Dag 2: Besøg på SLU. Lena Andersson-Eklunds præsentation af SLU:
|
|
- Line Bertelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dag 2: Besøg på SLU Lena Andersson-Eklunds præsentation af SLU: SLU har en ambition om at være et verdensledende universitet inden for livs- og miljøvidenskab. Fokus på naturresurser. SLU findes over hele Sverige de fleste steder som feltstationer. Det er en opgave fra regeringen at udvikle landskabområdet. Der er en stor blanding af mennesker på stedet. SLU ligger under Näringsdepartementet og ikke utbildingsdepartementet som det eneste universitet i Sverige. Universitetet har et stærkt forskningsfokus 40 % af midlerne går til forskning, 10 % til fortløbende analyse, og kun lidt til uddannelse der findes altså ikke mange studerende, og 70 % af dem findes inden for de lange erhvervsuddannelser. Der findes både 5- og 3-årige uddannelser. På grundniveau gives de på svensk, men næsten alle på avanceret niveau og masterprogrammer gives på engelsk. Ét af dem er på svensk, pga. samarbejder med Malmø og statsudvikling. Der er tradition for at arbejde med forskning på svensk, og det er vigtigt og praktisk, at de er avancerede på engelsk. SLU ligger flot på rankinglister inden for deres specialområder, og det er vigtigt for at kunne rekruttere dygtige forskere og studerende. De har høj studenterafgift, og det gør det sværere at rekruttere non-eu studerende. Der er altså flest europæiske studerende. Språkarbejdet ved SLU 5 år med sprogpolitik, Eva-Marie Ek, sprogkoordinator Eva-Marie har været ansat på SLU i 3 år og arbejder med konkrete forslag til hvordan man implementerer sprogpolitikken. Det startede med, at man fik en sproglov med krav til engelsk og svensk, og derfor fik man en sprogpolitik. Først blev man meget ivrig for at bruge engelsk, men som svensk myndighed kan man ikke kræve at folk snakker engelsk. Ift. Ansøgninger, ser ansøgeren ofte selv, at det er lettere at gøre det på engelsk, men nogle gange får man ansøgninger på svensk, for derefter at finde ud af at man må bruge dem på engelsk. Språkkoordinatoren er placeret i ledelsessekretariatet (ledningskansliet), og hun synes selv, at det er en fin placering. Arbejdet er i de fleste tilfælde i forbindelse med administrative tekster, og ca. 60 % er oversættelse til engelsk, 20 % til svensk og 20 % til øvrige. Der er især et stort behov for at kommunikere med studerende på engelsk. Klarsprogspolitikken er vigtig i organisationer med to eller flere sprog, og hvis man har klarsprog i tankerne, bliver teksterne bedre. Her drejer det sig om ikke-videnskabelige tekster. Sproglig kvalitet handler om at bruge et enkelt og begribeligt sprog, men hvordan testes det at en tekst er let at begribe? Fordi SLU finder det vigtigt, har de lavet gode eksempler på klarsprog en stilguide så at sige. Der findes flere rigtige formulering, men det er disse, der har valgt. Derudover holdes klarsprogkurser. Klarsprog er ikke projektarbejde, men kvalitetsarbejde og de ser det som en nødvendighed for parallelsproglighed. Bare at sige, at nu skal vi skrive klarsprog pga. sprogloven virker, man må give eksempler på hvordan man gør. Eva kan ikke få et klart svar på, hvad man gør ift. Sproggranskning, for det er ikke betalt for det. En anden måde at arbejde med to sprog på, er ordlister, der hovedsageligt indeholder uddannelsesterminologi. Der findes ikke en kommitte sådan som på KTH. Oversættelse kræver flere sprogversioner. En oversættelse skal overføre budskabet fra en tekst til en anden, og der opmuntres derfor til klarsprog i al skrift. Det er okay, at oversætteren forbedrer eller ændrer teksten, så længe al information
2 findes. Kvaliteten er dog varierende, og nogle oversættere er bedre end andre. Oversættelse er et håndværk, og det er oftest terminologien, der er problemet. Et eksempel: Hjemmesider, fx studenterweb, findes på engelsk. Her lavede man en fokusgruppe med studerende, og fandt ud af, at studerende, der ikke kunne svensk, ikke læste den engelske version, men oversatte den svenske, fordi der var mere information og referencer til andre dokumenter. Den engelske side er en kopi af den svenske. Det samme gælder med finsk og svensk når den svenske er for dårligt oversat, vil man ikke læse den svenske, men den finske og oversætte selv. Oversætterens job er at lave en tekst, der er idiomatisk korrekt men de skal hjælpes med ordlister. Terminologi er næsten altid problemet når man er utilfreds. Derudover må materialet, fx studieplaner, forberedes til oversættelse. Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt at oversætte alt, men at lave sammenfatninger. Hvis, der ikke er mange, der har brug for versionen på engelsk, kan man måske nøjes med henvisning. At have al information på to sprog er ikke realistisk og heller ikke nødvendigt. Det må konkretiseres. Udsagnet mundtlig information ved og lignende sker på engelsk, hvis ikke svensksprogede er der (punkt 3) må også konkretiseres, og det skal være muligt at vælge det sprog, man har det bedst på. Eva tilføjer, at man i mange tilfælde kan klare sig uden at kunne tale svensk, men at det er en god ide at kunne forstå det, og at der er nogle, der siger, at svensk er administrativt sprog. Derudover er det utydeligt, hvad central information betyder. Alt, der handler om personale og rettigheder, skal findes på begge sprog. Information, der ikke har hele personalet som målgruppe må også findes på begge sprog. Man skal målgruppe tilpasse information, og det må konkretiseres, hvornår man skal have to versioner. Der er på SLU ikke penge og ambitionsniveau til at hyre egen oversætter. Udvikling af svensk fagterminologi gælder isæt veterinærmedicin og skovstatistik, hvor der findes et ansvar for, at det findes på svensk. Termarbejde er vanskeligt, og det er derfor vigtigt, at der findes en terminologisk metode. Dog er det også en måde at udleve politikken på. En stor andel af ph.d.-afhandlinger og publiceringer er på engelsk, og granskning af videnskabelige tekster har også været et problem. Der er lavet et projekt, hvor der er taget et meget stort webbaseret materiale der kræves stort arbejde for at arbejde seriøst med termarbejde. Termarbejdet ELPS ser på engelsk sprog og information på svensk og hvor mange publikationer. Populærvidenskab er på svensk. Der er meget materiale på svensk, som man kunne arbejde med i termarbejdet. Vi har en politik, der siger, at afhandlinger på engelsk skab have en sammenfatning på svensk, men kun 14 % har det. Vi vil altså lave retningslinjer, der er bindende fx hvilken type sammenfatning. Parallelsproglighed i undervisning, Lena Andersson-Eklund: Mål for uddannelse: at forstærke internationalisering. Vi har ikke mange studerende, der har udenlandsk baggrund. Definitionen er udenlandsk født eller har begge forældre med udenlandsk baggrund. Antallet af udvekslingsstuderende er højere, hovedsageligt på avanceret niveau. 8 % har udlandserfaring, og det er typisk feltarbejde. Styrker for uddannelse: efterspørgsel, kvalitet, arbejdsmarked. Der er et stort kursusudbud på engelsk, mange udvekslingsstuderende, godt samarbejde nationalt og internationalt. Lena ser det som en kvalitet i sig selv at have et stort udbud på engelsk, fordi de skal uddanne studerende til at klare sig internationalt, og
3 så er det godt. Der er mange der arbejder internationalt, næsten alle faktisk også selvom det er i Sverige. Også af veterinærerne arbejder en del i myndigheder, hvor der er EU-spørgsmål, og det er få, der kan undvige internationale kontakter i arbejdslivet. Det er grundlæggende internationale problemstillinger, der arbejdes med. Sådan gør vi på SLU: øger mobiliteten. Det er lettere at søge udenlands, hvis man har en master i agriculture, end hvis man har en svensk erhvervseksamen. Der skal være lettere udrejse for studerende - måske skal man også på grundniveau kunne tage studerende fra udlandet ind. Det kræver også valgfrie semestre og parallel struktur. De studerende, der kommer hertil skal være sammen med de svenske det er ikke separat for dem. Der er ikke mange undervisere med engelsk som modersmål, men flere med andre modersmål. Vi underviser lærere i at undervise på engelsk, og alle lærere er også forskere. Kommunikationen foregår ofte på engelsk. Det fungerer ikke altid godt i undervisningen, men det bliver bedre. Der findes ingen kurser på andre sprog end engelsk, men man kan tage relevante sprogkurser på andre universiteter. Af de ph.d.-studerende er 70 % uden svensk som modersmål. Arbejdssproget er engelsk og al diskussion foregår på engelsk, men dokumenter skal være på svensk. Emnekurser er ofte på engelsk, mens generelle kurser, fx pædagogik, udbydes både på svensk og engelsk. Svenske ph.d.-studerende tager dem dog ofte også på engelsk. Der er brug for engelsk fagsprog og grundniveauet på svensk giver også basis for svensk fagsprog og terminologi. Mikael Jansson, parallelsproglighed i kommunikationen: Det meste kommunikation produceres på nettet og via pressemeddelelser, og de er generelt på svensk. Det ville være fint at oversætte dem til engelsk, men det er der ikke tid eller råd til. Google translate er ikke et alternativ. Slet ikke hvis forskning skal oversættes. Kommunikationsfolk skriver også om ting, de ikke har forstand på. Information der går ud fra afdelingen gør også at modtagerne må være tosproglige. Det største problem er ambitionsniveauet, bl.a. tid, underbemanding og manglende viden (man er fx ikke klædt på til at oversætte på engelsk). Prioriteringen i oversættelserne drejer sig hovedsageligt om webnyheder, men også pressemeddelelser, der kan få internationalt gennemslag. Her får kommunikationsafdelingen typisk et færdigt udkast fra forskeren og ellers må man få nogen på institutionen til at hjælpe. Der findes kommunikationsmedarbejdere med videnskabelig baggrund. Indimellem kommer der også internationale nyheder, der skal kommenteres på svensk, fx i videnskabsradioen. I det tilfælde er nyheden oversat til svensk. Malin Planting, Parallelsprog i international arbejdsgruppe: Baggrunden for SLU global er videnskab for global udvikling og fattigdomsbekæmpelse, som man har et ansvar for at kommunikere til Sveriges regering. Interessen har altid været der, men i 2011 fik man en strategi for arbejdet med at sprede videnskab både internationalt og nationalt. Der arbejdes i internationale teams, fx mellem Sverige, USA, Holland, Nicaragua, Grækenland, Uruguay. Det varierer hvor længe folk har boet i Sverige og sprogkompetencen varierer også. Nogen kan begge sprog og nogen er
4 bedre til det end det andet og omvendt. Størstedelen er forskere. Til interne møder er sprogvalget pragmatisk, men mødeprotokollen er på svensk. Svensk og engelsk blandes man kan starte på svensk og ende på engelsk. Nogen taler engelsk og der svares på svensk eller skiftes til engelsk. Der kan dog ske misforståelser i forbindelse med veksling og hvis man ikke finder sig tilpas på et sprog der er mange svenskere i forskergruppe, der finder sig ubekvemme på engelsk. Terminologi er dog ofte på engelsk, og det er svært at finde alternativer på svensk. Vi har mange internationale besøgere, men som ikke nødvendigvis er gode til engelsk mødesproget er her engelsk. Også i denne gruppe bruges sproggranskning når man samler bidrag ind fra forskellige, varierer sproget her bruges de i gruppen som har engelsk som modersmål, men selvom man har engelsk som modersmål er det ikke sikkert, at man er god til sproggranskning, og så bruges SLU s egne medarbejdere. Typisk henvender vi os til populærvidenskab. Websiden er på engelsk. I princippet er den både på svensk og engelsk, men hovedsiden er engelsk. Det kan være at der skrives en kort sammenfatning på svensk med henvisning til den engelske. Det tager tid at arbejde med begge sprog. Nyhederne skal dog gerne komme til det højeste niveau på SLU, og er de ikke svensk, går de tabt. Det er ikke noget stort problem at arbejde på to sprog vi skal ud til flere målgrupper, men det tager ekstra tid og bliver ikke altid perfekt. Det er enklest at vælge det ene eller andet sprog, men så opretholder man ikke parallelsproglighed. Spørgsmål til SLU: I sagde at i ikke havde mulighed for at give svenskkurser? Nej ikke som det er nu, så skal man købe det. Min erfaring er at der ikke er studerende, men der findes en interesse og et ønske om fx bare lidt svensk. Har i et modtageprogram som indeholder svensk? Nej, men det vil vi gerne have, men det er det med pengene. Det er enten det eller oversættere, og der prioriteres oversættere som det allervigtigste. KTH havde problem med lærere der ikke kunne svensk på BA. Hvad med her? Det er min opfattelse, at det sjældent er sådan, at det sprog, der står på kursusplanen, er kursussprog. Svensksprogede, der underviser på engelsk skal være bekvemme med det. Interessant at stille samme spørgsmål som KTH har gjort i deres sprogpolitik. Er det vanligt, at svenske universiteter har en sprogkoordinator? Nej det tror jeg ikke. Måske mere kommunikation. Der er ofte nogen, der har ansvar for engelsk og en for svensk. Her tænker vi begge dele.
5 Stiller i krav til dem fra udlandet om de efter en tid skal kunne svensk? Inden for en tidsperiode skal man kunne fungere på et skandinavisk sprog (jf. deklarationen), og mange kommer via Danmark, men det er ikke et centralt krav. Del 2: Opsamling i gruppen Kommentarer til oplevelser på SLU: Pointer: 1. Sprogloven har haft en betydning. Hvis ikke den havde været der, havde de ikke lavet arbejdet her. 2. Hvor sprogenheden er placeret har betydning. Det er godt at have en sprogkoordinator ansat til parallelsproglighed. Der kunne dog savnes en sprogkommitte på SLU. På SLU arbejder de hovedsageligt med det administrative sprog, hvilket er direkte afledt af myndighedsansvar. Dette skyldes, at enheden er placeret ved ledelsen. Det er godt, at de gør det, men de nærmer sig måske ikke de store problemer, fx forskning og undervisning. På KTH gives undervisning på det sprog det er annonceret på, men det virker ikke sådan her. Ordningen er bedre her, men de har ikke nærmet sig problemerne om engelsk og g svensk i undervisning. Terminologiarbejdet er det, de har gjort mest fremholde hvad der kunne og burde gøres. Man kan have alle mulige varianter og indlejringen virker til at have en indvirkning på, hvordan man anskuer problemet her er det ekstern kommunikation osv., hvilket ikke er de problemstillinger, vi er vant til at se som de centrale - undervisningssproget er glemt. Det efterlader os med en naiv præsentation ift. undervisning, mens det er meget fint ift. adm. 3. Store interesser, men ingen finans. Fx termarbejde. Det er generelt nordisk problem, at man ser gevinsten ved det, men nedlægger dem, der kan udføre det. Måske er det for dyrt eller også venter man på at det bliver gjort automatisk? Der mangler sådan set ikke termer, men dem der skal bruge dem føler at de mangler og så bruges der engelske termer. De mest tekniske termer kan mangler. Terminologisk metode er sindssygt omfattende, men man kan komme langt med en parallelsproglig terminologi. Der opstår også diskussioner fx om diskurs. I Grønland lærer de studerende at forholde sig til terminologi, men der mangler ordbøger. Der findes en for sygehusområder, men der indsamles ikke løbende. Én studerende har dog iværksat en indsamling. Det offentlige sprog er oversat fra dansk til grønlandsk. Der er lavet terminilogi for undervisning i dansk og grønlandsk primært på folkeskole og gymnasieniveau. På Færøerne er der en del termlister som centreres omkring sprogbrug og lægges på en hjemmeside, så dem der skal bruge det, kan søge på det. Der er imidlertid ikke penge til at gå systematisk ind i det. Der mangler færøske termer inden for nye områder. Her kommer vi med forslag og forsøger at holde styr på terminologien, så den er entydig. Situationen er dog nok nogenlunde den samme som på andre nordiske sprog. På Island er der en lang tradition for termer, og der findes en termbank, men det er svært at rekruttere eksperter, fordi det ikke er forskning. I Norge er det nedskrevet i højskoleloven at de skal vedligeholde ord. Det er en ny lov, men den blev ikke fulgt op. Der er ikke rapporteringspligt.
6 4. Flere departementer der håndterer problemstillinger er en dårlig ide. Fx kulturdepartementet og uddannelsesdepartementet. Det kan virke kontraproduktivt, når der er flere departementer, der arbejder med sprogpolitik. Ift. Oversættelse er der brug for et nationalt ansvar også fra ministeriet. Der bliver oversat på forskellige niveauer, når man overlader det til 25 forskellige oversættere. Der er en mængde tekster, der skal være et nationalt ansvar for. Hører sammen med klarsprog. Der skal være kvalitetskontrol af oversættelser ikke kun at de er lavet. De skal evalueres af målgruppen. Kvalitetskontrolmekanisme som mønsterpraksis. Der må være rammetekster i alle nordiske lande som burde foreligge på nordisk sprog og en række andre sprog. Det kræver en statslig sprogpolitik, og hvis ikke den er der, forsømmer vi på sin vis en oplysningsopgave. 5. Oversættelse og sproggranskning kræver kompetencer. Teksterne skal evalueres af dem, de rettes mod. Hvad med sproggranskning af videnskabelige tekster? I Danmark er det et privat problem, hvor man for kollegaer til at gøre det gratis. I Sverige er der sat penge af til det. Skal det være sådan at hver forsker gør som man vil, eller nærmere hver institution gør som man vil? Her bør være bestemmelser. Måske skal sproglig kvalitet på 1., 2. og 3. sprog have et afsnit i rapporten. Det er de samme problemer, og et af dem er vil vi leve med second language users draw backs i al evighed?. Ledelsen kan forstå, at man har snak med forskere om, at de har svært ved at få artikler udgivet, og det er et godt argument. Måske skal vi pejle hvor mange, der ikke får udgivet? 6. Kvalitet koster. På et niveau kan et detaljemønstereksempel være, at man på CIP kan give timer til at ansatte hjælper hinanden, men timer er også penge. Gruppens fremtid: Kortsigtet: Vi rapporterer i Bergen kontakter til departementer. Det er måske ikke muligt at samle sammenlignelige tal, men det er udgangspunktet nu, at vi skal kunne det. Derfor skal vi finde ud af, om det er dækkende for hele nationen, og om det er opgjort på samme måde, som det vi ønsker, eller om det kan omgøres til noget, der passer til vores behov. Ellers kan vi ende i diskussionen om indikatorer og med at vi skal gøre det for hvert land, men så er det sådan, der er. Så er det dog ikke et nordisk ministerrådsprojekt mere. Vi må sammenligne, så vi får et bedre udgangspunkt for at vurdere. Her ses det, at lanbrugsuniversitetet ikke har noget problem med at opgive tal fx omkring forældre kan vi så ikke også få lov til det? Frans kommer med et simplificeret indikatoroplæg, som skal ende med kontante løsninger. STEM på den ene side og HSS på den anden side. Den anden del har specielt fokus på ph.d. og optionelle sammenfatninger på et nordisk sprog i afhandlinger. Det er ikke sikkert, at det kan gøres præcist. Derefter opgøres antallet af programmer på engelsk. Det, der annonceres på engelsk afholdes på engelsk antager vi. Og så hvor mange heluddannelsesstuderende, der kommer og sendes ud + hvor mange udvekslingsstuderende kommer og sendes ud? Her skal vi huske at sige, om det er EU-studerende eller øvrige. Det med de ansatte bliver svært, men hvis vi spørger om, hvor mange der er ansat inden for det sidste år som ikke har adresse i fx Danmark, kan det give en indikator på hvor mange udlændinge. Hvad skal ske i Bergen?
7 Vi holder møde med ledelsen, som præsenterer deres arbejde med sprogpolitik, men vi vil også gerne møde aktører. Et forslag er at gøre det som da vi besøgte CBS. Måske ønsker vi en præsentation af mulig best practice altså ideer til løsninger. Vi vil også gerne møde studerende. Geirt er usikker på, hvordan man skal lægge op mødet, for der sker meget lidt på sprogpolitisk front. Frans foreslår, at det skal lægges op, så vi spørger om policy og praksis. Ideer til best practice er, for vi skal komme med forslag. Det er dog interessant, at der har været en best practice, men som er nedlagt hvorfor det? Der er personer, der kan præsentere best practice, men det er ikke ledelse. Det kan være værdifuldt at konfrontere ledelsen med fokus på hvorfor ikke mere?. Dengang der blev gjort sprogpolitisk arbejde var ambitionerne store, men der blev ikke noget af det. Vi besøgte Helsingfors pga. tosprogethed, Sverige pga. fokus på professionsuddannelser hvad vil vi i Bergen? Vi vil se en parallel til CBS, og hvordan ser det ud i forskellige lande med forskellig sprogbevidsthed, og så kan Bergen måske være et eksempel på worst practice. Der skal afsættes tid til at diskutere Aireys artikel + Hult & Källkvist + Jan-Olas artikel. Der er andre, der arbejder med det her uden for denne kreds, og vi skal passe på med at skrive noget, der er i strid med forskningen eller ikke er informeret af forskningen. Her kan man altså også foreslå andre artikler eller ting, der ikke er taget med. Her er bl.a. Annes artikel og parallel language strategy. Haraldur foreslår at lave en læseliste. Lidt mere langsigtet: Vi har skabt os store temaer, der skal med i en publikation. Det rejser spørgsmål om, hvordan vi producerer den. Skal den være på engelsk osv. Det skal være et kollektivt projekt, men nogen skal skrive første variant. Det kan være Frans. Man kan tilføje på sit eget sprog, og Frans skriver på dansk. Den udgave skal være til nordisk ministerråd. Der kan i øvrigt laves en pixiudgave på engelsk. Det ville være logisk, men det skal først være når vi er færdige. En titel kunne være: Current problems in language planning in the Nordics. Det bliver først i Mødet i Island: d Dagsordenen på Island: 1. Vedtagelse af indikatorrapporten endeligt. Afklaring med departementer inden. 2. Format for rejserapporter, og hvilke universiteter vi vil besøge. Måtte gerne give henvisning til language policy, så vi kan sætte os ind i hvad spørger vi om og hvordan rapporten skal se ud. Vi skal også finde ud af, hvem der tager af sted og hvem skriver rapporten, samt en plan for hvornår i 2016 rapporterne kommer tilbage. Det er Ikke hensigtsmæssigt at skrive 30 siders rejserapport max 3
8 sider fra hver institution. Vi vil have eksempler på mønsterpraksis fra forskellige institutioner og udfordringer af sprogpolitisk art og hvordan de løses - hvordan er sprogarbejdet organiseret? Hvor mange resurser er der til det? Hvordan er kontakten til ledelsen? Spørgsmål om er der en language policy hvem har vedtaget den og kendes den? Hvor: Universitetet i Island som er det største med det bredeste fagtilbud og de har en sprogpolitik. Der er også business i Reykjavik, men de har ikke klar sprogpolitik. De siger at de burger to sprog, men det vides ikke om det er praksis det kunne være interessant. Måske skulle vi besøge Akureyri. Det kommer dog an på pengene. Enten kan vi tage derop eller også kan én komme ned. Logistiske og andre spørgsmål: Hvad sker der med parallelsproglighed som begreb? Jan-Ola oplever, at parallelsprog anvendes som synonym til tosprogethed skal vi finde os i at det er endt sådan? Det er måske ikke bare det vi er ude efter. Hvor er vi på vej hen. Vi har ikke flere definitioner. Måske bliver det flommet hvis det anvendes som synonym til tosprogethed. Frans siger at det er et forskningsanliggende. Salö m.fl. har været efter domæne og parallelsproglighed som er et uklart begreb. Det må vi selvfølgelig tages op, men vi skal ikke bruge for meget tid og plads på det. Som det bruges i praksis er det ved at blive synonymt med at der bruges to sprog inden for institution. Forskere inden for ELF vil definere det som to sprog som aldrig mødes, to sprog som går parallelt. Mange har fejlforestillinger eller laver egne definitioner. Vi laver et forarbejde på Island hvor vi giver operationelle definitioner på hvad vi forstår som parallelsproglighed - det kan bruges som artikel eller bilag. Hvorfor er denne måde mere frugtbar end en anden? Men det skal vi passe på med i ministerrapporten. CIP har meget pragmatisk definition, men det er et principielt problem i et Europa, der er tænkt flersproget. Hvordan får vi det med uden at det bliver for komplekst?
Parallelsprogspolitik hvad kan det være? CIPs jubilæumskonference Frans Gregersen
Parallelsprogspolitik hvad kan det være? CIPs jubilæumskonference 2.11 2017 Frans Gregersen Overblik Baggrund: Internationalisering og nordisk sprogpolitik Forløb: Hvad gjorde vi i parallelsprogsgruppen?
Læs mereCenter for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP
Læs merePræsentation af språkrådets projekt, Bjørk (med bidrag fra resten af Språkrådet):
Dag 1 Del 1: Møde med Språkrådet Præsentation af språkrådets projekt, Bjørk (med bidrag fra resten af Språkrådet): Projektet er bestilt af kulturdepartementet, og det handler om mønsterpraksis for universiteter
Læs mereSprogpolitik for RUC
ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs merePolitik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som
Læs mereLokale sprog og engelsk bør gå hånd i hånd på Nordens universiteter
Lokale sprog og engelsk bør gå hånd i hånd på Nordens universiteter En sprogpolitik, hvor engelsk og lokale sprog går hånd i hånd, når der undervises og forskes på Nordens store universiteter det vil sikre
Læs mereAnbefaling Ansvarlig Prioritet
Rapport om brug af engelsk som administrativt sprog Endelig handleplan efter behandling på LT-møde den 30. april 2014 1 Anbefaling Ansvarlig Prioritet 1. Udmøntning af parallelsprogspolitikken 1.1 Kommunikationen
Læs mereSammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.
NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der
Læs mereCenter for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte
Læs mereEn svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)
Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt
Læs mereDen sprogstrategiske satsning
Den sprogstrategiske satsning Flere sprog til flere studerende Sprog på Kryds og Tværs SDU Odense, 26.10.2016 Sanne Larsen og Joyce Kling, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed 27-09-2016
Læs mereDag 1: Besøg på KTH. Den Nordiske Gruppe for Parallelsprogligheds møde i Stockholm, d dec KTH s Språkpolicy:
Den Nordiske Gruppe for Parallelsprogligheds møde i Stockholm, d. 8.-9. dec. 2015 Dag 1: Besøg på KTH KTH s Språkpolicy: KTH er et af Sveriges mest internationale universiteter, og deres mål er fortsat
Læs mereDANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger
DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger Annemette Wenzel Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret Temadag d. 8. maj 2008, Danmarks Biblioteksskole Danske e-ordbøger Termbase- og ordbogsprojekter
Læs mereFørste delrapport: Parallelsproglighed på universiteter i Norden
Første delrapport: Parallelsproglighed på universiteter i Norden Oplæg til indikatorer: Oplægget er udformet af Nordisk Gruppe for Parallelsproglighed. En oversigt over gruppens medlemmer findes her. Internationaliseringsbølgen
Læs mereL.I.F.E. Et fantastisk projekt. Indhold. Information om projektet. Comeniusprojekt 2013-2015. Local Identity Forming Europe
Local Identity Forming Europe L.I.F.E. Information om projektet Comeniusprojekt 2013-2015 Et fantastisk projekt For knap et halvt år siden var to af skolens lærere i Tyskland for at søsætte et nyt internationalt
Læs mereBjörk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.
Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig
Læs mereHvordan kommer vi videre på uddannelsesfronten? Dilemmaer og muligheder i forlængelse af mini-spørgeskemaundersøgelse
Hvordan kommer vi videre på uddannelsesfronten? Dilemmaer og muligheder i forlængelse af mini-spørgeskemaundersøgelse Uddannelse er politik Hvad er goduddannelsespolitik? (1)Hvilke interesser (2)Hvordan
Læs mereEt eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet
1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4
Læs mereEt dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC
Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af
Læs mereKursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk
Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Hvilke
Læs mereOrdforrådets rolle ved udvikling af sprogkompetencer i fagkurser
Ordforrådets rolle ved udvikling af sprogkompetencer i fagkurser Eksempler fra projekter under Den Sprogstrategiske Satsning CIP SYMPOSIUM 2018 Karsten Schou & Sanne Larsen 02/11/2018 2 Sprogstrategisk
Læs mereCenter for Internationalisering og Parallelsproglighed
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed Det er sprogligt selv hvor du ikke lægger mærke til det - En empirisk undersøgelse af de sproglige og faglige vanskeligheder hos farmaceutstuderende
Læs mereDET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.:
DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 04-004-3 PH.D.-UDVALGET Referent: MWJ/PIA Endeligt referat Ph.d.-udvalget holdt møde onsdag den 18. februar 2009. Til
Læs mereEvalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet
Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet Denne evalueringsrapport vil give Aalborg Universitet vigtig information om dit studieophold, som vil komme andre studerende til gode og samtidig kan den
Læs mereEvalueringsrapport vedr. praktikophold i udlandet
Evalueringsrapport vedr. praktikophold i udlandet Denne evalueringsrapport vil give Aalborg Universitet vigtig information om dit praktikophold, som vil komme andre studerende til gode og samtidig kan
Læs mereNordboere er personer der bor permanent i et land i Norden.
Forslag til nordisk sprogpolitik Nordens Sprogråd 1 har udarbejdet et forslag til en ny nordisk deklaration om sprogpolitik. Forslaget, der sætter nye ambitiøse mål for det nordiske sprogsamarbejde, har
Læs mereEvalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet
Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet Denne evalueringsrapport vil give Aalborg Universitet vigtig information om dit studieophold, som vil komme andre studerende til gode og samtidig kan den
Læs mereModel for danskkurser til internationale medarbejdere på Københavns Universitet udbudt af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Model for danskkurser til internationale medarbejdere på Københavns Universitet udbudt af Center for Internationalisering
Læs mereAKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mereBehov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd
Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.
Læs mereDIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel
DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk
Læs mereSprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog
Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne
Læs mereHøringssvar vedr. Normer for ansættelse af videnskabeligt personale
Til universitetsledelsen AU Høringssvar vedr. Normer for ansættelse af videnskabeligt personale Akademisk Råd Arts Hermed høringssvar fra Akademisk Råd Arts vedrørende udkast til generelle rekrutteringsnormer
Læs mereUS AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London
US AAR H Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi Navn på universitet i udlandet: Institute of education London Land: England Periode: Fra: 1 oktober 2012 Til: 14 december
Læs mereEvaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er
Læs mereDeltagere til mødet i Den Nordiske Gruppe for Parallelsproglighed
Deltagere til mødet i Den Nordiske Gruppe for Parallelsproglighed Dato: 24/02/17 Nordisk Gruppe for Parallelsproglighed: Medlem Frans Gregersen (DK) Suppleant Anne Holmen (DK) Medlem Jan-Ola Östman (FIN)
Læs mereAnalyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget
Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende
Læs mereKrav og anbefalinger vedrørende udbud af rengøringsopgaver
Dansk standard DS/INSTA 810 1. udgave 2011-08-08 Krav og anbefalinger vedrørende udbud af rengøringsopgaver Requirements and recommendations for the provision of cleaning services DS/INSTA 810 København
Læs mereDeltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag.
Casestudiematrix Forskningsspørgsmål: Hvad sker der på en middagskonference? Analyseenhed: M.konference foregår dagligt fra kl. 13.15-14.00. Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og
Læs mereAfrikastudier - KAN Carsten Selch Jensen. Det Teologiske Fakultet. 27. september År: 2014 År: 2013 År: 2012 Bestand seneste tre år i perioden
DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET UDDANNELSESEVALUERING KANDIDATUDDANNELSEN I AFRIKASTUDIER (revideret udgave) Uddannelsens navn Studieleder/Institutleder Fakultet Afrikastudier - KAN Carsten
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereNationalt Videncenter for Læsning
side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 9. juni 2015 Forslag om bedre lovgivning i EU Europa-Kommissionen fremlagde
Læs mere5.3: Rollespil til det gode interview
5.3: Rollespil til det gode interview Formål Formålet med øvelsen er at give eleverne en forståelse af, hvilke retningslinjer, der gør sig gældende for et godt interview, dels i forhold til forberedelse
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereEvalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet
Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet Denne evalueringsrapport vil give Aalborg Universitet vigtig information om dit studieophold, som vil komme andre studerende til gode og samtidig kan den
Læs mereMalmø Universitet. og det svenske uddannelsessystem. Susan Grahl & Mia Andersson Studier och karriär
Malmø Universitet og det svenske uddannelsessystem Susan Grahl & Mia Andersson Studier och karriär Om Malmø Universitet Sveriges sydligste universitet 100 programmer 350 fritstående kurser 24 000 studenter
Læs mereSproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku.
Sproglig internationalisering og academic English Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Forelæsning 1 Internationalisering og sprogpolitik på universitetet 1. Baggrund for CIP 2. Parallelsproglighed
Læs mereLandmænd er eftertragtet arbejdskraft!
Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement
Læs mereSamarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen
Læs mereFrederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016
Bilag 1-4 Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse af den primære brugergruppes brug af MultiTerm Respondent 1 1. Hvad bruger du MultiTerm til i forbindelse med dit arbejde? Svar: Når kolleger spørger efter en
Læs mereRapport: Kredshjemmesider i Danske Baptisters Spejderkorps. Jan 2012
Rapport: Kredshjemmesider i Danske Baptisters Spejderkorps Jan 2012 Af Henrik Andersen og Kenneth Yrke Jørgensen Danske Baptisters Spejderkorps IT-udvalg Kredshjemmesider i Danske Baptisters Spejderkorps
Læs mereFør under efter - kommunikation
Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én
Læs mereEvalueringsrapport Master i it
Evalueringsrapport Master i it Fagpakken Masterprojektet Studienænn for uddannelse, læring og filosofi Studienævn for It og Læring, AAU. Forår 2014 Evalueringsrapport, Fagpakken Masterprojekt, forår 2014
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mere5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.
Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som
Læs mereAU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer
AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld
Læs mereInternationale ingeniørstuderende i hovedstaden
januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale
Læs mereRDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015
RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts Torsdag d. 26 februar 2015 1. Præsentationsrunde. 2. Dagsorden (godkendt) 3. Koncepterne 4. Bare for i dag 5. To medlemmer deler 6. Kassere
Læs mereIntroduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mereDokumentation. sproglige realkompetencer
1 Dokumentation af sproglige realkompetencer 2 Et NordplusVoksen-projekt for Studieskolen, København Folkuniversitetet, Sverige Folkeuniversitetet, Norge udarbejdet af Christoph Schepers, Studieskolen
Læs mereEvaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det
Læs mereUS AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk
US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidat i Informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: Unversity of London, Institute
Læs mereManglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks
Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,
Læs mereUddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske
Læs mereHvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo
Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed
Læs mereEmne: Besøg hos den Sekretariet for den færøske Forskningsråd (Granskingarrađiđ)
Rapport Emne: Besøg hos den Sekretariet for den færøske Forskningsråd (Granskingarrađiđ) Dato: Mandag, den 30. januar, 2017 Tid: Kl. 09.00-17.00 Sted: Granskingarrađiđ, The Faroese Research Council, Bryggjubakki
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereSprog, identitet og kultur
Sprog, identitet og kultur Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Dansk 7.-9. klasse Læsning og fortolkning LÆSNING/Sprogforståelse FORTOLKNING/Perspektivering Formål Forløbets formål
Læs mereDemokrati og medborgerskab. Sidste dag i forløbet Vi opsummerer og gør klar til fremlæggelse H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg
Demokrati og medborgerskab Sidste dag i forløbet Vi opsummerer og gør klar til fremlæggelse H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg National identitet hvor dannes den? H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg 2 I
Læs mere5. NYHEDSBREV SPAHCO-MØDE OM DIGITAL LITERACY. Viborg, marts 2018 Danmark
5. NYHEDSBREV SPAHCO-MØDE OM DIGITAL LITERACY Viborg, 26.-27. marts 2018 Danmark Denne publikation er udarbejdet i projektet "SPAHCO" inden for rammerne af det europæiske program "Erasmus+ KA2 strategiske
Læs mereEvalueringsrapport Master i it
Evalueringsrapport Master i it Master i IT Fagpakken Masterprojektet Studienævn for It og Læring, AAU. Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU Forår 2015 Evalueringsrapport, Masterprojektet,
Læs merePendlermåling Øresund 0608
Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at
Læs mereNotat om et dansk nationalt terminologicenter
Kulturudvalget B 27 - Bilag 4 Offentligt 16. december 2008 1 af 7 Notat om et dansk nationalt terminologicenter Sendt til Kulturministeriet 30-09-2008. En af de vigtigste forudsætninger for at dansk fortsat
Læs mereEvalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet
Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet Denne evalueringsrapport vil give Aalborg Universitet vigtig information om dit studieophold, som vil komme andre studerende til gode og samtidig kan den
Læs mereLUU-AMU møde den
LUU-AMU møde den 21.11.18 Interne råd og udvalg Temadrøftelse 1: Sikring af skolens position som AMU udbyder Forandringer i sundhedsvæsenet der afstedkommer øget behov for VEU Regionalt sundhedsvæsen med
Læs mereSTRATEGIPLAN 2014-2018
STRATEGIPLAN 2014-2018 Strategiplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse Baggrund...3 Om strategien...3 Strategiens overordnede politiske rammer...4 Vision og mission...5 Overordnede
Læs mereForvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data
Forvaltning af adgang til -data Retningslinjer pr. august 2012 1. Indledende kommentarer -data (HHDD-data) er indsamlet i 2001, 2006 og 2010. Data baserer sig på postomdelte spørgeskemaer, hvori der spørges
Læs mereGode testresultater er ikke forudsigelige
Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret
Læs mereSide. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?
Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du
Læs mereUndersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid
ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,
Læs mere#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/
#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/ DPU Aarhus Universitet 20. november 2014 ICILS 2013 Hovedresultater Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator
Læs mereJurastudiet Nationalt eller Internationalt?
Study Abroad and Exchange Jurastudiet Nationalt eller Internationalt? Informationsmøde om udlandsophold 26. november 2013 Mig Signe Hove Jacobsen Study Abroad and Exchange, ansat siden januar 2012 Specialestuderende
Læs mereNotat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere
Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for
Læs mereHVAD ER INTERNATIONALISERING OG HVORFOR INTERNATIONALISERE PÅ DPU?
HVAD ER INTERNATIONALISERING OG HVORFOR INTERNATIONALISERE PÅ DPU? HISTORIEN Internationalisering er ikke nyt: At rejse for viden, er ikke nyt Den teknologiske viden gjorde det muligt for viden at rejse
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt > Universiteternes sprogstrategier Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Publikationen kan hentes på Universitets-
Læs mereStudie på Aarhus Universitet: Økonomi. Navn på universitet i udlandet: Valencia Universitat. Land: Spanien. Periode: Fra:01.09-2011 Til:31.01.
Studie på Aarhus Universitet: Økonomi Navn på universitet i udlandet: Valencia Universitat Land: Spanien Periode: Fra:01.09-2011 Til:31.01.2012 Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor har du valgt at læse
Læs mereNotat om dansk sprogpolitik
Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden
Læs mereStudienævnet ved Institut for Antropologi
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Til medlemmerne af studienævnet M Ø D E I N D K A L D E L S E 26. AUGUST 2016 Forum Studienævnet
Læs mereMaster i udlandet. University College Nordjylland
Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business
Læs mereRETNINGSLINJER FOR GULDBORGSUND.DK - DET BLIVER RIGTIG GODT VERSION 1.0
RETNINGSLINJER FOR GULDBORGSUND.DK - DET BLIVER RIGTIG GODT... - 2015-2017 - VERSION 1.0 GULDBORGSUND KOMMUNE NOVEMBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen...... 3 Vision og indsatser... 4 Visionen for hjemmesiden...
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereMASTER I KONFERENCETOLKNING - EN NY UDDANNELSE PÅ AU
MASTER I KONFERENCETOLKNING - EN NY UDDANNELSE PÅ AU 20 MARCH 2018 PROFESSOR BAGGRUND Mangel på danske konferencetolke i EU s institutioner Uddannelsen tidligere udbudt på CBS sidste gang i 2009-2010 siden
Læs mereMandat for Grænsehindringsrådet
Mandat for Grænsehindringsrådet 2018-2021 Baggrund Arbejdet med at fjerne grænsehindringer er højt prioriteret i det nordiske samarbejde som en vigtig men dog afgrænset del af arbejdet med at nå statsministrenes
Læs mereFAGENGELSK - forår 2015 (0 ECTS)
FAGENGELSK - forår 2015 (0 ECTS) Uddannelsessprog: Engelsk Timer per uge: 2 Deltagerbegrænsning: 30 studerende Tidspunkt fremgår af Timeplanen. Kurset er et frivilligt, gratis tilbud til studerende, der
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mere