Kvalitetsrapport og Udviklingsplan

Transkript

1 Kvalitetsrapport og Udviklingsplan Vildbjerg Skole 2016

2 14/15 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige, som de kan?... 5 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Sprog TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær INKLUSION KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER Alle børn skal blive så dygtige, de kan Alle børn skal være en del af fællesskabet OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

3 FORORD Velkommen til Kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et værktøj, som i Herning Kommune skal sikre at samarbejdet og dialogen mellem politikere, forvaltning og dagtilbud/ skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten sker på et oplyst og dokumenteret grundlag. Kvalitetsrapporten består af 2 overordnede dele: Den første del beskriver det netop afsluttede skoleår og indeholder en sammenfattende helhedsvurdering. Vurderingen baseres fortrinsvis på resultater, kvalitetsoplysninger og ledernes vurdering af organisationen. Den anden del indeholder overvejelser over, hvilke fremtidige tiltag der, på baggrund af helhedsvurderingen, skal ske i forhold til de politiske mål. Dermed indeholder kvalitetsrapporten en oversigt over de nyeste (1 år gamle) data og den udvikling, der skal ske på baggrund heraf næste skoleår. Ideen er, at lederne bliver præsenteret for de nyeste data for deres respektive organisationer, og dermed har det bedste grundlag for at beslutte, hvilke mål og tiltag, der vil være mest hensigtsmæssige i forhold til at sætte mål for den kommende periode. Dermed får lederne det bedste grundlag for at diskutere kvalitet og mål i ledelsesteamet, i deres bestyrelser, med det pædagogiske personale og med forvaltningen og det politiske niveau. Dette er den 7. kvalitetsrapport der udgives i Herning Kommune. Ønsket er at få en kvalitetsrapport der på en enkel og overskuelig måde angiver retningen for arbejdet med kvalitetsudvikling i for 0-18 års området. Hovedsigtet er at kvalitetsrapporten skal være et mål- og resultatstyringsværktøj, der har fokus på de fremadrettede tiltag. Ligesom sidstes års kvalitetsrapport betyder den digitale understøttelse, at de fleste data er trukket fra Styrelsen for It og Læring (STIL)s datavarehus: Ledelses Informations System (LIS). Der udarbejdes desuden én kommunal kvalitetsrapport for 0-18 års området. Dette giver læseren mulighed for at få et sammenhængende overblik over hele forløbet fra dagtilbud til skole, ligesom en lang række data med fordel kan og bør ses i sammenhæng og gensidighed. Kvalitetsrapporten for Herning Kommunes folkeskoler og dagtilbud er udarbejdet i perioden november til januar ( ). Kvalitetsrapporten for folkeskoleområdet har sin baggrund i Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolens 40 a, stk. 5, jævnfør lovbekendtgørelse nummer 665 af 20. juni Folkeskolelovens 40 a pålægger Byrådet årligt at udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver kommunens skolevæsen. Kvalitetsrapporten for dagtilbud har sin baggrund i Dagtilbudsloven 8 jævnfør lovbekendtgørelse nummer 30 af 22. januar God læselyst. 2

4 PRÆSENTATION AF SKOLEN Vildbjerg Skole er en stor og velfungerende skole med 602 elever fordelt på 26 almenklasser og 3 specialklasser. Herudover har vi en velfungerende SFO, der er opdelt i 3 afdelinger. Skolen modtager børn fra et stort opland, bl.a. Vildbjerg, Timring, Skibbild-Nøvling, Sinding og Ørnhøj. Skolen er bygget i 2007 som OPP-skole (Offentligt-Privat-Partnerskab) og fremstår flot og indbydende overalt med fine klasselokaler, store fællesrum, veludstyrede faglokaler og gode udenomsarealer, hvor der er gode betingelser for såvel pauser, aktiv undervisning og udeundervisning. Vildbjerg Skole er kendt for i en anerkendende tilgang at stille krav til eleverne, såvel fagligt som socialt. Eleverne skal alle blive så dygtige, som de kan. Forudsætningerne herfor er, at eleven møder engagerede lærere, der tør stille krav og være tydelige over for eleven og forældrene, når de overordnede krav og skolens forventninger skal formidles. Skolen er også kendt for at arbejde målrettet for at give eleverne gode arbejdsvaner. Det bør nævnes, at skolen i det hele taget vægter elevernes trivsel højt og aktivt modarbejder mobning. Der arbejdes målrettet i alle klasser med konflikthåndtering og social forståelse, ligesom både klyngerådet i mellemtrinnet, elevrådet i overbygningen, klassernes forældrevalgte trivselsråd, skolebestyrelsen samt personalet bidrager positivt til et godt lærings- og frikvartersmiljø. Ligeledes er skolen kendt for sin musiske indsats. Mange elever i årgang har valgt at deltage i den frivillige musikundervisning, ligesom skolens "Musikcafe" i foråret har stor opbakning fra skolens familier. Endvidere satser skolen på at få elever og forældre til at være bevidste om betydningen af kost og motion. Endelig er Vildbjerg Skole kendt for sit gode samarbejde med det lokale erhvervsliv. Der arbejdes med innovation og entreprenørskab på såvel mellemtrin som i overbygning. Derudover er der et godt samarbejde mellem ældstegruppen i specialrækken og mange lokale praktiksteder. 3

5 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Den sammenfattende helhedsvurdering sker på baggrund af det statistiske materiale vedr. elevernes resultater samt kvalitetsoplysninger vedr. fx kompetencedækning af fagene. Alt i alt er Vildbjerg Skole godt på vej, og på flere områder har vi også nået målet. Vi har fokus på de områder, der kræver øget opmærksomhed, hvilket også kan se ud af vores udviklingsplaner for skoleåret Vedr. de områder, hvor vi næsten er eller er i mål, er der ligeledes planer for fastholdelse. Nedenfor følger kommentarer til de enkelte nedslagspunkter: Vedr. nationale test i dansk og matematik: Ifølge resultaterne fra de nationale test er Vildbjerg Skole næsten i mål på danskområdet. Her har vi tre læsevejledere og en fjerde på vej, og der er udarbejdet en læsepolitik. Ligeledes har skolen læsebånd fra efterårsferien til påskeferien. På matematikområdet er vi delvist i mål og arbejder fortsat på, hvordan andelen af dygtige elever i matematik bliver større. Vi har i skoleåret uddannet en matematikvejleder. Arbejdet med Uddannelsesparathedsvurdering: I skoleåret er der for første gang lavet UPV for eleverne i 8. årgang. Arbejdet med UPV er foregået i tæt samarbejde med forældrene og UU-vejlederen. Resultaterne af arbejdet med UPV har været succesfulde, og vi kan se, at de handleplaner, der er lavet for de enkelte elever, har været meningsfulde og givet os god erfaring med, hvordan vi kan arbejde med at gøre alle elever uddannelsesparate. Vi har i forbindelsen med vores gode erfaringer deltaget i en undersøgelse i EVA-regi, hvor formålet har været at lave videndeling vedr. arbejdet med UPV på både elev-, lærer- og ledelsesplan. Vedr. prøverne efter 9. klasse: Resultaterne i forbindelse med afgangsprøverne følger meget pænt det kommunale gennemsnit. Vi har stadig fokus på at forbedre læse- og matematikresultaterne, særligt for skolens drenge. Dette gøres bl.a. gennem et konkret udviklingsprojekt "Indhold i reformen", hvor i første omgang to dansklærere og en læringsvejleder deltager. Vedr. tillid til og trivsel i folkeskolen: I forhold til trivselsundersøgelsen kan vi konstatere, at Vildbjerg Skole placerer sig stort set lige som kommunegennemsnittet. Dog kan vi konstatere, at vi har et opmærksomhedspunkt i forhold til eleverne i klasses opfattelse af medbestemmelse af undervisningsindhold. Her svarer 61 % af skolens elever, at de ikke føler, at de har medbestemmelse. Den kommunale procent er til dette spørgsmål 48 %. Som opfølgning på den enkelte klasses trivselsundersøgelse blev der afholdt en samtale mellem klasselærer og skoleledelse, hvor resultatet blev drøftet og fokuspunkter udvalgt. Disse følges der op på i foråret Vedr. skolens arbejde med sprogvurderinger i 0. klasse: Vi kan stolt konstatere, at resultaterne fra sprogvurderingerne i 0. klasse viser, at Vildbjerg Skole ligger mærkbart over kommunegennemsnittet. Dette tilskriver vi bl.a. det store arbejde, der er udført i skolens førskolegruppe, samt det fokus medarbejderne i 0. klasse har på sproglig udvikling i deres undervisning. Vedr. skolens kompetencedækning: Generelt er vi på Vildbjerg Skole godt dækket ind af linjefagsuddannede lærere. 4

6 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, Ja Nej Ja Ja Nej Ja Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen, Ja Nej Nej Ja Nej Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse 5

7 Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 6

8 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Ja Nej Nej Kommunen, ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 7

9 Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, ift. 2013/14 Ja Nej Ja Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen, ift. 2013/14 Ja Ja Nej Ja Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse 8

10 Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

11 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 6,9 8,0 7,2 Skolen, 2013/14 6,8 6,6 6,8 Skolen, 2012/13 6,8 7,7 7,2 Kommunen, 7,0 7,8 7,3 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 6,2 7,6 7,6 8,5 6,7 7,8 Skolen, 2013/14 5,7 7,5 7,3 6,2 6,4 7,1 Skolen, 2012/13 5,8 8,1 7,7 7,8 6,8 7,8 Kommunen, 6,5 7,7 7,9 7,7 7,0 7,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 7,2 6,9 Skolen, 2013/14 6,8 6,4 Skolen, 2012/13 7,2 6,7 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

12 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 11

13 Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 12

14 Sprog Sprogvurdering i 0.klasse Antal sprogvurderinger i 0. klasse (data fra normstudiet) Antal sprogvurderinger Skolen 44 Kilde: Data stammer fra normstudiet, gennemført i skoleåret Fordeling i grupper (data fra normstudiet) R S B F Total -tale Total -skrift Vildbjerg Skole 70,1 64,2 74,8 64,6 61,0 66,3 Kommunen 57,5 55,6 65,7 48,2 52,9 49,8 Note: R: Rim, S: Sprogforståelse, B: Bogstavkendskab, F: Forlydstest, Total - tale: Talesproglig færdighed (total score), Total - skrift: Før-skriftlige færdigheder (total score). Kilde: Data stammer fra normstudiet, gennemført i skoleåret 13

15 TRIVSEL Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? 14

16 Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration 15

17 Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Skolen, 0,3% 3,1% 1,1% Skolen, 2013/14 0,2% 3,0% 1,0% Skolen, 2012/13 0,2% 3,2% 1,1% Kommunen, 0,4% 2,5% 1,1% Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. INKLUSION Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 25 4,2% Skolen, 2013/ ,0% Skolen, 2012/ ,5% Kommunen, 572 5,7% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 16

18 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Kompetencedækning opdelt på fag, Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 17

19 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Skolen, % 100% Skolen, 2013/ % 99% Skolen, 2012/ % 99% Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, % 3,6% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 18

20 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER Alle børn skal blive så dygtige, de kan. De senere år har Vildbjerg Skole lavet forskellige indsatser for at dygtiggøre og målrette de ældste elever, så de kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. I skoleåret kørte vi forsøg med et "planb-lignende koncept" omkring elever, der manglede basisdansk, basismatematik, basisengelsk og basis-selvværd. Dette skete i samarbejde med UngHerning og med støtte fra Herning Kommune. Projektet kalder vi "Base-Camp". Pga. de positive evalueringer blev konceptet videreført i , dog uden deltagelse af UngHerning og uden økonomisk støtte fra Herning Kommune. I skoleåret startede vi en linjeopdelt overbygning, hvor de nuværende 7. klasser og 8. klasser er elever i: Aktiv linje, International linje, Medie&Kommunikationslinje og Naturfagslinje med henblik på at fastholde motivation og engagement i overbygningen. Omkring de elever i 8. årgang, der ikke umiddelbart kan erklæres uddannelsesparate, samarbejdes der tæt med UUvejlederen. I den forbindelse blev Vildbjerg Skole udpeget til et EVA-projekt, hvor særligt gode resultater og forløb er blevet undersøgt og beskrevet og senere bliver publiceret. På Vildbjerg Skole fastholder vi samarbejdet med erhvervslivet ved i 9. årgang at sende eleverne i en uges skolepraktik, og eleverne finder selv deres praktikplads. I samarbejde med erhvervslivet holder vi fast i undervisningspligten ved at tilbyde elever at opfylde deres undervisningspligt ved delvis erhvervspraktik. Ældste specialrække har et stærkt og godt samarbejde med det lokale erhvervsliv og UU om udvidet praktik for de ældste elever. Gennem fraværsregistrering og nøje opfølgning er der fokus på elevfravær, så der kan gribes ind, før fraværet bliver for stort. Igennem mange år har Vildbjerg Skole været kendt for arbejdet med entreprenørskab. På skolens hjemmeside ligger en plan over det forpligtende arbejde med entreprenørskab i alle årgange. Fx deltager årgang hvert år i Naturfagsmarathon. I forbindelse med indførelsen af skolereformen har vores fokus dog været på nogle andre udviklingsområder, og det har betydet, at vi ikke har kørt så mange entreprenørskabsforløb, som vi plejer. Skolens viceleder deltager i kommunal arbejdsgruppe vedr. "Uddannelse til alle". I samarbejde med fødeskolerne har Vildbjerg Skoles årgang et brobygningsforløb (entreprenørskabsprojekt), hvor fødeskolerne på skift er vært. Et af målene er at gøre overgangen til Vildbjerg Skole så let som mulig. Vedr. læsning: - Tre uddannede læsevejledere og en på vej - Læsebåndsordning fra efterårsferie til vinterferie - Fast samarbejde med børnehaverne bl.a. mellem læsevejlederne og sprogvejlederne - Samarbejde mellem PLC og læsevejlederne - Politik for sprog og læseudvikling - Sprogudviklingsarbejde i SFO - VAKS-strategi for ordblinde i årgang - Projekt omkring drenge og læsning i 8. årgang Vedr. matematik: - En uddannet matematikvejleder i skoleåret Lærere og pædagoger har bl.a. deltaget i kurser vedr. undervisningsdifferentiering, brug af it i undervisningen, bevægelse i undervisningen, målstyret læring og entreprenørskab. Forud for skoleåret har vi i forbindelse med udarbejdelse af årsplaner haft fokus på, at alle medarbejdere laver undervisningsforløb med synlige læringsmål og arbejder didaktisk med målbevidst læring. Lærerne har i den forbindelse deltaget i flere kurser om målbevidst læring. I skoleåret deltager en gruppe fra Vildbjerg Skole i det kommunale projekt "Indhold i reformen". Denne gruppe fra 8. årgang har fokus på drenges læsefærdigheder. I vores netværk er skolens pædagogiske leder tovholder for projektet. I skoleåret er der ligeledes afholdt møde mellem Vildbjerg Skole og dens fødeskoler om et tættere samarbejde, særligt i forhold til fagudvalg og vejledere. Der er brug for større sammenhængskraft mellem de pædagogiske og fagfaglige tiltag, for at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. 19

21 Mål: - At vores implementering af reformen er med til at opfylde den nationale målsætning om, at alle børn skal blive dygtigere. - Medvirkende til opfyldelse af den nationale målsætning om, at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse. - Opfyldelse af den nationale målsætning om, at flere elever skal trives bedre. - Læsefærdighederne styrkes fortsat. - Matematikfærdighederne styrkes fortsat. - Motivationen og lysten til at lære bevares hos de ældste elever gennem hele skolegangen. - Færre elever har højt fravær / dropper ud. - Flere elever har opmærksomhed på uddannelser inden for industri og landbrug. - Brobygningsarbejde med fødeskolerne styrkes fortsat. Tiltag: - Fortsat fokus på skolereformens elementer, særligt omkring målbevidst læring. - Basecamp-projektet fortsætter. - Åben Skole -tanken integreres i alle klasser. - Deltagelse i "Landbruget som karrierevej". - Ledelsesmæssig opfølgning af arbejdet med entreprenørskab på alle årgange. - Videreudvikling af den understøttende undervisning og studietid. - Fokus på matematikvejlederfunktionen. - PLC som udfarende kraft i forbindelse med at understøtte lærernes planlægning af undervisningsforløb m.m., jf. bekendtgørelsen for PLC. - Fortsat fokus og opfølgning på elevfravær i overbygningen. - Fortsat fokus på elevtrivsel og inddragelse af AKT-teamet, hvor det giver mening. - En ledelsesmæssig opmærksomhed på, hvordan testning, evaluering og karaktergivning foregår. - Fortsat udvikling af den linjedelte overbygning. - Oprettelse af et Lego-Lab, hvor den praksisnære læring kobles med teori og leg. - Fortsat deltagelse af det kommunale projekt "Ind i reformen". - Særligt fokus på ny naturfaglig prøve. Tegn: - At der sker en fremgang i antallet af dygtige elever i dansk og matematik. - Test af Base-Camp elever viser god fremgang for eleverne. - Base-Camp eleverne udtrykker selv tilfredshed med fremgangen. - Entreprenørskab i overbygningen giver eleverne overblik over uddannelsesmuligheder og egne muligheder. - Elever, der er ikke erklæret uddannelsesparate, evalueres til at være godt på vej. - Mindre fravær i overbygningen gennem et konstruktivt forældresamarbejde. - Den understøttende undervisning og studietid styrker alle elever og opleves som et værdifuldt supplement. - Elever oplever at lykkes i læringen gennem differentieret undervisning og ved bevidstheden om egne mål og tegn på læring. - At trivselsundersøgelser påviser, at flere elever trives bedre. 20

22 Mål: Evaluering: - Elevplan som et løbende evalueringsværktøj på alle niveauer. - Evalueringer i klasse- og årgangsteam, fagteam, SFO, pædagogisk udvalg (PFU), Skolebestyrelsen, ledelsesteamet. - Dokumentation internt via mødereferater. - Dokumentation internt via test, elevevalueringer mv. - Dokumentation internt via SMTTE-modeller, særligt i forbindelse med enkeltinklusion. - Dokumentation eksternt via Nationale test. - Dokumentation eksternt via ny national trivselsundersøgelse. - Dokumentation eksternt via UU. 21

23 Alle børn skal være en del af fællesskabet. Inklusionsstrategien er et af årsmålene i Herning Kommune. Der er fortløbende fokus på, at 96 % af alle børn skal være inkluderet i almendelen i folkeskolen. På Vildbjerg Skole arbejder vi dagligt på at fastholde vores elever i almendelen, ligesom vi inkluderer børn fra vores specialrække i almendelen, hvor det giver mening. Specialklasserækken er fysisk placeret i de enkelte afdelinger i almendelen og deltager i fællesarrangementer, frikvarterer, temaforløb m.m. Ligeledes er special-sfo'en placeret samme sted som almen-sfo'en. Dermed kan børnene fra såvel almendelen som specialklassen spejle sig i hinanden, og den fysiske nærhed gør inklusion lettere. Indtil 2016 har Vildbjerg Skole haft sin egen inklusionsstrategi, som blev vedtaget og godkendt af Herning Kommunes Skoleforvaltning maj 2013, som et alternativ til LP/PALS. Strategien er en proaktiv model, der består af en række værktøjer, fx klasseledelse, elementer fra LP og PALS, relationskompetence, CL, bevægelse i undervisningen med meget mere. På den måde kan den enkelte lærer/pædagog styrke og variere normalundervisningen og anvende de redskaber, der kan hjælpe det enkelte barn i dets udfordringer. Herning Kommune har nu arbejdet en ny inklusionsstrategi, gældende for hele 0-18 års området. I forbindelse med den nye inklusionsstrategi har vi følgende udviklingsfokus: - en uddybet beskrivelse af overgange på alle niveauer - en handleplan for, hvordan forældrene kan være en resurse i forhold til børnefællesskabets trivsel- og læringsmiljø - en procedure for det udvidede forældresamarbejde - en revision af vores nuværende trivselsstrategi Da vi ikke er en del af Herning Kommunes nuværende evidensbaserede inklusionsprogrammer, forventer vi ligeledes, at der her er et udviklingsfokus. Lærerne og pædagogerne uddannes løbende - både i de kendte redskaber og nye muligheder - både ved interne og eksterne kurser. Fx har en gruppe lærere og flere klasser gennem flere år deltaget og fortsat deltager i "Inklusionspanelet" under Undervisningsministeriet, og det pædagogiske personale har deltaget i kurser om konflikthåndtering. Vi har fokus på at arbejde med en anerkendende, resurseorienteret og systemisk tænkning omkring det enkelte barn og dets muligheder. På Vildbjerg Skole er alle medarbejdere meget opmærksomme og handler, hvis et barn ikke trives. Så indkaldes der fx til bekymringsmøder, sparringsmøder, arbejdsmøder, netværksmøder mv. Der udarbejdes SMTTE-modeller i forbindelse med arbejdet med børn i udsatte positioner. Især på de yngste årgange er der særlig fokus på et styrket teamsamarbejde, hvor såvel lærere som SFO-pædagoger deltager og samarbejder omkring klassen og den understøttende undervisning. Vi har et uddannet AKT-korps bestående af tre lærere og en pædagog, og der foreligger en beskrivelse af AKT-funktionen på Vildbjerg Skole. Derudover har vi pt. ansat to inklusionspædagoger, som vi selv finansierer, i hhv. indskolingen og mellemtrinnet. De støtter primært børn i udsatte positioner og sekundært hele klasser. Derudover er en medarbejder fra specialklasserne blevet færdiguddannet som specialpædagogisk vejleder. Vi har udarbejdet en trivselsstrategi, og der er årlige arrangementer for forældre/ trivselsråd/ skolebestyrelse om kommunikation og rollefordeling. Ligeledes er der fokus på trivslen i såvel SFO som de tre klynger, hvor der afholdes fællesarrangementer i form af morgensamlinger, skolefester, fællesprojekter o. lign. I overbygningen har vi et særligt tilbud for elever, der mangler et boost i forhold til basisdansk, basismatematik, basisengelsk og basisselvværd, her kaldet "Base Camp". I indeværende skoleår arbejdes der med at udvikle en bevægelsesprofil for Vildbjerg Skole. Vores styrkecenter består af ca. fire lærere, der laver små kurser i læsning og matematik for de elever, der har behov for et turbo-kursus, ligesom de også indgår i timerne som ekstra støtte ved bl.a. holddeling. Skolen har tre uddannede læsevejledere og en undervejs, der ligeledes støtter den enkelte lærer, foretager testning og vejleder læreren i, hvad der kan iværksættes på baggrund af testen. I skoleåret har alle elever i årgang egen pc, og på årgang deler eleverne indtil videre en pc to og to. Dog er det i klasse også muligt at få en pc stillet til rådighed efter et vurderet behov. Der tilbydes i den forbindelse kurser i brugen af CD-ord. Der tilbydes ugentligt kurser for alle elever i CD-ord, hvilket er med til at styrke elevernes mulighed for at læse og skrive i fagene og dermed kunne følge undervisningen. Der er ligeledes planlagt 4 kurser for lærere og pædagoger i brugen af CD-ord. Desuden har vi it-abonnementer i mange fag, hvilket også kan støtte inklusionen. Her vejleder vores PLC-medarbejdere deres kolleger i brug og anvendelsesmuligheder. 22

24 Mål: - Opfyldelse af den nationale og kommunale målsætning med inklusion af 96 % af alle elever i almenområdet. - Opfyldelse af Herning Kommunes inklusionsstrategi. - Styrkede kompetencer hos lærere og pædagoger i forhold til inklusionsarbejdet. - Styrkede lærer- og pædagogkompetencer i forhold til konflikthåndtering. - Øget opmærksomhed på kvalitativ udslusning fra specialklasserne. - Øget opmærksomhed på kvalitativ inklusion på almenområdet. - En naturlig involvering af AKT-teamet, hvor det giver mening og er nødvendigt i forhold til børns trivsel. - At skabe en varieret og sammenhængende skoledag for alle elever, bl.a. gennem den understøttende undervisning. - Alle lærere og pædagoger i undervisningsdelen kan anvende CD-ord i undervisningen og understøtter aktivt elevers brug heraf. - Alle elever i indskolingen mestrer anvendelsen af CD-ord. - Alle lærere inddrager i deres undervisning bevægelse, CL-strukturer, målstyring m.m., så alle elevers læring tilgodeses. - Høj grad af trivsel, også i pauserne. - At vi internt bliver bedre til at styrke overgangene - Børn i SFO oplever at have væsentlig indflydelse på egen hverdag. Tiltag: - Elevråd og Klyngeråd inddrages fortsat i trivselsarbejdet. - Fokus på trivslen i overbygningens frikvarterer, fx omkring aktivitetsmuligheder, hvor elevrådet er primusmotor. - Videreførelse af skilsmissegrupper i AKT-regi samt udarbejdelse af en "skilsmisseplan" a la vores "sorgplan". - Videreudvikling af den understøttende undervisning og studietid. - Elever udsluses succesfuldt fra specialklasserne, hvor det giver mening. - Opfølgning på forårets store nationale trivselsundersøgelse med udarbejdelse af handleplan. - Kurser for lærere og pædagoger i såvel nye som kendte værktøjer, bl.a. konflikthåndtering, med både interne og eksterne undervisere. - Fortsat fokus på målbevidst læring. - Fokus på matematikvejlederfunktionen. - PLC som udfarende kraft i forbindelse med at understøtte lærernes planlægning af undervisningsforløb m.m. jf. bekendtgørelsen for PLC - Ekstra erhvervspraktikforløb for de ældste specialrækkeelever. - Uddannelse af skolens medarbejdere til understøttelse af skolens bevægelsesprofil. - Inddragelse af skolebestyrelse og forældre i forbindelse med skolens bevægelsesprofil. - Alle elever i indskolingen introduceres i brugen af CD-ord. - Skolens nyuddannede specialpædagogiske vejleder skal lave kollegavejledning, både internt på skolen og på skolens fødeskoler. - Afprøve forskellige tiltag i SFO, fx afholdelse af børnemøder, fortsættes. - Pædagoger, der deltager i undervisningen, gennemfører et internt kursus i brugen af CD-ord. 23

25 Tegn: - Den understøttende undervisning og studietid styrker alle elever og opleves som et værdifuldt supplement. - Lærere og pædagoger oplever at lykkes i inklusionsopgaven. - At elever oplever at lykkes i læringen gennem differentieret undervisning og ved bevidstheden om egne mål og tegn på læring. - At kommende trivselsundersøgelser påviser, at flere elever trives bedre, og at elevfraværet - særligt i overbygningen - falder. - Alle lærere og pædagoger i undervisningsdelen understøtter brugen af CD-ord hos de elever, der har det behov. - Større bevidsthed i de enkelte lærerteam om, hvad AKT-gruppen kan tilføre. - At der sker en fremgang i antallet af dygtige elever i dansk og matematik. Evaluering: - Dokumentation i form af årlig national trivselsundersøgelse - Evalueringer i årgangsteam, pædagogisk udvalg, AKT-udvalget, Skolebestyrelsen, SFO, ledelsesteamet. - Nationale og interne tests. 24

26 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER Skolen er ikke pålagt at udarbejde en handlingsplan - se i stedet vores udviklingsplan for skoleåret

27 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Vi har fået fremlagt skolens kvalitetsrapport og er godt tilfredse med skolens arbejde. Årsberetning fra skolebestyrelsen Vi inviterer hvert år fødeskolerne (Timring, Sinding/Ørre, Kildebakkeskolen, Nøvling) ind til fælles skolebestyrelsesmøde hvor vi kan lære hinanden at kende og drage nytte af hinandens erfaringer. I år talte vi om bevægelse i skolen hvad gør vi hver især i forhold til den nye skolereforms krav om 45 minutters idræt, motion og bevægelse. På Vildbjerg skole har vi valgt at de 45 minutters daglig bevægelse bliver en integreret del af undervisningen i løbet af dagen f.eks. tager man i klassen et break midt i en undervisningstime med bevægelse. Andre skoler i området har valgt, at de 45 minutter ligger i træk enten i starten af dagen eller midt på dagen. Det er hvert år spændende og udbytterigt at mødes med de andre skoler. I løbet af året lavede skolen en APV (arbejdspladsvurdering) hvor vi lagde vægt på det psykiske arbejdsmiljø og omkring lærerarbejdspladserne. Resultatet var meget positivt. Hvert andet år afholder skolebestyrelsen et Internat temaet for i år var Den åbne skole. Her blev der bredt diskuteret i forhold til de aktiviteter vi kan sætte i gang på Vildbjerg skole, for at styrke den åbne skole. Skolen er allerede godt i gang og aktiviteter i forhold til den åbne skole sker ugentligt på Vildbjerg skole. Et konkret produkt af internatet blev skolens forældrebank. Her kan forældre melde sig som gæsteundervisere inden for emner som interesserer dem. I februar tiltrådte vores nye skoleleder, Rikke. Hun er hurtigt blevet en uundværlig del af Vildbjerg skole. Endelig er det lykkedes at få mere ordnende forhold på morgentrafikken på skolevejen. Løsningen er blevet en skolepatrulje ved de nyetablerede torontolys nede ved Lysgård Søvej. Skolepatruljen er allerede startet og bemandes af elever fra 7. klasse. På forældremøderne i år, blev der blandt andet talt omkring det forestående valg til skolebestyrelsen. Vi opfordrede alle til at møde op og gøre deres indflydelse gældende. Igen i år, lokker vi med is til den klasse, hvor der er størst fremmøde til valget. 26