Helhedsplan. August 2009

Transkript

1 Helhedsplan August 2009

2 2

3 Indledning Indholdsfortegnelse Byrådet vil med denne plan give et overblik over Byrådets tanker for den fysiske udvikling i kommunen. Som landets femtestørste kommune og Vestdanmarks kraftcenter skal vi tænke visionært. Helhedsplanen er først og fremmest en synliggørelse af Byrådets tanker og idéer om fremtiden inden for den fysiske udvikling. Helhedsplanen giver således bud på indsatsområder og konkrete projekter. Helhedsplanen fremlægges sammen med Forslag til Kommuneplan Byrådet vil arbejde for at realisere idéer og tanker i Helhedsplanen. Helhedsplanen er samtidig en opfølgning på kommunens Vækststrategi, hvor hovedpunkterne var sammenhængskraft, tilgængelighed, erhvervsudvikling og uddannelse. Byrådet håber, at denne plan kan give et godt overblik. Johnny Søtrup borgmester Indledning Vestdanmarks kraftcenter Liv og puls i Esbjerg bymidte Dynamik mellem Esbjerg Havn og by Den historiske trekant i Ribe bykerne Sammenhæng i Bramming bymidte Vækst i detailhandel i byerne Energi i erhvervsområder Kvalitet i boligområder Livskvalitet for alle Udvikling af universiteterne Trafik og tilgængelighed Natur og landsbyer i særklasse Kultur- og sportsudvikling

4 Vestdanmarks kraftcenter Som Vestdanmarks kraftcenter er det vigtigt, at Esbjerg Kommune har en klar profil, som enkelt og tydeligt signalerer, hvad vi vil være kendt for. 4 Det er: Esbjerg er landsdelscenter og Vestdanmarks hovedby. Esbjerg er Danmarks energi- og offshoreby samt Danmarks port mod vest. Ribe er en af Danmarks største turistattraktioner og den bedst bevarede middelalderby i Danmark. Nationalpark Vadehavet er i særklasse, og kommunen har enestående vadehavslandsbyer.

5 Esbjerg Kommune er Vestdanmarks kraftcenter. Rollen som landsdelscenter giver mange muligheder men også mange forventninger. Esbjerg skal videreudvikles som Vestdanmarks moderne storby med et dynamisk handels- og kulturcentrum, et aktivt erhvervsliv, uddannelsesmiljø med universiteter og forskerpark samt et markant idrætsliv. Vi skal udnytte den internationale orientering, vi har som Danmarks port mod vest og styrken som Danmarks energi- og offshoreby. Ribe har en helt speciel historie som Nordens ældste by og er en stor turistmagnet. Vi skal værne om de helt enestående bevaringsværdige bymiljøer med handelsog kulturtilbud og udnytte placeringen direkte ud til Nationalpark Vadehavet. Vi skal udnytte den unikke natur i boligområderne. De særlige vadehavslandsbyer indeholder desuden specielle miljøer. Kommunen har et alsidigt erhvervsliv og varierede erhvervsområder. Der skal arbejdes for at få flere erhvervsområder ved mo- torvejen og i tilknytning til Esbjerg Havn samt styrkelse af nicher bl.a. inden for energi. Infrastrukturen er af stor betydning, og det er vigtigt for Esbjerg Kommunes udvikling, at der opnås endnu bedre tilgængelighed. Veje og jernbane til de større byer skal forbedres. Internt giver jernbanen mulighed for at knytte kommunen sammen med en nærbane. Der skal satses på miljøvenlige transportformer og på at reducere energiforbrug og forurening i bolig- og erhvervsområderne. Bymiljøerne skal kvalitetsudvikles, så besøgende får lyst til længere ophold i bycentrene. På de følgende sider beskrives kvaliteter og muligheder for at tiltrække flere virksomheder, arbejdskraft og få flere til at bosætte sig i vores kommune. 5

6 Liv og puls i Esbjerg Bymidte Esbjerg skal vise, at den er en stor by, og det dynamiske handelsog kulturcenter skal styrkes med nye butikstilbud og bedre muligheder for ophold og oplevelser i bycentret. 6 Mål Udvikle Esbjergs handels- og kulturcenter, så der indbydes til længere ophold. Skabe flere tilbud og oplevelser i bycentret. Skabe bedre tilgængelighed til handelsog kulturcentret. Etablere bedre forbindelse mellem by og havn. Mere miljø for pengene Esbjerg har et mangfoldigt handels- og kulturmiljø. Byens karakteristiske opbygning med lige gader betyder dog, at der er begrænset med læ og hyggelige kroge i handelsgaderne. Der ønskes flere opholdssteder oaser med træer og bænke og aktivitetsmuligheder for børn. Det er i første omgang Kongensgade og sidegadestrækningerne hertil, der ønskes nyindrettet. Bylivet kan gøres mere tillokkende, hvis der tilføres nye oplevelser. Der skal arbejdes videre med speciallys i bymidten. En lysplan er under udarbejdelse og skal give idéer til nye lyseffekter på samme måde som speciallyset i Torvegade og Skolegade. Der arbejdes med energivenlig teknologi til lyseffekterne. Der ønskes bedre sammenhæng mellem bymidten og havnen. En promenade langs Havnegade med forbindelse til Dokken vil give udsigtsmuligheder og vil blive et stort turistmål. Lettere adgang til parkering I Esbjerg er der gode parkeringsforhold. Det skal dog være lettere for besøgende at finde de store parkeringspladser og handelscentret. Besøgende skal også have nemmere ved at finde byens parker og tilgængelige steder på havnen. Der skal opsættes bedre skilte ved indfaldsvejene og i bymidten. Udvikling af området omkring Torvet Handelscentret er primært bygget op omkring Kongensgade og Torvegade. Der ønskes også en udvikling af centerområdet omkring Torvet eller»centerfladen«. Der ønskes nye butiksarkader, butikker i flere etager, spændende passager, gårdmiljøer og handelsmiljøer i sidegaderne mv. Der er begrænsede muligheder for at anvise placeringer til større nye butikker, kontorer eller hoteller. Arealerne ved Banegården er en god mulighed. Området vest for Strandby Plads kan blive et fremtidigt byområde med plads til karaktergivende højhuse og med kort afstand til vandet.» En privat bygherre arbejder med et højhusbyggeri i Kongensgades vestlige ende.» En lysplan for Esbjerg by muliggør et bedre bymiljø.

7 » En promenade langs Havnegade med forbindelse til Dokken ad»landgangen«giver mulighed for nye oplevelser. Grøn indsats Grøn havnepromenade. Klimavenlig transport med elbusser. Plante flere træer. Skabe bedre forhold for fodgængere og cyklister. Bedre skiltning til parkeringspladser. Energivenlig teknologi bruges til lyseffekter. Indsatsområder Forbedre bymidtens handelsmiljø og muligheder for oplevelser. Sikre sammenhæng mellem bymidten og nationalparken mod nord og syd. Udvikle nye byområder i bymidtens periferi. 7 Projektliste Udarbejde projekt for en etapevis renovering og forbedring af Kongensgade. Forskønne sidegaderne Kirkegade, Englandsgade og Jyllandsgade. Skabe flere opholds- og aktivitetsoaser. Udarbejde forslag til promenade med udsigtspladser langs Havnegade. Udarbejde en plan for udvikling af Banegårdsområdet. Udarbejde en plan for placering af højhuse i periferien af bymidten. Udarbejde lysplan og gennemføre konkrete lysprojekter. Etablere bydelspark og parkeringshus på Remisen.» Kongensgade er Danmarks længste gågade, og små oaser skal gøre den mere hyggelig. Forbedre skiltningen til Esbjergs parkeringspladser og grønne områder.

8 Dynamik mellem Esbjerg Havn og by En målrettet udvikling af sammenhængen mellem Esbjerg Havn og by kan blive til stor gavn for virksomheder, borgere og turister. 8 Mål Bedre sammenhæng mellem Esbjerg Havn og by. Nye muligheder og ny dynamik. Bedre synergi mellem Esbjerg Havns mangeartede aktiviteter og byens funktioner. En fremsynet fordeling af arealer Udgangspunktet er, at havnens drift og erhvervsvirksomheder kan udvikles og udvides på en optimal måde nu og i fremtiden. Samtidig skal afgrænsningen af havnedriften og erhvervsvirksomheder bl.a. koordineres med byens ønsker om at have gode udsyn til vandet, både fra boliger og fra den kommende havnepromenade langs havnegrænsen. I samarbejde med Esbjerg Havn arbejdes der på at lave en opdeling af arealerne. Der skal bl.a. ske en opdeling i områder, hvor der kan være byfunktioner, områder hvor borgerne kan færdes, og områder hvor der kan opnås udsigt over havnen. et nyt stort byområde. De nye kontorer og restaurationer ved vandet giver nye oplevelser. Gangbroen»Landgangen«vil forbedre sammenhængen til bymidten. Nye muligheder med projekt Esbjerg Strand I Esbjergs Nordhavn planlægges et visionært projekt»esbjerg Strand«. Projektet bliver en kombination af domicilbyggerier, lystbådehavn, kunstmuseum, bademuligheder og, i tilknytning til området, et Offshore-oplevelsescenter. ny sydhavn til containertrafik Den planlagte motorvejsforbindelse til havnen og godsbanespor syd om Esbjerg by giver mulighed for at udvikle et nyt havneområde,»sydhavnen«. Området vil være ideelt til bl.a. containertrafik, udskibning af vindmøller samt til opbevaring af tungt, kranbetjent gods til ud- og indskibning. Grøn indsats Bedre stiforbindelser mellem by og havn. Etablering af promenade og»landgangen«.» Overordnet fordeling af arealerne. Dokken som byområde Der skal laves en bedre sammenkædning af byens funktioner og havnen. Dokkenprojektet langs Dokhavnens østlige kaj er» Esbjerg Strand skal skabe nyt liv i Nordhavnen.

9 Indsatsområder Udarbejde en strukturplan for sammenhæng mellem Esbjerg Havn og by. Skabe mulighed for nye havne- og byaktiviteter og projekter. Forbedre den trafikale struktur med veje, stier og jernbane til havnen og mellem byen og havnen. Projektliste 9» Kombination af nyt og gammelt i Dokhavnens kulturmiljø er en ny måde at udvikle byen på.» Gangforbindelsen»Landgangen«vil binde by og havn sammen. Planlægge domicilbyggeri, kunstmuseum og lystbådehavn ved»esbjerg Strand«. Planlægge nyt havneområde ved Sydhavnen. Gennemføre»Landgangen«, gangbro mellem byen og dokhavnsområdet. Etablere sti og promenade langs Havnegade. Realisere arealer ved Dokhavnen til byformål. Arbejde med udsigtspunkter fra byen over havnen. Planlægge Offshore House ved»esbjerg Strand«.

10 Den historiske trekant i Ribe bykerne Ribe er den mest velbevarede middelalderby i Norden. Tilbuddene i byens historiske trekant skal videreudvikles. 10 Mål Udvikle byens kvaliteter med respekt for det historiske grundlag. Skabe markante kulturtilbud, der profilerer byen. Skabe oplevelser for byens brugere og fredeliggøre bymidten trafikalt. den historiske trekant Ribe bykernes middelaldermiljø tiltrækker beboere, turister og butikskunder. Bevaring er en forpligtigelse, men udvikling er vigtig for bykernens attraktionsvær di. Bygninger, gader, pladser og grønne anlæg er af høj standard, men skal løbende kvalitets for bedres. I den historiske trekant mellem Domkirkepladsen, Odins Plads og Nørreport skal der sættes fokus på nye muligheder. Miljøet forringes af parkeringssøgende biler. Der er udarbejdet en trafiksaneringsplan, der beskriver principper for den fremtidige trafik i og til Ribe.» Promenaden ved Skibbroen skaber en ny oase med nær kontakt til vandet og byens smukkeste udsigt.» Syv-årigt barn fik perlerne med i graven omkring år 950. Domkirke Gågade Nørreport Sct. Nicolai Gade Dagmarsgade Od Pla Domkirkepladsen nyindrettes Domkirkepladsen har i dag ikke rollen som aktivt byrum, men først og fremmest som trafikåre og p-plads. Domkirkepladsen skal være det naturlige centrum for byens liv, som den historisk har været. Derfor» Mødet mellem historien og byen ved Domkirken.

11 Indsatsområder Styrke og omlægge den historiske trekants væsentligste pladser. Styrke sammenhængen mellem byen og Nationalpark Vadehavet. 11 ins ds Station» Kulturgaden Sct. Nicolai Gade binder kunstmuseet og museumspladsen sammen.» Byens historiske trekant skal styrkes. arbejdes der med en ny indretning og anvendelse af pladsen. Pladsen kan opdeles i flere oplevelsessteder og mindre pladser, som hver især giver mulighed for aktiviteter, der knytter sig til byen. Opholdstrappe ved Skibbroen Miljøet og opholdsmulighederne på Skibbroen skal styrkes, f.eks. ved at gøre den attraktiv som havn for historiske skibe og ved at lave en opholdstrappe ved vandet. Aktiviteterne skal samtænkes med andre aktiviteter i området og formidles, f.eks. med udstillinger. Løft af Kulturgaden Nye funktioner skal understøtte Sct. Nicolai Gades nuværende aktiviteter som Kunstmuseum, Vikinge/middelaldermuseum, bibliotek, kommunekontor og diskotek. Der arbejdes nu med renovering af gaden og anlæg af plads ved museet. den røde tråd Ribes ledetråd, Den Røde Tråd, fra bykernen til de nye butiksområder nord for bykernen, skal kobles sammen med forbindelsen til nationalparken, Den Grønne Tråd. Ved krydsningen af Den Røde Tråd og Den Grønne Tråd laves informationssted og opholdsområde som port til bykernen og nationalparken. Grøn indsats Bedre forhold for fodgængere og cyklister. Bedre henvisning til parkeringspladser og minimering af unødig biltrafik. Aflaste middelalderbyen for trafik. Projektliste Gennemføre bebyggelse på Lindegårdens brandtomt. Ombygge Domkirkepladsen til byens plads. Udarbejde plan for Skibbroen som byens havn og opholdssted. Renovere Sct. Nicolai Gade og etablere en plads over for Kunstmuseet. Etablere opholds- og informationssteder ved krydsningen mellem Den Røde Tråd og Tved Å. Regulere Rosen Allé, parkeringsvejvisning og hastigheds- og gågadezoner. Realisere trafiksaneringsplan. Forbedre parkeringsforholdene i bymidten.

12 Sammenhæng i Bramming bymidte Stationsbyen Bramming har gode boligkvarterer, men bymiljøet trænger flere steder til renovering. Forskønnelse af pladser og passager kan give nye kvaliteter og skabe bedre sammenhæng i bymiljøet. 12 Mål Mere liv i Bramming bymidte, og dermed bedre vilkår for byens handelsliv. Bedre sammenhæng mellem handelsgaderne og de større parkeringspladser. Forskønne og understrege byen som stationsby. Bedre sammenhæng i handelscentret Bramming er en typisk stationsby med karakteristiske bymiljøer og mange flotte huse. Bramming bymidte tilbyder en del udvalgsvarebutikker med bl.a. tøj og sko og dagligvarebutikker med fødevarer. Det kan dog være svært for besøgende at orientere sig og finde de store parkeringspladser i Skolegade og ved Egnsmuseet. Mange forsøger i stedet at parkere lige uden for butikken og skaber unødig kørsel i handelsgaderne. sættelser vil give bedre muligheder for aktiviteter og for mere trygge miljøer. I bymidten findes en del bevaringsværdige huse. Mange huse har imidlertid slidte facader med specielle farver og dominerende baldakiner. Med istandsættelser af butiksfacader kan stationsbyen få en mere tidssvarende udformning. Der køres med høje hastigheder gennem bymidten i Storegade og Skolegade. Der ønskes trafikløsninger med lavere hastigheder, så det bliver mere indbydende at færdes i handelsgaderne.» Der skal skabes bedre forbindelse for gående mellem handelsgader og parkeringspladser. Forskønnelse af bymiljøet Bymiljøet er flere steder slidt og noget uensartet. Det gælder bl.a. passagerne og parkeringspladserne i Skolegade, og mange er utrygge ved at færdes der efter mørkets frembrud. Handelsmiljøet skal gøres mere indbydende med nye belægninger, bænke, lamper, træer mv. Istand-

13 » Byens centrale plads»strygejernet«skal forskønnes og gøres mere velegnet til f.eks. markedsdage. Indsatsområder 13 N Ø R R E T O R V N Ø R R E G A D E S K O L E G A D E R Å D H U S» Der skal plantes træer ved parkeringsarealerne i Skolegade, og sammenhængen til Nørregade skal forbedres. Skabe bedre sammenhæng mellem de centrale gader og parkeringspladser. Forbedre bymidtens handels- og opholdsmiljø. Forskønne bymidtens bygninger. Dæmpe den gennemkørende trafik. M A R K E D S P L A D S E N Genskabe og forbedre stationsbyens særlige karakter. S T O R E G A D E T R I A N G L E N E V T. P L A C E R I N G A F P Ø L S E V O G N Projektliste Renovere passager mellem Nørregade og Skolegade. K I K K E N B O R G T O R V H O T E L Forskønne parkeringsarealerne i Skolegade.» Nye lamper, teglbelægninger og planter skal gøre passagerne mere indbydende. I D R Æ T S L E G E P L A D S M U S E U M Grøn indsats Flere træer på parkeringsarealer. Bedre gangforbindelser i handelsmiljøet. Nedsættelse af bilhastigheder gennem bycentret. Vejlede om bygningsfacader og bygningsbevaring. Forskønne»Strygejernet«. Gennemføre trafikdæmpning i Storegade.

14 Vækst i detailhandel i byerne Den fremtidige vækst i detailhandelen skal ske med nyt butikscenter i Esbjerg bymidte og udvidelse af Marskcentret i Ribe. 14 Mål Styrke kommunen som et attraktivt handelssted. Styrke Esbjerg som landsdelscenter med nye butikstilbud. Sikre, at der er god butiksforsyning i kommunen. Styrke udbuddet af udvalgsvarer. positiv butiksanalyse Esbjerg Kommune har bestilt analyseinstituttet ICP til at foretage en undersøgelse af den fremtidige butikssituation i kommunen. Undersøgelsen viser, at der generelt er en god dagligvareforsyning i hele kommunen. Kommunen har velfungerende butikscentre og god tilgængelighed. Detailhandelen har et godt grundlag i kommunen. Butikkerne har større omsætning end forbruget i kommunen. ICP peger på, at der er et potentiale til at højne omsætningen inden for udvalgsvarer såsom tøj. Turisterne spiller her en stor rolle. udvikle området omkring esbjerg torv Det vurderes, at Esbjerg har et godt handelsmiljø med mange specialbutikker, restaurationer og kulturtilbud. Men det er vigtigt, at bymiljøet opgraderes, og at der tilføres et nyt overdækket butikscenter i bymidten. Fremtiden ifølge undersøgelsen Fremtidens forbrugere ønsker en hel hedsoplevelse. Indkøbene ønskes kombineret med kultur, underholdning og spisning, og det skal foregå i hyggelige bymiljøer. Mange besøgende færdes kun i Kongensgade, der virker lang og ret ensformig. Det forslås derfor, at der satses på en udvikling af området omkring Torvet,»Centerfladen«. I dette område findes byens hjerte med butikker, kultur og muligheder for sociale kontakter, ikke mindst i restaurationsgaden Skolegade. Der anbefales en opgradering af Kongensgade og sidegaderne med nyt gadeinventar. Nyt center ved banegården Undersøgelsen anbefaler, at der etableres et butikscenter syd for Esbjerg Banegård med mulighed for at bygge over baneare-» Centerfladen omkring Esbjerg Torv ønskes udviklet.» Vision for nyt center ved Esbjerg Banegård på tværs af sporarealet. Cowi

15 Indsatsområder Øge udbuddet af butiksarealer i bymidterne. Udvide udbuddet af udvalgsvarer i Kommunen.» Udvidelse af Marskcentret - Ribes sidste store udviklingsområde til udvalgsvarer.» Vision for nyt butiksområde ved Kjersing Ringvej i Esbjerg. alet til østbyen. Et sådant center vil ifølge ICP kunne styrke bymidten meget. Større udvalgsvarebutikker i Esbjerg Nord Undersøgelsen slår fast, at aflastningscentret i Esbjerg Nord har stor tiltrækningskraft. Det er ikke muligt at etablere yderligere butikker i de 2 butikscentre Esbjerg Storcenter og Gjesing Nord ifølge Planloven. Derimod foreslås, at der i Kjersing udvides med butikker til pladskrævende varegrupper, som f.eks. biler, og mulighed for et antal udvalgsvarebutikker over m 2 for at fastholde markedet. Bydelscentrene i Esbjerg fungerer godt, og der er kun behov for mindre udvidelser. Udvidelse af Marskcentret i Ribe I Ribe vurderes bymiljøet som meget attraktivt. Der peges dog på at fredeliggørelse af bykernen med mindre gennemkørende trafik og opgradering af miljøet omkring Domkirken vil styrke handelsmiljøet. Derudover foreslås en styrkelse af butiksudbuddet i Ribe ved en udvidelse af Marskcentret. Der er ikke udvidelsesmuligheder i bykernen. bedre bymiljø i Bramming I Bramming foreslås, at bymiljøet opgraderes, som det er sket i Nørregade, og at der tilføres nyt butiksareal. Grøn indsats Dæmpe biltrafik i bymidterne. Skabe bedre forhold for fodgængere. Forbedre bymiljøet. Udvikle detailhandelsstrukturen på baggrund af detailhandelsanalysen. Skabe øget sammenhæng mellem handel og oplevelser. Projektliste Etablere butikscenter syd for Esbjerg Banegård. Udarbejde projekt for forbedring af miljøet i Kongensgade og sidegaderne i Esbjerg. Udarbejde plan for parkeringssystem i Esbjerg handelscenter. Udarbejde plan for udvidelse af Marskcentret i Ribe. Forbedre handelsmiljøet i Ribe bl.a. gennem realisering af trafiksaneringsplanen. Udarbejde plan for udlæg til pladskrævende butikker og udvalgsvarebutikker over m 2 i Esbjerg Nord og Esbjerg bymidte. Forbedre handelsmiljøet i Bramming. 15

16 Energi i erhvervsområder Esbjerg er en internationalt orienteret kommune med et dynamisk erhvervsliv og erhvervsområder placeret nær havn, lufthavn, motorvej og jernbane. De særlige kompetencer inden for energiteknologi skal styrkes. 16 Mål Fastholde Esbjerg Kommune blandt landets visionære og mest internationalt orienterede kommuner. Udvikle Esbjerg Havn og kommunens særlige kompetenceklynger. Gøre kommunen attraktiv for virksomheder på lokalt, nationalt og internationalt niveau. Tilbyde attraktiv lokalisering, der udnytter infrastrukturen og de enkelte byers kompetencer. erhvervsarealer ved motorvejen Kommunens fortrin skal udnyttes bedre. Kommunen ligger godt for virksomheder inden for energiteknologi. Her er lufthavn samt havn, der er porten mod vest og base for Nordsøens offshore aktiviteter. Den planlagte motorvejsforbindelse til havnen har stor betydning for Esbjerg Havns udvikling. Der skal udlægges erhvervsarealer ved motorvejen, som kan udnyttes til aflastningsområde for havnevirksomheder. Der skal desuden arbejdes på at etablere erhvervsarealer ved motorvejen ved Vejrup. Kommunen har forholdsvis mange produktionserhverv, som ønskes fastholdt og udviklet. Samtidig skal der arbejdes på at tiltrække mere vidensbaserede erhverv i samarbejde med universiteterne og Forsker- og Udviklingsparken. grønne erhvervsområder De store erhvervsområder langs med indfaldsvejene til Esbjerg, Bramming og Ribe er interessante for virksomheder, der ønsker at placere sig synligt. Det er vigtigt at højne kvaliteten i disse områder ved at indarbejde en grøn karakter.» Nyt erhvervsområde i Ribe Nord med mulighed for markante facader langs hovedvejen.» Strukturplan i Kjersing Øst med sammenhængende grøn struktur.

17 Indsatsområder Udvikle erhvervsområder tæt ved havn, lufthavn, motorvej og jernbane. Udvikle de fysiske rammer for kommunens stærke kompetenceklynger. Udvikle kvaliteten i Esbjergs erhvervsområder, så de afspejler Danmarks 5. største by. Udnytte erhvervspotentialet inden for turisme, idræt, kultur og nationalparken. 17» Erhvervs-esset - dynamiske områder med optimal tilgængelighed. Kvalitetsturisme og nationalpark Der er et stort turismepotentiale i Nationalpark Vadehavet, i middelalderbyen Ribe og i Esbjerg som Vestdanmarks handels- og kulturcenter. Ribe har også et uudnyttet potentiale inden for nicheproduktion af egnsrelaterede fødevare- og håndværksprodukter. Grøn indsats Opstilling af store forsøgsvindmøller. Erhvervsområder med en markant grøn karakter. Projektliste Udarbejde plan for nye erhvervsområder ved motorvejen. Udarbejde plangrundlag, der sikrer Esbjerg Havn udviklingsmuligheder. Udlægge erhvervsområde i Esbjerg til aflastning af havnerelaterede erhverv. Gennemføre en grøn struktur for erhvervsområderne, så indfaldsvejene fremstår med kvalitet. Etablere et havneareal mod syd. Udvikle arealer ved Samsøgade i Esbjerg. Udbygge erhvervsarealer i Ribe Nord.

18 Kvalitet i boligområder Udvikling af boligområder med nye former for udstykninger, energirigtigt byggeri, ny arkitektur og grønne elementer skal sikre, at Esbjerg Kommune fortsat er et godt valg for bosætning. 18 Mål Udvikle kvaliteten i nye og gamle boligområder. Udnytte beliggenheden tæt på natur- og kulturkvaliteter. Sikre variation af boliger med nem adgang til skoler og anden service. Skabe sikker skolevej, interne stier og stier til naboområder. Udnytte sammenhængen mellem nærbanen, der går gennem kommunen, og nye boligområder. Boliger tæt på natur og kultur De fremtidige boligområder skal i højere grad udnytte beliggenheden i den vestjyske natur, tæt på havet og Nationalpark Vadehavet. Vi skal også udnytte beliggenheden tæt på Ribes historiske miljø, Esbjergs kulturcenter og nærbanen gennem kommunen. for»grønne«kvaliteter, nye store huses placering og variation af boligudbuddet. Det kan også være retningslinjer for udbud af storparceller, bl.a. for projekter af eksperimenterende karakter. I Bjerreskovparken i Ribe giver runde former på grundene nye oplevelser. Der er også behov for udvikling af ældre boligområder, så de lever op til fremtidens ønsker. Boligudbygning ved nærbanen Nærbanen gennem kommunen kan fremover være et vigtigt element i den nye byudvikling og give god tilgængelighed mellem bolig og arbejde. Kommunens cykelstisystem er også vigtigt og kan fremme en sund livsstil.» Visualisering af Ravnsbjerg Energipark. Fremtidens boligområder I Esbjerg Kommune tilbydes mange typer boliger i velfungerende kvarterer. Det er dog vigtigt at udvikle nye boligområder, der imødekommer fremtidens ønsker om udfoldelse, miljø, transport og service. Der skal skabes nye boligtyper og nye former for udstykninger. Der er behov for at udvikle en politik for kvalitet i boligområder. Politikken kan bl.a. indeholde retningslinjer Miljørigtige boligområder I øjeblikket er der begrænset mulighed for at bosætte sig i områder, hvor der er taget særlige miljøhensyn. Der er ønske om en mere miljørigtig boligudbygning med begrænsning af energi- og resurseforbrug og miljøforurening. Derfor skal boligområderne fremover udvikles med bl.a. udnyttelse af sol- og jordvarme, overfladevand og fravær af sprøjtemidler.» Hvis der ikke er naturkvaliteter i et boligområde, kan der skabes nogle.» Indkørsel til grønne boligkvarterer i Bramming danner forbillede.

19 Indsatsområder» Der er planer om at udvikle et nyt boligområde i Tjæreborg Grusgrav. Udvikle nye kvaliteter i såvel nye som eksisterende boligområder. Udvikle en bolig- og arkitekturpolitik. Indarbejde miljømål i fremtidens boligområder. Nye boligområder ved nærbanen. Projektliste 19 Indpasse moderne arkitektur i nye og eksisterende boligområder. Omdanne Tjæreborg Grusgrav til boligområde. Udbygge det store boligområde Klostermarken i Ribe 2. etape. Boligprojekter af eksperimenterende karakter, f.eks. Ravnsbjerg Energipark i Esbjerg med lavenergihuse.» Nærbanen kan blive rygrad i fremtidig byudvikling. Boligområde Kløvholm ved den offentlige strandpark i Hjerting. Planlægge for senior- og handicapvenlige boliger i boligområder.» Udsnit.» I nogle områder lægges vægt på grønne arealer. I andre områder kan det være materialer, taghældning, bygningshøjde etc. Grøn indsats Energirigtigt byggeri. Miljømål for boligområder. Bedre stiforbindelser. Skovrejsning ved Bjerreskovparken i Ribe. Vejledning for veje og grønne områder. Udarbejde en»esbjergmodel«for kvalitet i boligområderne. Udvikle Novrup-området mellem Østskoven og Vadehavet. Planlægge boligudbygning i lokalbyerne Tjæreborg, Gørding, Gredstedbro og Egebæk-Hviding.

20 Livskvalitet for alle Mennesket er i centrum, og der skal skabes det gode liv for alle. Det er vigtigt med god service i tilknytning til boligområderne. 20 Mål Skabe rum til et godt liv for alle. Skabe fysiske rammer, hvor borgerne kan trives under trygge forhold. Integrere institutioner i lokalområder med god kobling til den offentlige og private service. Sætte fokus på naturen og havet i undervisningen. LIVSKVALITET OG FYSISK PLANLÆGNING Den fysiske planlægning kan ikke i sig selv skabe livskvalitet. Men gennemtænkt planlægning kan skabe rammer, som giver mulighed for, at borgerne kan få en god livskvalitet. Det er vigtigt, at der både i boligområderne og i bymidterne tænkes på fysiske sammenhænge og indplacering af skoler, institutioner, specialboliger m.m. ATTRAKTIVE TILBUD TIL BØRN OG UNGE Det skal tilstræbes, at undervisnings- og pasningstilbud placeres lokalt med tilknytning til boligområder. Der skal skabes sammenhænge i børnenes fortløbende læringsproces med naturlig overgang mellem forskellige tilbud, f.eks. fra børnehave til skole. Den grønne tankegang skal være gennemgående fra vuggestue til endt uddannelse. naturskoler et supplement Esbjerg Kommune har et velfungerende skolevæsen. Der er udarbejdet en samlet plan, der fastlægger mål, den fremtidige struktur og skolernes indretning. Kommunens skoler renoveres løbende, så de fremstår opdateret ikke mindst hvad angår faglokaler. I tæt samarbejde med Dagtilbud arbejdes der på at lave et kultur- og naturformidlingssted ved Digehytten ved Vester Vedsted, svarende til Myrthuegård ved Ho bugt. Herefter vil der være tilbud om lejrskole og naturlæring i både den nordlige og sydlige del af kommunen. forbedring af BOTILBUD Institutionslignende botilbud på det sociale område skal være tidssvarende. Botilbuddene skal kunne placeres i de traditionelle boligområder, så de handicappede ikke isoleres på institutioner. For at udvikle en god levestandard for de handicappede er det nødvendigt, at utidssvarende institutionslignende botilbud afløses af to-rums boliger. RIBELUND en del af byen Ribelund er en helt ny måde at tænke integration på. Her er det det omkringliggende samfunds aktiviteter, der er rykket ind på området, hvor de udviklingshæmmede bor.

21 Indsatsområder Sikre god sammenhæng mellem boliger og offentlig service. 21» Specialcenter i Sædding tilbyder nye trygge rammer for demente.» Ribelund, en af De Kellerske Institutioner, som gennem integration med byen har fået ny betydning. Inddrage naturen i undervisningen. Etablere boliger til handicappede og seniorer i byerne. Etablere åbne og aktive centre i tilknytning til pleje- og ældrecentre. Ribelundområdet rummer udover botilbuddene for udviklingshæmmede også erhvervskontorer, uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger, ældreboliger og en dyrehave m.m. Stedet er godt integreret i byen og besøges dagligt af børnehaver og andre borgere. FREMTIDENS SENIORBOLIGER For fremtidens seniorer er det vigtigt, at boligen er placeret som en naturlig del af lokalområdet. Seniorboligerne skal samtidig placeres i nærheden af offentlige servicetilbud, og hvor der er gode indkøbsmuligheder. Pleje- og ældrecentre skal sikres arealer med en størrelse, så idéerne om åbne og aktive centre med fælles aktiviteter kan realiseres. SPECIALCENTER I SÆDDING De seniorer, der har et behov, skal tilbydes specialiseret pleje. I 2009 færdiggøres et specialcenter i Sædding. Målgruppen er borgere med demens eller psykiske lidelser. Lejlighederne ligger i en rundkreds, og beboerne kan bevæge sig i egen bolig og i fællesarealer med bl.a. cafeteria, daghjem og værksteder. Stedet bliver også videncenter for hele kommunen. Grøn indsats Etablere naturskole ved Digehytten. Placere institutioner tæt på naturområder. Ribelund som grønt åndehul. Projektliste Sikre institutionsområder i tilknytning til boligområder, natur, butikker og offentlige kontorer. Udbygge Gørding og Gredstedbro skoler. Indrette naturskole ved Digehytten i Vester Vedsted. Etablere seniorboliger. Etablere to-rums boliger til handicappede bl.a. på Ribelund. Opføre specialcenter i Sædding. Udbygge Ribe Fritidscenter.

22 Udvikling af universiteterne Universiteternes udbud af længerevarende uddannelser skal styrkes inden for det tekniske område. Uddannelsesstederne skal sikres mulighed for udbygning, og det fysiske miljø skal forbedres. 22 Mål Skabe flere længerevarende uddannelser. Forbedre sammenhængen mellem universiteterne og Esbjerg bymidte. Sikre udvidelsesmuligheder til uddannelsesstederne. Styrke sammenhæng mellem uddannelsesstederne og erhvervslivet. Medvirke til økonomisk vækst i kommunen. UDDANNELSER med højt niveau Esbjerg Kommune har sammen med erhvervslivet behov for uddannelser af højt niveau i kommunen for at sikre økonomisk vækst. Esbjerg kan tilbyde et stort udbud af uddannelser. Uddannelsesinstitutioner er især koncentreret omkring universiteterne og ved UCVest (Professionshøjskolen University College Vest). I Esbjerg udbydes udover længerevarende uddannelser også mange korte og mellemlange uddannelser. Det er vigtigt, at der gives mulighed for overbygning af disse uddannelser f.eks. gennem kandidatuddannelser. Kommunens særlige fortrin inden for off-» Nye bygninger til bl.a. læreruddannelsen på Professionshøjskolen University College Vest. shore og energiteknologi skal udnyttes. Her er det vigtig med et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet og Forsker- og Udviklingsparken. ESBJERG UNIVERSITETSCAMPUS Det er af stor betydning, at Esbjerg Universitetscampus fremstår som et unikt uddannelsessted med et spændende studiemiljø. Det drejer sig, udover selve udbuddet af uddannelser, også om at tilbyde et indbydende fysisk miljø. Der skal sikres tilstrækkelige muligheder for udbygning af uddannelsesstederne med nye bygninger for at imødekomme fremtidens studieformer. De fysiske miljøer skal forbedres, så de er interessante at færdes og opholde sig i. Det kan være faciliteter såsom en fælles café, motionsrum og udendørs opholdsarealer. Der findes i dag kollegier ved universiteterne. Men tilbuddet kunne udbygges med et særligt kollegium til udenlandske studerende og til studerende, der har brug for en familiebolig. NYT BYGNINGSKOMPLEKS VED UCVEST Ved UCVest sker en større udbygning med nye bygninger, nye fælles faciliteter og en forbedring af adgangsforholdene. Det er» Plan for Universitetsparken sikrer mulighed for udvidelser. Der skal sættes fokus på det naturvidenskabelige område, især viden om energi og miljø.

23 Indsatsområder Parkvej Universiteter 5 års investeringsplan mellem universiteterne, erhvervslivet og Esbjerg Kommune. 23» Universitetsparken. Esbjergs mere end 50 videregående uddannelser giver et godt grundlag for erhvervsudvikling. Gl. Vardevej Esbjerg Idrætspark Tovværket Stormgade Etablere flere længerevarende uddannelser og sikre sammenhæng i Esbjergs uddannelsestilbud. Styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. Skabe bedre sammenhæng mellem universiteterne og Esbjerg bymidte. Grådybet Svømmestadion Projektliste besluttet, at stedet skal være hovedcampus for det sydjyske område med hovedområder inden for sundhed, pædagogik og samfundsfaglige uddannelser. Der er tanker om yderligere udbygning med bl.a. ungdomsboliger og børnehave, så stedet fremstår endnu mere attraktivt for studerende. DE STUDERENDE OG ESBJERG BY Flere undersøgelser viser, at en del af ud- dannelsesstedernes succes hænger sammen med, om de studerende bliver en integreret del af byens liv. Det er afgørende, at der, udover gode veje og stier til området, også er gode busforbindelser til bymidten og derfra med bus og tog til den øvrige del af landet. Fra universiteterne er der desuden mulighed for, som det eneste sted i landet, at lave en direkte forbindelse til idrætsparken gennem Vognsbøl Park. Grøn indsats Forbedring af stier og grønne områder mellem universiteterne, kollegierne og bymidten. Stiforbindelse fra idrætsparken via Vognsbøl Park til universiteterne. Etablere udendørs faciliteter såsom boldbaner. Forbedre stier og grønne områder mellem uddannelsesstederne og Esbjerg bymidte. Stiforbindelse fra idrætsparken via Vognsbøl Park til universiteterne. Etablere kollegier eller ungdomsboliger ved uddannelsesstederne. Forbedre de udendørs faciliteter såsom boldbaner. Understøtte et bymiljø, som henvender sig til studerende.

24 Trafik og tilgængelighed Motorvejsforbindelsen til Esbjerg Havn giver nye muligheder. Vi skal arbejde for omfartsvej ved Ribe og bedre forbindelse til de øvrige landsdele. Esbjerg Kommune vil i front med miljøvenlige transportformer som tog, bus og cykler. Hjertingvej Tarphagevej 24 Mål Skabe gode vej- og baneforbindelser for gods- og persontrafik internt i kommunen og til de øvrige landsdele. Elektrificering af jernbane til Esbjerg. Fremme miljøvenlige transportformer som tog, busser og cykler. Ny omfartsvej ved ribe Esbjerg Kommunes erhvervsliv og ikke mindst transportknudepunktet Esbjerg Havn er afhængige af gode forbindelser med skib, bil og tog til omverdenen. Vejene til de øvrige landsdele ønskes forbedret, eventuelt på længere sigt med en ny motorvej op gennem Jylland med forbindelse til Tyskland. Motorvejsforbindelsen til Esbjerg Havn er af stor betydning og giver grundlag for fortsat vækst, bl.a. i containertrafikken. Der skal tages hensyn til meget store transporter med f.eks. vindmøller. For at give kommunens havn, erhverv og turisme tidssvarende betingelser skal vejnettet udbygges, så kødannelse på de største byers indfaldsveje og overordnede veje mindskes. Specielt skal problemet med flaskehalse ved trafikafvikling omkring Ribe løses ved etablering af den planlagte omfartsvej vest om Ribe. Samtidig kan lokalområderne fredeliggøres. TRAFIKPLAN FOR Esbjerg by Trafikafviklingen i Esbjerg by skal fremtidssikres. På baggrund af den tiltagende trafik og trængsel skal der laves en vurdering af, hvordan trafikken afvikles i Fremtidig byudvikling, nye vejanlæg og forslag til trafikale forbedringer skal indarbejdes i en trafikmodel. TRAFIKPLAN FOR RIBE Bykernen i Ribe skal fortsat være en levende by med biltrafik, men den skal aflastes for den gennemkørende og parkeringssøgende trafik. Der er lavet en trafikplan, som skal dæmpe trafikken bl.a. ved at indføre hastighedszoner og gågadezoner. Der ønskes en let forståelig henvisning til de større parkeringspladser i udkanten af middelalderbyen. Vejvisningen kan udbygges med en dynamisk skiltning, der oplyser om ledige parkeringspladser. Domkirkepladsen planlægges omlagt til en smuk plads med granitbelægninger. Jernbanegade Rørkær Gammelby H.E.Bluhmes Vej Gammelby Ringvej Vognsbøl» Ny forbindelse fra Tarphagevej til H.E. Bluhmes Vej vil betyde at erhvervsrelateret trafik hurtigt kan komme til og fra havnen.» Den planlagte forlængelse af Motorvej E20 og godstogsforbindelsen til Esbjerg Havn. Måde

25 Indsatsområder Forbedre trafikforhold i hovedbyerne og afhjælpe flaskehalse på de overordnede veje. Styrke den kollektive trafik lokalt og regionalt. Trafikplan for Esbjerg og Ribe. Forbedre forholdene for de bløde trafikanter. 25» Stationer på nærbanen.» Det er vigtigt, at jernbanen til Esbjerg elektrificeres. Foto: Ole Friis Projektliste Motorvejsforbindelse til Esbjerg Havn. Vestlig omfartsvej om Ribe. Vej mellem Tarphagevej og det nordlige havneområde som en forlængelse af H. E. Bluhmes Vej. Trafikken over pladsen skal mindskes mest muligt, ligesom parkeringen vil blive kraftigt reduceret. Der skal arbejdes for at finde alternative parkeringsmuligheder i nærheden af bymidten. nærbane og busser skal styrkes Togtrafikken mellem Esbjerg Kommune og Østdanmark ønskes styrket med flere direkte og hurtige togforbindelser, den såkaldte timemodel. Det er afgørende at Esbjerg på lige fod med de øvrige største byer får elektrificeret jernbanen. Gods- togstrafikken er vigtig for erhvervslivet og for Esbjerg Havn, og der arbejdes med et spor syd om Esbjerg by. Nærbanen gennem kommunen er central for den kommende udbygning af vores byer. Der skal samtidig sikres gode faciliteter og god koordinering mellem tog og busdriften, så den kollektive trafik fremstår attraktiv. Mange nye cykelstier Cyklisme prioriteres højt i Esbjerg Kom- mune som led i kommunens miljøindsats. Der er udarbejdet en cykelstiplan for hele kommunen. Planen indeholder bedre forbindelser mellem de større byer, bedre skoleveje og bedre forbindelse til naturområderne. Grøn indsats Eltog til Esbjerg. Bedre cykelstier. Koordineret tog- og busdrift. Elbusser. Sydlig indføring af godsbanespor fra Veldbæk til Esbjerg Havn med ny godsbanegård. Elektrificering af togstrækningen til Esbjerg. Flere standsningssteder på nærbanen Ribe, Bramming og Esbjerg. Direkte busrute mellem Esbjerg og Billund Lufthavn. Cykelstier mellem de større byer, til landsbyerne og i nationalparken. Forbedrede busfaciliteter.

26 Natur og landsbyer i særklasse Vores landområder rummer både driftige landbrug, storslået natur og enestående landsbymiljøer. Nationalparken giver store muligheder for turisme og erhvervsudvikling. 26 Mål Udnytte beliggenheden ved Nationalpark Vadehavet og de store åer. Gøre vadehavslandskabet og nationalparken mere tilgængelig for borgere og turister. Inddrage vadehavslandsbyerne i kommunens bosætning. Bevare de enestående naturområder, så den biologiske mangfoldighed sikres og fremmes. Udvikle de gode landsbymiljøer. Samspil med nationalparken Vadehavsregionens landskab, natur og kulturhistorie er enestående på internationalt niveau. Området er udpeget til Nationalpark Vadehavet, der forventes indviet i Mulighederne i en nationalpark-status skal udnyttes, og der skal skabes god balance mellem benyttelse og beskyttelse, udvikling og bevaring. Fokus på tilgængelighed og bevaring Viden om Vadehavet skal formidles til kommunens borgere og turister. Der skal sættes fokus på bedre tilgængelighed til Vadehavet og nationalparken. Der ønskes etableret en sti, Den Grønne Tråd, med forbindelse fra Ribe ud i nationalparkområdet. Stien langs Vadehavet ønskes samtidig ført helt til Esbjerg og herfra videre til Marbæk Plantage. Naturområderne langs de værdifulde vandløb er også af stor betydning for borgere og turister. landsbyplaner under udarbejdelse Landsbyerne har gode miljøer og fine bevaringsværdier, men er mange steder præget af forfald. Under hensyntagen til bevaringsværdier og det omgivende landskab skal bosætningen og mulighederne for erhverv i landsbyerne styrkes. Landsbyerne langs Vadehavet er i særklasse med intakte landsbymiljøer og udsigtsmuligheder ud over de store vidder. Landsbyerne kræver en særlig bevaringsindsats, og 20 landsbyplaner er under udarbejdelse. Grøn indsats Skabe bedre levevilkår for trængte arter og naturtyper. Bedre adgang til naturoplevelser ved at udbygge stinettet. Øge naturtilbuddene til kommunens børn og unge. Skovrejsning.» I krydsningen mellem Den Røde Tråd og Den Grønne Tråd i Ribe forbindes nationalparken, fritidsområdet, Marskcentret og Ribe bykerne. En informationsplatform formidler oplysninger om byen og nationalparken.» Den nære kontakt mellem enestående landskaber og byerne er et særkende for Esbjerg Kommune.

27 Indsatsområder Udvikle Nationalpark Vadehavet med de øvrige samarbejdspartnere. Sikre og forbedre yngle-, fourageringsog levesteder samt grønne korridorer for truede dyrearter. Sikre tilgængeligheden og den bymæssige sammenhæng til nationalparken. Styrke bosætningen i landsbyerne. 27» At bo i en vadehavslandsby er en speciel kvalitet. Grådyb Billum Varde Å Nordby FANØ Janderup Alslev 1 Hostrup Kokspang 2 jerting Sjelborg Guldager Rindby» Nationalparken omfatter hele kommunens kyststrækning. Vadehavslandsbyerne ligger i udkanten af parken. Guldager St.by 5 Forum Vester Nebel Bryndum Tarp ESBJERG Sønderho VARDE Andrup Skads MANDØ Rousthøje Roust Ålbæk Tjæreborg Store Darum Årre Endrup Grimstrup Sneum Å Vilslev Jedsted Ribe Å Fåborg 9 Vejrup Bramming Gørding Hunderup Sejstrup Jernvedlund Farup Kirkeby Øster Vedsted Kongeå Gredstedbro Vester Vedsted Mandø Egebæk -» Forlængelse af stien langs Vadehavet. Hviding Råhede Agerbæk Ribe Glejbje 4 Seem Varming Lustrup Høm Obb Roager Projektliste Deltage i oprettelsen af Nationalpark Vadehavet. Retablere Vesteråens forløb, genoprette Tved Å ved Hovedengen, og forbedre arternes opvækst i andre vandløb. Gennemføre projekt for krydsningen mellem Den Røde Tråd og Den Grønne Tråd ved Tved Å i Ribe. Udbygge tilgængeligheden i naturområderne. Etablere sti langs Vadehavet til Esbjerg. Inddrage Vadehavet og nationalparken i undervisningen. Udarbejde landsbyplaner for 20 landsbyer. Gennemføre naturgenopretningsprojekt ved Endrup. Rejse skov nordøst for Ribe og mellem Bramming og Gørding. uvre Dyb Rejsby Frifelt

28 Kultur- og sportsudvikling De mange turisttilbud ønskes suppleret med internationalt motorsportsanlæg, Offshore-oplevelsescenter, kunstmuseum og lystbådehavn. 28 Mål Udvikle sports- og turisttilbud. Understøtte og bevare den særlige kulturarv. Satse på kvalitetsturisme og kulturtilbud med klasse. Udnytte topidræt og sportsevents som lokomotiv for den brede folkesport. Udnytte turismen, kulturen og sporten aktivt i kommunens erhvervsliv. en af landets store turistkommuner Esbjerg er en af landets store turistkommuner og er karakteriseret ved tilbud af stor forskellighed. Vi har Nordens ældste by, turistmagneten Ribe, Vestjyllands store handels- og kulturcenter Esbjerg, vi har sportsudbud i topklasse, nærhed til strande og er en del af Nationalpark Vadehavet. Ny hovedsti gennem Esbjerg Idrætspark Esbjerg Idrætspark indeholder, som det eneste sted i landet, en enestående kombination af inden- og udendørs faciliteter. Det spænder lige fra Svømmestadion Danmark, skøjtehaller til fodbold- og atletikstadioner. For at styrke dette store aktiv er der udarbejdet en plan for forskønnelse og bedre sammenhæng i Tovværksområdet og i Idrætsparken. Området foreslås bundet sammen af en hovedsti, der fortsætter gennem Vognsbøl Park til Universitetsområdet. For tiden er Esbjergs fodboldstadion under udbygning, og halfaciliteterne skal forbedres. Motorsport på verdensplan Der arbejdes på at etablere et motorsportsanlæg af international standard ved Korskroen ved siden af motocrossbanen. Dette anlæg vil understrege Esbjerg Kommunes profil som en af Danmarks førende idrætskommuner. nyt Offshore-oplevelsescenter Strandpromenaden i Hjerting skal ombygges med baggrund i en arkitektkonkurrence og vil sammen med det renoverede badehotel være et turistmål. Samtidig skal der arbejdes med opførelse af et Offshore-oplevelsescenter sammen med en ny lystbådehavn og et nyt kunstmuseum. Esbjergs front mod havet vil med disse aktiviteter og Fiskeri- og Søfartsmuseet få et løft, der vil give international genklang. Grøn indsats Bedre idrætsfaciliteter. Svømmehal i Bramming. Sti mellem Idrætsparken og universitetsområdet.» Som sportsby er det vigtigt at have sammenhængende idrætsområder.» Ribe Byforum arbejder med at omdanne Remisen i Ribe til et råt multihus med mange funktioner.

29 Indsatsområder Videreudvikle Ribe som turistmagnet med høj kvalitet. Skabe sammenhæng mellem kultur og sport i kommunen. Udvikle nye kulturelle og sportslige fyrtårne. 29» Vision om et nyt kunstmuseum ved Esbjerg Strand.» Nyt projekt for Strandpromenaden i Hjerting.» Nyt motorsportscenter ved Korskroen. Udnytte Nationalpark Vadehavet til udvikling af turisterhverv. Projektliste Videreudbygning af Tovværks- og Idrætsparkområdet i Esbjerg. Ny strandpromenade i Hjerting. Forplads og fodboldstadion i Esbjerg Idrætspark. Etablere internationalt motorsportscenter ved Korskroen. Opføre svømmehal i Bramming. Udbygge Esbjerg Stadionhal. Etablere Offshore-oplevelsescenter ved Esbjerg Strand. Etablere kunstmuseum og lystbådehavn ved Esbjerg Strand.» Musikhusets nye teatersal.» Esbjerg fodboldstadion under udbygning. Udnytte remisen i Ribe til»råt«multihus.

30 30 Helhedsplanens formål Byrådet besluttede ved vedtagelsen af budgettet for 2009, at Forslag til Kommuneplan skal tilknyttes en Helhedsplan, som indeholder indsatsområder og konkrete projekter for kommunens fysiske udvikling. Helhedsplanen skal således, på en enkel og visuel måde, fortælle om tankerne med den kommende fysiske udvikling. Helhedsplanen må gerne»løfte sig lidt fra jorden«, men skal samtidig være konkret og handlingsorienteret. Planen skal være med til at profilere kommunen og videreføre en udvikling, der styrker kommunen. Planen skal også danne grundlag for at forbedre mulighederne for erhvervslivet og for at give borgerne bedre levevilkår. Helhedsplanen samler op på de mange idéer og projekter, som er udviklet i lokalrådene og i bymidtesamarbejdet i Esbjerg, Bramming og Ribe Byfora. Helhedsplanen fremlægges sammen med Forslag til Kommuneplan Helhedsplanen er dog ikke en formel del af kommuneplanen og er dermed ikke juridisk bindende. Byrådet vil arbejde for, at idéerne og projektforslagene i Helhedsplanen søges gennemført bl.a. med lokalplaner, sektorplaner og gennem kommunens sagsbehandling. Det nye Byråd skal inden udgangen af 2011 fremlægge en Kommuneplanstrategi. Denne strategi skal, med udgangspunkt i Kommuneplanen og Helhedsplanen, beskrive, hvilke udfordringer, der skal tages fat på, og hvilken udvikling, Byrådet ønsker at satse på. Kommuneplanstrategien danner grundlag for det næste forslag til kommuneplan, der skal vedtages inden udgangen af Dine muligheder Helhedsplanen vil blive offentligt fremlagt sammen med Forslag til Kommuneplan i august-september Du har mulighed for at sende dine synspunkter om Forslag til Kommuneplan til: Esbjerg Byråd, Plan Torvegade Esbjerg eller på plan@esbjergkommune.dk i den offentlige høringsperiode. Der vil blive arrangeret borgermøder i Esbjerg, Ribe og Bramming samt busture, hvor der fortælles om Forslag til Kommuneplan og Helhedsplan. Tid og sted vil blive annonceret i dagspressen. Helhedsplan og Forslag til Kommuneplan forventes vedtaget i slutningen af Du kan få yderligere oplysninger i Teknik & Miljø, Plan på Esbjerg Rådhus, tlf Helhedsplanen er udarbejdet af Esbjerg Kommune, Teknik & Miljø, Plan i samarbejde med øvrige forvaltninger, Fotos: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Vadehavssekretariatet og John Frikke. Oplag: 1500 stk. Tryk: Rosendahls

31

32