1 Rammenotat om boligplacering af flygtninge Kommunerne skal snarest muligt finde en bolig til de flygtninge, som modtages som følge af de statsfastsatte kvoter, jf. integrationslovens 12, stk. 1. Kommunerne har pligt til at anvise en permanent bolig til flygtningen. Hvis ikke der umiddelbart ved ankomst kan skaffes en permanent bolig, må kommunen benytte midlertidige løsninger, indtil en varig bolig kan skaffes. Der er ikke særlige begrænsninger i forhold til, hvor længe midlertidige løsninger må vare. I nogle kommuner kan det blive nødvendigt at nyopføre boliger for at kunne tilbyde en varig løsning. Pligten for kommunen til at tilbyde en permanent boligløsning bortfalder ikke, selv om ventetiden på en løsning er lang. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Susan Fiil Præstegaard Permanent bolig Der er følgende krav til en permanent bolig: - Den må ikke være beliggende i et særligt udsat område (ghetto-område). I Københavns Kommune er Tingbjerg/Utterslevhuse, Mjølnerparken og Stærevejs-området omfattet af denne liste. - Den må ikke være beliggende i et område, som er på ministeriets liste over områder med høj andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet. I Københavns Kommune er kun Mjølnerparken på denne liste. - Boligen skal være lovlig ifølge byggelovgivning og planlovgivning. - Lejeforholdet må ikke være tidsbegrænset (f.eks. ungdomsboliger) - Flygtningen skal have selvstændig lejekontrakt - Kommunen skal vurderer, at flygtningen har råd til boligen. Permanente boliger kan f.eks. være: - Almene boliger, som anvises til flygtninge. - Boliger i kommunale udlejningsejendomme, som udlejes til flygtninge. Kommunen kan opkøbe ejendomme til formålet. - Kommunalt leje af private boliger, som fremlejes til flygtninge. - Andre kommunale anvisningsmuligheder, f.eks. til ejendomme, som der indgås aftale med private udlejere eller andelsboligforeninger om, eller private ejendomme, hvor der kan stilles betingelser om anvisning pga. særlig finansiering. Midlertidigt opholdssted Kommunen kan anvise til et midlertidigt opholdssted, indtil en varig bolig kan skaffes. Der er ikke fastsat krav til standarden for det Center for Politik Bernstorffsgade København V Telefon PA07@SOF.kk.dk EAN nummer Side 8

9 midlertidige opholdssted, dog skal indkvarteringen være lovligt. Det betyder, at bygge- og planlovgivning skal være overholdt, og stedet skal være godkendt til beboelse. Lejelovens bestemmelser er ikke gældende i forhold til midlertidige opholdssteder, og det vil være kommunen, der udlejer opholdsstedet til flygtninge. Der er fra statens side fastsat en maksimal betaling for flygtningen for opholdsstedet: - Enlige med/uden børn: kr. pr. måned - Par uden børn: kr. pr. måned - Par med 1, 2 eller 3 børn: kr. pr. måned - Par med 4 børn eller flere: kr. pr. måned Midlertidig indkvartering kan f.eks. finde sted i: - Lejemål, som ombygges til formålet, f.eks. Ottiliavej - Leje af værelser hos privatpersoner - Kommunale eller private ejendomme, hvor boligerne iflg. Markedsleje vil være for dyre for flygtninge som permanent boligløsning. Valg mellem boliger som permanent eller midlertidig boligløsning Almene boliger kan alene benyttes som en permanent boligløsning, fordi almene boliger overordnet ikke må udlejes med kommunen som mellemmand. Kommunale og private boliger kan benyttes som permanent løsning, hvis flygtningen har råd til boligen indenfor sin betalingsevne. Kommunen har ikke mulighed for at fastsætte en særligt lav leje, men skal opkræve markedsleje, hvis kommunale boliger skal anvendes som permanent boligløsning. Private udlejere vil tilsvarende opkræve markedsleje for permanente boliger. Hvis kommunale og private boligers leje er for høj for flygtninge som permanent bolig, vil de kunne benyttes som midlertidig opholdssted. I sådanne tilfælde vil kommunen vil få en udgift på forskellen mellem den reelle leje-pris på boligen og flygtningens opholdsbetaling. Særligt om ungdomsboliger Da ungdomsboliger ikke er en permanent boligform, vil anvisning ikke opfylde kommunens pligt til på sigt at anvise en permanent bolig. Omvendt vil flygtningen i en almen ungdomsbolig få egen lejekontrakt, og der vil kunne ske en positiv integrationsproces ved at unge flygtninge, som skal i gang med uddannelse, anvises en bolig i et ungdomsboligmiljø. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har åbnet op for en fortolkning, hvorefter ungdomsboliger kan bruges som en foreløbig permanent bolig, hvor en ung flygtning kan bo i en Side 2 af 5 Side 9

10 ungdomsbolig, men hvor kommunen fastholder forpligtelsen til at anvise en permanent bolig, når vedkommende på et tidspunkt ikke længere er en del af den berettigede personkreds for en ungdomsbolig. Aftaler med almen sektor, som påvirkes af forslagene om tilvejebringelse af boliger til flygtninge Københavns Kommune har et tæt samarbejde med almen sektor, og der er indgået aftaler om en række område. Nogle af disse aftaler vil blive påvirket af de foreslåede tiltag for at tilvejebringe boliger til flygtninge. Forslagene forudsætter derfor, at der kan indgås tillægsaftaler til følgende aftaler: Udlejningsaftale med BL s 1. kreds om udlejning, (familie- og ungdomsboliger) Aftalen blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 11. december 2014 uden afstemning Individuelle udlejningsaftaler er indgået administrativt med hver enkelt boligorganisation indenfor rammerne heraf. Aftale med BL s 1. kreds, om udlejning af ledige ældreboliger i Københavns Kommune (2010-aftalen) Aftalen blev dodkendt af BR 18. november 2010 uden afstemning. Rammeaftale med BL s 1. kreds om fremtidig anvendelse af ældreboliger ( ) Indstillingen blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 10. december 2015 med 45 stemmer imod 0. 3 medlemmer undlod at stemme. For stemte: A, B, F, I, O, V og Ø. Følgende undlod at stemme: C. Der er i.f.m. vedtagelsen af budgettet for 2016 afsat midler til grundskyldstilskud. I det omfang færre ældreboliger ommærkes til ungdomsboliger (scenarie 1) eller ommærkninger udskydes (scenarie 2) vil det i begrænset omfang berøre budgetaftalen. Individuelle aftaler om ommærkning af ældreboliger er indgået med tre boligorganisationer Aftale om ommærkning af små familieboliger udbudsvilkår for grundkapital Individuelle aftaler om ommærkning af i alt små familieboliger til ungdomsboliger er indgået administrativt Side 3 af 5 Side 10

11 med 6 berørte boligorganisationer. Aftalerne har baggrund i tre BR beslutninger, som der redegøres for nedenfor: 1) BR 10. april 2003: Borgerrepræsentationen afsatte med Den boligpolitiske Strategiplan ,7 mio. kr. (i 2003 kr. p/l) til Flere boliger til unge. Den 10. april 2003, besluttede BR, at 21,1 mio. kr. af det afsatte beløb i stedet skulle anvendes til grundkapitallån til opførelse af almene familieboliger, idet det blev gjort til et vilkår for at opnå støtte, at boligorganisationerne for hver nyopført familiebolig skulle ommærke to små familieboliger til ungdomsboliger. Indstillingen godkendtes uden afstemning. I forlængelse heraf forpligtede en række boligorganisationer sig til at ommærke til sammen familieboliger. 2) BR : Den 13. januar 2005 besluttede Borgerrepræsentationen, at temaet ommærkning til ungdomsboliger ikke længere skulle være et udbudsvilkår, men indgå i udbudsrunden 2005 som et konkurrenceparameter, d.v.s. et bedømmelseskriterium i lighed med temaer som arkitektonisk kvalitet og miljømæssig bæredygtighed. AAB forpligtede sig på baggrund af kommunens udbud i 2005 til at ommærke 156 små familieboliger til ungdomsboliger. 3) BR : Borgerrepræsentationen besluttede den 24. april d.å., at 90 støttede ungdomsboliger, som skulle indrettes i Gyldenrisparkens Tårn, kunne fragå i det antal boliger, som Lejerbo havde forpligtet sig til at ommærke. Antallet af familieboliger, der skal ommærkes udgør herefter Der ydes grundskyldstilskud til de ommærkede boliger. Der er med budgetaftalen for 2016 opnået bevilling til 200 ommærkninger i hvert af årene 2016 og 2017 og 98 ommærkninger i Der er lagt en forudsætning ind om, at grundskyldstilskuddet i gennemsnit andrager kr. pr. bolig årligt i 2016-priser. I det omfang færre familieboliger Side 4 af 5 Side 11

12 ommærkes til ungdomsboliger, vil det i begrænset omfang berøre budgetaftalen. Side 5 af 5 Side 12

13

14 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger Der er en mulighed for at boliger, som i dag returneres fra den boligsociale anvisning, fordi de er for dyre for målgrupperne, kan benyttes som varig boligløsning, enten til flygtningefamilier med tilstrækkelig betalingsevne eller som deleboliger for flere flygtninge. Dette notat beskriver deleboligmuligheden og giver et forsigtigt skøn over, hvor mange flygtninge, der på denne vis kan skabes boliger for pr. år Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Susan Fiil Præstegaard Herudover udnyttes anvisningsretten aktuelt ikke fuldt ud i nogle få ejendomme. Forvaltningerne vil gennemgå disse med henblik på fremover at benytte anvisningsretten til boliger til flygtninge. Der er væsentlige forbehold tilknyttet beregningerne. Dels kender Socialforvaltningen ikke den nærmere rumfordeling af de enkelte lejemål, så vurderingen foretages alene pga. rumantal og husleje. Dels kendes den nærmere sammensætning af de modtagne flygtninge ikke. Forvaltningen ved ikke, hvor mange familier, der vil ankomme eller størrelsen af dem, hvilket er afgørende for betalingsevnen. Forvaltningen ved heller ikke, hvor mange enlige flygtninge i målgruppen for deleboliger, der vil blive modtaget i det kommende år. Hvad er en delebolig? Ifølge almenboligloven kan kommunen beslutte, at der indrettes deleboliger (også kaldet kollektive bofællesskaber) til mindst 3 personer i boliger, som består af mindst 3 værelser plus et ekstra værelse, som kan anvendes som fællesrum. Forslag om lovændring er sendt i høring, hvorefter der kan laves deleboliger også til 2 personer i boliger med 2 rum og et fællesrum. Der vil dog kun være mulighed for at opnå boligstøtte, hvis mindst 3 personer bor sammen. Kommunen kan ifølge bemærkningerne til lovforslaget dispensere, så der ikke skal være et fællesrum, hvis boligen rummer et køkken, hvor beboerne kan spise sammen mv. Det er derfor forventningen, at kommunerne medio 2016 kan indrette deleboliger også i 2-3 rums boliger. Center for Politik Bernstorffsgade København V Telefon PA07@SOF.kk.dk EAN nummer Side 14

15 Nuværende deleboliger for udsatte unge Københavns Kommune og BL s 1. kreds har i udlejningsaftalen aftalt, at Socialforvaltningen i perioden kan anvise i alt 100 unge pr. år til en delebolig. De unge er på vej i uddannelse og arbejde. De visiteres efter særlig procedure til deleboligen og modtager støtte til opbygning af fællesskab i boligen. Parterne har i implementeringsåret 2015 har oprettet i alt 11 deleboliger med i alt 30 beboere. Som led i implementeringen har Socialforvaltningen taget stilling til en række problemstillinger, både i forhold til boligen og i forhold til anvisning af unge, der ikke i forvejen kender hinanden. Følgende principper er fulgt i forhold til boligen: - Der anvises ikke til boliger, hvor der er gennemgang gennem det ene værelse for at nå fællesrum eller andre værelser af hensyn til de unges privatliv. - Der skal være spiseplads i køkkenet, for at det kan udfylde funktion som fællesrum, og der dermed kan dispenseres i forhold til lovgivningens krav om antal rum. - Endelig er det aftalt, at boligerne fordeles ud fra, hvor høj en andel af anvisning den pågældende boligorganisationer har modtaget det foregående år. Visse organisationer er derfor friholdt fra levering af deleboliger Følgende principper er fulgt i forhold til anvisning af unge: - De unge visiteres ud fra kommunes kendskab til dem og deres problemstillinger. Visse grupper visiteres som udgangspunkt ikke til deleboliger, f.eks. unge med banderelationer, væsentlig kriminalitet, udadreagerende adfærd eller unge med visse psykiske problemer. - De unge mødes forud for anvisningen med henblik på at forventningsafstemme og aftale spilleregler i boligen. - De unge skal være villige til at samarbejde med den mentor, som tilknyttes boligen. - Der anvises alene unge uden børn Socialforvaltningen er i dette notat gået ud fra, at flygtninge skal anvises til deleboliger ud fra lignende retningslinjer. Herudover vil forvaltningen undersøge om der er behov for særlige retningslinjer i forhold til anvisning af flygtninge, hvad gælder hensyn til f.eks. køn, alder og nationalitet. Personer, som har søgt eller vil søge familiesammenføring vil derfor ikke være i målgruppen for en delebolig, da der ellers vil være risiko for, at boligerne på sigt får for mange beboere. Beregningerne nedenfor tager udgangspunkt i, at ingen organisationer eller afdelinger friholdes for deleboliger. Side 2 af 6 Side 15

16 Muligheder for oprettelse af deleboliger til flygtninge I princippet kan alle boliger med mindst 3 rum benyttes til deleboligordningen. Mindre boliger vil kunne benyttes, hvis kommunen kan dispensere fra rumkravet pga. køkken med mulighed for fællesspisning. Ud fra de boliger, som blev returneret i 2015, kan mulighederne for indretning af deleboliger vurderes. I denne vurdering indgår alene antallet af rum og boligens pris. Familieboliger returneret i 2015 Husleje max kr. pr. mrd (egnet til delebolig for to) Husleje kr. pr. mrd. (egnet til delebolig for 3) Husleje kr. pr. mrd. (eget til delebolig for 4) 1 rum rum rum rum rum 2 2 I alt Den grønne markering betyder, at boligen ud fra huslejens størrelse og antallet af rum umiddelbart kan vurderes egnet til det givne antal flygtninge, mens blå markering betyder, at boligen kan være egnet, hvis der er et spisekøkken og kommunen dispenserer i forhold til lovgivningens krav om antal rum. Der skal i forhold til opgørelsen tages tre væsentlige forbehold: 1) Indretningen af de pågældende boliger er ikke kendt. Det er derfor ikke afklaret, om der er gennemgang gennem værelser til fællesrum eller andre værelser. 2) Hvis rumfordelingen er meget skæv, vil dette afspejle sig i beregningen af huslejen for det enkelte værelse. Store værelser kan blive så dyre, at flygtninge ikke har råd til at bebo dem. Hvis beboerne skal opnå boligstøtte, må enkeltværelser ikke stå tomme. 3) Der er ikke taget højde for, om de pågældende boliger er beliggende i områder, som er på ministeriets liste over udsatte eller særligt udsatte områder. I alt 125 boliger blev i 2015 vurderet i forhold til deleboliger og var enten for dyre eller havde en indretning, som ikke gjorde dem brugbare. Disse indgår ikke i ovenstående opgørelse. Man kan dog ikke nødvendigvis herfra slutte, at alle de ovenstående boliger har en indretning, der gør dem egnet til delebolig. Vurderingen af egnethed går alene på antal rum i forhold til flygtninges betalingsevne. Side 3 af 6 Side 16

17 Antagelsen er, at flygtninge, som kan få boligstøtte til boligen, har råd til at betale op til kr. pr. måned, mens flygtninge, der ikke kan få boligstøtte (dvs. når 2 deler boligen) hver højst kan betale kr. pr. måned. Ud over de potentielle deleboliger, som kan etableres i returnerede boliger, etablerede Socialforvaltningen i 2. halvår 2015 i alt 11 deleboliger. Dette er en relativt beskeden andel, når 125 yderligere boliger er vurderet til ordningen. Imidlertid skyldes det ikke kun indretning, men også aftalte begrænsninger om placering i områder og boligorganisationer i rammeaftalen om udlejning. Et forsigtigt bud på, hvor mange boliger, der er egnede til deleboliger for flygtninge i løbet af et år kunne være: Halvdelen af de boliger, som i skemaet er markeret med grønt, dvs.: - 23 boliger med 4-5 rum, som prismæssigt er egnede til boliger til 3 personer (svarende til boliger til 69 personer) - 18 boliger, som prismæssigt er egnede til 2 (svarende til boliger til 36 personer) 10 % af de boliger, som i skemaet er markeret med blåt, dvs.: - 1 bolig med 4 rum, som prismæssigt er egnet til 4 personer - 20 boliger med 3 rum, som prismæssigt er egent til 3 personer (svarende til boliger til 60 personer) - 7 boliger med 2 rum, som prismæssigt er egnet til 2 personer, (svarende til boliger til 14 personer) Samlet giver dette bud mulighed for etablering af i alt 69 deleboliger til i alt 183 personer. Det forudsættes i den forbindelse, at deleboliger kan placeres i alle boligorganisationer. Kun områder på den nationale liste over særligt udsatte områder vil være undtaget. Da aftale først forventes indgået efter sommerferien, er der maksimalt 6 måneder til etablering af deleboliger. Socialforvaltningen vurderer derfor, at der vedr. flygtninge modtaget i 2016 højst kan etableres boliger til deleboliger til halvdelen, dvs. ca. 91 personer inden udgangen af februar Udnyttelse af returnerede boliger til anvisning af flygtningefamilier Familier vil have nogenlunde sammen betalingsevne som 2 personer i delebolig. Der vil derfor også være mulighed for at nogle boliger med gennemgangsrum kan udnyttes til flygtningefamilier. Side 4 af 6 Side 17

18 I forhold til de hidtidige beregninger om flygtninge, har Socialforvaltningen antaget, at der i 2016 modtages 23 familier med i alt 70 personer. Et forsigtigt bud kan gå på at halvdelen af disse familier kan få en bolig, de har råd til via returnerede boliger i den boligsociale anvisning inden udgangen af februar Det svarer til at ca. 12 familier med i alt ca. 35 personer kan få en bolig denne vej. Når boliger til flygtningefamilier alene udvælges blandt boliger, der ikke findes ansøgere til i den boligsociale anvisning, påvirker tildelingen ikke disse ansøgere. Uudnyttet anvisningsret Forvaltningen har i ganske få tilfælde konkret givet afkald på anvisningsretten ved indgåelsen af den konkrete udlejningsaftale med boligorganisationen - typisk konkret begrundet i boligernes indretning. Som eksempel kan nævnes Signalhuset, hvor 4 beboere deles om et fælles opholdskøkken og to bade-/toiletrum. Den tætte boligform matcher ikke behovene hos den hidtidige målgruppe for boligsocial anvisning, men vil være egnet til foreløbig boligplacering af flygtninge, som skal i uddannelse. Forvaltningerne vil gå i dialog med relevante boligorganisationer om justering af indgåede udlejningsaftaler, så kommunen får mulighed for fremadrettet at anvise til sådanne boliger, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. Forvaltningerne skønner, at der herigennem kan findes anvisningsmulighed til yderligere 20 flygtninge. Hvor hurtigt kan boligerne etableres? I alt skønner Socialforvaltningen, at der kan anvises boliger, som ellers ville blive returneret for i alt 126 flygtninge inden 1. februar 2017, hvis de nødvendige aftaler indgås. Anvendelse af boliger der returneres i dag og boliger, hvor anvisningsretten ikke udnyttes i dag vurderes tilsammen at kunne skabe boligmulighed for i alt 145 flygtninge frem mod februar Indenfor udlejningsaftalens rammer er der ikke noget til hinder for, at flygtningefamilier anvises bolig blandt kvoten af boliger til boligsocial anvisning. Socialforvaltningen er derfor allerede opmærksom på, om boliger til anvisning kan benyttes til større familier, forud for evt. returnering af boliger. Hvis flygtninge skulle anvises til de deleboliger, som aktuelt etableres efter udlejningsaftalen, ville det påvirke de unge ansøgere, som er i målgruppen for boligerne. Socialforvaltningen anbefaler, at der arbejdes videre med en model, hvor returnerede boliger benyttes bredt på tværs af boligorganisationer Side 5 af 6 Side 18

19 og afdelinger til deleboliger for flygtninge. Der bør indgås aftale med BLs 1. kreds om samarbejde om ordningen for flygtninge på samme måde, som der aktuelt samarbejdes om deleboliger til socialt udsatte. Hvad er forudsætningerne? Indtil videre er deleboliger til udsatte unge etableret efter aftale med BLs 1. kreds. Der er aftalt særlig visitation og støtte, og der er et tæt samarbejde om ordningen. Socialforvaltningen anbefaler, at erfaringerne fra denne ordning bringes i spil i forhold til deleboliger til flygtninge. Det er væsentligt, at der på forhånd tages stilling til, hvem, der kan bo sammen, ved en visitationsprocedure og en forventningsafstemning. Det er ligeledes væsentligt, at der tilknyttes en lettere støtte i forhold til at forebygge problemer, både internt i boligen og i forhold til naboer og omgivelser i øvrigt. Der er i overførselssagen ikke bevilget midler til visitation og støtte i forbindelse med oprettelse af yderligere deleboliger, ud over til de 100 unge, som er aftalt. Socialforvaltningen vil forsøge at finde midler indenfor den afsatte ramme til visitation og støtte i 2016, men vil skulle søge yderligere midler til disse formål i budget Almene boliger har 3 måneders opsigelse, hvorfor anvisningen typisk modtager besked om ledige boliger, 2-3 måneder før de er ledige. For at oprette deleboliger hurtigt efter en aftaleindgåelse med BL s 1. kreds kan det være nødvendigt at reservere boliger fra medio juni til udlejning umiddelbart efter aftaleindgåelsen, hvis målet om anvisning af 145 personer inden udgangen af februar 2017 skal opnås. Dermed bliver der en risiko for tomgangsleje for boliganvisningen i perioden frem mod eventuel aftaleindgåelse. Denne udgift kan dog hjemtages via statsrefusion for tomgangsudgifter i forbindelse med boliger til flygtninge. Side 6 af 6 Side 19

20

21 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomisekretariatet NOTAT Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre Sagsbehandler Per Christensen / Birgitte Hennings Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har anvisningsret og -pligt til ca almene ældreboliger. Ældreboligerne er typisk opført i perioden , og de ældre bebyggelser er alle moderniseret i 1980 erne og 1990 erne. Boligerne er samlet i 41 ældreboligbebyggelser fordelt over kommunen med et større antal boliger i Kgs. Enghave, Nørrebro, Bispebjerg og Amager. Størrelsen på ældreboligbebyggelserne varierer fra ca. 20 til 490 boliger. Med hensyn til de enkelte boliger er der ca. 660 stk. 1-rumsboliger, stk. 2-rumsboliger og 5 stk. 3-rumsboliger. Huslejen for en 1- rumsbolig ligger mellem ca kr. pr. måned (plus forbrug) og for en 2-rumsbolig på ca. kr kr. pr. måned (plus forbrug). Et typisk forbrug (el, vand og varme etc.) for en bolig ligger på ca kr. pr. måned. Almene ældreboliger skal som udgangspunkt - jf. gældende lovgivning - udlejes til den berettigede personkreds. Boligerne kan kun udlejes til anden side, såfremt der ikke er generel efterspørgsel fra den berettigede personkreds. Antallet af ældre, der visiteres til en ældrebolig har de sidste 10 år været faldende dels som følge af den fortsatte demografiske udvikling, dels på grund af vigende søgning fra de berettigede målgrupper. Med henblik på at imødekomme tomgangsleje blev der i 2010 indgået en aftale mellem de almene boligselskaber og Københavns Kommune om udlejning af ledige ældreboliger til ikke visiterede borgere (2010- aftalen). Der er på denne baggrund pt. udlejet ca. 330 ældreboliger til studerende og ca. 330 boliger via boligselskabernes egne ventelister. Der er pt. ingen ledige ældreboliger og de i alt 660 boliger udgør dermed med det nuværende søgemønster fra de ældres side - Sundhedsog Omsorgsforvaltningens overkapacitet med hensyn til ældreboliger. Der er i december 2015 (BR ) indgået en rammeaftale mellem de almene boligselskaber og Københavns Kommune om midlertidig ommærkning af de overskydende ældreboliger. Rammeaftalen er knyttet op på ændringer i almenboligloven, som gør det muligt i en 3-årig periode at søge om ommærkningsbidrag til boliger på mellem 50 og 65 m 2, der ommærkes midlertidigt til ungdomsboliger i en 10- årig periode. Ommærkningen indebærer at boligerne midlertidigt ændrer status afhængig af størrelse - fra ældrebolig til henholdsvis Afdeling for bolig og modernisering Sjællandsgade 40, Bygning I, 1. sal 2200 København N Mobil ER16@suf.kk.dk EAN nummer Side 21

22 ungdomsbolig eller familiebolig (hvor unge under uddannelse har fortrinsret via fleksibel udlejning). I forbindelse med ommærkningen reduceres huslejen via et statsligt ommærkningsbidrag og/eller fritagelse fra grundskyld. Staten giver kun ommærkningsbidrag til boliger, der er mellem 50 og 65 m 2. Bidraget er pt. på 180 kr./m 2 /år og gives i maksimalt 10 år. Det bemærkes, at kommunens pligt til at afholde tomgangshusleje ved ledighed bortfalder ved ommærkning. Der er pt. indgået tre konkrete aftaler (og ansøgt om yderligere tre aftaler) om ommærkning af følgende boliger: Ommærkes til Ungdomsboliger Familieboliger I alt Ommærkningsbidrag Ikke muligt Tilsagn 1. runde Ansøgt 2. runde Ikke muligt Boligorg./afdeling Kategori 1: under 50 m2 Kategori 2: m2 Kategori 2: m2 Kategori 3: over 65 m2 AKB, Nørrebro Vænge Vibo, Fogedgården B, Tranehavegård Samlet Ommærkningerne der først effektueres ved nyindflytning er igangsat pr. 1. januar Det forventes at tage minimum 6-7 år før alle de pågældende boliger er ommærket. De 187 boliger i Nørrebro Vænge, som ikke opnåede tilsagn om ommærkningsbidrag i forbindelse med første ansøgningsrunde, ommærkes ifølge aftalen med AKB med eller uden ommærkningsbidrag afhængigt af udfaldet af 2. ansøgningsrunde, hvor AKB søger i konkurrence med VIBO. Vibo har ansøgt om ommærkning af yderligere 26 boliger i Fogedgården. Ommærkningerne vil i givet fald blive påbegyndt i løbet af I 2015 gav staten tilsagn om ommærkningsbidrag til 150 kategori 2- boliger ud af 337 ansøgte. Hele den statslige pulje på 15 mio. kr. tilfaldt boligafdelinger i Københavns Kommune. I 2016 er ommærkningspuljen på 10 mio. kr., som VIBO og AKB København vil søge om del i. Ansøgningerne omfatter 213 boliger fordelt på Fogedgården og Nørrebro Vænge (ansøgningsfrist 18. maj 2016). Der er ikke boligsocial anvisning til de boliger, der ommærkes. For boliger i kategori 2, følger dette af loven, jf. almenboliglovens 59 stk pkt. For ommærkninger i kategori 1 og 3 er der tale om et aftalevilkår mellem kommunen og den almene sektor, som kan ændres ved ny aftale. Side 2 af 6 Side 22

23 Boliger til flygtninge Med ovenstående ommærkningsaftaler er 551 boliger af den samlede overkapacitet på 660 ældreboliger disponeret til ungdomsboliger (eller familieboliger, hvor unge har fortrinsret). Afgivelse af yderligere boliger (ud over 660) vil medføre ventelister i forhold til de visiterede ældre. Kommunen har ikke krav på en genforhandling af ommærkningsaftalerne, men aftalerne kan - hvis boligorganisationerne modsætter sig genforhandling - opsiges af kommunen med 6 måneders varsel. Tilsvarende opsigelsesmulighed har boligorganisationerne. Hvis aftalerne opsiges, betyder det, at boligerne forbliver ældreboliger og derfor skal lejes ud til denne målgruppe i det omfang, det er muligt. Kommunen hæfter for eventuelt tomgangstab. I det omfang, der er en overkapacitet, kan boligerne udlejes til andre. En evt. opsigelse af aftalerne vil betyde, at det allerede opnåede ommærkningsbidrag (puljen på 15 mio. kr. fra ansøgningsrunden i 2015) og muligheden for at opnå ommærkningsbidrag i 2016 (puljen på 10 mio. kr.) vil bortfalde. Muligheder for anvendelse af ældreboliger til flygtninge Forvaltningen kan pege på følgende modeller (der er gradvist mere vidtgående): 1. De resterende 109 boliger (forskellen mellem overkapaciteten på de 660 boliger og de 551 boliger, der ommærkes) fastholdes som ældreboliger og anvendes til flygtninge. Det vil i givet fald kræve en aftale med de almene boligorganisationer om en ændring af 2010-aftalen, så det bliver muligt at prioritere flygtninge, når der ikke er efterspørgsel fra visiterede ældre. Aftalen kan ifølge sin ordlyd udvides med udlejning til visiterede borgere fra den boligsociale anvisning, såfremt der er behov herfor, og det er lejere som uden problemer for de ældre kan bo i ældreboligmiljøet. Dette vil frigøre op til ca. 15 boliger årligt, i alt 109 boliger over 6-7 år. Disse boliger kan dermed ikke anvendes til studerende. 2. Indgåede aftaler om ommærkning opretholdes med den ændring, at kommunen i en periode på f.eks. 3 år får adgang til at anvise boliger i kategori 1 og 3 til flygtninge (188 boliger). For ungdomsboligerne (kategori boliger) vil der gælde den begrænsning for kommunens anvisning, at kun unge (flygtninge), som er under uddannelse, eller som har særligt behov for en ungdomsbolig, vil kunne komme i betragtning, og boligerne vil skulle anvises på sædvanlige ungdomsboligvilkår. Det betyder at lejeforholdet vil skulle opsiges, når den unge ikke længere tilhører den berettigede Side 3 af 6 Side 23

24 personkreds (foreløbig boligplacering). Kommunen vil fortsat være forpligtet ifølge integrationsloven til at tilbyde flygtningen en permanent bolig (senere). Familieboligerne (kategori 3 86 boliger) vil kunne anvendes til permanent boligplacering af flygtninge. Det forventes, at en løsning af denne karakter vil kunne tilvejebringe op til ca boliger pr. år i alt ca boliger på tre år. 3. De aftalte ommærkninger af ældreboliger i kategori 1 og 3 (188 boliger) udskydes i en periode på f.eks. tre år. I denne periode fastholdes de som ældreboliger. Det betyder, at de som udgangspunkt skal tilbydes til visiterede ældre. Ved manglende efterspørgsel fra denne målgruppe stilles boligerne til rådighed for andre interesserede via 2010-aftalen, der i givet fald skal justeres, så det bliver muligt at prioritere flygtninge ved udlejning af disse boliger jf. pkt. 1. ovenfor. Det forventes, at en løsning af denne karakter vil kunne tilvejebringe op til ca boliger pr. år i alt ca boliger på tre år. Disse boliger frigøres dermed ikke til studerende. Det bemærkes, at løsninger 2 og 3 ikke kan kombineres og forudsætter, at de involverede boligorganisationer accepterer at genforhandle ommærkningsaftalerne. Der vil kunne være et ønske om, at kommunen afsætter midler til at understøtte trivslen i boligområderne/afdelingerne. Fordelen er, at det statslige ommærkningsbidrag på mellem 15 og 25 mio. kr. kan oppebæres uændret og medvirke til at sikre billige boliger i København. 4. De aftalte ommærkninger i anden ansøgningsrunde annulleres og der frigøres på sigt 213 boliger til flygtninge. Dette vil frigøre op til ca boliger pr. år, i alt 213 boliger over 6-7 år. Disse boliger frigøres så ikke til studerende. Boligerne (kategori 2) kan ikke ommærkes til ungdomsboliger på et senere tidspunkt, og boligorganisationerne får ikke andel i den resterende statslige pulje på 10 mio. kr. til ommærkningsbidrag, som ellers kunne bidrage til at afhjælpe mangelen på billige boliger i København. 5. Den samlede rammeaftale udsættes helt og der frigøres på sigt op til ca. 660 boliger til flygtninge. Dette vil frigøre op til ca boliger pr. år, i alt 660 boliger over 6-7 år. Disse boliger frigøres så ikke til studerende. Boligerne (kategori 2) kan ikke ommærkes til ungdomsboliger på et senere tidspunkt, og boligorganisationerne kan ikke få andel i den samlede statslige pulje på 25 mio. kr. til ommærkningsbidrag, som ellers kunne bidrage til at afhjælpe mangelen på billige boliger i København. Side 4 af 6 Side 24

25 Det skal understreges, at antallet af frigjorte ældreboliger i alle modeller er estimater baseret på det aktuelle fraflytningsmønster og tallene skal tages med forbehold. Huslejeniveau Med hensyn til huslejeniveau ligger hovedparten af de boliger som er udpeget til ommærkning over flygtningenes betalingsevne (som er maksimalt kr. pr. måned eksklusiv forbrug for en familie med to voksne og to børn). De relevante boliger med lav husleje skal dermed findes i andre afdelinger. For at sikre de nødvendige boliger til de visiterede ældre skal det dermed undlades at ommærke én bolig for hver bolig der udlejes til flygtninge. Opsummering af modeller Model Antal frigivne boliger pr. år (estimeret) Antal frigivne boliger i alt (estimeret) Bemærkninger Boligerne ommærkes ikke Boligerne frigøres ikke til studerende. Kommunen skal afholde evt. tomgangsudgifter og istandsættelsesudgifter Kræver genforhandling af og 2015-aftalen, så flygtninge kan prioriteres Boligerne ommærkes Boligerne frigøres ikke i fuldt omfang til studerende. Kræver genforhandling af og 2015-aftalen, så flygtninge kan prioriteres Boligerne ommærkes ikke Boligerne frigøres ikke til studerende Kommunen skal afholde evt. tomgangs- og istandsættelsesudgifter Kræver genforhandling af og 2015-aftalen, så flygtninge kan prioriteres Boligerne ommærkes ikke Boligerne frigøres ikke til studerende Kommunen skal afholde afholder evt. tomgangs- og istandsættelsesudgifter Kræver genforhandling af aftalen Ommærkningsaftalen skal genfor- Side 5 af 6 Side 25

26 handles Muligheden for at opnå ommærkningsbidrag i 2016 (puljen på 10 mio. kr.) bortfalder Boligerne ommærkes ikke Boligerne frigøres ikke til studerende. Kommunen skal afholde evt. tomgangsudgifter og istandsættelsesudgifter Kræver genforhandling af aftalen Den fulde ommærkningsaftale opsiges Hovedaftalen skal genforhandles Det allerede opnåede ommærkningsbidrag (puljen på 15 mio. kr. fra ansøgningsrunden i 2015) annulleres Muligheden for at opnå ommærkningsbidrag i 2016 (puljen på 10 mio. kr.) bortfalder. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at model 1 samt model 2 eller 3 anvendes. Fordelen ved disse løsningsmuligheder er, at de ikke berører det statslige ommærkningsbidrag på mellem 15 og 25 mio. kr., som vil bidrage til, at der kommer flere billige boliger i København. Model 1 kombineret med model 2 eller 3 vil frigøre op til henholdsvis ca. 15 og ca boliger pr. år, i alt ca boliger pr. år primært fordelt over hele byen. Der vil dermed i perioden primo juni 2016 ultimo februar 2017 kunne tilvejebringes permanente boliger til flygtninge. Disse boliger (såvel 1-rums og 2-rumsboliger) kan rumme op til i alt ca personer. Forudsætningen herfor er, at hver bolig kan rumme en husstand på minimum 2 personer og har et huslejeniveau, der ligger inden for husstandens betalingsevne. Det bemærkes at ældreboligerne - som alt overvejende hovedregel - har en indretning, der ikke muliggør, at de kan indrettes til deleboliger, idet der kun er adgang til køkkenet gennem stuen. Det er således ikke muligt, at enlige kan dele en ældrebolig. Det bemærkes, at antallet af boliger til studerende vil blive reduceret med ca boliger pr. år. Side 6 af 6 Side 26

27

28 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 4 Udskydelse af ommærkning af små almene familieboliger til ungdomsboliger m.v Som opfølgning på budget 2003 og senere har en række boligorganisationer forpligtet sig til at ommærke i alt små familieboliger til ungdomsboliger. Aftalerne er hægtet op på tilsagn om nyopførelse af ca. 700 store almene familieboliger. Opgjort pr. d.d. er 634 boliger ommærket. Der resterer således 674 ommærkninger. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Tine Engelbrechtsen Kommunen har med de undtagelser, der følger af udlejningsaftalen, anvisningsret til hver 3. ledige almene familiebolig. Det vil fortsat gælde, når boligerne ommærkes til ungdomsboliger, men kommunen skal så anvende boligerne til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen. Den berettigede personkreds er i almenboliglovens 52 stk. 1 defineret som unge uddannelsessøgende og andre unge med særligt behov. Unge flygtninge vil efter omstændighederne kunne være en del af målgruppen, men kommunen kan ikke ved at anvise en ungdomsbolig frigøre sig fra forpligtelsen ifølge integrationsloven til at tilbyde flygtningen en permanent bolig (senere). Der vil altså være tale om en foreløbig boligplacering. Prisudviklingen, flygtningesituationen og ændringer i overførselsindkomster betyder øget pres på byens små billige boliger fra andre målgrupper end unge studerende m.v. Forvaltningen har overvejet mulighederne for at stille de resterende ommærkninger i bero. Forslaget giver ikke i sig selv flere boliger til boligsocial anvisning (herunder flygtninge), men hvis boligerne fastholdes som familieboliger, vil de kunne stilles til rådighed for en bredere målgruppe, som ikke nødvendigvis opfylder betingelserne for at bebo en almen ungdomsbolig. Familieboliger er - i modsætning til ungdomsboliger - permanente boliger. Baggrund for de indgåede aftaler om ommærkning. Den 10. april 2003 besluttede Borgerrepræsentationen, at det i forbindelse med udbud af grundkapitallån til opførelse af almene familieboliger skulle være et vilkår for at opnå støtte, at boligorganisationerne for hver nyopført familiebolig skulle ommærke to små familieboliger til ungdomsboliger. Baggrunden var et ønske om på samme tid at tilgodese behovet for ungdomsboliger og ønsket om en mere varieret boligsammensætning med flere store familieboliger. Det blev senere ændret til et konkurrenceparameter i forbindelse med udbud af grundkapital. I forlængelse heraf er indgået aftaler med almene boligorganisationer om ommærkning af i alt små familieboliger til ungdomsboliger. Aftalerne varierer lidt i indhold. Nogle boligorganisationer har udpeget de afdelinger, der skal have ommærkninger, mens Almene Boliger Njalsgade 13, 5. Sal Postboks København S Telefon tineng@tmf.kk.dk EAN nummer Side 28

29 andre har udpeget konkrete boliger. Ommærkning sker, når boligen udlejes som ungdomsbolig. Med Udlejningsaftalen fra 2006 forpligtede boligorganisationerne sig til at udpege 500 særboliger (1 % af alle), som Socialforvaltningen skulle have 100 % anvisningsret til. Boligorganisationerne havde svært ved at levere særboligerne, når de samtidig skulle ommærke et større antal små familieboliger til ungdomsboliger, da det i vidt omfang var de samme små boliger, der kunne bringes i spil. I en periode har særboliger været prioriteret højere end ommærkninger, hvilket er baggrunden for, at der til dato kun er ommærket de nævnte 634 boliger. Leverancen af puljeboliger (engangsleverance til boligsocial anvisning) fra Udlejningsaftalen har ikke på samme måde blokeret, da en puljebolig godt kan være en ungdomsbolig. Nu hvor leverancen af særboliger er stort set afsluttet er ommærkningerne begyndt at komme i hurtigere takt. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at der fortsat er behov for boligerne til unge studerende og andre unge med særligt behov (den berettigede personkreds) og oplever, at der fra politisk side er fokus på at øge antallet af ungdomsboliger i København. Kravet om at ommærke to små familieboliger til ungdomsboliger var et ufravigeligt udbudsvilkår i forbindelse med udbudsrunden i Kommunen kan derfor ikke som sådan opgive aftalte ommærkninger, da de bydende skal stilles lige, og der kan være boligorganisationer, som har undladt at byde, fordi de ikke har haft boliger at ommærke. Det skal dog bemærkes, at byrden for boligorganisationen i sagens natur er at tilvejebringe små (billige) boliger til en særlig målgruppe - her studerende. Løsning 1: Det byrdemæssige forhold afhænger ikke af målgruppen, men boligorganisationens forpligtigelse til at levere boliger. En refortolkning af målgruppen uden, at der foregår en refortolkning af forpligtigelsen, vurderes således at være mulig uden at den forpligtigede boligorganisation stilles anderledes. For så vidt, at boligorganisationen leverer det samme antal boliger til permanent anvisning af flygtninge gennem kommunens boligsociale anvisning (i stedet for til ommærkning), kunne en fravigelse muliggøres med en politisk beslutning. Det vurderes, at en ændring i balancen kan udløse en politisk forventning om kompensationsbyggeri af ungdomsboliger. Løsning 2: Alternativt kunne en midlertidig udsættelse måske overvejes, hvis muligheden kobles med en aftalt anvisningsret til kommunen. Modellen kunne gå ud på, at Socialforvaltningen tilbydes boliger, der foreslås ommærket. Hvis Socialforvaltningen vælger at anvise en flygtning til den pågældende familiebolig, vil den først blive ommær- Side 2 af 3 Side 29

30 ket til ungdomsbolig næste gang, den bliver ledig. Kompensation til ventelisten ville kunne gives ved, at boligorganisationen så konverterer næste anvisningsbolig ifølge udlejningshjulet til en ventelistebolig. Der bliver dermed ikke tale om en ekstraleverance. De to løsningsmuligheder er registreret i figuren nedenfor: Udgangspunkt Leverance Boligorganisationernes forpligtelse Udbudsvilkår Løsning 1. Løsning 2. Familiebolig til Familiebolig til Fase 1: ungdomsbolig flygtninge Familiebolig til ungdomsbolig (ommærkning) eller familiebolig til flygtninge (udskudt ommærkning) (ingen ommærkning) Fase 2: Familiebolig anvendt til flygtninge ommærkes til ungdomsbolig, når flygtningefamilie flytter Boligsocial anvisning 1/3 til ungdomsbolig 100 % til familieboliger (særboliger) Fase 1: Evt. Fremrykket engangsleverance mod kompensation over udlejningshjulet Fase 2: 1/3 til ungdomsbolig Evt. kompensationsbyggeri af ungdomsboliger Nej Ja Ja/Nej - evt. kompensation for, at ommærkningerne strækkes over en længere periode. * Begge løsninger vil kræve aftale med boligorganisationen og beslutning i Borgerrepræsentationen. Antal boliger, der potentielt vil kunne frigøres til flygtninge Indenfor det seneste år er ommærket i størrelsesordenen 200 boliger. Boligorganisationerne må forventes at kunne levere i nogenlunde samme takt de førstkommende år. Når de boligorganisationer, der har mange små boliger, har afsluttet deres leverance, må det forventes, at leveringstakten vil falde. Skønsmæssigt vil løsning 1 - uden kompensation - måske kunne give boliger om året i starten. Løsningen vil evt. kunne gradueres, så en del af boligerne ommærkes som planlagt. Afhængig af hvad der konkret aftales om kompensation via udlejningshjulet, vil der i løsning 2 ikke være tale om en ekstraleverance, men blot om en mere målrettet leverance af særligt billige boliger. I det omfang boligorganisationerne kompenseres, vil det gå udover andre målgrupper i den boligsociale anvisning. Begge løsninger forudsætter genforhandling af de aftaler om ommærkning af små familieboliger til ungdomsboliger, der er indgået med de enkelte boligorganisationer som opfølgning på udbud 2003 og senere. Endvidere vil der skulle udarbejdes tillæg til de konkrete udlejningsaftaler om ændringer i kommunens anvisningsret. Når der yderligere tages højde for beboernes opsigelsesvarsel, betyder det, at boliger først kan påregnes frigjort til flygtninge sidst i perioden. Afhængigt af hvad der kan opnås enighed om, og hvornår aftalerne vil kunne træde i kraft, skønnes det realistisk at opnå anvisningsmulighed for ca. 10 flygtninge i perioden indtil februar Side 3 af 3 Side 30

31

32 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Sagsnr Bilag 5 Boliger i byfornyelsesejendomme og andre kommunale boliger (permanente og midlertidige boliger) Resume Københavns Kommune har i forbindelse med kommunens byfornyelsesopgave adgang til to typer af boliger. Tidligere byfornyede ejendomme, som kommunen ejer byfornyelsesejendomme (råde-overejendomme) og byfornyede boliger i private udlejningsejendomme. Herudover ejer kommunen 125 andre boliger. Dokumentnr Sagsbehandler Jørgen Stein Svend Terkelsen Lennie Hedegaard Jakobsen Private ejendomme, som kommunen har byfornyet, kan alene anvendes til genhusningsbehov i forbindelse med ny byfornyelse, og kan således ikke bruges til flygtninge. Antallet af kommunale boliger, der kan stilles til rådighed for flygtninge, forventes at blive 26 pr. år fremover. Hvis beslutningen i overførselssagen om ikke at belaste den boligsociale anvisning skal overholdes, vil man kunne bruge 14 boliger årligt til flygtninge. Det afhænger dog af den enkelte boligs huslejeniveau og størrelse om den konkret kan bruges til flygtninge. Byfornyelsesejendomme (råde-over-ejendomme) Byfornyelsesejendommene (råde-over-ejendommene) består af 19 beboelsesejendomme, som kommunen har erhvervet i forbindelse med byfornyelse. I disse ejendomme er der i alt 297 beboelseslejemål. Alle byfornyelsesejendommene (råde-over-ejendommene) er blevet byfornyet med etablering af nye køkkener og etablering af badeværelser. Alle boligerne er istandsat indenfor de sidste 20 år i en god men ikke luksuriøs kvalitet. Tre af ejendommene er udlagt til særlig boligsocial anvendelse, hvori det ikke er tilrådeligt at huse flygtninge ind, jf. nedenfor. Disse tre ejendomme har i alt 41 boliger. 16 af ejendommene udlejes til borgere, der er blevet genhuset i forbindelse med byfornyelsen. Af de 256 lejligheder i de 16 ejendomme, bliver der årligt cirka 30 boliger ledige. Boligerne varierer i størrelse mellem 44 m 2 og 193 m 2 og i pris mellem cirka kr. pr. måned ekskl. forbrug og cirka kr. pr. måned ekskl. forbrug. Boligerne administreres af KEjd Andre boliger Almene boliger Njalsgade 13 Postboks København S Telefon F89N@tmf.kk.dk EAN nummer Side 32

33 Foruden byfornyelsesejendommene (råde-over-ejendommene) ejer kommunen 125 boliger, hvoraf de 79 er i kollegiet Granbo i Brønshøj. Der er altså 46 andre boliger. Genhusning og tvangsanvisning Det er et krav i byfornyelseslovens 64, stk. 4, at 50 % af de ledige boliger i kommunens ejendomme stilles til rådighed til genhusning i forbindelse med byfornyelse, hvis kommunen skal kunne fastholde tvangsanvisningen i den private og den almene boligsektor. Da ingen af kommunens andre boliger i øjeblikket stilles til rådighed for genhusning, stilles 100 % af boligerne i byfornyelsesejendommene (rådeover-ejendommene) til rådighed for genhusning som førsteprioritet, så overholdelsen af 50 %-reglen sikres. Kun de boliger, der konkret ikke kan anvendes til genhusning, videregives til boligsocial anvisning. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har meddelt, at der kan ses bort fra kollegiet i forbindelse med opgørelse af de 50 % efter byfornyelsesloven. Hvis det derudover besluttes, at de 46 andre boliger bringes i spil til genhusning efter byfornyelsesloven, kan man nøjes med at bruge 50 % af de ledige boliger i byfornyelsesejendommene (råde-over-ejendommene) og 50 % af de ledige boliger i de 46 øvrige boliger til genhusning i forbindelse med byfornyelse. De øvrige boliger vil kunne bruges til boligsocial anvisning - herunder til flygtninge, i det omfang boligerne har et lavt nok huslejeniveau. Antal boliger Når der ses bort fra kollegiet og de 41 lejligheder, der har en særlig boligsocial anvendelse, resterer der 302 boliger. Hvis vi forudsætter, at ca. hver 8. bolig bliver ledig hvert år, svarer det til 38 boliger. Herefter vil hver anden af de 38 boliger kunne stilles til rådighed for genhusning, og de resterende 19 boliger kan gå direkte til boligsocial anvisning, herunder til flygtninge. Af de 19 boliger, der stilles til rådighed for genhusning, bruges måske kun de 12 til genhusning. De sidste 7 boliger kan dermed også stilles til rådighed for boligsocial anvisning, herunder til flygtninge. Det bliver i alt 26 boliger per år. I 2015 blev 12 af de ledige boliger i byfornyelsesejendommene (råde-overejendommene) tilbudt Socialforvaltningen til boligsocial anvisning. Hvis beslutningen i overførselssagen om ikke at belaste den boligsociale anvisning skal overholdes, vil man således kunne bruge 14 boliger årligt til flygtninge. Antallet på 14 mulige boliger til flygtninge, afhænger således af at man vælger, at de 46 kommunale boliger bruges til både genhusning og til flygtninge på linje med byfornyelsesejendommene (råde-overejendommene). Derudover afhænger den konkrete anvendelse af den enkelte bolig af huslejeniveau og boligens størrelse og indretning. Side 2 af 3 Side 33

34 Boligerne vil alt efter indretning og huslejeniveau tillige kunne bruges som Deleboliger. De af boligerne, der er for dyre til permanent boligplacering af flygtninge, kan bruges til midlertidig indkvartering, hvor flygtningens egenbetaling er maksimeret. Boligmuligheder i 2016 Hvis man begynder at anvende de 46 øvrige kommunale boliger på linje med byfornyelsesboligerne fra 1. juni 2016, vurderes det, at man, indregnet opsigelsesvarsler og boligsocial anvisning, kan tilvejebringe enten permanente eller midlertidige boliger til op til 10 flygtninge. Ejendommene til særlig boligsocial anvendelse Hedebygade 30 30A: Ejendommen er fredet. Ejendommen huser i nr. 30 Krise- og familiecentret Den åbne Dør, der er et botilbud for hjemløse kvinder og deres børn i krise med særlige sociale problemer. I nr. 30 A forefindes 4 boliger udlejet til psykisk syge. Det er en forudsætning for anvisning til lejemålene, at borgerne forventes at kunne tilpasse sig et almindeligt boligmiljø. Det kan ikke anbefales at anvende eventuelle ledige lejligheder til flygtningeboliger. Eriksgade Eskildsgade 31: Socialpsykiatrisk Center City visiterer beboere til ejendommene. Alle beboerne modtager psykiatrisk behandling, hvis behov varierer meget, sammenholdt med graden af afhængighed. Det kan ikke anbefales at anvende eventuelle ledige lejligheder til flygtningeboliger. Colbjørnsensgade 17: Det er SOF s hjemløseenhed, der har anvisningsret til ejendommen. I ejendommen findes bofællesskaber for hjemløse grønlændere. Det kan ikke anbefales at anvende eventuelle ledige lejligheder til flygtningeboliger. Side 3 af 3 Side 34