Anbefalinger til kompetenceløft og sammenkitning af medarbejdere til FGU en 15. juni 2018
|
|
- Laura Henriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anbefalinger til kompetenceløft og sammenkitning af medarbejdere til FGU en 15. juni Baggrund I den politiske aftale vedrørende FGU en er der afsat 130 millioner kr. over en 4 årig periode, med start d. 1. august Undervisningsministeriet er i færd med at fastlægge rammerne for hvordan disse midler skal bruges til et kompetenceløft. Dette notat beskriver Uddannelsesforbundets overordnede tanker og prioriteter. Det er lavet blandt andet med baggrund i inputs fra Uddannelsesforbundets interne FGU arbejdsgruppe. 2. Uddannelsesforbundets anbefalinger Overordnet er det vigtigt at skelne mellem to perioder: Perioden fra efterår 2018 og til forår 2019: I denne periode bliver rammerne for FGU institutionerne og skolerne skabt. De første bestyrelser, som bliver nedsat i september 2018, har som overordnet mål at forberede således at FGU en er klar til start i august Det er sandsynligt at den nye leder starter i januar eller februar Perioden fra august 2019 og fire år frem. Det er i denne periode at de 130 millioner kr. skal bruges og det store kompetenceløft skal finde sted. Det giver god mening at vurdere behovet for kompetence for hver af de to perioder Anbefalinger til indsats inden FGU start Nøglen til forandringsprocesser er at de kommende medarbejdere tager ejerskab til forandringsprocessen. Det er derfor helt centralt at der skabes muligheder for dialog og inddragelse i god tid inden august Det kan gøres gennem en fokus på følgende: Sammenkitning af medarbejdere inden FGU start. Det er helt central at lærerne ikke har første skoledag samme dag med eleverne. Det er prøvet før og det var ikke en succes! Lærerne har forskellige baggrunde og identiteter, og er bærere af forskellige kulturer. Det er helt centralt at italesætte kulturforskelle så tidligt som muligt i processen. I forlængelse af UVMs udmeldinger er det derfor vigtigt at bringe medarbejderne sammen i foråret og august I denne henseende er den allokerede tid til sammenkitning vigtig. I foråret 2019 giver det god mening at tage de kommende FGU medarbejdere ud af deres eksisterende institutioner. I august skal der tilsvarende være en periode til sammenkitning af medarbejdere, inden eleverne starter. Konkret foreslås det, at UVM sikrer at der øremærkes ressourcer i FGU institutionsbudgetter, således at der er mulighed for frikøb af medarbejdere i foråret 2019, og at det sikres at medarbejderne har tid til at deltage i disse forløb, og at eleverne ikke starter før 1. september. Skab strukturer, der fremmer dialog og inddragelse Det er vigtigt at inddrage medarbejdere og at forholde sig til deres udfordringer for dermed at skabe tryghed og frigørelse af kreative kræfter til at skabe den ny uddannelse. Det er centralt at både lærerne og deres faglige repræsentanter inddrages tidligt. Inddrag medarbejdere i løsninger: Proaktive lærere er en væsentlig ressource som medudviklere, faglige videns personer, og forandringsagenter i forhold til de institutionelle, kulturelle og sociale, pædagogiske mm ændringer, der skal finde sted.
2 Brug Uddannelsesforbundets ressourcer og struktur i udviklingen af løsninger: I skabelsen af FGU en har Uddannelsesforbundet en unik position, idet forbundet repræsenterer de forskellige lærergrupper med forskellige identiteter. TR erne og medarbejderrepræsentanterne kan: 1) være vigtige forandringsagenter og bindeled mellem ledelsen og medarbejdere i dannelsen af den nye FGU; og 2) være med til at skabe tryghed og større fokus på kerneopgaven med at udvikle FGU en Anbefalinger til kompetenceløft efter FGU start For Uddannelsesforbundet er hovedformålene med kompetenceløftet, at: Give et godt afsæt for FGU lærerne, Etablere et fælles pædagogisk sprog, Reflektere over didaktik i forhold til FGU, Lægge et fundament til en fælles lærerkultur. Det er afgørende at de 130 millioner kroner anvendes fokuseret på kompetenceløft af FGU institutionen og skolerne, og dermed til at løfte niveauet for lærergruppen som helhed. Det er således vigtigt at kombinere ny viden og metoder med de mange forskellige kompetencer, som lærerne allerede har. Vores vurdering at midlerne ikke både rækker til et institutionelt løft og til f.eks. specifikke kurser indenfor de 21 fagrækker. Hvorom disse kurser er relevante, er det vores frygt at et dobbelt fokus vil udvande fokus og ikke sikre det samlede kompetenceløft af FGU institutionen og skolerne, der i vores optik må være første prioritet. Uddannelsesforbundets anbefalinger til kompetenceløftet kan grupperes indenfor 5 områder: 1. En fælles landsdækkende indsats, der opbygger et fælles kompetenceløft. 2. Et formel anerkendt FGU kompetenceløft 3. Fokus på at skabe et kompetenceløft med praksisnær fælles læring 4. Fælles udvikling af metoder til progressionsmåling og evaluering. 5. Viden om og drøftelse af muligheder og forudsætninger for skabelse af et inkluderende miljø Derudover gælder ovennævnte anbefalinger fra perioden inde FGU start - vedrørende maksimal medarbejderinddragelse, skabelse af strukturer, der fremmer dialog og inddragelse, og fokus på kulturforandringer - også i denne periode. 1: En fælles landsdækkende indsats, der opbygger et fælles kompetenceløft Det er centralt at kompetenceløftet bliver styret centralt af UVM, og udbudt af et UC (eller et konsortium af UC er), af flere grunde: Det er vigtig at kompetenceløftet er landsdækkende. Ambitionen må være at skabe et ensartet løft, der landsdækkende sikrer et nogenlunde ensartet løft i viden og øget kvalitet i FGU institutionerne og blandt deres lærergrupper. Kompetenceløftet er en oplagt mulighed for læring på tværs af institutionerne. Læring opnås bedst, hvis kompetenceløftet bliver gennemført af de samme undervisere, f.eks. som et eller flere rejsende teams. Det er oplagt at den læring, som et underviser team får på en FGUinstitution, tages med til næste FGU-institution, og at en vis grad af justering/forbedring foregår undervejs. Selvom en vis grad af uniformitet er ønsket, er det også vigtigt at forstå at FGU er et nyt halvt-opdyrket land, hvor der læres noget nyt i processen. Derfor er det også vigtigt med fleksibilitet og tilpasning, og en forståelse af at one-size fits all heller ikke dur i denne sammenhæng. 2
3 For at finde en balance mellem harmonisering og fleksibilitet, skal UC (konsortiet) samtidig sikre kontinuerlig erfaringsopsamling mellem FGU institutionerne, både indenfor og mellem FGU områderne. For at få en bredere læring og feedback foreslås at nedsætte en referencegruppe. I tilfælde af at en decentral løsning vælges, dvs. at FGU institutionerne får tildelt opgaven, ser vi en reel risiko for at det bliver et ujævnt kompetenceløftet i indhold og kvalitet, og i hvor høj grad det bliver prioriteret. 2: Et formelt anerkendt FGU kompetenceløft Det er vigtigt at skabe en FGU, der har en status både blandt de unge og lærerne! FGU en skal være en arbejdsplads, hvor lærerne søger hen som et aktivt karrierevalg. Det kræver dels et formelt relativt homogent kompetenceløft, dels at kompetenceløftet anerkendes som en efteruddannelse med ECTS point på diplom eller akademiniveau. Det er således Uddannelsesforbundets holdning at kompetenceløftet er vigtig for italesættelsen af FGU som en arbejdsplads med karrieremuligheder, og at det ikke er tilstrækkeligt med mindre fokuserede tiltag som sidemandsoplæring, lokale kurser eller pædagogiske dage. 3: Fokus på at skabe et kompetenceløft med praksisnær fælles læring FGU en er en ny uddannelse med en ny tilgang til undervisning af unge, hvor der er fokus på læring i praksis. Der er ingen fasttømret definition af hvad praksisnær undervisning er, og der vil også være forskellige tilgange. På produktionsgrunduddannelsen (PGU) vil den praksisnære undervisning med udgangspunkt foregå i et værksted. På den almene grunduddannelse (AGU) vil der være fokus på forskellige undervisningsformer, der gør det teoretiske håndgribeligt og virkelighedsnært. Her arbejdes der i projekter med en konkret fremstilling eller handling, som kobles til en teoretisk behandling. Og på erhvervsgrunduddannelsen (EGU) er udgangspunktet virksomhedspraktikken, koblet op med skoleforløb. Uddannelsesforbundets position og anbefalinger desangående er: Selvom en FGU er en helt ny uddannelse, er det hverken realistisk eller hensigtsmæssigt at udvikle et funktionelt kompetenceløft-program funderet udelukkende på teori. Udviklingen af indholdet af kompetenceløftprogrammet bør tage udgangspunkt i eksisterende erfaringer og best practices på f.eks. produktionsskolerne, VUC centre, og med KUU en. Der bør inddrages viden og erfaring fra de kompetente og idérige lærere, der både kender hverdagen og udfordringerne på skolerne og blandt målgruppen, og som er i stand til at tænke nyt, kreativt og ud af boksen. Selve kompetenceløftet foreslås udformet som en vekselvirkning mellem teori (i et UC) og praksis/opfølgning på skolerne. En undervisning, der udelukkende foregår i et klasselokale vil ikke medføre de ønskede resultater, og ikke skabe noget fundamentalt nyt. En af de relevante erfaringer med vekselvirkning uddannelse er P-47 læreruddannelsen, som kort er beskrevet i Bilag 1. Der foreslås at etablere mindre tværgående teams ikke kun bestående af avu og produktionsskole lærere, men f.eks. også vejledere og OBU lærere -, som følger kompetenceforløbet sammen, og dermed lærer i fællesskab. Team-strukturen er med til at lære af hinandens læringsmiljøer, til at udnytte fælles samlede ressourcer, til sammen at udvikle noget nyt, og til at være med til at danne en fælles kultur. Kompetenceforløbet bør have specifik fokus på at danne et nyt fælles sprog og fælles terminologier i undervisningen. Erfaringen er at dette er vigtig for at kunne arbejde effektivt sammen og for at danne nye fælles kulturer. Endelig bør kompetenceforløbet have fokus på hvordan man på en systematisk måde inddrager de forskellige pædagogiske kompetencer. Det er kendetegnende at mange elever værdsætter en stor variation i lærernes forskellige faglige, sociale og personlige kompetencer. Der er stor variation i hvordan lærerne arbejder med relationen til eleven, og 3
4 hvordan eleverne lærer. Der er et stort potentiale i blive skarpe på de pædagogiske virkemidler, hvordan man bruger dem og hvorfor man gør det. 4: Fælles udvikling af metoder til progressionsmåling og evaluering Det større fokus på elevernes progression, prøveformer, eksamensforberedelse og -håndtering i FGU en er en konkret udfordring for FGU-institutionerne og mange af de kommende FGU-lærere, som kommer med meget forskellig viden og tilgang til emnet. Sat på spidsen har AVU-lærerne stor almen teoretisk og praktisk viden med erfaring i målopfyldelse, progressionsmåling, prøveformer og eksamen. Produktionsskolelærerne har på den anden side en høj grad af direkte pædagogisk faglighed med fokus på det processuelle i udviklingen af eleven (faglig, socialt og personligt). Uddannelsesforbundets position og anbefalinger kan koges ned til: Udfordringen er primært af en institutionel karakter, idet det kræver en gennemgående løft af hele institutionen, herunder opbygning af de relevante strukturer og arbejdsformer. Det er centralt at ønsket om progressionsmåling ikke bliver en dikteret udefra-ind øvelse uden ejerskab fra lærere og vejledere. Den viden og erfaring, som de forskellige lærergrupper samlet besidder (eksemplificeret af avu- og produktionsskolelæreren ovenfor), skal på den ene side sættes i spil. På den anden side, er en aktiv involvering af de forskellige lærergrupper helt centralt for at opbygge noget nyt, også på dette område. Det er vigtigt, at der udvikles metoder og systemer, der både fokuserer på progressionsmåling mm for den enkelte elev og på organisatorisk læring. En systematisk kontinuerlig organisatorisk læring er vigtig for den videre udvikling af FGU en. Med andre ord, progressionsmåling mm er en integreret del af opbygningen af FGU en (learning loop). 5: Viden om og drøftelse af muligheder og forudsætninger for skabelse af et inkluderende miljø Det er centralt at videreudvikle kompetencerne i arbejdet med de udsatte unge, hvilket er en bred og meget kompleks gruppe unge. Det kan f.eks. være unge med diagnoser; unge, som er ordblinde; unge, med sociale udfordringer og unge, der har brug for hjælpemidler (SPS). Det er vigtigt at tage denne udfordring alvorligt og der er fokus på opbygge et inkluderende miljø på FGU institutionen og skolerne. Det er først og fremmest en opgave, der kræver fokus på det institutionelle niveau og på at sikre kompetencer for hele lærergruppen. Det er f.eks. vigtigt at lærergruppen samlet har viden og redskaber til tidligt at spotte en elev, der er ordblind. 4
5 BILAG 1: P-47 LÆRERUDDANNELSEN ( ) ET EKSEMPEL PÅ EN VEKSELVIRKENDE UNDERVISNING ER P-47 LÆRERUDDANNELSEN, HVIS FORMÅL DET ER AT KVALIFICERE FAGLÆRERE TIL 1) AT PLANLÆGGE OG GENNEMFØRE PROJEKTORIENTERET UNDERVISNING, 2) UDVIKLE DERES EGEN UDDANNELSESPLANLÆGNING OG UNDERVISNING. I DENNE SAMMENHÆNG ER P-47 RELEVANT FORDI DEN NETOP OGSÅ FOKUSEREDE PÅ AT INTEGRERE VÆRKSTEDSLÆRERNES OG DE ALMENLÆRERNES ERFARINGER OG FINDE FÆLLES PLATFORME, DER SAMLET BERIGEDE UNDERVISNINGEN. UDGANGSPUNKTET FOR P-47 VAR SÅLEDES LÆRERNES EGNE ERFARINGER. STRUKTUREN PÅ P-47 UDDANNELSEN VAR: - ET INTRODUKTIONSSEMINAR (5 DAGE) MED UNDERVISNING AF LÆRERNE I PROJEKTARBEJDE, PLANLÆGNING OG TEMATISK VIDEN. - PRAKTIK, HVOR LÆRERNE I TEAMS SKULLE BRUGE DET DE HAVDE LÆRT. UNDER PRAKTIKFORLØBET, VAR DER VEJLEDNINGSBESØG. - ARBEJDSSEMINAR (5 DAGE) MED FOKUS PÅ ERFARINGSBASERET UNDERVISNING - PRAKTIK, MED VEJLEDNINGSBESØG. - ARBEJDSSEMINAR (3 DAGE) MED FOKUS PÅ LÆRINGSBEGREBET OF LÆRERROLLEN - PRAKTIK, MED VEJLEDNINGSBESØG. - ARBEJDSSEMINAR (2 DAGE) MED FOKUS PÅ RÅDGIVNING OG VEJLEDNING - EVALUERING P-47 BLEV EFTERFØLGENDE EVALUERET MEGET POSITIVT. BLANDT ANDET BLEV DET ØGEDE ENGAGEMENT OG TEAMWORK VURDERET SOM EKSEMPLARISK OG I SIG SELV LÆRERIGT. BÅDE VÆRKSTEDSLÆRERNE OG ALMENLÆRERNE EVALUEREDE P-47 HØJT MED STORT FAGLIGT UDBYTTE. 5
Kommissorium for FGU læreplans- og fagbilagsarbejdet
Kommissorium for FGU læreplans- og fagbilagsarbejdet Til implementering af Aftale om bedre veje til uddannelse og job skal der udarbejdes læreplaner og fagbilag for de nye grunduddannelser. December 2017
Læs mereForberedende grunduddannelse
UVM, juni 2018 Forberedende grunduddannelse Danmark får en helt ny forberedende uddannelse per 1. august 2019. Den nye uddannelse står på skuldrene af produktionsskolernes værkstedspædagogik, der kombineret
Læs mereDanmark får en helt ny forberedende uddannelse per 1. august Den nye uddannelse står på skuldrene af produktionsskolernes værkstedspædagogik,
Danmark får en helt ny forberedende uddannelse per 1. august 2019. Den nye uddannelse står på skuldrene af produktionsskolernes værkstedspædagogik, der kombineret med VUC s almenundervisning skal ruste
Læs mereFase II Bedre veje til ungdomsuddannelser. - Regeringens reformudspil: Tro på dig selv det gør vi
Fase II Bedre veje til ungdomsuddannelser - Regeringens reformudspil: Program for orienteringsmødet: 9.30 ankomst og kaffe 10.00 til ca. 12.00 Status efter Regeringens udspil Ca. 12.00 til 12.45: Sandwich,
Læs mereFremtidens muligheder for unge med handicap. - Gør #fgu en forskel?
Fremtidens muligheder for unge med handicap - Gør #fgu en forskel? Regeringens reformudspil: Tro på dig selv det gør vi Ny Forberedende Grunduddannelse (FGU) Målgruppe: alle unge under 25, som ikke er
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereVedr.: Høring om Forslag til Lov om forberedende grunduddannelse (FGU)
Henrik Lindegaard Undervisningsministeriet Dato 19.02.2018 Initialer HAL Vedr.: Høring om Forslag til Lov om forberedende grunduddannelse (FGU) Overordnet er det Uddannelsesforbundets indtryk at lovforslaget
Læs mereSpørgsmål 3: Vil ministeren kommentere henvendelsen af 16. april 2018 fra Uddannelsesforbundet
Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2017-1 L 202 endeligt svar på spørgsmål 3, L 201 endeligt svar på spørgsmål 3, L 200 endeligt svar på spørg Offentligt
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereFGU-bestyrelser Kick-off-workshop. Uddannelsens indhold v/stig Nielsen og Johan Linde, STUK. Oktober 2018
FGU-bestyrelser Kick-off-workshop Uddannelsens indhold v/stig Nielsen og Johan Linde, STUK Oktober 2018 Vi bygger nyt Rejsegilde Forberedelse af undervisning Forberedelse af infrastruktur, adm., it Overdragelse
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereREFORM AF DE FORBEREDENDE TILBUD
REFORM AF DE FORBEREDENDE TILBUD Regeringens udspil Tro på dig selv det gør vi. Den 16. maj 2017 Kronologi Aktuelle uddannelsesreformer sætter forberedende tilbud under pres Regeringsgrundlaget Ekspertgruppen
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereForberedende grunduddannelse FGU-reformen. - En del af en sammenhængende kommunal ungeindsats
Forberedende grunduddannelse FGU-reformen - En del af en sammenhængende kommunal ungeindsats Dagsorden Baggrund FGUs struktur, formål og målgruppe Kommunens økonomiske ansvar Oprettelse af bestyrelse Oprettelse
Læs mereAFKLARINGSFORLØB. i samarbejde med Horsens Kommune
AFKLARINGSFORLØB i samarbejde med Horsens Kommune Tekst NEXT STEP Historien Målgruppe, mål og visitering Indhold Hvad siger eleverne Status Perspektiv! KUU der dur Målgruppen er: unge i alderen 15-24 år,
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereKONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE
KONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE PÆDAGOGIK MED HANDLING UDDANNELSE MED VILJE ARBEJDE MED FREMTID Jeg har fået redskaber til at støtte indsatte i at ændre vaner. Det at anerkende individet som ligeværdigt
Læs mereForberedende grunduddannelse. Oplæg ved Ordblinde og it-konference
Forberedende grunduddannelse Oplæg ved Ordblinde og it-konference 10.04.2018 Bag om FGU-aftalen Regeringsgrundlaget for LLR II juni 2015 Kommissorium og udpegning af ekspertgruppen januar 2016 Afrapportering
Læs mereNedenfor følger en kort gennemgang af de to elementer i aftalen.
Dagsordenpunkt Placering af en institution til Forberedende Grunduddannelse i Beslutning Baggrund Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgik 13.10.2017
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mereCHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER
CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereRevideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter
Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter Professionshøjskolen Absalon / Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter / Revideret november 2018 2 / 10 Indhold 1.
Læs mereMøde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering
09-0371 - BORA - 16.11.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereFagbilag Miljø og genbrug
Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset
Læs mereSkabelon for fagbilag
Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereUddannelseshandleplan
Uddannelseshandleplan Uddannelse i praksis For elever & studerende i MSB Udarbejdet i januar 2018 Magistratsafdelingen for Sociale Forhold & Beskæftigelse Uddannelseshandleplanen er godkendt i Direktionen
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.
Læs mereKvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009
Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling august 2009 Kvalitetsrapport Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009 Kommunalt indsatsområde: Kompetenceudvikling (Skolepolitik) Mål for indsatsområdet.
Læs mereBedre overgange til ungdomsuddannelser. - Ekspertgruppens anbefalinger
Bedre overgange til ungdomsuddannelser - Ekspertgruppens anbefalinger Ekspertgruppens anbefalinger NY MÅLSÆTNING EN KOMMUNAL UNGEINDSATS NY FORBEREDENDE UDDANNELSE KAPACITETSOPBYGNING OG OPFØLGNING En
Læs mereEvaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017
NOTAT Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 Læreruddannelse og formidling 15.juni 2017 Birgitte Hedeskov og Mette Marie Gräs Kokholm I forårssemestret 2017 er der gennemført
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereAftale om bedre veje til uddannelse og job. Politisk aftale oktober 2017
Aftale om bedre veje til uddannelse og job Politisk aftale oktober 2017 Aftalens hovedindhold En ny uddannelsespolitisk målsætning En sammenhængende kommunal ungeindsats En ny Forberedende Grunduddannelse
Læs mereVirksomhedsplan 2019
Indledning Bestyrelsen har under tre overskrifter peget på 14 pejlemærker, som organisationen har fokus på i perioden 2014-19. Pejlemærkerne understøtter Silkeborg Produktionshøjskoles opfyldelse af skolens
Læs mereProjektlederuddannelsen
Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal
Læs mereU- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Læs mereLEDERNES DIPLOMUDDANNELSE
LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereUNDERVISNING OG LÆRING
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i
Læs mereLEDERNES DIPLOMUDDANNELSE
LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereMODUL Studieplan for didaktisk design/ format
Kort om konteksten for modulet (Årgang, sammenhæng med fagområdet, andre fagområder på årgangen, udvalgte kvalitetskriterier som afsæt for det didaktiske design/ format, andet) Hvorfor er det vigtigt med
Læs mereAftale om bedre veje til uddannelse og job. SAMBA6-vejlederkonference 10. november 2017
Aftale om bedre veje til uddannelse og job SAMBA6-vejlederkonference 10. november 2017 Processen 28.juni 2015 Regeringsgrundlag: Sammen for fremtiden 18. januar 2016 Marienborg: temafrokost om en bedre
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Niels Ebbesen Skolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Niels Ebbesen Skolen Kultur og særkende På Niels Ebbesen Skolen prioriterer vi et godt samarbejde med de studerende, hvor vi forsøger at skabe de optimale forhold,
Læs mereUddannelse i praksis
Uddannelse i praksis Lokal kvalitetsaftale om uddannelse i praksis Sociale Forhold & Beskæftigelse Uddannelseshandleplanen MSB Indledning Denne lokale kvalitetsaftale sætter fælles retningslinjer for,
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereAnbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1)
Anbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1) Formålet med dette notat er at sætte retning og rammer for arbejdet på national og lokal plan med
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereOPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:
OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: 621401 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Opfølgning på arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) 4 4
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereFGU-bestyrelser Kick-off-workshop. Aktiver og passiver v/lone Hansen, Chefkonsulent FGU-sekretariatet, STUK
FGU-bestyrelser Kick-off-workshop Aktiver og passiver v/lone Hansen, Chefkonsulent FGU-sekretariatet, STUK Oktober 2018 Vi bygger nyt Rejsegilde Forberedelse af undervisning Forberedelse af infrastruktur,
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mereFORBEREDENDE GRUNDUDDANNELSE SYDØSTJYLLAND
FGU FORBEREDENDE GRUNDUDDANNELSE SYDØSTJYLLAND ALMEN GRUNDUDDANNELSE PRODUKTIONS GRUNDUDDANNELSE ERHVERVS GRUNDUDDANNELSE FGU FORBEREDENDE GRUNDUDDANNELSE ER EN NY 2-ÅRIG UDDANNELSE, SOM STARTER AUGUST
Læs mereEgu årsmøde maj Stig Nielsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet,
Egu årsmøde 2018 30. maj 2018 Stig Nielsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, stnie1@stukuvm.dk, 3392 5450 Mit oplæg: 1. Præsentation 2. Egu generelt 3. Den kommende FGU 4. Spørgsmål til oplæg 28-05-2018
Læs mereFGU. Den nye forberedende grunduddannelse
Den nye forberedende grunduddannelse EGU AGU FGU Hovedvejen for dig, der ikke opfylder adgangskrav til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse efter ophør af undervisningspligten PGU DU får
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereTeamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?
Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereINDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt
INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets
Læs mereFagbilag Service og transport
Fagbilag Service og transport 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til service og transport, herunder søfart mv. Der arbejdes
Læs mereNotat om etablering af FGU-skole i Hedensted Kommune
Hedensted Notatark Sagsnr. 15.20.00-A00-1-18 Sagsbehandler Per Lunding Pia Hermanstad 21.1.2018 Notat om etablering af FGU-skole i Hedensted Kommune Den Forberedende Grunduddannelse FGU er en ny uddannelse,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017 1 De pædagogiske læreplaner Successer Mere systematisk tilgang til læring Styrket fokus på dokumentation og evaluering
Læs mere