Indsatsområder og projekter i Esbjerg kommune marts 2013

Transkript

1 og projekter i Esbjerg kommune marts 2013

2 Forord Indhold 2 Byrådet er stolt over at kunne præsentere en ny Helhedsplan. Her kan du se et samlet bud på visioner og ideer til fysiske projekter for hele kommunen. Det er fire år siden, vi lavede den første Helhedsplan. Det er lykkedes at realisere rigtig mange af de gode projekter fra vores første Helhedsplan. Helhedsplanen er samtidig et godt grundlag, når vi fastlægger kommunens budgetter. Vi er Vestdanmarks kraftcenter og Danmarks Energimetropol, og den position ønsker vi at fastholde og udvikle. Byrådet har derfor i denne plan peget på initiativer over en bred front og mere end hundrede nye forslag til indsatsområder og projekter, som samlet set kan tilføre kommunen yderligere kvaliteter. Vi håber, på at Helhedsplanen giver en god inspiration og et overblik over, hvad de næste fire år byder på.» Forord 3 EnergiMetropol 4 Dynamisk udvikling i Esbjerg 8 Mere liv i Esbjergs gågadeområde 6 Ribe i historisk særklasse 10 Handelsmiljøet samles i Bramming 12 Detailhandelen styrkes i byerne 14 Kvalitet i landsbyer og mellembyer 16 Drivkraft til erhvervslivet 18 Boligområder med kvalitet 20 å forkant med klima og bæredygtighed 22 Livskvalitet for alle 24 Bedre miljøer for læring og viden 26 Gode betingelser for trafik og tilgængelighed 28 Unikke naturområder 30 Et aktivt liv med kultur og sport 32 Johnny Søtrup borgmester

3 EnergiMetropol Esbjerg Kommune er Danmarks energicenter og regionens kraftcenter. Det er vigtigt, at Esbjerg kommune har en klar profil, som enkelt og tydeligt signalerer, hvad vi vil være kendt for. Esbjerg er Danmarks energi og offshoreby samt Danmarks port mod vest. Esbjerg er landsdelscenter og Vestdanmarks hovedby. Ribe er en af Danmarks største turistattraktioner og den bedst bevarede middelalderby i Danmark. Kyst og marskområderne er i særklasse og indgår i Nationalpark Vadehavet. Det satser vi på: Danmarks Energimetropol Selv om Esbjerg Kommune både er landets EnergiMetropol og regionens kraftcenter, så må vi ikke hvile på laurbærrene. Vi vil fortsætte arbejdet med at udbygge vores position. Folketingets maritime handleplan, "Det blå Danmark", giver muligheder nationalt og internationalt som vi vil udnytte. Derfor er det glædeligt, at en ny energierhvervsklynge, Next Step City i Kjersing ser dagens lys. Vi oplever, at flere og flere af de helt store energivirksomheder samler deres hovedkontorer i Esbjerg. Der er en markant jobtilvækst i branchen, og havnens store udvidelser vidner også om, at her går det godt. Et attraktivt uddannelsesmiljø er en forudsætning for fortsat erhvervsudvikling. Vi tiltrækker flere studerende end nogensinde før fra både ind og udland. Dem ønsker vi at give endnu bedre vilkår bl.a. med nye uddannelser og en pulje til at løfte miljøet ved vores to universiteter. Attraktive og aktive bymiljøer Et godt bymiljø er med til at tiltrække flere handlende og samtidig spiller det en afgørende rolle for bosætningen. Vi vil derfor koncentrere og opgradere vores bymiljøer med flere muligheder for ophold, aktiviteter og oplevelser, så vores byer er bedre rustet til fremtiden. Vi skal i højere grad udnytte placeringen ved vandet ved at udvikle det maritime miljø ved Skibbroen i Ribe og broen Landgangen fra bymidten til havnen i Esbjerg. Vi vil gøre vores boligtilbud bredere. Derfor satser vi på boligområder af høj kvalitet suppleret med udvikling af vores unikke landsbyer og stationsbyer. Vi ser store muligheder i at udvikle en nærbane. Vi satser på markant at nedbringe vores CO2 udledning ved at fremme miljøvenlig transport, men også ved at fremme energibesparelser i vores boligområder. Vi har et tæt samarbejde med de andre vadehavskommuner. Vi arbejder bl.a. på at styrke og udvikle vores byers særlige roller og kompetencer for derved at skabe en mere markant profil for Sydvestjylland. Kultur og natur i topklasse Et rigt byliv kræver et rigt kultur og sportsliv. Vi kan tilbyde kultur i topklasse, og vi er i front i mange idrætsgrene, både når det gælder eliteidræt og de brede tilbud. Det vil vi gerne gøre endnu bedre, bl.a. med et samlet løft af Tovværks og Idrætsparken i Esbjerg. Vi har en helt unik natur. Dette giver os, sammen med Ribes helt særlige kulturmiljø, uvurderlige muligheder på turistfronten. Vi vil udnytte potentialet i Nationalpark Vadehavet, og i optagelsen på UNESCOS liste over verdensnaturarv. 5

4 Evt. Kunstmuseum Skulpturer Ny vejstruktur Dynamisk udvikling i Esbjerg Forlægning af dige N Der er en rivende udvikling i Esbjerg. Mange initiativer er igangsat, og en lang række projekter er på vej. Det er derfor afgørende, at der sikres en sammenhæng mellem projekterne. Lystbådehavn Kontorbyggeri 5 6 At skabe bedre tilgængelighed til handelscentret. At sikre overordnet sammenhæng i udviklingsprojekterne. At udforme løsninger som afspejler Esbjergs identitet. En overordnet plan Esbjerg Byplan Esbjerg er inde i en meget aktiv periode med erhvervsliv i rivende udvikling og stort fokus på løft af bymiljøet. Vi har igangsat mange projekter og initiativer, som hver især skaber dynamik og udvikling. Det er vigtigt, at der er en rød tråd i projekterne, og at der sikres en overordnet sammenhæng i byen. Det er også afgørende, at potentialerne i de enkelte byområder udnyttes. Der er derfor igangsat en gennemgang af de enkelte byområder med fokus på områdernes udviklingsmuligheder fx i Østerbyen og i Banegårdsområdet. Aktiv Banegårdsplads Banegårdspladsen er en af bymidtens få, men vigtige pladser. ladsen nyindrettes, så der, ud over parkering for biler og cykler, indrettes et ankomst og opholdsområ de med en ny citybus samt taxaholdeplads. Samtidig skal pladsen kunne udnyttes til nye aktiviteter, gerne i sammenhæng med en ny brug af Banegårdsbygningen. Remisebygning indrettet til børn og unge De grønne områder er vigtige for byens liv. Remisegrunden ligger centralt i Esbjerg by, og en park her vil være med til at binde Esbjerg midtby og Østerbyen sammen specielt hvis der etableres bro over baneterrænet. å Remisegrunden er et vandtårn, dele af remisen, værkstedsbygningerne og drejeskiven bevaret. Bygningernes meget rå og enkle udtryk ønskes bevaret, men gerne med nye funktioner som værksteder, klublokaler eller øverum for børn og unge. Esbjerg Strand med lystbådehavn I den nordlige ende af havnen planlægges et visionært projekt, Esbjerg Strand. rojektet skal skabe en harmonisk afrunding af havnen og udvikle området mellem Fiskeri og Søfartsmuseet og den eksisterende havn. Det er tanken, at stedet skal rumme lystbådehavn, kunstmuseum, domicilbyggerier for havnevirksomheder mm.» Esbjerg Strand skal afrunde havnen mod nord. [Illustration Hasløv og Kjærsgaard]» Banegårdspladsen kan anvendes til marked og andre aktiviteter. [Illustration Arkitema] Styrke sammenhængen i Esbjergs udviklingsprojekter. Gennemføre initiativer, der afspejler Esbjergs identitet. rojektliste Udvikle Esbjerg Byplan. Udarbejde en plan for placering af højhuse i periferien af bymidten. Aktivere Banegårdsområdet med nyt ankomst og opholdsområde. Udvikle et citybus system. Udarbejde lysplan og gennemføre konkrete lysprojekter. Forbedre skiltningen til Esbjergs parkeringspladser. Skabe bedre forbindelse mellem bymidten og Østerbyen. 7» Remisen kan blive et nyt tilholdssted for børn og unge.

5 Mere liv i Esbjergs gågadeområde» I et energieksperimentarium på Dokken kan energi opleves på nært hold. [Illustration C.F. Møller] Esbjergs dynamiske handels og kulturcenter skal opgraderes i de kommende år. Gågaden og sidegaderne skal nyindrettes, og en ny havnepromenade og bro til Dokhavnen skal tilføre nye oplevelser og sammenhæng mellem by og havn.» I sommeren 2012 blev lavet forsøg bl.a. med opholdsoaser, læskærmning og udeservering. 8 At udvikle Esbjergs handelsmiljø, så der inviteres til ophold og aktiviteter. At sikre bedre forbindelse mellem by og havn. Gågaden som borgernes gade Vi skal tænke nyt, vi skal sikre, at vores handelsmiljø er klar til fremtiden. Området omkring gågaden skal løftes og udvikles til borgernes gader. Vi skal tilbyde nye oplevelser, aktiviteter, oaser med læ, legetilbud til børnene mm. Det gælder omdannelse af selve Kongensgade, men også sidegaderne mod havnen skal udvikles. Handelscentret koncentreres omkring Torvet, så bylivet fremmes og tomme butikslokaler undgås. Forsøg ny metode I sommeren 2012 fik vi afprøvet en række forsøgsopstillinger med siddekasser, trædæk med udeservering, opdeling i enheder med læskærme, midlertidig promenade i Havnegade, velkomstcenter mm. Alt sammen har givet mange erfaringer, så vi kan lave bedre byrum til borgerne. Havnepromenade og bro til Dokken Handelscentret skal knyttes tættere sammen med havnen for at fremhæve Esbjergs identitet som havneby. I løbet af de næste år arbejdes der med en promenade i Havnegade, der vil give gode udsigtsmuligheder over havnen. Kombineret med Landgangen en bro fra Havnegade til havneområdet Dokken, vil det give bedre forbindelse mellem by og havn, og give Byparken en ny central rolle i byen. Eksperimentarium på Dokken Nutidens besøgende kræver oplevelser og kulturtilbud, derfor arbejdes der på at etablere et energieksperimentarium på Dokken. Eksperimentariet skal være med til at profilere Esbjerg som energimetropol og vise de mange attraktive muligheder, der er inden for energiområdet, både med hensyn til job, karriere og uddannelser. rojektet skal medvirke til at tiltrække studerende og arbejdskraft, samt fungere som showroom for virksomheder i energisektoren. Mobile informationsteder Med de mange initiativer bliver kommunikation med borgerne mere central. Derfor vil vi lancere mobile informationssteder, hvor borgere og gæster kan følge vores mange projekter. De mobile informationssteder kan fx opstilles ved arrangementer, begivenheder og anlægsarbejder rundt om i kommunen.» Mobile infobokse kan opstilles når fx gågaden omdannes.» Havnepromenaden i Havnegade giver gode udsigtsmuligheder. Forbedre bymidtens handelsmiljø og muligheder for oplevelser. Koncentrere handelscentret omkring Torvet. Gennemføre byfornyelse i området mellem Kongensgade og Havnegade. rojektliste Nyindrette Kongensgade som borgernes gade med opholds og aktivitetsoaser i etaper. Aktivere sidegaderne Jyllandsgade og Smedegade. Indrette Kirkegade til cykelgade ned til Havnegade. Udarbejde forslag til og etablere havnepromenaden. Udarbejde forslag til og etablere Landgangen mellem Havnegade og Dokken. Etablere energieksperimentarium på Dokken. Udvikle og etablere informationssteder som mobile boxenheder. Udarbejde plan for grønne pladser og baggårde. lante flere træer i bymidten. 9

6 Ribe i historisk særklasse Ribe er den mest velbevarede middelalderby i Danmark. Vi vil styrke bymiljøet og give helt nye oplevelser ved Domkirkepladsen og Skibbroen.» Domkirkepladsen vil give nye muligheder for byliv. Tegning fra vinderforslaget. [Illustration Schønher] 10 At udvikle byens kvaliteter med respekt for det historiske grundlag. At skabe markante kulturtilbud, der profilerer byen. At skabe oplevelser for byens brugere. At fredeliggøre bymidten trafikalt. Nyt liv på Domkirkepladsen Ribe Domkirkeplads er byens centrale samlingssted. ladsen er renoveret i samarbejde med Realdania og fremstår som en enestående granitstensbelagt plads med jævnt skrånende terrænfald fra de omkringliggende huse ned mod Domkirken. Renoveringen af pladsen har løftet området og givet nye muligheder for aktiviteter. Det nye kirkens hus, Kannikegården å brandtomten efter Lindegården opføres en ny bygning, Kannikegården, efter vinderprojekt fra en arkitektkonkurrence. Navnet stammer fra den ruin af en gammel kannikegård, Danmarks ældste teglstensbygning, som er udgravet på grunden, og som skal indgå i den nye bygning i kælder og stueplan. Kannikegården skal rumme lokaler til menighedsrådet og provstiet på 1. og 2. etage. Kannikegården vil sammen med Domkirkepladsen udgøre en enestående helhed. Skibbroen, det maritime udgangspunkt Det maritime miljø ved Skibbroen ønskes styrket som en vigtig del af Ribes historiske identitet. Selve Skibbroen tænkes suppleret med stormpæle og et flydende maritimt dæk. Der er samtidig ønsker om at genskabe den oprindelige kvaderstensbro. Ved Kolvigs Gård arbejdes med en terrassering med siddepladser ned mod åen. Alt i alt skaber dette bedre opholdsmuligheder omkring Skibbroen. Quedens Gård og Toldbygningen I forbindelse med Skibbroen arbejdes for at åbne muren til Toldbodens have eventuelt med en sti til Rosenhaven i Quedens Gård. De to bygninger indgår i et museumsprojekt om formidling af byens historie. Styrke og omlægge den historiske bykernes væsentligste pladser. Styrke sammenhængen mellem byen og Nationalpark Vadehavet. Aflaste middelalderbyen for trafik. rojektliste Gennemføre bebyggelse på Lindegårdens brandtomt Kannikegården. Udnytte potentialet i Domkirkepladsen som byens centrale plads. Udarbejde plan for og realisere Skibbroen som byens havn og maritime opholdssted. Realisering af trafiksaneringsplann for Ribe bymidte. Etablering af et råt multihus i Remisen. Udvikle initiativer, der binder byen og nationalparken sammen. 11» Kannikegårdens udstilling af udgravninger kan ses fra Domkirkepladsen. [Illustration Lundgaard og Tranbjerg]» De flydende dæk ved Skibbroen ønskes genskabt.

7 Handelsmiljøet samles i Bramming Brammings handelscenter skal koncentreres og styrkes, så et levende butiksmiljø med oplevelser og aktivitetsmuligheder fastholdes. Nye byggemuligheder skal være med til at forstærke bymiljøet. 12 At skabe mere liv i Bramming bymidte og bedre vilkår for handelslivet. At opnå bedre sammenhæng mellem handelsgader og parkeringspladser. At styrke byen som stations og bosætningsby. At udvikle Brammings erhvervsområder. Ny plan skal koncentrere handelscentret Det er vigtigt, at Brammings handelsmiljø er levende og giver en god oplevelse. Vi fokuserer på at koncentrere Handelscentret og gøre bymiljøet mere attraktivt. Der ønskes nye byggemuligheder, f.eks. i Skolegade, så Handelscentret bliver mere bymæssigt. Derudover ønskes en opdatering af, hvad eksisterende bygninger må anvendes til, så tomme lokaler undgås. I forbindelse med udviklingen af bymidten sker der desuden en registrering af de mange bevaringsværdige huse og i tilknytning hertil, udarbejdes en facade og skiltevejledning, så stationsbymiljøet sikres. Nyt liv i stationsbygningen Bramming stationsbygning har en vigtig betydning som knudepunkt for transport forbindelse til arbejdspladser, studiesteder m.m. Det er afgørende, at bygningen, efter at billetsalget er stoppet, igen får en aktiv rolle. Ny trafikplan Bramming bymidte skal fortsat være et levende handelsmiljø men med reguleret biltrafik. Der ønskes en trafikdæmpning med mindre gennemkørende trafik, lavere hastigheder og bedre skiltning til parkeringspladserne. Velfungerende boligkvarterer Bramming er eftertragtet som bosætningsby. Vi har derfor planlagt en række nye boligkvarterer med vægt på kvalitet og variation, så de boligsøgendes forskellige behov kan opfyldes. Styrkelse af det grønne miljø Brammings bymiljø er kendetegnet ved et grønt præg med beplantning, mange træer og en række grønne områder. Der ønskes en renovering af grønne områder ved det gamle rådhus, biblioteket og Bibliotekshaven, så de udgør rammerne om et attraktivt udemiljø. Der skal arbejdes på at sikre bedre sammenhæng i bymidten med nye stier og etablering af passager til handelsgaderne.» Stationsbygningen kan fx indrettes til kiosk eller bed and breakfast.» Handelscentret skal koncentreres og udvikles fx med forsøg med nye aktiviteter.» De bevaringsværdige huse bliver nu registreret her Fengers Alle. Forbedre bymidtens handels og opholdsmiljø. Genskabe og forbedre stationsbyens særlige karakter. Opdatere plangrundlaget for byens erhvervsområder. Udvikle Bramming som bosætningsby. rojektliste Udarbejde trafikplan for Bramming. Udarbejde ny lokalplan for bymidten. Renovere passager mellem Nørregade og Skolegade. Forskønne parkeringsarealerne i Skolegade. Udarbejde vejledning om bygningsfacader og bygningsbevaring. Gennemføre trafikdæmpning i Storegade. Omdanne stationsbygningen til nye funktioner. Udvikle nye boligkvarterer. Renovering af grønne områder ved det gamle rådhus, biblioteket og Bibliotekshaven. 13

8 Detailhandelen styrkes i byerne» I Esbjerg nord skal der udarbejdes en plan for den interne trafik. Bymidternes handelsliv skal styrkes ved at koncentrere det store udvalg af detailbutikker her. Samtidig skal borgerne have let adgang til dagligvarebutikker i deres nærområde. ark Bilkaområdet 14 At styrke kommunen som et attraktivt handelssted. At styrke Esbjerg som landsdelscenter for detailhandel. At sikre, at der er god butiksforsyning i kommunen og styrke udbudet af udvalgsvarer. At tage højde for ændret indkøbsmønster. Fokus på bymidterne Bymidterne i Esbjerg, Ribe og Bramming skal være attraktive handelscentre. Det er her den største koncentration af specialbutikker, restaurationer og kulturtilbud er og skal blive ved med at være. Derfor er det vigtigt, at det hierarki der er mellem bymidterne, bydels og lokalcentrene opretholdes, således at handelslivet koncentreres i bymidterne og at bydels og lokalcentrene primært servicerer lokalbefolkningen i området. Forskelligartede oplevelser Handel har længe været opdrejningspunktet for oplevelser i bymidterne, men med de ændrede handelsmønstre, hvor flere og flere køber deres varer på nettet eller i de større aflastningscentre, skal bymidterne kunne byde på flere forskelligartede oplevelser. Her skal være plads til både leg, sport og kultur i forening med og som supplement til handelslivet. Broen nyt center ved banegården Et nyt butikscenter ved banegården i Esbjerg vil, ifølge detailhandelsundersøgelsen, styrke handelslivet i Esbjerg bymidte. Det nye center vil danne et ankerpunkt i den østlige ende af Kongensgade og vil være med til at koncentrere handelslivet omkring torvet. God adgang til detailhandel Esbjerg Nord og Marskcentret i Ribe har en god trafikal placering i forhold til at tiltrække kunder fra et større opland. I Ribe har der længe været arbejdet med, at også lokalområdets beboere nemt kan komme til området både på cykel og til fods. I Esbjerg Nord skal adgangsforholdene til området og forbindelserne på tværs af de større veje gentænkes i en trafik og beplantningsplan, så området bliver endnu mere attraktivt. Specialbutikker» Detailhandelen i Esbjerg koncentreres omkring torvet.» I Ribe koncentreres specialbutikkerne i middelalderbyen, mens de større detailbutikker placeres i den nordlige del af bymidten. Større detailbutikker Specialbutikker og større detailbutikker Storcenter ladskrævende butikker Styrke handelsmiljøet i bymidterne. Øge udbuddet af udvalgsvarer i kommunen. Udvikle detailhandelsstrukturen på baggrund af detailhandelsanalysen. Skabe øget sammenhæng mellem handel og oplevelser for at imødegå de ændrede handelsmønstre. rojektliste Realisere shoppingcenter ved Esbjerg Banegård. Forbedre handelsmiljøet og bylivet omkring Kongensgade og sidegaderne i Esbjerg. Udarbejde og realisere plan for parkeringssystem i Esbjerg handelscenter. Udarbejde plan for pladskrævende butikker i Esbjerg Nord og Esbjerg bymidte. Udarbejde plan for trafik og træplantning for Esbjerg Nord. Udnytte Ribes særlige bymiljø til at fokusere på specialbutikkerne. Forbedre handelsmiljøet i Bramming bl.a. gennem ny lokalplan for Bramming midtby. 15» Shoppingcenteret Broen vil styrke detailhandelen i Esbjerg midtby. [Illustration Skovhus Architects]

9 Kvalitet i landsbyer og mellembyer» Det tidligere apotek i Gørding udnyttes nu til boliger. 16 Vores enestående landsbymiljøer giver gode muligheder for attraktiv bosætning i nære miljøer tæt på naturen. Stationsbyerne tilbyder et godt serviceniveau, ikke mindst med gode transportmuligheder til arbejdspladser, uddannelse mv. At udvikle de gode miljøer i mellem og landsbyerne. At sikre gode levevilkår i mellem og landsbyerne. At inddrage vadehavslandsbyerne i kommunens bosætningspolitik. Bygningsfornyelse i Gørding I de kommende år arbejdes der på at forbedre Gørdings byrum, fx med legeområder, nye stier samt forskønnelse af bygninger i det centrale Gørding. Det sker med offentlig støttet byfornyelse.» Vejforløb ved mejeriet i Endrup i dag. [Foto Move Arkitektur] Boldbane Bålplads avillon Tranbergvænget Hygumvej Styrke bosætningen i mellem og landsbyerne gennem forbedring af nærmiljøet. Forbedre de rekreative muligheder i byerne. 17 Idekataloger for mellembyerne Stationsbyerne indeholder mange funktioner såsom skoler, butikker, aktivitetsmuligheder samt gode trafikforbindelser. Byerne er derfor attraktive for bosætning. Der er nu, i samarbejde med borgerne, udarbejdet idekataloger, såkaldte mellembyplaner, for Gørding og Egebæk Hviding, mens de er på vej for Tjæreborg og Gredstedbro. I planerne skal byernes særlige rolle, muligheder og konkrete forslag til projekter beskrives. Tjæreborg som energiby Som et forsøgsprojekt skal der udarbejdes en plan for Tjæreborg som energiby. Det er tanken at udvikle projekter, som kan gøre bysamfundet mere bæredygtigt. Det kunne være nye energiløsninger i huse, alternative opvarmningssystemer og transportformer mv. samt udvikling af et lavenergi boligområde. Styrkelse af landsbyerne Landsbyerne har mange kvaliteter som bosteder og mange bevaringsværdige kulturmiljøer. Der er udarbejdet landsbyplaner for alle landsbyerne med ideer til, hvordan bysamfundene kan styrkes i fremtiden. Ud over gode boliger er det vigtigt at kunne tilbyde aktiviteter og fritidsmuligheder, så byerne kan forblive attraktive. Flere projekter er allerede igangsat. Aktiviteter ved Multihuset i Vester Nebel I Vester Nebel er en af ideerne at indrette et udendørs aktivitetsområde ved Mulitihuset. Ved at udtynde beplantning kunne der fx etableres hockeybane, skaterbane og hoppepude til de mindre børn. Store Darum består af fem bydele, der hver er opbygget omkring gårde og huse. I landsbyplanen er visionen at etablere stier på tværs af byens centrale grønning, så bydelene forbindes, og det bliver lettere og tryggere at færdes mellem dem.» Vejforløb ved mejeriet i Endrup som det kunne se ud med nye træer. [Illustration Move Arkitektur] Nyt læbælte Træningspavillon Sti arkering Løbeopvarmningsbane/ lille BMX bane Eks. skaterrampe Skaterbane/parkourbane rojektliste Udarbejde mellembyplaner for Tjæreborg og Gredstedbro. Arbejde for at realisere forslag til projekter fra mellembyplanerne for Gørding, EgebækHviding, Tjæreborg og Gredstedbro. Gennemføre byfornyelse i Gørding. Udvikle Tjæreborg som energiby. Arbejde for at realisere forslag til projekter fra landsbyplanerne. Udbygge stiforbindelser til naturområderne.» Ideer til aktiviteter ved Multihuset i Vester Nebel.

10 Drivkraft til erhvervslivet Esbjerg er Danmarks EnergiMetropol, fordi vi er blandt de førende inden for energisektoren. Store havneudvidelser og opgradering af kommunens erhvervsområder skal fremtidssikre energiens hovedstad også på internationalt plan.» Biogasanlægget ved Korskroen vil blive et markant vartegn. [Illustration Gottlieb aludan] Udvikle erhvervsområder tæt ved havn, lufthavn, motorvej og jernbane. Udvikle de fysiske rammer for kommunens kompetenceklynger. Udvikle kvaliteten i Esbjergs erhvervsområder, så de afspejler at Esbjerg er Danmarks 5. største by. 18 At styrke Esbjergs position som Energi Metropol At fastholde Esbjerg Kommune blandt landets visionære og mest internationalt orienterede kommuner. At udvikle Esbjerg Havn og kommunens særlige kompetenceklynger inden for energi og offshore. At tilbyde attraktiv lokalisering, der udnytter infrastrukturen og de enkelte byers kompetencer. World Energy Cities artnership Esbjerg er en internationalt orienteret kommune med et dynamisk erhvervsliv, og erhvervsområder placeret med gode trafikforbindelser til omverdenen. Der er ikke mindst stor interesse for erhvervsbyggeri ved Esbjerg Havn og langs motorvejen. Esbjerg er samtidig kandidat til World Energy Cities artnership, som det 20. medlem blandt verdens energibyer. Store havneudvidelser Esbjerg Havn er landets arealmæssigt største havn. Stigende efterspørgsel betyder, at Esbjerg Havn i de kommende år vil foretage store havneudvidelser med nye kaj og havneanlæg, der skal ruste havnen til fremtiden. Ved at fremme godstransport ad søvejen kan miljøet skånes, og den stigende trafik på veje og jernbanenet aflastes. Domicilbyggeri ved Esbjerg Strand Nord for Esbjerg Havn etableres et nyt erhvervsområde. Arealet planlægges til domicilbyggerier for virksomheder med tilknytning til havnen. De nye byggerier vil samtidig give en afrunding af havnen mod Sædding Strand. Erhvervspark Next Step City i Kjersing Vores særlige kompetencer inden for energiteknologi skal styrkes. Energisektoren forandres i rivende fart, og nytænkning er nødvendig for at sikre en grøn omstilling. Et af initiativerne er en erhvervspark, Next Step City i Kjersing, hvor fokus er på vedvarende energi. Biogasanlæg ved Korskroen I 2020 skal halvdelen af husdyrgødningen i Danmark igennem biogasanlæg. Biogas er CO2neutral energi. Bionaturgas Korskro vil producere biogas til naturgasnettet og gødning til landbruget ud fra biprodukter fra landbrug og industri. Brammings erhvervsområder Det er afgørende, at Brammings erhvervsområder løbende opdateres, så bl.a. service og håndværksvirksomheder samt nye pladskrævende butikker kan indpasses.» Havneudvidelsen mod øst giver mulighed for nye aktiviter. [Illustration Niras]» Nye kontorbygninger ligger attraktivt ved lufthavnen og motorvejen.» SE s kontorbygning i Kjersing producere mere energi end den bruger. [Illustration GG Arkitekter]» Vision for Next Step City i Kjersing. [Illustration Next Step City A/S] Udnytte erhvervspotentialet inden for turisme, idræt, kultur og Nationalpark Vadehavet. Fremtidssikre kommunens erhvervsområder. rojektliste Udarbejde plan for nye erhvervsområder ved motorvejen. Udarbejde plangrundlag, der sikrer Esbjerg Havn udviklingsmuligheder. Færdiggøre den planlagte havneudvidelse mod øst. lanlægge for det udlagte erhvervsområde til havnerelaterede erhverv Dry ort Realisere forlængelse af H.E. Blumesvej i Esbjerg. Udbygge erhvervsarealer i Ribe Nord. lanlægge for grøn kile i erhvervsområde ved Andrup/Måde. Udvikle erhvervsområde i Gørding. Gennemføre en grøn struktur for erhvervsområderne, så indfaldsvejene fremstår med kvalitet. Udvikle energiklyngen Next Step City i Kjersing. Opdatere og udvikle kommunens erhvervsarealer. 19

11 Boligområder med kvalitet» Det nye boligområde i Hjerting tilbyder forskellige boligtyper i tæt forbindelse til landskabet. [Illustration reben Skaarup Tegnestue]» Regnvand kan blive en aktiv og rekreativ del af et boligområde. Det landskabelige rum Udvikling af eksisterende boligområder, nye former for udstykning, nye boformer og ny arkitektur samt stærke grønne elementer skal sikre, at Esbjerg Kommune fortsat er et attraktivt valg for bosætning. Kanal til opsamling af regnvand 20 At udvikle kvaliteten i nye og eksisterende boligområder med bæredygtige principper, som en del af grundlaget. At understøtte de trygge rammer i boligområderne. At sikre et varieret boligudbud. Stort udvalg af boligområder Der er et stort udvalg af gode og spændende boligområder i alle dele af kommunen. Vi arbejder for fortsat at udvikle attraktive boligområder i høj kvalitet. Fremtidens parcelhuskvarter arcelhuskvarteret er også i Esbjerg Kommune en af de foretrukne måder at bo på. Efterspørgslen efter at bo tæt på både by og natur er stor. Samtidig skal det tilstræbes, at den samlede boligmasse byder på mange forskelligartede boformer, så det er nemt for alle kommunens borgere at finde en bolig. Det er derfor nødvendigt at udvikle vores parcelhuskvarterer, så de kan rumme flere forskelligartede boliger tæt på både by og natur. Byudvikling langs nærbanen God tilgængelighed er vigtig, når vi skal etablere nye boligområder. Derfor vil der være fokus på, at byudviklingen på længere sigt planlægges langs nærbanen, så det bliver nemt at vælge toget i stedet for bilen, som transportmiddel mellem bolig og arbejde. å den måde kan vi nedbringe kommunens samlede CO2udledning, samtidig med at borgerne får en nemmere hverdag. Trygge boligområder Esbjerg Kommunes boligområder opleves allerede i dag som trygge, og det skal vi holde fast i. For at fremtidens børn vokser op i lige så trygge rammer, som vi har i dag, sætter vi tryghedsfremme på dagsordenen. Eksisterende og nye boligområder skal planlægges med tryghedsfremme for øje, fx. med bedre belysning i aftentimerne. Bæredygtigt boligområde i Tjæreborg De nye boligområder skal være bæredygtige og klimatilpassede. Eksempelvis skal den øgede mængde regnvand indarbejdes på en naturlig og attraktiv måde, og der skal være mulighed for grønne tage, solceller og jordvarme. I Tjæreborg skal der udvikles et helt nyt boligområde, hvor alle energioptimerende og klimatilpassende tiltag indarbejdes.» Man kan få nye boligtyper ind i parcelhuskvartererne ved fx. at bygge tætlave boliger. Grunde Fællesområde mellem husene Mulig fremtidig byudvikling» Der er store planer for boligudbygning i Tjæreborg Reserveret til byformål Tjæreborg bypark Reserveret til byformål Reserveret til byformål Mulig fremtidig byudvikling lanlægge fortætning i eksisterende boligområder, tæt på de større byer. Styrke kvaliteterne i vores eksisterende villa og parcelhuskvarterer. Fremme oplevelsen af tryghed i vores boligområder. rojektliste Udvikle bæredygtigt boligområde ved Tjæreborg. Realisere plan for nyt klimatilpasset boligområde i Sjelborg. Arbejde med tryghedsfremmende tiltag i boligområderne. Indpasse moderne arkitektur i nye og eksisterende boligområder. lanlægge boligudbygningen ved nærbanens stationsbyer. Udpege områder til byfortætning. Sikre, at fortætning bidrager positivt til parcelhusområderne. Færdiggøre arkitekturstrategi for kommunen. 21» Det er vigtigt, at vi indretter boligområderne så der er trygt og rart at bo og leve.

12 å forkant med klima og bæredygtighed» I Sjelborg er afledning af regnvand indarbejdet i de rekreative områder. Esbjerg Kommune skal være foregangskommune, når det gælder klima og bæredygtighed. Ved at have særlig fokus på transport og vedvarende energi skal CO 2 udledningen reduceres. solceller smart grid boliger Integrere klimatilpasning, som del af den fysiske planlægning. 22 Sænke Esbjerg Kommunes CO 2 udledning. Ændre transportvaner og få flere til at bruge miljøvenlige transportmidler. Skabe større sammenhæng mellem planlægning og klimatiltag. Klimamål Frem til 2050 er visionen for Esbjerg Kommune, at vi indretter samfund og produktion efter bæredygtige principper. Helt konkret betyder det, at kommunen vil reducere CO 2 udledningen med 30% i 2020 i forhold til For at det kan lade sig gøre, skal der laves indsatser på mange forskellige niveauer, og mange vaner skal ændres i en miljørigtig retning. Vand som attraktivt element Men at mindske CO 2 udledningen er ikke nok, vi skal også tage hensyn til de klimaændringer, der med stor sandsynlighed er på vej. I Esbjerg Kommune vil det primært betyde en større mængde regnvand og stigende grundvand. Nye byudviklingsområder skal derfor ikke placeres i områder, der i fremtiden bliver våde, og den øgede regnmængde skal indarbejdes som et attraktivt element i vores byer, som eksempelvis kanaler, søer og grønne tage. Tjæreborg som udstillingsvindue Tjæreborg skal være Esbjerg Kommunes foregangsby inden for bæredygtighed og intelligent energi. Det sker med et demonstrationsprojekt, hvor alle dele af byen tænkes ind i forhold til at afprøve nye intelligente løsninger, som kan give en besparelse på energiregnskabet. Energilandsbyer En af de måder, hvorpå Esbjerg Kommune vil nå de ambitiøse klimamål, er ved at indgå i et samarbejde med landsbyerne om energioptimering. rojektet fokuserer på at ændre adfærden i forhold til energiforbrug, gennemføre renovering af bygningerne i landsbyerne, basere landsbyernes energiforsyning på vedvarende energi samt udbrede brugen af energivenlige transportmidler. Cyklen som et attraktivt transportmiddel I Esbjerg Kommune vil vi have flere til at cykle for at forbedre folkesundheden, nedbringe CO 2 udledningen og mindske den trafikale trængsel. Derfor deltager kommunen i projektet cykler uden grænser, der sætter fokus på, hvordan det bliver mere attraktivt at bruge cyklen som transportmiddel. hybrid ventilation / indeklima ventilation solvarme biodiversitet elgrid» I ark Kollegiet i Esbjerg er solceller indarbejdet i facaden. å sigt skal flere offentlige byggerier have intelligente energiløsninger. varmepumpe grønne tage vækst og Fælleshus & Fælles Fryse/kølehus grønne vægge vanding grønne vægge/ væksthus Fælles elbiler regnvandsopsamling spildevand jordvarme / varmepumper cradle to cradle materialer varmepumpe» Nye boligområder i Tjæreborg planlægges ud fra en bæredygtig vinkel, hvor mange elementer indtænkes. [Loop Architects] Ændre transportvaner og få flere til at bruge cyklen som transportmiddel. Forbedre mulighederne for el og gasdrevne biler, busser mv. Få mere vedvarende energi ind i energiforsyningen. Involvere borgere og virksomheder i bæredygtig omstilling. rojektliste Udarbejde Klima og bæredygtighedspolitik. Udarbejde CO2 reduktionsstrategi. Udarbejde klimatilpasningsstrategi. Udarbejde en miljø og CSR strategi. Udvikle demonstrationsprojekt Tjæreborg. Udvikle projektet Bæredygtige Energilandsbyer. Lave Vedvarende Energi investeringer i kommunale bygninger. 23

13 » Spangsbjerg Hospital opgraderes så de fysiske rammer bliver bedre og tidssvarende. Livskvalitet for alle [Illustration Arkitema] Hospi KT 9.80 talsvej Overdækket cykel p BU KT Rampe Udlæg B&U Indgang KT Gl. Va rd ev ej I Esbjerg Kommune sætter vi mennesket i centrum. Vi skal skabe grundlaget for, at alle kan leve det gode liv, understøttet af en kompetent offentlig service. Overdækket cykel p HC Hovedindgang Atrium gård KT Indgang Hal Terrænmur Opholdsniche Sti til skovens stisystem Udgang Udgang KT KT 9.50 Rygegård Rygegård Aktiv niche EksisterendeBlodbøg EksisterendeBlodbøg Hæk Ophold Nyttehave KT etanque Atrium gård Atrium gård Ophold Ophold ersonale uderum, avillon Aktiv niche Multibane Leg Ophold Aktiv niche Atrium gård Almen afsnit ersonale Terrasse Hæk Terapihave Almen afsnit ersonale uderum, GK Almen afsnit Vandbassin Aktiv niche Aktiv niche Atrium gård Aktiv niche Hæk Forest gardening Tribune Aktiv niche Udefitness Aktiv niche Foderstativ råvildt Aktivitetsrute/ brandvej KT 8.50 Skel Fredskov Spangsbjerg møllevej Bydelshus som katalysator Stengårdsvejkvarteret i Jerne er et udsat boligområde, som trænger til et løft både rent fysisk, men også i forhold til de tilbud borgerne har adgang til. Sikkerzone Sikre god sammenhæng mellem boligområder og offentlige servicetilbud. Skabe rammer for, at kommunens borgere er Længst muligt aktiv i eget liv. Spangsbjerg møllevej pavillon Ribe ^ Afd 13 Legelandskab Gangsti til Gymnasium Fællesgryden Bydelshus 4000 m2 Multibane Bydelsplads Afd 8 Æblelund Græseng å Spangsbjerg sykiatrisk Hospital medfører opgraderingen, at der kommer flere sengepladser, samt bedre og mere tidssvarende fysiske rammer. Afd 18 Afd 8» Et nyt bydelshus bliver omdrejningspunkt Terrassehave og katalysator på Stengårdsvej.» I Ribelundområdet skal nyt byggeri opføres i harmoni med det eksisterende. [Illustrationer SLA] Realisere helhedsplanen for Ribelund. Arbejde for realisering af Helhedsplanen for Stengårdsvejområdet. lanlægge for og arbejde for at realisere udvidelse af Spangsbjerg Hospital. Udarbejde helhedsplan for Sydvestjysk Sygehus. Ændre ældreboliger til plejeboliger på plejecentrene Solgården i Bramming, Østergården i Gørding og Lyngvej i Esbjerg. Udbygge Østerbycentret i Esbjerg. Ombygge områdecenter Hedelund i Esbjerg. [Illustration Helene let] e Sikker zon Multibane Multibane Ny forbindelse Afd 18 Afd 8 Have ø`erne j Siv skov Sikre, at de kommunale tilbud til stadighed har en høj kvalitet. rojektliste Nyttehave område Degnevej Stengårdsplads Cafe Bilag 5 Lokalplan Ribelund Visualisering Dato: Oktober Ribelund en del af byen En ny helhedsplan for Ribelund skal styrke Ribelunds rolle, som en integreret del af Almen afsnit Aktiv niche Terrænmur ersonale uderum, Rygegård Ophold Ribe by. Her bygges flere botilbud til udviklingshæmmede. Samtidig skal området være åbent for resten af byens borgere. Ved Sydvestjysk Sygehus er det målet, at der i en samlet plan er taget stilling til, hvordan fremtidige behov for renoveringer og nybyggerier tilpasses det eksisterende. HC psyk. skadestue HC bus Rygegård Opgradering af hospital og sygehus Vores hospitaler og sygehuse skal leve op til de krav, der stilles i dag, og derfor arbejder Region Syddanmark med at opgradere både Spangsbjerg sykiatrisk Hospital og Sydvestjysk Sygehus. Forsyning og Garage Modtagelse Ophold Længst mulig aktiv i eget liv Med visionen»længst muligt aktiv i eget liv«ønsker Esbjerg Kommune at sætte fokus på det gode seniorliv det vil sige et aktivt liv med oplevelser og livskvalitet, hvor den enkelte er i stand til at tage vare på sig selv længst muligt. Samtidig ønsker Esbjerg Kommune at skabe rammerne for et godt og trygt liv, hvis sygdom eller andet medfører, at den enkelte har behov for hjælp. Overdækket cykel p Rygegård Derfor er der udarbejdet en plan for området, hvor et nyt bydelshus bliver områdets nye omdrejningspunkt og katalysator. Bydelshuset skal være et mødested på tværs af generationer og kulturer. Atrium gård Sti KT Almen afsnit Rammerne for det gode liv Vi kan ikke planlægge det gode liv, men vi kan skabe rammerne for, at det gode liv kan udfolde sig. Med tidssvarende servicetilbud, som skoler, sygehus, og ældrecentre med god tilgængelighed til den øvrige by, skaber vi trygge rammer for borgerne gennem hele livet. Ophold Ophold 24 Terrænmur Rygegård Skabe rum til det gode liv for alle. Skabe fysiske rammer, hvor borgerne kan trives under trygge forhold. Integrere institutioner i lokalområder med god kobling til den offentlige og private service. Udlæg KT Vendeplads KT Udlæg Udlæg Hal Vareindlevering Udlæg Udlæg Udlæg

14 » Ny tilbygning ved Vestervangsskolen ved Ny tilbygning fusion med Blåbjerggårdskolen. Bedre miljøer for læring og viden Gjesing Ringvej Vester Gjesingvej I Esbjerg Kommune satses på et attraktivt uddannelsesmiljø med fokus på videregående uddannelser, så der sikres veluddannet arbejdskraft til fremtiden. Samtidig skal pasningstilbuddene udvikles, så der opnås bedre kvalitet. 26 At sætte fokus på uddannelser inden for offshore. At styrke interessen for naturvidenskab hos børn og unge, fra dagtilbud til universitetet. At styrke folkeskolen, som det bedste skoletilbud. Nyt sats på uddannelse inden for offshore Der er nye uddannelser under udvikling, der skal imødekomme de behov, de uddannelsessøgende og arbejdsgiverne har. Et led i dette er arbejdet med at etablere Danish Offshore Academy sam skal formidle» Udearealerne ved universiteterne og forskerparken skal aktiveres. VISUALISERING A: CYKEL OG STIFORBINDELSE MELLEM EASV OG AAU OG DEN VESTLIGE DEL AF CAMUS LOO SET FRAKjaer SYD & Richter] [Illustration Større tidssvarende skoler I bestræbelserne på at skabe større velfungerende skoleenheder, med optimal udnyttelse af ressourcerne og en mere fremtidssikret indretning, foretages en række initiativer. Det gælder bl.a. skolefusioner i områder med vigende elevtal. Eksempelvis skal Nørremarkskolen og Valdemarsskolen sammenlægges. Valdemarskolen skal herefter udvides og bruges til skoledrift, mens Nørremarkskolen tænkes anvendt til fx fritidsaktiviteter og pasningstilbud, der kan styrke nærområdet. Dagsinstitutioner på en ny måde Der arbejdes med at forbedre kommunens dagsinstitutioner. Et eksempel er en ny større institution med kombineret vuggestue og børnehave på Beredskabsgrunden ved Vognsbølparken i Esbjerg. Institutionen er central placeret og erstatter flere utidssvarende institutioner. Bydelshus på Stengårdsvej i Jerne er opbygget med en helt ny kombination, hvor daginstitution kobles med bibliotek, mødested, klub mm. Et aktivt samlingssted for hele bydelen med helt nye muligheder for leg, læring og samvær. 3 Styrke de videregående uddannelser. Skabe nye uddannelser inden for energisektoren. Udvikle kommunens skolestruktur. Forbedre dagpasningstilbuddene. rojektliste» Kombinerede daginstitutioner giver nye muligheder her ved Vognsbølparken. [Illustration Hallen og Nordby]» Bydelshus i Kvaglund skal være et naturligt samlingssted. [Illustration SLA]» Området ved UC Syddanmark skal have et løft. lanlægge og forbedre uddannelsesmiljøet på uddannelsessletten i Esbjerg. lanlægge og forbedre uddannelsesmiljøet ved UC Syddanmark i Esbjerg. Arbejde for at udbygge Aalborg Universitet. Arbejde for at opføre nybyggeri til Syddansk Universitet. Sammenlægge Nørremarksskolen og Valdemarskolen i Ribe. Sammenlægge Vestervangskolen og Blåbjerggårdskolen i Esbjerg. Arbejde for at færdiggøre udbygning af Rybners i Esbjerg. Opføre daginstitution på Beredskabsgrunden i Esbjerg. Etablere institution i Jerne i forbindelse med bydelshus. 27 Styrkelse af uddannelsesmiljøet Rekruttering af højt kvalificeret arbejdskraft er en afgørende faktor for at skabe fortsat vækst og udvikling. Der sker derfor i den kommende årrække et stort løft af Esbjergs uddannelsessteder. Det gælder bl.a. Aalborg Universitet, der planlægger en stor udbygning bl.a. med moderne laboratorier. Syddansk Universitet vil med ny adresse og nybyggeri ved UC Syddanmark udnytte koblingen til det eksisterede studiemiljø og mulighederne for at etablere fælles faciliteter. Byrådet har samtidig bevilget en pulje til at forbedre infrastrukturen og miljøet omkring de to uddannelsesområder. uddannelser, viden og forskning inden for offshore samt markedsføre dansk offshore industri.

15 Gode betingelser for trafik og tilgængelighed Varde/Oksbøl 28 Esbjerg kommune skal helt i front, når det gælder miljøvenlige transportformer som tog, bus og cykler. Det skal være attraktivt at lade bilen stå i de tætte byområder, og den tunge trafik skal ledes udenom byerne. At fremme miljøvenlige transportformer. At skabe gode vej og baneforbindelser for gods og persontrafik, både internt i kommunen og til de øvrige landsdele. At fremme cyklisme og fodgængertrafik. Nærbane og godsterminal Tog er en af de transportformer, der belaster miljøet mindst, og derfor skal det være en at de mest attraktive måder at rejse på. å landsplan arbejdes der for en timemodel for transport mellem de største byer, og i Esbjerg Kommune prioriterer vi nærbanen højt. En ny station i Østerbyen og en fortsat god koordinering mellem tog og busdrift er vigtige indsatser. Skinnebåret godstransport er attraktivt både miljø og tidsmæssigt. Derfor skal der etableres en godsterminal på havnen bl.a. til omlastning af de mange vindmøller. Trafikplan Esbjerg Borgerne og erhvervslivet er afhængige af gode forbindelser til omverdenen og let afvikling af den interne trafik for at fungere optimalt. Derfor skal der udvikles en trafik og mobilitetsplan, der blandt andet fokuserer på at øge antallet af rejser med cykel, gang og kollektiv trafik. Trafiksaneringsplan Ribe Middelalderbyen i Ribe skal fortsat være en levende bymidte med mulighed for bilkørsel, men skal aflastes for uvedkommende biltrafik og parkering. Derfor skal der udvikles et nyt system for parkeringsvejvisning, der leder trafikanterne hen til byens større parkeringspladser i kanten af middelalderbyen. Attraktivt miljø for cyklister og gående I Esbjerg Kommune skal det være let at lade bilen stå og vælge at cykle eller færdes til fods. Når flere cykler eller går forbedres folkesundheden, den trafikale trængsel bliver mindre, og CO 2 udledningen falder. Vores byer bliver mere levende, fordi folk kommer ud i gader og stræder. Derfor arbejdes der bl.a. for at få etableret en supercykelsti, der forbinder Esbjerg by s mange bydele, så det bliver hurtigt at komme fra A til B. Banegårdspladsen i Esbjerg Området omkring Esbjerg Banegård er et af kommunens helt centrale trafikknudepunkter, hvor det skal være let at skifte transportform. Med en ny plan omorganiseres området fra busterminalen over banegårdspladsen til det nye indkøbscenter. Desuden arbejdes der på en ny cykel og gangbro, der skal binde den indre by sammen med Østerbyen.» En ny plan for banegårdsområdet i Esbjerg skal gøre det nemmere at færdes i området. [Illustration Arkitema] Guldager Gjesing Spangsbjerg Esbjerg Østerbyen Tjæreborg» Nærbanen vil skabe gode forbindelser til hele kommunen og gøre det let at pendle med tog. Bramming Sejstrup Gredstedbro Ribe Nørremark Ribe» Domkirkepladsen i Ribe er en trafikal udfordring, som løses ved en diskret markering af kørebanen. [Illustration Schønherr] Styrke den kollektive trafik lokalt og regionalt. Forbedre trafikforhold i hovedbyerne og afhjælpe flaskehalse på de overordnede veje. Forbedre mulighederne for at bevæge sig på cykel og til fods. rojektliste Arbejde for at Esbjerg bliver en del af timemodelen. Udarbejde trafik og mobilitetsplan for Esbjerg. lanlægge for nærbanestation i Østerbyen. Arbejde for godsterminal ved havnen i Esbjerg. Etablere vestvendte ramper ved Vestkystvejen til Stormgade. Etablere cykel og gangforbindelse mellem Indre by og Østerbyen. Realisere ny plan for banegårdsområdet i Esbjerg. Etablere en supercykelsti, der forbinder Esbjergs bydele. Forbedre fremkommelighedsproblemer i Ribe. Etablere parkeringsvejvisning og ny skiltning i Ribe. Etablere ny vejforbindelse mellem Obbekær og Tangekvarteret i Ribe. 29 6

16 Unikke Naturområder» Sti langs vores kystlinje giver mange naturoplevelser.» Landbrugsdrift har stor betydning i kommunen. Vores landområder rummer både driftige landbrug og storslået natur. Vi skal udnytte nationalparkens store muligheder for naturoplevelser, turisme og erhvervsudvikling. Udvikle Nationalpark Vadehavet og arbejde for optagelse på UNESCOS liste over Verdensnaturarv. Sikre og forbedre yngle, fouragerings og levesteder samt grønne korridorer for truede dyrearter. 30 At udnytte beliggenheden i National park Vadehavet og ved de store åer samt sikre god tilgængelighed At bevare de enestående naturområder, så den biologiske mangfoldighed sikres og fremmes. At skabe gode betingelser for landbrugsdrift. UNESCOS liste over Verdensnaturarv Nationalparken er et helt unikt naturområde. Vi søger nu om at optage Nationalparken på UNESCOS liste over Verdensnaturarv. Der skal sikres bedre stiforbindelser, ikke mindst i Nationalpark Vadehavet og langs Kongeå og Holsted Å. Samtidig ønskes naturstien, der følger diget langs Vadehavet, videreført det sidste stykke fra Tjæreborg til Esbjerg, så der er sti helt fra grænsen. Særlig værdifulde landsbrugsområder Store arealer i det åbne land anvendes i dag til landbrug, og landbruget prioriteres højt. Vi har på den baggrund udpeget særligt værdifulde landbrugsområder, hvor der sikres gode driftsbetingelser mange år fremover. Derudover arbejdes på at udpege steder, hvor store landbrugsbygninger kan placeres harmonisk i landskabet. Skovrejsning ved Ribe Skovrejsning er vigtig som en del af naturplejen. Der ønskes bl.a. etableret et større offentligt skov og naturområde tæt på Ribe. Området etableres i tilknytning til Bjerreskoven øst for Ribe, og der bliver gode adgangsforhold til det nye skov og naturområde.» Det nye skovareal ved Ribe skal give rigere natur. Sikre tilgængeligheden og den bymæssige sammenhæng til nationalparken. Udvikle samarbejdet med kystkommunerne som en del af den Regionale Udviklingsplan. rojektliste Udbygge tilgængeligheden i naturområderne. Etablere sti langs Vadehavet fra Roborghus ved Tjæreborg til Esbjerg. Etablere natursti langs Kongeå og Holsted Å. Inddrage Vadehavet og Nationalparken i undervisningen. Rejse skov nordøst for Ribe og mellem Bramming og Gørding. 31 Mandø er en af kommunens helt specielle naturoplevelser. Derfor arbejdes nu med at etablere et nyt ankomstpunkt med et velkomsthus i kanten af landsbyen, som samtidig skånes for en del biltrafik. Regionalt samarbejde Tønder, Varde, Fanø og Esbjerg Kommuner har et samarbejde om at styrke de fælles kompetencer i forhold til Vadehavet, Vestkysten og de landsbyer, der knytter sig hertil. Udarbejde skovrejsningsplan omkring Esbjerg by. Etablere nyt velkomsthus på Mandø. Realisere projekter fra den Regionale Udviklingsplan.» Nationalpark Vadehavet er en stor ressource.

17 Et aktivt liv med kultur og sport Esbjerg Kommune har et mangfoldigt kultur og sportsliv, der henvender sig bredt, og sådan skal det fortsat være. [Illustration Knippel Arkitekt MAA]» I SkadsAndrup skal et nyt Kultur og Fritidscenter være lokalområdets nye samlingspunkt. 32 At satse på kvalitetsturisme og kulturtilbud med klasse. At udnytte topidræt og sportsevents, som lokomotiv for den brede folkesport. At udnytte turismen, kulturen og sporten aktivt i kommunens erhvervsliv. Et bredt udbud af kultur og sportstilbud Esbjerg er en af landets store turistkommuner og har et stort og forskelligartet udbud af kultur og sportstilbud. Vi har Danmarks ældste by turistmagneten Ribe, Vestjyllands store handels og kulturcenter Esbjerg, sportstilbud i topklasse, nærhed til dejlige strande, og samtidig er vi en del af Nationalpark Vadehavet. Vi vil i fremtiden videreudvikle vores tilbud, så de bliver endnu mere interessante og tiltrækker flere besøgende. Tovværks og Idrætsparkområdet En samlet plan for Tovværks og Idrætsparkområdet skal fremme muligheden for at skabe et sammenhængende centrum med fokus på aktiv fritid og uddannelse. Området har en særlig gunstig placering midt mellem midtbyen og universitetsområdet. lanen lægger op til udbygninger, renoveringer og flere muligheder for positive sammenspil og synergier mellem de mange nuværende og kommende aktiviteter i området. Ønskerne til området går blandt andet på at binde de forskellige faciliteter sammen med alle de tilgrænsende byområder, universitetsområdet, den planlagte Esbjerg Strand m.v. Der anlægges en fornyet grøn attraktiv Tovværkspark med mange udeaktivitetsmuligheder, som et samlende sted i midten af området. Kultur og sport som samlingspunkt I fremtiden vil det i højere grad være kultur, natur og sportsaktiviteter, der skaber de fælles mødesteder i vores lokalsamfund. Derfor gør vi en indsats for at koncentrere aktiviteterne, så folk mødes på tværs, og nye initiativer kan opstå. Der arbejdes på at etablere et kultur og fritidshus i SkadsAndrup, der med en bred vifte af aktiviteter og tilbud bliver det naturlige samlingspunkt i SkadsAndrup. Kultur i byens rum Kulturaktiviteter ønskes i højere grad at foregå som en del af bylivet, fx med løb eller kunstudstillinger i gaderne. Videreudvikle Ribe som turistmagnet med høj kvalitet. Skabe sammenhæng mellem kultur, natur og sport i kommunen. Udvikle nye kulturelle og sportslige fyrtårne. rojektliste Videreudbygge Tovværks og Idrætsparkområdet i Esbjerg. Etablere Offshoreoplevelsescenter ved Esbjerg Strand. Arbejde for at etablere Esbjerg Strand bl.a. med lystbådehavn. Udnytte remisen i Ribe til»råt«multihus. Realisere kollegiebyggeri på Tovværksgrunden. Realisere udvidelse af Vadehavscenteret. Etablere SkadsAndrup Multihal. Etablere Hjerting Sports og kulturcenter. 33 Skabe kulturaktiviteter i byernes rum.» Tovværksgrunden byder i fremtiden på et aktivt og levende miljø med masser af kultur og sportsaktiviteter. [Illustration Hasløv og Kjærsgaard]