Samlet for alle udvalg

Transkript

1 Forslagsnummer Tekst der beskriver forslaget Børne- og Ungeudvalget 3.01 Skoler Krav på udredning af ordblindhed Antimobbestrategi i folkeskolen Kommunale bidrag til staten for elever i frie grundskoler Vejledning i folkeskolernes og 10. klasse Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år af dagtilbudsloven Forebyggelse og anbringelse Tandpleje Samlet for BUU Social- og Sundhedsudvalget 5.02 Voksne og handicap Oprettelse af særlige pladser i psykiatrien Udvidet varsling ved nedsættelse eller frakendelse af Borgerstyret Personlig Assistance Hjemmepleje Demenshandleplan Sundhed Kræftplan IV Specialiseret ambulant behandling Bisidderordning Samlet for SSU Vækst- og Beskæftigelsesudvalget 6.02 Aktivitetstilbud Økonomiske konsekvenser af ændringer af danskundervisning m.v Samlet for VBU Samlet for alle udvalg I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt

2 sforslag til Krav på udredning af ordblindhed Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center for Dagtilbud & Skoler Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Krav på udredning af ordblindhed I alt Korrigeret Budget ,1 Budget ,1 Budget ,1 Budget ,1 Nationalt er der indført et retskrav fra skoleåret 2017/2018, der sikrer at forældre og elever én gang i en elevs skoleforløb har krav på gennemførelse af test til udredning af ordblindhed. I Budget blev der afsat 0,023 mio. kr. i DUT-midler. Midlerne blev brugt til at sikre at hver skole nu har en dysleksiansvarlig, samt har/får en procedure i forhold til håndtering af dysleksi på hver enkelt skole. Initiativet skal forbedre det faglige grundlag for udredning af ordblindhed, bl.a. med henblik på at sikre tidlig indsats og bedre samspil mellem de nuværende tests på området. Ovenstående fordrer, at hver skole har en dysleksiansvarlig, som er klædt på til opgaven. Den ansvarlige skal have viden omkring dysleksi på skolerne, for at kunne vurdere og håndtere elevernes potentiale, kompetencer og behov, og sikre en koordineret tidlig indsats. Derudover skal der etableres et tværfagligt samarbejde med PPR. Initiativet med DUT-midler til Budget skal derfor sikre at hver skole har en kompetent person med de rette kompetencer til at vurdere hvilke elever, der skal testes og går delvist til kurser, der skal sikre skolerne faglighed på området i forhold til faglig inklusion, og det tværfaglige samarbejde med PPR efter en udredning. Alene forpligtelsen til at tilbyde test i 3. klasse og indførelsen af retskrav i 4. klasse alene vil give skolerne en merudgift til en vis forøgelse af antallet af gennemførte test.

3 sforslag til Antimobbestrategi i folkeskolen Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center for Dagtilbud & Skoler Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Antimobbestrategi i folkeskolen I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Skærpet krav til at udarbejde handlingsplan Efter gældende ret er folkeskoler og kommunale internationale grundskoler allerede forpligtede til at have en antimobbestrategi som en del af skolens ordensregler og værdiregelsæt. Med forslaget skærpes forpligtelsen til udarbejdelse af handlingsplaner, og det præciseres, at der skal iværksættes midlertidige foranstaltninger til imødegåelse af problemer med det psykiske arbejdsmiljø i form af mobning, når der viser sig behov herfor. Som følge af skærpelsen af skolernes forpligtelse til at udarbejde en handlingsplan medfører lovforslaget kommunale merudgifter. Udarbejdelse af en handlingsplan, herunder informering af berørte elever og deres forældremyndighedsindehavere og evt. revision af handlingsplanen, skønnes at medføre et øget tidsforbrug for skolerne på estimeret 2,5 timer pr. sag om mobning (jf. vejledning fra Folketinget). Ud over ovenstående genindføres muligheden for, at elever og forældremyndighedsindehavere kan indbringe skolelederes konkrete beslutninger om handlingsplaner og midlertidige foranstaltninger ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende til kommunalbestyrelsen/forvaltningen. Dette skønnes at medføre et øget tidsforbrug i kommunerne på estimeret 7 timer pr. sag (jf. vejledning fra Folketinget).

4 sforslag til Kommunale bidrag til staten for elever i frie grundskoler Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center for Dagtilbud & Skoler Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Kommunale bidrag til staten for elever i frie grundskoler I alt Korrigeret Budget ,5 Budget ,5 Budget ,5 Budget ,5 Der søges om DUT-midler til dækning af øgede udgifter til kommunale bidrag til staten for elever i frie grundskoler. Ansøgningen sker på baggrund af ændringer vedrørende kommunale bidrag til staten for elever i frie grundskoler. en omhandler den statslige tilskudsprocent til de frie grundskoler jf. finansloven for I finanslovsaftalen for 2017 blev der afsat 18,8 mio. kr. årligt til at øge tilskuddet til frie grundskoler med 2 pct. point fra nuværende 73 pct. til 75 pct. af udgiften pr. elev i folkeskolen. Det øgede tilskud vil styrke de frie grundskoler, og skal give forældre større valgfrihed, når de skal være skole til deres børn.

5 sforslag til Vejledning i folkeskolernes og 10. klasse Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center for Dagtilbud & Skoler Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Vejledning i folkeskolernes og 10. klasse I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Reform af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne samt ændringer i de gymnasiale uddannelsers indhold medfører meropgaver til vejledning i folkeskolernes og 10 klasse. Skolernes øgede opgaver i forhold til vejledning følger af de øgede krav til uddannelsesparathed i 8., 9. og 10. klasse. Dette vil medføre et øget behov for individuel vejledning og gruppe-vejledning på de enkelte skoler, en ydelse skolerne skal tilkøbe fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. KL og Undervisningsministeriet har derfor aftalt økonomisk kompensation for meropgaver til vejledning som følge af reformen. Der tages udgangspunkt i et merarbejde til opgaven på 3 timer pr. elev. Det antages, at der på landsplan vil være flere ikke-uddannelsesparate elever i 8., 9. og 10. klasse som følge af reformen.

6 sforslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år Center for Dagtilbud & Skoler Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Lov om ændring af dagtilbudsloven I alt Korrigeret Budget ,7 Budget ,7 Budget ,7 Budget ,7 Bemærk, at behovet for ekstra midler beror på udfaldet af en selvstændig politisk sag, der forventes forelagt Børne- og Ungeudvalget i slutningen af 2017 efter frigivelsen af nyt materiale til sprogvurdering målrettet 2-årige børn. Materialet bliver stillet til rådighed af Rambøll. Hvis udfaldet af den politiske sag bliver, at Greve Kommune ikke fremrykker tidspunktet for sprogvurdering, vil tildelte DUT-midler blive afleveret i BO1/2018. Der søges om midler til dækning af ekstra udgifter i forbindelse med lov nr. 427 af 3 maj 2017 om ændring af dagtilbudsloven (Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning). Regeringen ønsker, at alle børn tidligst muligt skal opleve en tilknytning til det danske samfund og gives forudsætninger for et godt børneliv og senere skolegang. Derfor vil regeringen iværksætte initiativer, som understøtter, at alle børn så tidligt som muligt hører og lærer dansk og får forståelse for værdier som for eksempel demokrati, medbestemmelse, dialog, respekt for mangfoldighed samt ligestilling mellem kønnene. Loven træder som hovedregel i kraft den 1. juli 2017, muligheden for at fremrykke tidspunktet for sprogvurdering har først virkning fra den 1. juli 2018.

7 1. Med lovforslaget lægges der op til at kommunerne får mulighed for at fremrykke tidspunktet for den lovpligtige sprogvurdering samt sprogstimulering af børn fra 3 års alderen til 2 års alderen (med 2 års alderen menes børn i alderen i alderen fra omkring 22 måneder til omkring 30 måneder). Hvis Kommunen har foretaget en sprogvurdering af børn i dagtilbud og uden for dagtilbud i 2 års alderen, skal Kommunen ikke foretage den lovpligtige sprogvurdering af børn i 3 års alderen 2. Det foreslås endvidere at udvide målgruppen for sprogstimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud 30 timer om ugen til alle tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud. I dag er det alene tosprogede børn med behov for sprogstimulering, og hvor mindst en af barnets forældre ikke er i beskæftigelse. Det vil ikke længere være forældrenes beskæftigelsesstatus, men alene barnets sproglige kompetencer, der er afgørende for, hvorvidt barnet skal optages i et dagtilbud, i form af en plads 30 timer om ugen. 3. Det foreslås herudover at stille krav om at dansk skal være hovedsprog i private pasningsordninger, ligesom den private pasning skal tilrettelægges på en måde, så børnene sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Som led heri skal den private pasning bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med, og integration i det danske samfund. Det foreslås videre, at kommunernes løbende tilsyn med de private pasningsordninger styrkes, så det sikres at pasningsordningerne lever op til de foreslåede krav. Endelig foreslås det, at de forældre, som modtager tilskud tilpasning af egne børn, som en betingelse for udbetaling af tilskud, skal dokumentere, at de kan tale dansk på et tilstrækkeligt niveau til at kunne udvikle barnets dansksproglige kompetencer. Konsekvensen af disse ændringer vil være: Ad 1: Der må forventes et øget timeforbrug i forbindelse med det opsøgende arbejde hvis Greve Kommune beslutter at sprogvurdere børn fra 2 års alderen. Der vil desuden være behov for kompetenceudvikling og undervisning i nyt sprogvurderingsmateriale for medarbejdere i dagpleje og i dagtilbud. I 2018 vil der være udgifter til vikardækning i dagtilbud og timerefusion til dagplejerne i forbindelse med afholdelse af undervisning. Der vil desuden være udgifter til materialer, oplægsholder etc. Ad 2: Hvis Greve Kommune beslutter at sprogvurdere børn fra 2 års alderen, skal kommunens 30 timers tilbud til tosprogede børn, Fokus, fra den 1/ kunne modtage børn i 2 års alderen. Det betyder, at der vil være behov for flere personaleressourcer, da tilbuddet fremadrettet også vil omfatte børn i vuggestuealderen, og ikke som i dag kun børn i børnehavealderen. Samtidig forventes, at der samlet set vil blive indskrevet flere børn i Fokus. Hvis Fokus er fyldt op, vil der måske på sigt vise sig et behov for at etablere flere 30 timers pladser end de nuværende 10 pladser. Ad 3: Der føres i dag tilsyn med private børnepassere og med forældre, der modtager tilskud til pasning af egne børn, fremadrettet vil de foreslåede krav blive inddraget i tilsynet De ansøgte beløb dækker lønudgifter til ekstra medarbejder i Fokus i (halvsårseffekt i 2018) og udgifter til kompetenceudvikling i BUDGETOPLÆG

8 sforslag til Tandpleje Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.03 Forebyggelse og anbringelse Center for Børn & Familier Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Tandpleje I alt Korrigeret Budget ,4 Budget ,4 Budget ,4 Budget ,4 Forbedret tandsundhed for de svageste ældre Prognoser peger på, at stadigt flere ældre borgere vil bevare egne naturlige tænder langt op i alderen. Samtidig lever flere længere og med kroniske sygdomme, der kan resultere i funktionsevnebegrænsninger og dermed ringere egenomsorg. Det stiller nye krav til tilrettelæggelsen af tandplejen for særligt de svageste ældre, fordi tand- og mundsundhed hos ældre ikke er en isoleret problemstilling, men må ses i sammenhæng med helbred, livsvilkår og livsstil i øvrigt. Der er derfor behov for en målrettet indsats for at forbedre de svageste ældres tandsundhed. 1) Den første del af indsatsen går ud på, at tandplejere fra den kommunale Omsorgstandpleje med særlig viden om tandpleje til denne særlige patientgruppe skal give generel information til ledelse og personale i pleje- og ældreboliger om, hvordan man forbedrer de ældres generelle tandsundhed. Der er et stort behov for, at denne viden udbredes. 2) Den anden del af indsatsen går ud på, at der for hver enkelt omsorgstandplejepatient skal udarbejdes en individuel mundplejeplan for den enkelte patients mundpleje. Mundplejeplanen udarbejdes af på baggrund af, at tandplejere fra kommunernes Omsorgstandpleje helt konkret tager ud til de ældre og undersøger den enkelte patients mundhygiejne, herunder eventuelle belægninger, tandkødsbetændelse behovet for protesehygiejne osv. Tandplejerne vil desuden i den forbindelse foretage en vurdering af den enkelte borgers evne til selv at børste tænder.

9 3) Derudover vil tandplejerne individuelt instruere plejepersonalet i pleje- og ældreboliger i, hvordan de bedst hjælper den enkelte patient med at opretholde en god mundhygiejne. Kommunerne skal desuden etablere nye muligheder for, at øvrigt sundhedspersonale nemt kan henvise borgere til visitation til omsorgstandplejen. På den baggrund afsættes der fra satspuljeforliget årligt 10,0 mio. kr. til at forbedre tandsundheden for de svageste ældre. Midlerne er med kommuneaftalen overført til det kommunale bloktilskud. Tandplejen ansøger om bevilling af årligt kr. til at udfylde aftalens indsatser mv. i lokalt regi. BUDGETOPLÆG

10 sforslag til Oprettelse af særlige pladser i psykiatrien Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.02 Voksne og handicap Center for Job & Socialservice Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Oprettelse af særlige pladser i psykiatrien I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Som opfølgning på den politiske aftale i Folketinget om forebyggelse af vold på botilbud har Folketinget i juni måned 2017 vedtaget Lov nr. 691 af 8/6-17 om bl.a. oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling. Loven indebærer, at der skal oprettes nye pladser i psykiatrien til lovens målgruppe, som bl.a. defineres ud fra et farlighedskriterium. Pladserne skal drives af regionerne, men kommunerne har visitationsansvaret. Kommunerne betaler for egne borgeres anvendelse af pladserne. Taksten herfor er fastsat til 80% af pladsens pris, som i gennemsnit forudsættes at være 1,750 mio. kr. Kommunens udgift bliver således 1,4 mio. kr. pr. plads. Regionerne finansierer de sidste 20%. Kommunerne skal ligeledes finansiere 80% af udgiften til eventuelle tomme pladser. Finansieringen af tomme pladser sker objektivt efter den enkelte kommunes befolkningsandel over 18 år. Kommunernes store finansieringsandel afspejler, at borgerne forventes alternativt at være i sociale botilbud, som kommunerne har den fulde udgift til. På landsplan forventes etableret i alt 150 pladser, heraf 22,5 pladser i Region Sjælland.

11 KL mener ikke, at loven om de nye pladser og den afsatte økonomi giver de nødvendige redskaber at sikre udgiftsneutralitet for kommunerne. Derfor indgår det i økonomiaftalen, at der foretages en løbende monitorering bl.a. af antal pladser, herunder tomme pladser samt tomgang, varighed af forløb mv. Monitoreringen foretages første gang primo På baggrund heraf følger parterne op. Center for Job & Socialservice deler KL s skepsis i forhold til den afsatte økonomi. Der afsættes dog foreløbig kun svarende til Greves andel af den samlede DUT på 37,3 mio. kr., svarende til 0,310 mio. kr. BUDGETOPLÆG

12 sforslag til Udvidet varsling ved nedsættelse eller frakendelse af Borgerstyret Personlig Assistance Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.02 Voksne og handicap Center for Job & Socialservice Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Udvidet varsling ved nedsættelse eller frakendelse af Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) I alt Korrigeret Budget ,4 Budget ,4 Budget ,4 Budget ,4 Folketinget har vedtaget en revision af servicelovens bestemmelser på voksenområdet (lov nr. 660 af 8/6-17). I revisionen ændres en række elementer i serviceloven, hvoraf dog kun nogle vurderes at have økonomisk betydning for kommunerne med deraf følgende reguleringer af bloktilskuddet. Blandt de ændringer der har økonomiske konsekvenser, er en styrkelse af borgernes retssikkerhed ved at indføre et udvidet varsel på mindst 14 uger ved afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af hjælpen, hvis afgørelsen har vidtrækkende konsekvenser for borgeren. Det udvidede varsel gælder dog kun for 7 konkrete paragraffer i serviceloven. Blandt disse 7 paragraffer er 96 om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Af den samlede DUT-regulering på 9 mio. kr. for udvidet varsel vedrører 5,2 mio. kr. 96, svarende til 58 %. Lovændringen om udvidet varsel skønnes at medføre udgifter for ca kr. årligt.

13 sforslag til Demenshandleplan Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.03 Hjemmepleje Center for Sundhed & Pleje Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Demenshandleplan I alt Korrigeret Budget ,4 Budget ,9 Budget 2020 Budget 2021 Den nationale demenshandlingsplan indeholder 23 konkrete initiativer fordelt på fem fokusområder. De fleste initiativer udmøntes som puljer. Greve får tilført finansiering på 83 t. kr. i 2018 samt 174 t. kr. i 2019 til bedre tilbud om fysisk træning og aktivitet.

14 sforslag til Kræftplan IV Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.04 Sundhed Center for Sundhed og Pleje Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Kræftplan III I alt Korrigeret Budget ,3 Budget ,4 Budget ,6 Budget ,6 Der er med udmøntningsaftalen for Kræftplan IV afsat i alt 239 mio. kr. til kommunerne i Midlerne er fordelt til fire delområder, hhv senfølger, kvalitetsløft i den kommunale rehabilitering, basal palliativ indsats og hjælp til rygestop blandt særlige grupper. Greve modtager 481 t. kr. i 2018 stigende til 551 t. kr. i 2020.

15 sforslag til Specialiseret ambulant behandling Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.04 Sundhed Center for Sundhed og Pleje Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Specialiseret ambulant behandling I alt Korrigeret Budget ,2 Budget ,2 Budget ,2 Budget ,2 I satspuljeaftalen for er der afsat 9,0 mio. kr. årligt i til øget aktivitet på de to sklerose-hospitaler i Ry og Haslev. Der er endvidere afsat i alt 1,0 mio. kr. årligt i perioden til udvidelse af fritvalgsrammen for specialsygehusene Centerfor Hjerneskade og Vejlefjord. Den kommunale medfinansiering for ydelser ved Sklerosehospitalerne udgør 18,6 pct. ved Center for Hjerneskade 67,9 pct. og ved Vejlefjord 20,1 pct. Det betyder, at kommunerne kompenseres med i alt 2,1 mio. kr. årligt i perioden

16 sforslag til Bisidderordning Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.04 Sundhed Center for Sundhed og Pleje Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Nej Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Bisidderordning I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Reguleringen i DUT-sagen omhandler alene tilbageførsel af finansiering, og påvirker således ikke kommunernes serviceramme. Fra 2018 omprioriteres midlerne til et løft af kommunernes kvalitetsarbejde i regi af Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

17 sforslag til Økonomiske konsekvenser af ændringer af danskundervisning m.v. Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Budgetområde: 6.02 Aktivitetstilbud Center for Job & Socialservice Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Nej Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Klippekort for indvandrere (udenlandske arbejdstagere) Depositum for indvandrere (udenlandske arbejdstagere) Afskaffelse af refusion for danskundervisning for indvandrere (udenlandske arbejdstagere) Reduceret rådighedsloft for Integrationsborgere (flygtninge) I alt Korrigeret Budget ,2 Budget ,9 Budget ,2 Budget ,2 Refusionen for danskundervisning til udenlandske arbejdstagere, udenlandske studerende, aupairs m.v. afskaffes. Da området er garanteret, vil kommunerne fortsat blive fuldt kompenseret for udgifterne til området. For at reducere frafaldet på danskuddannelserne skal indvandrere fremover betale et depositum ved start af danskundervisning på kr. og de får et klippekort med ret til 3 ½ års danskundervisning, som skal gennemføres indenfor 5 år. Rådighedsloftet for udgifter til danskundervisning og øvrige tilbud til integrationsborgere nedsættes fra kr. til kr. per helårsperson. En mindreudgift ved denne ændring skal ses i sammenhæng med ændringerne i kravene om øget brug af virksomhedspraktik i stedet for andre tilbud under integrationsprogrammet.