LOV- OG CIRKULÆREPROGRAM 2012 PÅ BØRNE- OG UNDERVISNINGSUDVALGETS OMRÅDE

Transkript

1 SIDE 1/6 LOV- OG CIRKULÆREPROGRAM 2012 PÅ BØRNE- OG UNDERVISNINGSUDVALGETS OMRÅDE SAGSFREMSTILLING: Kommunerne kompenseres via bloktilskuddet for udgifter som følge af nye love, opgaveflytning m.m., også benævnt Lov- og Cirkulæreprogrammet. Når Folketinget gennemfører regelændringer af bindende karakter for kommunerne, skal det statslige bloktilskud justeres svarende til de udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne under ét. E n sådan justering foretages, hvad enten der er tale om love vedtaget af Folketinget eller bekendtgørelser og cirkulærer, der er administrativt fastsat af den enkelte minister. Justeringen benævnes i daglig tale DUT (Det Udvidede Totalbalanceprincip). Det er DUT, der skal forsøge at sikre, at kommunerne får de nødvendige midler tilført, når Folketinget ændrer på regler af udgiftskrævende karakter, som skal føres ud i livet i kommunerne. DUT går dog begge veje. Når Folketinget fjerner en kommunal opgave eller mindsker kravene til en given opgave, så gøres bloktilskuddet også tilsvarende mindre. DUT udgør en vigtig del af det løbende budgetsamarbejde imellem KL og regeringen. DUT midler, der tilgår Guldborgsund kommune, indgår i kommunens samlede bloktilskud. Selve andelen af bloktilskuddet beregnes ud fra Guldborgsund kommunes indbyggertal, hvilket i 2012 svarer til ca. 1,11 %. DUT beløbet beregnes ud fra et gennemsnit af opgavens pris og serviceniveau i kommunerne og kommunerne kompenseres under ét. Det betyder, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem midlerne tildelt via DUT og udgiftsændringerne for den enkelte kommune. Ved udmøntning fra Lov- og Cirkulæreprogrammet fra 2012 er der sat en bagatelgrænse på kr. Økonomiudvalget behandlede på møde d. 1. november 2010 (sag nr. 324) sagen omkring en redegørelse vedrørende DUT-princippet, hvor det blev besluttet, at udmøntning af Lov- og Cirkulæreprogrammet skal ske ved beslutning i Økonomiudvalget. For Børne- og Undervisningsudvalgets område er der følgende konsekvenser som følge af Lov- og Cirkulæreprogrammet: FAMILIE: GULDBORGSUND KOMMUNE BØRNE- & UNDERVISNINGSUDVALGET DEN 19. SEPTEMBER 2011 SAGSNR. 11/17788 SAGSANSVARLIG: CHARLOTTE G. STEFFENSEN OMRÅDE: BØRN OG KULTUR - ØKONOMI ÅBEN SAG SAGEN AFGØRES I ØKONOMIUDVALGET Lov nr af 22. december 2010 om ændring af lov om social service. Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste. Pr. 1. januar 2011 blev der indført et loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer deres barn med handicap eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet, jf. servicelovens 42. Ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste beregnes som hidtil ud fra forsørgerens hidtidige indtægtsgrundlag, dog nu med et loft over den maksimale ydelse. Loftet er i 2011 på kr. pr. måned, svarende til kr. om året (2011-pl) for forsørgere, der passer barnet på fuld tid. Loftet vil blive reguleret årligt pr. 1. januar. Hvis forsørgeren kun passer barnet i et mindre antal timer, beregnes ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste ud fra den procentandel, som forsørgeren må gå ned i tid i forhold til den hidtidige arbejdstid uanset om man er fuld- eller deltidsansat. Går forsørgeren fx 20 pct. ned i tid, så vil ydelsen maksimalt kunne udgøre 20 pct. af loftet. Der er taget højde for, at indførelsen af loftet kan medføre en adfærdsændring hos de forsørgere, der bliver hårdest ramt af loftets indførelse. Men det er forudsat, at en adfærdsændring kun finder sted hos en mindre del af modtagerne

2 SIDE 2/6 af tabt arbejdsfortjeneste. Loftet gælder for alle nye ansøgere, der fra 1. januar 2011 søger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste. For forsørgere, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, fastsættes ydelsen også fremover efter de beregningsregler, der var gældende frem til 31. december Dette betyder, at der sker en gradvis indfasning af det fulde potentiale ved indførelse af loftet. Da forældrene vil kunne opnå tabt arbejdsfortjeneste i 18 år, er ordningen først fuldt indfaset i 2029 med et besparelsespotentiale på -135,1 mio. kr. Økonomiske konsekvenser af lov om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste) på landsplan Besparelse TA - overførsel -22,0-62,1-90,0-107,5 Alternative tilbud - service 4,7 13,3 19,3 23,0 I alt -17,3-48,8-70,7-84,5 Ændringen betyder således, at Guldborgsund Kommune på sigt bør have en besparelse vedr. tabt arbejdsfortjeneste. Imidlertid er der ingen indikation af, at lovændringen i indeværende år eller for det kommende år vil medføre en udgiftsreduktion på området. Alt andet lige forventes det derfor, at ændringen af loven vil medføre et merforbrug. Området vil som sædvanlig blive fulgt tæt, og eventuelle afvigelser vil blive forelagt for udvalget ad hoc eller ved budgetopfølgningen pr. ultimo april. UNDERVISNING: Ændring af tilskudsberegning for de frie grundskoler og det kommunale bidrag til staten. Bopælskommunen betaler bidrag til staten for grundskoleelever i frie grundskoler, private gymnasiers grundskoleafdelinger samt til Sorø Akademis Skole og for efterskoleelever under 18 år. Bidraget beregnes på baggrund af antal elever pr. 5. september i året før finansåret. Statens nuværende tilskudsprocent til frie grundskoler på 75 pct. bliver de kommende år nedsat med 1 pct. point årligt i altså til 74, 73, 72 og 71 pct. Tilsvarende øges kommunernes nuværende refusionsprocent til staten på 85 pct. også til 86 pct. 2011, 87 pct. i 2012, 89 pct. i 2013 og 90 pct. i Da procentændringerne betyder, at det kommunale bidrag ændres lidt i de enkelte år, kompenseres de årlige differencer via DUT over bloktilskuddet. Tilskudstype Undervisning ved frie grundskoler SFO ved frie grundskoler Sprogstimulering Undervisning ved efterskoler Takst i 2011 pr. elev (kr.) Den endelige takst fastsættes årligt på finansloven. Til brug for overslagsårene kan taksten for 2011 prisfremskrives årligt med 2 pct. og derved danne en foreløbig takst i de enkelte år. Bopælskommunen betaler bidrag til staten for svært handicappede elever samt elever til specialundervisning ved frie grundskoler og efterskoler for udgifter, der overstiger kr. (2011) pr. elev årligt. Økonomiske konsekvenser af ændring af tilskudsberegning på landsplan I alt -5,8-12,9 17,7 8,1 DAGPASNING:

3 SIDE 3/6 Lov nr. 275 af 5. april 2011 Lov om ændring af dagtilbudsloven, lov om en børne- og ungeydelse og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn omkring 3 år og standsning af børneydelsen ved forældres manglende overholdelse af sprogvurderingsog sprogstimuleringspligten m.v.) Folketinget har vedtaget lovændringen om obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn omkring 3 år mv. Ændringen betyder, at tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud, og hvor mindst én af forældrene ikke er i beskæftigelse, skal modtage et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen, hvis en sprogvurdering af barnet i 3-årsalderen viser, at barnet har behov for en sprogunderstøttende indsats. Kommunen skal yde fuldt tilskud til 30 timers pladsen, således at egenbetalingen bortfalder for forældrene. Kommunen skal standse børneydelsen til forældre, der ikke opfylder pligten til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og en eventuel sprogstimulering, med mindre forældrene selv forestår sprogstimuleringen. Loven om obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn omkring 3 år træder i kraft den 1. juli Bestemmelserne om standsning af børneydelsen træder dog først i kraft 1. januar DUT-kompensationen er på 37,4 mio. kr. årligt fra og med 2014, hvor lovændringen er fuldt indfaset. I overgangsperioden er DUT-kompensationen fastsat til 6,9 mio. kr., i 2011, til 19,7 mio. kr. i 2012, og til 32,0 mio. kr. i DUT-kompensationen dækker kommunens nettodriftsudgift til en 30 timer plads, øgede udgifter til søskenderabat samt øgede udgifter til et sundt frokostmåltid til de indskrevne børn. Grunden til, at der er tale om en DUT-sag med stigende profil er, at antallet af børn i ordningen vil være stigende til 2014, hvor loven vil være helt indfaset. Flere kommuner har ytret bekymring for, at lovforslaget vil betyde, at nogle forældre vil beholde barnet hjemme indtil sprogvurderingen foretages i treårsalderen. Såfremt nogle forældre beholder barnet hjemme indtil 3 år, vil det betyde, at kommunen sparer nettodriftsudgiften på barnet indtil 3 år. Derudover er der tale om, at loven udelukkende dækker børn, som lever op til de i loven opstillede kriterier for at få et gratis tilbud. Det vil sige, at den ene forælder skal være uden for arbejdsmarkedet, barnet skal være uden for et dagtilbud og skal have modtaget en sprogvurdering, som viser at der er behov for en plads til et dagtilbud. Det kan også nævnes, at der er tale om et 30 timers tilbud, hverken mere eller mindre. Forældrene til et barn i et sådan tilbud mister derfor noget af den fleksibilitet, som er forbundet med et tilbud med forældrebetaling. På baggrund af ovenstående er der i DUT-kompensationen ikke forudsat adfærdsændringer. Såfremt nogle kommuner alligevel skulle opleve sådanne adfærdsændringer er det mellem KL og Socialministeriet aftalt, at disse kommuner rapporterer disse problemer til Socialministeriet. Socialministeriet kan på denne baggrund tage det med i evalueringen af loven i Økonomiske konsekvenser af obligatorisk dagtilbud til tosprogede på landsplan I alt 6,9 20,2 32,8 38,3 Af vedlagte bilag ses beregninger på udgifter til 30-timers sprogtilbud til 2- sprogede 3-årige børn i Guldborgsund Kommune. Ud fra ovenstående tager beregningerne således udgangspunkt i, at DUTkompensationen dækker kommunens nettodriftsudgift til en 30-timers plads (ud af 50 åbningstimer) pr. uge, at der kan være øgede udgifter til søskendetilskud samt til eventuelle øgede udgifter til et sundt frokostmåltid til de indskrevne børn (udgiften er beregnet med fuld udgift til madordning ikke forældrenes takst).

4 SIDE 4/6 På baggrund heraf viser beregningerne følgende forventede udgifter i for 30-timers tilbud til 2-sprogede børn: kr Forventet udgift Afsat via DUT Difference Ud fra de nævnte forudsætninger ses det, at der kan forventes manglende budgetmæssig dækning allerede fra Dette er dog uden kendskab til den nøjagtige udgift til søskendetilskud og madordning. Det forslås, at den fulde DUT-kompensation tilføres området i 2011 ( kr.) således, at en eventuel mindreudgift kan overføres til budget 2012 til delvis dækning af den forventede merudgift på kr. Endvidere forslås det, at DUT-kompensationen tilføres i budget 2012 og efterfølgende år, og at området vil blive fulgt tæt, så eventuelle afvigelser vil blive forelagt for udvalget ad hoc eller ved budgetopfølgningen pr. ultimo april. BØRN OG UNGE: Etablering af ungesamråd Regeringen og et flertal i Folketinget ønsker, at kommunerne skal bidrage til etableringen af ungesamråd i hver politikreds. Dette fremgår bl.a. af regeringsudspillet Mere konsekvens, opfølgning og omsorg, 2009 og finansloven for Modellen for ungesamrådene skal aftales lokalt, herunder hvilke myndigheder der skal være repræsenteret i samrådet, antallet af møder, og hvilke typer sager der skal drøftes i regi af ungesamrådet. Ungesamrådene vil ikke have egentlig myndighedskompetence og -ansvar, idet kompetencen og ansvaret fortsat ligger hos de enkelte myndigheder. Kommunernes opgave med at deltage i etableringen og driften af ungesamråd er ikke lovfæstet. Regeringen har imidlertid sendt så kraftige signaler om forventninger til samtlige kommuners deltagelse i ungesamråd, at der er grundlag for en regulering af bloktilskuddet. Kommunerne kompenseres derfor med ¼ årsværk pr. samråd til en fælles sekretariatsfunktion for ungesamrådet. Derudover kompenseres kommunerne for merressourceforbrug til en styrkelse af samarbejdet mellem myndigheder i straffesager mod unge. Det forudsættes, at de enkelte ungesamråd afholder ca. 20 møder årligt, hvor der gennemsnitligt gennemgås 5-6 sager pr. møde. Der er forudsat et tidsforbrug på 3,5 timer pr. møde for deltagerne til selve mødedeltagelsen og mødeforberedelsen. Derudover kompenseres for udgifter til transport i forbindelse med mødernes afholdelse. Kommunerne er yderligere kompenseret med 1 time pr. sag for det merarbejde, driften af ungesamrådet må afføde for sagsbehandlerne i de enkelte kommuner i form af udarbejdelse af sagsfremstilling samt fremsendelse af sagsakter. Selve sagsbehandlingstiden i den enkelte kommune forudsættes ikke at blive påvirket af ungesamrådets etablering. Regeringen har ønsket ungesamråd etableret i samtlige politikredse fra midten af Medio 2011 er der imidlertid ikke etableret ungesamråd i alle politikredse, hvilket i høj grad formodes at hænge sammen med den hidtil uafklarede økonomi knyttet til etableringen af ungesamrådene. Da ungesamråd endnu ikke er etableret i alle politikredse regnes der med ¾ effekt i Dette skal afspejle, at nogle samråd er etableret allerede i 2010, mens der fortsat udestår etablering af ungesamråd i en del politikredse. Økonomiske konsekvenser vedr. etablering af ungesamråd på landsplan

5 SIDE 5/6 I alt 4,0 5,4 5,4 5,4 Ungesamrådet, som Guldborgsund Kommune deltager i, involverer kommunerne Slagelse, Faxe, Næstved, Sorø, Vordingborg samt Lolland. Det kommunale bidrag er faste repræsentanter, der deltager i alle møder foruden faglig og ledelsesmæssig repræsentation af sagsbærende kommune. Der vil være tale om brug af ledelsesressourcer, da mødeforummet skal være beslutningsdygtigt og har en væsentlig opgave i ikke at være udgiftsdrivende i forhold til den sagsbærende kommune. Af vedlagte bilag ses budgetoverslag vedr. drift og deltagelse i ungesamråd for Guldborgsund Kommune. Etableringen og driften af ungesamrådet har større driftsudgifter end kommunerne er kompenseret for via DUT-midler. Tilrettelæggelsen af den fælles ordning vil blive besluttet, når oplæg vedr. etablering og drift af ungesamrådet har været til høring hos de 7 kommuner. Børne- og Undervisningsudvalget vil herefter blive orienteret om den vedtagne ordning og de faglige og økonomiske aspekter, der knytter sig hertil. Det forslås, at DUT-kompensationen tilføres i budget 2011 og efterfølgende år, og at den forventede merudgift fra 2012 (ca kr.) finansieres indenfor fagområdets budgetramme på konto 6. LOVGRUNDLAG: Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne. Folkeoplysningsloven. ØKONOMI: Nedenfor er opsummeret de budgetmæssige konsekvenser på de enkelte politikområder: Budgetmæssige konsekvenser (angivet i kr.) Politikområde Funktion Familie Undervisning Dagpasning Børn og Unge I alt Finansiering Administration LC I alt Note: - = indtægt eller mindreudgift + = udgift eller mindreindtægt Økonomiafdelingen konstaterer, at finansieringen i budget 2011 og efterfølgende år sker via Lov- og Cirkulæreprogrammet, som er afsat på Økonomiudvalgets område. DER SKAL TAGES STILLING TIL: Ansøgning om udmøntning fra Lov- og Cirkulæreprogrammet i budget 2011 og efterfølgende år til Børne- og Undervisningsudvalgets område.

6 SIDE 6/6 INDSTILLING: Direktøren for Børn og Kultur indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, at der søges om udmøntning fra Lov- og Cirkulæreprogrammet for budget 2011 og efterfølgende år. at der sker en tæt opfølgning på de nævnte områder således, at eventuelle afvigelser vil blive forelagt for udvalget ad hoc eller ved budgetopfølgningen pr. ultimo april. UDVALGTE BILAG: Beregning af DUT-behov til 30 timers sprogtilbud til 3-årige børn (250449/11) Budgetoverslag vedr. drift og deltagelse i ungesamråd (251257/11) BESLUTNING I BØRNE- & UNDERVISNINGSUDVALGET DEN : FRAVÆRENDE: Simon Hansen, Helle Munk Udvalget fremsender indstillingen til økonomiudvalget med anbefaling.