Funktionelle symptomer inden for neurologien og den positive diagnostiske proces
|
|
- Ida Christiansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Funktionelle symptomer inden for neurologien og den positive diagnostiske proces Anne Sofie Hansen 1, Mai Bjørnskov Mikkelsen 2, Elsebeth Stenager 3, 4, Egon Stenager 4, 5, Michael Binzer 4, 5 & Jon Stone 6 STATUSARTIKEL 1) Enhed for Psykiatrisk Forskning, Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital 2) Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi, Aarhus Universitet 3) Fokuseret Forskningsenhed i Psykiatri, Psykiatrisk Afdeling, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa 4) Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet 5) Fokuseret Forskningsenhed i Neurologi, Neurologisk Afdeling, Sygehus Sønderjylland 6) Department of Clinical Neurosciences, University of Edinburgh Ugeskr Læger 2018;180:V HOVEDBUDSKABER Funktionelle neurologiske symptomer er almindelige og omfatter funktionel kraftnedsættelse og funktionelle anfald. En funktionel neurologisk diagnose skal baseres på positive symptomer og fund ved den neurologiske undersøgelse. De positive fund kan endvidere anvendes i forklaringsmodellen ved overlevering af diagnosen til patienten. Den neurologiske undersøgelse ved funktionelle neurologiske lidelser kan anvendes som starten på behandlingen. En omhyggeligt overleveret diagnose kan ændre både tænkning og sygdomsadfærd hos patienter med en funktionel neurologisk lidelse. Figur 1 Hoovers tegn undersøgelse for funktionel kraftnedsættelse. A. Nedsat kraft ved venstresidig hofteekstension. B. Den nedsatte kraft ved venstresidig hofteekstension aftager ved samtidig højresidig hoftefleksion under modstand. A Funktionelle neurologiske symptomer forstås som neurologiske symptomer, der er opstået på grund af ændringer i nervesystemets funktion og ikke kan forklares ud fra strukturelle sygdomsforandringer i nervesystemet. De kaldes også psykogene, somatoforme og dissociative tilstande eller konversionstilstande. Mest almindelig er funktionel kraftnedsættelse og funktionelle anfald, som ofte ses hos patienter, der henvender sig i almen praksis og på skadestuen, hvor symptomerne kan fejltolkes som slagtilfælde eller epilepsi. Omkring 15% af de henviste neurologiske patienter vurderes at have en funktionel neurologisk lidelse [1, 2]. Læger vil på tværs af specialer møde patienter med fysiske symptomer, som ikke kan forklares med en kendt organisk lidelse. Det er således ikke et isoleret neurologisk fænomen, og funktionelle symptomer kan ses i alle organsystemer. I Danmark har der i de senere år været stigende fokus på funktionelle lidelser bl.a. i form af en omfattende forskningsindsats og udvikling af kliniske retningslinjer for håndtering af funktionelle lidelser i almen praksis [3, 4]. I enkelte specialer har man udviklet en pragmatisk tilgang til diagnose og behandling af funktionelle lidelser. Eksempelvis inden for gastroenterologien i tilgangen til irriteret tyktarm og funktionel dyspepsi, hvor disse funktionelle gastroenterologiske lidelser er en del af specialet [5]. I neurologien har udviklingen ikke været tilsvarende, og det primære fokus har været på udredning og diagnosticering af de funktionelle neurologiske lidelser. Den efterfølgende behandling har ikke været set som en opgave for neurologien, men derimod som hørende til i psykiatrien [6]. I løbet af de seneste år er der imidlertid sket et skift, som har medført øget fokus på den biologiske komponent af funktionelle neurologiske lidelser og dermed har øget behovet for en tværfaglig indsats for patienterne [7, 8]. Dette afspejles i ændringerne fra Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM)-IV- til DSM-5-klassifikationen, hvor de funktionelle neurologiske symptomer nu klassificeres under»conversion disorder«[9]. Med de nye kriterier i DSM-5 er der ikke længere et krav om associerede psykologiske faktorer, og der er nu sat fokus på, at patienten skal have positive tegn på en funktionel neurologisk lidelse for at opfylde kriterierne. Denne udvikling fremgår også af den danske neurologiske nationale behandlingsvejledning for funktionelle neurologiske lidelser fra 2016 [10]. I denne artikel vil vi give et indblik i, hvordan den nye model for tilgangen til funktionelle neurologiske lidelser kan anvendes i den kliniske neurologiske praksis. Den neurologiske undersøgelse kan anvendes til at give en positiv diagnose, som samtidig kan være det første skridt i selve behandlingen. B 2
2 AT STILLE EN POSITIV DIAGNOSE Karakteristisk for funktionelle neurologiske symptomer er inkonsistens i den kliniske fremtræden og inkongruens i forhold til kendte neurologiske sygdomsmønstre [11]. Diagnostik af en funktionel neurologisk lidelse bør ikke baseres på sygehistorien alene eller på, at alle undersøgelser viser normale forhold. Diagnosen stilles bedst ud fra positive fund ved den neurologiske undersøgelse, hvilket vi giver eksempler på i de nedenstående afsnit. Ser man på generelle karakteristika kan følgende skærpe opmærksomheden på en mulig funktionel neurologisk lidelse: 1) multiple symptomer, især uspecifikke, 2) symptomer på nedtrykthed eller bekymring. Ikke alle patienter med funktionelle neurologiske symptomer er deprimerede eller angste, men husk at spørge, 3) en anamnese med andre funktionelle symptomer eller syndromer, herunder irriteret tyktarm, kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi eller kroniske smertesyndromer uden forklaring og 4) en anamnese med traumer eller belastning. Kun omkring hver femte patient med funktionelle neurologiske symptomer angiver stress eller traumatiserende begivenheder som udløsende for deres lidelse, men ved nærmere udspørgen rapporterer langt flere om tidligere belastninger, som kan være relevante i behandlingsøjemed [12]. FUNKTIONEL KRAFTNEDSÆTTELSE OG BEVÆGEFORSTYRRELSE Følgende er eksempler på positive tegn: 1) Hoovers tegn på funktionel kraftnedsættelse (Figur 1) viser nedsat kraft ved hofteekstension, men øget kraft ved samtidig kontralateral hoftefleksion under modstand, 2) en»slæbende gangart«ved funktionel kraftnedsættelse ses typisk ved, at benet bliver slæbt afsted indeller udadroteret, i modsætning til hos patienter med organisk hemiparese, hvor benet typisk svinges i en cirkulær bevægelse, 3) global nedsat kraft. Fleksorer og ekstensorer fremtræder lige svækkede i ekstremiteterne, 4) Ved tremor entrainment-test vil en funktionel tremor typisk enten aftage eller skifte over til samme rytme som undersøgerens bevægelse, hvis undersøgeren beder patienten om at kopiere en bevægelse (f.eks. en rytmisk bevægelse af pegefingerspids mod tommelfingerspids), 5) funktionel dystoni ses typisk med en knyttet hånd eller en plantarflekteret og inverteret fod i fikseret positur i modsætning til øvrige former for dystoni, hvor kropsdelene typisk er mobile, 6) ved funktionel gangforstyrrelse kan der ses bedring, når patienten bliver bedt om at gå enten baglæns eller hurtigere, og 7) funktionel forstyrrelse af standfunktion kan bedres ved afledning (f.eks. ved at undersøge øjenbevægelser eller skrive tal, som patienten skal genkende, på panden). FUNKTIONELLE ANFALD Ved funktionelle anfald, som også betegnes psykogene nonepileptiske anfald, ses der typiske anfaldsfænomener, hvorved tilstanden kan skelnes fra epileptiske anfald (Tabel 1) [11, 13]. Det skal dog bemærkes, at 5-10% af de patienter, der har funktionelle anfald, vurderes at have komorbid epilepsi, hvilket kan gøre diagnostikken yderligere kompleks [14, 15]. Ideelt set bør anfaldet optages med videoelektroencefalografi, men hvis der findes overbevisende positive symptomer, kan en videooptagelse fra en mobiltelefon være tilstrækkelig at stille diagnosen ud fra [16]. Patienter, der har funktionelle anfald, får ofte antiepileptisk medicinsk behandling pga. fejldiagnosticering som epilepsi [17]. Særligt ved langvarige anfald, hvor behandling for status epilepticus ikke er virksom, bør funktionelle anfald overvejes som differentialdiagnose [18]. INKLUSION AF TERAPEUTISKE ELEMENTER I DEN DIAGNOSTISKE UNDERSØGELSE Patienter med funktionelle lidelser føler sig ofte afvist med beskeden om, at der ikke kan påvises noget galt. Følgende kommunikative aspekter kan anvendes, så den afdækkende anamnese inkluderer et første skridt hen mod en øget sygdomsindsigt og accept af diagnosen [19]: 1) Udtøm symptomerne: Bed gerne patienten Tabel 1 Typiske karakteristika, hvor der kan skelnes mellem funktionelle og epileptiske anfald. Anfald Klinisk karakteristikum funktionelt epileptisk Varighed > 2 min Almindeligt Sjældent Øjne og mund lukkede Almindeligt Sjældent Hovedbevægelse fra side til side Almindeligt Sjældent Asynkron bevægelse af ekstremiteterne Almindeligt Sjældent Bækkenbevægelser frem og tilbage Almindeligt Sjældent Modstand mod passiv øjenåbning Almindeligt Meget sjældent Tungebid/bid i kind og læbe Meget sjældent Kan ses Hurtig vejrtrækning under anfald Almindeligt Sjældent, oftere nedsat frekvens Gutturale lyde a Sjældent Almindeligt Selvskadende bevægelser Almindeligt Sjældent Inkontinens for urin og afføring Kan ses Almindeligt Aura Almindeligt Almindeligt Anfald under søvn Kan ses Almindeligt Anfald i forbindelse med kontakt til sundhedsvæsenet Almindeligt Sjældent Gråd efter anfald Almindeligt Meget sjældent Hukommelse for anfaldet Almindeligt Meget sjældent Postiktal snorkende vejrtrækning Sjældent Almindeligt Postiktal træthed/hovedpine Sjældent Almindeligt Postiktal forvirring Sjældent Almindeligt a) Tonisk sammentrækning i diafragma presser luften fra lungerne op imod tonisk spændte stemmelæber og giver en særlig lyd. 3
3 om at lave en liste over alle sine symptomer, 2) hør på patientens årsagsforklaring: Ved at spørge om forestillinger, bekymringer og forventninger vil lægen opnå en vigtig viden om patientens udgangspunkt og dermed få fokuspunkter til det videre forløb, 3) spørgsmål om psykologiske forhold: Patienterne kan være på vagt over for spørgsmål om angst, depression, stress eller tidligere traumer. Dette kan skyldes frygt for, at deres funktionelle neurologiske symptomer ikke vil blive taget seriøst. Vær opmærksom på at introducere disse spørgsmål på en anerkendende og empatisk måde, og 4) spørg om symptomer på dissociation (Tabel 2): Ofte vil patienten undgå at italesætte symptomer på dissociation, da de kan være skræmmende, og patienten kan være bange for at blive kategoriseret som psykisk syg. Det kræver derfor mere ledende spørgsmål at få tilstedeværelsen af disse symptomer afklaret, og det er vigtigt at afdramatisere de symptomer, som patienten måtte opleve [20, 21]. I selve den objektive neurologiske undersøgelse kan man ligeledes anvende terapeutiske elementer. De positive fund kan anvendes til at give patienten indsigt i, at der ikke er et fravær af sygdom, men derimod positive påviselige karakteristika, som er identificerbare som funktionelle neurologiske symptomer [22-24]. De positive symptomer kan anvendes på følgende måde: Diagnosen er positiv og ikke negativ. Det er på baggrund af positive fund, at diagnosen kan stilles, og ikke på baggrund af, at alle skanninger eller test har vist normale forhold. De positive fund kan vise et potentiale for reversibilitet, f.eks. ved Hoovers tegn, hvor hofteekstensionen bliver normal, når den modsatte ekstre- Tabel 2 Samtale om symptomer på dissociation. Behandler Fik du nogle advarselssignaler, før du mistede bevidstheden? Følte du dig svimmel, da det startede, måske kun få sekunder før? Hvordan føltes svimmelheden? OK, der er 3 typer af svimmelhed: 1) En fornemmelse af, at det sortner, og man skal besvime 2) En fornemmelse af, at man bevæger sig, selvom man står stille 3) En følelse af at gå i stå, som om man ikke rigtig er til stede Hvilken af de 3 typer mindede din svimmelhed mest om? Fortæl mig i dine egne ord om den der fornemmelse af at gå i stå Du skal ikke være bange for at sige noget, som lyder mærkeligt, der er ikke noget rigtigt eller forkert Jo flere detaljer du kan give mig, jo bedre kan jeg hjælpe Hvor længe varede det? Blev du bange? Blev det måske mere skræmmende, jo længere tid der gik? Rent faktisk er der et ord for det, du beskriver, og det kaldes dissociation Det har ikke noget at gøre med at være ved at blive skør Det er en slags trancelignende tilstand, som kan opstå som en form for afbrydelse af bevidstheden det kan jeg forklare dig mere om Patient Nej, det gjorde jeg ikke Måske en smule Det ved jeg ikke rigtig det er svært at forklare Den 3. og den 1. tænker jeg Det var ret underligt faktisk det var, som om jeg svævede, og folk omkring mig var meget langt væk Det var meget ubehageligt Jeg tror, det var et par min Ja, jeg blev bange det føltes, som om jeg var ved at blive skør Tabel 3 Undersøgelse og behandling af funktionelle neurologiske symptomer: et skifte fra en psykogen til en funktionel model. Traditionel tilgang Forslag til en ny funktionel model Diagnose Baseret på eksklusion af somatisk sygdom ud fra normale undersøgelser Baseret på positive diagnostiske kriterier Patientmedinddragelse Symptomer på funktionel lidelse holdes skjult for patienten Medinddragelse af patienten med forklaring af positive tegn, som underbygger diagnose Giver patienten sygdomsindsigt Forklaringsmodel I form af»stressudløst«eller»psykisk udløst«i form af funktionel lidelse i nervesystemet, som i nogle tilfælde kan ses at være udløst af stress men ikke altid Neurologens rolle Drejer sig om diagnostikken men ikke behandlingen Indlede behandlingen som en del af diagnostikken og sikre stillingtagen til initiering af øvrige behandlingsmuligheder Behandling Primært psykoterapeutisk Tværfaglig og bør varetages som et samarbejde mellem somatisk og psykiatrisk sundhedsvæsen 4
4 mitet hofteflekteres under modstand. De positive fund viser, hvordan afledning har en vigtig rolle. F.eks. reduceres bevægeligheden, når patienten fokuserer på at flytte sin arm eller sit ben, hvorimod den bedres, når patienten afledes. OVERLEVERING AF DIAGNOSEN Når patienten informeres om diagnosen, er en typisk faldgrube at indlede med at fortælle patienten om alle normale fund og alle de neurologiske lidelser, som patienten ikke har. Dette er helt modsat af beskeden om f.eks. en multipel sklerose eller en epilepsidiagnose, og det kan medføre stor usikkerhed for patienten. Det kan anbefales at indlede med at forklare, at det drejer sig om en funktionel neurologisk lidelse [25, 26]. Samtidig beskrives de positive fund fra sygehistorien og den neurologiske undersøgelse, og hvorfor disse fund ikke kan påvises på en skanning. Følgende beskrivelse af mekanismerne bag kan lette forståelsen:»nervesystemet hos personer med funktionelle neurologiske symptomer kan ses som en computer, der bliver ved med at bryde sammen. Sammenbruddene skyldes ikke problemer med computerens hardware der er altså ikke noget i vejen med computerens dele. I stedet er der noget i vejen med computerens software altså det styresystem, der skal få computerens dele til at fungere sammen«. Hvis patienten spørger om årsagen, er det vigtigt at være ydmyg og forklare, at funktionelle neurologiske symptomer kan udløses af forskellige belastninger såsom smerter, skader, stress og traumer, men at det hos mange er usikkert, præcist hvad der er den udløsende faktor. Som med andre kroniske lidelser kan det anbefales at henvise patienten til skriftligt materiale eller internetbaseret viden med henblik på at opnå indsigt i lidelsen, f.eks. www. funktionelleanfald.dk eller dk. DISKUSSION Neurologer har altid været de primært ansvarlige læger i udredningen af funktionelle neurologiske symptomer, hvorimod behandlingsansvaret ikke har været set på som en del af det neurologiske speciale. Som beskrevet i denne artikel er der dog adskillige muligheder for at indlede behandlingen som en fast del af indsatsen i neurologisk regi (Tabel 3). Der er endvidere fundet belæg for en videre behandlingsindsats i form af specialiseret fysioterapi og psykoterapi, hvorfor en korrekt diagnose således kan have en afgørende rolle for patientens chance for symptomreduktion [27, 28]. De diagnostiske kriterier i DSM-5 understreger som nævnt vigtigheden af at have positive fysiske fund for at stille diagnosen og fører de funktionelle neurologiske lidelser henimod en beskrivelse, som er mere anvendelig i det neurologiske speciale. I den kommende revision af International Classification of Diseases (ICD)- 10-kriterierne (ICD-11-versionen) forventes de funktionelle neurologiske lidelser at være placeret i både i den neurologiske og den psykiatriske sektion [29]. Et håb for fremtiden må være, at dette vil anspore til en øget fortrolighed i neurologien med behandling af disse lidelser og et øget fokus på det interdisciplinære samarbejde imellem det neurologiske og det psykiatriske speciale. Ligeledes vil et tæt interdisciplinært samarbejde på tværs af de somatiske specialer være afgørende, da de funktionelle neurologiske symptomer ofte vil forekomme sammen med andre funktionelle tilstande. Der findes i Danmark flere specialiserede behandlingssteder, som beskrevet i specialevejledningen for psykiatri [30], men der er behov for et mere udbygget shared care-samarbejde med henblik på at koordinere den tværfaglige specialviden og optimere behandlingsindsatsen for patienterne med disse komplekse lidelser. Summary Anne Sofie Hansen, Mai Bjørnskov Mikkelsen, Elsebeth Stenager, Egon Stenager, Michael Binzer & Jon Stone: Functional neurological symptoms and the positive diagnostic process Ugeskr Læger 2018;180:V Functional neurological symptoms are common in neurology and general medical practice. Functional neurological symptoms refer to neurological symptoms, which are not explained by a defined disease. The most common are functional weakness and non-epileptic seizures. Psychiatric models have dominated the classification, aetiology and treatment, limiting the neurologist s role to making the diagnosis by excluding disease and pronouncing the symptoms to be psychogenic. In this review, we outline the possibility of a positive diagnostic process, which can be the first step of treatment. Korrespondance: Anne Sofie Hansen. ansoha@rn.dk. Antaget: 4. december 2017 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 23. april 2018 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Stone J, Carson A, Duncan R et al. Who is referred to neurology clinics? the diagnoses made in 3781 new patients. Clin Neurol Neurosurg 2010;112: Ahmad O, Ahmad KE. Functional neurological disorders in outpatient practice: an Australian cohort. J Clin Neurosci 2016;28: Fink P, Rosendal M. Funktionelle lidelser udredning og behandling. Munksgaard, Rosendal M, Christensen KS, Agersnap L et al. Funktionelle Lidelser. Vejledning fra Dansk Selskab for Almen Medicin, Drosman DA. The functional gastrointestinal disorders and the Rome III process. Gastroenterology 2006;130: Stone J, Hewett R, Carson A et al. The disappearance of hysteria: a historical mystery or illusion? J R Soc Med 2008;101: Edwards M, Bhatia K. Functional (psychogenic) movement disorders: merging mind and brain. Lancet Neurol 2012;11: Carson AJ, Brown R, David AS et al. Functional (conversion) neurological symptoms: research since the millenium. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2012;83:
5 9. American Psychiatric Association. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders. 5th ed. (DSM-5TM). American Psychiatric Press, (22. dec 2017). 11. Stone J. Functional neurological symptoms. J R Coll Physicians Edinb 2011;41: Stone J, Wallow C, Sharpe M. The symptom of functional weakness: a controlled study of 107 patients. Brain 2010;133: Beach P, Eaton J. How do you differentiate pseudoseizures from real seizures? Family Physicians Inquiries Network 2014;17: Martin R, Burneo JG, Prasad A et al. Frequency of epilepsy in patients with psychogenic seizures monitored by video-eeg. Neurology 2003; 61: Benbadis SR, Allen Hauser W. An estimate of the prevalence of psychogenic non-epileptic seizures. Seizure 2000;9: LaFrance WC Jr, Baker GA, Duncan R et al. Minimum requirements for the diagnosis of psychogenic nonepileptic seizrues: a staged approach. Epilepsia 2013;54: Reuber M. Diagnostic delay in psychogenic nonepileptic seizures. Neurology 2010;75: Doss CD, LaFrance WC Jr. Psychogenic non-epileptic seizures. Epileptic Disord 2016;18: Stone J. Functional neurological disorders: the neurological assessment as treatment. Pract Neurol 2016;16: Reuber M, Jamnadas-Khoda J, Broadhurst M et al. Psychogenic nonepileptic seizure manifestations reported by patients and witnesses. Epilepsia 2011;52: Stone J, Carson AJ. The unbearable lightheadedness of seizing: willfull submission to dissociative (non-epileptic) seizures. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2013;84: Daum C, Hubschmid M, Aybek S. The value of positive clinical signs for weakness, sensory and gait disorders in conversion disorders: a systematic and narrative review. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2014;85: Stone J, Edwards M. Trick or treat? Neurology 2012;79: Avbersek A, Sisodiya S. Does the primary litterature provide support for clinical signs used to distinguish psychogenic non-epileptic seizures? J Neurol Neurosurg Psychiatry 2010;81: Stone J, Carson A. Functional neurologic disorders. Continuum 2015; 21: Carson A, Lehn A, Ludwig L et al. Explaining functional disorders in the neurology clinic: a photo story. Pract Neurol 2016;16: Nielsen G, Buszewicz M, Stevenson F et al. Randomised feasibility study of physiotherapy for patients with functional motor symptoms. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2017;88: Goldstein LH, Chalder T, Chigwedere C et al. Cognitive-behavioral therapy for psychogenic nonepileptic seizures: a pilot RCT. Neurology 2010;74: Stone J, Hallett M, Carson A et al. Functional disorders in the neurology section of ICD-11: a landmark opportunity. Neurology 2014;83: gaeldende-specialeplan/psykiatri (22. dec 2017). 6 Ugeskr Læger 179/xx xx. xxx 2017
Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia
Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske, Psykoterapeutisk Afsnit. Oversigt 1. Hvad er PNES? 2.
Læs mereDet er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU
Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereHvornår skal man overveje om patienten har en funktionel lidelse? Lægedage
Hvornår skal man overveje om patienten har en funktionel lidelse? Program Velkommen Hvad er en funktionel lidelse? Fakta om bodily distress syndrom I almen praksis den nyeste forskning Diagnostisk udredning
Læs mereMedicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser
Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereEn ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie
The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereSymptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom
Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereTERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis
TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle
Læs mereOverlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk
N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet
Læs mereBodily Distress Syndrome (BDS)
Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereFunktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå?
Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå? Debat om forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og unge d. 18/1-2019 Charlotte Ulrikka Rask Klinisk professor, overlæge, ph.d. Hvad er en funktionel
Læs mereRevideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)
24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereOverblik over retningslinjer
Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs merePTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel
PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily
Læs merePatienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereYderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse
Læs mereAngst og særlig sensitive mennesker
Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereFunktionelle lidelser-nu og i fremtiden. Inger Merete Terp, overlæge og enhedsleder, Klinik for Liaison Psykiatri Køge og Vordingborg
Funktionelle lidelser-nu og i fremtiden Inger Merete Terp, overlæge og enhedsleder, Klinik for Liaison Psykiatri Køge og Vordingborg Liaison klinikken i Køge og Vordingborg Klinik for Liaison Psykiatri
Læs mereBesvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu
Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereBilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling
Læs mereNår sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup
Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk
Læs mereaf speciale og det aktuelle
!!"# "#$!% "%# Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug
Læs mereDiagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?
Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De
Læs mereDisposition. 2 www.regionmidtjylland.dk
Samarbejde mellem psykiatri og somatik set med psykiatriens øjne ved chefsygeplejerske Claus Graversen, Psykiatri og Social - torsdag den 9. september 2010 www.regionmidtjylland.dk Disposition 1. Samarbejde
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereKvalitet og kompetencer i demensindsatsen
Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs mereBilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.
N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,
Læs merePsykoterapeutisk behandling af psykogene nonepileptiske anfald
Psykoterapeutisk behandling af psykogene nonepileptiske anfald Dröfn Hilmarsdóttir 1, Steffen Birk 2 & Charlotte Ulrikka Rask 3, 4 STATUSARTIKEL 1) Health, Aarhus Universitet 2) Neurologisk Afdeling, Filadelfia,
Læs mereBristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention
Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereProjektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C
Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis
ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ
Læs mereFrede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark
, Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder
Læs mereSpørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse
Læs mereatienter med en funktionel DIAGNOSE
DIAGNOSE atienter med en funktionel Der er i dag et langt mere nuanceret syn på funktionelle lidelser end for få år siden. Hverken det sociale system eller sundhedsvæsnet er dog tunet ind på patientgruppen.
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs merePsykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs mereADHD Konferencen 2016
ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereCopyright 2019 by Marianne Geoffroy
Copyright 2019 by Marianne Geoffroy All rights reserved. This book or any portion thereofmay not be reproduced or used in any manner whatsoever without the express written permission of the publisher except
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereMennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer
Mennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer 1 Eller: Hvordan imødekommer vi det behov for at skabe integrerede indsatser, der går på tværs og skaber
Læs mereScreening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.
Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs mereDYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser
DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier/Ergoterapi, Syddansk Universitet Tilknyttet
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. speciale Neurologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereWorkshop om funktionelle lidelser hos børn og unge. Funktionelle Lidelser
Workshop om funktionelle lidelser hos børn og unge Funktionelle Lidelser Hvad er en funktionel lidelse? En samlebetegnelse for en række lidelser, der kendetegnes ved, at personen har et eller flere fysiske
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri
Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereGuidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme
Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mere