Organisatorisk læring en forandringsproces
|
|
- Bjørn Jensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 viden i fællesskab Organisatorisk læring en forandringsproces Vores samfund er i konstant forandring. Forandringer initieret af ude- og indefra kommende tiltag. Som organisationer i bred forstand (myndigheder, institutioner, botilbud, skoler, plejecentre etc.) mærker vi forandringer. Vi oplever dem indimellem som brændende platforme andre gange som kontinuerlige, vedvarende processer, som både kan være styrbare og ustyrbare. Vi skal som samfund leve af den viden, vi hver især og som helhed repræsenterer. Samtidig er mange borgere afhængige af, at vi som professionelle er fagligt fokuserede og opdaterede. Derfor er spørgsmålet om, hvordan vi skaber organisatorisk læring, en af de forandringsprocesser, vi som organisationer, ledere og medarbejdere skal have fokus på i dag. Af Jette Lorenzen, Leder af VISS I denne artikel vil jeg anskue organisatorisk læring som en forandringsproces ud fra forskellige vinkler. Hvad dækker begrebet over, og hvordan kan organisationerne medvirke til at skabe læring, der ikke blot flytter det enkelte individ, men som også bidrager til, at organisationen som helhed flytter sig i en ønsket retning. Hvad er organisatorisk læring? Organisatorisk læring er et begreb, der ikke kan defineres entydigt, idet det i høj grad afhænger af det videnskabsteoretiske ståsted, som definitionen tager afsæt i. Jeg vil her præsentere tre definitioner. Læring som individuel tilegnelse af information og viden Peter Senge er om nogen faderen til begrebet, der definerer organisatorisk læring inden for videnstilegnelsesmetaforen. Han siger, at læring er en individuel tilegnelse af informationer og viden, der efterfølgende vejleder individets organisatoriske adfærd. Som medlem af en organisation skal man som medarbejder derfor først lære at tænke på organisationen som system, som grundlag for at udvikle en lærende organisation, og dernæst placere organisatoriske begivenheder i systemet. Individet bliver derfor handlende på vegne af organisationen, mens organisationen blot eksisterer (Elkjær,2015). Med Senges definition bliver organisatorisk læring derfor et spørgsmål om kurser og efteruddannelser til medarbejdere og ledere med videnformidling i traditionel forstand. Læring som en del af det organisatoriske hverdagsliv Men organisatorisk læring kan også tolkes inden for deltagelsesmetaforen, som bl.a. Lave og Wenger inspirerer til, hvor læring betragtes som en del af det organisatoriske hverdagsliv og den gængse arbejdspraksis og derfor er en del af organisationsmedlemmernes deltagelsesmønster i praksisfællesskabet. Læringsprocessen fremstår derfor lidt svævende, for hvordan lærer man gennem deltagelse? Samtidig reduceres vidensbegrebet til praksis, hvor de dygtige praktikere handler, men handlingerne har ikke et teoretisk afsæt (Elkjær,2015). Læring som en kontinuerlig transaktionsproces mellem individ og omgivelser Den tredje definition handler om det pragmatiske læringsbegreb, som Dewey er faderen til. Her betragtes organisatorisk læring som en kontinuerlig transaktionsproces mellem individ og omgivelser (organisationen). Erfaring og viden udvikles her via udforskning, der inkluderer tænkning til at definere problemer og refleksion til VISS Videnscenter Sølund Skanderborg Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg EAN
2 at flytte læringsudbyttet ind i de verbale og bevidste områder, så de kan deles med andre og dermed bliver reflekterbare i fællesskabet. Eksemplet er ifølge Thomas Binderup (Elkjær,2015), at organisationen skal skabe rammerne for, at der kan eksperimenteres og læres, og herved bliver medarbejdere og ledere en initieret del af organisationens udvikling. udskiftning i ledergruppen, og samtidig vil der inden for de næste fem år ske et generationsskifte blandt det sundheds- og pædagogfaglige personale. En forandring mod organisatorisk læring Situationen i Humlebo illustrerer den nuværende situationen i mange offentlige og private institutioner. Situationen skyldes både udefra, men også indefra kommende forandringer. Forandringer, der ikke alle er styrbare, idet nogle er planlagte, mens andre er episodiske. Samtidig er der en oplevelse af kontinuitet i forandringerne, og dermed vedvarende ændringer over tid. Som organisation skal man forholde sig til situationen i forhold til at fastholde det nuværende læringsniveau og samtidig skabe rum for ny organisatorisk læring. De tre definitioner er vigtige at have for øje, idet de repræsenterer forskellige afsæt for organisatorisk læring. I praksis vil man med fordel kunne kombinere dem, idet de på hver deres måde bidrager til, at vi kommer omkring de mange facetter af, hvad organisatorisk læring er, og hvordan det kommer til udtryk i praksis. Humlebo en case Humlebo er et større botilbud, hvor man gennem årene løbende har uddannet sine 300 medarbejdere, men dog mest ud fra en her og nu situation både i forhold til de faglige udfordringer, den samlede personalegruppes kompetencer, og i forhold til ønsker fra medarbejdere og de borgere, der i den givne situation har boet i enheden. I de senere år har der været en større udskiftning af beboere, og de nye har flere fysiske og psykiske udfordringer end de tidligere. Organisationen er økonomisk presset, der har været en større På makroniveau fastlægges de overordene mål samt økonomiske og indholdsmæssige rammer for den organisatoriske læring. Med afsæt i ovenstående definitioner handler det om, i hvor høj grad der skal satses på videnformidling via kurser og efteruddannelser, rammesætning i forhold til overførsel af fx tavs viden fra erfarne til nye medarbejdere, etablering af rammer for udveksling af viden i hverdagen, men det kan også handle om at skabe grundlag for at sætte projekter i gang, der giver mulighed for at eksperimentere og dermed lære. Med den øgede fokus på dokumentation kan der på makroniveau samtidig sættes rammer for en mere forskningsbaseret tilgang til indsamling og behandling af data, idet dette skaber mulighed for forskning på sigt. Herved sætter organisationen de overordnede rammer for at kombinere teoretisk viden og praksisviden, hvorved der kan arbejdes med konkrete mål for den organisatoriske læring i organisationen på såvel kort som lang sigt. I de læringsmæssige mikroprocesser i organisationen sker læringen i dagligdagen. Her handler det om det deltagende læringsperspektiv fx via praksisfællesskaberne, hvor læring sker via Side 2
3 deltagelse i socialpraksis jf. Lave og Wenger (Ginger, 2002). Der sættes fokus på læring med udgangspunkt i praksis. Ud fra den ramme, der udarbejdes på makroniveau, vil der kunne lægges en plan for implementering af såvel den eksplicitte viden, der er formidlet via kurser o. lign., som fx den tavse viden, der er til stede i den enkelte enhed. Nonaka (Alsted og Haslund, 2012) mener, at der derved kan skabes ny viden via en dynamisk interaktionsproces mellem individet og organisationen. Valget af organisatorisk læringstilgang er ikke et enten eller, men et både og. Der kan skabes en eksperimentel socialverden i organisationen, hvor der både fokuseres på det generelle formelle uddannelsesniveau med udgangspunkt i videnstilegnelsesmetaforen (Senge, 1999), hvorved der formidles viden via efteruddannelser og kurser, og samtidig eksperimenteres med pædagogisk praksis, som Lave og Wenger (Gringer,2002) samt Kotter (2012) plæderer for fx via netværksorganisering. Her kan processerne i praksisfællesskabet få stor betydning, ligesom den tavse viden kan gøres til genstand for eksperimenter. Processen Når målet er at skabe organisatorisk læring, vil det alt efter organisationens udgangspunkt betyde større eller mindre forandringer. Målet skal besluttes på ledelsesniveau, og alt efter hvordan organisationen er struktureret, vil det være hensigtsmæssigt at tilrettelægge en proces, hvor hele organisationen bliver hørt. Forandringer kan skyldes omstændigheder, der gør det nødvendigt for organisationen at reagere. Det kan være som følge af pludselig udskiftning af medarbejdere, nye målgrupper af borgere eller fx pålæg fra tilsynet, der medfører omfattende behov for ny læring. I teorien kan de betragtes som brændende platforme (Kotter, 1999), altså en situation, der tvinger organisationen til at handle, men det kan også ses som en del af en kontinuerlig forandringsproces jf. Weick (Hammer og Høpner,2015), altså som en del af en vedvarende udvikling, der ikke skyldes en enkelt hændelse, men som er en del af den almindelige forandring. For medlemmer (medarbejdere og ledere) af en organisation er det vigtigt at forstå meningen med forandringen ifølge Weick (Hammer og Høpner,2015). For at få succes skal en forandringsproces med ønske om organisatorisk læring bygge på respektfyldte interaktioner, der skaber retning, bevægelse og opmærksomhed, for dermed skabes mening for dem, der skal leve med forandringen. Processen, der fører frem mod et nyt læringsniveau, vil bære præg af mange store og små forandringer, hvorfor tid og rum for dialog og refleksioner mellem ledelse og medarbejdere i organisationen vil være nødvendig. Alle i processen vil være gensidigt afhængige, idet processerne er ustyrlige ifølge Stacey (Solsø og Thorup, 2015). Derfor bliver det i processerne, på kryds og tværs i og mellem fællesskaberne, ledere og medarbejdere i organisationen, at læringen sker. Hvad skal Humlebo gøre? Humlebos situation kan ses som en brændende platform, hvor den øverste ledelse, i sine strategiske overvejelser ift. et ønske om organisatorisk læring, kan tage afsæt i Kotters 8 trin for forandring, velvidende at hvis de planlægger herefter, så vil der være andre kontinuerlige forandringsprocesser, der skyller ind over organisationen i samme periode, som får betydning for processen. De medarbejdere og ledere, der har været en del af historien på stedet, vil være præget af tidligere forandringsprocesser, da vi lærer retrospektivt. Derfor vil det være vigtigt, at man stopper op, og sikrer meningen med en forandringsproces, hvor målet er organisatorisk læring. I processen vil det for at skabe mening være centralt at bygge på respektfyldte interaktioner, der skaber retning, bevægelse og opmærksomhed. Side 3
4 Når forandring handler om organisatorisk læring, vil det være en af mange forandringer i Humlebo, der skal derfor gives god plads til dialog og reflektion mellem ledelse og medarbejdere i organisationen. Samtidig skal processen være tydelig og tidsmæssigt afgrænset, hvor lederen ifølge Kotter skal være styrende, da processerne i komplekse organisationer er ustyrlige jf. Stacey. Ser man organisatorisk læring i det perspektiv, er det i processerne på kryds og tværs i og mellem fællesskaberne, ledere og medarbejdere i organisationen, at læring sker. Alt efter hvilket læringsideal der præger Humlebo, vil man kunne anlægge forskellige strategier for processen. Set i makro perspektiv kan ledelsen på Humlebo anvende det pragmatiske læringsperspektiv og invitere hele organisationen til en interaktiv proces, som skaber organisatorisk læring. I mikroprocesserne i organisationen vil det deltagende læringsperspektiv fx via praksisfællesskaberne være vigtigt, med særligt fokus på overførsel af den tavse viden, således at de erfarnes viden bliver i organisationen. Samtidig vil det i relation til videnstilegnelsesmetaforen være centralt at give ledere og medarbejdere et kompetenceløft via kurser og efteruddannelser, ikke mindst for at klæde gamle og nye medarbejdere på til de nye målgrupper. Afrunding De borgere, som repræsenterer kerneopgaven i de enheder, vi hver især er ansat i, skal have den bedst mulige behandling. Det kræver ikke kun ressourcer, men især fagligt dygtige medarbejdere, der er klædt på til opgaven både her og nu og på længere sigt. For at imødekomme disse krav skal vi forholde os til, hvordan vi bringer den viden i spil, der kommer til udtryk i udførelsen af det daglige arbejde, og ikke mindst til, hvordan vi får integreret den nye viden fra fx efteruddannelser, så medarbejdere og ledere er klædt på til de nye udfordringer i fremtiden. Samtidig er vi nødt til at forholde os til, hvordan vi fastholder den viden, som medarbejdere på vej på pension kan risikere at tage med sig, hvis vi ikke tager hånd om det. Det kræver, at vi forholder os til de forandringer, der blæser ind over os, og som vi i organisationerne selv blæser i gang. Litteratur Alsted, Jacob og Ditte Haslund, Læring og ledelse: I: Ledelse og medarbejdere. 2. udg. Samfundslitteratur, side (Afsnit i bog) Elkjær, Bente: Videnstilegnelse, deltagelse i praksis og amerikansk pragmatisme -læringsteorier om organisatorisk læring og den lærende organisation. Larsen Holt, Henrik og Connie Svabo: I: Fra kursus til kompetenceudvikling på jobbet. 1. udg. Jurist og Økonomforbundets Forlag, side (Afsnit i bog) Gringer, Bent: Communities of Practice. Larsen Holt, Henrik og Connie Vabo: I: Fra kursus til kompetenceudvikling på jobbet. 1. udg. Jurist- og økonomforbundets forlag, side (Afsnit i bog) Hammer, Sverri og James Høpner: Meningsskabelse organisering og ledelse. Side udg. Samfundslitteratur, (Bog) Kotter, John P.: I spidsen for forandringer. Side udg. Peter Asschenfeldts Nye Forlag, (Bog) Kotter, John P.: Accelerate: Building Strategic Agility. I: Harvard business review, , s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Side 4
5 Lave, Jean og Etienne Wenger: Legitim perifer deltagelse. I: Situeret læring og andre tekster. 1. udg. Hans Reitzels forlag, side (Afsnit i bog) Solsø, Karina, og Pernille Thorup: Ledelse i kompleksitet, Side udg. Dansk Psykologisk Forlag, (Bog) Side 5
TEMA Kompetenceudvikling
Nummer 32 september 2018 12. årgang Videnscenter Sølund Skanderborg - viden i fællesskab TEMA Kompetenceudvikling Organisatorisk læring - en forandringsproces Vores samfund er i konstant forandring. Forandringer
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereBente Elkjær Institut for Læring, DPU, AU. Deweys 150 års dag Dewey Konference 20.10. 2009
Læring mellem viden og handling Institut for Læring, DPU, AU Deweys 150 års dag Dewey Konference 20.10. 2009 2 1 3 4 2 5 6 3 7 Interesse og spørgsmål Læring knyttet til det levede (arbejds & hverdags)liv
Læs mereUDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Læs mereHvad foregår der her? Danske Erhvervsskoler og -gymnasier 3. maj 2017 Sverri Hammer
1 Hvad foregår der her? Danske Erhvervsskoler og -gymnasier 3. maj 2017 Sverri Hammer De svenske kærestepar 2 HVORDAN OPLEVES HVERDAGEN PÅ ERHVERVSSKOLERNE? 3 Mange af vores handlinger tager udgangspunkt
Læs mereKollegiet er en selvejende institution under WeShelter med driftsoverenskomst med Københavns Kommune.
Praktikpolitik for Kollegiet Gl. Køge landevej Sidst opdateret den 16. juni 2016 Kollegiet modtager studerende i 2. og 3. praktikperiode. Nedenfor følger information om Kollegiet, se endvidere hjemmesiden.
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereLæring i teori og praksis
Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød
Læs mereSKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET
SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET 1. Baggrund s. 2. Strategiens formål s. 3. Hvad er vores opdrag? s. 4. Hvor vil vi hen? s. 5. Strategiens områder s. Kommunikation
Læs mereProblemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet
Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet - Der er intet så praktisk som en god teori Grane Gregaard Rasmussen Rikke Seim Liv Starheim DTU s Masteruddannelse i Miljøog arbejdsmiljøledelse Formål At udforske
Læs mereDen studerendes læring i praktikken
Den studerendes læring i praktikken OPGAVE - MODUL 1 PÅ PRAKTIKVEJLEDERUDDANNELSEN AFLEVERET AF: Tina Bech Pedersen STUDIENR.: 106252 VEJLEDER: Birthe Juhl Clausen ANSLAG: 10.565 ekskl. forside Problemformulering
Læs mereErfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014
Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereKan organisationer lære? De kan ikke lade være!
Kan organisationer lære? De kan ikke lade være! Hvad er organisatorisk læring (OL)? Organisatorisk læring er både et forskningsfelt og en betegnelse for aktiviteter, som praktikere (fx uddannelseskonsulenter)
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereAktionslæringskonsulent uddannelse
Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen
Læs mereCASE OM FAGLIG LEDELSE AF KVALITET I DAGTILBUD
CASE OM FAGLIG LEDELSE AF KVALITET I DAGTILBUD - FORBEREDELSESTID ER NOGET VI STJÆLER ELLER GIVER HINANDEN Publiceret: 3. december 2018 ABSTRACT Casen tager afsæt i to pædagogers frustrationer over, at
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereHvad er læring et svar på inden for organisationsstudier?
MKL Forårssemester 2012 VELKOMMEN! Hvad er læring et svar på inden for organisationsstudier? Aarhus Universitet, Campus København 2 Organisatorisk læring (OL) Et felt i fortsat vækst at dømme efter udgivelser
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereI lære som leder hele livet
I lære som leder hele livet Hvis vi skal rustes til organisationens og omverdenens krav om at lede i forandringer Er ledelsesopgaven i dag i høj grad at skabe læring, og det er vigtigt at finde nye veje
Læs mereRELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE
RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER
Læs mereVidendeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem
Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem Sina Harbo Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract
Læs mere2. Biologiske forudsætninger for mentale processer. 7. Eksekutive funktioner og opmærksomhed. 9. Psykisk sårbarhed og psykiatriske lidelser
INDHOLD (Foreløbigt) Forord 1. Integrativ neuropædagogik 2. Biologiske forudsætninger for mentale processer 3. Det neuropædagogiske afsæt - Hjernens funktionelle systemer 4. Perception og motorik 5. Hukommelse
Læs mereFra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?
Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Læring som oversættelse Navigere i komplek- sitet Små greb i under- visningen Antagelser om kompleksitet og læring Faglig kompetenceudvikling
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereKvalitet i dagplejen i Tønder Kommune
Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...
Læs mereVIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS
9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS
Læs mereKvalitet i SOF 2017 Skriftlig Feedback. Marianelund, Snekken Besøg den 19. juni 2018
Kvalitet i SOF 2017 Skriftlig Feedback Marianelund, Snekken Besøg den 19. juni 2018 Indledning Metode og læsevejledning Oplysninger om besøget Metode Socialforvaltningens Kvalitetsmodel 3.0 danner rammen
Læs mereFællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse
Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:
PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen
Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I
3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I DAGINSTITUTIONER Pædagoguddannede medarbejdere fra daginstitutioner, der har eller er tiltænkt en særlig funktion, i forhold til at fremme faglig refleksion og udvikling
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereUddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,
Læs mereKURSER OG UDDANNELSER 2013/2014
SundTrivsel A/S KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 VELKOMMEN Sammensætningen i vores kursus- og uddannelsesrække bygger på vores forståelse af trivsel hos det hele menneske. For os indebærer trivsel/sundhed,
Læs mere0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER
AU 0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER DPU BENTE JENSEN, 7. JUNI 2016 INDHOLD BAGGRUND: Det er
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereStrategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter
Hold 1, Aarhus, marts 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I takt
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne
Læs mere- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs
- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens
Læs mereWORKSHOP 2 GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ INDEN FOR PRODUKTION OG SERVICE - FRA STRATEGI TIL IMPLEMENTERING
WORKSHOP 2 GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ INDEN FOR PRODUKTION OG SERVICE - FRA STRATEGI TIL IMPLEMENTERING V/ ANNE-SOPHIE STOKBRO CREDIBLE SUSTIANABILITY & CSR PROFESSIONAL SLIDE / Godt psykisk arbejdsmiljø
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereEt praksis perspektiv på evidens
Et praksis perspektiv på evidens - Hvordan kan borgerens og omsorgsmedarbejderens hverdag se ud, når evidens er på dagsordenen? Klaus Bjerre Kyllingsbæk, forstander Helhedstilbuddet Bank Mikkelsensvej
Læs mereACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereUndersøgelsen: viden i dialog
Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereIndledning: Målgruppen for dokumentet er: Mission: Vision: Strategi for samarbejde: Indsatsområder:...
Indhold Indledning:... 3 Målgruppen for dokumentet er:... 3 Mission:... 4 Vision:... 5 Strategi for samarbejde:... 5 Indsatsområder:... 6 1. Roller (ansættende myndighed, skole og praktiksted)... 6 2.
Læs mereUge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14
Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Kære kommende studerende på UPP F14 I er blevet optaget på Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Vi glæder os
Læs mereUddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål, Social- og specialpædagogik, 3. praktikperiode
Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål, Social- og specialpædagogik, 3. praktikperiode Samarbejde og udvikling Praktikken retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereDu og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen
Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard
Læs mere-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.
-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.
Læs mereFra biblioteksorientering over informationskompetence til personligt knowledge management
en ny kompetenceprofil for bibliotekarer Karen Harbo Udviklingskonsulent ASB Bibliotek 1. Faglig satsning: Styrkelse af de studerendes informationskompetence, kendskab til og håndtering af kilder til information
Læs mereStrategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter
Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet U-turn
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereNotat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne
Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.
Læs mereBogprojektet Den Robuste Bog
Bogprojektet Den Robuste Bog På netværksarrangementet den 16. januar 2015 blev netværkets arbejde med den fælles bog sat i gang. Med udgangspunkt i indholdet fra de forrige netværksarrangementer bød alle
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereLitteratur: Peter Mejlby, Ulf Nielsen og Majken Schulz: Introduktion til organisationsteori. Samfundslitteratur,
Ledelse og organisation, del 1 Organisation og processer Formålet er at skærpe opmærksomheden omkring og forståelsen af interne og eksterne organisatoriske relationers betydning for og sammenhæng med ledelsesmæssige
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO-
3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO- GISKE LEDELSE FAGLIGE LEDERE Den styrkede pædagogiske læreplan Kompetenceløft på dagtilbudsområdet Version 2018.04.08 Formålene med kompetenceudviklingen er samlet
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: - Kompetenceudvikling Side 1 af 5 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -Kompetenceudvikling...1 Kompetenceudvikling:...3
Læs merePolitik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med
Læs mereEfteruddannelse i integrativ neuropædagogik
- viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 20-03-S Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion samt en indføring
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereKulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)
VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereAt facilitere forandringer i organisationen - med afsæt i erfaringer fra Demensrejseholdet
At facilitere forandringer i organisationen - med afsæt i erfaringer fra Demensrejseholdet KIRSTEN GROTH WILLESEN, PROJEKTLEDER & SPECIALKONSULENT I SUNDHEDSSTYRELSEN TINA HOSBOND, SPECIALKONSULENT I SUNDHEDSSTYRELSEN
Læs mereINDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien
Strategi for dagtilbudsområdet Brøndby Kommune 2015 INDLEDNING Baggrund Det er et landspolitisk og kommunalpolitisk mål, at der skabes viden om, hvordan man kan øge kvaliteten i dagtilbud, så børns trivsel
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs merePædagogisk analyse og kompetenceudvikling
Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereDialogen i affektiv læring når sanserne taler med
Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med Ph.d. Poula Helth 23. oktober 2018 Coaching Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereIMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE
9.-10. DECEMBER 2013 IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE VED CHARLOTTE BUCHHAVE, DORTE LE COQ OG DORTE BRØNS, RANDERS KOMMUNE EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereOpsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg
Dato 29. oktober 2012 Initialer Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg 1.0 Tema: Integration af praksis Omdrejningspunktet for seminaret mellem
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mere