Årsredegørelse Kommunale tilsyn i 6 plejeboliger. Syddjurs Kommune. udført af. UP-STAIRS v/ulla Paludan Søsvinget Egå

Transkript

1 Årsredegørelse 2015 Kommunale tilsyn i 6 plejeboliger Syddjurs Kommune Fokus på læring og vidensdeling hos servicefagligt personale I plejeboligerne. udført af UP-STAIRS v/ulla Paludan 1

2 Indhold Indledning 3 Pleje og praktisk hjælp: 4 Samlede Læringstemaer 4 Journalføring/døgnrytmeplaner: 5 De kommunale værdier: 5 Ledelsesmæssige ændringer i Medarbejdere: 6 Ændring i døgnbemandingen: 6 Ernæring og ændring i mad service: 6 ADL, rehabilitering og aktivitet 7 Teamledernes opgaver i dagligdagen: 8 Sygefravær 8 APV 8 Magt og vold i plejeboligerne: 8 Klager: 9 Konklusion på tilsynet 10 Bilag 1 11 Syddjurs Kommunes værdier/kvalitetsmål/rammer for Servicen i plejeboligerne (bilag) Bilag 2 12 Tilsyns metode beskrivelse Bilag 3 13 Referat fra møde med de deltagende hjælpere 2

3 Indledning Nærværende redegørelse er udarbejdet på baggrund af servicefaglige tilsyn i 6 Plejeboligenheder i Syddjurs Kommune. Hvor Søhusparken i Ebeltoft i 2015, drives af Forenede Care. Syddjurs Kommune råder over 279 plejehjemsboliger, hvor ca. 15 boliger var ledig på tilsynene. Søhusparken tegnede sig for flest ledige boliger. Plejeboligerne på Lindebo er nedlagt og beboerne er flyttet til andre plejeboliger. Korttids- og rehabiliteringspladser indgår ikke i tilsynene. Tilsynene er udført i perioden fra den 5. oktober til den 12. november Hvor det blev tilset, at borgerne i plejebolig fik praktiske hjælp/bistand, samt træning, som de var berettiget til efter servicelovens 83, 86, , 148 og 151 ud fra det vedtagne kommunale serviceniveau. Tilsynet har i år villet forsøge at trænge ind til basis af den ydede praktiske hjælp og bistand og fokusere på læring og vidensdeling. Tilsynet har derfor prioriteret, at følges med hjælperuddannede/servicefagligt personale, således at denne personalegruppe har fået fokus i år. Tilsynet har fulgt 21 medarbejdere i de 6 plejeboligenheder og tilset den ydede morgenpleje af 23 beboere. Desuden er der ført samtaler med yderligere 15 beboere rundt i plejeboligernes fælles arealer eller i egen bolig. De største plejeboligenheder har haft tilsyn over to eller tre dage, i alt har der været afholdt tilsyn i 10 dage. Der har på alle 10 tilsynsdage været afholdt et kort dialogmøde med de deltagende hjælpere, samt et udpluk af kollegaer/teamlederen. På dialogmødet blev der reflekterer over faglige temaer, der udsprang af dagens tilsyn hos beboerne. Tilsynets oplevelser af Syddjurs kommunes værdigrundlag, kvalitetsstandarder og almen faglighed indenfor pleje og praktisk bistand blev italesat og tematiseret, således at de enkelte hjælpere ikke stod alene med tilsynsoplevelsen, men at hele fagkollektivet var med til at arbejde videre med udvikling og læring. Tilsynet blev i alle 6 plejeboliger afsluttet med interview og orientering af teamlederen. Områdeleder og tilsynsførende har den 3.december afholdt et fælles møde med de deltagende hjælpere. På mødet italesatte hjælperne, hvordan de havde arbejdet videre med temaerne. Der blev udarbejdet et resume, som er tilsendt plejeboligerne, til brug ved kommende behov for viden på temaernes områder. Se bilag 3. Det er efterfølgende indtrykket, at den benyttede tilsynsmetode, har givet en langt mere dybdegående viden om pleje og praktisk hjælp i plejeboligenhederne, at metoden forudsætter at hjælperne møder tilsynet åbent i tilsynssituationen og at de efterfølgende kan lægge deres praksis til skue for fællesskabet af kollegaer, for derigennem at blive klogere på praksis og de værdier, der skal være tilstede. Der vil den 10. februar 2016 blive fulgt op på tilsynene med de respektive teamleder i plejeboligenhederne. Slutteligt skal der lyde en tak til personalet i plejeboligerne for udvist tillid under tilsynene, uden hvilken, der ikke kunne være blevet så megen læring. Ulla Paludan Indehaver, sygeplejerske. 3

4 Pleje og praktisk hjælp: 83 i serviceloven. Der ses på alle ti tilsynsdage, at der er fokus på, hvad der er sket hos beboerne om aftenen og natten. Den mundtlige overlevering er er kort og det ligger i dagpersonalets rutiner at de læser, hvad der er skrevet fra de to forrige vagter inden dagens pleje og praktisk bistand foretages. I to plejeboligenheder arbejdes der med at forny den aktuelle metode til arbejdsfordeling. Teamlederne/medarbejderne ønsker at de faglige ressourcer altid er tildelt rigtigt til de enkelte beboeres behov og at arbejdsopgaverne er nogenlunde ligeligt fordelt. Teamlederne har alle en klar holdning til at den daglige planlægning i sidste instans, er et ledelses anliggende. På de 8 tilsynsdage deltager teamlederen fra morgenstunden. Udførelse af pleje og praktisk bistand: På alle ti tilsynsdage starter arbejdet straks efter fordelingen. Detaljerne omkring pleje og praktisk bistand er nærmere beskrevet i de enkelte rapporter. Hvor der, på tilsynsdagene, var brug for øget læring eller refleksion over praksis er det udmøntet i temaer, som personalet sammen har reflekteret over og arbejdet videre med efter tilsynet: 18 temaer, som tilsynet har haft til refleksion: 1. Arbejdsfordeling/-planlægning 2. Udskillelser/afføring. 3. Nedre toilette 4. Måltider i bofællesskaber 5. Indlevelse 6. Væske og udskillelse (tarmfunktion). 7. Afdækning under morgen toilette. 8. Naboskab i plejeboliger, hvad er reglerne? 9. Forebyggelse af tryksår og mobilisering. 10. Observation i dagligdagen ud fra de 12 problemområder. 11. Magt og nænsom nødværge. 12. Overvejelser omkring forflytninger. 13. Beboernes kropsholdning ved måltider og daglig træning 14. Hvilken viden har personale om hvordan man hjælper en beboer, fra et socialt lag, de ikke har særlig kendskab til? 15. Hvordan er det bedst at afdække beboere under nedre morgen toilette/sengebad? Hvad skal man tage hensyn til? 16. Behøver personale at bruge mange handskeskift under morgen toilette? 17. Værnemidler. Under tilsynet skiftes der handsker rigtig mange gange. 18. Vægt og ernæring, samt journalføring af disse. 4

5 Pleje og praktisk hjælp: 83 i serviceloven. Fortsat. Værdierne oplevet i personalets relation til beboerne: Alle de tilsete beboeren har en kontaktperson og hovedparten af beboerne ved hvem det er, der er deres kontaktperson. På Søhusparken skal der dog ajourføres på området. Hjælperne kender beboerne rigtig godt og generelt oplever tilsynet, at der er tætte og respektfulde relationer til beboerne. Som de efterfølgende temaer viser, er der nogle få medarbejdere, der skal arbejde med større indlevelse i plejesituationen. Journalføring/døgnrytmeplaner: Tilsynet pointerer under tilsynene, at arbejdet med at journalføre er et fremadrettet fagligt tanke-arbejde, således at forstå, at personale har tænkt på, og fået overblik over, hvad der er behov for hos den enkelte borgeren, før der handles. Journalføring skal læses af alle! I 19 af de 23 tilsete beboeres morgenpleje, følges en ajourført døgnrytme ved personlig morgenpleje. I 2 tilfælde følges den beskrevne døgnrytmeplan ikke på vigtige punkter. I 2 tilfælde er døgnrytmeplanen mangelfuld. Ernæringsindsatsen er enten mangelfuld beskrevet eller helt fraværende i døgnrytmeplanerne hos 19 beboere af de 23 tilsete. På Lyngparken ligger ernæringsindsatsen, dog beskrevet i køkkenet, så den bruges af de medarbejdere, der står for maden den pågældende dag/vagt. På Rønde Plejehjem er alle beboernes døgnrytmeplaner ajourførte, også med hensyn til ernæringsindsatsen. Der ses i ca. 2/3 af døgnrytmeplanerne at den daglige ADL træning ikke er beskrevet systematisk nok til at sikre at træningen, når det ikke er kontaktpersonen der yder praktisk hjælp og bistand. Dokumentation i døgnrytmeplanen af ernæringsindsatsen og den daglig træning kan forbedres, så indsatsen sikres, når nyt personale varetager opgaven. 5

6 Ledelsesmæssige ændringer i 2015: UP-STAIRS I 4 af de 6 plejeboliger er der sket ledelsesmæssige ændringer siden tilsynet i Karin Lund, tidligere teamleder på Lindebo, er tiltrådt som teamleder på Ringparken, efter Karl Jakobsen er gået på pension i foråret På Rosengården er Birgitte Rosing nu teamleder for hele Rosengården, fraset Demensafdelingen, efter at Marie Friis er fratrådt som teamleder. På Lyngparken i Knebel er Laila Foldager Hedegaard tiltrådt som ny teamleder, efter Marianne Kræmer er gået på efterløn. På Søhusparken er Kirsten Andersen tiltrådt pr. 1. februar som ny centerleder, efter Lis Kjems er fratrådt. Samtidig er ledelsen i grupperne ændret, således at hver gruppe har en daglig leder. Tidligere driftsledelsen er nedlagt. På Rønde Plejehjem og på Frejasvænge er der ikke sket ledelsesmæssige forandringer siden sidste tilsyn. Medarbejdere: Teamlederne oplyser at der er øget og mere komplekssyge beboere i plejeboligerne. Som konsekvens af dette, øges antallet af social og sundhedsassistenter ved besættelse af ledige stillinger. Nøjagtige tal for dette kendes ikke af tilsynet. Tendensen med øget antal sundhedsfagligt autoriseret personale i plejeboliger ses også på landsplan. På tilsynsdagene ses tillige, at der sker en delegering af sundhedsfaglige opgaver til det servicefaglige personale. I disse tilfælde er der også udarbejdet individuelle delegeringsskemaer. Der er nye sygeplejersker ansat på Rosengården og på Søhusparken. På Rosengården og på Rønde Plejehjem har der været stor udskiftning af medarbejdere og det kræver øget tid til introduktion, overvejelser om ændrede arbejdsgange i det daglige osv. Der er kun meget få ufaglærte medarbejdere i de 6 plejeboligenheder og af øvrige personalegrupper, der bistår pleje og praktisk bistand i plejeboligenhederne, er der musikterapeuter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger, diætist og kokke. Desuden er der personale i hjælpefunktioner på flekstid og i skånejobs. Både medarbejdere og teamledere er tilfredse med uddannelses mulighederne og niveauet i Ændring i døgnbemandingen i 2015: På Rosengården, er der øget i aftenbemandingen på demensafdelingen, så der nu er tre hjælpere i vagt, samt en køkkenvagt fra til På Frejasvænge er det valgt at bruge 16 timer/uge til en køkkenhjælp og nattevagten er omlagt, således at der fremadrettet er en vagt fast tilstede, med tre besøg fra det udekørende team i løbet af natten. Ernæring og ændringer i madservice: Beboerne er alle tilfredse med den mad de får serveret. Enkelte beboere ses at være undervægtige uden at ernæringsindsatsen er øget i tilstrækkelig grad. På Ringparken er madordningen overgået til fælles kommunale løsning og i den forbindelse serveres den varme mad nu om aftenen. 6

7 Fortsat... UP-STAIRS På Søhusparken er køkkenfunktionen omlagt, således laves der ikke længere alle måltider i hvert hus. Det er stadig lokalt kostfagligt personale, der laver maden og uddeler til alle huse. Morgenmaden laves individuelt til hver beboer af plejepersonale. ADL, rehabilitering og aktiviteter: Tilsynet har i år haft mindre fokus på plejeboligernes aktiviteter og træning. Det er dog indtrykket at aktivitetsniveauet ikke er blevet mindre, tværtimod. Personale fortæller glad og gerne om ture på cykler, hvor Ringparken har fået en cykel med motor til to personer og den benyttes flittigt i dagligdagen. På Søhusparken er der fortsat fastansat en ergoterapeut, hvis fokus fortsat er rehabilitering, træning og det gode hverdags liv. På alle plejeboligenheder opleves en omhyggelighed med at tilrettelægge plejen, så alle beboerne kan nå de daglige aktiviteter med sang og hygge, hvor mange frivillige hjælper til på forskellig vis. Det er også indtrykket, at der er øget gavn af musikterapeuter, særlig til de svageste beboere. Der ses dyr i de fleste plejeboliger, særlig er det kat og fugle. 7

8 Teamledernes opgaver i dagligdagen: Alle teamlederne er meget involveret i den daglige arbejdstilrettelæggelse rundt i plejeboligenhederne og de kender både beboere, pårørende og deres personale rigtig godt. Det er indtrykket, at de bruger mange kræfter på at sikre beboerne den bedste pleje og praktiske bistand, ved hele tiden at forsøge at effektivere arbejdsgangene og uddanne personale i dagligdagen. Der afholdes faglige konferencer for at sikre og følge op på pleje, træning og ernæring. Teamlederne deltager alle her som facilitatorer. De teamledere der har størst område har hjælp til udarbejdelse af arbejdsplaner. Teamlederne afholder alle MUS samtaler og der afholdes sygefraværssamtaler ved behov. Teamlederne bruger alle tid på samtaler med pårørende, så forventningerne bliver afstemt. Teamlederne tager deres økonomiske ansvar meget seriøst og der benyttes kun afløsning, når det er højst nødvendigt er indtrykket. Således er Rosengården noget ramt af de mange medarbejdere, der er rejst og taget deres feriepengeudbetalinger med. De 6 teamledere er alle dybt involveret i deres lederjobs og bruger mange kræfter på at få det hele til at lykkes. Sygefravær: Det gennemsnitlige sygefravær i de 9 første måneder af 2015 er 5,89 % i de 5 nuværende kommunale drevne plejehjem. (Lindebo indgår også de første 7 måneder med et ret højt gennemsnitligt sygefravær). På Søhusparken er sygefraværet i samme periode meget højt på 10,11%, også noget højere end de foregående år. Alle 6 ledere handler på fravær med samtaler med de syge medarbejdere. Der er også i år afviklet medarbejdere med megen sygefravær. APV: Der er udarbejdet APV er, med enkelte undtagelser. Der ses en udbygning af APV erne på demensafdelingerne, hvor også det psykiske arbejdsmiljø er medtaget i udarbejdelsen, hvilket måske også kunne give mening at gøre i nogle af de andre plejeboliger, når de har beboere, der er udad reagerende. Magt og vold i plejeboligerne: Det er oplyst, at der i alt er registreret 15 magtanvendelse på 3 af de 6 plejeboligenheder. Til Frejasvænge og demensafdelingen på Rosengården, visiteres borgere med udad reagerende adfærd og det er også her de 14 af de 15 registreringer ses. En ansøgning om magt på Ringparken i På Lyngparken, Rønde plejehjem og øvrige Rosengård er der ingen magtanvendelse registreret i De to demensafdelinger har desuden 55 voldsregistreringer mod personale. På Søhusparken er en beboer udad reagerende mod anden beboer og personale, samt opfører sig stærkt dominerende i fællesarealerne. På Rønde plejehjem oplyses også om en beboer med verbal voldelig adfærd. I begge plejeboliger er personalet påvirket af situationen og det bør registreres. 8 Fortsættes..

9 Fortsat.. UP-STAIRS Begge beboere er kompleks syge patienter og har en belastet socialadfærd. I disse tilfælde er servicelovens praktisk bistand langt fra nok, når beboerne skal rummes i et fællesskab. Klager: Der har i alt været 3 klager i plejeboligerne, i de 9 første måneder af nye klager på Søhusparken i februar i år. Centerlederen har redegjort og reageret på klagerne. 1 skriftlig klage over medarbejder på Rosengården. Teamlederen har handlet på klagen og problemet er løst. Teamlederne og medarbejderne opleves meget opmærksomme på utilfredshed i hverdagen og der tages hånd om eventuelle problemer, før de bliver til skriftlige klager. 9

10 Konklusion på servicefagligt tilsyn 2015 Det servicefaglige personale levere det politisk vedtagne serviceniveau i langt hovedparten af de situationer, som tilsynet har set. Årets metodebrug, Obser-view-metoden har genereret rigtige mange tilsyns informationer, også langt flere og mere bredt end tilsynet havde håbet på. Der er på tilsynene talt om så mange emner og situationer, at det langt fra er med i nærværende redegørelse. Det gælder især små situationer, hvor en lille ændring giver mere etik i plejesituationen eller mere velbefindende for beboeren. Det kan være situationer, hvor det faglige lige skal rettes til osv. I de situationer har hjælper-personalet alle taget godt i mod og været glade for at lære nyt. Desuden har hjælperne været meget åbne og delt den nye viden med kollegaerne i efterforløbet. De uddragede temaer viser, at det hele tiden er en opgave at uddanne og undervise indenfor den grundlæggende pleje og bistand. Det er glædeligt, at så mange hjælpere yder en virkelig fin og respektfuld pleje og bistand. Flere hjælpere har også uddelegerede sundhedsfaglige opgaver, som de varetager på betrykkende vis. Personale er uddannet og efteruddannet i at kunne tackle udad reagerende beboer og de håndterer dagligt situationer med vold fagligt korrekt. Der ses dog igen i år enkelte situationer hvor beboeres voldelige / uacceptable adfærd ikke registreres. Der må ikke være uregistrerede tilfælde af voldelig adfærd, eller benyttelse af magt. Desuden behøves der særligt forebyggende fokus på, hvordan man bedst kan sikre, at alle beboere kan være trygge i plejeboligernes fællesarealer. Dokumentation bliver stadig bedre, men der er fortsat behov for at alle medarbejdere får dokumenteret deres indsats korrekt (for at få overblik og reflektere over ydelsen) og at de læser de udarbejdede planer. Der ses gode initiativer i flere grupper, hvor der er fælles gennemgang af pleje og bistand ud fra journalens opbygning for de individuelle beboere. Teamlederne er alle involverede og dygtige ledere, som udfylder deres lederskab på meget betrykkende vis. Rigtig godt nytår. Hilsen Ulla Paludan Indehaver, sygeplejerske 10

11 Værdier i plejeboligen: Vi ser muligheder frem for begrænsninger. Vi tager i videst muligt omfang hensyn til beboernes individuelle ressourcer og belastninger. Vi er troværdige Vi er lydhøre over for nye idéer, vil gerne skabe udvikling. Vi ser samvær som en naturlig del af hverdagen. Vi vil medvirke til at bevare den enkelte beboers personlighed og selvbestemmelsesret. Vi vil medvirke til at udbygge og styrke samarbejdet med pårørende. Kvalitetsmål: At hjælpen er personcenteret og tager udgangspunkt i: At sigte mod hjælp til selvhjælp. Individuel og fleksibel hjælp. Opretholde/udvikle færdigheder og socialt netværk. At have et aktiverende sigte. Forebyggende tiltag. Beboeren hjælpes, støttes og vejledes i forhold til egen mestringsevne. Hverdags rehabilitering: I samarbejde med fysioterapeut eller ergoterapeut, arbejdes der med hverdagsrehabilitering i plejeboligerne. Formålet er af beboerne bevarer eller genvinder færdigheder og funktionsniveau - længst muligt i eget liv -, og at beboerne derved oplever bedre livskvalitet. Er rehabiliterings proceduren overholdt? Journalføring: Fremadrettede individuelle handleplaner? Løbende evalueringer af indsatsen? Døgnrytmeplan ajourført? Kontaktpersonordning: Hver enkelt beboer har mindst en kontaktperson. Beboerne har medbestemmelse. Respekt for beboernes privatliv samt deres individuelle vaner. Den enkelte beboer har mulighed for individuelt eller i fællesskabet at deltage i gøremål/aktiviteter såvel i pleje- boligen som uden for boligen. 11

12 Bilag 2. UP-STAIRS Obser-view-metoden, at Linde Kragelund. Tilsynsmetoden, der er brugt i år er inspireret af lektor Linda Kragelund, der har udarbejdet et læringsredskab for sygeplejestuderende og deres kliniske vejledere. Metoden består af en observationsdel og en efterfølgende refleksionsdel. Metode genererer data for undersøger og læringsrum for deltagerne og det ligger derfor helt naturligt, at benytte denne metode mere systematisk ved tilsyn. Linda Kragelund pointerer, at refleksionen over praksis, skal finde sted umiddelbart efter observationerne og finde sted i en anerkendende atmosfære. Linda Kragelund beskriver i metoden, at observatøren skal være katalysator for refleksion og her kan metoden ikke benyttes helt, da tilsynsførende ikke kun kan være katalysator for refleksion, men også må være rådgivende og retvisende i nogle situationer. Ved tilsynenes start var det en aftale at tilsynsførende havde rum til at øve den nye metode og at tilsynet derved kunne ændre sig efter hvordan metoden fungerede bedst. Der er kun sket en lille udvikling af tilsynets metode og den tilskrives mere at tilsynsførende er blevet mere rutineret i at afholde refleksions mødet efterfølgende. Ved kontraktens indgåelse var det målet at komme i dybden med tilsynet, så den nære pleje og praktiske bistand blev tilset, derfor blev Obser-viewmetoden valgt. Spørgsmålet var så, om tilsynet blev bredt nok til at kunne sige noget om helheden på hver plejeboligenhed. Derfor blev der benyttet flere dage for at sikre en vis bredde i tilsynet. Tilsynsførende må konkluderer, at metoden har været ret god til at gerere data og læring. Tilsynet er i år kommet mere i dybden og har samtidig stadig bredden. Hjælperne har været glade for at haft tilsynets fokus og de har mødt tilsynet med åbenhed og tillid. 12

13 Bilag 3 Referat fra opfølgende møde på servicefaglige tilsyn 2015 Deltagere: 19 hjælpere, der har været med på servicefagligt tilsyn, Samt Birgitte Anthonsen og Ulla Paludan (ref.). 1. Birgitte byder velkommen og var glad for det store fremmøde rettidigt! 2. Ulla fortæller kort om tilsynenes mål og metode. Takker for tilliden under tilsynet, hvor hjælperne har vist deres varetagelse af de servicefaglige opgaver/- de delegerede sundhedsfaglige opgaver frem. Tilsyn er altid en kontrol af om serviceniveauet bliver overholdt. I år har tilsynet vægtet læring i praksis mere end sædvanligt og det er derfor spændende at høre næste punkt, hvor hjælperne fremlægger de faglige temaer, der blev aktuelle under tilsynet Fremlæggelse af temaer fra hvert plejehjem til fælles læring: Søhusparkens temaer (tlf ): Indlevelse, hjælpere fra Søhusparken fortæller om det hele menneske og at de møder beboerne med et smil hver morgen og forsøger at mærke hvor beboerne er henne stemningsmæssigt. At tempoet i hjælpen sættes efter hvor beboeren er. Væske og udskillelse (tarmfunktion), der har efter tilsynet været fokus på væske fra morgenstunden. Det er forskellig væske der er forsøgt med. Beboerne drikker væsken. I et tilfælde var der ikke observeret påvirkning ag tarmfunktionen umiddelbart. Afdækning under morgen toilette, hjælper fortæller at en beboer har sagt at det var dejligt at beholde dynen delvis på. Fra Lyngparken fortælles, at der er god erfaring med bibeholdelse af dynen på overkroppen, hos en beboer, med seksuelle behov, da det giver ligesom en bariærer. Et andet sted på Søhusparken blev skjorten bredt ud over overkroppen for en kort bemærkning. Naboskab i plejeboliger, hvad er reglerne?, Et rigtig stort emne, hvor alle plejeboliger nu og da har udfordringer med hvad der skal ske i de fællesarealer, som beboerne betaler fælles husleje for. I det konkrete eksempel er der søgt hjælp fra VISO. Generelt foreslår nogle mødedeltagere at emnet bliver italesat ved indflytningen. Det foreslås at det er personale der tager ansvar for kulturen i fællesskaberne og inviterer ind til aktivitet og hygge for de beboere, der har lyst at deltage/at være tilstede. Emnet bliver langt fra færdig debatteret, men der er lagt op til større fokus på afklaring af, hvad fællesarealer skal være/indeholde/må foregå osv. 13

14 Fortsat... Rønde Plejecenter (Tlf.: ): Arbejdsfordeling/-planlægning, Der fortælles indgående om den nye metode til daglig arbejdsfordeling, som tre af fem afdelinger benytter. Det har været en større gruppe af medarbejdere, der har været med til at oprette de 7 fordelingskort, sammen med teamlederen. Der følges op på arbejdet dagligt, sidst på formiddagen, så kontinuiteten sikres og metoden bliver evalueret. Det fungerer godt og beboerne er tilfredse. Udskillelser/afføring. Se Søhusparken. Nedre toilette, Der er et projekt kørende med brug af vådservietter. Det er centersygeplejersken, der visiterer til projektet. Der skal evalueres om det forhindre urin vejs infektioner hos den enkelte. Der bydes ind med en erfaring fra Søhusparken, hvor der benyttes brus på badeværelset i stedet for nedre toilette i sengen, med god erfaring både mht. tidsforbrug, ingen infektioner og velbefindende for beboeren. Et andet bud på mandlige beboer, der selv at kunne foretage nedre toilette ved få hjælp til at sidde op. Ulla har inden mødet forsøgt at finde faglitteratur, omkring forebyggelse af urinvejsinfektioner ved daglig nedre toilette. Det er umiddelbart ikke til at finde, men vi håber at inkontinens sygeplejersken i kommunen kan gøre os klogere og at projektet bliver evalueret. Der var flere hjælpere, der havde brug for Måltider i bofællesskaber, Temaet omhandler de besværligheder, det kan medføre, når beboere i fællesskabet har forskellige ernæringsbehov. Temaet løses på tilsynsdagen, se rapporten. Ringparken (Tlf.: ): Værnemidler. Fælles tema med Lyngparken: Det fortælles at hygeijnesygeplejersken ikke tillader at spritte handsker til videre brug, men at de skal skiftes. Husk at af spritte hænderne, når handsker tages af. De blå handsker skal benyttes ved hormoncremer. Der behøver ikke at blive benyttet handsker ved tilberedning af mad generelt, men som altid er det et fagligt skøn i særlige situationer. Det er vigtigt at tilrettelægge arbejdet så handskeskift mindskes. Vægt og ernæring, Det fortælles at på Lyngparken har de et vægtskema i beboermappen, så man altid kan orienteres sig om vægten sidst inden beboeren bliver vejet igen. Derved sikres observationer af vægtændringer og beboeren inddrages i den nye vægtangivelse. Der huskes altid at journalføre tallene, selvom de også skrives i borgerhæftet. 14

15 Fortsat... Lyngparken (TLF.: / ): Hvilken viden har personale om hvordan man hjælper en beboer, fra et socialt lag personale ikke har særlig kendskab til? Det fortælles, at det havde været en svær opgave og først da demenskonsulenten blev kontaktet, fik personale redskaber til at forstå beboeren. Det går bedre og bedre i dagligdagen efter den nye indsigt. Hvordan er det bedst at afdække beboere under nedre morgen toilette/sengebad? Hvad skal man tage hensyn til? Se under Søhusparken. Godt eksempel på undgåelse af magt ved personlig hygiejne. Behøver personale at bruge mange handskeskift under morgen toilette? Kan de benyttede handsker tåle vand og sprit uden at blive utætte? Nej de tåler ikke vand og sprit ifølge hygiejne sygeplejersken, så derfor er hænderne ikke rene under en handske og skal sprittes, når handsken tages af. Se tidligere. Frejasvænge (TLF.: ): Magt og nænsom nødværge. Der er ansøgt om magtanvendelse efter tilsynet og igen har der været fokus på om personale overser at de benytter magt i forskellige situationer. Spørgsmålet har været om personale kan være magtfulde uden at ville det? Personale har hjulpet hinanden i denne proces også med at registrerer magt og vold. I det konkrete tilfælde er der kommet nye hjælpemidler (seng) og den hjælper beboeren til at være mere med i tingene omkring sig. Overvejelser omkring forflytninger. Ja, der tales om alternativer og det fortælles at der er fokus på forflytninger, der leder til det næste tema og kropsholdning. Beboernes kropsholdning ved måltider og daglig træning. Beboeren har fået indstillet stolen bedre, så korrekt kropsholdning ved måltiderne kan opnås. Ulla fortæller lidt om anatomien ved spisning. En hjælper byder ind med at hendes erfaring er, at der deltages mere aktivt i måltidet, når beboerne sidder korrekt med kroppen og hovedet. Helt ind til bordet. Rosengården (TLF.: ): Forebyggelse af tryksår og mobilisering. Et særligt plejeforløb med mange dilemmaer debatteres på det generelle plan, hvilke indsatser er der arbejdet med: -For at mobilisere er det samme personale så vidt muligt, så der er kontinuitet i motivationen og relation. -Inddragelse af alle vagtlag til fælles plan. -Aftaler overholdes. -Der tilkaldes hjælp fra fysioterapeut og det har været med god virkning. Der skal dagligt motiveres til øvelserne/brug af PEEP-fløjte. -Der benyttes vandrende pude, hvilket er en pude lagt ind og ved at rykke den lidt hele tiden, sker der stillingsskift, uden at vække 15

16 Fortsat... Observation i dagligdagen ud fra de 12 problemområder. Det fortælles at de 12 punkter jo ikke er nye og at observation sker af mange af punkterne, men det nye er vist, at det ikke plejer at være så struktureret. At først når alle 12 punkter er klarlagt, har man det fulde overblik over beboeren og dennes problemer. Hjælperne oplever at de ikke kan gå ind i journalen og skrive observationerne ind i den sygeplejefaglige udredning. Dette er korrekt, da det kun er de autoriserede medarbejder der kan dette. Da det er værdifuldt at hjælperne observere med, kunne man måske have et hjælpeskema i beboermappen og skrive sine observationer der og derved hjælpe sygeplejersker og assistenter inden det føres ind i den elektroniske journal. Ulla: tak for mange tilbagemeldinger, der har været arbejdet fokuseret med temaerne, far Søhusparken fortælles det, at sygeplejerskerne fortsætter at gå med på personale, for at holde fokus på god faglig praksis. Håber I blev inspireret til at videns dele på tværs af plejeboligerne. Telefonnumre er sat på, for at lette tilgangen til hinanden. Evaluering af tilsynene Det var svært, men en øjenåbner Vi har fået vendt problematikker med kollegaer Teamleder og sygeplejerske er gået mere ind med os i praksis. Vi vil i gang med et fagligt eftersyn fra en ende af! Mere fokuseret på hvem beboeren er førstegang indtrykket.. Vi inviterer en kollega med til en plejesituation, hvad ser du Det var vigtigt at tilsynsførende var omklædt i arbejdsdragt. Hvad med at laminere de 13 punkter, så vi kunne have dem med? Tilsynet har givet så meget mere end de andre år, hvor vi ikke fik tilbagemelding af tilsynsførende Vi kunne have fortsat med tilbagemeldinger, for der var også god gang i ideudviklingen, tak skal I have for medvirken ved mødet. Ulla (ref.) Ps. Der indkaldes til det årlige teamleder møde med opfølgning i januar