Miljø & Biodiversitet, LBST Vandplanlægning, MST 08. maj Ref. Bjakas/Miccla/Sushj

Transkript

1 Miljø & Biodiversitet, LBST Vandplanlægning, MST 08. maj Ref. Bjakas/Miccla/Sushj Opdatering af virkemiddelkataloget - opgavebeskrivelse Denne opgavebeskrivelse sætter rammerne for opgaven med en erstatning for virkemiddelkataloget fra 2014 og skal bruges som styringsdokument for opgaven. Her findes den overordnede beskrivelse af baggrund og formål, organisering, tværgående sammenhænge og indbyrdes afhængigheder med andre projekter, risici, økonomi samt overordnet tidsplan. Baggrund og formål Det nye katalog over næringsstofvirkemidler (virkemiddelkataloget) forventes at skulle indgå i fastlæggelsen af et omkostningseffektivt indsatsprogram i forbindelse med udarbejdelse af vandområdeplaner samt implementering af den målrettede regulering. Med afsæt i Fødevare- og Landbrugspakken har MFVM igangsat flere projekter om test og udvikling af nye kvælstofvirkemidler under myndighedsaftalen (de såkaldte addendumprojekter, som bl.a. omfatter minivådområder med matrice, intelligente bufferzoner, marine virkemidler, drænprojekter mv.), jf. bilag 1. De nævnte virkemidler indgår i virkemiddelkataloget fra 2014, men er endnu ikke implementeret i praksis, da videngrundlaget er mangelfuldt. Dertil kommer ønske fra erhvervet om at udvide paletten af virkemidler (f.eks. paludikultur, præcisionsjordbrug, mættede randzoner mv.), jf. bl.a. SEGES s virkemiddelkatalog. Endvidere er der behov for en opdatering af effekten af de allerede anvendte kvælstofvirkemidler (især efterafgrøder og økologi) samt ikke mindst opdatering af omkostningseffektivitet, da denne afhænger af prisudviklingen, markedet i øvrigt mv. Desuden er der behov for at få vurderet virkemidlernes effekter på tværs af kvælstof, fosfor og klima på en mere systematisk måde. Derfor skal det afklares, hvordan vi kan få et samlet overblik over evt. synergi mellem virkemidlerne, herunder deres positive og evt. negative effekter på flere parametre end kun kvælstof. Som nye elementer er der endvidere behov for at se på muligheden for en differentiering af effekten af virkemidlerne i tid og rum, dvs. udnyttelse af den tidslige variation af virkemidlernes effekt i det marine miljø ved at reducere tilledning af næringsstoffer på bestemte tidspunkter af året samt muligheden for geografisk målretning. Dertil kommer om muligt en kvantificering af, hvordan effekten påvirkes ved overlap mellem virkemidler, og dermed konkurrerer om den samme næringsstoffjernelse ( skygger for hinanden). Med nærværende opgavebeskrivelse er sigtet at skabe et fundament for en god proces med en tydelig og veldefineret projektbeskrivelse, en detaljeret tidsplan samt løbende opfølgning og styring af projektet. Side 1/8 Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf CVR EAN mail@lbst.dk lbst.dk

2 Opgaven Første leverance (primo juni 2018) vil være en synopsis, hvor AU/IFRO skal beskrive, hvorledes opgaven forventes løst, herunder håndteringen af de ønsker der er beskrevet under baggrund/formål. Desuden forventes der leveret et udkast til tidsplan og Gantt-diagram. I synopsis kan der tages udgangspunkt i kataloget fra 2014, dvs. opbygget med en ensartet struktur for alle virkemidler, herunder hvordan økonomidelen tænkes opbygget. Desuden bedes AU overveje, hvordan man under hvert afsnit for de enkelte virkemidler opsummerer de væsentligste resultater, f.eks. en tabelopstilling som kan give et hurtigt overblik. Der ønskes udarbejdet et samlet katalog bestående af både areal- og drænbaserede virkemidler samt de marine virkemidler som beskrevet i bilag 2. Endelig liste og ansvarsfordeling vil skulle udformes i samarbejde med styregruppe. Det skal dog aftales, om og hvordan opgaven kan nedbrydes i delleverancer, således at virkemidler som er færdige kan afrapporteres undervejs, eksemplevis MMM og IBZ er eller evt. senere levering af visse sideeffekter og/eller differentiering af effekter efter geografi mv. Delleverancer vil skulle fremgå som milepæle i Ganttdiagrammet. Miljø- og Fødevareministeriet forventer inden længe at afgive separat bestilling på en tilsvarende opgave for fosforvirkemidler. Det er således ministeriets ønske, at besvarelsen af de to bestillinger for hhv. fosfor- og kvælstofvirkemidler i videst muligt omfang strømlines, sådan at de to produkter (kataloger) kan betragtes som ét samlet opslagsværk over næringsstofvirkemidler, som udgangspunkt dog i to bind. Aarhus Universitet bedes sikre den nødvendige koordinering mellem de to projekter, således at denne målsætning kan opfyldes, navnligt for virkemidler der både er relevante ift. både kvælstof- og fosforeffekter. Organisering I Landbrugsstyrelsen er det Bjarke Stoltze Kaspersen (bjakas@lbst.dk) og i MST er det Susanne Hjuler som er kontaktpersoner ift. bestillingen. Projektets fremdrift følges i den styregruppe, som allerede er etableret i forbindelse med Addendumprojekterne, med deltagelse af Niels Halberg og Hanne Bach. Fremdriften følges på baggrund af den af AU udarbejdede projektstatus (f.eks. hver 6. uge). Hvis der viser sig behov for at supplere denne organisering, kan der træffes beslutning herom på et senere tidspunkt. Selve arbejdet med Virkemiddelkataloget organiserer AU og IFRO selv i en ellere flere arbejdsgrupper. Til brug for overblik og løbende opfølgning på fremdriften, er det vigtigt, at arbejdsgruppen/arbejdsgrupperne får nedbrudt opgaverne for de enkelte virkemidler i en detaljeret tidsplan, således at sammenhængen og timingen ift. til allerede igangværende vidensopdatering i projekter, f.eks. med IBZ er, MMM er, GUDP-projekter mv. kan spille ind i processen. Der laves i den forbindelse én samlet stor tids- og leveranceplan (Gantt-diagram) som grundlag for den løbende opfølgning. AU/IFRO har ansvaret for udarbejdelsen og den løbende opdaterering samt afrapportering i Gantt-diagrammet med grøn, gul eller rød status. Første udkast hertil bliver en vigtig leverance til synopsis for, hvordan opgaves tænkes løst af AU/IFRO. Faglig følgegruppe Aarhus Universitet etablererer og driver den faglige følgegruppe med henblik på faglig sparring med inddragelse af videns- og forskningskompetencer fra SEGES og andre relevante vidensinstitutioner. Igennem den faglige følgegruppe sikres faglig feedback på beskrivelserne og konsistens i praksis. Styregruppen deltager også i følgegruppen. Primo maj 2018 Primo juni 2018 Færdiggørelse af bestilling og igangsætning på AU 1. møde i faglig følgegruppe (styregruppe + videns- og forskningskompetencer fra SEGES og evt. andre vidensinstitutioner) Side 2/8

3 Medio august 2018 Ultimo august 2018 November 2018 Juni 2019 Medio oktober 2019 Ultimo oktober 2019 November 2019 AU/IFRO udarbejder udkast til projektbeskrivelse (projektdokument bl.a. med beskrivelse af arbejdets organisering, tværgående hensyn og metodiske overvejelser samt tidsplan og udkast til datagrundlag) 2. møde i følgegruppe drøftelse af projektbeskrivelse inkl. tidsplan/datagrundlag samt færdiggørelse heraf 3. møde i følgegruppe midtvejsstatus på opdateringen 4. møde i følgegruppe workshop om resultater på opdateringen Udkast til virkemiddelkatalog foreligger Præsentation af udkast til virkemiddelkatalog for følgegruppe Virkemiddelkataloget færdiggøres Primo december 2019 Færdigt virkemiddelkatalog afleveres til MFVM Styregruppen og følgegruppe mødes jf. tidsplan med opstartsmøde i juni Tværgående sammenhæng I forbindelse med forberedelsen af 3. planperiode vil der endvidere skulle laves flere projekter, som kan have en snitflade til dette projekt. Eksempelvis skal der laves en ny baselineopgørelse, som skal vise, hvor stor en effekt allerede besluttede initiativer og den strukturelle udvikling vil have frem mod Der er derfor en vigtig sammenhæng mellem virkemiddelkataloget og baseline-opgørelsen. Her er en opdateret effekt af et stigende økologisk areal eksempelvis vigtig, så der kan laves en mere retvisende opgørelse af effekten i baseline Baselineopgørelsen vil dog først blive igangsat på et senere tidspunkt. I den forbindelse skal det vurderes, med hvilken detaljeringsgrad baselineffekten skal opgøres, og herefter hvordan effekten skal indgå i det store kvælstofregnskab, således at denne viden kan hentes fra virkemiddelkataloget. Dertil kommer arbejdet med at genberegne oplandskortet på baggrund af ny fællesoffentlig højdemodel og nyt fællesoffentligt vandløbskort, som dog tidligst forventes klart fra Derudover skal nævnes de to drænprojekter, der er sat i gang som opfølgning på FLP, hvor der er fokus på en kortlægning af kvælstofomsætning i forskellige jordtyper samt betydningen af dræn. Det såkaldte retentionskort, der viser fordelingen af kvælstofomsætning, blev senest opdateret i 2015 på baggrund af et samarbejde mellem GEUS og Aarhus Universitet. Der bliver i perioden frem mod indsamlet ny viden på nogle af de centrale områder, der kan bidrage til at bestemme omsætningen med større sikkerhed. Det kan derfor være aktuelt at opdatere retentionskortet, når denne viden er indsamlet i med henblik på bl.a. at få en mere præcis bestemmelse af kvælstofomsætningen i de enkelte områder. Dertil kommer, at en samtidig opdatering af jordbundskortet kan øge sikkerheden i data. Der er dog ikke truffet beslutning i MFVM om opdatering af retentionskortet endnu, herunder finansieringen. Risici Der er tale om en stor opgave med mange trin og med behov for indarbejdelse af viden fra andre projekter. Der er derfor mange steder, hvor der potentielt kan opstå forsinkelser med risiko for, at ikke kun delopgaver, men også færdiggørelsen af det samlede slutprodukt kan forsinkes. Dette vil være meget uhensigtsmæssigt ift. sammenhængen med fastlæggelse af et omkostningseffektivt indsatsprogram for vandområdeplanerne for 3. vandplanperiode. Side 3/8

4 Risici forsøges håndteret ved at have en tæt opfølgning og afrapportering af status i den tidligere beskrevne tidsog leveranceplan med trafiklys-status. Endeligt vil der være fokus på fremdriften i relevante projekter under myndighedskontrakten med AU, herunder at der er afsat de nødvendige ressourcer til opgaven og evt. behov for at omprioritere ift. andre bestillinger. Arbejdet med opdatering af virkemiddelkataloget vil derfor blive fulgt tæt i lighed med de øvrige virkemiddelprojekter under myndighedsaftalerne. Økonomi Opgaven gennemføres via Miljø- og Fødevareministeriets myndighedsaftale med Aarhus Universitet, hvor der i henholdsvis: ydelsesaftalen AU Planter i 2018 er afsat en opgave 7.18 (Målrettet arealregulering og virkemidler) ydelsesaftalen AU Vand og Natur i 2018 er afsat 0,5 mio. kr i opgave S (Opdatering af virkemiddelkataloget fra 2014) Desuden vil der i Miljø- og Fødevareministeriets aftale om myndighedsbetjening med Københvans Universitet (IFRO) blive afsat ressourcer til opgaven, forventeligt først i 2019, idet IFRO s opgaver først kan gennemføres, når effekterne for de enkelte virkemidler foreligger. Side 4/8

5 Bilag 1: Igangværende projekter der understøtter udvikling af nye virkemidler Projekter vedrørende drænbaserede virkemidler Minivådområder med I projektet etableres to fuldskalaanlæg (store forskningsanlæg) i 2017 og fire matrice (MMM) pilotanlæg (prototype anlæg) i 2018, således at der er oparbejdet 2-3 års data i 2020, hvor projektet slutter. Projektet er finansieret med 16 mio. kr. jf. addendum suppleret med aktstykke af 15. december 2016 på 15 mio. kr., dvs. i alt 31 mio. kr. for perioden Projektet bygger videre på den viden, der er opnået med SupremeTech, idræn og Orbicon s anlæg, som nu moniteres i regi af Future Cropping. I projektet er der fokus på design af anlæg, hvor bl.a. krav til hydraulisk gradient har væsentlig betydning for effekten. Derudover er der fokus på håndtering af uønskede sideeffekter (iltforbrugende stoffer, klimagasser mv.). Parallelt med projektet har LBST via ydelsesaftalen bestilt et grundlag til foreløbig designmanual med henblik på en evt. begrænset udrulning af virkemidlet i 2019 i tilskudsordningen for minivådområder med åbne bassiner. Intelligente Bufferzoner (IBZ er): AU har i sommeren 2017 foretaget den første bedømmelse af effekterne af intelligente bufferzoner (IBZ er). Resultaterne tyder på stor effekt ift. både reduktion af kvælstof og fosfor. MFVM har med aktstykke fra 15. december 2016 tilvejebragt en bevilling på 2 mio. kr. til yderligere etablering og monitering af IBZ demonstrationsanlæg. Ifølge AU vil forskning for denne bevilling kunne give tilstrækkelig viden om effekten af IBZ er i forskellige landskaber, således at det bliver muligt at opskalere en gennemsnitlig kvælstofeffekt og omkostningseffektivitet til nationalt niveau inden udgangen af Projekter der understøtter en mere målrettet anvendelse af virkemidler Drænprojekter For bl.a. at understøtte en mere målrettet brug af især de drænbaserede virkemidler (minivådområder, IBZ, vådområder), er der igangsat et projekt, som dels vedrører en udvidelse af drænmålestationer til brug for vidensindsamling samt dels forskning i kvælstofomsætning på arealtyper, hvor der i dag er ringe viden (især lavbundsarealer). AU har medio 2017 leveret en revideret projektbeskrivelse med planlagte aktiviteter, som nu er godkendt i LBST og MST. Styrelserne vurderer umiddelbart, at centrale emner som kvælstofomsætning på lavbundsjorde, etablering af yderligere drænmålinger samt kortlægning af drænenes placering er indeholdt i de forudsatte aktiviteter. Fosforrisikokortlægning Det overordnede formål med projektet er at få kortlagt de landbrugsarealer, hvor risikoen for fosfortab er størst. Denne viden skal sammenholdes med de vandområder, der vurderes som fosforfølsomme, og dermed er i risiko for ikke at opfylde vandområde- og Natura2000-planens miljømål. Projektet skal danne grundlag for en fremadrettet, målrettet regulering af fosfor, som kan differentieres i forhold til de områder, hvor det fremgår, at både risikoen for fosfortab er stor, samt hvor vandmiljøet er fosforfølsomt. I projektet indgår også en kildeopsplitning af fosfortabet, eftersom resultatet af projektet skal indgå i den fremtidige husdyrregulering, hvor det primære fokus er en regulering af landbrugsbidraget. Side 5/8

6 Arealbaserede virkemidler Præcisionsjordbrug Landbrugsstyrelsen iværksætter derudover et pilotprojekt i planperioden 2017/2018 inden for præcisionslandbrug. Det er pilotprojektets formål at teste teknologisk anvendelse inden for præcisionslandbrug mhp., at præcisionslandbrug kan indgå som et kvælstofreducerende virkemiddel i den målrettede regulering. I projektet vil flere bedrifter gives mulighed for at anvende teknologier inden for præcisionslandbrug til at opnå en bedre fastlæggelse af kvælstofbehovet på tværs og inden for marker samt anvende teknologi til at tildele gødningen mere præcist ud fra det bedre fastlagte kvælstofbehov. En bedre behovsfastsættelse og efterfølgende mere præcis tildeling har potentiale til at forbedre landmandens økonomi og på samme tid gavne miljøet i form af reduceret udvaskning af kvælstof. Pilotprojektet planlægges at omfatte op til 20 bedrifter. Marine virkemidler Dyrkning af muslinger, dyrkning af tang, udplantning af ålegræs, sandcapping, etablering af stenrev og iltning AU har i samarbejde med DTU Aqua sat flere projekter i gang med henblik på forskning og test af de nævnte marine virkemidler: Dertil kommer et iltningsprojekt i Mariager Fjord, som er et samarbejdsprojekt mellem MST og Mariagerfjord Kommune, hvor DHI og AU ligeledes bidrager, samt et projekt med etablering af stenrev i Limfjorden, som er drevet af Limfjordsrådet. I projekterne er der især fokus på aktiviteter, der dækker vidensbehov om potentialerne for kvælstoffjernelse og om mulig afsætning af muslinger og tang, heri indgår også økonomiske vurderinger. AU oplyser, at der for flere af virkemidlerne kan være yderligere uafdækkede vidensbehov. Som eks kan nævnes potentiale for at udnytte kulturbanker ved muslingedyrkning samt helhedsvurdering af de samlede økosystemeffekter ved tangdyrkning og analyser af, hvor hurtigt tilbageholdelse af næringsstoffer foregår i de etablerede ålegræsenge for at kunne bestemme et potentiale for N-fjernelse. Disse aktiviteter kan igangsættes i 2018/2019 under forudsætning af, at der kan skaffes de nødvendige projektmidler. Side 6/8

7 Bilag 2. Oversigt over virkemidler der umiddelbart forventes at indgå i den opdaterede udgave (Ansvarsfordeling i AU, som angivet i virkemiddelkataloget fra 2014) Virkemidler der fortrinsvis vil have potentiale i målrettet regulering (kategori B) Efterafgrøder Mellemafgrøder Brak (ikke permanent udtagning) Afgrøder med stort kvælstofoptag (permanent græs, roer, frøgræs etc.) Forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Forbud mod omlægning af fodergræs om efteråret 12 måneders opbevaringskapacitet af husdyrgødning/forbud mod udbringning af husdyrgødning om efteråret) for optimal anvendelse Afbrænding af fiberfraktion Afgasning af husdyrgødning (skal kombineres med høj udnyttelsesprocent) Halm til forgasning med returnering af biochar (pyrolyse-produceret kul) til jorden Skærpelse af N-udnyttelseskrav for udvalgte typer husdyrgødning (minkgylle, fjerkrægylle-/gødning) Tidlig såning af vinterhvede m.fl. Nedmuldning af halm før vintersæd Reduceret jordbearbejdning pløjefri dyrkning Direkte såning Positionsbestemt tilførsel af gødning (præcisionsjordbrug) Minivådområder konstruerede vådområder (både med åbne bassiner og matriceanlæg) Kontrolleret dræning Flerårige energiafgrøder Efterafgrøder hvor effekten dokumenteres med N-minmålinger Virkemidler fortrinsvis til brug for vandområdeplaner (kategori A) Vådområder Stenrev Udplantning af ålegræs Tang og algeproduktion Muslingeopdræt Bredere randzone/ intelligente randzoner Fjernelse af biomasse i randzoner og engarealer Skovrejsning Randzoner, herunder intelligente bufferzoner Permanent udtagning herunder udtagning på højbund, lavbund med og uden fortsat dræning. Nye virkemidler, som ikke er omfattet af 2014 virkemiddelkataloget Paludikultur Iltning Sandcapping Afbrydning af dræn (små vådområder) Side 7/8

8 Miniådale Dobbeltprofiler Mættede randzoner Plantedække efter ompløjning af kløvergræs Sædskifte med flerårige afgrøder Nitrifikationshæmmere i gylle Udbringning af fast husdyrgødning før efterafgrøder eller efter 1. november på lerjord/1. februar på sandjord Okkeranlæg Reduceret gødningsanvendelse Side 8/8