Det frivillige Danmark udfordringer for bibliotekerne i det 21 århundrede

Transkript

1 Det frivillige Danmark udfordringer for bibliotekerne i det 21 århundrede John Andersen, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring. ENSPAC. RUC. johna@ruc.dk

2 Definition af frivillige, non-profit organisationer Organisationer, dvs. at enheden har en vis grad af institutionalisering og formalisering Non-profit, dvs. at det ikke er organisationens primære formål at generere profit. Selv-bestemmende, dvs. at organisationen selv bestemmer over egne anliggender. Privat / ikke-offentlig, dvs. at organisationen ikke er en del af den offentlige sektor. Frivillig, dvs. at medlemskab / deltagelse og en del af arbejdet er frivilligt.

3 Litteraturkilder til det følgende: Ibsen, Bjarne, Thomas P. Boje og Torben Fridberg (red.): Det frivillige Danmark. Syddansk Universitetsforlag, Ibsen Bjarne (2006): Foreningslivet i Danmark. I Boje, T. og Ibsen, B.: Frivillighed og nonprofit i Danmark omfang, organisation, økonomi og beskæftigelse. Socialforskningsinstituttet. 06:18. Inger Koch-Nielsen, Lars Skov Henriksen, Torben Fridberg og David Rosdahl (2005): "Frivilligt arbejde. Den frivillige indsats i Danmark". København. Socialforskningsinstituttet, rapport 05:20

4 Organisationstyper i den grå zone Friskoler og private grundskoler De frie kostskoler Almene boligorganisationer Folkekirken Kooperativer Andelsboligforeninger A-kasser Hjemmeværnet Offentlige fonde og selvejende institutioner Selvhjælpsgrupper

5 Større eller mindre foreningsliv? Fortsat vækst i antallet af foreninger Voksende andel er medlem af en forening, men primært blandt de ældre og (måske) tilbagegang hos de unge De voksne bruger mere tid på foreninger og frivilligt arbejde Voksende andel af befolkningen udfører frivilligt arbejde

6 Organisationsområder 1. Kultur, idræt og fritid 2. Uddannelse og forskning 3. Sundhed 4. Social service 5. Miljø og natur 6. Bolig og lokalsamfund 7. Politik, rådgivning og juridisk bistand 8. Filantropi 9. Internationale aktiviteter 10. Fagforeninger, erhvervs- og brancheforeninger og faglige foreninger 11. Religion 12. Andre

7 Kultur, idræt, fritid og undervisning - Lokalhistoriske foreninger - Sangkor og musikforeninger - Amatørteater - Etniske kulturforeninger - Idræts- og motionsforeninger - Folkedans og anden dans - Børne- og ungdomskorps - Hobbyforeninger - Jagtforeninger - Kolonihaveforeninger - Rotary, Lions Club ol. - Aftenskoler / oplysningsforbund - Husflidsforeninger - Husholdningsforeninger - Foredragsforeninger mv. - Skoleforeninger (støtteforening SELVEJENDE INSTITUTIONER -Museer, historiske samlinger Kilde: Bjarne Ibsen -Idrætshaller og faciliteter -Fritidsklubber og -institutioner

8 Social og sundhed - Afholdsforeninger - Patientforeninger og sygdomsbekæmpende foreninger - Foreninger for handicappede - Misbrugsforeninger - Bloddonorer - Pensionistforeninger og ældreorganisationer - Foreninger for udsatte grupper - Besøgstjeneste - Selvhjælpsforeninger - Foreninger til støtte for social institutioner - Foreninger for hjemløse SELVEJENDE INSTITUTIONER - Børnehaver - Plejehjem - Sociale institutioner

9 Budskaber - Lokale vælgerforeninger - Øvrige politiske foreninger - religiøse foreninger - Foreninger for civile rettigheder, menneskerettigheder mv. - Foreninger for forebyggelse af kriminalitet - Juridisk rådgiverforening - Miljøforeninger - Naturforeninger - Naturfredningsforeninger - Dyreværnsforeninger - Dyrebeskyttelse

10 Lokalsamfund - Boligforeninger - Grundejerforeninger - Sogne/beboerforeninger - Lejerforeninger - Ejerlejlighedsforeninger - Antenneforeninger - Vindmølleforeninger - Genbrugsforeninger SELVEJENDE INSTITUTIONER -Forsamlingshuse -Vindmøllelaug -Andre selvejende lokale institutioner

11 Arbejde - Håndværkerforeninger - Handelsstandsforeninger - Landboforeninger - Turistforeninger - Brancheforeninger - Professionsforeninger - Fagforeninger - Arbejdsgiverforeninger

12 Nonprofit, frivillige organisationer. Fordelt på fem samfundsområder Kultur, fritid og idræt Social, sundhed og uddannelse Politik, religion, miljø, internationalt Lokalsamfund og bolig Kultur og fritid / folkeoplysning BUDSKABER VELFÆRD LOKALSAMFUNDET Branche-, fag- og professionsforeninger Almennyttige fonde Andre ARBEJDET FILANTROPI I alt Pct

13 Kultur, idræt og fritid Social og sundhed Politik, religion og miljø Lokal-samfund Arbejde / erhverv / profession Alder Jævn fordeling - Mange nye kultur-foreninger Mange nye foreninger Mange gamle og mange helt nye Meget få gamle foreninger (før 1950) Mange gamle og få nye foreninger Politisk engagement Løse sociale problemer Værdiers / ideologis betydning Frivillighedsgrad FORENINGS- TYPE Lavt Middel Højt Middel Højt I lav grad I høj grad I høj grad I lav grad I lav grad Høj Meget høj Meget høj Meget høj Lav Lille betydning Noget betydning Stor betydning Lille betydning Delvis betydning Aktivitetsforening Skæbneforening Idé-forening Lokal-forening Interesseforening

14 Det frivillige arbejdes (særlige) værdier 1. Vigtig ressource 2. Organisatoriske fordele 3. Bygger på en personlig og moralsk forpligtelse fremfor en retsbestemt eller kontraktbestemt forpligtelse 4. Særlig betydning for såvel modtager som giver 5. Kan skabe sociale netværk som integrerer individet i samfundet

15 Det frivillige arbejdes (særlige) værdier 6. Betydningen for dannelsen af gensidighedens og den sociale forpligtelses moral 7. Demokratisk værdi - Demokratisk (medborger) skoling - mellemled mellem individ og beslutningstager - generaliseret gensidighed

16 Andel af den danske befolkning (voksne), som har udført frivilligt arbejde inden for det sidste år (pct) Totalt Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats Miljø og natur Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. International Religion Fagligt Andre N =

17 Andel af foreningerne, der har lønnede medarbejdere (pct.) Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats Miljø og natur Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. International Religion Arbejde Andre N =

18 Forskellige former for engagement Medlems-orienteret Samfunds-orienteret Konfliktorienteret Konsensusorienteret INTERESSER (Interesse-organisation) AKTIVITET - Socialt mødested (Social kapital) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) (LOKAL)SAMFUND -Selvhjulpne fællesskaber - Helhed og social forpligtelse (Kommunitarisme)

19 Konsensus- eller konfliktorienteret Medlemsorienteret Samfundsorienteret Foreningen er i opposition til dominerende holdninger i samfundet Det er meget vigtigt for os at overbevise andre om vores ideer Konfliktorienteret Konsensus- orienteret Foreningen er i overensstemmelse med gængse holdninger i samfundet Det er ikke vigtigt for os at overbevise andre om vores ideer

20 Medlems- eller samfundsorienteret 1 Medlems-orienteret De fleste aktiviteter i foreningen er kun for medlemmerne Samfunds-orienteret De fleste aktiviteter i foreningen er åbne for alle interesserede. 2 Foreningen er først og fremmest en forening for folk, der interesserer sig for de særlige aktiviteter, som foreningen beskæftiger sig med Foreningen er først og fremmest en forening for beboere i det lokalområde, hvor den hører til (som en del af lokalområdet)

21

22

23 Forandring af den frivillige sektor? Medlems-orienteret Samfunds-orienteret Konfliktorienteret Konsensusorienteret INTERESSER (Interesse-organisation) AKTIVITET (Social kapital) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

24 Sammenfatning 1. De frivillige foreninger contra de professionelle selvejende institutioner 2. Flere typer af foreninger Interesseforeningen Idébaserede forening Lokalforeningen Aktivitetsforeningen 3. Vækst i den frivillige organisering Mange nye foreninger og selvejende institutioner Voksende antal medlemmer 4. Ændringer i sektoren Mindre lokalt, mindre ideologisk og mindre samfundsorienteret Mere aktivitets- og interesseorienteret og mere medlemsorienteret 5. Tilfredse foreninger med få (store) problemer 6. For store eller forkerte politiske forventninger til sektoren?

25 Frivillige i Community Center Gellerup Folkeinformation praktisk medborgerskab og problemknusning, ventilfunktion og lidt frivillighedsformidling IT-guideforening: herunder det digitale medborgerskab Lektieklubben Tusindfryd findes mange steder Frivillige i Sundhedshuset: bydelsmødre findes i dag mange steder i tilknytning til helhedsplaner (se videnscenter for bolig-sociale indsatser)

26 Aktivitets- og politikfelter hvor der skabes eller kan nye hybrider og samspilsformer mellem frivillige og professionelle Komplikationer/udfordringer: 1.Grænserne mellem professionelt og frivilligt bliver flydende : nogle frivillige organisationer professionaliseres, f.eks patientforeninger, ældreorganisationer, kulturforeninger. De frivillige kan være mere professionelle end de offentlige kulturinstitutioner 2. Områdeløftsekretariater i den boligsociale indsats eller NGO ere som Sydhavnscompagniet, KFUM, Settlementerne er hybride multifunktionelle leverandører af fremskudt behovsopfyldelse evt forvaltningsfunktioner (borgerservice og rådgivning, ex job og uddannelse og sundhed) og som advokater i fht det offentlige ex. som bisiddere eller (social)politisk voice (empowerment)

27 Idekatalog og (potentielle) udviklingsfelter for varianter af hybride multitaskende medborgercentre Klima og miljø: Klimabevægelsen, Transistions Towns, Agenda 21 centre.miljøambassadørerne i Volsmose. Spm: Kan græsrodsbaserede miljø og klimaaktiviteter spille sammen med dele af den kommunale og regionale planlægning og kapacitetsopbygning Udfordring: revitalisering og udvikling af folkeoplysning og aktivitet der linker det lokale og globale.

28 Sundhedsfremme og omsorg Udfordringer: Bottom up holistisk sundhedsfremme (ex Chris Mac Donald: En hel by på skrump..) Community Health Promotion i lokalsamfund Fremskudt sundhedsfremme i øjenhøjde : Gellerup og bydelsmødre Besøgsvenner og aktiv kontaktskabelse i fht til socialt isolerede medborgere, antimoppe og trivsels strategier i skoler og fritidsinstitutioner (mistrivsel = helbredsrisiko)

29 Synergi mellem fremskudt forvaltning og frivillige? Åben rådgivning: gæld, myndighedskontakter, job, uddannelse og ungerådgivning (integreres direkte med uddannelsesinstitutionerne). Den åbne rådgivning henviser også systematisk til alle relevante frivillige (og offentlige!) organisationer, f.eks ex.misbrugere, patientforeninger/netværk, lektiehjælpere, retshjælp Partnerskab med frivillige OG udd.institutioner (UV) Ny udfordring: praktisk digitalt medborgerskab: Kan medborgercenteret aflaste og supplere eller erstatte (noget af) borgerservice og linkes til IT-løft til de svageste?

30 Fra kulturformidling til kulturproduktion i samspil mellem civil samfund og dele af den offentlige sektor udfordringer og dilemmaer Vigtige knaster for et plussumspil mellem frivillighed og professionalisme Problem hvis mere frivillighed er svar på nedskæringer, f.eks at omsorgsdelen af ældreplejen ryger ud: fælles udviklingsdagsorden: de professionelle udvider kompentencerne til at facilitere frivillige og borgernes egne ressourcer (eks med bortvisning af pårørende på plejehjem) Aktuelt dialog mellem FOA og Frivillighedsrådet

31 Fra kulturformidling til kulturproduktion Mandebyrden.. Sundhedsguider, mentorer, IT guider,miljøguider og ambassadører (ud af ghettoen ) Behov for at facilitere frivillighedsledere Efteruddannelse som direkte led i at opbygge medborgercentre: casebaseret tværfaglighed og facilitering af borgernes empowerment og advocacy. Medborgeruniversiteter hvor borgere, professionelle og forskere vidensdeler. Partnerskaber med UC ere og Uni, og boligselskaber, NGOere