Syddjurs Kommune. Uanmeldte servicefaglige tilsyn. 8. og 11. august Demensenhederne, Skovrosen på Rosengården og Frejasvænge UP-STAIRS

Transkript

1 Syddjurs Kommune Uanmeldte servicefaglige tilsyn 8. og 11. august 2016 Demensenhederne, Skovrosen på Rosengården og Frejasvænge Områdeleder for plejecentre: Birgitte Anthonsen Telefon: Plejecenterleder: Gitte Vestergaard Povlsen 1

2 Indhold Indledning 3 Beskrivelse af tilsynet (observation) 4 Temaer til læring (interview) 6 Ledersamtale 7 Konklusion på tilsynet 9 Syddjurs Kommunes værdier/kvalitetsmål/rammer for Servicen i plejeboligerne (bilag) 10 2

3 Indledning Uanmeldte servicefaglige tilsyn Syddjurs Kommune På byrådets vegne føres der et uanmeldt servicefagligt tilsyn i de 6 kommunale plejeboligenheder, der er beliggende i Syddjurs Kommune. Korttids- og rehabiliteringspladser indgår ikke i tilsynene. Det tilses, at borgerne i plejebolig får praktiske hjælp/bistand, samt træning og rehabilisering, som de er berettiget til efter servicelovens 83, 83a, 86, , 148 og 151 ud fra det kommunale serviceniveau. Tilsynsmetoden, der blev afprøvet i 2015 og som er inspireret af lektor Linda Kragelund, kaldet Obser-view -metoden, er også den metode, der bliver benyttet i år. Erfaringerne med at det er hjælperne, der er fokus for det servicefaglige tilsyn, er helt naturlig, da det er denne gruppe medarbejdere, der hovedsageligt yder servicen. Erfaringen viser også, at det er en rigtig godt læringsmulighed for denne gruppe medarbejdere. Tilsynsførende møder lidt før kl og overværer morgenrapporten og dagens fordelingen af arbejdet, inden hjælperne følges ind til beboers morgenpleje. Der gives anerkendende tilbagemelding til de enkelte hjælpere, der er involveret i tilsynet og ud fra dagens praksis, vælges et læringstema, der skal arbejdes videre med. Der afsluttes med møde med teamlederen. Kun lederen, er nævnt med navn, at hensyn til offentliggørelse af rapporten. Når alle tilsyn er udført, vil undertegnede og Birgitte Anthonsen afholde møde, den 4. oktober 2016 i Folkestuen i Rønde, kl til 15.00, med de hjælpere, der har stillet sig til rådighed for tilsynet, for at følge op på lærings temaet og evaluere tilsynet. Mandag den 10. oktober kl til 15.00, er der opfølgning med plejeboliglederne på årets tilsyn. Desuden præsenteres en model til sikring af kvaliteten hos borgerne. Ulla Paludan Indehaver, sygeplejerske. 3

4 Beskrivelse af det servicefaglige tilsyn på Demensafdelingen på Rosengården, Skovrosen, den 8. august 2016: En rolig morgenstund, denne mandag, hvor en del medarbejdere har første dag efter sommerferien, så de føler lige de skal have gang i arbejdstankerne igen. Personale fordeler hurtigt arbejdsopgaverne i fællesskab og tilsynet følger en hjælper ind til dennes kontaktborger. Borgeren ligger vågen, men synes ikke helt at ville op endnu. Kontakthjælperen sludre lidt med beboeren og fortæller at tilsynsførende er med for at se alt går rigtigt til. Beboeren accepterer dette ved at smile imødekommende. Beboeren hjælpes af tøjet og dækkes med håndklæde, så vedkommende ikke føler sig helt afklædt. Beboeren hjælpes med toilet besøg og etagevask. Dernæst hjælpes beboeren med at blive grundigt barberet og friseret. Beboeren støttes i de små funktioner vedkommende stadig kan, blandt andet at børste tænder selv med el tandbørste. Beboeren roses og anerkendes undervejs i morgen toilettet og det er tydeligt at vedkommende føler sig godt til pas. Beboeren observeres mht. tidligere øjeninfektion, en assistent kontaktes efterfølgende for at være sikker på at infektionen ikke er blusset op igen. Hjælperens håndhygiejne er korrekt i alle situationer. Beboerens badeværelse og bolig er renholdt. Der er udarbejdet APV. Konklusioner og temaer: Det er en fornøjelse efterfølgende at interviewe hjælperen, der kan begrunde alle faglige handlinger hos kontaktborgeren. Der er egentlig ingen temaer til yderligere læring efter dette tilsyn, så opgaven er at fortsætte de faglige konferencer og faglige overvejelser/samtaler i dagligdagen, da dette har båret frugt. Tilsynet tager emnet videreuddannelse op og hjælperen har ikke lyst til dette for nuværende, da hun har problemer med det skriftlige. Lederen er klar over hjælperens personlige kompetencer i demens sammenhænge og ønsker også at fastholde denne medarbejder. Der bør være dokumenteret at der er taget stilling til rehabilisering 83a. 4

5 Beskrivelse af det servicefaglige tilsyn på Frejasvænge den 11. august 2016: Nattevagten giver rapport fra natten på Frejasvænge. Beboerne har sover hele natten, kun en enkelt beboer har været oppe for at finde toilettet uden det store held. Nattevagten går hjem i uniform og det påtales at vedkommende bør skifte og lade uniformen blive på arbejdspladsen. Andre medarbejdere følger heller ikke Bekendtgørelse om arbejdsdragt, fra Personale fordeler hurtigt arbejdsopgaverne i fællesskab og tilsynet følger den eneste hjælper, der er på arbejde denne dag. Hjælperen skal forestå plejen af fire beboere. Ingen af beboerne har planlagt bad på tilsynsdagen. Morgenmad, medicinering og direkte pleje er færdigt hos alle fire beboere kl Hos første beboer gives medicin og øllebrød på sengen. Beboeren kan ofte fejlsynke, men maden gives uden problemer, lidt hurtigt, men hjælperen har faglige argumenter for at give maden i højt tempo. Beboeren falder hen midt i måltidet og sygeplejersken hentes for videre observation. De næste beboere vækkes med en rolig og indfølende tilgang, de hjælpes med morgenmad og medicin, bliver vasket og guidet til selv at hjælpes de steder, hvor det er muligt. Hjælperen har fokus på at beboerne skal have lov til at gøre det de kan og hun støtter dem meget i situationen. Der ryddes op og gøres rent på badeværelserne efter morgentoilette. Der er renholdt i alle boliger, på toiletter og på fællesarealerne. Hjælperen har en korrekt håndhygiejne, ligesom kommunikationen er uden magt og kommer vejledende, i tilpasse doser. Hjælperen har fokus på væske til de fire beboere. Beboerne virker rigtig trykke i hendes hænder. En beboer råber under morgentoilette hver gang vedkommende bliver rørt ved, men beboeren er ikke gal over behandlingen og kan afledes verbalt. Der er ikke tale om magt anvendelse, men mere at sygdommen har udviklet sig, så beboeren ikke længere er fuld bevidst om sine handlinger. Der er en ufaglært hushjælp fem timer de fire dage om ugen og det ser umiddelbart ud til at være en rigtig god ordning, idet hushjælpen tager over i fællesarealerne og de faglærte så kan gå videre og yde den mere specielle service omkring personlig pleje osv. Maden er velanrettet. Det er muligt to dage om ugen også at få lun ret med den kolde middagsmad og det nyder beboerne, ifølge personalet. Fortsættes. 5

6 Beskrivelse af det servicefaglige tilsyn på Frejasvænge den11. august 2016: Fortsat. Dagen før tilsynet havde der været sang og harmonikaspil. Aktiviteten er støttet af frivillige og pårørende og tager en time hver ugedag, mere kan beboerne ikke holde til. I døgnrytmeplanerne er handlingerne beskrevet til mindste detalje. En afløser ville kunne yde service efter disse planer. Journalen er ikke entydig, da de 12 sygeplejefaglige punkter ikke er reelt vurderet og ajourført. På Frejasvænge og på Stokrosen på Rosengården, er et nyt tiltag ved at blive afprøvet. Sygeplejerskerne ringer efter ca. 2 måneder, hjem til de borgere, der har mistet en dement pårørende. Opkaldene bliver foretaget for at blive klogere på egen praksis, således at personale kan gøre mere af det beboernes og deres pårørende værdsætter og måske gøre andre ting anderledes fremover. Sygeplejersken fortæller, at opkaldet støtter borgerne, der har mistet, men også at der har været megen værdsættelse af personale i samtalerne. Konklusioner og temaer: Der ydes en faglig velbegrundet pleje på tilsynsdagen. Tilsynet finder en effektiv arbejdsgang uden at have travlt. Medicinhåndteringen er korrekt udført med kontrol-tælling inden givning og intet af medicinen gives uden at hjælperen har informeret om at det er medicin der gives i f.eks. yoghurt. Tema til fordybelse: Journalen er ikke entydig og der er en holdning til at hjælperne ejer døgnrytmeplanen og assistenter og sygeplejerske ejer den sygeplejefaglig udredning, men tilsynsførende påpeger at journalen er alles redskab og at overblikket i praksis fås ved læsning af vurderingen af de 12 punkter. Så selvom det er sygeplejerskerne/assistenten, der vurdere de 12 punkter, er det vigtigt at hele teamet læser punkterne for at få overblikket aktuelt. Journalen som arbejdsredskab for hele det tværfaglige team. Mere fokus på ajourføring og brug af de 12 sygeplejefaglige punkter, som observations-ramme for alle, også elever. Følge Bekendtgørelsen om arbejdsbeklædning af Tilsynsførende gør opmærksom på indarbejde omklædningsrum i det kommen de byggeri til demente i Kolind. 6

7 Ledelse: Er der siden sidste tilsynsbesøg, sket væsentlige ændringer i forhold til beboer sammensætning og ledelses-/ personalesituation m.v. Gitte Povlsen har observeret at beboergruppen er stadig yngre og dermed også ændrede behov i dagligdagen. Der er gjort nye gode erfaringer med erindringsdans. Der er indrettet et nyt sanserum på afdelingen på Rosengården. Hjælpergruppen er formindsket og i stedet er der ansat flere pædagoger og en ergoterapeut i afdelingerne. Der er fast sygeplejerske to dage om ugen i hvert afsnit. Plejeboligerne er alle med i den danske kvalitetsmodel, hvor de gerne skal kvalificere sig i november Der er lavet et nyt ledelsesgrundlag, som Gitte Povlsen benytter ved MUS. Umiddelbart er det nye ledelsesgrundlag rigtig godt at bruge. Demensafdelingerne har fået legat portion på kr. til udendørs musik instrumenter. Det ligger nu politisk fast at den nye demensafdeling skal ligge i Kolind tæt på Frejasvænge. Der bliver plads til 40 beboere og der vil være et værested tilknyttet. Hvordan sikre teamlederen: at plejen tilrettelægges i videst muligt omfang i samarbejde med beboeren og med respekt for individuelle ønsker og behov? at de samlede ressourcer fordeles internt i plejecentrene, så alle beboere i videst muligt omfang sikres en hverdag som beskrevet i serviceniveauet. at plejen som udgangspunkt udføres af medarbejdere, der har en social og sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse. (hjælpen kan dog leveres af ufaglærte medarbejdere, der som minimum er bekendt med kommunens målsætning, kvalitetsstandarder samt har fået oplæring svarende til procedurer for ældreplejen i Syddjurs.) at medarbejderne løbende modtager såvel faglig som personlig kompetenceudvikling? Campingvogn er opstillet i haven ved Frejasvænge, som en ferie aktivitet. Alle beboerne har fast kontaktpersoner. På tilsynet ses at kontaktpersonen kender beboeren rigtig godt. UTH indberetningen er ved at blive gjort enklere. Kvalitetsansvarlig sygeplejerske i afdelingerne ses at være accepteret og blive brugt i dagligdagen. Opringning til pårørende, der har mistet en slægtning på plejehjemmet. Se tidligere beskrevet i denne rapport. Der afholdes konferencer, til sikring af indsatsen og som læringsrum for medarbejderne. Gitte Povlsen vægtlægger læring i dagligdagen og ikke kun ekstern kursusafholdelse. Personligt er Gitte Povlsen ved at tage en diplom i offentlig ledelse, kun specialet mangler at blive skrevet dette efterår. 7 Medarbejderne kvalificeres i dagligdagen gennem de faglige fælles konferencer med deltagelse af leder, musikpædagog, sygeplejerske, demens koordinator osv. Medarbejderne oplæres i forbindelse med tiltag, bl.a. Sanserummet, hvor personale skal afsted på oplæring. Medarbejderne har været afsted til instruktion i erindringsdans.

8 Sygefravær i medarbejdergruppen? APV Sygefraværet beregnet fra 1. januar til 1. juli er 4,5 % på de to afdelinger tilsammen. Der er en langtidssyg på Frejasvænge. Dette er ikke arbejdsrelateret. Er udarbejdet. Registrering af vold? Registrering ad magtanvendelse? Utilfredshed siden sidste tilsyn? Klager (skriftlig fremsatte)? Der er indberettet 8 voldstilfælde de sidste 12 måneder på de to afdelinger tilsammen. Skovrosen: Der er søgt og godkendt 2 stk. magtanvendelser efter serviceloven, og de er samlet brugt 14 gange. Der er ligeledes søgt om fastholdelse af hænder i hygiejne situationen til hjælp ved fjernelse af afføring hos en borger, hvor der har været anvendt magt i alt 4 gange. Frejasvænge: Der er søgt og godkendt 1 stk magtanvendelse efter serviceloven og den er samlet brugt 5 gange. Ingen skriftlige klager siden sidste tilsyn. Der kan opstå utilfredshed i forbindelse med indflytningen, hvor personale endnu ikke kender beboeren godt nok, men ofte er kendskabet etableret efter 6 uger. Medarbejdere og ledelse er meget opmærksomme på at forebygge utilfredshed ved at være imødekommende overfor kritik eller usikkerhed. Medarbejder udviklings samtaler (MUS) Opfølgning fra tilsyn 2015: MUS samtaler udføres løbende og med afsæt i det nye ledelsesgrundlag. Gitte Povlsen har positive erfaringer med at benytte denne ramme for samtalerne. Alene vagt: Der er meget lidt magtanvendelse på de to demensafdelinger. Personale føler sig rustet fagligt til at takle situationerne så magtanvendelse undgås i dagligdagen. Der er fokus på at søge om magtanvendelse hvis det bliver nødvendigt. 8

9 Konklusion på servicefagligt tilsyn 2016 Demensafdelingerne, Skovrosen og Frejasvænge Demensafdelingerne, Skovrosen på Rosengården og Frejasvænge plejeboliger lever op til kvalitetsmålene på pleje og praktisk hjælp. Rengøringsstandarden er overholdt til fulde i alle sete plejeboliger og i fællesarealerne. Beboernes toiletforhold er små og lever ikke op til ergonomiske standarder. Beboerne trænes på tilsynsdagen. Der ses dog ikke dokumentation af stillingtagen til rehabilisering. Døgnrytmeplanerne er ajourførte i den sete dokumentation. Borgernes journaler skal være entydige og derfor skal den sygeplejefaglige vurderings 12 punkter være entydige med døgnrytmeplanen. Husk at de 12 punkter er et arbejdsredskab til at få overblik over beboernes problemer. Personale skal skifte uniformen på arbejdspladsen, idet Bekendtgørelse om værnemidler og arbejdsdragt, fra 2013, skal overholdes. Syddjurs Kommunes værdierne ses i alle oplevede relationerne under tilsynet. Der foregår mange aktiviteter på Demensenhederne, der giver liv og indhold i beboernes liv. Alle beboere på Frejasvænge og på Skovrosen har kontaktperson tilknyttet. Der finder magtanvendelse sted og dette er registreret, men vold og magt ligger på et minimum, hvilket tyder på at den lange indsats med demensuddannelse og faglig udvikling har båret frugt. Plejecenterlederen opleves at være inde i de aktuelle lederopgaver og kender sit personale rigtig godt. APV er er udarbejdet i alle plejeboliger. Fremadrettet udvikling og læring: Tilsynsførende vil anbefale at personale klæder om ved ankomst og ved fratrædelse, på arbejdspladsen. Journalføringen skal ske med sammenhæng, så alle medarbejdere bruger overblikket man får ved at læse alle akt i journalen. Skovrosen vil profitere af at blive flyttet til nye rammer, men ellers er der ført tilsyn på to velfungerende demens enheder! Hilsen Ulla Paludan Indehaver, sygeplejerske 9

10 Værdier i plejeboligen: Vi ser muligheder frem for begrænsninger. Vi tager i videst muligt omfang hensyn til beboernes individuelle ressourcer og belastninger. Vi er troværdige Vi er lydhøre over for nye idéer, vil gerne skabe udvikling. Vi ser samvær som en naturlig del af hverdagen. Vi vil medvirke til at bevare den enkelte beboers personlighed og selvbestemmelsesret. Vi vil medvirke til at udbygge og styrke samarbejdet med pårørende. Kvalitetsmål: At hjælpen er personcenteret og tager udgangspunkt i: At sigte mod hjælp til selvhjælp. Individuel og fleksibel hjælp. Opretholde/udvikle færdigheder og socialt netværk. At have et aktiverende sigte. Forebyggende tiltag. Beboeren hjælpes, støttes og vejledes i forhold til egen mestringsevne. Kontaktpersonordning: Hver enkelt beboer har mindst en kontaktperson. Beboerne har medbestemmelse. Respekt for beboernes privatliv samt deres individuelle vaner. Den enkelte beboer har mulighed for individuelt eller i fællesskabet at deltage i gøremål/aktiviteter såvel i pleje- boligen som uden for boligen. Hverdags rehabilitering I samarbejde med fysioterapeut eller ergoterapeut, arbejdes der med hverdagsrehabilitering i plejeboligerne. Formålet er af beboerne bevarer eller genvinder færdigheder og funktionsniveau - længst muligt i eget liv -, og at beboerne derved oplever bedre livskvalitet. Er rehabiliterings proceduren overholdt? Journalføring Fremadrettede individuelle handleplaner? Løbende evalueringer af indsatsen? Døgnrytmeplan ajourført? 10