KVINDERNES SURREALISME

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE GRUNDSKOLENS UDSKOLING OG UNGDOMSUDDANNELSER KVINDERNES SURREALISME FRANCISKA CLAUSEN RITA KERNN-LARSEN ELSA THORESEN 1

2 SURREALISME Surrealismen startede som kunstbevægelse i 1920erne i Paris. Surrealisme kommer af det franske ord surréel/surréalisme og betyder overrealisme eller overvirkelighed. Målet for surrealisterne var at skabe denne overvirkelighed gennem en forening af drømmens og virkelighedens verden. Den franske forfatter, digter og tidligere dadaist André Breton skrev i 1924 det surrealistiske manifest, Manifeste du surréalisme, som blev begyndelsen på surrealismen. Heri gjorde Breton rede for bevægelsens idé og tankesæt, som gik ud på, at litteraturen og kunsten skulle udtrykke tankens virkelige funktion uden nogen form for kontrol fra fornuftens side. Kunsten skulle skabes uden indblanding fra bevidstheden, men i stedet baseres på fantasien og det ubevidste og skjulte kræfter i mennesket. På denne måde kunne man nå frem til en større virkelighed og se verden på ny. Surrealismen opstod i kølvandet på 1. verdenskrig, bl.a. under inspiration fra dadaismen. Dadaismen var en kunstnerisk bevægelse, der reagerede stærkt på krigens rædsler og meningsløshed ved at gøre oprør mod borgerlige idealer og traditionelle værdier. Dadaisterne tog afstand fra det etablerede samfunds opfattelse af kunst og dyrkede i stedet det tilfældige og meningsløse ved at fremstille og udstille kunstværker, som ikke gav mening. Efter krigen havde man mistet troen på menneskets fornuft, og kunsten skulle derfor bryde med den tankegang og logik, som havde medvirket til krigen, og de regler, som styrede samfundet. Man ønskede at befri mennesket for denne tankegang og dermed forandre tilværelsen til, hvad man opfattede som, det bedre. For surrealisterne havde kunsten derfor et revolutionært potentiale. Surrealismen var også stærkt inspireret af den østrigske læge Sigmund Freud, der havde udviklet psykoanalysen og teorien om, at menneskets drømme og de ubevidste dele af sindet har stor betydning for vores adfærd. Surrealismens tilhængere fandt bl.a. deres motiver i drømmenes verden og skabte kunst på baggrund af metoder som hurtige, umiddelbare indskydelser og automatiske handlinger for at lade det ubevidste komme frem til overfladen og blande sig med virkeligheden. De dyrkede det absurde og irrationelle og de dybeste lag i menneskets sind i et forsøg på at frigøre mennesket fra fornuften og sætte fantasien fri. Surrealismen opstod som bevægelse i Paris, men blev hurtigt udbredt til andre lande. I 30erne kom surrealismen til Danmark gennem kunstneren Vilhelm Bjerke-Petersen, som kæmpede for at udbrede bevægelsen ved at skrive bøger og artikler, lave udstillinger og hente store internationale kunstnere til Danmark. Bjerke-Petersen arrangerede i 1935 den store internationale udstilling kubisme=surrealisme i Den Frie Udstillingsbygning, som præsenterede abstrakt og surrealistisk kunst, hvor både Franciska Clausen, Elsa Thoresen og Rita Kernn-Larsen deltog med værker side om side med fremtrædende surrealistiske kunstnere fra udlandet som René Magritte, Salvador Dalí, Yves Tanguy og Joan Miró. 2

3 FRANCISKA CLAUSEN ( ) Portræt af Franciska Clausen, 1926 Fonden Franciska Clausens Samlinger Franciska Clausen voksede op i et velstillet hjem i det dengang tyske Aabenraa. Da hun var 17 år, startede hun sin kunstneriske uddannelse på kunstakademier i Weimar og München i Tyskland, sidenhen på Kunstakademiet i København, og hun fik også senere undervisning af nyskabende kunstnere i München og Berlin, som introducerede hende til det abstrakte maleri og brugen af geometriske former. I 1924 flyttede hun til Paris, hvor hun fik undervisning på l Académie Moderne af kunstneren Fernand Léger. Han var optaget af den moderne teknologi og hentede sine motiver i industrisamfundets maskiner. Han lærte hende om moderne kompositionsprincipper og at anvende geometriske former til at repræsentere mekaniske elementer som skruer, rør, hjul og søm. Clausen blev en af Légers bedste elever og ansat som assistent for ham, men hun udfoldede sig også selvstændigt som kunstner i årene i Paris. Clausen var en visionær og moderne kunstner på grund af sine abstrakte kompositioner, og hun blev et anerkendt navn og en del af en international kunstnerelite i gruppen Cercle et Carré i Paris. Hendes interesse for surrealismen viste sig i hendes værker i perioden fra 1925 til begyndelsen af 1930 erne. Hendes surrealistiske eksperimenter kom primært til udtryk som collager. På grund af økonomiske problemer måtte Clausen i 1931 flytte tilbage til Danmark, hvor hun fra 1933 bosatte sig livet ud i Aabenraa. I 1935 og igen i 1937 deltog hun i udstillinger med surrealistisk kunst sammen med en lang række danske og internationale kunstnere. Franciska Clausen fik sent anerkendelse i sit hjemland, hvor Kunstforeningen i 1964 som de første i Danmark viste en retrospektiv udstilling med hendes værker. 3

4 ELSA THORESEN ( ) Portræt af Elsa Thoresen, 1936, privateje Elsa Thoresen blev født af en norsk far og en amerikansk mor i USA, hvor hun også tilbragte sin barndom. Hun flyttede sidenhen til Oslo, hvor hun i uddannede sig på Kunstog Håndværkerskolen. I 1927 startede hun på Kunstakademiet i Oslo, og hér mødte hun en anden elev, Vilhelm Bjerke-Petersen, som hun senere blev gift med i Thoresen gik på akademiet indtil 1929, og i samme periode tog hun også undervisning ved Académie Royale des Beaux-Arts i Bruxelles i Belgien, hvor surrealismen allerede var udbredt med blandt andre maleren René Magritte som markant frontfigur. Gennem Bjerke-Petersen, der var den surrealistiske frontfigur i København, blev Elsa Thoresen officielt indviet i surrealismens filosofi. De flyttede sammen til København, hvor Thoresen blev en aktiv del af kredsen af surrealistiske kunstnere. Thoresen bekendte sig til surrealismen som en eksperimenterende både kunstnerisk og revolutionær bevægelse. Thoresen lavede flere surrealistiske værker i 1930 erne, og sammen med Bjerke-Petersen lavede hun et par monumentale vægudsmykninger i København. I 1944 var parret på grund af 2. verdenskrig tvunget til at flygte til Sverige, hvor de, bortset fra en periode i New York i , boede indtil Dette år blev de skilt, og Thoresen flyttede tilbage til USA, hvor hun blev resten af livet. 4

5 RITA KERNN-LARSEN ( ) Portræt af Rita Kernn-Larsen, 1934 Arkivet Randers Kunstmuseum Rita Kernn-Larsen voksede op i Hillerød, men flyttede til Oslo i 1924, hvor hun begyndte sin kunstneriske uddannelse på Statens Tegneskole. To år senere blev hun optaget på Kunstakademiet i København, hvor hun gik i årene Hun syntes dog, at undervisningen hér var for traditionel og flyttede i 1929 til Paris, hvor hun fra var elev på l Académie Moderne, ligesom Franciska Clausen, og fik undervisning af Fernand Léger. Her lærte hun om form, volumen og billedkomposition, og hun eksperimenterede bl.a. med kubismen og Légers maskinæstetik. Hun blev en af Légers foretrukne elever, og han ansatte hende til at kopiere sine tegninger til store malerier. Det var også i Paris, at Kernn-Larsen stiftede bekendtskab med surrealismen, men det var først, da hun flyttede tilbage til Danmark i 1933, at hun blev beskrevet som surrealist og skabte surrealistisk kunst. I 1934 fik hun kontakt til de danske surrealister, og hun blev hurtigt en aktiv del af den danske surrealistiske bevægelse. Hun udstillede hyppigt i både Danmark og udlandet, og hun blev rost af nationale og internationale anmeldere. I 1937 flyttede Kernn-Larsen tilbage til Paris og i 1938 til London, hvor hun blev indtil 2. verdenskrigs slutning sammen med sin jødiskfødte mand. Efter krigen stoppede hun med at male surrealistisk, fordi hun oplevede krigen så voldsom, at hun ikke kunne se, hvorfor hun skulle male den indre virkelighed, når den blev overgået af den ydre virkeligheds rædsler. 5

6 Billede fra Ekstrabladet af de danske og svenske surrealister til fest hos Vilhelm Bjerke-Petersen De tre kvinder arbejdede med surrealismen i korte, men intense perioder. Elsa Thoresen og Rita Kernn-Larsen havde et tæt forhold og var begge aktive i det danske surrealistiske miljø. De udvekslede tanker og idéer og inspirerede hinanden. Franciska Clausen var ikke som sådan aktiv i bevægelsen, men hun deltog i den store kubisme=surrealismeudstilling i 1935 sammen med danske og internationale surrealister og forklarede i et interview samme år, at hun også så sig selv som surrealist. 6

7 SURREALISMENS KUNSTNERISKE UDTRYK Kernn-Larsen, Clausen og Thoresen arbejdede på forskellige måder med surrealismen, og deres værker kan ses som forskellige indgange til de surrealistiske idéer. Surrealismen var ikke en bestemt stilretning den var først og fremmest en ideologisk bevægelse og livsholdning. Surrealismen kom derfor til udtryk på forskellige måder i billedkunsten, og den blev dyrket gennem mange forskellige medier som litteratur, billedkunst, film og musik. Den surrealistiske billedkunst kan dog opdeles i to hovedretninger, psykofotografisk surrealisme og abstrakt surrealisme, med hver deres dominerende formsprog og udtryk, som også kan ses i de tre kunstneres værker. De to eksempler i kasserne viser, at Elsa Thoresen både arbejdede med psykofotografisk surrealisme og senere i sin karriere også med den mere abstrakte surrealisme. Fælles for de tre kunstnere er, at de ikke kun malede i samme stil, men udviklede sig og eksperimenterede gennem hele livet. PSYKOFOTOGRAFISK SURREALISME Den psykofotografiske surrealisme kaldes også figurativ surrealisme og viser genstande, figurer og personer, som er malet med næsten fotografisk nøjagtighed. De optræder i absurde, drømmeagtige og overraskende sammenhænge, som ikke er realistiske. Kunstnerne blander elementer fra virkeligheden i umiddelbart meningsløse og mystiske universer. Den psykofotografiske surrealisme ser man fx hos kunstnere som René Magritte og Salvador Dalí. Denne retning ses hos Elsa Thoresen, se fx Klassisk landskab, ABSTRAKT SURREALISME Den abstrakte surrealisme lader underbevidstheden komme til udtryk gennem abstrakte mønstre og har fokus på linjen, farven og formen som vigtige virkemidler. Det ses fx hos Yves Tanguy og Joan Miró og også hos Elsa Thoresen, se fx Objects of Elements,

8 Elsa Thoresen, Objects of Elements, 1945 MSJ - Kunstmuseet i Tønder Elsa Thoresen / VISDA / Artists Rights Society (ARS), New York 8

9 OPGAVE SE NÆRMERE PÅ THORESENS MALERI KLASSISK LANDSKAB, 1937 Beskriv, hvad du ser på maleriet. Hvad forestiller det? Beskriv kompositionen. Hvordan er maleriets motiv opbygget? Hvilke rumskabende virkemidler er der brugt? Hvilke farver er der brugt? Er der en handling i maleriet? Hvad tror du, Elsa Thoresen vil fortælle med billedet? Hvad får maleriets titel Klassisk landskab dig til at tænke på? Hvordan hænger titlen sammen med maleriets motiv? Elsa Thoresen, Klassisk landskab, 1937, MSJ - Kunstmuseet i Tønder Elsa Thoresen / VISDA / Artists Rights Society (ARS), New York 9

10 AUTOMATISME OG COLLAGE For at komme i kontakt med det ubevidste og ukendte indre udviklede surrealisterne nogle metoder til at slippe tankens kontrol, blandt dem var automatskrift, automattegning og collage. AUTOMATSKRIFT OG AUTOMATTEGNING André Breton og forfatteren Philippe Soupault skrev om automatskriften som et opgør med poesiens konventioner i værket Le Champs Magnétiques fra Automatskrift foregår ved, at man nedskriver tilfældige ord og sætninger uden at tænke over dem. Dette udviklede surrealisterne også til automattegning, som på samme måde foregår ved, at man tegner ved at lade pennen glide over papiret uden bevidste overvejelser. Resultaterne af automatskriften og -tegningen var dermed en slags beskeder og billeder fra underbevidstheden. Rita Kernn-Larsen arbejdede med automattegning i flere værker. Hun skabte streger ved hjælp af metoden og bearbejdede sidenhen motivet til det endelige værk. Hun kombinerede ofte det bevidste med det ubevidste i sine værker, hvor personlige minder fra virkeligheden blandes sammen med drømme og fantasier. Ved at gøre dette efterstræbte hun surrealismens ideal om at forene modsætninger som drøm og virkelighed, bl.a. i maleriet Dans og kontradans,

11 VÆRKEKSEMPEL RITA KERNN-LARSEN, DANS OG KONTRADANS, Hvilke genkendelige elementer indgår i billedet? Hvordan er billedrummet opbygget ift. forgrund, mellemgrund og baggrund? Hvordan er de dominerende linjer og bevægelser i billedet, og hvilken virkning har de for billedet som helhed? Rita Kernn-Larsen har selv udtalt om dette billede, at det viser to rytmer, der spiller mod hinanden. Hvor ses disse rytmer? Hvad kunne de to rytmer være udtryk for? Hvad tror du, billedets titel Dans og kontradans betyder? Rita Kernn-Larsen, Dans og kontradans, , privateje Rita Kernn-Larsen / VISDA 11

12 ØVELSE SKRIV AUTOMATSKRIFT Brug: blyant, papir og stopur Skriv en historie på 5 minutter. Slå tankerne fra og skriv det, der falder dig ind. Prøv at slukke for hjernen og lade hånden gøre arbejdet. Det er svært! Prøv derfor at lade være med at gå i stå, men bliv ved med at skrive hele tiden. Tænk hverken på, om det lyder dumt eller klogt, om der er stavefejl, eller om der er sammenhæng. Det vigtigste er at holde hånden i gang. Læs din historie igennem. Hvad handler den om? Hvad synes du om resultatet? Hvordan adskiller øvelsen sig fra den måde, du normalt arbejder med skriftlige opgaver? Byt historie med en anden elev. Udvælg et spændende ord eller sætning fra hans/hendes historie og skriv en ny historie via automatskrift ud fra dette ord/denne sætning. ØVELSE LAV EN AUTOMATTEGNING Brug: blyant og papir Gør ligesom de surrealistiske kunstnere og tegn på papiret uden at tænke over, hvad du tegner. Luk øjnene det kan gøre det nemmere at slippe kontrollen over, hvad der sker på papiret. Kig på din automattegning. Forestiller den noget? Kan du se nogen genkendelige figurer eller former? Kan du genkende dine bevægelser i tegningen? Kunne man videreudvikle tegningen til et større maleri? I så fald, hvordan? DISKUSSIONSSPØRGSMÅL Diskutér, om surrealisternes mål om at slippe tankens kontrol er realistisk. Er det muligt at slå hjernen helt fra og ikke lade sig styre af noget? Har den surrealistiske idé om at slippe kontrollen og at leve mere efter fantasien en relevans i dag? 12

13 COLLAGE Collageteknikken var en anden vigtig metode til at skabe kontakt til det ubevidste. En collage skabes ved, at man tager fragmenter af forskelligt materiale, fx pap, papir, fotografier og udklip fra reklamer og klistrer det sammen på en flade. Surrealisterne brugte collagen til at tage genkendelige elementer ud af deres oprindelige sammenhæng og sammensætte dem i nye overraskende og tilfældige relationer. De skabte på denne måde billeder af en ny drømmelignende virkelighed frembragt af det ubevidste. De gjorde dette ved at klistre udklip og fotos sammen, men de overførte også collageteknikken til maleriet ved at sammenstille forskellige malede motiver uden logisk forbindelse til hinanden. virkelighedens verden. De ville skille verden ad, som man kendte den, for at sætte den sammen på ny i et fragmenteret, anderledes og usammenhængende verdensbillede. Collagen var et perfekt udtryk for dette. Franciska Clausen lavede mange collager, hvor hun blandede gouache (en vandfarveteknik, hvor man bruger dækkende vandbaserede farver) med fotografier og udklip fra reklamer og ugeblade eller sammensatte papirstykker i abstrakte kompositioner. Hun var optaget af de nye kunstneriske idéer og udtryk, som indtog kunstscenen i Paris i 1920erne, hvor fokus kom mere og mere på billedkunstens formelle virkemidler som komposition, rum, farve, flade, form og linjer og disses evne til at skabe en stemning, følelse eller udtrykke noget bestemt. Collageteknikken var også populær hos surrealisterne, fordi de ønskede at vende op og ned på det normale og 13

14 VÆRKEKSEMPEL FRANCISKA CLAUSEN, FISKEN, I maleriet Fisken, 1926, har Clausen sammensat nonfigurative elementer med noget figurativt og genkendeligt i form af den springende fisk. Maleriet er lavet efter en collage i gouache, hvor Clausen har malet de geometriske former og påklistret et billede af en fisk. Hun har efterfølgende overført collageteknikken til maleriet ved i dette værk at male fisken på. Beskriv billedet Fisken, som findes på næste side: Hvordan er billedet komponeret? Hvilke former og figurer er der anvendt, og hvad er deres indbyrdes forhold? Beskriv rummet. Er det fladt eller dybt? Er formerne fladt eller rumligt gengivet? Hvordan er de dominerende linjer og bevægelser i billedet? Hvad tror du, fiskens rolle i billedet er? Hvad kunne fisken være et symbol for? Hvilken virkning opnår Franciska Clausen ved at sammenstille figurative og nonfigurative elementer i sin collage? Hvordan vil du beskrive det univers, hun skaber ved at gøre dette? 14

15 Franciska Clausen, Fisken,1926, MSJ - Kunstmuseet Brundlund Slot Fonden Franciska Clausens Samlinger 15

16 VÆRKEKSEMPEL FRANCISKA CLAUSEN, PIBERNE, Clausen har også anvendt collageteknik i maleriet Piberne, hvor hun har sammensat genstande, der ikke normalt passer sammen. Hver for sig danner genstandene nogle associationer og har en bestemt betydning, men når de sættes sammen, opstår en ny absurd betydning. Beskriv billedets opbygning og komposition. Hvad associerer du henholdsvis en pibe og en vase med? Hvad tror du, de kunne være udtryk for eller betyde i dette maleri? Hvilken virkning opnår Clausen ved at sammensætte genstandene, som hun har gjort? Hvilken stemning synes du, billedet skaber? Og hvorfor? Franciska Clausen, Piberne, 1929, ARoS - Aarhus Kunstmuseum Fonden Franciska Clausens Samlinger 16

17 ØVELSE LAV EN COLLAGE Brug: aviser, ugeblade, stof, pap, fotografier, papir, saks og lim Klip de ting ud, som du gerne vil have på din collage og sæt dem sammen på papiret. Overvej, om der er en bestemt fortælling, stemning eller følelse, du vil skabe med din collage. Se på dit færdige værk og præsentér det for klassen. Hvad forestiller collagen? Hvad sker der i den? Hvad fortæller de enkelte udklip hver for sig, og hvad fortæller de, når de er sat sammen med de andre? ØVELSE TILFÆLDIGHEDSDIGT Tilfældighedsprincippet var også en strategi, som man brugte til at udelukke tanken og kontrollen og i stedet lade det irrationelle og ulogiske herske. Det havde man lært af dadaisterne, som i stor stil dyrkede det tilfældige, fx den eksperimentale digter Tristan Tzara, som arbejdede med tilfældigheder på skrift, og som lavede en skabelon for, hvordan man kan fremstille et dadaistisk tilfældighedsdigt. Følg Tzaras instruktioner og skab dit eget digt: Take a newspaper. Take a pair of scissors. Choose an article as long as you are planning to make your poem. Cut out the article. Then cut out each of the words that make up this article and put them in the bag. Shake it gently. Then take out the scraps one after the other in the order in which they left the bag. Copy conscientiously. The poem will be like you. 17

18 FREUD, DRØMME OG PSYKOANALYSE Ifølge den østrigske læge Sigmund Freud ( ) skal man forstå menneskets adfærd gennem det ubevidste, og han udviklede derfor psykoanalysen for at undersøge ukendte områder af det menneskelige sind. I 1899 udgav Freud sin berømte bog Die Traumdeutung (Drømmetydning) om drømme, og om hvordan han betragtede drømmene som kongevejen til det ubevidste som en direkte indgang til det, der foregår i menneskets underbevidsthed. Ifølge ham fortrænger eller undertrykker man nemlig nogle oplevelser, behov og lyster fra bevidstheden til det ubevidste, men disse kan dukke op i drømme som symbolske billeder, der kan aflæses og fortolkes. Freud var læge for borgerskabet i Wien, og hans teorier baserede sig på dette arbejde. Han mente, at man kunne åbne for patienternes psykiske problemer og overvinde dem ved hjælp af psykoanalyse gennem drømmetydning, samtale og hypnose. For at kurere problemerne anvendte Freud psykoanalysen til at studere sine patienters følelser, drømme og fantasier. Herefter hjalp han dem med at få indsigt i deres ubevidste dele af sindet og dermed få større forståelse for sig selv. Surrealisterne brugte kunsten til at få indsigt i og vise det ubevidste og de fortrængte, skjulte sider af mennesket, og man kan derfor sige, at kunsten og det at skabe kunst fungerede ligesom drømmene. De surrealistiske kunstværker minder også ofte om drømmescenarier. 18

19 VÆRKEKSEMPEL RITA KERNN-LARSEN, BLÅT DILEMMA, I Rita Kernn-Larsens maleri Blåt dilemma, 1935, mødes to verdner i form af to figurer; et svævende væsen og en kvinde, som har fødderne plantet på jorden. Beskriv de to figurer, og hvordan de er fremstillet, fx abstrakt, naturtro, realistisk. Hvordan er deres kropssprog? Hvordan er deres indbyrdes forhold? Hvordan vil du karakterisere det rum, figurerne befinder sig i? Hvordan vil du beskrive stemningen i billedet? Hvilken historie fortæller billedet, synes du? Hvordan kommer forholdet mellem drøm og virkelighed til udtryk i billedet? Hvad tror du, Rita Kernn-Larsen vil fortælle med billedet? Rita Kernn-Larsen, Blåt dilemma, 1935, MSJ - Kunstmuseet i Tønder Rita Kernn-Larsen / VISDA 19

20 VÆRKEKSEMPEL ELSA THORESEN, STENENES MIRAKEL, Elsa Thoresen arbejdede med at kombinere det indre liv med virkeligheden. Hun malede mange landskaber, men hendes værker viser ikke den ydre verden, som den ser ud, de giver et indblik i den indre, personlige verden og viser drømmende universer. Se på maleriet Stenenes mirakel. Hvis maleriet var udtryk for en drøm, hvilken slags drøm ville det så være, synes du? En uhyggelig, sjov, sørgelig, spændende eller andet? Hvilken stemning synes du billedet skaber? Prøv at beskrive de billedlige virkemidler, der er med til at skabe denne stemning. Se på motivet, kompositionen, farverne, lys/skygge og maleteknikken. Er der en fortælling i maleriet? Tænk på den sidste drøm, du har haft, og som du kan huske. Hvad handlede den om? Hvordan fik den dig til at føle, og hvorfor? Hvor tit kan du huske dine drømme? Elsa Thoresen, Stenenes mirakel, 1944, Mogens Hansen Elsa Thoresen / VISDA / Artists Rights Society (ARS), New York 20

21 INTRODUKTION TIL FREUDS PERSONLIGHEDSMODEL Ifølge Freud er mennesker primært styret af ubevidste processer, og i forlængelse af psykoanalysen udviklede han en teori om, hvordan psyken fungerer og hvordan den kan deles i tre, som man kan se i hans personlighedsmodel: - Nederst er det et, som er det ubevidste i mennesket. Her er seksuelle og aggressive drifter, impulser, kropslige behov og fantasier skjult væk sammen med oplevelser eller følelser, der er blevet fortrængt, fordi de ikke er socialt eller kulturelt acceptable eller, fordi de er for svære at se i øjnene. - I midten er jeg et, som er menneskets bevidsthed og som rummer fornuften. Her balanceres der mellem impulserne fra det ubevidste og de styrende mekanismer fra overjeg et. - Øverst er overjeg et, som er samvittigheden. Overjeg et rummer moralen og de normer og regler, som man har lært gennem sin opdragelse. OVERJEG (SUPEREGO) JEG (EGO) DET (ID) Samvittighed, moral, normer, regler og idealer Fornuft og det bevidste Det ubevidste, fortrængte drifter, lyster og traumer Ifølge Freud fødes mennesket med det et, mens jeg et og overjeg et udvikles i løbet af barndommen. 21

22 Mellem de forskellige dele af personligheden opstår der ofte konflikter. Jeg et behandler de impulser, der kommer fra det ubevidste, og den kontrol, der kommer fra overjeg et, og bearbejder dem ved hjælp af forsvarsmekanismer, som fungerer helt ubevidst. NOGLE AF DISSE FORSVARSMEKANISMER ER FOR EKSEMPEL: Opfyldelse, hvor man skaber en direkte opfyldelse af det behov eller den impuls, man har fået. Sublimering, hvor man omskaber behovet/impulsen til noget socialt acceptabelt ved fx at dyrke fysisk sport eller lave kunst. Fortrængning, hvor man skubber behovet tilbage ned i det ubevidste og gemmer det væk. Men ved at gøre dette, er der risiko for at skabe angst, traumer eller neuroser, som kan bryde frem på et senere tidspunkt i livet. Det ubevidste påvirker vores adfærd i dagligdagen og kommer til udtryk gennem drømme, fortalelser og i værste tilfælde psykiske problemer. Psykoanalysen tager udgangspunkt i, at tidlige relationer med forældre, forstyrrelser i barndommen, erfaringer med kærlighed, seksualitet, tab og død former mennesket og dets personlighed, og det påvirker dets måde at fungere på. Barndommens erfaringer og oplevelser har derfor stor betydning for voksenlivet. Surrealisterne baserede meget af deres ideologi på Freuds tanker, og de danske kunstnere som Rita Kernn-Larsen, Elsa Thoresen og Vilhelm Bjerke-Petersen var interesserede i hans teori om det ubevidste. Surrealisterne ønskede at opløse de begrænsninger, man med fornuften havde lagt på mennesket og lade de psykiske fortrængninger komme til overfladen. Kunsten blev en vej til at udfolde og afsløre menneskets ubevidste og undertrykte sider. Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresens surrealistiske værker kan især ses som udtryk for en udforskning af det ubevidste i kunstnerne selv. Som mange andre surrealistiske kunstnere undersøger de med deres kunst psykiske tilstande og giver et indblik i den forunderlige indre verden. Man kan sige, at de surrealistiske kunstnere lader det et komme til overfladen, mens overjeg ets kontrol opløses. Rita Kernn-Larsen læste kun Freud sporadisk, men udtalte alligevel; Mine billeder bliver til på den måde, at jeg begynder med en eller anden realistisk ting og videreførelsen af den besørges af underbevidstheden. Tit forbavser resultatet mig selv, så der er altså en vis sammenhæng med det psykoanalytiske. 1 I sine værker sammensmelter hun virkelige elementer med elementer fra det ubevidste. 1 Rita Kernn-Larsen i Ekstrabladet, , som citeret i: Birgit Hessellund: Rita Kernn-Larsen - En international dansk surrealist. Randers Kunstmuseum, Randers, 1995, s

23 VÆRKEKSEMPEL RITA KERNN-LARSEN, FESTEN, Rita Kernn-Larsens maleri Festen forestiller ikke ligefrem en scene, der er sket i virkeligheden, men billedet indeholder elementer fra virkelighedens verden og viser derfor, hvordan hun blander virkelighedens oplevelser sammen med drømme og fantasier fra det ubevidste. Kvinden i maleriet er ved at spise et brød, og dette er et virkeligt og personligt element for Kernn-Larsen, eftersom hun i sin barndom var bange for at vågne om natten og være sulten og derfor altid havde et stykke brød liggende på sit natbord. Brød går igen i andre af hendes værker. OPGAVE Beskriv fremstillingen af de forskellige figurer i billedet. Hvordan er deres kropssprog? Hvor naturtro er de malet? Hvad er figurernes indbyrdes forhold? Hvordan er de placeret ift. hinanden og omgivelserne? Hvilke farver er der anvendt, og hvilken virkning har de? Er der gjort brug af kontraster i billedet, og i så fald hvordan kan det ses? Hvad tror du, der foregår i billedet? Hvad tror du, at Rita Kernn-Larsen vil fortælle med, at kvindens hoved er skiftet ud med to fisk i en bowle? Hvor kommer det ubevidste til udtryk i billedet? Hvilken holdning til drømmeverdenen og det ubevidste udtrykker billedet? 23

24 Rita Kernn-Larsen, Festen, 1935, MSJ - Kunstmuseet i Tønder Rita Kernn-Larsen / VISDA 24

25 DISKUSSIONSOPGAVE Undersøg nærmere og diskutér, hvad Freuds teori har betydet for samfundet og for kunsten i starten af 1900-tallet. Er hans teori stadig relevant i dag? Kan det ses i kunsten i dag? 25

26 OPGAVE KOMPARATIV ANALYSE AF TRE SURREALISTISKE VÆRKER: Franciska Clausen, Psykogram (Symbolerne), Elsa Thoresen, Verdenslyset, Rita Kernn-Larsen, Searching for the Moon (Vers l inconnu), Sammenlign de tre værker af henholdsvis Clausen, Kernn-Larsen og Thoresen. Se på både indhold og billedernes formelle virkemidler. Hvilke forskelle er der? Hvilke ligheder er der? Hvordan forholder de tre værker sig hver især til surrealismen? Hvordan kommer surrealismens idéer til udtryk i værkerne? Hvilket værk virker mest surrealistisk på dig og hvorfor? Overvej, om der er psykofotografiske eller abstrakte elementer i værkerne, og om der er tydelige udtryk for collageteknikken eller automattegning. Hvordan kunne billederne være et udtryk for Freuds teori om det ubevidste? Rita Kernn-Larsen, Searching for the Moon (Vers l inconnu), , privateje Rita Kernn-Larsen / VISDA 26

27 Elsa Thoresen, Verdenslyset, 1937, privateje Elsa Thoresen / VISDA / Artists Rights Society (ARS), New York Franciska Clausen, Psykogram (Symbolerne), , MSJ - Kunstmuseet Brundlund Slot Fonden Franciska Clausens Samlinger 27

28 SURREALISTISKE TENDENSER I DAG Surrealismen har sat sine spor på kunsten siden storhedstiden i erne, og der er stadig kunstnere i dag, som lader sig inspirere af bevægelsens tankegang og idéer. Når samtidskunstnere beskæftiger sig med det surrealistiske, er det bl.a. ved at videreføre nogle af de virkemidler, som surrealisterne introducerede og gjorde brug af, fx kompositionsprincippet om at sammensætte fragmenterede motivelementer uden forbindelse til hinanden, så der opstår nye, mystiske og absurde betydninger. Der er også mange samtidskunstnere, som tager nogle af surrealismens vigtigste temaer op, fx drømme, fantasi, seksualitet og det ubevidste. Ordet surrealistisk anvendes ofte i dag, og det bruges om næsten al kunst, der blander virkeligheden sammen med noget urealistisk og uvirkeligt. På samme måde som surrealisterne gjorde, arbejder mange kunstnere også i dag med at udforske sindet, at lege med grænserne mellem det forklarlige og uforklarlige, at vende virkeligheden på vrangen og at udfordre vores vante forestillinger om den kendte og normale verden. En samtidskunstner, der laver kunstværker med surrealistiske træk, er fx den danske Julie Nord, som gør brug af velkendte og hyggelige motiver som familier, nuttede dyr og små, søde piger, men hendes værker gemmer altid på noget uhyggeligt og farligt, idet figurerne smelter sammen eller transformeres til monstre. En anden kunstner er den danske Kathrine Ærtebjerg, der laver fortællende, eventyrlige universer, hvor figurerne oftest er mærkelige blandinger mellem mennesker og dyr eller mænd og kvinder. En tredje er den danske kunstner Michael Kvium, der i sin kunst tager udgangspunkt i hverdagssituationer, hvor overdrevne, groteske menneskelignende figurer optræder. Han viser de mørke afkroge af menneskets sind og tager tabubelagte emner som død, psykiske lidelser, drifter og lyster op. OPGAVE FIND EKSEMPLER PÅ KUNSTVÆRKER AF SAMTIDSKUNSTNERE, DER HAR SURREALISTISKE TRÆK. Undersøg fx kunstnere som Julie Nord, Kathrine Ærtebjerg, Martin Bigum, Mie Mørkeberg eller Michael Kvium. Udvælg et kunstværk og begrund dit valg. Hvilke surrealisti ske træk findes der i værket? 28

29 29