Frivilligt arbejde Udvikling og fremtid. Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Transkript

1 Frivilligt arbejde Udvikling og fremtid Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

2 XXX STUE Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målrettet og offensivt. xxx vil afsætte 100 mio. kr. i 20xx fra satspuljen til en styrket inddragelse af frivillige organisationer. Hvis erfaringerne med ordningen viser sig at være gode, vil xxxx løbende øge bevillingen i de følgende år. xxxxxxxx YYY STUE Det frivillige område bliver en mærkesag i xxxx. Derfor bliver der udnævnt en minister, der har frivilligt arbejde som sit ansvarsområde xxxxxxxx.

3 BLÅ STUE Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målrettet og offensivt. Regeringen vil afsætte 100 mio. kr. i 2011 fra satspuljen til en styrket inddragelse af frivillige organisationer. Hvis erfaringerne med ordningen viser sig at være gode, vil regeringen løbende øge bevillingen i de følgende år. REGERINGGRUNDLAGET 2010 RØD STUE Det frivillige område bliver en mærkesag i en ny regering. Derfor bliver der udnævnt en minister, der har frivilligt arbejde som sit ansvarsområde Helle Thorning Schmidt Ældre Sagens frivillighedskonference.

4 SANDT eller FALSK? Danmark er foreningernes land! Foreningerne skranter! Det frivillige arbejde er i tilbagegang!

5 SANDT eller FALSK? Danmark er foreningernes land! FALSK Foreningerne skranter! FALSK Det frivillige arbejde er i tilbagegang! FALSK

6 Kært barn har mange navne

7 Filantropi Menneskekærlighed, velgørenhed Solidaritet Fortaler Folkeligt arbejde Græsrodsarbejde = Aktivisme = Frivilligt arbejde Samhørighed, sammenhold. Når bestemte mennesker, faggrupper osv. gør fælles sag, står last og brast med andre mennesker, faggrupper osv. som befinder sig i en vanskelig eller truet stilling. En person eller organisation der åbent taler for eller støtter andre eller en bestemt sag Bygger på "almindelige menneskers" engagement i samt evne og vilje til at arbejde med samfundsspørgsmål En gruppe af mennesker der arbejder sammen om at påvirke samfundet i en bestemt retning. Medlemmernes aktivitet og engagement er den afgørende ressource Overlagt handling for at skabe social eller politisk forandring. Ofte som støtte eller opposition til en kontroversiel sag eller et omdiskuteret argument Frivilligt og ulønnet arbejde der udføres til gavn for andre Ildsjæleri Når passionerede mennesker, drevet af personlige overbevisninger og værdier, gør en uventet forskel, der mødes med kollektiv anerkendelse eller miskendelse

8 Foreningslivets og det frivillige arbejdes værdier

9 Vigtig ressource / 3,1 pct / 4,7 pct. Det frivillige arbejdes omfang i Danmark (omregnet til fuldtidsansatte / pct. af erhvervsaktive)

10 Moralsk og social værdi 1. Personlig og moralsk forpligtelse frem for en kontraktbestemt forpligtelse 2. Særlig betydning for såvel modtager som giver 3. Dannelsen af afhængighedens og den sociale forpligtelses moral

11 Demokratisk værdi 1. Demokratisk skoling 2. Mellemled mellem individ og beslutningstager 3. Vagthund 4. Tillid, netværk og generaliseret gensidighed

12 Flere foreninger og frivillige

13 Større eller mindre foreningsliv? Fortsat vækst i antallet af foreninger Voksende andel er medlem af en forening, men primært blandt de ældre og (måske) tilbagegang hos de unge De voksne bruger mere tid på foreninger og frivilligt arbejde Voksende andel af befolkningen udfører frivilligt arbejde

14 Udviklingen Vækst i deltagelsen i frivilligt arbejde blandt de unge og de ældre Stagnation blandt de midaldrende Seneste undersøgelse viser lavest deltagelse hos årige Kilde: Torpe 2011 (i Gundelach: Små og store forandringer. Danskernes værdier siden

15 Procentuel andel af voksne i EU-lande, som udfører frivilligt eller godgørende (charitable) aktiviteter (2008)

16 Mere mangfoldigt foreningsliv

17 Kultur, idræt, fritid og undervisning - Lokalhistoriske foreninger - Sangkor og musikforeninger - Amatørteater - Etniske kulturforeninger - Idræts- og motionsforeninger - Folkedans og anden dans - Børne- og ungdomskorps - Hobbyforeninger - Jagtforeninger - Kolonihaveforeninger - Rotary, Lions Club ol. - Aftenskoler / oplysningsforbund - Husflidsforeninger - Husholdningsforeninger - Foredragsforeninger mv. - Skoleforeninger (støtteforening SELVEJENDE INSTITUTIONER -Museer, historiske samlinger -Idrætshaller og faciliteter -Fritidsklubber og -institutioner

18 Social og sundhed - Afholdsforeninger - Patientforeninger og sygdomsbekæmpende foreninger - Foreninger for handicappede - Misbrugsforeninger - Bloddonorer - Pensionistforeninger og ældre- organisationer - Foreninger for udsatte grupper - Besøgstjeneste - Selvhjælpsforeninger - Foreninger til støtte for social institutioner - Foreninger for hjemløse SELVEJENDE INSTITUTIONER - Børnehaver - Plejehjem - Sociale institutioner

19 Budskaber - Lokale vælgerforeninger - Øvrige politiske foreninger - religiøse foreninger - Foreninger for civile rettigheder, menneskerettigheder mv. - Foreninger for forebyggelse af kriminalitet - Juridisk rådgiverforening - Miljøforeninger - Naturforeninger - Naturfredningsforeninger - Dyreværnsforeninger - Dyrebeskyttelse

20 Lokalsamfund - Boligforeninger - Grundejerforeninger - Sogneforeninger - Lejerforeninger - Ejerlejlighedsforeninger - Antenneforeninger - Vindmølleforeninger - Genbrugsforeninger SELVEJENDE INSTITUTIONER -Forsamlingshuse -Vindmøllelaug -Andre selvejende lokale institutioner

21 Arbejde - Håndværkerforeninger - Handelsstandsforeninger - Landboforeninger - Turistforeninger - Brancheforeninger - Professionsforeninger - Fagforeninger - Arbejdsgiverforeninger

22 Foreningerne i Fyns Amt Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Folkeoplysningsområdet Undervisning Sundhed Social indsats Frivilligt socialt arbejde Miljø og natur Politik, jura mv. International Religion Lokalsamfund og bolig Kampen for og om værdierne Lokalsamfund N = 5765 Arbejde Fagligt arbejde, branche. og profession Andre Pct.

23 Andel af den danske befolkning (voksne), som har udført frivilligt arbejde inden for det sidste år Totalt Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats Miljø og natur Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. International Religion N = 3134 Fagligt Andre Pct.

24 Mindre samfund og mere aktivitet

25 Forskellige former for engagement INTERESSER Samfunds-orienteret SAG / IDÉ (Interesse-organisation) (Folke-bevægelse) Medlemsorienteret Konflikt- orienteret Konsensusorienteret AKTIVITET - Socialt mødested (Social kapital) (LOKAL)SAMFUND -Selvhjulpne fællesskaber - Helhed og social forpligtelse (Kommunitarisme)

26 Forandring af den frivillige sektor? Samfundsorienteret Konflikt- orienteret Konsensusorienteret INTERESSER (Interesse-organisation) AKTIVITET (Social kapital) Medlemsorienteret SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

27 Nye fællesskabsformer Før-moderne fællesskaber bestemt af traditioner og konventioner ( tvungne fællesskaber) Kollektiv individualisme: arbejderbevægelse, religiøse bevægelser, mv. ( menings fællesskaber ) Subjektiv individualisme: Selv-valgte fællesskaber valgt efter hvad der gavner mig ( opgavefællesskaber )

28 Nye sammenhænge for frivilligt arbejde

29 Frivilligt arbejde i nye sammenhænge Kommunale / offentlige institutioner Skoler, daginstitutioner, ældrecentre, mv. Arbejdspladser I virksomheden (idrætsforening, kunstforening, social hjælp) Virksomhedens engagement i en sag Events Koncerter, festivals, motionsarrangementer ol.

30 Forskellige og nye måder at være frivillig

31 Tre typer medlemsforhold Det forbrugende (nydende) medlem Ønsker information, service mv. Støtter primært økonomisk Forsøger ikke at få indflydelse Melder sig ud, hvis organisationen ikke lever op til forventningerne Det loyale (passive) medlem Bekender sig til og er tro overfor organisationen Støtter og hjælper når der er behov for det Ønsker bekræftelse og anerkendelse Ønsker ikke forandringer Det aktive (ydende) medlem Ønsker indflydelse og tager aktivt del i medlemsdemokratiet Reflekterer over visioner, mål og midler Åben for forandring

32 Nye måder at arbejde frivilligt Selvvalgte opgaver Afgrænsede og opgave-bestemte (projekter) Midlertidige

33 Professionalisering

34 Professionalisering Erfaringsbaseret viden erstattes i stigende grad af faglig / videnskabelig viden i mange af livets anliggender (vi læser os til god børneopdragelse) Nye professioner udvikles og trænger sig ind på samfundsområder, der tidligere var erfaringsbaserede Vil professionerne fortrænge frivilligheden?

35 Centralisering og mindre lokalt

36 Centralisering Lokalsamfundet har ikke samme betydning som tidligere bolig og arbejde er adskilt pendling til arbejde, forbrug, fritid mv. Færre voksne bosætter sig det sted, hvor de er vokset op Vi identificerer os mindre med det lokalsamfund, vi bor i

37 Ændringer i forholdet til kommunen

38 Kommunalisering Kommunerne tænker i stigende grad i billige og effektive løsninger på offentlig definerede opgaver og problemer ( Value for money) Ønsker at inddrage foreningerne i bl.a. Integration af børn og unge Forebyggelse mod kriminalitet Sundhedsfremme (fx Motion på recept ) Dannelse af sociale netværk sociale opgaver i samarbejde med social- og sundhedsforvaltningen

39 Foreningernes forhold til kommunen: DEN FRIE LEG Den kommunale støtte indirekte og direkte udgør en stor del af foreningernes ressourcer (inkl. det frivillige arbejdes værdi) Meget lille styring og kontrol af foreningerne Foreningerne har næsten monopol på den kommunale støtte til mange fritidsaktiviteter Foreningerne har stor indflydelse på den kommunale fritidspolitik

40 Parallel leg Foreningen Kommunen Ingen kommunal indblanding i hvad foreningerne beskæftiger sig med Kommunen tager en række initiativer på områder, som foreningerne ikke interesserer sig for Færre økonomiske midler og delvis brugerbetaling på faciliteter og anlæg Styrker fritids-aktiviteter i kommunale institutioner, bl.a. bibliotekerne og kulturhuse

41 Rolleleg Tæt, ligeværdigt samarbejde mellem foreningerne og de kommunale institutioner Differentiering af kommunale tilskud mellem grundtilskud og samarbejdstilskud

42 Organiseret leg Tydelige kommunale mål med støtten til foreningerne foreningerne kan søge om tilskud og faciliteter til politiske prioriterede mål Kontrol af om foreningen opfylder målene, som støtten er givet til

43 Velfærd Demokrati Folkeoplysning Grundstøtte x X x Ret til gratis benyttelse af ledige offentlige lokaler og anlæg, skattefordele og anden indirekte støtte Krav om demokratisk organisering, men ingen krav til mål og aktiviteter Aktivitetsstøtte Den offentlige støtte går til politisk prioriterede mål, aktiviteter og grupper X x X Driftsstøtte Økonomisk støtte til fortjenestefri velfærdsproduktion (non-profit) X x?

44 Hvordan fremme det frivillige arbejde?

45 Det frivillige arbejde udvikles i et dynamisk samspil mellem engagerede borgeres visioner og interesser og det omgivende samfunds påvirkninger, krav og muligheder.

46 Sammenhængen skaber et frivilligt engagement Vi engagerer os frivilligt i sammenhænge og situationer, hvor det er meningsfuldt og nødvendigt Det handler derfor om at skabe sådanne sammenhænge samt tillade og forvente et civilt engagement

47 Tre incitamenter til frivilligt arbejde Nødvendighed Mening Lyst