Begrænser professionalisering organisationers evne til nytænkning og udvikling?

Transkript

1 Begrænser professionalisering organisationers evne til nytænkning og udvikling? CFSA Decemberkonferencen 2017 Iben Løvstad, Tine Hedegaard og Bodil Kristensen

2 Begrænser professionalisering organisationers evne til at udvikle sig og tænke nyt? Brug 2 minutter til at overveje/nedskrive hvad dit bud er på dette spørgsmål 2

3 Agenda Indflyvning til emnet Statens frivilligpolitik Begreber og teori Fund i ADHD foreningen Øvelser i grupper og fælles drøftelse Afrunding Hvad har I fået med jer? 3

4 Frivilligrådet Den samarbejdende frivilligsektor, der kan række ud både i forhold til det offentlige og erhvervslivet, er i dag en aktiv part i at sikre fornyelse af velfærden og løsning af velfærdpolitiske udfordringer ( )en levende sektor med overskud til at tænke nyt er en forudsætning for at samfundet kan imødekommenutidens behov 4

5 Vores hypotese Hvis ikke vi italesætter og forstår hvad frivilligheden er for en størrelse, men kun fokuserer på hvilke ressourcer og hvilket potentiale den rummer, så risikerer vi at miste den, eller en værdifuld del af den 5

6 Vores konklusion Professionalisering fremmer ikke nødvendigvis udvikling og nytænkning Frivilligheden er i så stærk en form at den ikke lader sig reducere Udvikling og nytænkning opstår ikke af selv Det kommer til at handle om organisationers/foreningers evne til at have fokus på deres kerneopgave 6

7 Statens frivilligpolitik

8 Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Mangel på ressourcer betyder, at velfærden i fremtiden ikke udelukkende leveres af staten, men i et samarbejde mellem staten og civilsamfundet. Fornyet interesse for frivillighed og de frivillige sociale organisationer fra statens side. Staten ser det frivillige sociale arbejde som havende et potentiale i forhold til udvikling, fornyelse og forbedring af den offentlige velfærd. Ovenstående leder til et krav om professionalisering af organisationerne.

9 Det frivillige kan noget særligt [ ] særligt den frivillige sektor har for det første en rummelighed og bredde, som det offentlige ikke kan tilbyde. For det andet har det stor betydning, at civilsamfundet netop ikke repræsenterer en offentlig myndighed. Civilsamfundet kan f.eks. nå grupper, der af den ene eller anden grund ikke ønsker eller ikke har tradition for at have kontakt til det offentlige. [ ] for det tredje kan civilsamfundet fungere som en afgørende med- og modspiller til den offentlige sektor ved at udvikle og afprøve nye løsninger og få nye idéer til, hvor og hvordan den sociale indsats kan forbedres (Regeringen 2010).

10 Statens forandringsteori Professionelle civilsamfundsorganisationer Bedre samarbejde mellem organisationerne og fx de kommunale institutioner Bedre velfærd gennem en nytænkning og udvikling af velfærden

11 Professionalisering bliver (en del af) svaret En målrettet inddragelse af civilsamfundet i løsningen af flere større velfærdsopgaver kræver imidlertid, at civilsamfundet styrker sine egne muligheder for at skabe et godt match mellem mission (opgave), organisering, kompetencer og ledelse med udgangspunkt i en mere differentieret iscenesættelse af sig selv. [ ] Civilsamfundet skal fastholde sine særlige kendetegn som f.eks. almennyttighed og frivillighed, men de skal formuleres og udvikles, så de passer til en moderne virkelighed og bliver styrker frem for begrænsninger for sektoren (Civilsamfundet som social entreprenør, 2009: 156).

12 Holder teorien? Statens forandringsteori handler om professionalisering og kompetenceudvikling. Ved at styrke civilsamfundet, i særlig grad frivilligheden og dens forskellige organisationer, får staten en kvalificeret samarbejdspartner i udviklingen af vores velfærdssamfund. Kritiske røster: Anders La Cour Statens frivillighedspolitik Michael Wulff 2 modsatrettede rationaler

13 Frivillighedens politik Anders La Cour har analyseret denne mekanisme kritisk - og kalder det frivillighedens politik. Han beskriver fire trin i denne udvikling: 1. Staten opdager det frivillige arbejde som sin egen eftertragtede modsætning, der kan noget andet end den selv. 2. Staten konstruerer det frivillige sociale arbejde som det supplement til den offentlige velfærd, som skal gøre velfærden fuldstændig og hel. 3. Staten begynder at se kritisk på frivilligheden. Hvis den skal være med til at levere velfærd, må frivilligheden have en vis kvalitet (for at staten kan stå inde for det). 4. Frivilligheden bliver en metode Resultatet er imidlertid en splittet politik, der på en ene side efterstræber frivilligheden, fordi den er anderledes. På den anden side stiller krav til frivilligheden om at være en ansvarlig partner og leve op til en række krav.

14 Frivillighed eller ulønnet arbejde? Ved at betragte den frivillige sociale indsats som enhver anden arbejdsindsats, reduceres indsatsen til ubetalt produktivt arbejde [ ] Dens kvalitet reduceres med andre ord til blot at være en billig måde at få løst en række velfærdsopgaver på. Og i stedet for at få øje på dens specifikke kvalitet som en særlig socialitet, begynder vi at lede efter måder, hvorpå den kan professionaliseres, så indsatsen kan få sammen pålidelige kvalitet som den professionelle, men fortsat forblive ulønnet (La Cour 2014: 11).

15 Professionalisering som en trussel Michael Wulff (Den nødvendige frivillighed, 2013) problematiserer professionalisering med to modsatrettede begreber: det ekspressive og det instrumentelle rationale. For ham er frivilligheden ekspressiv og dette kommer til udtryk, når borgeren (som frivillig) ser udfordringer i samfundet og for den udsatte, og på egen hånd og af egen vilje finder løsninger på dette. Dette rationale trues, når organisationerne vokser og bliver professionelle. For da bliver indsatser sat i rammer, som ikke levner plads til det ekspressive.

16 Når en indsats professionaliseres, sker der en udvælgelse af metoder og et ønske om bestemte resultater. Dette er i sin natur et instrumentelt rationale. I praksis kommer de professionelle ansatte til at overtage de frivilliges arbejde med at koordinere indsatsen, formulere nye projekter og søge økonomisk støtte til disse. Dermed forsvinder en del af de særlige kendetegn ved de frivilliges arbejde, hvor de frivillige i berøring med målgruppen danner grundlag for en særlig indsigt i problemstillinger, der kræver særlige metoder (Wulff, 2013).

17 Isomorfi Udnyttelse og udforskning

18 Isomorfi Paul J. DiMaggio & Walter W. Powell: The Iron Cage Revisited: Institutional isomorphism and collective rationality in organizational fields, (American Sociological Review, 1983, Vol. 48) Isomorfi er tendensen til homogenisering af organisationer i samme felt, som opstår når feltet bliver veletableret. Organisationerne kommer til at ligne hinanden og samfundets dominerende organisationsformer.

19 Tre mekanismer er på spil Ensliggørelsen kan opstå ud fra tre forskellige mekanismer: Udefrakommende pres politisk indflydelse og ønsket om legitimitet Organisationer efterligner eller kopierer hinanden en reaktion på usikkerhed Professionalisering af organisationen uddannelse og netværk

20 Nogle konsekvenser for sociale foreninger Denne skubben kan lede til, at organisationerne efterligner hinanden eller de dominerende organisationer på deres felt vi gør det, de andre gør og at organisationen professionaliserer sig: Sekretariatsfunktion for at løfte kravene Lønnede medarbejdere frivillige kan (måske) ikke være med/langt fra brugerne Uddannede og specialiserede medarbejdere (fundraising, videnseksperter, projektledere) Etablerede uddannelsestilbud og netværk (feltets vidensorganisationer, forskere mm.) Faglig konsensus og fælles sprog Feltets samlede viden og praksis reproduceres

21 Udnyttelse og udforskning Begreberne er fra James March, amerikansk professor i organisationsteori Findes bl.a. i artiklen Fremtiden, forgængelige organisationer og fastlåste fantasier fra værket Valg, vane og vision perspektiver på aspiration og adfærd oversat til dansk i Udvikling fordrer både en udnyttelse af det, som man allerede ved, og udforskning af det, som man kunne komme til at vide. Udvikling handler om kunsten at balancere organisationens ressourcer mellem udnyttelse og udforskning.

22 Udnyttelse: Handler om hvordan organisationen håndterer og får det bedste ud af det, den allerede ved og kan de ressourcer den har til rådighed. Ressourcer håndteres med kendte strategier, metoder, rutiner, kompetencer mm. Kræver rammer som analyse, fornuft, disciplin, kontrol, præcision. Styring i retning mod målbare resultater på kort sigt ikke risikovillighed. Udforskning: Handler om at eksperimentere med nyt det organisationen ikke kan og ved. Styret af håb om at finde nye alternativer. Næres af tilfældigheder, risikotagning, fri association, vanvid, slap disciplin. Fører ofte ikke til succes og har lang tidshorisont fiasko motiverer udforskningen.

23 Risiko-fælde og fiasko-fælde Succes-fælden Organisationen bliver ved med at gentage de succesfyldte handlinger og giver ikke plads til de usikre nye ideer og får dermed ikke tilført nyt. Risikerer forældelse. Fiasko-fælden Ved en fiasko bliver organisationen ved med at prøve nyt af, som igen fører til fiasko. Giver ikke tid til, at det nye kan bevise sit værd.

24 Fund i ADHD-foreningen

25 Professionalisering i ADHD-foreningen Professionalisering gennemsyrer organisationen Tydelige tegn på isomorfi Begejstring for de muligheder, som professionalisering giver Men også bevidsthed om professionalisering som en nødvendighed og et udefrakommende krav/pres Enkelte medarbejdere stiller spørgsmålstegn ved, om den meget styrede og professionelle tilgang til frivillighed er vejen frem.

26 Frivillighed i ADHD-foreningen De har kørt deres løb og vi kører helt suverænt (uafhængigt). Sådan tror jeg det er ude i alle lokalafdelinger. [ ] Det er sådan en forening i foreningen

27 To arenaer for frivillighed Projektfrivilligheden Foreningsfrivilligheden Tilgang Professionalisering Rammesat og styret Krav til kompetencer Kvalificering kompetence opbygning Rekruttering Kontrakt/aftale - Honoreringslogik Tidsbegrænset Defineret opgave Dokumentation og vidensopsamling Formel Uskyld lades i fred Frihed og selvbestemmelse Krav til lyst/vilje og medlemskab Netværk og fællesskab Man melder sig (ind) Personligt udbytte Uafgrænset Man definerer selv sin opgave Erfaringsudveksling Uformel og formel Logik Instrumentel ressourcelogik Ekspressiv logik Motiv Imødekomme udefrakommende krav Forsømmelse (Intet motiv)

28 Ikke nødvendigvis tale om modsætninger Begejstring for projektfrivilligheden, mange ord for dens kvalitet Begrænset indsigt i foreningsfrivilligheden Der mangler sprog for foreningsfrivillighedens kvalitet Projektfrivilligheden er målbar Nogle frivillige bliver sorteret fra Et ønske om at professionalisere foreningsfrivilligheden man vil forene de to arenaer gennem professionalisering

29 [ ] jeg synes faktisk at den udvikling fra at være sådan et bidrag til ekstra hygge og så til at sige at det her er faktisk noget der flytter nogle mennesker et andet sted hen det er en stor udvikling indenfor det frivillige og jeg tror at der er en udvikling, ikke bare her, men i samfundet (1: 6). Så jeg tror, jeg har lært at den måde at lave frivilligt arbejde på med den moderne frivillige faktisk er rigtig godt. Og det skal vi prøve noget mere af og sige hvis vi nu har en helt konkret opgave [ ] så man kan komme og være frivillig uden at man nødvendigvis skal engagere sig i det være med i en bestyrelse og selv være med til at finde sin opgave [ ]. Så tror jeg at vi kunne få mange flere frivillige [ ].

30 Udnyttelse En professionel og målstyret organisation med er stærkt fokus på udnyttelses Professionalisering kommer til udtryk som udnyttelse Tilgange til projektfrivillighed er i vid udstrækning en udnyttelsestilgang, hvor man fokuserer på at gøre mere af det, som man har haft succes med. Ønsket om professionalisering af foreningsfrivilligheden er også et udtryk for udnyttelse

31 Udforskning Et potentiale for udforskning i foreningsfrivilligheden italesættes Gode betingelser for udforskning i foreningsfrivilligheden, fordi Den får lov til at være i fred Der er større frihed, plads til fiaskoer og eksperimenter Ikke de samme krav til effekt og dokumentation Tæt på brugerne og kender deres behov Medarbejderne oplever at det er svært at få finansiering til indsatser, som man ikke ved hvor fører hen (ingen ressourcer til udforskning)

32 Balancen mellem udnyttelse og udforskning Foreningen kan være på vej i succesfælden Man gør mere af det, som man haft succes med Alt andet fremstår tungt og besværligt Foreningsfrivilligheden bliver en udfordring Der er brug for en bedre balance fremover De frivillige i foreningsfrivilligheden oplever selv, at de har gode ideer, men mangler støtte til at virkeliggøre dem de efterlyser i virkeligheden udnyttelse til at balancere deres udforskning

33 For ADHD-foreningen gør det sig gældende (som for mange andre organisationer), at professionalisering og udnyttelse er en styrke, som kan blive problematisk på sigt. På kort sigt giver udnyttelse succes, men på længere sigt vil der komme til at mangle nyt input, nye idéer, kort sagt der vil mangle udforskning, og det vil begrænse og hæmme frivillighedens råderum for udvikling og fornyelse.

34 Grupperefleksion Skriv navnet på din organisation på en post it og placér den på udnyttelse/udforsknings-matrixen, som ligger på jeres bord. Hvor synes du, at din organisation ligger med hensyn til udnyttelse og udforskning? Bagefter taler I sammen ved bordet: Begrund din placering af din organisation Kom med eksempler på udforskning og udnyttelse i din organisation Hvad tænker du, at professionalisering gør ved din organisation? Hvad er de positive og negative konsekvenser af professionalisering?

35 Udnyttelse: Handler om hvordan organisationen håndterer og får det bedste ud af det, den allerede ved og kan de ressourcer den har til rådighed. Ressourcer håndteres med kendte strategier, metoder, rutiner, kompetencer mm. Kræver rammer som analyse, fornuft, disciplin, kontrol, præcision. Styring i retning mod målbare resultater på kort sigt ikke risikovillighed. Udforskning: Handler om at eksperimentere med nyt det organisationen ikke kan og ved. Styret af håb om at finde nye alternativer. Næres af tilfældigheder, risikotagning, fri association, vanvid, slap disciplin. Fører ofte ikke til succes og har lang tidshorisont fiasko motiverer udforskningen.

36 Tak for opmærksomheden og jeres flittighed! Glædelig jul