Jeanette Nørlev og Anders Kallestrup Mortensen

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Møde Ungestrategiens ledergruppe Jobcenter Sekretariat Tid 8. februar 2017 kl Sted Deltagere Fritidscentret Højvang Hellekisten 241, 9230 Svenstrup Knud Dal, Denise Bakholm, Annette Mignon, Torben Poulsen, Dorthe Amalie Howard, Helle Lundgren, Jette Frederiksen, Ole Ervolder, Anne Krogh, Mette Ravn Flohr, Jan Arnbjørn, Hans Jørgensen Møller, Søren Vognsen Nielsen, Rasmus Flemming Jensen, Peter Bols, Maibritt Skak Pedersen, Jeanette Nørlev og Anders Kallestrup Mortensen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro Aalborg Init.: AKM Sagsnr./Dok.nr / Referent Jeanette Nørlev og Anders Kallestrup Mortensen Dagens to temaer: Flygtninge og integration med fokus på uddannelse Planlægning af politikermødet Rundvisning og præsentation af Center for Tværfaglig Forebyggelse Frank Asbjørn Nielsen, konstitueret leder og Inge Conradsen, afdelingsleder på Fritidscenter Højvang viste rundt på fritidscentret og fortalte om den måde dagligdagen struktureres på og om de tilbud de har. Efterfølgende gav de to konkrete eksempler på, hvordan deres arbejde kan ses i relation til ungestrategien. Denise Bakholm gav herefter en præsentation af Center for Tværfaglig Forebyggelse. Oplægget er vedlagt som bilag til referatet. Den generelle indsats i forhold til flygtninge ved Gurli Fuglsang Joensen fra Familie & Beskæftigelsesforvaltningen Pt. forventes der færre flygtninge i 2017 end oprindelig forventet. Lige nu er der en forventning om, at vi i 2017 lander på personer. Der er meget stor udsving i, hvor mange flygtning der kommer til kommunen hver måned. Oplægget er vedhæftet som bilag til referatet. Uddannelsesindsats til unge flygtninge ved Vivi Kirch fra Skoleforvaltningen Ung AUC arbejder med at forberede unge flygtninge til at kunne gennemføre en uddannelse. Oplægget er vedhæftet som bilag til referatet. Drøftelse af de to oplæg og hvad de giver anledning til Der var en generelle drøftelse af de udfordringer og muligheder der er i forhold til flygtninge. Sproget er en væsentlig barriere for at komme i gang med en uddannelse eller ind på arbejdsmarkedet, men de kulturelle forskelle er ligeledes en barriere og mange flygtninge har svært ved at forstå, at de ikke bare kan få et arbejde.

2 Gør status på arbejdet med Ungestrategien De tidligere ungestrategier har været mere handlingsanvisende end den nuværende og der er løbende blevet fulgt op på de iværksatte initiativer. Sekretariatet har udarbejdet et udkast til en opfølgning på de delmål og forslag til initiativer, som er med i ungestrategien. Opfølgning blev uddelt på mødet og er ligeledes vedhæftet referaet. For at sikre, at der sker en kvalificering af opfølgningen vil sekretariatet kraftigt opfordre medlemmerne af ungestrategiens ledergruppe til at sende deres kommentarer og bemærkninger til det vedhæftede notat opfølgning, så vi i fællesskab er ansvarlige for, at det er en retvisende og opdateret oversigt. Opstart på planlægning af politikermødet Følgende er en opsamling på de inputs der kom ud af drøftelserne: Opmærksomhed omkring regeringens kommende udspil om de uddannelsesforberedeende forløb og konsekvenser heraf kunne evt. være relevant at drøfte til politikerkonferencen. Fokus på mental sundhed i forbindelse med drøftelserne om uddannelsesmiljø på ungdomsuddannelserne og mulighederne for at styrke de unges mentale sundhed. Tydeliggøre, hvordan samarbejdet er mellem Uddannelsesrådet og Ungestrategiens ledergruppe. Fokus på kompetenceudvikling på lærer- og pædagoguddannelserne omkring erhvervspædagogik, så de er bedre klædt på til at kunne vejlede de unge Hvordan grunduddanner vi lærer og pædagoger? Sikre at de unge reelt har valgkompetence før de bliver tvunget til at skulle vælge. Konkret vil UU gerne sætte mere fokus på faget uddannelse og job, så det kommer til at fylde mere i hele grundskolen. Hvis vi ønsker at der skal ske en øget tilgang til erhvervsuddannelserne, så skal der mere fokus på de 80 % af de unge, som ikke ligger i UU s målgruppe, men det kræver politisk prioritering. Forældrene skal klædes bedre på til at kunne hjælpe de unge i deres uddannelsesvalg generelt opleves forældrene at være en svær målgruppe at nå. Brobygning i grundskolen skal gøres bredere. Dialogen skal ikke afgrænses til politikerkonferencen, men der skal følges op på arbejdet og dialogen løbende. Det blev foreslået, at invitere borgere til politikerkonferencen, f.eks. unge, studerende og andre som drøftelserne på mødet vedrører. 2/2

3 Center for Tværfaglig Forebyggelse er oprettet d

4 Center for Tværfaglig Forebyggelse Formålet er at Styrke, udvikle og sikre større sammenhænge i de forebyggende indsatser. Udvikle samarbejdsformer, med bl.a. frivillige og i boligsociale indsatser, SSP Formålet understøttes ved at samle og styrke ledelsen af flere væsentlige forebyggende indsatser målrettet børn, unge og familier.

5 Mellem sektorer, afdelinger og fagligheder

6 ressourcedetektoren

7

8 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

9 Eksempler hvor vi arbejder tværprofessionelt i hverdagen på dagtilbud/skole/fritid: Trivselsforum Forebyggelsesseminarer Flygtninge Udviklingsstrategien Unge strategien

10 Forebyggelsesseminarer Indsatsen er startet i 2014, og er en del af kommunens samlede rusmiddelstrategi Seminarerne anvendes på ALLE folkeskoler i Aalborg Kommune. Ca elever gennemgår undervisningen hvert år Seminarerne fordeles på to indsatser: Forebyggelse af alkohol og rygning på 6. årgang Forebyggelse af rusmidler på 8. årgang Aalborg Kommune er en af de få kommuner i Danmark, hvor der foretages obligatorisk forebyggende undervisning af unge i forhold til rusmidler og rygning

11 Eksempelvis Ungdomsringen, Copenhagen Business school og Center for Tværfaglig forebyggelse Fritidscentrene har en særlig forpligtigelse i forhold til udsatte børn og unge, ligesom de forventes at samarbejde med SSP, UU, ungdomsuddannelserne, den boligsociale indsats samt mange andre aktører i børn og unges liv, eksempelvis foreningslivet. Fritidscentrene er forpligtiget på samarbejde med de lokale folkeskoler, idet fritidscentrene er en af entreprenørerne sammen med folkeskolen

12 At være en del af noget større Børn, unge og forældre Tidlig indsatser Udvikling Forebyggelse Andre faggrupper Civil samfundet

13 Fc erne efter Dagtilbudsloven 65 Fritidscentrene i Aalborg Kommune er en del af den samlede tilbudsvifte af fritidstilbud til børn og unge mellem i Aalborg Kommune. De løser en række opgaver i lokalområderne og bidrager positivt til mange børn og unges hverdag. Fritidscentrene har en særlig forpligtigelse, der retter sig mod børn og unge, som har det svært i hverdagen børn og unge med behov for en specifik forebyggende indsats. Specialgrupperne på fritidscentrene På 4 ud af 9 af Aalborg Kommunes fritidscentre er der tilknyttet en specialgruppe for børn og unge mellem år (i særlige tilfælde til 25 år) med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Specialgrupperne er et fritidstilbud til børn og unge, der kommer fra skoler i hele kommunen og andre kommuner. Visitation til specialgrupperne foretages af Udviklingsafsnittet i samarbejde med PPR. Specialgrupperne er oprettet efter Dagtilbudsloven 4.

14 Pædagogisk indsats Fritidscentrene Den primære pædagogiske indsats i Fritidscentrene, retter sig imod børn og unge med behov for en specifik forebyggende indsats (15%- gruppen) men det tilstræbes, at aktiviteterne tilrettelægges således, at det fortsat er attraktivt for de øvrige børn og unge at komme i fritidscentrene (80%-gruppen). Dette fordi, der lægges vægt på, at børnene og de unge kan spejle sig i hinanden. Denne gruppe kommer primært i ungdomsklubberne. Fritidscentrene holder dagligt åbent fra kl og der lukkes kl. 22 på flere af ugens aftener. Kendetegnet for alle fritidscentre er, at der er udvidet åbningstid i skoleferier. Alle fritidscentre har en pasningsforpligtigelse.

15 Ungecenter - Midtbysjakket Ungecentrerne Stedet og Skuret er oprettet efter Dagtilbudslovens 65. Ungecenter Stedet(Vejgaard) og Skuret (Løvvangen i Nørresundby) er væresteder for udsatte unge. Der ydes anonym rådgivning og almindelig vejledning, samt støtte til job og uddannelsessøgning. Tilbuddene er kan-tilbud Midtbysjakket og Fritidsjob Aalborg samt Det Sociale Jægerkorps/Opsøgende Jægere Midtbysjakket, Det Sociale Jægerkorps og Fritidsjob Aalborg er oprettet under en fælles organisering. MidtbySjakket er et kommunalt tilbud til unge primært i alderen år. Midtbysjakkets hovedopgave er, at have kendskab til de udsatte unge, som færdes i uhensigtsmæssige miljøer i Aalborg midtby. MidtbySjakket skal kunne yde den støtte hjælp, og omsorg eller akut hjælp der måtte være brug for. Midtbysjakket er oprettet efter Dagtilbudslovens 65. Det Sociale Jægerkorps blev etableret i Det Sociale Jægerkorps opsøgende arbejde, foregår på gadeplan og i miljøer, hvor de unge færdes. Det Sociale jægerkorps arbejder i hele Aalborg Kommune og flytter geografisk alt efter, hvor der er behov. Det Sociale Jægerkorps er oprettet efter SEL Aalborg Kommune har oprettet Fritidsjob Aalborg for unge mellem år, der gerne vil have hjælp til at finde et fritidsjob. I 2015 var der etableret fritidsjob med tilskud for ca. 50 unge.

16 Relationel koordinering Opbygning af faglige og sociale relationer præget af: Fælles sprog og viden Fælles mål Gensidig respekt Faggruppe 1 Kommunikation og samarbejde: Timing Faggruppe 6 Kerneopgaven Faggruppe 2 Hyppig Præcis Faggruppe 5 Faggruppe 3 Problemløsende Faggruppe 4 (Jody Hoffer Gittel, 2010)

17 I hverdagen..

18 Modtagelse af flygtninge Aalborg Kommune

19 Antal flygtninge Nul-kommune fra Fra 1. juli 2014 til 1. januar 2017 har Aalborg Kommune modtaget ca flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Heraf ca. 320 børn (0-17 år) Aalborg Kommunes kvote for 2017 lyder pt. på 572 flygtninge Kendetegn for de nyankomne flygtninge (ikke familiesammenførte) Primært syriske flygtninge (55 %), samt en del fra Eritrea (25 % - faldende). Øvrige fra Irak, Iran, Afghanistan, Sudan, Somalia m.fl. Mange enlige mænd, hvoraf mange har ægtefælle og evt. børn i udlandet Knap 50 % er mellem 18 og 30 år

20 Antal flygtninge Udfordringer i planlægningen Flygtning Fam.sammenført 0 Juli September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Født her

21 Principper ift. boliger Spredning af boliger i hele kommunen Alle muligheder anvendes: Almennyttige boliger samt ungdomsboliger, private udlejere, ledige ældreboliger, kollektive bofællesskaber Gennemgangsboliger, en nødvendighed 1. bolig for enlige Familier får egen bolig fra start Mobilisering af frivillige i lokalområdet

22 Introforløb for nyankomne flygtninge Den første måned: Én indgang til kommunen Førstegangssamtaler ift. ydelse og jobcenter Visitation til danskuddannelse og flg. tilbud Undervisning 4 dage om ugen bl.a. beskæftigelse, samfundsforhold, demokrati mv. Udarbejde integrationskontrakt og CV NemKonto, NemID, budget

23 Introforløb for nyankomne flygtninge Vigtige samarbejdspartnere: Politiet Oplæg om lov og normer i DK Jævnlige besøg på Park (introforløb + gennemgangsbolig) De Frivilliges Hus samt fritidskonsulent Introduktion til frivillige tilbud på Park samt i byen Brobygning til foreninger

24 Beskæftigelsesrettet indsats Virksomhedsrettet tilbud mod job (senest efter 4 uger) Virksomhedspraktikker Løntilskud IGU Integrationsgrunduddannelse Danskuddannelse (senest efter 4 uger) UngAalborg år Sprogcenter Aalborg 24 år+

25 IGU IGU - integrationsgrunduddannelse 2 årigt elevforløb med kombination af praktik og 20 ugers uddannelse. Uddannelsen kan være eksempelvis AMU-kurser og/eller sprogundervisning. Der udløses bonus på ,- kr. til privat arbejdsgiver efter 6 måneder og igen efter afslutning af uddannelse.

26 Beskæftigelsesrettet indsats Aktivitet ultimo januar 2017 Andel i virksomhedspraktik Andel i øvrige tilbud Andel kun sprogundervisning Andel passive I alt Andel 28 % 31 % 25 % 16 % 100 %

27 Beskæftigelsesrettet indsats Udslusning pr. 31. jan Flygtninge år Opholdstid Antal i målgruppe Antal udsluset Andel udsluset Mål 1,5 år ,23% 12,5% 2 år % 45% 3 år % Flygtninge over 30 år Opholdstid Antal i målgruppe Antal udsluset Andel udsluset Mål 1 år ,62% 5% 2 år ,43% 20% 3 år %

28 Partnerskabsaftale Partnerskabsaftale indgået september 2016 i regi af Erhvervsrådet Mål: 500 praktikpladser, hvor mindst 350 skal være på private arbejdspladser. 25 IGU-forløb Målrettet indsats i brancher med mangel på arbejdskraft.

29 Børn og familier Familiekonsulentindsats: Efter behov i alle nyankomne familier samt familiesammenførte familier (Socialafdelingen) Flygtningeteam: (Børne- og Familieafdelingen, Socialafdelingen og Skoleforvaltningen) Koordinerer samarbejdet på tværs af afdelinger, gennemgår alle familier ift. koordinering af opstart i dagtilbud, skoletilbud, sundhedstilbud, fritidstilbud og øvrig indsats. 0-5 års børn: Almindelig dagpleje/vuggestue/børnehave tæt på bopæl. Team af medarbejdere fra Sprog og Integration hjælper med den første modtagelse/indkøring. Skolebørn: Hidtil placeret i modtagerklasse, men dette ændres i løbet af skoleåret 2016/17 så nyankomne børn indskrives direkte på distriktsskole.

30 Børn og familier Fritidscentre: Tilbud til børn år afhængig af bopæl samt brobygning til Ungdomsskolens- og forenings tilbud. Formidling af fritidsjob til unge. Fritidstilbud: Familiekonsulenter samarbejder med fritidskonsulent fra Sundheds- og Kulturforvaltningen om opstart af fritidsaktiviteter. Samarbejde med frivillige: Samarbejde med Dansk Flygtningehjælp om brobygning til netværksfamilier. Formidling af frivillige tilbud til familier fx Aalborg Svømmeklub, Zoo arrangement fra Integrationsrådet osv.

31 UngAalborgUddannelsesCenter Skole- og uddannelsestilbud for unge mellem 14 og 25 år Fleksible og målrettede forløb: - fuldtidsforløb - kortere kurser - afklaringsforløb Afslutning grundskole + overgang til ungdomsuddannelse

32 Mangfoldig målgruppe mangfoldige rammer Lovgivning (reformer, to- og trepartsaftaler mv.) ungdomsskoler folkeskolen (10. klasse) danskuddannelse vejledning integration aktiv beskæftigelsesindsats almen voksenuddannelse erhvervsskoler Kommunale politikker og strategier Ungestrategi Integrationspolitik Børne- og Ungepolitik

33 UngAUC skal - Inkludere meget forskellige og skiftende målgrupper: nyankomne, sent ankomne, født / opvokset i DK, etnisk danske - Tage udgangspunkt i de unges meget forskellige forudsætninger: fagligt, sprogligt, kulturelt, socialt, personligt - Etablere målrettede og sammenhængende forløb for den enkelte unge - Tilgodese de unges behov for tilhørsforhold og en overskuelig struktur - Medvirke til at skabe sammenhæng i overgange og gennemførelse

34

35 Uddannelsesindsatsen 2017 eksempel Erhvervsskolereform + Kontanthjælpsreform + nyt på integrationsområdet Justeringer/nye forløb Nye samarbejdsformer Grundlæggende undervisning Intro-forløb Praktik og Danskuddannelse Faglig, sproglig, kulturel kvalificering Basis + G-niveau FED-niveau Ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Job- og Socialcenter UngAUC Virksomheder VUC (AVU) UngAUC Erhvervsskoler VUC (HF) /Studenterkursus UngAUC x (13 + 6) uger = 1,5 2 år = 1,5 3 år = 2 4 år

36 UNGESTRATEGIEN Vision: At alle unge får mulighed for at skaffe sig et fundament for et godt og inkluderet unge- og voksenliv Værdigrundlag: - Samarbejde og koordinering på tværs af organisations- og faggrænser - Tiden er en afgørende faktor - Primært uddannelsesorienterede indsatser Det er i mødet med den enkelte medarbejder og den unge, at ungestrategien skal bevise sin værdi Dynamisk partnerskab mellem de centrale aktører på ungeområdet

37 Aalborg Kommunes Integrationspolitik - Sikre at alle flerkulturelle unge får mulighed for at afslutte grundskolen og blive klar til videre uddannelse ved fortsat at udvikle fleksible tilbud i ungdomsskoleregi - Videreudvikle støtte og vejledning af unge i forhold til valg af ungdomsuddannelse ved tværgående samarbejde - Fremme og udvikle samarbejde med ungdomsuddannelserne om overgange, fastholdelse og inklusion

38 Uddannelsesindsatsen de kommende år fleksibel / dynamisk / målrettet Basis Adgangsforberedende forløb Ordinære forløb

39 SAMARBEJDE PARTNERSKABER FLEKSIBLE TILBUD I forhold til uddannelse inkl. overgange/gennemførsel erhvervsuddannelser? gymnasiale uddannelser? videregående uddannelser? I forhold til livsduelighed integration i fritids- og kulturtilbud? traumatiserede unge? Kun SAMMEN kan vi forbedre kvaliteten, reducere tiden og nå målene