Muligt at påvirke både udbytte og kvalitet i biomasseafgrøder

Transkript

1 Muligt at påvirke både udbytte og kvalitet i biomasseafgrøder Plantebiomasse er eftertragtet til flere formål som fødevarer, foder, energi eller til raffinering til højværdiprodukter, og ofte vil biomassen eller fraktioner af biomassen kunne anvendes til flere forskellige formål. Efterspørgslen efter plantebiomasse retter fokus mod dels at dyrke afgrøder med et stort biomasseudbytte, dels mod at opnå en biomassekvalitet, der egner sig til de enkelte formål. Udbyttepotentiale i enårige energiafgrøder Udbyttepotentialet i energiafgrøder er af stor betydning. Der er i 2008 og 2009 gennemført et artsforsøg med de enårige afgrøder hamp, jordskok, majs og roer. Roer giver et stort tør stofudbytte, som overgår udbyttet i både majs, jordskok og hamp. Dette gør roer til en interessant afgrøde, blandt andet til energiformål. Majs giver også et relativt stort udbytte, men kun svarende til tre fjerdedel af udbyttet i roer. Hamp giver knap det halve af udbyttet i roer, men er også høstet godt en måned før de øvrige afgrøder. Den bedste jordskoksort har i 2008 givet et samlet udbytte på højde med majs, men på grund af sygdom i 2009 er udbyttet mere end halveret. Der er således flere dyrkningsmæssige udfordringer ved at dyrke jordskok. Roesorter til foder og bioenergi Der er i 2008 og 2009 gennemført sortsforsøg med roer til foder og bioenergi, hvor formålet er at anvende roepulp til foder og sukker til energiformål. I 2009 er tre nye roesorter Hamilton, EB0604 og 8K30 sammenlignet med sukkerroesorten Angus. Fodersorten Colosse afviger fra de andre sorter ved at have et større friskvægtudbytte, et lavere sukkerindhold samt et højere indhold af aminokvælstof. De øvrige sorter har ikke adskilt sig hverken med tørstofudbytte, sukkerindhold eller aminokvælstof. Slætforsøg med rajsvingel og rødkløver til foder og energi Resultaterne af slætforsøgene viser, at der er betydelige muligheder for at påvirke både udbytte og kvalitet ved at ændre antal slæt og tidspunkt for slæt. Dette kan eventuelt udnyttes i en samproduktion af græs til både foder og energi. Halmudbytte i vinterhvedesorter Målingerne af halmudbyttet i udvalgte vinterhvedesorter viser for andet år i træk betydelige forskelle i de ti sorters halmudbytte, varierende fra 34 til 48 hkg tørstof pr. ha. AgroTechs Biomark blev etableret i 2008 og har igen i 2009 fungeret som demonstrationsmark for afgrøder til energi, plantefibre og naturmedicin. I 2009 har mange af de flerårige afgrøder for alvor fået fat. (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). 188

2 Forsøg med afgrøder til biomasseproduktion Sammenligning af udbyttepotentiale i højtydende, vårsåede afgrøder til energi Der er stigende opmærksomhed på at anvende plantebiomasse til fødevarer, foder, energi, biomaterialer eller eventuelt raffinere den til flere forskellige formål. Uanset formålet er udbyttet vigtigt. Enårige afgrøder vil ofte kunne indpasses i et sædskifte, og sammenlignet med flerårige afgrøder kan enårige afgrøder give en mere fleksibel produktion. For at sammenligne udbyttepotentialet i enårige afgrøder, der eventuelt kan bruges til energiformål, er der både i 2008 og 2009 gennemført et forsøg med hamp, jordskok, majs og roer. Forsøget i 2008 er for nogle af afgrøderne afrapporteret i Oversigt over Landsforsøgene 2008, side 185, og resultaterne for 2008 og 2009 er sammenstillet for alle afgrøderne i tabel 1. I hamp er en af sorterne udskiftet fra 2008 til 2009, mens der i de øvrige arter er anvendt samme sorter i begge forsøgsår. I begge årene er forsøget gennemført ved Århus, men på JB 7 i 2008 og på JB 3 i Alle forsøgsled er gødsket med samme gødningsmængde, svarende til 120 kg kvælstof pr. ha i 2008 og 150 kg kvælstof i Afgrøderne er dyrket efter almindelig praksis. Ukrudt er i 2009 bekæmpet kemisk i majs og roer og ved hjælp af en radrensning og hakning sidst i maj i hamp og jordskok. Forsøgene er ikke vandet, og i 2009 har der været tegn på tørke i en periode i juni. Mens jordskok i 2008 var meget sunde gennem hele vækstsæsonen, er der i 2009 konstateret angreb af knoldbægersvamp fra sidst i august, især i sorten Krogerup. Der er ikke behandlet mod knoldbægersvamp. Tilvæksten af biomasse er målt fem gange i løbet af vækstsæsonen, og resultaterne vil blive brugt til at udvikle vækstkurver for afgrøderne. I tabel 1 er angivet tørstofindhold og tørstofudbytter ved høst i 2009 i gennemsnit for 2008 og 2009, både for fraktioner og for det samlede udbytte af afgrøden. Det største udbytte er opnået i roerne med i gennemsnit 245 hkg tørstof pr. ha i rod og top, hvilket er lidt større end udbyttet i Roden udgør 79 procent. Sukkerroesorten Hamilton giver et lidt større udbytte end sorten Colosse. Som i 2009 giver majs det næststørste udbytte på i gennemsnit 174 hkg tørstof pr. ha i stængel og kolbe, hvoraf kolbefraktionen udgør 60 procent. Ved dyrkning af kolbemajs må der derfor forventes at være en biomasseressource i stængelfraktionen på cirka to tredjedel af udbyttet. Hamp giver et lidt mindre udbytte i 2009 end i 2008, hvilket til dels kan skyldes en lettere jordtype og andre sorter. Det gennemsnitlige udbytte for hamp er 90 hkg tørstof pr. ha. Hampen er høstet medio september, mens den stadig er i fuld vækst, dvs. fra en til halvanden måned før de øvrige afgrøder i forsøget. Hamp skal høstes tidligt, hvis den skal bjærges som lagerfast biomasse, dvs. afgrøden skårlægges, rødner på marken og snittes eller presses i baller ved 15 procent vand. Som i 2008 er jordskok høstet i november, hvor en stor del af biomassen er indlejret som oplagsnæring i rodknoldene. Høst på et tidligere tidspunkt vil derfor kunne give en anden fordeling mellem top- og rodfraktionen. Udbytteniveauet i 2009 for begge sorter ligger på cirka det halve af niveauet i Mens der i 2008 blev høstet i alt 163 hkg tørstof pr. ha i den sildige Krogerup, så har dette kun været 74 hkg i 2009, især på grund af et mindre rodudbytte. Det mindre udbytte kan delvis skyldes en lettere jordtype, men primært skyldes det formodentlig angrebet af knoldbægersvamp. Angrebet har stoppet væksten for tidligt, hvorfor indlejringen i rodknoldene er meget begrænset, især i den sildige sort. Selv om visse jordskoksorter har et betydeligt udbyttepotentiale, synes der at være flere dyrkningsmæssige udfordringer, blandt andet om plantning, sygdomsbekæmpelse og høst af rodfraktionen. Forsøgene giver et vist indtryk af udbytteniveauet i de forskellige afgrøder, men der er brug for forsøg i flere år og på flere jordtyper for at kunne konkludere mere generelt om arternes udbyttepotentialer. Specielt er der brug for flere undersøgelser vedrørende dyrkning 189

3 Tabel 1. Tørstofindhold og tørstofudbytter i forsøg med enårige energiafgrøder. (L1) Art Sort Forsøgsår Sådato/ læggedato Høstdato Tørstof, pct. Udbytte, hkg tørstof pr. ha Stængel Kolbe Rod Top I alt Stængel Kolbe Rod Top I alt forsøg Hamp Felina /5 18/ , ,6 Hamp USO /5 18/ , ,7 Jordskok Krogerup /4 5/ ,2 45,4 42, ,8 69,9 73,7 Jordskok Nora /4 5/ ,8 58,5 37, ,2 36,4 58,6 Majs Amadeo /4 13/10 29,2 50, ,6 75,2 103, ,6 Majs Anvil /4 13/10 27,7 51, ,8 65,2 104, ,6 Roe Colosse /4 27/ ,5 12,2 17, ,1 46,1 234,2 Roe Hamilton /4 27/10 23,3 13,3 20,2 202,3 52,8 255,0 LSD art ns 4,4 2,2 10,5 ns 11,1 LSD sort inden for art ns ns 1,9 6,3 3,2 ns ns 14,9 7,0 15, forsøg Hamp Bialobrzeskie /4 8/ , ,9 Hamp Felina /5 18/ , ,6 Hamp USO /5 18/ , ,7 Jordskok Krogerup /4 13/ ,0 43,3 35, ,4 80,1 118,5 Jordskok Nora /4 13/ ,4 66,2 30, ,1 33,1 85,3 Majs Amadeo /5 18/10 32,0 52, ,3 62,2 101, ,3 Majs Anvil /5 18/10 30,1 53, ,1 62,6 100, ,6 Roe Colosse /4 1/ ,7 11,7 17, ,9 42,0 215,0 Roe Hamilton /4 1/ ,8 13,0 20, ,5 47,7 232,2 LSD art 0,9 3,7 3,4 20,8 7,4 21,2 LSD sort inden for art 1,9 ns 1,3 5,2 ns ns ns 29,3 10,5 ns af jordskok, før der kan gives generelle anbefalinger for denne art som energiafgrøde. Forsøgene er afsluttet. Konklusion Forsøgene viser, at roer giver et stort udbytte. Dette gør roer til en meget interessant afgrøde, blandt andet til energiformål, majs også giver et ret stort udbytte, men dog kun svarende til tre fjerdedel af udbyttet i roer. Ved dyrkning af kolbemajs eller majs kan stængelfraktionen udgøre en betydelig biomasseressource, hamp giver et væsentligt mindre udbytte, svarende til knap halvdelen af udbyttet i roer. Til gengæld kan hamp høstes tidligere, I 2008 og 2009 er der gennemført forsøg med fire våretablerede afgrøder, der eventuelt kan bruges til energiformål: Hamp, jordskok, majs og roer. Der er blandt andet målt biomasseudbytte på fem forskellige tidspunkter i løbet af vækstsæsonen. Billederne viser afgrødernes udvikling (fra venstre) 15. juni, 9. juli og 19. august (Fotos: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). 190

4 ligesom biomassen kan bruges til forædling til andre produkter end energi, udbyttet i jordskok varierer meget, blandt andet på grund af sygdomsangreb. Trods et udbyttepotentiale på højde med majs i den ene af de afprøvede sorter er der dyrkningsmæssige udfordringer, som gør, at potentialet ikke altid kan udnyttes. Roer kan anvendes til både foder og energiproduktion. Der er i 2008 og 2009 målt udbytte i forskellige sortstyper. (Foto: Kathrine Hauge Madsen, AgroTech). Tabel 2. Forsøg med roer til bioenergi og foder. Udbytte af rod og top samt saftkvalitet. (L2) Roer til energi og foder Ton friskvægt pr. ha Udbytte Ton tørstof pr. ha Rod Top Rod Top Saftkvalitet Sukkerpct. Amino-N Antal forsøg Angus 99,2 33,0 24,3 4,3 18,5 67,8 Colosse 115,8 35,2 22,4 3,6 13,8 111,3 Hamilton 101,7 33,1 24,2 4,1 18,0 60,0 EB ,3 34,8 24,6 4,3 18,1 65,4 7AT0260-BIOE 98,9 36,8 24,9 5,1 19,0 42,7 LSD sorter 5,0 ns 1,2 0,3 ns Antal forsøg Angus 92,0 34,7 22,3 5,1 18,3 64,5 Colosse 109,2 35,1 21,1 4,3 13,9 120,9 Hamilton 94,2 35,6 22,4 4,8 17,9 57,6 EB ,1 36,5 23,0 4,8 17,9 58,9 LSD sorter 10,4 ns ns ns 0,5 ns Roesorter til foder og bioenergi Roer er med det høje udbyttepotentiale en interessant afgrøde til bioenergi. Roer kan for eksempel bruges i en samproduktion af foder og energi, hvor roepulp kan anvendes til foder og sukker til energiformål, men hvor der er mindre krav til saftrenhed end ved sukkerproduktion. Der er både i 2008 og 2009 gennemført to forsøg med fem roesorter. I 2009 er de tre nye roesorter Hamilton (Danisco Seed), EB0604 (Syngenta) og 7AT0260-BIO (KWS) sammenlignet med sukkerroesorten Angus og fodersorten Colosse. Forsøgene er anlagt på JB 7 hos Nordic Beet Research i Holeby og på JB 7 hos AgroTech i Skejby og taget op henholdsvis 30. og 27. oktober. Der er gødsket efter normen for sukkerroer. I tabel 2 er vist resultaterne for 2009 samt gennemsnittet for 2008 og Tørstofudbyttet er lidt større i 2009 end i 2008 med op til 30 ton tørstof pr. ha for rod og top i gennemsnit af lokaliteterne. Colosse giver lidt mindre tørstofudbytte i rod og en lavere sukkerprocent end de øvrige sorter, som alle ligger på samme niveau. Som gennemsnit af de to forsøgsår er det kun Colosse, som adskiller sig signifikant ved et større friskvægtudbytte i rod og en lavere sukkerprocent end de øvrige sorter. Øvrige resultater af forsøgene vil blive beskrevet nærmere på dk. Forsøgene er afsluttet. Konklusion Forsøgene viser, at alle roesorterne giver et stort udbytte på begge lokaliteter og i begge forsøgsår, kun fodersorten Colosse adskiller sig fra de øvrige sorter ved et større friskvægtudbytte og et lavere sukkerindhold. Græsblandinger og slætstrategier til biogasproduktion Flerårige græsblandinger kan dyrkes som energiafgrøder, der for eksempel kan anvendes til biogasproduktion. For at minimere produktionsomkostningerne for biomassen kan det være relevant med slætstrategier med færre slæt end ved produktionen af slætgræs til foder. Både rajsvingel og rødkløver har et stort udbyttepotentiale, men der er kun begrænset 191

5 Tabel 3. Græsblandinger og slætstrategier for biomasse til biogasproduktion. Udbytter og kvalitetsparametre er beregnet som sum af alle slæt. (L3, L4) Art og sort Høstdato Kløverkarakter 1) Vækststadium græs Rajsvingel Rødkløver 1. slæt 2. slæt 3. slæt 1. slæt 2. slæt 3. slæt 1. slæt 2. slæt 3. slæt Slætstrategi Tørstof, pct. Kg tørstof pr. FE hkg tørstof Udbytte pr. ha hkg org. tørstof forsøg 2 slæt Hykor 26/6 11/ ,7 1,65 175,7 153,1 106, slæt Hykor Amos 26/6 11/ ,7 1,60 173,0 152,3 108, slæt Achilles 26/6 11/ ,0 1,62 123,9 114,8 76, slæt Achilles Amos 26/6 11/ ,5 1,65 122,7 113,9 74, slæt Hykor 1/6 2/8 11/ ,3 1,46 180,9 156,8 124, slæt Hykor Amos 1/6 2/8 11/ ,9 1,37 169,3 148,2 123, slæt Achilles 1/6 2/8 11/ ,1 1,49 139,9 126,8 93, slæt Achilles Amos 1/6 2/8 11/ ,4 1,50 143,6 129,9 96,0 90 LSD græsblanding ns 0,06 13,5 10,8 9,9 LSD slætstrategi 1,7 0,04 9,6 ns 7,0 LSD vekselvirkning strategi/blanding ns ns ns ns ns forsøg 2 slæt Hykor 25/6 13/ slæt Hykor Amos 25/6 13/ slæt Achilles 25/6 13/ slæt Achilles Amos 25/6 13/ slæt Hykor 1/6 4/8 13/ slæt Hykor Amos 1/6 4/8 13/ slæt Achilles 1/6 4/8 13/ slæt Achilles Amos 1/6 4/8 13/ LSD græsblanding ns 0, ,1 9,3 LSD slætstrategi 1,3 0,04 9,2 7,2 6,6 LSD vekselvirkning strategi/blanding ns ns ns ns ns 1) Skala 0-10, 0 = ingen bestand, 10 = 100 pct. overfladedækning. a.e. Fht. for udb., a.e. viden om udbytteniveauet for disse afgrøder ved slætstrategier med to og tre slæt. Der er gennemført tre forsøg, som blev anlagt i august 2007 på henholdsvis JB 4, JB 6 og JB 3. Resultaterne for første brugsår blev afrapporteret i Oversigt over Landsforsøgene 2008, side186 til 188. Resultaterne for andet brugsår samt gennemsnittet for første og andet brugsår ses i tabel 3. Der er gødsket efter normen med cirka 350 kg kvælstof pr. ha til forsøgsled med rent græs og cirka 250 kg til forsøgsled med kløvergræs. Forsøgene er ikke vandet. I det ene forsøg har overvintringen i forsøgsleddet med Achilles og to-slætstrategi været knap så god som i de øvrige forsøgsled, men generelt har overvintringen været god. Bedømt ud fra karakteren for kløver synes andelen af rødkløver generelt at være lidt lavere end i første brugsår. Rajsvingel og rødkløver har nået et højt udviklingsstadium før første slæt, men ligesom i første brugsår har rajsvingelsorten Achilles nået et højere udviklingsstadium end Hykor ved de senere slæt. Der er også i andet brugsår høstet store udbytter, om end lidt mindre end i første brugsår. Der er signifikant større udbytte ved tre slæt end ved to slæt, både målt i tørstof og afgrødeenheder. Som gennemsnit af alle græsblandinger er der i 2009 høstet i alt 158 hkg tørstof eller 109 afgrødeenheder pr. ha ved tre slæt og 149 hkg tørstof eller 91 afgrødeenheder ved to slæt. Energikoncentrationen er også højere ved tre slæt end ved to slæt med henholdsvis 1,46 og 1,63 kg tørstof pr. FE. Der er signifikant forskel på de to rajsvingelsorter, idet Hykor giver større udbytte end Achilles, både ved to og tre slæt. I første brugsår var der en tendens til et mindre udbytte for Achilles ved to slæt, men ikke for Hykor. Hykor synes derfor på længere sigt at være mere egnet end Achilles til slætstrategier med to eller tre slæt. Der er høstet samme udbytte i forsøgsled med og uden rødkløver, 192

6 selv om der er gødsket med 100 kg kvælstof mindre pr. ha i forsøgsleddene med kløver. Rødkløver giver ikke et sikkert merudbytte, men stabiliserer udbyttet ved reduktion af kvælstofgødskningen med 100 kg kvælstof. Der er en højere energikoncentration i blandingen med Hykor + Amos end i de øvrige blandinger. I første brugsår var der en tendens til lavere energikoncentration i blandinger med rødkløver. Virkningen af rødkløver på energikoncentrationen er derfor ikke særligt klar. Da der antages at være en vis sammenhæng mellem energikoncentration i græs ved brug til kvægfoder og gaspotentialet ved brug af græs til biogasproduktion, må der forventes at kunne opnås et større gasudbytte pr. ha ved tre slæt end ved to slæt, dels på grund af større udbytte, dels på grund af større fordøjelighed. Gaspotentialet er analyseret i biomasseprøver fra forsøgene i 2008, men ikke i 2009, og resultaterne herfra offentliggøres senere på Forsøgene er afsluttet. Konklusion Forsøgene viser: Der er både i første og andet brugsår opnået store udbytter af græsblandinger med rajsvingel med og uden rødkløver. Ved at tage tre slæt frem for to er tørstofudbyttet som gennemsnit øget fra 151 til 168 hkg pr. ha, og energikoncentrationen er øget fra 1,65 til 1,46 kg tørstof pr. FE. Rajsvingelsorten Hykor (strandsvingeltype) har i andet brugsår givet et større udbytte end sorten Achilles (rajgræstype). Rødkløver i græsblandingen har ikke påvirket udbyttet væsentligt. Der er således sparet 100 kg kvælstof pr. ha og opnået samme udbytte og kvalitet. Når græs anvendes til energiformål, kan kvaliteten være af mindre betydning end ved anvendelse til foder, og for at spare omkostninger kan det derfor være aktuelt kun at tage tre eller to slæt. Billedet viser rajsvingel ved tidspunktet for første slæt i en tre-slætsstrategi primo juni (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). Tidspunkt for første slæt i treslætstrategi med kombineret produktion af foder og energi Produktion af plantebiomasse til bioenergi skal foregå under hensyn til andre anvendelser af biomasse, især til foder og fødevarer. Der vil ofte være mulighed for samspil mellem de forskellige anvendelser. En af mulighederne for samproduktion af foder og energi kan være en slætstrategi med tre slæt i slætgræs, hvor der for eksempel høstes en første slæt af god kvalitet til foder, mens anden og tredje slæt med lavere foderværdi anvendes til biogasproduktion. Der er i 2009 gennemført en forsøgsserie med tre forsøg for at belyse, hvordan tidspunktet for første slæt påvirker mængde og kvalitet i hver af de tre slæt. Alle tre forsøg er gennemført i kløvergræs blanding 49, som er domineret af rajsvingel og rødkløver med stort udbyttepotentiale. To forsøg er anlagt på henholdsvis JB 1 og JB 3 i eksisterende fjerde års græsmarker, og et forsøg er udlagt på JB 6 sensommer Forsøgene på JB 3 og 6 er gødsket med 250 kg kvælstof pr. ha, mens forsøget på JB 1 er gødsket med 160 kg kvælstof. Forsøget på JB 1 er vandet fire gange med 30 mm vand. De to øvrige forsøg er uvandede. Karakteren for kløver ved forsøgsstart har henholdsvis været 10, 3 og 10 på JB 1, 3 og 6. I de fire forsøgsled er tidspunkterne for første slæt forskellige, mens tidspunktet for anden og tredje slæt er ens. Se tabel 4. Det 193

7 Tabel 4. Tidspunkt for første slæt i slætstrategi med tre slæt med kombineret produktion af foder og bioenergi. (L5) Udbytte pr. ha Tidspunkt for slæt Vækststadium græs Kg tørstof pr. FE hkg tørstof hkg organisk tørstof a.e. 1. slæt 2. slæt 3. slæt 1. slæt 2. slæt 3. slæt 1. slæt 2. slæt 3. slæt I alt I alt 1. slæt 2. slæt 3. slæt I alt 1. slæt 2. slæt 3. slæt I alt forsøg 8/5 7/8 4/ ,07 1,67 1,22 1,35 130,8 34,2 60,9 25, ,9 39,3 22,9 97,0 15/5 7/8 4/ ,20 1,59 1,22 1,35 135,9 40,4 57,6 26, ,0 39,3 24,2 100,3 21/5 7/8 4/ ,21 1,57 1,21 1,34 150,5 54,6 57,0 26, ,8 39,3 24,6 112,5 29/5 7/8 4/ ,37 1,51 1,22 1,38 159,9 69,2 51,0 27, ,6 36,6 24,8 115,9 LSD 0,09 ns ns ns 5,1 3,3 6,2 ns 4,1 5,5 ns ns 5,7 er tilstræbt at høste første slæt i forsøgsled 1, når energikoncentrationen er 1,05 til 1,10 kg tørstof pr. FE. Slætprognosen er benyttet som hjælp til at vælge dette tidspunkt, selv om prognosen er udviklet til den lidt senere blanding 45. I praksis er første slæt i forsøgsled 1 høstet i perioden 6. til 12. maj, hvilket resulterer i en energikoncentration på 1,07 kg tørstof pr. FE. Forsøgsled 2, 3 og 4 er efterfølgende høstet med ugentlige intervaller. Anden slæt er i alle forsøgsled høstet primo august, og tredje slæt er høstet primo oktober. Ved kombineret produktion af græs til foder og energi kan en mulighed være en slætstrategi med tre slæt, hvor første slæt bruges til foder, mens anden og tredje slæt bruges til energiformål. Tidspunktet for første slæt er afgørende for mængde og kvalitet i både første og anden slæt. I dette forsøg ved Ytteborg (fotograferet den 2. juni 2009) er første slæt taget henholdsvis (fra venstre) 2. juni, 25. maj, 12. maj og 18. maj. (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). Når tidspunktet for første slæt udskydes, falder energikoncentrationen, og udbyttet stiger. Se tabel 4. Tørstofudbyttet i første slæt øges således fra 37 til 75 hkg pr. ha ved at udskyde høsten fra 8. til 29. maj. Da anden slæt høstes samtidigt i alle forsøgsled, har vækstperioden været af forskellig længde. Når første slæt høstes sent, er tørstofudbyttet mindre i anden slæt, mens energikoncentrationen er lidt højere. I tredje slæt er der ikke forskel mellem forsøgsleddene, hverken med hensyn til udbytte eller energikoncentration, hvilket skyldes, at vækstperioden har været lige lang i alle forsøgsled. Det samlede udbytte for alle tre slæt øges signifikant, når tidspunktet for første slæt udskydes, både målt i hkg tørstof og afgrødeenheder. Tørstofudbyttet er øget fra 131 til 160 hkg pr. ha ved at udsætte første slæt fra 8. til 29. maj. Det større samlede udbytte skyldes primært det høje merudbytte i første slæt ved sen høst, som kun delvis modvirkes af et mindre udbytte i anden slæt. Den samlede energikoncentration for alle tre slæt er til gengæld upåvirket af tidspunktet for første slæt. Det større samlede udbytte, der opnås ved at udskyde første af tre slæt to til tre uger, er interessant. Men selv om energikoncentrationen ikke ændres samlet set for alle slæt, vil kravet til foderkvaliteten ofte fordre en tidligere høst for at opnå en bedre kvalitet end den, der er opnået ved høst sidst i maj. Ved anvendelse af græs til for eksempel biogasproduktion vil letfordøjeligt græs også være at foretrække for at få en hurtig omsætning og et stort gasudbytte, men kvalitetskravene vil formodentlig være mindre end til fodergræs. 194

8 Tabel 5. Stedvariation i tørstofudbytter af henholdsvis halm, og halm plus i vinterhvedesorter. Gennemsnit af alle sorter. (E1, E2) Vinterhvede JB Antal sorter Høstdato Stubhøjde, cm Strålængde, cm Stråtæthed, strå pr. m 2 Hkg tørstofudbytte pr. ha Halm Kerne Halm + Pct. halm i forhold til forsøg Holstebro /8 8 75, ,1 57,3 91,1 60 Holeby 7 5 1/ ,0 92,5 136,7 49 Århus / , ,7 79,8 119,6 50 LSD 1,8 18 2,7 4,0 5,7 3 Hvis det er muligt at afsætte græs til både foder og biogasproduktion, skal slættidspunktet optimeres for at få en første slæt af god foderkvalitet, mens anden og tredje slæt med lavere foderkvalitet eventuelt kan anvendes til biogasproduktion. Optimering af tidspunktet for anden slæt vil formodentlig også påvirke udbyttet og kvaliteten af anden og tredje slæt. Forsøgene er afsluttet. Konklusion Forsøgene viser: Det samlede udbytte af alle tre slæt er øget markant ved at udskyde første slæt fra først i maj til sidst i maj. Den samlede energikoncentration for alle tre slæt er upåvirket af tidspunktet for første slæt, men energikoncentrationen i første slæt falder, jo senere det høstes. Halmudbytte i vinterhvedesorter Efterspørgslen på halm til blandt andet energiformål øger interessen for halmressourcerne. I 2008 og 2009 er der foretaget målinger af halmudbytte i ti udvalgte vinterhvedesorter. Halmmålingerne er udført i tre sortsforsøg. Se tabel 5. Både halmudbyttet og udbyttet er større i forsøgene på lerjord end på sandjord, men da udbyttet er relativt større end halmudbyttet på lerjord, er forholdet mellem halm og også forskelligt. I tabel 6 ses resultaterne for de ti vinterhvedesorter. Strålængden varierer markant mellem sorter fra 70 til 89 cm, hvorimod der ikke er nogen sikker forskel i antal strå pr. m 2. Halmudbyttet varierer fra 34 hkg til 48 hkg tørstof pr. ha med mindst udbytte i de kortstråede sorter Viscount og Oakley og størst udbytte i Tabel 6. Tørstofudbytter af henholdsvis halm, og halm plus i ti vinterhvedesorter. (E1, E2) Vinterhvede Strålængde, cm Stråtæthed, strå pr. m 2 Hkg tørstofudbytte pr. ha Pct. halm i forhold Halm Kerne Halm til Antal forsøg ) 3 1) 3 1) 3 1) Viscount 69, ,7 77,5 111,1 44 Oakley 69, ,4 77,5 112,0 46 Ambition 82, ,8 76,2 112,0 47 Audi 1) 84, ,2 77,6 114,9 49 Hereford 79, ,8 80,3 116,9 49 Smuggler 1) 81, ,3 78,0 117,5 52 Opus 1) 88, ,1 67,8 108,0 62 Mariboss 83, ,0 77,2 120,2 56 Inspiration 1) 85, ,4 78,4 121,9 57 JB Asano 1) 88, ,1 75,1 123,3 66 LSD 4,0 ns 4,5 ns ns 5 1) For fem af sorterne er udbyttemålinger kun foretaget i to af de tre forsøg. de langstråede sorter JB Asano, Inspiration og Mariboss. Der er til gengæld ikke sikre sortsforskelle i udbyttet, som bortset fra et lidt mindre udbytte i sorten Opus ligger mellem 75 og 80 hkg tørstof pr. ha. Det samlede biomasseudbytte (halm + ) varierer heller ikke signifikant mellem sorterne. Forholdet mellem halm og varierer til gengæld betydeligt fra 44 til 66 procent halm i forhold til. Udbytterne svarer godt til resultaterne i 2008, hvor der også var signifikante sortsforskelle i halmudbytte på op til 15 hkg pr. ha, men ingen sikre forskelle i udbytte. Kun seks af de ti sorter er med i halmmålingerne i både 2008 og I tabel 7 er der for disse sorter vist gennemsnitsresultater for begge årene for forsøgene ved Holstebro og Århus. 195

9 Tabel 7. Tørstofudbytter af henholdsvis halm, og halm plus i seks vinterhvedesorter i 2008 til 2009 Vinterhvede Halm Hkg tørstofudbytte pr. ha Kerne Halm + Pct. halm i forhold til forsøg Sorter Oakley 30,5 75,4 106,0 42 Ambition 31,6 75,3 106,9 43 Audi 31,9 74,4 106,4 45 Opus 34,2 66,4 100,7 53 Smuggler 34,7 74,8 109,5 48 Inspiration 41,2 73,9 115,1 57 LSD 3,9 5,2 6,7 5 År ,9 78,9 110, ,1 67,9 104,0 54 LSD 2,3 3,0 3,8 3 Sorten Inspiration giver større halmudbytte og større samlet biomasseudbytte end de fleste øvrige sorter, mens udbyttet er på samme niveau. Resultaterne tyder på, at det er muligt at vælge sorter med større halmudbytte uden at gå på kompromis med udbyttet. Dette understreges af, at der hverken i 2008 eller 2009 er signifikant sammenhæng mellem halmudbytte og udbytte. Tabel 7 viser desuden, at halmudbyttet er større og Strålængde og halmudbytte i vinterhvede 2 forsøg 2009 Halmudbytte, hkg tørstof pr. ha Y = e 0,0133x + 2,52 P < 0,001 hældning Strålængde (cm) Århus Holstebro Figur 1. Sammenhæng mellem strålængde og halmudbytte i ti vinterhvedesorter. Der er i både 2008 og 2009 fundet signifikante forskelle i halmudbytte mellem vinterhvedesorter. Strålængden forklarer en væsentlig del af forskellene i halmudbytte. Den korte sort Oakley (til venstre) har betydeligt mindre halm udbytte end den længere sort Inspiration (til højre). (Foto: Søren Ugilt Larsen, Agro- Tech). udbyttet mindre i 2009 end i 2008, og at forholdet mellem halm og derfor varierer betydeligt mellem årene. I halmmålinger på markniveau i perioden 1980 til 1988 varierede det gennemsnitlige halmudbytte for vinterhvede fra 31 til 64 hkg pr. ha (friskvægt) mellem årene. I tilsvarende målinger i perioden 1994 til 1996 svingede halmudbyttet for vinterhvede mellem 36 og 52 hkg pr. ha (friskvægt). Årsvariationerne mellem 2008 og 2009 er således ikke usædvanlige. For forsøgene ved Holstebro og Århus er det analyseret, hvordan halmudbyttet afhænger af stråtæthed og strålængde. Stråtætheden har ingen sikker indflydelse på halmudbyttet, men der er kun en lille forskel i stråtæthed mellem sorterne. Se tabel 6. Der er til gengæld en klar sammenhæng mellem strålængde og halm udbytte og samme sammenhæng ved begge lokaliteter. Se figur 1. Mens sammenhængen mellem strålængde og halmudbytte har været mindre klar i tidligere forsøg, så forklarer strålængden en stor del af forskellene i halmudbytte i årets forsøg. Strålængde kan derfor i nogen udstrækning anvendes som indikator for halmudbytte. 196

10 Forsøg med vinterhøst i hamp 2008 til 2009 Efter vækstsæsonen 2008 er hampen i demonstrationsmarken blevet stående vinteren over, og der er løbende målt høstudbytte indtil det tidlige forår. Formålet med forsøget er at belyse, hvordan udbytte og råvarekvalitet ændrer sig i perioden fra oktober indtil foråret. I Sverige praktiseres udelukkende forårshøst af hamp, da stænglerne er lettere at bjærge om foråret og har et lavere vandindhold. I Danmark praktiseres indtil videre kun efterårshøst af industrihamp, og der er ikke tidligere foretaget udbyttemåling ved vinterhøst/forårshøst af hamp. Den anvendte hampesort i høstforsøget er Bialobrzeskie. Forsøget er tilført 121 kg kvælstof pr. ha, hvilket er lidt lavere end kvælstofnormen for hamp. Udbyttet falder i løbet af vinteren. Det største udbytte er målt til 118 hkg råhamp pr. ha med 15 procent vandindhold ultimo oktober. Allerede i december er udbyttet faldet til under 100 hkg pr. ha, og ultimo marts er udbyttet målt til 87 hkg pr. ha, svarende til et udbyttetab på 26 procent i forhold til oktober. Udbyttetabet er dog ikke signifikant. Tilsvarende udbyttetab er registreret i Sverige, hvor udbyttetab på cirka 30 procent er normalt ved forårshøst i forhold til efterårshøst. Tørstofprocenten var 47 procent ultimo oktober og steg henover vinteren, og er nået op på 84 procent ved den seneste høst ultimo marts. Plantehøjden ultimo oktober er 2,4 meter og er faldet svagt til cirka 2,3 meter ultimo marts I løbet af vinteren knækker en del af hampestænglerne ned på grund af vind og Udbytte, hkg og tørstofpct. Vinterhøstforsøg hamp Plantehøjde, cm / / / / / Høstdato Tørstofpct. Udbytte ved 85 pct. ts Plantehøjde, cm Figur 2. Udbytte, tørstofindhold og plantehøjde ved høst af hamp på forskellige tidspunkter i løbet af vinteren 2008 til Se Tabelbilaget, tabel L6. vejr. I høstforsøget er cirka fire ud af ti planter knækket ned, målt medio februar og ultimo marts. Hampen kan let blive mere end 3 meter høj, men den begrænsede kvælstofkvote i Danmark vurderes at være hovedårsagen til, at de prøvede hampesorter ikke når samme højde og udbytte som i vore nabolande. Bjærgning af hamp om foråret ved høj tørstofprocent foregår betydeligt lettere end ved bjærgning om efteråret, hvor hampestænglerne er meget stærke. Om efteråret skal afgrøden skårlægges og rødnes på marken, før den kan bjærges med et lagerfast tørstofindhold, Hampeforsøget i demonstrationsmarken på frost ultimo februar Nærbillede af den trevlede hampetop, hvor de lange fibre, samlet i tætte fiberbundter yderst på hampestænglen, ses meget tydeligt. Den træholdige stængel (skæven) er forsat oprejst. Fra frosten sætter ind og frem til sidste høst, rødner hampestænglerne på roden og vil ved efterfølgende høst og forarbejdning nemt kunne adskilles i en fiber- og en skævefraktion. (Fotos: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). 197

11 mens forårshøstet hamp kan snittes direkte med kun 15 procent vand. Udbyttepotentialet i hamp har i tidligere landsforsøg været højere end i vinterhøstforsøget 2008 til Der blev i 2006 målt mere end 16 ton råhamp pr. ha med 15 procent vandindhold. Tørstofudbyttet i hamp i forsøget med vårsåede energiafgrøder har i 2009 været mindre end i vinterhøstforsøget Årsagen er blandt andet en ændring i sort, lettere jordtype og tørke i juni. Se forsøget med vårsåede afgrøder til energi. Hamp har et stort udbyttepotentiale og kan anvendes i mange produkter fra isolering, papir, geotekstiler, biokompositter, hampeskæver til strøelse, dyrkningsmedie til bioenergi samt frø til kosttilskud. Konklusion Vinterhøst af hamp medfører, at udbyttet falder fra ultimo oktober til ultimo marts med 26 procent, tørstofprocenten stiger i løbet af vinteren og er nået op på 84 procent ved den seneste høst ultimo marts, fire ud af ti planter er knækket ned i løbet af vinteren, forårshøst af hamp ved høj tørstofprocent foregår betydeligt lettere end ved bjærgning i efteråret ved høj vandprocent og meget stærke stængler. 198