5-årigt udskolings- og erhvervsuddannelsesforløb

Transkript

1 Evaluering af frikommuneforsøg 5-årigt udskolings- og erhvervsuddannelsesforløb Gladsaxe Kommune Afleveret august

2 Indhold 1. Sammenfatning Beskrivelse af forsøget... 4 Formål... 4 Indsatser... 5 Målgruppe... 5 Tidsramme Programteori: Indsats og virkning Evalueringsmetode... 9 Dataindsamling Forsøgets resultater...10 Overgang til ungdomsuddannelse...11 Karaktergennemsnit til folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse...14 Elevernes trivsel på skole og TEC...16 Elevernes vurdering af egen faglighed...18 Elevernes vurdering af undervisningen på EUD-linjen...19 Elevernes vurdering af vejledningsindsats...22 Økonomiske konsekvenser Vurdering Bilag: Resterende elevbesvarelser fra spørgeskemaundersøgelse

3 1. Sammenfatning Frikommuneforsøget 5-årigt udskolings- og erhvervsuddannelsesforløb (herefter EUD-linjen) består af 2 år på både Grønnemose Skole og TEC 1 og efterfølgende 3 år på en erhvervsuddannelse. EUD-linjen er etableret med det overordnede formål at motivere flere unge til at tage en ungdomsuddannelse i Gentofte og Gladsaxe kommuner 2. Målet for EUD-linjen er, at gøre de praktisk orienterede elever, der mangler motivation for at tage en erhvervsuddannelse, bedre rustet til at gennemføre uddannelsen ved at tilføre deres udskolingsår et praktisk forløb. EUD-linjen kobler praktiske og teoretiske fag på henholdsvis TEC og Grønnemose Skole i en sammenhængende undervisning. Som frikommuneforsøg er der givet dispensation fra følgende paragraffer i folkeskoleloven: Forsøgsdispensation for folkeskolelovens 36, stk. 2 om skoledistrikter. Fravigelse fra folkeskolelovens 5 om fagrækken, 9 om valgfag, 16 om timetal, 25 om holddannelse, 28 om lærerkvalifikationer, jf. herved frikommunelovens 8, og 36, 2 om skoledistrikter. Evalueringen omhandler de to første årgange på EUD-linjen fra Midtvejsresultater Gladsaxe Kommune udarbejdede en midtvejsevaluering i og midtvejsstatus i 4 af EUD-linjen, som begge viste, at eleverne trivedes og havde øget motivation for at gå i skole og fortsætte på en erhvervsuddannelse. Den faktiske målgruppe har vist sig, udover at være praktisk orienterede elever, også at have lidt mange faglige nederlag i deres skoletid, hvorfor deres faglige niveau, sammenlignet med almene udskolingsklasser, er vurderet til at være lavere, ligesom eleverne har en lavere faglig selvtillid. Det er imidlertid lykkedes at give eleverne faglige succesoplevelser, således at størsteparten af eleverne har udviklet sig fagligt. Midtvejsresultaterne pegede også på, at samarbejdet mellem Mørkhøj Skole 5 og TEC kunne forbedres i forhold til tilrettelæggelsen af bedre faglig og didaktisk undervisning. Slutresultater Resultaterne i slutevalueringen viser, at målet om at få flere fra EUD-linjen til at tage en erhvervsuddannelse efter 9. klasse i høj grad er indfriet. Der er markant flere fra EUD-linjen, der vælger en erhvervsuddannelse sammenlignet med samme årgange i Gladsaxe Kommune som helhed. Desuden ligger både årgang 1 og årgang 2 henholdsvis højere og på niveau med årgangen i Gladsaxe som helhed i forhold til at starte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. 1 Technical Education Copenhagen 2 Forsøget er oprettet i samarbejde med Gentofte Kommune, der har haft et tilsvarende forsøg med en STX-linje. 3 Midtvejsevaluering af EUD-linjen på Mørkhøj skole og TEC GPV, september Status på frikommuneforsøget 5-årigt udskolings- og EUD-forløb SP, oktober. 5 EUD-linjen var på daværende tidspunkt på Mørkhøj Skole i Gladsaxe Kommune. 3

4 Selvom det faglige niveau for eleverne på EUD-linjen ligger lavere end almene udskolingsklasser, formår størstedelen at få et karaktersnit på minimum 02 i dansk og matematik, som fra skoleåret 2016/2017 er et nyt adgangskrav til erhvervsuddannelserne I elevernes spørgeskemabesvarelser henover perioden er årgang 1 overordnet positive over for EUD-linjen dog med mindre fald i nogle af besvarelserne fra 8. klasse til 9. klasse, mens årgang 2 er præget af et mere generelt fald i tilfredshed med EUD-linjen fra 8. klasse til 9. klasse. Baggrunden for denne udvikling på årgang 2 kendes ikke. Anbefaling EUD-linjen har vist sig at være effektfuld i forhold til at få flere elever til starte på en erhvervsuddannelse og til at give faglige succesoplevelser til elever, der tidligere har oplevet faglige nederlag. Derfor anbefales EUD-linjen, som et godt tiltag til formålet. Det anbefales dog, at have særlig opmærksomhed på det lave faglige udgangspunkt og det at give faglig selvtillid til denne målgruppe. Det anbefales endvidere, at der fokuseres særligt på samarbejdet mellem folkeskolen og erhvervsskolen i forhold til tilrettelæggelsen af faglig og didaktisk undervisning, så der er et sammenhængende undervisningsforløb. 2. Beskrivelse af forsøget EUD-linjen er et frikommuneforsøg bestående af et 5-årigt udskolings- og erhvervsuddannelsesforløb på Grønnemose skole 6 og TEC. Forsøget gennemføres i et samarbejde mellem Gladsaxe og Gentofte kommuner. Undervisningsministeriet har givet dispensation fra gældende regler 7 : Forsøgsdispensation for folkeskolelovens 36, stk. 2 om skoledistrikter. Fravigelse fra folkeskolelovens 5 om fagrækken, 9 om valgfag, 16 om timetal, 25 om holddannelse, 28 om lærerkvalifikationer, jf. herved frikommunelovens 8, og 36, 2 om skoledistrikter. Formål Formålet med forsøget er 8 : at udvikle et mere facetteret ungdomsuddannelsestilbud, som i kombination med en særlig tilrettelagt vejledningsindsats, mentorordninger, et øget tværfagligt samarbejde, samarbejder mellem erhvervslivet og folkeskolen, lærersamarbejder mellem erhvervsskolen og folkeskolen, skaber et mere motiverende uddannelsesmiljø for de unge i folkeskolen og mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne. 6 EUD-linjen blev rykket fra Mørkhøj til Grønnemose skole fra skoleåret / Godkendelsesbrev fra Undervisningsministeriet, 12. oktober 2012 side 2. 8 Ansøgning, Bilag 1: Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 4

5 Dette formål ligger i forlængelse af det landspolitiske mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I Gladsaxe gennemfører 78,3 % af ungdomsårgang 2008 en ungdomsuddannelse 9. Indsatser EUD-linjen kobler praktiske og teoretiske fag på henholdsvis TEC og Grønnemose Skole i et sammenhængende undervisningsforløb, således at den teoretiske undervisning i højere grad bliver anvendelsesorienteret. Undervisningen varetages både af folkeskolelærere på Grønnemose skole og af faglærere på TEC. Eleverne tilbringer tre dage om ugen på Grønnemose Skole og 2 dage på TEC. I folkeskolen er fagrækken reduceret for at gøre plads til de praktiske fag på TEC. Lovens minimumstimetal i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi er opfyldt, og Fælles Mål er fulgt. I 5-6 uger ad gangen følger eleverne forskellige fagforløb på TEC, hvor de får afprøvet forskellige håndværksretninger. Målgruppe I ansøgningen til Undervisningsministeriet 10 er målgruppen for EUD-linjen beskrevet således: Målgruppen er de unge, som er i risiko for enten ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, f.eks. De praktisk orienterede elever Elever som mangler motivation i undervisningen. Der tænkes på elever, som kan klare sig teoretisk, men som for at øge motivationen skal tilføres et praktisk forløb, hvor de bruger sig selv på en anden måde Elever med særlige forudsætninger og særligt ambitiøse elever. Den faktiske målgruppe har vist sig at have et andet udgangspunkt end først beskrevet. EUD-linjens elever karakteriseres af både Mørkhøj Skole og Grønnemose Skole, som praktisk orienterede elever, der mangler motivation for skolen grundet mange faglige nederlag gennem deres skoletid. Det opleves endvidere, at der er stor spredning i elevernes faglige niveau. Sammenlignet med de almene udskolingsklasser vurderes det, at eleverne er på et lavere fagligt niveau og har en lavere faglig selvtillid. Eleverne på EUD-linjens første to årgange bestod primært af drenge med undtagelse af en enkelt pige i 9. klasse på årgang 2. Alle elever på 7. klassetrin i Gladsaxe og Gentofte kommuner har haft mulighed for at søge ind, men ingen fra Gentofte Kommune har søgt ind på EUD-linjen. 9 Dette er den seneste udregning fra Undervisningsministeriet over elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. Tallet er trukket fra hjemmesiden under Overgang til ungdomsuddannelse. 10 Ansøgning, Bilag 1: Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 5

6 Tidsramme Forsøget blev sat i gang fra skoleåret 2013/14 og afsluttes den som frikommuneforsøg. I denne periode gennemførte to årgange 8. og 9. klasse på EUD-linjen som frikommuneforsøg. Evalueringen omfatter de elever, der har gået på årgang 1 (2013/14 og 2014/15) og årgang 2 (2014/ og /16). Fra skoleåret 2016/2017 er EUD-linjen blevet permanentgjort i Gladsaxe Kommune under Ungdomsskoleloven. På tidspunktet for slutevalueringen er det ikke muligt at evaluere hele det 5-årige forløb, men evalueringen vil give en indikation på, i hvilket omfang eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse. I 2019 udarbejder Gladsaxe Kommune et notat, der følger op på overgangen til ungdomsuddannelse og gennemførelse af ungdomsuddannelse for alle elever, der har gået på EUD-linjen siden skoleåret 2013/

7 3. Programteori: Indsats og virkning HVAD? Hvilke aktiviteter indgår i forløbet? Aktiviteterne udgør den sammenhængende anvendelsesorienterede undervisning mellem Grønnemose Skole og TEC. I folkeskolen har eleverne dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi og på TEC forskellige praktiske fagforløb fx tømrer. HVORHEN? Hvilke resultater forventes der at komme ud af aktiviteterne? Det forventes, at forsøget skal klæde eleverne på og motivere dem til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Forventningen er, at flere elever fra EUD-linjen gennemfører en erhvervsuddannelse end årgangen i Gladsaxe Kommune som helhed. HVORFOR? Hvilken proces sandsynliggør, at man når de forventede resultater? Antagelsen er, at de praktisk orienterede elever, der har manglet motivation for at tage en ungdomsuddannelse, vil blive motiveret af et tilbud rettet mod erhvervsuddannelser ved at koble de almene teoretiske fag med praktisk orienterede fag på TEC. Ved at støtte eleverne med vejledning, sammenhængende anvendelsesorienteret undervisning mellem skolerne og klæde dem på til at starte en erhvervsuddannelse vil det lette overgangen fra folkeskole til erhvervsuddannelse. HVILKE ANDRE FORHOLD? Er der øvrige forhold, der kan få haft indflydelse på, om indsatsen opnår de forventede resultater? Forsøget kræver, at der er et samarbejde mellem en erhvervsskole og folkeskole. I forhold til forventningen har relativt få elever søgt EUD-linjen. Forventningen var ca. 21 elever og der har været imellem 12 og 18. Der har derfor ikke været en udvælgelsesproces, som kan have haft betydning for hvilke elever, der blev optaget på linjen i forhold til faglighed og motivation. 7

8 8

9 4. Evalueringsmetode Gladsaxe Kommune har gennemført to evalueringer og en status på EUD-linjen med forskellig fokus. Midtvejsevaluering (2014) Midtvejsevalueringen beskæftigede sig med følgende evalueringsspørgsmål i overensstemmelse med forsøgets mål i ansøgningen: Hvilken betydning har EUD-linjens sammenhængende undervisningsforløb med både praktiske og teoretiske fag i folkeskolen og på erhvervsskolen for elevernes motivation til at gå i skole og til at påbegynde en erhvervsuddannelse? Hvilken betydning har EUD-linjen for elevernes generelle motivation og trivsel i skolen? Hvorledes fungerer det faglige samarbejde mellem folkeskolelærerne og erhvervsskolelærere ift. faglig og didaktisk undervisning? På hvilke måder er eleverne blevet forberedt på erhvervsskolernes kultur? Hvilken betydning har EUD-linjen for elevernes faglige udvikling? Midtvejsevalueringen var en virkningsevaluering ud fra ovenstående indsatsteori og inddrog eleverne og lærere på Mørkhøj Skole, undervisere på TEC og ledelsesrepræsentanter fra Mørkhøj Skole og TEC. Midtvejsstatus () Midtvejsstatus i fokuserede på: Status på EUD-linjens fremdrift og elevernes trivsel og faglighed Status på overgang til ungdomsuddannelse Betydning af ændring i lovgivning Midtvejsstatus inddrog en lærer på EUD-linjen. Slutevaluering (2016) Slutevalueringen er en målopfyldelsesevaluering, som følger op de resterende indikatorer for forsøgets mål i ansøgningen: Hvordan har elevernes trivsel på EUD-linjen udviklet sig? Hvordan vurderer eleverne deres faglige udvikling? Oplever eleverne sammenhængende undervisning mellem skolen og TEC? Oplever eleverne undervisningsdifferentiering? Hvordan vurderer eleverne mentorordningen? Oplever eleverne, at de er forberedt på erhvervsskolens kultur? Hvad er karaktergennemsnittet for årgang 1 og 2 til folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse? o Lever elevernes karakterer i dansk og matematik op til adgangskravet på min. 02 for at starte på en erhvervsuddannelse? 9

10 Hvilke ungdomsuddannelser har eleverne på EUD-linjen søgt ind på efter 9. klasse? o Har flere elever på EUD-linjens årgang 1 og 2 søgt ind på en erhvervsuddannelse end samme årgang i Gladsaxe Kommune? Hvilke økonomiske konsekvenser er der af at drifte EUD-linjen? Dataindsamling Spørgeskema til eleverne Resultater af folkeskolens 9. klasses afgangsprøver - EUD-linjen og Gladsaxe Kommune som helhed Overgang til ungdomsuddannelse indberettet af UU Nord EUD-linjen og Gladsaxe Kommune som helhed Spørgeskema til eleverne Blandt begge årgange er der gennemført spørgeskemaundersøgelser tre gange i forløbet i klasse. Spørgeskemaerne blev besvaret af: antal besvarelser antal besvarelser Baselinemåling (start 8. klasse) (slut 8. klasse) (slut 9. klasse) (Grønnemose skole) Forbehold for spørgeskemaresultaterne Som det ses i ovenstående tabel er det en lille population, der har besvaret spørgeskemaerne. Da resultaterne opgøres i procentandele, betyder det, at få elever kan betyde en stor procentvis ændring i resultaterne. I løbet af perioden har der været adskillige udskiftninger i klasserne på begge årgange. Det betyder, at det ikke er de samme elever, der har besvaret spørgeskemaerne på samme årgang fra starten af 8. klasse til slutningen af 9. klasse. Det kan have indflydelse på udviklingen i løbet af perioden. Undervejs er spørgeskemaerne blevet justeret og kvalificeret, hvorfor der er spørgsmål, der ikke blev stillet i starten, men som er kommet til på et senere tidspunkt. Derfor vil der forekomme resultater, som kun nogle af eleverne har svaret på. Denne løbende justering og kvalificering har også betydet, at der er få spørgsmål, hvor ordlyden er ændret undervejs. Indholdet i spørgsmålet vil for disse være det samme, men der tages forbehold for, at besvarelsen er udfyldt med et andet udgangspunkt og derfor ikke kan sammenlignes over tid. 5. Forsøgets resultater Midtvejsevaluering og midtvejsstatus viste, at eleverne trives på EUD-linjen. Eleverne havde øget deres motivation for at gå i skole og var motiveret for at påbegynde en erhvervsuddannelse. Eleverne fik desuden faglige succesoplevelser, således at størsteparten af eleverne udviklede sig fagligt. 10

11 Midtvejsresultaterne i 2014 pegede også på, at samarbejdet mellem Mørkhøj Skole og TEC kunne forbedres i forhold til tilrettelæggelsen af bedre faglig og didaktisk undervisning. At eleverne på EUD-linjen har været motiverede for at påbegynde en erhvervsuddannelse, ses tydeligt i elevernes søgemønster. Markant flere elever fra EUD-linjen søger en erhvervsuddannelse efter 9. klasse sammenlignet med Gladsaxe Kommune som helhed. På årgang 1 er det 69,3 % (Gladsaxe 5,7%) og på årgang 2 er det 52,9 % (Gladsaxe 3,8 %), der søger ind på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse. Blandt de elever fra årgang 1, der gik videre til en 10. klasse i, har mindst halvdelen valgt at gå videre på en erhvervsuddannelse i Dvs. at efter 10. klasse er det 77 % af årgang 1, der fortsætter på en erhvervsuddannelse. Fra skoleåret 2016/2017 er der indført adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Eleverne skal have minimum karakteren 02 i dansk og matematik for at blive optaget. har 5 elever, der ikke lever op til adgangskravet 02 i dansk og matematik, hvilket efterlader en andel på 61,5 %, der lever op til adgangskravet. På årgang 2 lever flere elever (94,1 %) op til adgangskravet 02 i dansk og matematik, og der er således kun 1 elev, der ikke lever op til kravet. Spørgeskemaresultaterne viser, at eleverne på begge årgange er blevet gladere for deres skole, efter at de er startet på EUD-linjen. På årgang 1 er udviklingen af elever, der Altid eller For det meste er glade for deres skole steget med 26 procentpoint fra deres tidligere skole til 9. klasse på Mørkhøj Skole. På årgang 2 er stigningen 10 procentpoint fra deres tidligere skole til 9. klasse på Grønnemose Skole. Elevernes vurdering af egen faglighed på begge årgange er høj set i lyset af, at nogle af eleverne er fagligt udfordrede. På årgang 1 svarer 75 % af eleverne, at de klarer sig rigtig godt eller klarer sig rimelig godt fagligt i både 8. og 9. klasse. På årgang 2 er det 92 % i 8. klasse og 88 % i 9. klasse. vurderer deres egen faglighed højere end årgang 1, hvilket også afspejles i et højere karaktergennemsnit for afgangsprøven i 9. klasse, hvor årgang 1 fik 4,08 og årgang 2 fik 5,07 i bundne prøvefag og projektopgave. De særlige faglige udfordringer for nogle elever ses dog, når karaktergennemsnittet sammenlignes med Gladsaxe Kommune som helhed, hvor det i var 7,15. Spørgeskemabesvarelserne for årgang 2 er præget af et fald i tilfredshed fra 8. klasse til 9. klasse. Denne årgang påbegyndte EUD-linjen på Mørkhøj Skole og flyttede til Grønnemose Skole ved opstart af 9. klasse. Faldet gælder, når eleverne vurderer deres trivsel, sammenhængen i undervisningen mellem skole og TEC, undervisningsdifferentiering, mentorordningen, og om de er blevet forberedt på at gå på TEC. Det gør sig dog ikke gældende for vurderingen af egen faglighed. I det følgende beskrives resultaterne mere detaljeret for hver indikator, der følger op på målene for forsøget. De evalueringsspørgsmål der besvares fremgår i starten af hvert afsnit. Overgang til ungdomsuddannelse Hvilke ungdomsuddannelser har eleverne på EUD-linjen søgt ind på efter 9. klasse? 11

12 Har flere elever på EUD-linjens årgang 1 og 2 søgt ind på en erhvervsuddannelse end samme årgang i Gladsaxe Kommune? Ansøgning om ungdomsuddannelse EUD-linjen, Uddannelsesretning Antal elever Andel elever 10. klasse ,7 % EUD/EUX 9 69,3 % Sum af årgang % Ud af de 9 elever, der startede på en erhvervsuddannelse, er 8 fortsat efter et år, mens 1 elev har afbrudt forløbet. Blandt de 4 elever, der startede i 10. klasse efter EUD-linjen i, har 2 i 2016 søgt om at komme på en erhvervsuddannelse. Det vil sige, at 10 ud af 13 (77 %) fra årgang 1 er fortsat på erhvervsuddannelse eller planlægger at påbegynde en erhvervsuddannelse. Ansøgning om ungdomsuddannelse efter 9. klasse Gladsaxe Kommune 12 Uddannelsesretning Antal elever Andel elever 10. klasse ,3 % Gymnasiale uddannelser % EUD 49 5,7 % Sum % De to ovenstående tabeller viser, at der er en markant højere andel fra EUD-linjens årgang 1, der søger om en erhvervsuddannelse end årgangen som helhed i 69,3 % på EUD-linjen og 5,7 % i Gladsaxe. Desuden ansøger en større andel fra EUD-linjen end Gladsaxe Kommune som helhed generelt om en ungdomsuddannelse efter 9. klasse (Gladsaxe 55,7 % og EUD-linjen 69,3 %). Ansøgning om ungdomsuddannelse 2016 EUD-linjen, Uddannelsesretning Antal elever Andel elever 10. klasse efterskole 3 17,6 % EUD10 GXU 3 17,6 % EUD/EUX/20-20 EUX ,9 % 11 Både almen 10. klasse og 10. klasse efterskole. 12 I disse tal indgår alle unge med bopæl i Gladsaxe Kommune dvs. folkeskoler, specialskoler, efterskoler og privatskoler. 13 Inkluderer GXU, efterskoler, privatskoler, folkeskoler, friskoler og private grundskoler, Frie efter-, hus- og håndarbejdsskoler og Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. 14 Inkluderer HF, HHX, HTX, Internationale gymnasiale uddannelser, STK, STX, Private gymnasier og HF-kurser elever, der har afsluttet 9. klasse i har ikke udfyldt en uddannelsesplan på optagelse.dk og optræder ikke i summen af elever i denne opgørelse. Antallet 23 er omfattet alle 4 kommuner i UU Nords regi Gladsaxe, Gentofte, Herlev og Lyngby-Taarbæk. Dvs. at det er færre end 23 elever i Gladsaxe, der mangler i opgørelsen, men det er ikke muligt at lave en opgørelse per kommune. 12

13 Uddannelse i udlandet 1 5,9 % Arbejde 1 5,9 % Sum % Der er fortsat en høj andel af elever fra EUD-linjen, der søger ind på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse med en andel på 52,9 % i Ansøgning om ungdomsuddannelse efter 9. kl Gladsaxe Kommune Uddannelsesretning Antal elever Andel elever 10. klasse ,5 % Gymnasiale uddannelser % EUD 33 3,8 % Ungdomsuddannelser for unge 2 0,2 % med særlige behov 17 Andre aktiviteter ,5 % Sum % Igen viser tabellerne, at der er væsentlig flere, der søger en erhvervsuddannelse efter 9. klasse fra EUDlinjen end årgangen som helhed i Gladsaxe Kommune (EUD-linjen 52,9 % og Gladsaxe 3,8 %). Desuden har 17,6 % fra EUD-linjen søgt om EUD10 på GXU, som er en forberedende 10. klasse til en erhvervsuddannelse, hvilket indikerer, at de elever har planer om at søge en erhvervsuddannelse næste år. Eleverne fra EUD-linjen ligger her på niveau med Gladsaxe årgangen som helhed i forhold til, hvor mange der påbegynder en ungdomsuddannelse efter 9. klasse (Gladsaxe 54 % og EUD-linjen 52,9 %). 16 Kombination af erhvervsuddannelse og 10. klasse for dem, der mangler mere sikkerhed omkring deres valg af uddannelse. 17 Inkluderer STU og EGU 18 Inkluderer Uspecificerede aktiviteter, produktionsskole, Udlandsophold og Arbejde elever, der har afsluttet 9. klasse i 2016 har ikke udfyldt en uddannelsesplan på optagelse.dk og optræder ikke i summen af elever i denne opgørelse. Tallet 29 elever er omfattet alle 4 kommuner i UU Nords regi Gladsaxe, Gentofte, Herlev og Lyngby-Taarbæk. Dvs. at det er færre end 29 elever i Gladsaxe, der mangler i opgørelsen, men det er ikke muligt at lave en opgørelse per kommune. 13

14 Karaktergennemsnit til folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse Hvad er karaktergennemsnittet for årgang 1 og 2 til folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse? Lever elevernes karakterer i dansk og matematik op til adgangskravet på min. 02 for at starte på en erhvervsuddannelse? Karaktergennemsnit i 9. kl. afgangsprøver bundne prøvefag 20 EUD-linjen Årgang Ekskl. projektopgave Inkl. projektopgave årgang 1 3,79 4, årgang 2 4,76 5,07 Tabellen viser, at årgang 2 fik et højere karaktergennemsnit end årgang 1 i bundne prøvefag både inklusiv og eksklusiv projektopgaven. Karaktergennemsnit i 9. kl. afgangsprøver bundne prøvefag - Gladsaxe Kommune 21 Årgang Ekskl. projektopgave Inkl. projektopgave 7,06 7, ,18 7,27 Tabellen viser, at der er markant forskel på karaktergennemsnittet for EUD-linjens elever og årgangen som helhed i Gladsaxe Kommune. Dette er dog ikke overraskende, da EUD-linjens elever er blevet karakteriseret som elever, der sammenlignet med de almene udskolingsklasser, vurderes at være på et lavere fagligt niveau, og elever som har en lavere faglig selvtillid. Andel elever, der lever op til adgangskrav 02 i dansk og matematik 22 efter 9. klasses afgangsprøve EUDlinjen Årgang Antal Andel årgang 1 8 ud af 13 61,5 % 2016 årgang 2 16 ud af 17 94,1 % Andel elever der lever op til adgangskrav 02 i dansk og matematik 23 efter 9. klasses afgangsprøve Gladsaxe Kommune Årgang Antal Andel 530 ud af ,6 % Dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder, matematisk problemløsning og mundtlig (mundtlig kun for årgang 2)), engelsk (mundtlig), fysik/kemi (praktisk/mundtlig) og m/u projektopgave. 21 Disse tal inkluderer Gladsaxe Kommunes 10 almene folkeskoler. 22 Aftalen i EUD-reformen lyder at: karaktergennemsnit på mindst 02 i hvert af fagene dansk og matematik ved folkeskolens afsluttende prøver. 23 Aftalen i EUD-reformen lyder at: karaktergennemsnit på mindst 02 i hvert af fagene dansk og matematik ved folkeskolens afsluttende prøver. 24 Tallet er hentet fra og inkluderer Gladsaxe Kommunes folkeskoler og specialskoler. 14

15 Fra skoleåret 2016/2017 er der indført adgangskrav på 02 i dansk og matematik for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. På EUD-linjens årgang 1 er der 5 elever, der ikke lever op til adgangskravet, hvilket svarer til 38,5 %. På hele årgangen i Gladsaxe Kommune er det 6,4 %, der ikke lever op til adgangskravet. Adgangskravet er gældende fra skoleåret 2016/2017 og det vil først betyde noget for denne årgangs muligheder for at starte en erhvervsuddannelse, hvis karakteren ikke forbedrer sig fx i 10. klasse. På årgang 2 er der kun 1 elev, der ikke lever op til adgangskravet i matematik, hvilket udgør 5,9 % der ikke lever op til karakteren 02 i dansk og matematik. Følgende beskrives resultater for udvalgte spørgeskemabesvarelser blandt eleverne. De udvalgte besvarelser svarer på evalueringsspørgsmålene om elevernes vurderinger og oplevelser af EUD-linjen, som slutevalueringen følger op på (jf. afsnittet om evalueringsmetode). De resterende besvarelser er vedlagt i bilag 1. 15

16 Elevernes trivsel på skole og TEC Hvordan har elevernes trivsel på EUD-linjen udviklet sig? Var/er du glad for din skole? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Din gamle skole 57% 43% Mørkhøj skole % Mørkhøj skole 83% 17% Ja, altid/ja, for det meste Ikke så tit/nej, slet ikke Var/er du glad for? Din gamle skole Mørkhøj skole 8. klasse 2014 Mørkhøj skole 9. klasse Ja, altid 1 7 % 2 17 % 0 0 % Ja, for det meste 7 50 % % % Ikke så tit 5 36 % 0 0 % 2 17 % Nej, slet ikke 1 7 % 0 0 % 0 0 % Total % % % Var/er du glad for din skole? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Din gamle skole 66% 34% Mørkhøj skole 91% 8% Grønnemose skole % 24% Ja, altid/ja, for det meste Ikke så tit/nej, slet ikke Var/er du glad for? Din gamle skole Mørkhøj skole 8. klasse Grønnemose skole 9. klasse 2016 Ja, altid 5 33 % 1 8 % 2 12 % Ja, for det meste 5 33 % % % Ikke så tit 4 27 % 1 8 % 3 18 % Nej, slet ikke 1 7 % 0 0 % 1 6 % Total % % % Eleverne blev spurgt, om de henholdsvis var glade for deres tidligere skole og deres nuværende skole. Figurerne viser en positiv udvikling på begge årgange fra deres tidligere skole til EUD-linjen. Det skal dog bemærkes, at omkring ¼ af eleverne på årgang 2 i 9. klasse oplever, at de Ikke så tit eller Slet ikke er glade for at deres skole. Figurerne viser også en tendens til, at eleverne bliver mindre glade for skolen på 9. klassetrin. 16

17 Jeg trives på TEC 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% % Meget enig/enig Uenig/Meget uenig Er du glad for TEC? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 67% 33% Ja, altid/ja, for det meste Ikke så tit/nej, slet ikke Jeg trives godt på TEC/ Er du glad for TEC? 8. klasse klasse Meget enig/ Ja, altid 2 17 % 1 8 % Enig/ Ja, for det meste % 7 58 % Uenig/ Ikke så tit 0 0 % 3 25 % Meget uenig/ Nej, slet ikke 0 0 % 1 8 % Total % % Er du glad for TEC? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 100% % 41% Ja, altid/ja, for det meste Ikke så tit/nej, slet ikke Er du glad for TEC? 8. klasse 9. klasse 2016 Ja, altid 6 50 % 3 18 % Ja, for det meste 6 50 % 7 41 % Ikke så tit 0 0 % 4 24 % Nej, slet ikke 0 0 % 3 18 % Total % % 17

18 Eleverne blev ligeledes spurgt om, de trives på TEC eller er glade for at gå på TEC 25. Her følger den samme udvikling som i folkeskolen. Trivslen og glæden ved at gå på TEC falder fra 8. til 9. klasse, dog mest markant på årgang 2. På begge årgange svarer 100 % i 8. klasse, at de trives/er glade for TEC, mens i 9. klasse er det 67 % på årgang 1 og 59 % på årgang 2, der svarer, at de Altid eller For det meste er glade for TEC. Elevernes vurdering af egen faglighed Hvordan vurderer eleverne deres faglige udvikling? Hvordan synes du selv, at du klarer dig fagligt i din klasse? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% % 17% 8% 75% 25% Jeg klarer mig rigtig godt/jeg klarer mig rimelig godt Jeg klarer mig ikke så godt/jeg klarer mig dårligt Ved ikke Hvordan synes du selv, at du klarer dig fagligt i din klasse? 8. klasse klasse Jeg klarer mig rigtig godt 2 17 % 1 8 % Jeg klarer mig rimelig godt 7 58 % 8 67 % Jeg klarer mig ikke så godt 2 17 % 2 17 % Jeg klarer mig dårligt 0 0 % 1 8 % Ved ikke 1 8 % 0 0 % Total % % Hvordan synes du selv, at du klarede dig/klarer dig fagligt i din klasse? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Din gamle klasse - baseline 53% 40% 7% 92% 8% % 6% 6% Jeg klarer mig rigtig godt/jeg klarer mig rimelig godt Jeg klarer mig ikke så godt/jeg klarer mig dårligt Ved ikke 25 Ordlyden af spørgsmålet er ændret fra midtvejsmåling på årgang 1 til de resterende målinger. 8. klassen på årgang 1 blev spurgt om de trives på TEC, mens i de resterende målinger blev spurgt, om de var glade for at gå på TEC. Spørgsmålet refererer til samme indhold, men der tages forbehold for, at besvarelsen er udfyldt med et andet udgangspunkt og derfor ikke kan sammenlignes. 18

19 Hvordan synes du selv, at du klarede/klarer dig fagligt i din klasse? Din gamle klasse 8. klasse 9. klasse 2016 Jeg klarer mig rigtig godt 1 7 % 2 17 % 4 24 % Jeg klarer mig rimelig godt 7 47 % 9 75 % % Jeg klarer mig ikke så godt 6 40 % 1 8 % 0 0 % Jeg klarer mig dårligt 0 0 % 0 0 % 1 6 % Ved ikke 1 7 % 0 0 % 1 6 % Total % % % Bemærk, at årgang 2 også blev stillet spørgsmålet i baselinemålingen. Figuren for årgang 1 viser status quo for elevernes vurdering af egen faglighed fra 8. til 9. klasse. Størstedelen (75 %) svarer, at de klarer sig rigtig godt eller klarer sig rimelig godt på begge klassetrin. Figuren for årgang 2 medtager også elevernes vurdering af deres faglighed i deres tidligere klasse, hvor det er tydeligt at se den faglige progression fra deres tidligere klasse til 9. klasse. Dog falder progressionen en smule fra 92 % i 8. klasse til 88 % i 9. klasse. Elevernes vurdering af undervisningen på EUD-linjen Oplever eleverne sammenhængende undervisning mellem skolen og TEC? Oplever eleverne undervisningsdifferentiering? Er der sammenhæng mellem undervisningen på Mørkhøj skole og TEC? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% % 58% 42% Meget enig/enig Uenig/Meget uenig Er der sammenhæng mellem undervisningen på Mørkhøj skole og TEC? 8. klasse klasse Meget enig 2 17 % 8 % Enig % 50 % Uenig 0 0 % 29 % Meget uenig 0 0 % 13 % Total % % 26 procentandelen er et gennemsnit af elevernes vurdering af hvert fag. 19

20 Er der sammenhæng mellem undervisningen på Mørkhøj/Grønnemose skole og TEC? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 83% 17% % 59% Meget enig/enig Uenig/Meget uenig Hvor enig er du i, at der er sammenhæng mellem undervisningen på skolen og på TEC? 8. klasse 9. klasse 2016 Meget enig 3 25 % 9 % Enig 7 58 % 32 % Uenig 1 8 % 28 % Meget uenig 1 8 % 31 % Total % % Tendensen på begge årgange er, at eleverne vurderer undervisningen mere sammenhængende i folkeskolen og på TEC i 8. klasse end i 9. klasse. Begge 9. klasser har en høj andel af Uenige eller Meget uenige dog mest markant på årgang 2, hvor 59 % er Uenige eller Meget uenige i at der er sammenhæng i undervisningen på Grønnemose Skole og TEC. Tager lærerne på EUD-linjen udgangspunkt i lige præcis dig, og hvordan du lærer bedst? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% % 83% 25% 17% Meget enig/enig Uenig/Meget uenig Tager lærerne på EUD-linjen udgangspunkt i lige præcis dig, og hvordan du lærer bedst? 8. klasse klasse Meget enig 1 8 % 1 8 % Enig 9 75 % 8 67 % Uenig 2 17 % 3 25 % Meget uenig 0 0 % 0 0 % Total % % procentandelen er et gennemsnit af elevernes vurdering af hvert fag. 20

21 Tager lærerne på EUD-linjen udgangspunkt i lige præcis dig, og hvordan du lærer bedst? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% % 42% 18% 82% Meget enig/enig Uenig/Meget uenig Tager lærerne udgangspunkt i lige præcis dig, og hvordan du lærer bedst? 8. klasse 9. klasse 2016 Meget enig 2 17 % 0 0 % Enig 5 42 % 3 18 % Uenig 5 42 % 9 53 % Meget uenig 0 0 % 5 29 % Total % % Når eleverne spørges om der undervisningsdifferentieres på EUD-linjen omfattende både folkeskolen og TEC, er der en tydelig forskel på svarene på årgang 1 og årgang 2. De fleste (83 %) på årgang 1 er Meget enige eller Enige i at der undervisningsdifferentieres - med et lille fald fra 8. til 9. klasse mens årgang 2 både har et fald men starter også lavere end årgang % af årgang 2 oplever således ikke, at der undervisningsdifferentieres i 9. klasse. 21

22 Elevernes vurdering af vejledningsindsats Hvordan vurderer eleverne mentorordningen? Oplever eleverne, at de er forberedt på erhvervsskolens kultur? Har du en mentor på skolen eller på TEC? 8. klasse klasse Ja % 9 75 % Nej 1 8 % 2 17 % Ved ikke 1 8 % 1 8 % Total % % Har du en mentor på skolen eller på TEC? 8. klasse 9. klasse 2016 Ja 9 75 % 6 35 % Nej 0 0 % 4 24 % Ved ikke 3 25 % 7 41 % Total % % De fleste elever på årgang 1 svarer, at de har en mentor på skolen eller på TEC. Billedet ser anderledes ud på årgang 2, hvor størstedelen (65 %) svarer, at de ikke har en mentor eller ikke ved, om de har. De 35 % der har en mentor, svarer til 6 elever. Er du blevet godt forberedt på, hvordan det er at gå på TEC? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% % 8% 92% 8% Meget enig/enig Uenig/Meget uenig Er du blevet godt forberedt på, hvordan det er at gå på TEC? 8. klasse klasse Meget enig 5 42 % 1 8 % Enig 6 50 % % Uenig 1 8 % 1 8 % Meget uenig 0 0 % 0 0 % Total % % 22

23 Er du blevet godt forberedt på, hvordan det er at gå på TEC? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% % 65% 35% Meget enig/enig Uenig/Meget uenig Er du blevet godt forberedt på, hvordan det er at gå på TEC? 8. klasse 9. klasse 2016 Meget enig 5 42 % 2 12 % Enig 7 58 % 9 53 % Uenig 0 0 % 2 12 % Meget uenig 0 0 % 4 24 % Total % % De fleste elever er Meget enige eller Enige i, at de er blevet forberedt på at gå på TEC. På årgang 2 ses dog et fald fra 8. til 9. klasse, hvor kun 65 % i 9. klasse er Meget enige eller Enige i spørgsmålet. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser er beregnet på baggrund af driftsudgiften til EUD-linjen på Grønnemose Skole og udgifterne til TEC Udgifter til folkeskole Udgifter til TEC I alt Vurdering Midtvejsevaluering og midtvejsstatus viser, at EUD-linjens elever, der har manglet motivation for og har oplevet faglige nederlag i deres tidligere skoletid, får faglige succesoplevelser og bliver godt klædt på til at starte en erhvervsuddannelse. Slutevalueringens resultater viser, at langt flere starter på en erhvervsuddannelse i forhold til samme årgang i Gladsaxe Kommune som helhed, hvilket har været det overordnede mål. Samtidig må indførelsen af karakterkrav til ungdomsuddannelser, alt andet lige, betyde, at behovet for EUD-linjen er blevet større. På den baggrund vurderes det, at det vil være særdeles hensigtsmæssigt at fortsætte EUD-linjen for at få flere unge videre i en erhvervsuddannelse. 23

24 Det anbefales dog at have særlig opmærksomhed på det lave faglige udgangspunkt og det at give faglig selvtillid med denne målgruppe. Det anbefales endvidere at fokusere særligt på samarbejdet mellem folkeskolen og erhvervsskolen i forhold til tilrettelæggelsen af faglig og didaktisk undervisning, så der opnås et sammenhængende undervisningsforløb. 24

25 7. Bilag: Resterende elevbesvarelser fra spørgeskemaundersøgelse Formålet med at bilægge de resterende elevbesvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen er, at de kan give en dybere billede af elevernes trivsel mv. Trivsel Var/er du glad for dine lærere på? Din gamle skole Mørkhøj skole 2014 Mørkhøj skole Ja, dem allesammen 0 0 % 3 25 % 4 33 % Ja, de fleste 4 29 % 9 75 % 5 42 % Kun én eller nogle enkelte 7 50 % 0 0 % 3 25 % Nej, ingen af dem 3 21 % 0 0 % 0 0 % Total % % % Var/er du glad for dine lærere? Din gamle skole Mørkhøj skole Grønnemose skole 2016 Ja, dem alle sammen 0 0 % 4 33 % 1 6 % Ja, de fleste 7 47 % 8 67 % 8 47 % Ja, en eller nogle enkelte 6 40 % 0 0 % 8 47 % Nej, ingen af dem 2 13 % 0 0 % 0 0 % Total % % % Er du glad for dine lærere på TEC? Ja, dem allesammen 1 8 % Ja, de fleste 4 33 % Ja, en eller nogle enkelte 6 50 % Nej, ingen af dem 1 8 % Total % Bemærk, at årgang 1 først blev stillet spørgsmålet i slutmålingen. Er du glad for dine lærere på TEC? 2016 Ja, dem alle sammen 3 25 % 1 6 % Ja, de fleste 8 67 % 2 12 % Kun én eller nogle enkelte 1 8 % 9 53 % Nej, ingen af dem 0 0 % 5 29 % Total % % Var/er du glad for dine klassekammerater? Din gamle skole Mørkhøj skole 2014 Mørkhøj skole Ja, dem allesammen 3 21 % 2 17 % 2 17 % Ja, de fleste % 9 75 % 9 75 % Ja, en eller nogle enkelte 0 0 % 1 8 % 1 8 % Nej, ingen af dem 0 0 % 0 0 % 0 0 % Total % % % 25

26 Var du glad for den klasse, du gik i/er du glad for dine klassekammerater? Din gamle skole Mørkhøj skole Grønnemose skole* 2016 Ja, altid/ Ja, dem alle sammen* 7 47 % 4 33 % 1 6 % Ja, for det meste/ Ja, de fleste* 3 20 % 7 58 % % Ikke så tit/ Kun én eller nogle enkelte* 4 27 % 1 8 % 2 12 % Nej, slet ikke/ Nej, ingen af dem* 1 7 % 0 0 % 1 6 % Total % % % *Bemærk, at svarkategorien ændrer sig i slutmåling. Har du det godt med de andre klasser på din årgang på Mørkhøj skole? 2014 Meget enig 4 33 % 3 25 % Enig 7 58 % 5 42 % Uenig 1 8 % 3 25 % Meget uenig 0 0 % 1 8 % Total % % Har du det godt med de andre klasser på din årgang på din skole? Mørkhøj skole Grønnemose skole 2016 Meget enig 0 0 % 3 18 % Enig 6 50 % 9 53 % Uenig 5 42 % 2 12 % Meget uenig 1 0 % 3 18 % Total % % Er du taget godt imod af de andre studerende på TEC? 2014 Meget enig 0 0 % 1 8 % Enig 7 58 % 8 67 % Uenig 5 42 % 3 25 % Meget uenig 0 0 % 0 0 % Total % % Er du taget godt imod af de andre studerende på TEC? 2016 Meget enig 1 42 % 1 6 % Enig 8 58 % 8 47 % Uenig 1 0 % 6 35 % Meget uenig 2 0 % 2 12 % Total % % 26

27 På en skala fra 1-10 hvordan havde du det med at gå i skole/har du det med at gå på EUD-linjen? (1 er rigtig ked af at gå i skole og 10 er rigtig glad for at gå i skole) Din gamle skole Baseline EUD-linjen EUD-linjen 5,9 7,3 7,3 6,1 6,3 5,4 Faglighed På en skala fra 1-10 hvor god er du til? (1 er rigtig dårlig og 10 er rigtig god) Baseline Matematik 6,4 6,6 5,8 At læse og forstå tekst 6,6 6,8 5,6 At stave og udtrykke dig på skrift 6,4 6,7 6,2 Engelsk 6,2 6,1 5,9 Fysik/kemi 5,4 6,0 6,1 På en skala fra 1-10 hvor god er du til? (1 er rigtig dårlig og 10 er rigtig god) Baseline Matematik 6,5 6,6 6,2 At læse og forstå tekst 5,9 6,7 6,5 At stave 5,9 6,3 6,2 At udtrykke dig på skrift 5,5 5,8 6,0 Engelsk 6,2 6,8 6,0 Fysik/kemi 6,0 6,3 5,9 Hvor enig er du i, at være blevet bedre i skolen efter at være startet på EUD-linjen/at du har udviklet dig fagligt i løbet af 9. klasse? 2014 Meget enig 4 33 % 2 17 % Enig 6 50 % 6 50 % Uenig 2 17 % 3 25 % Meget uenig 0 0 % 1 8 % Total % % Hvor enig er du i, at du har udviklet dig fagligt i løbet af 8./9. klasse? 8. klasse 9. klasse 2016 Meget enig 0 0 % 0 0 % Enig 9 75 % 7 41 % Uenig 2 17 % 7 41 % Meget uenig 1 8 % 3 18 % Total % % 27

28 Overgang til ungdomsuddannelse Efter jeg er startet på EUD-linjen er jeg blevet? Baseline Mere motiveret for at tage en erhvervsuddannelse % 8 67 % 7 58 % Lige så motiveret som før til at tage en erhvervsuddannelse 4 29 % 3 25 % 5 42 % Mindre motiveret for at tage en erhvervsuddannelse 0 0 % 1 8 % 0 0 % Total % % % Efter jeg er startet på EUD-linjen er jeg blevet? Baseline Mere motiveret for at tage en erhvervsuddannelse 6 40 % 8 67 % 7 41 % Lige så motiveret som før til at tage en erhvervsuddannelse 9 60 % 3 25 % 8 47 % Mindre motiveret for at tage en erhvervsuddannelse 0 0 % 1 8 % 2 12 % Total % % % Mentorordning Hvad laver du med din mentor? (markér gerne flere) 2014 Vi taler om min fremtid 10 6 Vi taler om, hvordan jeg klarer mig i skolen 8 7 Vi taler om, hvordan jeg har det socialt i skolen 6 5 Vi taler om, hvordan jeg har det derhjemme 3 3 Jeg får hjælp til de praktiske opgaver på TEC 3 1 Jeg får hjælp til mine lektier i dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi 2 2 Hjælp til praktik 1 2 Laver ikke noget/ved ikke 0 2 Total 10 9 Hvad laver du med din mentor? (markér gerne flere) 2016 Vi taler om min fremtid 4 1 Vi taler om, hvordan jeg klarer mig i skolen 3 2 Vi taler om, hvordan jeg har det socialt i skolen 0 1 Vi taler om, hvordan jeg har det derhjemme 0 1 Jeg får hjælp til mine lektier i dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi 0 1 Jeg får hjælp til de praktiske opgaver på TEC 0 0 Hjælp til praktik 0 0 Laver ikke så meget 2 4 Total

29 Har mentorordningen bidraget til din sociale trivsel? 2016 Meget enig 2 22 % 0 0 % Enig 5 56 % 1 17 % Uenig 1 11 % 2 33 % Meget uenig 1 11 % 3 50 % Total % % Bemærk, at spørgsmålet kun er stillet årgang 2. Har mentorordningen bidraget til din faglige udvikling? 2016 Meget enig 2 22 % 0 0 % Enig 5 56 % 1 17 % Uenig 1 11 % 1 17 % Meget uenig 1 11 % 4 67 % Total % % Bemærk, at spørgsmålet kun er stillet årgang 2. 29